Page 1

#åbnskolen

FORENINGER PÅ SKEMAET


Foreninger på skemaet #åbnskolen © Århus Ungdommens Fællesråd 2016 Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden Ansv. redaktør: Thea P. Strand Redaktion: Thea P. Strand, Lea Laursen Pasgaard og Anne Kathrine Østerby Muldbjerg Skribenter: Thea P. Strand, Niklas Brix Laursen og Anne Kathrine Østerby Muldbjerg Korrektur: Lea Laursen Pasgaard og Dorte Holst Grafisk tilrettelægger: Steffen Muldbjerg steffenmuldbjerg.dk 1. udgave, 1. oplag 2016 Oplag: 1000 ISBN: 978-87-993258-4-9 Tryk: lasertryk.dk

Udgivet af Århus Ungdommens Fællesråd, paraply for de idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger i Aarhus Kommune Århus Ungdommens Fællesråd, Skt. Nicolaus Gade 2, 8000 Aarhus Udgivet med støtte fra Aarhus Kommunes Lokale Udviklingspulje og Kulturstyrelsen


Foreninger på skemaet

ÅUF og Åben Skole En ny normal 5 udfordringer Formålet Frivilligheden Adgangen Forventningerne Kontakten Aarhushistorien Inspiration

indholdsfortegnelse

05 07 10 11 12 14 16 17 19 21

3


4

Foreninger på skemaet

Den åbne skole er en skole, som inddrager sin omverden Sådan præsenteres den åbne skole på Undervisningsministeriets hjemmeside. Formålet er klart og har været det, siden skolereformen blev vedtaget i 2013. Den åbne skole skal styrke den lokale sammenhængskraft og give eleverne et indblik i foreningslivets muligheder. Og mødet skal ske, så det understøtter elevernes læring og trivsel. Men ét er formål og intentioner, noget andet er praksis. For hvordan skal et sådant samarbejde mellem skole og forening se ud for at leve op til formålet? Det spørgsmål har givet grå hår på begge sider af bordet. På mange skoler har lærere og ledere haft så travlt med at implementere andre dele af reformen, at den åbne skole endnu ikke er et indsatsområde. I foreningerne har det taget tid at forstå, hvorfor de skal bidrage til elevernes læring og trivsel i skoletiden - de gør det allerede, når eleverne har fri. Som paraplyorganisation for de idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger i Aarhus Kommune har vi i Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) fulgt arbejdet med den åbne skole tæt. Det seneste år under overskriften Foreninger på Skemaet. Et projekt, der har haft til formål at undersøge, hvordan vores del af foreningslivet kan blive en del af den åbne skole på en måde, der både understøtter folkeskolens formål og foreningernes egne. Det er i forlængelse heraf vigtigt at huske, at den åbne skole er et lovkrav for skolerne. De skal inddrage deres omverden. For foreningerne er det derimod frivilligt, om de vil deltage. De kan være en del af den åbne skole, hvis de ønsker det og har et relevant tilbud. I hånden har du derfor en publikation, der giver en status på den åbne skole i Aarhus Kommune set fra et skole- og foreningsperspektiv efter det første halvandet år med skolereformen. Publikationen præsenterer en række forslag og redskaber, der kan sende primært foreninger, men også skoler, uden om en række af forhindringerne og mere direkte ind i det gode og givende samarbejde. God læselyst! Århus Ungdommens Fællesråd


Foreninger på skemaet

5

ÅUF og Åben Skole Siden folkeskolereformen blev vedtaget, har vi i ÅUF arbejdet på at understøtte de af vores medlemmer, der ønsker at blive en del af den åbne skole. Vi er en paraplyorganisation for 44 idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger med mere end 110 lokalforeninger, alle med hjemsted i Aarhus Kommune. Vores medlemmer tæller blandt andet spejdere og rollespillere samt politiske, religiøse, mellemfolkelige og internationalt arbejdende foreninger. Vores medlemmer har masser af relevant viden, metoder og erfaringer, der kan være en gevinst i folkeskolen. De forpligtende fællesskaber i foreningerne, den frie interesse, der udfolder sig her og den demokratisering, der er base for alt foreningsaktivitet, understøtter direkte folkeskolens formålsparagraf, særligt §1. stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Men den åbne skole kræver mere end ligeværd af aktiviteternes formål. Det er med skolereformen et krav, at læring og trivsel skal være målet, og at skolens læringsmål også skal understøttes, når der kommer input udefra. Derfor tvinges foreningerne også til at gentænke, hvordan de formidler deres aktiviteter, og hvad de vil have ud af eventuelt at deltage aktivt i den åbne skole. Der er højt til loftet: Et fag som matematik kan kobles med raftebygning med spejderne, og samfundsfag kan blive mere interessant, hvis det krydres med to ungdomspolitikere med forskellige standpunkter. Men hvad får foreninger ud af at involvere sig i den åbne skole? Det har vi arbejdet med i det seneste år.

FORENINGER PÅ SKEMAET – PROJEKTET KORT FORTALT Under overskriften Foreninger på Skemaet har vi forsøgt at få greb om, hvilke muligheder den åbne skole åbner for foreningerne. Vi har besøgt foreninger med oplæg og debat. Vi har snakket med frivillige fra foreningernes bestyrelser og frivillige ledere. Vi har interviewet elever og lærere,

en læringsvejleder og en skoleleder. Derudover har vi understøttet konkrete samarbejder mellem foreninger og skoler og søsat flere forsøgsprojekter. Herudover har vi haft stort fokus på at inddrage og involvere andre aktører end blot aarhusianske skoler og foreninger, så vi kan få så bredt et perspektiv på mulighederne som muligt. Vi har haft en god dialog med aktører, der forsøger at få mødet mellem skole og forening til at lykkes ved at understøtte med viden, sparring og redskaber. Derfor har vi også gennemført to interviews med henholdsvis Center for Læring og Uddannelses- og Læringsforløb – ULF i Aarhus (ULF). Yderligere har Foreninger på Skemaet både haft en følgegruppe (med et overordnet og perspektiverende perspektiv) og en projektgruppe (med et praktisk og lokalt perspektiv). Begge grupper består af eksterne ressourcepersoner, der er engagerede i udfoldelsen af Åben Skole. Vi har haft tæt relation til de kommunale aktører på området, og både Danske Skoleelever og Danmarks Lærerforening har været tætte sparringspartnere. Alt det har blandt andet ført til denne publikation. Den er skrevet, så både foreninger, lærere og andre, der arbejder med den åbne skole, kan tage værdifuld baggrundsviden og konkrete råd med sig videre i deres arbejde. Selvom ’Foreninger på skemaet #åbnskolen’ er skrevet i en Aarhus-kontekst, håber vi, at den også kan være relevant i resten af landet.

ÅUF, ÅBEN SKOLE OG FREMTIDEN Vi er blevet - og gør os fortsat - klogere på de udfordringer og muligheder, den åbne skole rummer. De kommende år har vi et større samarbejde med Ung i Aarhus Nord, der er støttet af Undervisningsministeriet. Her samarbejder vi under overskriften ’Det Åbne Partnerskab’ om skole-takeovers med fokus på inddragelse af hele fritidslivet og i særdeleshed de frivillige foreninger fra vores paraply. Yderligere fortsætter vi arbejdet med at forstå og formidle den åbne skoles potentialer til vores medlemmer. Vi modtager derfor meget gerne feedback på ’Foreninger på skemaet #åbnskolen’. Derudover vil vi meget gerne erfaringsudveksle. Så hvis du, din forening, din skole eller din kommune har materialer mv., vil vi gerne i kontakt med jer. Send en mail til aauf@aauf.dk , så hører du fra os. Se i øvrigt også side 22, hvor vi har samlet en masse inspiration.


6

Foreninger p책 skemaet


7

Foreninger på skemaet

En ny normal Folkeskolereformen er ny. Forberedelserne startede i 2013, og i august 2014 mødte elever, lærere og ledere ind til en ny hverdag. Canada er en af hovedinspirationerne bag folkeskolereformen, og her har en lignende reform taget omkring otte år om at blive implementeret. Når vi i det følgende beskriver de udfordringer, der opleves ved den åbne skole, skal det derfor ses i en implementeringskontekst. Selvom der altid vil være praktiske udfordringer i forhold til at få den åbne skole til at gå op, forventer vi, at det med årene bliver nemmere. Dels fordi lærerne med tiden får erfaring med at bruge foreninger og andre aktører mere aktivt i undervisningen, og dels fordi platformene for kontakt mellem foreninger og lærere bliver finpudset. Det betyder ikke, at arbejdet med den åbne skole skal vente, bare at man skal have lidt tålmodighed. Som vi vil vise, er der nemlig masser af gode intentioner.

FÆLLES MÅL – LÆRERNES RETTESNOR Med folkeskolereformen kom også et krav om, at lærerne skulle implementere Fælles Mål (frem til 2015 kaldet Forenklede Fælles Mål) som læringsmål for undervisningen. På emu.dk findes Fælles Mål for alle folkeskolens fag på alle klassetrin. Det er lærerens ansvar at skabe sammenhæng mellem en åben skole-aktivitet, elevernes læring og Fælles Mål. Det er dog en stor fordel, hvis foreningerne forud for et samarbejde har en idé om, hvad Fælles Mål er, og hvilken læring deres aktivitet eventuelt rummer. Undervisningsministeriet har i 2014 udgivet

vejledningen ’Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen’, der retter sig mod lærere, men som også kan være en indgang for foreninger i forhold til at forstå, hvordan undervisningen i folkeskolen bygges op.

SKOLERNE ER PÅ VEJ MOD EN NY NORMAL “Det er ikke en hemmelighed, at vores hverdag har forandret sig – men vi er på vej mod en ny normal.” En ny normal er langsomt ved at indfinde sig i takt med, at ledere, lærere og elever finder sig på plads i en ny hverdag. Blandt de lærere vi har talt med, er det tydeligt, at både folkeskolereformen og arbejdstidsforhandlingerne fra foråret 2013 stadig fylder meget i bevidstheden og hverdagen. Ansvaret for den åbne skole ligger lovmæssigt på skolernes side af bordet, men det er ikke ambitionerne for den åbne skole, der står først på dagsordenen hos lærerne. Kræfterne går med at få styr på andre elementer af reformen. Samtidig er der en stor velvilje overfor at åbne skolen op mod det omkringliggende samfund. På et overordnet og mere værdipræget niveau er der stor bevidsthed om, hvilke fordele der er ved at samarbejde med foreningslivet. Man er bare ikke nået der til endnu, hverken i tanke eller praksis. Den nye hverdag er kendetegnet ved en meget høj grad af prioritering. Nogle områder får lov at spille en hovedrolle på skoleskemaet, mens andre i første omgang nedprioriteres. En lærer udtrykker det således:

Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning. Stk. 6. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. Se hele loven på aauf.dk/aaben-skole

§3 HVAD SIGER FOLKESKOLELOVEN OM DEN ÅBNE SKOLE?

Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.


8

Foreninger på skemaet

“Lige nu er der rigtig mange ting, der bliver valgt fra, for at vi kan sikre, at vi løser vores kerneopgaver. Det første, vi fravælger, er alt det, vi ikke har prøvet før, og dernæst er det alt det, der tager tid.” En anden lærer siger: ”Det er hovedsageligt fordi, der er så stort et arbejdspres og så meget tidsmangel, at vi ikke har gjort så meget, som vi gerne vil.” Skolerne vil meget gerne samarbejde med foreninger, men det skal foregå på skolernes præmisser, og det skal have eleven i centrum. Et tydeligt fokus på læring er helt centralt, fordi det er på dette område, at lærere og ledere oplever, at de bliver vurderet. Derfor har samarbejder med foreningslivet, der ikke peger på tydelig læring, ikke interesse.

FORENINGER ER VELKOMNE, MEN… Mange af de værdier foreningslivet bygger på, ligger i direkte forlængelse af folkeskoleloven, og på et abstrakt plan er det meget tydeligt for skolerne, hvad foreningerne kan bidrage med. Især nævnes begreber som medborgerskab, aktiv demokratisk deltagelse, stor social forståelse og relationsdannelse som nogle af de elementer, foreningslivet kan spille ind med. Der er også stor interesse for, at de foreninger, der bruger skolens lokaler efter skoletid, bliver en fastere del af hverdagen, fordi en personlig relation har betydning for i hvor høj grad, man er gode til at trække på hinandens kompetencer.

… TID OG VIDEN ER ESSENTIELT! I den ny normal, der er ved at indfinde sig i folkeskolen, er der en oplevelse af, at den primære årsag til, at skolerne ikke er så aktive i forhold til den åbne skole som ønsket, er det store arbejdspres og den deraf følgende tidsmangel. Vi har blandt andet talt med en lærer, der er meget interesseret i at inddrage andre aktører i skolen, men som indtil videre kun haft kontakt til virksomheder af forskellig art. Hendes forklaring lød således: “Min viden er for lille, når det handler om, hvad foreningslivet kan tilbyde. Jeg ved ikke, hvem jeg skal henvende mig til, hvem der kan hvad, og hvem der overhovedet vil”. Spørgsmålet der står tilbage ude på skolerne er, hvad foreningslivet kan og vil.

FOR MANGE FORENINGER ER DET OGSÅ NYT For Foreningsdanmark er den åbne skole også ny. Selvom flere foreninger har haft samarbejder med skoler før, har det aldrig været lovpligtigt eller med

“Mine elever går ikke til spejder længere, og det betyder jo en ændring i hele det her demokratiske, grundtvigske samfund. Som lærer vil jeg gerne præsentere dem for rigtig mange ting her i livet, og det er det, I som foreningsliv er med til at sørge for.” – Lærer

Fælles Mål som rettesnor. Derfor er den åbne skole måske blevet mødt med skepsis af mange foreninger. Det er formentlig også grunden til, at svaret til skolerne ikke er klart. For hvad er det helt præcist, en forening skal på skolen? Og hvorfor og hvordan? Der findes ikke to foreninger, der er ens, og derfor er det heller ikke et entydigt billede, der tegner sig, når vi har spurgt til foreningernes ønsker og visioner for den åbne skole. Groft skåret kan vi dele foreninger ind i to grupper. I den ene gruppe har vi foreninger med et aktivt, oplysende projekt, der henvender sig til andre end foreningens medlemmer og med folkeskolen som målgruppe. I den anden gruppe har vi foreninger, der primært henvender sig til egne medlemmer, eller hvis målgruppe er ældre end folkeskolens afgangselever. Den førstnævnte gruppe har i stort omfang praktiseret åben skole, både før og efter folkeskolereformen blev indført. Foreningerne i den anden gruppe kan godt have haft kontakt med skolerne, fordi de eksempelvis har brugt skolernes lokaler efter skoletid, eller fordi en lærer har været aktiv i en lokal forening. Gruppen har dog ikke haft det som mål at samarbejde med folkeskolen.


EKSEMPLER PÅ EKSISTERENDE TILBUD MOBSQUAD R ED BAR NET U NGDOM

RBU har gennem en årrække tilbudt folkeskoler at hjælpe med at forebygge mobning blandt eleverne. Red Barnet Ungdom Århus var den første forening, der fik et tilbud på ULF-portalen. Læs mere på redbarnetungdom.dk

GLOBALE GÆSTELÆRERE OG GENSTANDSKUFFERTER MU NDU

Det Aarhus-baserede, men landsdækkende MUNDU – center for global dannelse, tilbyder gennem forskellige undervisningsforløb og undervisningspakker lærere hjælp til at undervise om den globaliserede verden. Se mere på mundu.dk

SEX, FØRSTEHJÆLP OG SUNDHED PÅ VERDENSPLAN IMCC

International Medical Cooperation Comittee (IMCC) arbejder med sundhedsfremme i og udenfor Danmark. Foreningen tilbyder forskellige undervisningspakker til folkeskolens klasser, eksempelvis førstehjælp, seksualundervisning og workshops med fokus på sundhed i andre lande. Se mere på imcc.dk

MANGE VIL GERNE VÆRE MED Når foreninger i den anden gruppe hører om mulighederne i den åbne skole og andre foreningers gode erfaringer med samarbejder, bliver de interesserede i at høre, hvad de selv kan gøre for at komme videre med overvejelserne. Fælles for dem alle er dog, at bekymringer om adgang, logistik, frivillighed, formål, forventninger og selve det at skabe kontakten, giver nogle umiddelbare forhindringer, der kan virke uoverkommelige – særligt, hvis det ikke er klart, hvad foreningen får ud at lægge kræfter i den åbne skole.

Det virker også motiverende på denne gruppe af foreninger, at der på trods udfordringer er en klar erfaring af, at hvor der er vilje, er der vej. Hvis der er foreningsaktive, der brænder for åben skoleprojektet, så bliver det en realitet. Også selvom der er udfordringer i forhold til frivillighed, økonomi, tilgængelighed med mere. I ÅUF tror vi, at det handler om at vende udfordringer til muligheder. På de næste sider har vi derfor forsøgt at beskrive udfordringerne og give et bud på, hvordan de kan vendes til muligheder.


10

Foreninger på skemaet

5 udfordringer

Forventningerne Se side 17 Både foreninger og skoler er usikre på, hvad der kræves af dem, og hvilket omfang et åben skole-tilbud skal have. Hvad forventer skolen af de frivillige – og hvad forventer de frivillige af lærerne? Rollefordelingen skal være klar, men udfordringen er måske ikke så stor, hvis blot forening og skole sammen taler deres forventninger igennem.

Frivilligheden Se side 13 Skolerne er bekymrede for, at det faktum, at foreningerne er båret af frivillige, der også har et arbejde, kan stå i vejen for et varigt samarbejde. Samtidig har foreningerne svært ved at se, hvilke muligheder for fleksibilitet skolen kan tilbyde i forhold til, hvornår på dagen en aktivitet eksempelvis kan lægges.

Kontakten Se side 18 Det helt store spørgsmål for både foreninger og skoler er: Hvordan? Hvor skal man henvende sig, hvem skal man tale med, hvor meget skal være forberedt på forhånd etc. Hvis foreningen ikke ”bare” går ned på lærerværelset på den lokale skole, står en række andre aktører klar til at hjælpe.

Både skoler og foreninger oplever udfordringer med den åbne skole. Udfordringerne bliver hurtigt til barrierer, der gør, at ikke engang de første skridt mod et samarbejde tages. Derfor ser vi det som vores fornemste opgave at få brudt udfordringerne op, så de bliver overskuelige og måske endda vendt til muligheder.

Formålet Se side 12 Hvad er egentlig formålet med at inddrage foreningslivet i den åbne skole? Skolerne har generelt let ved at se hvorfor, men kan ikke altid finde ud af hvordan. En stor en del af foreningerne har svært ved at se, hvorfor de skal involvere sig i den åbne skole. Der er desuden forskel på, hvad skolerne og foreningerne har som mål med samarbejdet – men sådan må det gerne være.

Adgangen Se side 15 Mange oplever udfordringer med, hvordan logistikken omkring et samarbejde skal fungere. Desuden oplever særligt de religiøse og politiske foreninger at blive møde af en lukket dør. Flere har tidligere oplevet at blive afvist af lærere, skoleledere og skolebestyrelser, men loven er klar: Alle foreninger er velkomne i den danske folkeskole, så længe deres aktiviteter kan understøtte Fælles Mål.


Foreninger på skemaet

11

Formålet Formålet med den åbne skole er tydeligt beskrevet i folkeskoleloven. Alligevel stiller mange foreninger spørgsmålstegn ved relevansen af deres tilstedeværelse på skolen. Måske fordi loven er skrevet til skolen – ikke foreningerne. De foreningsaktive er usikre på relevansen for dem selv, men også usikre på, om de kan tilbyde noget, der er relevant i skoleregi, når Fælles Mål er rammen. For foreningerne ligger der derfor et arbejde forude, som handler om at vurdere, om det er relevant for dem at blive en del af den åbne skole.

FORMÅLET FOR FORENINGEN Når foreningerne gerne vil være en del af den åbne skole, handler det i udgangspunktet tit om synlighed og om at få en platform til medlemshvervning. Sådan er oplevelsen i hvert fald ofte ude på skolerne og blandt andre aktører. En konsulent fra Undervisnings og Læringsforløb i Aarhus (læs mere om ULF i Aarhus på side 22) kommer med denne betragtning ud fra sit arbejde med idrætsforeninger: “Foreningerne vil gerne have flere medlemmer. Det er deres primære interesse, når de laver undervisningsforløb til skolen. De har også en værdipræget interesse, men det er ikke den, jeg møder oftest.” I ÅUF vil vi gerne udfordre den antagelse. Dels er medlemshvervning ikke formålet med den åbne skole, og derfor er det en dødssejler for foreningerne at række ud til skolen udelukkende med det formål. Dels tror vi på, at foreningerne har mange flere værdier og aktiviteter, der med fordel kan bæres ind i folkeskolen. Der er store potentialer i, at foreningerne overvejer, hvilke udfordringer de har, og undersøger, hvordan den åbne skole kan være én af mange måder at løse dem på. Vi opfordrer derfor foreningerne til i første omgang at kigge indad, men med tanke på, hvad de kan tilbyde folkeskolens elever, som de ikke allerede får i deres hverdag. Den overvejelse ligger formentlig ret lige for hos foreninger, der ser sig selv som oplysende. For foreninger, hvis aktiviteter er mere rettet mod egne medlemmer, kan det være et større arbejde. Men det er langt fra umuligt. Nogle af disse foreninger vil måske i sidste ende få flere medlemmer, idet flere børn og unge kommer til at kende til foreningens tilbud. Andre foreninger vil i den åbne skole måske kunne opfylde andre dele af deres formål end i dem, der er i fokus i forbindelse med deres almindelige foreningsaktiviteter.

Endnu andre vil kunne bruge det til at få flere ledere eller klæde deres yngre medlemmer på til at være ledere. Og sådan kunne man fortsætte.

LÆRING ADSKILLER SIG FRA LEG På skolerne er der et stort fokus på arbejdet med Fælles Mål. Formålet med den åbne skole er derfor også relativt klart set fra skolernes side: Den åbne skole skal understøtte den eksisterende undervisning og hjælpe med at indfri Fælles Mål for de enkelte fag på en spændende og anderledes måde. Det er dog væsentligt, at den åbne skole ikke blot bliver et påskud for at lave et sjovt afbræk i skoledagen, men netop også bidrager til elevernes læring. En lærer fortæller om et samarbejde med en idrætsforening: “Vi har et samarbejde med en karateklub, men der er det vigtigt, at vi tænker over, om det er fordi, de skal promovere karaten og deres forening, eller om der også er et læringsperspektiv med det. Skal man lære reglerne, nogle teknikker og noget socialt med det, ud over at det bare er sjovt at lave karate?” Der er for læreren en klar bevidsthed om, at der er en tydelig grænse mellem leg og læring. Grænsen kan dog flyttes, så længe formålet er klart. For at være attraktive for skolerne, er det vigtigt, at foreningerne er opmærksomme på, hvad formålet med deres aktiviteter er i en åben skole-sammenhæng, og hvordan det opfyldes.

FORENINGSAKTIVITETER UNDERSTØTTER LÆRING I de fleste foreninger er grænsen mellem leg og læring udvisket. Selvom mange har let ved at se, at foreningslivet kan bidrage med helt overordnede værdier som dannelse, medborgerskab og demokratiforståelse, kan det være svært at se, hvordan de konkrete aktiviteter, foreningerne har, kan bæres ind i den åbne skole. Usikkerheden ses helt tydeligt hos en pige fra 9. klasse, som vi præsenterede for en række forskellige kombinationer af fag og foreninger. Kan rollespillere lave forløb i religion? Hvad med musikskolen i fysiktimerne? Kan spejderaktiviteter og matematik kombineres? Hun svarede ja til det hele og begrundede det med, at “spejderledere har jo også haft matematik”. Tanken er imidlertid ikke at sende en spejder i uniform ind i en klasse for at undervise i andengradsligninger på traditionel vis, for det er matematiklærens job. Til


12

Foreninger på skemaet

gengæld kan man godt forestille sig en femte klasse, der besøger en spejdergruppe og arbejder med matematik og fysik formidlet via rafter og bål. På samme måde kan man forestille sig, at religionsundervisningen bliver mere interessant, hvis eleverne rent faktisk sendes på korstog af en rollespilsforening. Eller hvis musik kombineres med fysik, så teorier om lydbølger kan afprøves på musikskolens instrumenter. Spørgsmålet er igen, hvad formålet er for den enkelte forening. For en gruppe af ÅUF’s medlemsforeninger er aktiviteter som debatter, oplæg, diskussion og det at dygtiggøre sig inden for et emne i centrum. Her er udfordringen at overbevise skolen om, at den bærende idé for foreningen også er relevant i en åben skolekontekst og kan være med til at sikre en alsidighed i undervisningsforløbet.

01

FRITIDSLÆRING I FORENINGSLIVET At være medlem af en forening giver børn og unge en lang række værdifulde kompetencer. ÅUF foretog i 2014 en stor undersøgelse af unge aarhusianeres fritidsvaner. Heri fremgår blandt andet, at de foreningsaktive i det idébestemte foreningsliv i højere grad end i andre foreninger oplever, at de lærer at samarbejde, tage ansvar, håndtere uventede situationer og generelt bliver klogere på tilværelsen. Dele af dette kan overføres til kortere åben skole-tilbud, men for at eleven skulle opnå samme kompetencer som et foreningsmedlem, ville et langt engagement mellem skole og forening være nødvendigt.

ET GODT RÅD TIL FORENINGEN

Hvad får henholdsvis eleverne, skolen og foreningen ud af jeres åben skole-tilbud? Overvej formålet for de tre målgrupper, og gør det klart for jer selv, så I kan formidle det videre til andre. Det kan være oplagt at starte med overvejelser om formål i forhold til foreningen, og det er selvfølgelig vigtigt, at I får noget med fra samarbejdet. Husk dog også at holde fokus på elevernes læring og trivsel samt på de Fælles Mål, der er for de fag, I byder ind i. Det sikrer relevansen af jeres tilbud over for skolen, og den åbne skole kan dermed blive et redskab til foreningsudvikling. På aauf.dk/aaben-skole kan I finde redskaber til at hjælpe processen i gang.

Frivilligheden Foreninger er drevet af frivillige kræfter. Kan man lave faste aftaler med frivillige? Det kan skabe både udfordringer og misforståelser, når frivillige foreninger møder en lønnet og skemalagt skoleverden, men det giver også spændende muligheder.

HVAD ER FRIVILLIGHED? Frivilligheden er en grundsten i det idébestemte og samfundsengagerende foreningsliv. Frivilligheden består i udgangspunktet i, at alt arbejde udføres ulønnet, fordi det er lysten, fællesskabet og formålet, der driver værket. Det en grundværdi, der betyder

meget for relationen mellem leder og medlem. Alle er der frivilligt, fordi det interesser dem at være der. Sådan er det både i en spejderforening, et ungdomspolitisk parti og i Ungdommens Røde Kors’ lektiecaféer. Det er en af grundene til, at foreningslivet er særligt, og det er en grund til, at man også skal værne om frivilligheden i den åbne skole.

FRIVILLIGHED KRÆVER FLEKSIBILITET Foreningerne er usikre på, om skolerne ved, hvad der ligger i, at de arbejder frivilligt. Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om, hvorvidt skolerne kan


13

Foreninger på skemaet

rumme en vis grad af fleksibilitet i forhold til, hvornår et foreningsbesøg kan planlægges. På samme måde er skolerne bekymrede for, om de mon kan lave bindende aftaler med folk, der arbejder frivilligt. ”Mange af vores ledere har jo normale job, så derfor er det vigtigt, at skolerne forstår, at det skal være fleksibelt.” - Foreningsaktiv Med fleksibilitet er der i høj grad også tale om, at foreningerne har behov for at vide, at skolerne ikke forventer, at de altid står til rådighed. Foreningerne har brug for, at skolerne er fleksible, mens skolerne har brug for, at foreningerne er tydelige omkring, hvad de kan forvente af dem. Et drømmescenarie for mange foreninger er muligheden for, at undervisningen kan ligge om aftenen eller i weekenden. Det er en mulighed, der også er favnet i reformen, men som endnu ikke er en særlig udbredt del af virkeligheden på skolerne. En lærer fortæller: ”Der er en fleksibilitet, men vi er bare ikke nået dertil endnu.” Vedkommende henviser efterfølgende til, at der er mange delelementer i reformen og arbejdstidsforhandlingerne, og at der er brug for en indkøringsperiode, før hverdagen er naturlig og fleksibel igen.

KAN FRIVILLIGHED VÆRE LØNNET? Folkeskolereformen åbner op for, at skolelederne i begrænset omfang kan ansætte andre end lærere til at varetage undervisning. Det er en mulighed, særligt idrætsklubber har grebet i Aarhus. Via samarbejder

mellem de enkelte klubber og skoler - tit støttet af både kommune og nationalt idrætsforbund - har det eksempelvis nogle steder været muligt at ansætte badmintontrænere til at varetage dele af idrætsundervisningen. Det er på mange måder en løsning, der er fremmed for ÅUF’s del af foreningslivet, og skolerne har heller ikke bunker af penge til sådanne løsninger. Det betyder dog ikke, at foreningerne skal stille op til alt frivilligt, og det skal helt klart vurderes internt i foreningen, om de kræfter, der lægges i den åbne skole, er bedst brugt der. Yderligere kan foreningen overveje, om der nogle udgifter til eksempelvis materiel eller transport, som skolen måske kan dække. Det vigtigste er at være 100 procent klar på, hvor langt man som forening vil gå for at få samarbejdet til at lykkes.

ÅBEN SKOLE ER FRIVILLIGT – FOR FORENINGEN Den åbne skole er for skolerne en obligatorisk del af folkeskolereformen, mens det for foreningerne er frivilligt, om de vil indgå i et samarbejde. En forening, der ikke har ressourcerne eller viljen, kan ikke tvinges til at lave forløb i folkeskolen. Foreninger skal altså kun bruge tid og ressourcer på den åbne skole, hvis det giver mening for dem. På skolerne er der imidlertid ingen tvivl om, hvad de får ud af at have en nær kontakt med foreningslivet. En skoleleder udtrykker det sådan: “Som menneske skal man tænde på et eller andet. Det giver livskvalitet at være en del af et samfund og et fællesskab, og det styrker vores børns læring og trivsel.”

02 Lad derfor ikke frivilligheden blive et problem, der står i vejen for gode intentioner. Når I vælger at bruge energi på den åbne skole, så vær ærlige overfor jer selv og tydelige overfor skolerne. Hvilke ressourcer har I? Kan I på alle tidspunkter af ugen eller kun fredag eftermiddag mellem 13-16? Har I nogle udgifter forbundet med aktiviteten, som I gerne vil have dækket? Kan I én gang om året, eller er I til rådighed, når det passer for skolerne?

ET GODT RÅD TIL FORENINGEN

Frivilligheden er jeres styrke og en vigtig værdi at give videre. Det særlige ved vores del af foreningslivet er, at frivilligheden foregår i forpligtende fællesskaber. Tilsammen skaber det en stærk cocktail, der er vigtig at give videre til nye generationer.


14

Foreninger på skemaet

Adgangen Hvem kommer til hvem? Hvem sørger for papir? Hvem betaler transporten? Der er en lang række praktiske og logistiske udfordringer, når skole og forening skal mødes.

LOGISTIKKEN UDFORDRER Der er en række udfordringer knyttet til logistikken omkring et åben skole-samarbejde. Fra skolernes side er der en klar tendens til, at jo færre logistiske overvejelser et besøg kræver, desto hurtigere og lettere kommer et samarbejde i stand. Hvis læreren eksempelvis skal fragte eleverne med bus, bytte timer og afgive forberedelsestid, er opgaven markant mere besværlig, end hvis et besøg handler om at gå et par 100 meter til det nærmeste spejderhus eller om blot at booke et af de store klasselokaler og lade foreningen komme til skolen. Er et forløb særligt godt og anbefalet af andre lærere, er skolerne dog generelt villige til at lægge den ekstra mængde arbejde i det. Sådan er det eksempelvis, når skolerne tager i teateret. Foreningerne har mange af de samme bekymringer i forbindelse med planlægningen af et godt forløb. Blandt de foreningsaktive er der et ret lille kendskab til, hvordan skolerne helt konkret organiserer hverdagen, og hvilke ting de prioriterer. I forhold til afholdelsen af forløb fortæller en rollespiller, at foreningen vil have svært ved at afholde sine aktiviteter på skolerne, fordi de færreste skoler har så store arealer med natur, som aktiviteten kræver. Rollespilleren henviser dog også til en høj grad af fleksibilitet fra foreningens side: ”Derfor skal de helst komme ud til vores område, eller i hvert fald være på et andet område end skolen.” Helt konkret er flere foreninger bekymrede for, om udgifterne til transport vil afholde skolerne fra at indgå samarbejder, og derfor lukker foreninger ned for projekter, før de bliver til noget. Bekymringen knytter sig både til omkostningerne ved at få en frivillig ud på skolen, men i særdeleshed også til det at få skolen ud til foreningens lokaler: ”Jeg har før oplevet, at vi faktisk gerne ville lave noget, men var bange for, at vi ikke kunne få klasserne ud til os, så derfor blev det bare ved samtalen om det. Jeg tror rent faktisk, at vi havde gået videre med det, hvis vi vidste, at det ikke ville være et problem.” Foreningerne er bekymrede for at spilde kræfterne på at tilrettelægge forløb, der af logistiske årsager ikke kan lade sig gøre. De er ikke bevidste om de muligheder, der i Aarhus Kommune blandt andet er for gratis

busture, og der ligger derfor en fælles opgave i ikke at få praktiske udfordringer til at blokere for de gode intentioner.

ER DER ADGANG FOR ALLE? Både kirkelige foreninger og ungdomspolitiske partier har oplevet at blive mødt af en lukket dør, når de har kontaktet en skole med henblik på et samarbejde. ”Jeg ved, man før har prøvet at presse på for at komme ud på folkeskolerne, men vi har bare mødt muren virkelig mange gange. Der har helt sikkert været samarbejder med nogle skoler førhen, men de er stort set alle væk. Det kan virke lidt formålsløst at henvende sig, når vi ni ud af ti gange alligevel ved, at det bliver et nej.” - Frivillig i et politisk ungdomsparti Mange af de oplevelser, foreningerne refererer til, er foregået, før reformen blev indført. Alligevel bliver de nævnt som en automatreaktion, når vi spørger, hvorfor foreningerne ikke umiddelbart ser muligheder i den åbne skole. Kig fremad og lad regler for aktivitetsstøtte guide Den åbne skole er en mulighed for at kigge fremad. Loven er klar: Alle folkeoplysende foreninger (og mange andre) er i udgangspunktet velkomne i den åbne skole. Hvis en religiøs forening eller et ungdomspolitisk parti gerne vil starte et samarbejde op med en folkeskole, er det i planlægningen af aktiviteter en god idé at holde sig til de lokale regler for aktivitetsstøtte, som udspringer af Folkeoplysningsloven. Aktivitetsstøtte gives ikke til politisk agiterende aktiviteter og aktiviteter, der har gudsdyrkelse og forkyndelse som formål. Den åbne skole vil heller ikke være stedet for den type aktiviteter, men der er andre aktiviteter i de religiøse og politiske foreninger, som vil kunne åbne døren til skolen. En kirkelig ungdomsforening kunne for eksempel tilbyde sig som åben skolepartner i forbindelse med højtider og dermed understøtte kristendomsundervisningen. De politiske ungdomspartier kunne sammen tilbyde at sikre, at der aldrig kun var et parti repræsenteret, hvis de eksempelvis skulle indgå i samfundsfagsforløb om grundloven. Hvis en forening oplever at blive afvist udelukkende på grund af dens formål, vil vi i ÅUF meget gerne høre om det og hjælpe med at finde frem til en løsning. Vi hjælper også gerne vores medlemsforeninger med at udvikle tilbud, der er afstemt med skolerne.


§ 1: ”FOLKESKOLEN SKAL I SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE GIVE ELEVERNE K U N D S K ABER OG FÆRDIGHEDER, DER: FORBEREDER DEM TIL VIDERE UDDA N N E L S E OG GIVER DEM LYST TIL AT LÆRE MERE, GØR DEM F O R T R O LIGE MED DANSK KULTUR OG HISTORIE, GIVER DEM FORSTÅELSE FOR ANDRE LANDE OG K U LT U R E R , BIDRAGER TIL DERES FORSTÅELSE FOR MENNESKETS SAMSPIL MED NATUREN OG FREMMER DEN ENKELTE ELEVS ALSIDIGE UDVIKLING. STK. 2. FOLK E S KO L E N SKAL UDVIKLE ARBEJDSMETODER OG SKABE RAMMER FOR OPLEVELSE, F O R D YBELSE OG V I R K E LYS T, SÅ ELEVERNE UDVIKLER ERKENDELSE OG FANTASI OG FÅR TILLID TIL EGNE MULIGHEDER OG BAGGRUND FOR AT TAGE S T I L L I N G OG HANDLE. STK. 3. F O L K E S KO LEN SKAL FORBEREDE ELEVERNE TIL DELTAGELSE, MEDANSVAR, RETTIGHEDER OG PLIGTER I ET SAMFUND MED FRIHED OG FOLKESTYRE. SKOLENS VIRKE SKAL DERFOR VÆRE PRÆGET AF ÅNDSFRIHED, LIGEVÆRD OG DEMOKRATI.”


16

03

Foreninger på skemaet

ET GODT RÅD TIL FORENINGEN

Alle skoler har forskellig praksis for, hvor tit de kan tage eleverne med ud af huset, hvor mange penge der er til transport og så videre. Derfor er den bedste løsning også, at foreningen overvejer, hvilke fysiske rammer, der er nødvendige for at afholde aktiviteten, og undersøger hos den enkelte skole, hvilke muligheder der er. Hvis I i foreningen er afklarede og tydelige i forhold til hvor, hvordan og hvornår, I kan tilbyde jer som åben skole-partner, er det lettere for skolen at tage stilling til, om et samarbejde er muligt. Hvis I også kan være tydelige om, hvad I har brug for (projektor, skriveredskaber, antal lærere etc.), gør I det endnu nemmere for jer selv.

Forventningerne Forventningsafstemningen mellem skolen og foreningen skal være klar for begge parter. Lærerne er generelt meget bevidste om, hvordan de mener, at rollefordelingen bør være mellem dem og de foreningsaktive. Deres forventninger stemmer generelt overens med de ønsker, foreningerne har, men det ved foreningerne ikke. ”Vi har ikke rigtigt nogen idé om, hvad skolerne egentlig forlanger og forventer af os.” - Foreningaktiv

vant til at overlade elevernes opmærksomhed til andre, for eksempel når de tager en skoleklasse med i teatret eller til et foredrag. Det er ikke nyt for dem på samme måde, som det er for foreningerne. Lærerne kender deres rolle, og de ved, at det er dem, der har ansvaret for sikringen af det faglige indhold i et undervisningsforløb og for at skabe ro og orden i klassen. De foreningsaktive har en helt anden rolle i skolen, end lærerne har. En af de lærere, vi har interviewet, forklarer det således:

ROLLEFORDELING Blandt de foreningsaktive hersker en generel usikkerhed om rollefordelingen mellem dem og lærerne, men det gør sig ikke gældende blandt lærerne. Selvom de endnu ikke har gjort sig mange erfaringer med den åbne skole, er lærerne alligevel

”De frivillige skaber engagement. Det er passionen, der styrer det, mere end det didaktiske og de pædagogiske overvejelser. Det betyder, at de kommer med en god energi og et godt billede på, hvordan virkeligheden udenfor er.”

04 ET GODT RÅD TIL FORENINGEN

Forventningsafstemning, forventningsafstemning, forventningsafstemning. Det er ikke en ukendt øvelse i foreningslivet, men måske bare endnu vigtigere, når man samarbejder med nogen uden for foreningerne. Lav klare aftaler med lærerne om, hvilke opgaver, der er jeres, og hvilke opgaver, der er deres. Vil I gerne have, at de står for at holde ro på tropperne? Eller vil I gerne selv sætte tonen?


Foreninger på skemaet

Lærerne forventer ikke, at de foreningsaktive kommer ind i klassen og gennemfører undervisningen, som de selv ville have gjort det. Foreningerne kan byde ind med noget andet end det, der sker i en traditionel undervisningstime. Det er de frivilliges rolle at komme med indholdet til et forløb og have styr på, hvad klassen skal og hvornår, mens lærerne til gengæld står for det praktiske omkring lokalebooking, transport og klassero.

17

Den helt simple grund til, at lærerne gerne vil samarbejde om undervisningsforløb er, at ingen ved alt om alt: “Vi skal udnytte hinandens kompetencer lidt mere, for der er bare nogen, der er bedre til nogen ting, end jeg er.” - Lærer

Kontakten Både lærere, ledere og foreningsaktive ligner spørgsmålstegn, når de skal svare på, hvilke platforme, de kan opsøge, hvis de er interesserede i et Åben Skole-samarbejde. Men stederne, hvor parterne kan mødes, findes rent faktisk.

STEDER AT MØDES Det helt store spørgsmål for både skoler og foreninger går i sidste ende på, hvordan de skal gøre hinanden opmærksomme på deres interesse for et samarbejde. “Hvor er den der datingside, hvor vi finder hinanden?” Spørgsmålet kommer fra en skoleleder, der gerne vil have sine lærere til at indgå i samarbejder med foreningslivet, men som ikke ved, hvor hun skal henvise dem til. Der findes imidlertid etablerede platforme, der kan formidle kontakten. Blandt andet Undervisningsog Læringsforløb - ULF i Aarhus, som er en platform, hvor udbydere af forskellige typer forløb til institutioner og skoler i Aarhus Kommune kan præsentere deres bydækkende tilbud. ULF’s platform er imidlertid udviklet, inden den åbne skole blev indført, og den er

primært skabt med henblik på at skabe kontakt mellem skoler og byens kulturinstitutioner. Der er dog ingen tvivl om, at platformen på sigt også vil rumme flere foreninger, end den gør på nuværende tidspunkt. Foreninger, der ønsker at lave lokale eller enkeltstående samarbejder, vil i mange tilfælde have fordel af at tage direkte kontakt til de pædagogiske læringscentre (PLC – tidligere: Skolebiblioteket) på de enkelte skoler. Flere lærere ytrer ønske om, at der er en sorteringsmekanisme på skolerne, så de ikke drukner i tilbud, og PLC er skabt til at varetage den opgave. En læringsvejleder siger: ”Jeg vil gerne have, at vi får alle partnerskaber og aftaler ind, sådan at man, når man laver årsplaner, kan gå derind og se, hvad man laver på de forskellige årgange.”

LÆREN ER AUTONOM Selvom PLC er tiltænkt rollen som sorteringsmaskine, vil mange lokale foreninger med tilknytning til en lokal folkeskole opleve, at den lige vej til læreren er hurtigst.


18

Foreninger på skemaet

05 ET GODT RÅD TIL FORENINGEN

Overvej hvilken type samarbejde, I ønsker at indgå i. Det er nemlig afgørende for, hvilke veje I skal gå for at få kontakt til skolerne. Kan I komme ud på alle byens skoler? Eller er I mere til det lokale samarbejde med en enkelt skole? Tænker I aktiviteten som et engangs-event, et tilbagevendende arrangement eller som del af en årgangs undervisning hvert år? Læs mere om de forskellige aktører på næste side, eller gå ned på jeres lokale skole og spørg, hvad mulighederne er.

Lærerfaget har altid været karakteriseret af en høj grad af selvbestemmelse. Det betyder, at det også oftest vil være gennem den enkelte lærer, at et forløb med foreningslivet bliver godkendt, selvom den formelle godkendelse går gennem skolens ledelse.

HVORNÅR? Planlægningen af et skoleår starter allerede, når timefordelingen på skolen er nogenlunde på plads.

Det betyder, at lærerne allerede begynder at tænke på næste skoleårs årsplan i april/maj og laver den færdig i ugerne, før eleverne begynder efter sommerferien i august. Der er derfor to måder, hvorpå foreningen kan byde ind med et tilbud til skolen. Enten kan kontakten ske i foråret, så foreningens tilbud bliver en del af årsplanen, eller også kan foreningen kontakte skolen, når tilbuddet er aktuelt og satse på, at en fleksibel lærer kan få det til at passe ind i skemaet.


Aarhushistorien Forholdene i de enkelte kommuner varierer. I mindre kommuner med få skoler kan den letteste vej til et samarbejde ofte være at kontakte skolen direkte. Det virker helt sikkert også i Aarhus Kommune. Men med ca. 330.000 indbyggere, 48 folkeskoler og mere end 1.000 foreninger (heraf ca. 120 idébestemte og samfundsengagerende) kan det være svært at afgøre, hvilken folkeskole, der er den lokale. Det betyder også, at det kan være svært at få den første kontakt. Heldigvis er der en masse mennesker, der er parat til at hjælpe.

AARHUS KOMMUNE Skolerne i Aarhus understøttes af en lang række kommunale initiativer. Center for Læring formidler analoge og digitale læringsmidler til skolerne og har derudover en bred vifte af tiltag i gang, der på forskellig vis inspirerer skolernes ansatte. Et for dette projekt helt centralt indsatsområde er uddannelsen af læringsvejlederne til de pædagogiske læringscentre på skolerne, PLC. Gennem denne uddannelse har Center for Læring en oplagt mulighed for at præsentere læringsvejlederne for de muligheder, der ligger i den åbne skole. Gennem Center for Læring har læringsvejlederne en stærk kultur for erfaringsdeling og modtager løbende aktuel information fra Center for Læring. Herigennem er det oplagt at præsentere både løse idéer til udvikling og konkrete, fastlagte forløb, som læringsvejlederne kan tage med ud på skolerne og dele med kollegaer. Derudover har Aarhus Kommune udviklet en standard samarbejdsaftale, der kan benyttes af foreninger og skoler, der ønsker at indgå et fast partnerskab.

ULF Undervisnings- og Læringsforløb i Aarhus (ULF) er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, men fortjener i denne sammenhæng en selvstændig introduktion. ULF udgiver hvert år et katalog med de forskellige tilbud, som organisationer og institutioner i Aarhus Kommune udbyder til dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Kataloget findes også på en online platform, hvor alle forløb kan søges frem. Hvis man som forening kontinuerligt udbyder undervisningsog læringsforløb, kan man blive en del af tilbudsrækken på platformen. Det kræver dog, at aktiviteterne er bydækkende. Det vil sige, at de skal kunne benyttes af alle i Aarhus Kommune, der ligger indenfor målgruppen. ULF tilbyder


20

Foreninger på skemaet

desuden gode muligheder for sparing og udvikling af forløbene gennem blandt andet studiegrupper, temadage og forløb med konsulenter fra ULF.

ANDRE AKTØRER I Aarhus Kommune er der en lang række andre aktører, som foreninger kan alliere sig med i forbindelse med Åben Skole-samarbejder. Klubber og SFO’er kan være en vej ind på skolen, og Ung i Aarhus, der står for ungdomsskolerne, kan skabe nogle muligheder i forhold til eksempelvis valgfag. Mangler man som forening aktivitetsudstyr, er der desuden hjælp at hente hos de kommunale centre for udlån, UNO-centret og Center for Læring, som udlåner udstyr til henholdsvis friluftsaktiviteter og analoge og digitale læringsmidler.

Kvindemuseet, Kirke og Skole-samarbejdet og andre aktører, der arbejder med skoletjenester, kan også fungere som samarbejds- og sparingspartnere på forløb. Sidst, men ikke mindst, kan foreninger slå sig sammen og derigennem skabe helt nye muligheder for forløb. Uanset form, vil ÅUF gerne være sparringspartner.


FIND INSPIRATION Stjæl med arme og ben. Der er ingen grund til at opfinde et Åben Skole-forløb fra bunden hver gang.

FDF FDF har blandt andet lavet materiale, der kan styrke dialogen mellem forening og skole, når et samarbejde skal på benene.

DET DANSKE SPEJDERKORPS DDS har blandt andet udgivet pjecen “Spejder på skemaet”, der giver konkrete forslag til, hvordan foreningsaktiviteter kan tænkes ind i skolerammen.

DANSK IDRÆTSFORBUND DIF har blandt andet udviklet en aftaleskabelon, der kan tjene til inspiration, når et samarbejde skal stables på benene.

AARHUS KOMMUNE Aarhus Kommune har blandt andet udviklet et samarbejdsaftale, der kan sikre, at foreningen og skolen har været igennem en grundig forventningsafklaring.

DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF arbejder målrettet for at sikre foreningers rammer og har blandt andet med magasinet DUF Fokus (sept. 2014) sat fokus på mange af de erfaringer, der allerede findes på området.

ULF I AARHUS ULF i Aarhus er en portal for læringsforløb i Aarhus Kommune. Her er der både gode muligheder for at præsentere et forløb og for at finde inspiration.

Find alle links til foreningers materiale om åben skole og ÅUF’s materiale på www.aauf.dk/aaben-skole


Få hjælp af ÅUF Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) er en paraplyorganisation for de idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger i Aarhus Kommune. Både ÅUF og medlemsforeningerne har et demokratiserende og folkeoplysende omdrejningspunkt, der sigter efter at give børn og unge et indholdsrigt fritidsliv med udgangspunkt i den danske foreningstradition. ÅUF har i det seneste år arbejdet strategisk med udfoldelse af Åben Skole-ambitionerne og har en række tilbud, der kan hjælpe foreninger og skoler godt i gang med attraktive samarbejder.

TEMA-AFTENER

WORKSHOP/UNDERVISNING

FORMIDLING AF KONTAKT

Få besøg af ÅUF til en snak om muligheder for netop jer. Vi tropper gerne op og tilrettelægger et forløb, der passer til jeres foreningstype og forventninger til et muligt samarbejde. Det kan eksempelvis være i form af et oplæg på bestyrelsesmødet eller en arbejdsaften med en projektgruppe.

ÅUF arrangerer løbende undervisningsforløb for foreningsaktive, der ønsker kompetenceudvikling i forhold til eksempelvis klasserumsledelse, kommunikation og udvikling af læringsmål. Kontakt os gerne med ønsker til nye forløb.

ÅUF hjælper gerne med at skabe kontakt til skoler, andre foreninger med gode erfaringer eller platforme til at dele jeres tilbud igennem. Vi har et stort netværk og hjælper gerne med at få logistikken på plads.


Århus Ungdommens Fællesråd www.aauf.dk | aauf@aauf.dk

Foreninger på Skemaet  
Foreninger på Skemaet  

En oversigt over foreningers muligheder og udfordringer i den nye skole

Advertisement