TEMA SVÆR ASTMA
I Lungeforskningsenheden på Bispebjerg Hospital, som Vibeke Backer er leder af, forsker de i og behandler astma. I 2015 åbnede Ambulatoriet for svær astma, som udreder astmapatienter og behandler dem, der har svær astma.
Nu til dags har vi stadig den allergiske og den ikke-allergiske svære astma, men vi har flere underkategorier. De kan hver især behandles med forskellige former af det, man kalder biologisk medicin, forklarer Vibeke Backer. Derfor er det helt essentielt at kende astmatypen, da det har afgørende betydning for, hvilken medicin der virker på patienten. Og med den rette, individuelt tilpassede medicin er chancen større for, at man kan leve et normalt og velfungerende liv med astma.
Virker måske på moderat astma
Indtil videre bruger man kun biologisk medicin til patienter med svær astma, og på Bispebjerg Hospital har de gang i flere forskningsprojekter med biologiske midler, ligesom de også deltager i internationale studier. På sigt kan det dog sagtens være, at midlerne også kan gavne andre typer astmapatienter: – Vi tror, at patienter med moderat astma, som er gruppen lige under dem med svær astma, muligvis vil have gavn af biologisk medicin. Der er ikke lavet undersøgelser endnu, men man kan forestille sig, at det vil have en positiv effekt, hvis man starter behandlingen, når astmaen er på et tidligere stadie, altså inden ødelæggelserne af luftveje og lungefunktion er alt for omfattende. Det ligger ude i fremtiden, men det håber vi rigtig meget på, slutter Vibeke Backer.
HVAD ER BIOLOGISK MEDICIN ? Forskning i astma viser, at astma ikke bare er astma. Der findes flere undertyper af sygdommen, og de adskiller sig fra hinanden ved, at den betændelseslignende tilstand – også kaldet inflammationen – i luftvejene er forskellig. Desuden er den kædereaktion, der sker i kroppen og udløser astmaen, afhængig af, hvilke celler der er til stede hos den enkelte. Med de nye former for biologisk medicin har lægerne mulighed for at behandle patienter mere målrettet, alt efter hvilken type astma de har. Ved et astmaanfald får man irritation og hævelse i luftvejene, hvorefter immunforsvaret ”går amok” og sender alt for mange celler ud, dér hvor de ikke skal være. Den biologiske medicin går ind og blokerer lige præcis der, hvor der er brug for det. Den virker således mere specifikt end binyrebarkhormon, som rammer mere bredt og er tilstrækkelig behandling for langt de fleste. Indtil videre er det kun patienter med svær astma, der både har behov for en høj dosis forebyggende medicin samt tabletter med binyrebarkhormon, som behandles med biologisk medicin. Modsat tabletter med binyrebarkhormon, der har mange bivirkninger, har de nye biologiske midler, så vidt forskerne ved i dag, færre bivirkninger. På Lungeforskningsenheden på Bispebjerg Hospital er de i gang med en lang række forskningsprojekter både nationalt og internationalt, hvor de tester forskellige typer af biologisk medicin til både allergisk og ikke-allergisk astma. Patienter med moderat astma vil muligvis også have glæde af at blive behandlet med biologiske midler, men det er endnu ikke undersøgt. Biologisk medicin er både dyr at udvikle og anvende. Kilde: Vibeke Backer og VIDEN+, Bispebjerg Hospital
13