1 minute read

FORMIDDAGSFOREDRAG I MARSTAL MENIGHEDSHUS, STRANDSTRÆDE 20

Next Article
Musik og foredrag

Musik og foredrag

Foredragsrækkens tema er »rejsen«, som vil blive belyst på forskellig vis. Vi taler meget om, at verden er blevet lille, men det rokker ikke ved, at verden stadig er fuld af forskelligheder. Det kan handle om kulturkløfter og sprogbarrierer, men også om kulturel og geografisk mangfoldighed til berigelse af synet på den verden, vi alle er en del af. Der er gratis adgang, men kaffe og brød à kr. 25,-.

Torsdag den 12. oktober kl. 10.00-12.00

Advertisement

Jes Christian Boye-Møller har som ingeniør arbejdet mange forskellige steder i verden.

I 1997 kom han til den danske ambassade i Indien, hvor han endte med at slå sig ned og blive i 13 år. I 2010 flyttede Jes Christian Boye-Møller til Marstal, men han besøger ofte Indien. De mange års ophold i landet har givet ham et indgående kendskab til steder, skikke og kultur. Det er noget af det, vi kan se frem til at høre mere om ved foredraget. Med forbehold for ændringer.

Torsdag den 9. november kl. 10.00-12.00

Uwe Sell er ommelsbo og maskinchef i rederiet Alba Tankers i Aalborg. Han vil fortælle om nutidens søfart. Hvordan foregår hverdagen om bord? Hvad betyder de moderne kommunikationsmuligheder og de korte udmønstringer? Hvilken rolle spiller sømandskirken for søfolk anno 2023?

Foredraget blev aflyst i foråret, da han af vejrmæssige årsager ikke kunne nå hjem til planlagt tid.

Torsdag den 7. december kl. 10.00-12.00

H.C. Andersens rejser er et stort emne. Digteren sagde »At rejse er at leve« og efterlevede det i høj grad selv. Forhenværende højskolelærer Ole Finnerup har en stor viden om

H.C. Andersen og vil indvie os i Andersens rejser på godt og ondt. H.C. Andersen besøgte mange steder i Europa, men navnlig Italien fylder meget i Andersens rejse-univers.

This article is from: