Uddrag fra kataloget til FRIDA KAHLO - Et liv i kunsten

FRIDA KAHLO Et liv i kunsten

INDHOLD

9 Forord

Christian Gether 12 At iscenesætte sig selv gennem kunsten

Stine Høholt 26 Selv-fortælling: Frida Kahlos politiske forestillinger

Griselda Pollock 42 Frida Kahlo: Et andet syn på mexicansk kunst

Laura González Matute 56 Allo-Portrætter: Dekonstruktionens opfindelse

Mieke Bal 68 Duen og elefanten

Helga Prignitz-Poda 88 Biografi

Charlotte Linvald 106 Værkliste

Nickolas Murray, Frida på hvid bænk, New York, 1939. Courtesy the Jacques and Natasha Gelman Collection of Mexican Art (116)

5

Forord

Det stærke blik, de markante øjenbryn, den dunede overlæbe, kjolerne og de kunstfærdige frisurer. Det er de karakteristiske træk, som vi umiddelbart associerer med Frida Kahlo (1907-1954), og som hun brugte i sin kunst til at beskrive sig selv og sit turbulente liv. I dag er Frida Kahlo anerkendt som én af de mest betydningsfulde kunstnere i det 20. århundrede på lige fod med Salvador Dalí og Pablo Picasso. Hun er indskrevet i kunsthistorien som den største og mest berømte kvindelige billedkunstner, som ved at inddrage sig selv i sin kunst på en ny og aktiv måde har været til inspiration for kvinder verden over.

ARKENs udstilling FRIDA KAHLO – Et liv i kunsten viser, hvordan Frida Kahlo skaber og iscenesætter sin identitet gennem kunsten. Et særdeles farverigt privatliv har betydet, at Kahlos værker ofte er blevet betragtet som direkte gengivelser af hendes eget liv. Men værkerne er mere end blot vidnesbyrd om private begivenheder og personlige erfaringer. Med afsæt i selvportrætter og skildringer af sit dramatiske liv undersøger Kahlo grænsen mellem værk og biografi, mellem kunsten og livet. Kahlos kunst er nådesløst blottende og stærkt iscenesat. FRIDA KAHLO – Et liv i kunsten giver indblik i Frida Kahlos liv og kunst med fokus på hendes brug af selvfremstillingen som kunstnerisk metode. Med nærvær og intensitet rejser Kahlos værker universelle spørgsmål om konstruktionen af den personlige identitet på så radikal en måde, at hun taler til noget i alle. Især hendes ikoniske selvportrætter har

bidraget til, at vi i dag oplever en kultagtig dyrkelse af Frida Kahlo. En sand ’Fridamania’ blev manifesteret i spillefilmen Frida, med Salma Hayek i hovedrollen, som er blevet integreret i populærkulturen i hele den vestlige verden.

Denne bog rummer artikler af en række internationalt anerkendte forskere og kunstteoretikere. Blandt andre Griselda Pollock, en af den feministiske kunsthistories grundlæggere, og Mieke Bal, en banebryder indenfor den semiotiske kunstanalyse. Bogen er således et væsentligt bidrag til Frida Kahlo-forskningen.

Fra hver deres perspektiv blotlægger forfatterne nye vinkler på Kahlos billedsprog, inspirationskilder, kulturelle samtid og personlige historie. Ved at gå bag om den sædvanlige biografisme og mytologisering af ’ikonet Kahlo’ kommer vi tættere på en nuanceret forståelse af denne enestående kunstner.

Med afsæt i de største hændelser i Frida Kahlos liv analyserer Helga Prignitz-Poda hendes komplekse billedsprog, alt imens hun forbinder Kahlos æstetik med Diego Riveras (1886-1957). Stine Høholt introducerer udstillingens fokus på Kahlos selviscenesættelse ud fra billedsprogets leg med kønskoderne og referencer til den mexicanske kulturarv. Griselda Pollock kaster nyt lys på den biografiske læsning af Kahlos praksis gennem en kritisk analyse af de selviscenesættende greb i hendes kunstneriske strategi. De konventionelle biografiske læsninger af Kahlos kunst opløses yderligere i Mieke Bals billedanalyser, ...

Læs mere i det trykte katalog 7

Frida Kahlo, Selvportræt MCMXLI, 1941. Courtesy the Jacques and Natasha Gelman Collection of Mexican Art (10)

At iscenesætte sig selv gennem kunsten Stine Høholt

Frida Kahlo, Selvportræt med tornehalskæde og kolibri, 1940. Courtesy Harry Ransom Humanities Research Center, The University of Texas at Austin (8)

Hvad er virkeligt, og hvad er iscenesat, når en kunstner performer sit liv i kunsten? Det er et spørgsmål, som både den ældre og nyere kunst stiller os – tænk blot på hollandske Rembrandt eller 1970ernes kropskunst, hvor kunstnerne brugte sig selv som kunstnerisk materiale. De seneste år har især britiske Tracy Emin skabt røre med sine autentiske, selviscenesættende værker, som til stor ophidselse for tabloidpressen har udfordret grænsen mellem privatliv og kunst. Mellem yderpoler som Rembrandt og Emin ligger en af kunsthistoriens myteombruste skikkelser: Frida Kahlo. Kahlos kunstneriske praksis rejser da spørgsmålet om, hvordan vi skelner det virkelige fra det iscenesatte, kunstneren som person fra det kunstneriske skabende ’selv’, kort sagt: hvordan vi afgrænser liv og værk.

inviterede fotograferne ind i sit liv, og de mange fotografier var sammen med hendes øvrige værker med til at forme hendes offentlige image. I det følgende vil jeg fokusere på, hvordan Kahlo brugte selviscenesættelsen som kunstnerisk strategi. Udstillingen lægger endvidere vægt på at skildre Kahlos plads i den Mexicanske Renæssance, som var en kunstnerisk og politisk bevægelse i første halvdel af det 20. århundrede, der handlede om at skabe en ny, stolt national identitet efter mange års kolonisering og diktatur.

Hendes ægtefælle, kunstneren Diego Rivera, er repræsenteret med malerier og tegninger i udstillingen, der også perspektiverer til andre samtidige kunstnere som María Izquierdo, David Alfaro Siqueiros, Juan Soriano og José Clemente Orozco.

Min artikel introducerer tankerne bag ARKENs udstilling FRIDA KAHLO – Et liv i kunsten. Det er en udstilling, som giver et indblik i Frida Kahlos oeuvre gennem maleri, tegning og collage. Blade fra kunstnerens dagbog, historiske filmklip, bøger, mexicanske klædedragter og smykker uddyber forståelsen af Kahlos selvfremstilling og interesse for mexicanidad (mexicanskhed). En sektion i udstillingen belyser, hvordan Frida Kahlo hele sit liv arbejdede med sig selv som genstandsfelt og lod sit liv dokumentere i en visuel strøm af portrætter skudt af tidens førende fotografer, Nickolas Muray, Lola Álvarez Bravo, Edward Weston, Imogen Cunningham, Tina Modotti, Manuel Álvarez Bravo, Juan Guzmán m.fl. Frida Kahlo

Selvportrætterne Frida Kahlo malede i periferien af den vestlige kunstscene i det post-revolutionære Mexico.

Hun blev kun 47 år, og i dette korte liv malede hun blot ca. 150 malerier. Af disse malerier var omkring 65 selvportrætter. Selvportræt med tornehalskæde og kolibri, 1940, er et frontalt selvportræt. Kunstneren kigger ud mod beskueren med et hypnotisk blik. Hun er flankeret af en kat på sin højre side, en abe på sin venstre side og afbildet foran den mexicanske jungle. Hendes teint har en mørk, indiansk glød, og hun er klædt i en hvid bluse. Udover de stirrende øjne er det mest iøjnefaldende i billedet den bloddryppende tornekrans om halsen. Ansigtets symmetri og portrættets

8

komposition leder tankerne hen på den vestlige verdens Kristus-fremstillinger: kolibrien, hun bærer om halsen, er det traditionelle symbol for Helligånden, og Kristi tornekrone er her blevet en blodig tornekrans. Men maleriet er også mere end en traditionel Kristusfremstilling. I en mexicansk kontekst refererer tornekransen, som river Kahlos hals til blods, til azteker-præsterne, der lemlæstede sig selv med torne fra agaveplanten og pigge fra rokker. Den døde kolibri er hellig for Tenochtitlans øverste guddom, Huitzilopochtli, solens og krigens gud, og for aztekerne repræsenterede den sjælen eller ånden hos den kriger, som døde i kamp.1 Gennem selvportrættet indskriver kunstneren dermed ikke kun sig selv i en traditionel kristen lidelsesdiskurs, men også i en mexicansk kulturel ramme.

Med værkets kulturelle og åndelige markører for ’det oprindelige Mexico’ billedliggør selvfremstillingen den koloniserede anden, Mexicos historiske offer.

Stillet overfor et portræt som Selvportræt med tornehalskæde og kolibri er det nu heller ikke svært at forstå, hvorfor Frida Kahlos kunst er blevet læst ind i en personlig lidelseshistorie, hvori hun er den lidende kvinde, der gennem smerte og passion forløser sin kunstneriske triumf. Den surrealistiske kunstner André Breton beskrev allerede i 1939 Kahlos kunst som ”et silkebånd, bundet omkring en bombe”.2 Ægtemanden Diego Rivera fulgte samme tankegang fire år senere, da han i artiklen ”Painting Her Own Life” (1943) skrev: ”Frida er

unik i kunsthistorien, parat til at flå sit bryst og hjerte op for at nå ind til den biologiske sandhed og udtrykke, hvordan den føles for hende.”3 Analyserne af Frida Kahlos selvportrætter har frem til i dag – med enkelte undtagelser4 – fulgt et biografisk spor. Her er selvportrætterne blevet læst ind i en livshistorie, som er mere farverig end en knaldroman: dramatisk trafikulykke efterfulgt af livslange smerter og torturlignende helbredelseskure, ulykkelig kærlighed til den eneste ene, talrige affærer med prominente kulturpersonligheder, aborter og spekulation om Münchhausen-syndrom samt politisk revolutionær med en omgangskreds, hvor folk blev myrdet og myrdede i sagens tjeneste. Den biografiske tilgang er oplagt i forhold til Kahlo. Men hendes produktion kan naturligvis ikke reduceres alene til illustrationer af én af kunsthistoriens mere farverige biografier. Værkerne er mere end det. Kahlos kunst er på samme tid nådesløst selvafslørende og dybt teatralske, fiktive beretninger om et levet liv.

Iscenesættelsen bliver synlig, når Frida Kahlo et sted ironisk skriver: ”Vidste du, at jeg aldrig har set en jungle? Så hvordan skulle jeg kunne male en junglebaggrund fuld af insekter?”5 Og når vi ser, hvordan Frida Kahlo ældes i fotografierne, mens hun forbliver relativt ung i sine malede selvportrætter; da forstår vi, at det ikke er skildringer, der står i et 1:1-forhold til virkeligheden. Iscenesættelsen synliggøres også, når vi ser, hvordan hun maler sig med mørkere og mørkere teint i selvportrætterne ...

Læs mere i det trykte katalog 11

1 Janice Helland, “Culture, Politics, and Identity: Frida Kahlo” i The Expanding Discourse: Feminism and Art History, Norma Broude og Mary D. Garrard (red.), (New York, 1992), s. 405.

2 André Breton, “Frida Kahlo de Rivera” (på fransk), forord til Frida Kahlo (Frida Rivera), udstillingskatalog Julien Levy Gallery (New York, 1938); oversat til engelsk i André Breton, Surrealism and Painting, oversætter Simon Watson Taylor (New York, 1972), s. 144.

3 Diego Rivera, ”Painting Her Own Life”, oktober 1943, citeret fra Christina Burrus, Frida Kahlo: Painting Her Own Reality” (New York, 2008), s. 129.

4 For eksempel Margaret A. Lindauer, Devouring Frida: The Art History and Popular Celebrity of Frida Kahlo (Hannover, 1999); og Gannit Ankori, Imaging her Selves: Frida Kahlo’s Poetics of Identity and Fragmentation (Westport, Conn. og London, 2002).

Anonym, Frida Kahlo og Diego Rivera ved et politisk møde, 1940erne. Courtesy Throckmorton Fine Art (72)

Nickolas Muray, Frida med olmec-figur, Coyoacรกn, 1939. Courtesy Throckmorton Fine Art (117)

BIOGRAFI

Charlotte Linvald

1907

Magdalena Carmen Frieda Kahlo y Calderón bliver født i Casa Azul i Coyoacán den 6. juli.

1910

Den mexicanske revolution bryder ud. Kahlo hævdede at være født dette år, som ’barn af revolutionen’.

1913

Frieda Kahlo begynder i skole. Samtidig begynder hun at hjælpe sin far, Guillermo Kahlo, i hans arbejde som fotograf.

1922

Kahlo bliver elev på den prestigefyldte skole Escuela Nacional Preparatoria i Mexico City. Her møder hun første kunstneren Diego Rivera, der senere bliver hendes mand. Kahlo ændrer samme år sit navn fra Frieda til Frida og kommer med i den intellektuelle og politisk engagerede studentergruppe ’Los Cachucas’.

1925

Samtidig med sin skolegang får Kahlo undervisning hos den grafiske kunstner Fernando Fernández.

Den 17. september er hun involveret i en voldsom trafikulykke, hvor hun pådrager sig alvorlige kvæstelser. Kahlo må efterfølgende forlade skolen og begynder i de mange sengeliggende perioder at intensivere sit maleri.

Guillermo Dávila, Frida Kahlo udenfor Diego Riveras atelier, 1935 Courtesy Throckmorton Fine Art (80)

1928

Kahlo bliver medlem af det kommunistiske parti. Ligeledes inddrages hun i en cirkel af venstreorienterede kunstnere og forfattere, hvor hun møder Rivera igen.

1929

Kahlo og Rivera bliver gift den 21. august. Kahlo forlader det kommunistiske parti i sympati med Rivera, der bliver smidt ud på grund af interne fløjkrige.

1930

Første rejse til USA sammen med Rivera. De følgende år foretager parret en række rejser til bl.a. New York, Chicago, Detroit og San Francisco. Kahlo aborterer for første gang.

Læs mere i det trykte katalog

16

Anonym, Frida Kahlo og Diego Rivera kysser efter deres andet bryllup, 1940.

Courtesy Throckmorton Fine Art (71)

18

Lola Ă lvarez Bravo, Frida Kahlo med hunde og figur, 1944. Courtesy Throckmorton Fine Art (61)

Stærk, forførende og dramatisk: Frida Kahlo er en af de største kunstnere i det 20. århundrede. Gennem en insisterende udforskning af identiteten er hendes selvportrætter blevet kraftfulde ikoner i den moderne kunst. Kahlos fascinerende liv er uløseligt forbundet med hendes kunst.

Men den er mere end selvbiografiske udsagn, – Frida Kahlos dragende selvfremstillinger er også stærkt iscenesatte.

FRIDA KAHLO – ET LIV I KUNSTEN præsenterer nyskabende perspektiver på de kunstneriske kvaliteter i Frida Kahlos liv og kunst. Gennem artikler af internationalt anerkendte eksperter og forskere kaster bogen nyt lys på et ikon og hendes enestående billedsprog. Denne smukt producerede bog er uundværlig for enhver med interesse for Frida Kahlo.

Bidragsydere: Mieke Bal Stine Høholt Charlotte Linvald Laura Gonzáles Matute Griselda Pollock Helga Prignitz-Poda

Køb kataloget på ARKEN eller bestil det på: reception@arken.dk

112 sider, 68 illustrationer