Jordvolde og diger Lævirkning Jordvolde og diger har samme tendens til hvirveldannelse som massive bygninger. Voldens profil og hældningsgrad er bestemmende for turbulensdannelse og lævirkning. En hældning under 30° vil have minimal lævirkning. Lav hældning på voldens sider giver mindre hvirveldannelse end stejl, men også mindre læ. Et cirkulært voldanlæg giver læ for alle vindretninger. Med supplerende beplantning kan jordvoldes og digers lævirkning øges væsentligt.
Anvendelse Jordvolde og diger er kendte elementer i det danske landskabsbillede. Jordvolde har været brugt til forsvarsanlæg siden vikingetiden. Diger af kampesten eller græstørv har fra gammel tid været almindeligt brugt til markering af mark- og haveskel. Tangdiger har i visse kystnære områder været brugt til skærmning af havebrug. Jordvolde og diger bør anvendes, hvor der udover læ også ønskes en dæmpning af støj.
Lægivende jordvold omkring vindudsat parkeringsplads. Den cirkulære form er med til at øge lævirkningen.
Vindstrømning omkring en jordvold efter Melander m. fl. Kilde: Vind og læ i bebyggelser
Barkaner Barkaner er naturskabte, parabelformede klitter, som kan opstå i klitlandskaber, hvor der er sandfygning i forbindelse med en dysevirkning i landskabet. Ved fygning over længere tid vil sandet lægge sig i en hesteskoformet klitdannelse i en afstand fra dysen, som afspejler vindens faldende hastighed. Barkaner fascinerer ved deres form og størrelse, som kan blive op til flere hundrede meter i tværsnit. Anvendt som lægiver vil formen sandsynligvis have gode, lægivende egenskaber ved vind fra modsat retning end dysen.
Snit
Dyse
Barkan dannet af sandflugt i forbindelse med en dysevirkning i klitlandskabet ifølge C. Houlberg. Kilde: Levende hegn og læskærme
Vindm i ljø i ar k i tekt uren
27