1 minute read

Grønt nyt

Next Article
Ommel Kirke

Ommel Kirke

AF JAN BERT GRAMSBERGEN

Grøn Kirke ønsker at tage medansvar for de gigantiske klima- og miljøudfordringer, Danmark og verden står overfor. At være Grøn Kirke præger kirkens liv og har både med det holdningsskabende arbejde og vores mindset at gøre. For at vende klimaforandringerne og udryddelsen af arter er det ikke nok at ændre på vores livsstil og overforbrug.

Advertisement

I »Sacred Nature« beskriver Karen Armstrong, at vi også skal genskabe vores spirituelle bånd med naturen. I stedet for at se Gud som eneste skaber, langt væk i himlene, og naturen som underordnet Gud og menneskernes behov, kan vi åbne os for det guddommelige som en uudsigelig, men dynamisk indre tilstedeværelse, som flyder igennem alt i naturen – så længe økosystemer ikke kollapser.

Arbejdet med at være Grøn Kirke er ikke kun for de særligt interesserede. Også kirkens ansatte, menigheden og andre, der kommer i kirken, kan deltage i arbejdet. Grøn Kirke-udvalget vil holde menigheden opdateret med de globale og lokale emner, vi arbejder med.

I februar har kirkeministeriets energi- og klimakonsulent, Paul Klenz Larsen, besigtiget vores syv kirker for at optimere energiforbruget og rumklimaet. Vi har implementeret alle forslag til energibesparelser og anskaffet affugtere i Søby, Tranderup, Rise og Ommel. Når affugteren kører, kan vi sænke grundtemperaturen eller helt slukke for varmen, hvis kirken ikke er i brug

VIL DU SØGE OM JULEHJÆLP?

Vi har også fokus på at øge biodiversitet og mangfoldighed af plante- og dyrearter på vores kirkegårde. I Søby, Bregninge og Rise har vi plantet insekt-venlige stauder, herunder sankthansurt, solhat, makedonsk blåhat, røllike, høstanemone, staudesalvie og perlekurv på tomme gravsteder. En havearkitekt skal hjælpe os med at gøre kirkegårdene i Marstal og Rise endnu smukkere og indbydende til refleksion og fuglesang. Vi ønsker at erstatte grus med vilde blomsterenge og stauder samt plante hjemmehørende buske og træer. Alle er velkomne til at komme med forslag til grønne tiltag, som kirken på Ærø kan arbejde videre med. Samarbejde med andre grønne organisationer og NGO’er på Ærø byder vi også velkommen.

Julehjælpen fra pastoratets menighedspleje består af en kurv med madvarer og godter til julen. Den gives fortrinsvis til betrængte børnefamilier, men alle er velkomne til at søge. Man søger ved at henvende sig til sin lokale præst inden den 9. december kl. 12.00. Hvis du bor i Marstal, Ommel eller omegn, kontaktes Rikke Dupont. I Ærøskøbing, Rise eller omegn kontaktes Henny Kvist. I Tranderup kontaktes Pia Vandrup. I Bregninge, Søby eller omegn kontaktes Brian Dan Christensen.

Julehjælpen uddeles den 22. december.

Præsternes kontaktinformationer findes på bagsiden af kirkebladet.

This article is from: