Udeskole på Nørrebro

Page 1

arki_lab

Udeskole på Nørrebro I samarbejde med Områdefornyelsen Indre Nørrebro og Børne- og Ungdomsforvaltningen

@Line Simonsen


INDHOLDSFORTEGNELSE

0 1 2 3 4 arki_lab

Indledning

3

Fase 1: analyse af stedet

7

fase 2: Studietur

12

fase 3: Test på Nørrebro

16

Anbefalinger

27

Bilag

30

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 2 a f 45


0

Indledning

Først i kapitlet bliver nogle af de grundlæggende problemstillinger og potentialer ved udeskole diskuteret. Eftefølgende bliver strukturen og formålet med dette projekt forklaret.


0 BAGGRUND UDESKOLE STYRKER ELEVERNES ENGAGEMENT Stadig flere mennesker flytter mod de store byer. Den urbane livsform der følger med livet i byen gør børn stadig mere distanceret fra naturen og deres umiddelbare sociale omgivelser. Udeskole er reaktion på denne tendens og en måde at imødegå nogle af de udfordringer den urbane livsform medfører. Flere og flere studier viser, hvordan forskellige former for udendørs undervisning styrker elevers præstationer, deres læringskapacitet og gør dem mere engagerede i læringsprocessen. I forlængelse af dette arbejdede tegnestuen arki_lab på et handlingsbaseret projekt på Nørrebro for at undersøge potentielle muligheder for multifunktionelle byrum, hvor forskellige udendørs undervisningssituationer kan udfoldes. Projektet havde til formål at undersøge hvordan områder i og omkring Hans Tavsens Park kan bruges som læringsrum for de to tilstødende skoler: Nørrebro Park Skole og Blågård Skole. Udeskole er særlig vigtigt for de to skoler, da de i nær fremtid vil opleve pladsproblemer på grund af større elevoptag.

arki_lab

Dette projekt er et samarbejde med Områdefornyelsen Indre Nørrebro og Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning (BUF). Resultaterne fra projektet vil indgå i Områdefornyelsens nuværende og fremtidige arbejde på Nørrebro og BUF’s fremtidig udvikling af forskellige tilbud i relation til udeskole. På denne måde vil projektet være en læringsproces for både elever, lærere og projektets facilitatorer. Elever og lærere vil få viden omkring forskellige tilgange til udeskole og hvordan de kan bruge lokalområdet som afsæt for undervisning, mens projektets facilitatorer får en lokal viden, der er essentiel for den fremtidige udvikling af Hans Tavsens Park. Målet er at skabe opmærksomhed og viden omkring udeskole samt opbakning blandt lærere og politikere for yderligere støtte til udeskoleprojekter.

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 4 a f 45


0

FORLØB PROJEKTETS STRUKTUR: ET LÆRINGSFORLØB Udeskole har potentiale til at løse nogle af de pladsproblemer skolerne oplever, styrke skolernes tilknytning til lokalområdet og har samtidig et stort læringspotentiale for eleverne. For at starte en dialog med elever, lærer og ledelse på Blågård Skole og Nørrebro Park Skole omkring at indrette Hans Tavsens Park og de tilstødende byrum til udeskole har arki_lab afholdt tre workshops med en 3., en 4. og en 7. klasse. Både indskoling, mellemtrin og udskoling var således repræsenteret. Til den første workshop spillede elever og lærer brætspillet arki_nopoly, hvor de analyserede områdets udfordringer og potentialer. Som en del af spillet var deltagerne ude og undersøge området. Ved at spille arki_nopoly analyserede lærere og elever området og udviklede sammen idéer til, hvordan udendørs læring kan faciliteres. Spillets design gør det muligt at indsamle både lærernes og elevers inputs. Gennem data fra spillet kan man diskutere, hvilke potentialer der er i området omkring skolen ift. udendørs læringsrum og hvordan indendørs læring kan kobles til udendørs.

I den tredje fase blev alle tre klasser samt lærere fra begge skoler samlet i Hans Tavsens Park til en fælles undervisningsgang. Formålet var både at afprøve udeskole i praksis, skabe forskellige forslag til parkens fremtidig udvikling, samt at modne elever og lærere til at integrere udeskole mere aktivt i deres undervisning. I denne rapport præsenterer vi udpluk af den data, vi har skabt i de tre workshops. Vi kommer også med midlertidige konklusioner og designforslag. På næste side er en oversigt over projektets fire faser. Fjerde og sidste fase er endnu ikke afholdt og derfor ikke en del af denne rapport.

I fase 2 var lærer og elever på inspirationstur til Den Grønne Friskole på Amager, som også haft udfordringer med pladsmangel på skolen. De har flere års erfaring med aktivt at inddrage udeskole som en del af både undervisning og tilrettelægning.

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 5 a f 45

”Jeg synes man kan have n/t i parken fordi der er natur i parken” Sumeya 3.r, Blågård Skole


0 PROCES

1

analyse af stedet

studietur

med brætspillet arki_nopoly

Skole udenfor skolens mure

Ved hjælp af brætspillet

arki_nopoly analyseredes elever og lærere de nuværende områder på og omkring skolen. Efterfølgende blev der udarbejdet idéer til fremtidig brug af de forskellige steder. Spillet blev brugt, som et redskab til at diskutere og udfolde elevernes forståelse af konceptet omkring udeskole.

hvordan bruger du det her område?

3

Test på Nørrebro

afprøvning og fernisering i Hans Tavsens Park Udendørs biologitime?

arki_lab

2

Med afsæt fra den viden der blev indhentet i de to forrige faser udviklede arki_lab fem typer af udeskole i Hans Tavsens Park. Eleverne skulle afprøve de forskellige typer for udendørs læring, hvorefter de skulle illustrere det de lærte.Alle tegningerne blev sidst på dagen udstillet i parken.

Fedt, vi skal ud!

4

Eleverne tog på studietur til lignende eksisterende udeskole projekter. Med resultaterne fra arki_nopoly sessionen i baghovedet var formålet at få en bedre forståelse for, hvad en udeskole kan tilbyde.

kvalificering

møde og brainstorm med lærerne

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 6 a f 45

Ja, det er en udfordrin g!

For at kvalificere idéerne og sikre læringspotentialet er det nødvendigt at inddrage lærerne. De vil blive præsenteret for resultatet af de tidligere tre faser, for at integrere deres perspektiv på udfordringer og potentialer ved konceptet omkring udeskole.


1

Fase 1

I første fase skulle elever og lærere fra Nørrebro Park Skole og Blågård Skole spille arki_nopoly. Brætspillet fungerer som en metode til dialog og et analyseredskab for hvordan udeskole kan bruges i en lokal sammenhæng. I dette kapitel præsenteres en analyse af den viden og de idéer der blev skabt gennem spillet. Først bliver nogle af de generelle tendenser i dataen fra arki_nopoly-sessionerne præsenteret. Derefter diskuteres de potentialer og udfordringer, som blev påpeget i løbet af spillene.


1 ELEVERNES INDTRYK SPECIFIK LÆRING KOBLES TIL SPECIFIKKE RUM Der er en generel forståelse blandt eleverne, om at der er en særlig type læring knyttet til særlige rum, redskaber og værktøjer. Specifik undervisning som eksempelvis håndarbejde, musik, natur/teknik m.m. forudsætter nogle specifikke redskaber og rum. Denne erfaring tager eleverne med, når de undersøger de forskellige byrum. Især natur/teknik og idræt mener eleverne er egnet for Hans Tavsens Park, hvor der er masser af plads og natur. Idræt, samfundsfag og historie bliver knyttet til byrummene uden for parken. Særligt hvis der er statuer, grave eller andre tydeligere spor på menneskets historie end de mere hverdagslige som beboelse, forretninger o.lign. Også matematik bliver ofte nævnt ift. at byens rum kan danne baggrund for matematiske udregninger.

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 8 a f 45

Historie!?


1 ELEVERNES INDTRYK KLASSEVÆRELSET RYKKER UDENFOR Når eleverne er blevet bedt om at forestille sig forskellige undervisningssituationer i rummene uden for skolen opstod en tydelig tendens – klasseværelset rykker udenfor. Eleverne var hurtige til at påpege manglen på borde, stole og tavle. Især 3. klasserne fra Blågård Skole var også opmærksomme på at et udendørs læringsrum kræver en afgrænsning eller definering, så som hegn eller markering i flisebelægningen.

arki_lab

for larm og distraktioner fra gadens liv. Der er flere interessante iagttagelser i forbindelse med at klasseværelset rykker udenfor. Det er tydeligt, at klassisk tavleundervisning i et veldefineret klasselokale allerede i indskolingen er etableret som en sej struktur. Det vil sige, at denne undervisningsform er svær at bryde med, selv når læringsrummet ændres radikalt. Konceptet omkring udeskole er altså et svært emne for de skole-

Når et sådan rum først er etableret, er der ifølge eleverne ikke no-

vante elever. Denne indsigt kan dog også bruges konstruktivt i den

gen begrænsning for hvilke fag eller emner, der kan undervises i. Til

fremtidige indretning af udeskole. Hvis enkelte elementer fra det

gengæld skal de fysiske rammer være i orden; gode siddepladser,

kendte klasselokale eksporteres, eksempelvis tavlen eller et velde-

overdækning ift. regn, varme og læ. Der var en vis bekymring over

fineret rum, kan det lette elevernes omstilling.

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 9 a f 45


1 LÆRERNES INDTRYK DET GODE FYSISKE LÆRINGSMILJØ Lys og god luft var højt på lærernes ønskeseddel, når de skulle beskrive et godt læringsmiljø. Dernæst er gode siddepladser og en tavle, der kan fokusere undervisningen nævnt flere gange, samt at læringsrummet har en tydelig afgrænsning. At eleverne kan forholde sig fysisk til det, der undervises omkring, har også stor værdi – at emnerne i en eller anden grad materialiseres.

arki_lab

Flere af lærerne påpegede at det er vigtigt med et rum, hvor der er mulighed for forandring. Eksempelvis mobile møbler der åbner op for forskellige arbejdsformer. Derudover er niveaudeling og trapper gode for dynamikken. Det er også vigtigt med møbler, hvor der er mulighed for at hænge overtøj, tasker o.lign. Mange elever påpegede at toiletter og vand er vigtigt - især hvis undervisningen er koblet til bevægelse.

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 10 a f 45


1 UDFORDRINGER OG POTENTIALER LÆRER

ELEVER

En af de helt store udfordringer ved at bruge byens rum til læring og undervisning er de mange distraktioner. Der er overordnet to typer som både elever og lærer peger på: Vejr og mennesker. Eleverne er især optaget af det vejrmæssige, mens lærerne i højere grad italesætter byens andre borgere som forstyrrende elementer. Undervisningsforløb, der har inddraget Assistentens Kirkegård som et læringsrum, har flere oplevet som succesfulde, da der er ro til at koncentrere sig. Hundeluftere kan virke meget forstyrrende, da flere af eleverne er bange for hunde. Manglen på klassiske læringsredskaber som bøger, borde og tavle opfattes også som en udfordring.

Igen og igen påpeger eleverne, at der er en stor gevinst ved udeskole fordi der er mere plads og bedre luft. Det understreger, at det er vigtigt og presserende at undersøge, hvordan udeskole kan lette presset på de overfyldte klasseværelser.

Generelt ser lærerne dog et stort læringspotentiale i udeskole og ekskursioner. Nogle nævner, at eleverne kan huske den undervisning, der har fundet sted uden for klasselokalet langt bedre.

arki_lab

et større klasselokale !?

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 11 a f 45


2

Fase 2

I anden fase skulle elever og lærere besøge og inspireres af Den Grønne Friskole, der til dagligt arbejder med mange forskellige former for udeskole. Dette kapitel vil kort redegøre for ekskursionen til Den Grønne Friskole.


2 STUDIETUR INSPIRATION FRA SYSTEMATISK UDESKOLE Idéen omkring udeskole er ikke ny. Der er mange skoler og insti-

Eleverne fra Nørrebro Park Skole blev sammen med deres lærere

tutioner, der allerede i varierende grad bruger udeskole som et

fordelt på de tre hold, som Den Grønne Friskole deler sine elever i

fast element i deres daglige undervisning. Men kontrasten mellem

på tværs af årgange. Én gruppe skulle hjælpe med at luge skole-

almindelig klasseundervisning og udeskole er stor. Det kan være

haven. Én anden skulle finde, identificere og tegne planter, mens

svært at etablere en kultur for udeskole, og det skal indpasses i den

den sidste skulle dyrke idræt i Amager Strandpark. Både form og

specifikke kontekst. Derfor blev der arrangeret en studietur til Den

indhold af undervisningen gav anledning til undren og spørgsmål

Grønne Friskole, for at søge inspiration til hvordan udeskole kan

blandt eleverne fra Nørrebro Park Skoles. Alle disse spørgsmål

fungere i praksis og for at motivere både lærere og elever fra Nør-

blev dog besvaret ved besøgets afslutning, hvor de ældste elever

rebro Park Skole og Blågård Skole til selv at arbejde med udeskole.

fra Den Grønne Friskole fortalte om deres oplevelser med daglig

Den Grønne Friskole er en lille privatskole på Amager med omkring

arki_lab

udeskole.

100 elever, der dagligt arbejder med udeskole i mange forskellige

Studieturen skabte stor begejstring blandt lærerne fra Nørrebro.

former. De fortæller gerne om deres måde at uddanne og undervi-

Selvom de forudså store administrative udfordringer ved at in-

se børn, og de inviterede en 7. klasse fra Nørrebro Park Skole til at

tegrere udeskole mere systematisk, var de meget opsatte på at

tage del i deres daglige undervisning, der hver onsdag finder sted i

afprøve nogle af undervisningsformerne, ritualerne og redskaber-

deres skolehave ved Amager Strandpark.

ne, de oplevede på deres studietur.

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 13 a f 45


2 VIGTIGE TEMAER MULTIFUNKTIONALITET Noget der sprang i øjnene ved indretningen af Den Grønne Friskoles dagligdag var midlertidigheden og fleksibiliteten. Udeskole stiller nogle særlige krav til de rum, der skal bruges. De skal kunne forandres, således at de i det ene øjeblik kan understøtte undervisning, mens det næste øjeblik igen er frataget deres funktion som læringsrum. De skal besidde en multifunktionalitet der gør det muligt for de elever der skal undervises at indtage rummene. Dette stiller nogle helt specielle æstetiske krav til rummene, der ikke må være for statiske og fastlåste. Dens Grønne Friskoles skolegård var et godt eksempel på dette. Den var præget af interimistiske borde, plantekasser og huler som elever stadig udbygger eller river ned for at starte forfra. I forlængelse af den midlertidige og fleksible æstetik hjælpes udeskole også på vej af en ”nybygger-kultur” blandt eleverne, der er vant til at være med til at sætte præg på de omgivelser de undervises i.

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 14 a f 45


2 BILLEDER FRA DEN GRØNNE FRISKOLE

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 15 a f 45


3

Fase 3

I tredje fase skulle idéerne fra første fase og inspirationen fra studieturen afprøves. Elever og lærere skulle deltage i forskellige former for udeskole i Hans Tavsens Park. Dette kapitel beskriver formålet med de forskellige elementer der indgik i afprøvningen og de enkelte opgaver som eleverne fik.

@Line Simonsen


3 DE FEM OPGAVER Den tredje workshop skulle tjene som en afprøvning af nogle de idéer, som eleverne og lærernes fik i den første workshop, samt nogle af de ting som de oplevede på deres studietur til Den Grønne Friskole. Workshoppen varede to timer en onsdag eftermiddag. Den blev tilrettelagt med en fælles velkomst med de tre klasser fra henholdsvis Blågård skole og Nørrebro Park skole, midt i Hans Tavsens Park. Herefter blev eleverne fordelt, på tværs af skoler og alder, på fem forskellige poster rundt i parken og de tilstødende byrum. Eleverne havde en time til at løse opgaverne, hvorefter der var en fælles afslutning. Workshoppens opbygning gjorde det muligt at afprøve mange forskellige aspekter af udeskole.

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 17 a f 45


3 DE FEM OPGAVER DER VAR BLANDT ANDET FOKUS PÅ: • Kapacitet i parken Ved at have en workshop for alle tre klasser, ville vi under-

• Tværfaglighed

søge om det kan fungere med flere undervisningssituatio-

I de forskellige aktiviteter ville vi undersøge mulighederne

ner i parken samtidig.

for at udeskole kan understøtte tværfaglig undervisning.

• På tværs af alder og skole

• Skolecirklen

Eleverne blev inddelt i grupper på tværs af alder og skole

Vi ville vi afprøve skolecirklen som ritual og metode til at

for at undersøge hvordan udeskole kan være med til at

skabe et udendørs læringsrum.

bryde med den faste klassestruktur. • Nybygger-kultur • Logistiske udfordringer

Eleverne skulle arbejde med en ”nybygger-kultur”, hvor de

Elever samles, spredes for derefter at samles igen, for at

var med til at præge og indrette de rum, der skal bruges til

afprøve nogle af de logistiske udfordringer ved udeskole.

undervisning.

• Udnyttelse af parkens rum Ved at bruge forskellige dele af parken, aktiveres den som en del af undervisningen. Samtidig ville vi også undersøge om det er muligt at have mere end natur/teknik og idræt i udeskole.

Hans Tavsens Park skal de næste år laves meget om. SLA, der står for dette projekt, var derfor indbudt til at følge undervisningen i parken. De fik både et indblik i hvordan udeskole kan bruges i praksis, samt konkrete forslag fra elever og lærere til hvilke elementer som kan bruges til at understøtte udeskole.

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 18 a f 45


3 DE FEM OPGAVER POST 1 - PLANTEGNING På post 1 skulle eleverne lave en målbar plantegning i målestoksforhold 1:200. Først skulle eleverne lave en lille skitse, hvor de skulle skrive de opmålte længder ned. Derefter skulle målene omregnes og bruges til at tegne en plantegning i 1:200. Denne type opgave kan både indgå i matematik i forbindelse med geometri, skala- og arealudregning, samt historie.

Fag: Matematik, historie (arkitektur)

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 19 a f 45


3 DE FEM OPGAVER POST 2 - UDSNIT AF EN FACADE På denne post skulle eleverne tegne små udsnit af facader. Ved hjælp af markeringer på husmurene var opgaven at tegne facaderne i et korrekt størrelsesforhold. Det at tegne et udsnit af facaden skærper elevernes evne til at se sammenhænge og tænke rumligt. Elevernes tegninger kan også bruges fremadrettet. Forskellige stiltræk i arkitekturen kan fungere som et oplæg for både kunsthistorie, historie eller samfundsfag. Man kan også tegne facaderne i perspektiv og lade dem indgå i matematikundervisning.

Fag: Billedkunst, dansk, samfundsfag, historie, matematik.

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 20 a f 45


3 DE FEM OPGAVER POST 3 - PÅ OPDAGELSE I NATUREN Her skulle eleverne undersøge Hans Tavsens Parks planter. De skulle finde, identificere og tegne forskellige planter og træer i parken og efterfølgende prøve at finde noget information omkring planterne. Tegningerne kan bruges som udgangspunkt for at tale om forskellige biologiske processer.

Fag: Biologi, natur/teknik, billedkunst

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 21 a f 45


3 DE FEM OPGAVER POST 4 - 1:1 AFPRØVNING I BYRUMMET Ved post 4 skulle eleverne prøve at bygge forskellige møbler som både skulle kunne bruges i frikvartererne, efter skole tid og til udeskole. Til at bygge var der nogle byggebrædder som fungerer lidt ligesom Lego klodser. Afsluttende skulle eleverne tegne deres møbler med forklaringer til, hvordan de kan bruges. Den rummelige forståelse som eleverne opnår ved at arbejde med byggebrædderne, kan bruges i matematik, når der skal arbejdes med areal og rumfang. Tegningerne kan bruges i håndværk og design som oplæg til en diskussion, af hvordan forskellige materialer spiller sammen, eller som arbejdstegning for et produkt, som skal udvikles.

Fag: Håndværk og design, matematik

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 22 a f 45


3 DE FEM OPGAVER POST 5 - AKTIVERING MED TAPE OG KRIDT Her skulle eleverne arbejde videre med, hvordan man kan indrette et udendørs rum, så det både kan bruges i frikvartererne og til udeskole. Med tape og kridt skulle de tegne på jorden, for at vise hvordan man kan indrette et udendørs rum til leg og læring. Efterfølgende skulle eleverne tegne deres planer på almindeligt papir med forklaringer til, hvordan stederne kan bruges. Elevernes planer kan enten indgå i matematik, hvor der arbejdes med areal, afstand og rumfang. Planerne kan også bruges som et udgangspunkt for et projekt omkring byplanlægning og dermed indgå i dansk, historie eller samfundsfag.

Fag: Matematik, dansk, historie, samfundsfag

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 23 a f 45


3 VIGTIGE TEMAER DEFINEREDE RUM Både i forbindelse med de fælles samlinger centralt i parken samt på de enkelte poster var der stort fokus på, hvordan udendørs rum kan defineres på en måde, der understøtter den undervisning, der skal foregå. Til de to fælles samlinger blev der spændt tørresnor ud mellem et par træer. Dette skabte en midlertidig fysisk afgrænsning, som tydeligt markerer, hvor læringsrummet var. Det er også en måde at bruge de grænser, som træerne naturligt skaber, til at definere et rum. Ude ved posterne blev parkens naturlige grænser også brugt. Derudover blev skolecirklen brugt til at definere en ikke-fysisk grænse og til at skærpe elevernes opmærksomhed på den fortstående opgave eller aktivitet. (På næste side beskrives konceptet omkring en skolecirkel).

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 24 a f 45


3 VIGTIGE TEMAER SKOLECIRKLEN Skolecirklen er en af de ting, som især lærerne var meget begejstrede over på studieturen. Den Grønne Friskole bruger skolecirklen i mange forskellige sammenhænge. Den består kort fortalt i at eleverne samles i en cirkel, hvor de gennem erfaring ved, at der skal være fokus omkring læring. Skolecirklen fungerer på denne måde som et ritual, der iscenesætter undervisningen. Den hjælper også til fysisk at etablere et område som et læringsrum. Til workshoppen blev skolecirklen brugt til at skærpe opmærksomheden efter eleverne var fordelt på de enkelte poster. Når eleverne kom ud til den enkelte post blev de placeret i en cirkel med hinanden i hænderne og lukkede øjne. Derefter blev der sendt et klem rundt i cirklen. Eleverne var derefter fokuserede og koncentrerede til at modtage instrukser om den specifikke opgave.

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 25 a f 45

@Line Simonsen


3 VIGTIGE TEMAER TEGNINGER SOM OPSAMLING Der var forskellige opgaver knyttet til de fem poster. Men alle opgaverne blev afsluttet ved at tegne en tegning. Denne metode lod eleverne reflektere og bearbejde dagens undervisning. Samtidig dannede tegningerne grundlag for den afsluttende snak, hvor enkelte elever præsenterede, hvad hver gruppe havde lavet ved de forskellige poster. Grebet med tegningerne var inspireret af undervisningsformen på Den Grønne Friskole.

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 26 a f 45

@Line Simonsen


4

Anbefalinger

I dette kapitel diskuteres den viden og nogle af de generelle erfaringer der er blevet skabt igennem de tre faser i dette projekt. Der er lagt vĂŚgt pĂĽ, hvordan disse erfaringer kan bruges fremadrettet i nye udeskole-projekter.


4 ANBEFALINGER NY KULTUR SKABES OVER TID

NYE MOBILE ENHEDER

STYRK VIDENSDELING

Både elever og lærere peger på de mange

En forudsætning for udendørs undervisning

Ekskursionen til Den Grønne Friskole var en

distraktioner som en stor udfordring ved

er at kunne finde et godt underlag at

stor succes. Det var en øjenåbner for både

udeskole. Det er også et af de spørgsmål

skrive på. Til dette formål har Den Grønne

elever og lærere. Når man arbejder med

som eleverne fra Den Grønne Friskole

Friskole udviklet det, de kalder et skolebræt.

at udvikle en ny kultur for udeskole, er det

blev mødt med. De fortæller, at det har

Skolebrættet er en tynd træplade i A3

oplagt at søge inspiration gennem forskellige

taget tilvending at kunne abstrahere fra

størrelse, stabil nok til at skrive på og så let at

best practice eksempler fra andre skoler. Det

omgivelsernes mange indtryk. Her er

den nemt kan tages med rundt. Skolebrættet

er også vigtigt at lade eleverne deltage og

skolecirklen et godt redskab, der som et

er et oplagt redskab at inkludere i en mobil

blive inspireret af besøg på andre skoler.

ritual markerer, hvornår der skal være fokus

enhed, man skal kunne tage med, når man

omkring undervisning og læring. Det tager

har udeskole. En af lærerne efterspurgte

dog tid og mange gentagelser at etablere

regnslag og måtter til at sidde på i den

ritualer. Derfor er det vigtigt at lave en

mobile enhed.

koordineret indsats, hvor der sammen med eleverne løbende bliver skabt en kultur for udeskole.

”Det var i det hele taget spændende at være på en skole, der på næsten alle punkter er forskellig fra den skole jeg er på til hverdag. Jeg tror, at det var morgensamlingen, der gjorde mest indtryk. Der var en stemning af nærvær, tryghed og ro på tværs af klasser og årgange. Det var fedt at se, men også noget jeg med mit team i forvejen overvejer, hvordan vi skaber, indenfor de rammer vi har, og med de børn vi har” Ulla, lærer på Blågård Skole

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 28 a f 45


4 ANBEFALINGER & KONKLUSION Anbefalinger til SLA

Det handler ikke kun om design

Færdigheder i medborgerskab

Tiden i workshop 3 var for kort,

Selvom idéerne til udvikling af Hans Tavsens Park

Dette projekt taler i høj grad ind i en diskussion af, hvilke færdigheder

til at eleverne kunne nå at lave

fyldte meget i dette projekt var selve processen

elever bør lære i folkeskolen. Vi ser et stort potentiale i udeskole,

nogle gennemarbejdede forslag.

mindst lige så vigtig. Undervisning uden for

fordi der her kan skabes et rum, som eleverne selv er med til at

Alligevel kunne SLA tage meget

klasselokalet er ikke et nyt påfund i den danske

definere og skabe. Det styrker eleverne i at tage ansvar for egen

med fra workshoppen. Gennem

folkeskole, men en systematisk integration af

læring og får dem til at reflektere over hvilke ting, der er med til at

workshoppen fik de indblik i,

udeskole er. Derfor er modningen af elever og lærere

skabe en god undervisningssituation.

hvordan parken kan bruges i

lige så vigtig som at få skabt nogle gode fysiske

praksis.

rammer og design, der understøtter udeskole. For

Det er vigtigt at de mennesker, der skal planlægge den fremtidige udvikling af Hans Tavsens Park, går i dialog med dem, som bruger

at udeskole kan integreres på et større plan, må der blandt elever oparbejdes en kultur omkring udeskole, mens lærere skal kunne se fordelene ved at indlægge udeskole, når de tilrettelægger deres undervisning.

Igennem de forskellige workshops blev eleverne præsenteret for et problem, som de selv var med til at analysere og i fællesskab skulle komme med forskellige løsninger til, som derefter blev afprøvet. Denne metode kan bruges enkelt- og tværfagligt inden for skolen, men øver samtidig eleverne i, hvordan man kan engagere sig i det omkringliggende samfund. Ved at inddrage

parken. Workshoppen var et led i at

Både efter studieturen til Den Grønne Friskole og

undervisningsinstitutioner i designprocessen af byrum skabes der

gøre denne dialog mulig. Den gav

aktiviteterne i Hans Tavsens Park fortalte flere

ikke kun nogle rum, som er tættere på de mennesker, der skal bruge

eleverne en mulighed for at gøre

af lærerne, hvordan de havde fået øjnene op for

dem, men også nogle elever der styrkes i medborgerskab.

deres stemme gældende.

potentialet med udeskole. De tog opgavearkene med tilbage for at bruge dem til inspiration for fremtidig undervisning. Eksemplet viser hvor vigtig praktiske erfaringer er, hvis nye tiltag skal blive en succes.

For at eleverne kan blive ved med at opleve, at de kan få indflydelse på deres omgivelser, er det vigtigt, at den færdige park ikke bliver for statisk, hvor den kun kan se ud og bruges på én måde. Det er nødvendigt med elementer, der kan pilles fra hinanden og sættes sammen på nye måder.

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 29 a f 45


Bilag I dette kapitel er der vedlagt noget af den stedsspecifikke viden, der blev skabt gennem spillet arki_nopoly i den første fase. Desuden er der inkluderet nogle af elevernes forslag i form af tegninger.


UDVALGTE STEDER

Banen

1

Den grønne sti

2

5

3

Pladsen foran Det Frie Gymnasium Mellemrum A

Hans Tavsens Park

4 Mellemrum B

6

10 UDVALGTE STEDER

7

10

Mellemrum C

I første fase blev lærere og elever sendt ud for at undersøge 10 forskellige rum i og omkring Hans Tavsens Park.

arki_lab

Springvandet

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 31 a f 45

8

9Mellemrummet

Skolegård på Blågård Skole

Hans Tavsens Gade


1 BANEN

plads, ro for mange biler, for gråt, Mangler: sol, stole, grønt, græs, vandhane Læring: Bevægelse, matematik, billedkunst, idræt

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 32 a f 45

Verdenskort på underlaget hvor eleverne kan bevæge sig mellem lande


2 NØRREBRO RUTEN OG HANS EGEDES GADE

græs, grønt, farver, meget plads larm, trafik, dårligt underlag Mangler: ro, godt underlag, lille kridttavle Læring: Analysere grafitti som kunst, kultur, matematik, N/T, billedkunst, håndværk og design

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 33 a f 45


3 PLANEN FORAN DET FRIE GYMNASIUM Bænke som tilskuerpladser til teater, stencirkel som scene, ro, det er tæt på skolen (NPS), naturligt lys uro, trafik, vejret, koldt Mangler: Halvtag, bord, bænke, varme, låg til skraldespande, tavle Læring: Læsning, scenekunst, matematiske former, billedkunst med fokus på former, historie, arkitektur, bykunst, idræt, dansk, performance, geografi omkring byliv og miljø, samfundsfag om kulturen på Nørrebro matematik, N/T, billedkunst, håndværk og design

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 34 a f 45


4 MELLEMRUMMET 1

plads, ro for mange biler, for gråt Mangler: sol, stole, grønt, græs, vandhane Læring: Bevægelse, matematik, billedkunst, idræt

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 35 a f 45


5 HANS TAVSENS PARK

Sidde ned på græsset, sol, græs, grønt kan være svært at se hvis man sidder på græsset, lærer skal tale højt Mangler: Tavle Læring: Rollespil, historie

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 36 a f 45

Skulpturer der repræsenterer forskellige epoker


6 MELLEMRUMMET 2 ro, tegne på jorden, god udsigt til parken, god plads til at bevæge sig dårlig stemning, ikke rent, ingen steder at sidde. Mangler: borde, bænke, tavle, det vi er vant til, tag/overdækning, læ Læring: arkitektur, idræt, fysik/kemi, vis atomer gennem læring, matematik, N/T så og plante, billedkunst med mur til at male på, historie med tidslinjer

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 37 a f 45

Udekøkken hvor der kan installeres et midlertidigt gasblus, så man eksempelvis kan lave en grød fra middelalderen


7 SPRINGVANDET man kan sidde på kanten, blomster, træer, pænt, kan bruge kirkegården mange mennesker, mange hundelorte, uro, man får lyst til at løbe Mangler: Noget blødt at sidde på, toilet, tag, tavle, plantekasser, hinkeruder, hegn Læring: Idræt, N/T, historie, UUV, gruppearbejde, kunst, engelsk, hentediktat, matematik, historie

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 38 a f 45

Taltavler der kan bruges i forbindelse med eksempelvis tabeltræning


8 MELLEMRUMMET 3 fint mønster på vinduerne, frisk luft, godt at bilerne ikke kan køre igennem biler, meget tæt Mangler: halvtag, drivhus Læring: matematik hvor man måler ting der er i rummet og tegner tabeller, N/T, billedkunst hvor man tegner skolen og maler på vejen

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 39 a f 45


9HANS TAVSENS GADE

i myldretid er der meget uro, der er ikke Mangler: flere siddepladser, skærm for regn, hegn, tavle, noget der holder på papiret så det ikke flyver væk Læring:

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 40 a f 45

Tidslinjer over forskellige historiske udviklinger


10 BLÅGÅRD SKOLES GÅRD

frihed kold luft Mangler: borde, stole Læring: matematik hvor man måler skolen eller sidder og laver opgaver på bænke, springer bogstaver i trampolin, Billedkunst, sløjd, N/T plante ting og studere planter med forstørrelsesglas

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 41 a f 45


ELEVERNES IDÉER TIL FYSISK DESIGN

- Defineret rum - tavle -Sidde plasser -Træ til ophæng af tasker

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 42 a f 45

- Brug for tag - særlig læring fra parkens særlige objekter


ELEVERNES IDÉER TIL FYSISK DESIGN

-Glas tag // defineret rum - særlig læring fra parkens særlige objekter -Lærings elementer der kan bruges af alle i parken

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 43 a f 45

-Særlig læring knyttes til parkens særlige objekter


ELEVERNES IDÉER TIL FYSISK DESIGN

- Særligt objekt - Natur, som er i parken, fordrer en særlig undervisning

arki_lab

ar k i _ lab A pS · Design in g C ities W ith Peo p le · mai l@arkilab.d k · Udenundervis ning Nørrebro · S ide 44 a f 45

- Defineret Område - Brug for tavle - Brug for tag - sted til tasker


arki_lab arki_lab ApS Birkegade 4 2200 København N +45 26 28 03 03 mail@arkilab.dk arkilab.dk facebook.com/arkilab linkedin.com/company/arki_lab


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.