4 minute read

LEDEREN / BITTERSØD EFTERSMAG

// // FORMAND OG CHEFREDAKTØR THOMAS BALLEGAARD LEDER AF Arsenal havde det hele for sine fødder men sparkede en skævert, da det endelig gjaldt…

BITTERSØD EFTERSMAG

Det er den klassiske historie… Ingen havde de vilde forventninger fra sæsonstarten, men vi startede ud langt værre end frygtet. I løbet af efteråret fik vi rettet skuden op, og efter nytår lå vi pludselig som storfavoritter til den fjerde Champions League plads. Endda tredjepladsen var i udsigt. Men da skibet skulle styres i havn til sidst, gik det galt, og vi måtte nøjes med en femteplads.

Ret beset ville de fleste Gooners sikkert have været fint tilfredse med den femteplads fra sæsonstart, og at dømme efter de første tre kampe ville det nærmest have været en sensation, hvis vi skulle kvalificere os til Europa. I dét lys er det paradoksalt, at vi nu sidder med tilbage med skuffelse og bittersød smag i munden. Alt andet er dog svært, når det eneste, der skilte os fra en Champions League plads var én eneste sejr i de sidste og afgørende kampe mod fire midterhold som Brighton, Crystal Palace, Southampton og Newcastle. Vi endte i stedet med fire nederlag!

Umoden trup med stort potentiale Navnlig kampen mod Newcastle var dér, hvor det gik galt. Efter det smertefulde nederlag mod Spurs kunne vi stadig selv afgøre det i den næstsidste kamp, blot fire dage før sæsonafslutningen, men i opgøret mod et formstærkt oliehold fra det nordengelske mødte vi aldrig op og leverede vel sæsonens svageste indsats. Tag det som et synligt bevis på, at træerne ikke vokser ind i himlen. Nok kan Saka, Martinelli, Nketiah og Ødegaard fra tid til anden forblænde os med fortryllende spil i et disciplineret format, men når prøven skal stås, er det stadig blot drenge mod mænd. Ingen kritik af hverken spillere eller trænere i den forbindelse. Blot en påskyndelse om, at vi stadig er i proces og har et stort potentiale, men at tingene skal modnes i sit eget tempo.

Er sæsonen så bestået…? Tja, det er et svært spørgsmål, som vi forsøger at besvare med vores sæsonevaluering længere inde i dette GunAction. Når skuffelsen har lagt sig, vil jeg nok konkludere, at en Europe League plads er okay for Arsenal i vores nuværende forfatning. Omvendt er det enerverende at skulle spille spil fodbold om torsdagen, når den står på tirsdags- og onsdagsfodbold hos Tottenham i den forkerte ende af Seven Sisters Road. Det havde ikke været nødvendigt.

Tro på projektet Den nuværende trup har aldrig været tiltænkt Europe League, endsige Champions League. Vi handlede ikke i vintervinduet af den ene grund, at vi var ude af alle pokalturneringer og ’kun’ skulle tænke på Premier League. Arsenals ledelse forbeholdt sig retten til at sætte sommerens trans-

Når skuffelsen har lagt sig, vil jeg nok konkludere, at en Europe League plads er okay for Arsenal i vores nuværende forfatning…

fer ambitionerne efter, hvordan sæsonen forløb og efter den kommende sæsons behov. Det havde alt andet lige været nemmere at tiltrække nye spillere, hvis vi havde spillet i Champions League i næste sæson, men vores nye indkøb skal primært tiltrækkes på en tro på Arteta og hans projekt og en ambition hos spilleren om at ville spille i Arsenal – Londons største klub.

Arsenal Nordic Event aflyst Det gik som det gik, og skuffelse eller ej – man kunne jo altid rette blikket mod Arsenal Denmark og nyde fællesskabet i Danmarks bedste fanklub. I Danmark havde fanklubben på opfordring fra de øvrige nordiske fanklubber taget udfordringen op og invite- ENDNU UMODNE - MEN ret til nordisk træf i Aalborg. Et stærkt STORT POTENTIALE program blev linet op, og en velmotiveret og yderst handlekraftig projektorganisation fra Arsenal Aalborg lokalklubben stod klar til at tage fra. Desværre gik det ikke som håbet, og projektet blev aflyst – til stor ærgrelse for bestyrelsen, den nordjyske delegation og de 41 medlemmer, der havde tilmeldt sig arrangement.

Det har kastet kritik af sig, som bestyrelsen må forholde sig til, men vi står ved vores beslutning og fastholder, at det ikke kunne være anderledes, uanset hvor stort et ønske, vi havde om at gennemføre. Med blot 12 tilmeldte medlemmer fra de nordiske fanklubber kunne man vel dårligt kalde arrangementet for et nordisk træf, og da det samlede deltagerantal ville efterlade Nørresundby Idrætscenter og Arsenal Denmark med en svidende økonomisk lussing, var der kun én vej at gå. Samtidig gik Jack Wilshere i flyverskjul som reaktion på trænerfyringen i AGF, mens Nicklas Bendtner ikke ønskede at deltage. Også de forventede engelske gæster fra Arsenal FC trak sig. Aflysningen er en reminder om, at ikke alt, som vi rører, bliver til guld. Når vi slår store brød op, vil der være fejlskud ind i mellem. Vi vil evaluere programmet, markedsføringen, projektindsatsen og aflysningen, og så må vi lære af det. Og så ser vi i stedet frem til generalforsamlingen lørdag den 24. september, hvor vi forhåbentlig kan tage revanche. Indtil da ønskes alle læsere og medlemmer en god sommerferie. Skulle der opstå fodboldabstinenser, så er det håbet, at dette GunAction kan afhjælpe de værste reaktioner. God sommer og god læsning. //

This article is from: