Page 1

ANSVARLIGHEDS RAPPORT 2009 Vi gør hvad vi kan. Vil du være med?


1. Miljø & økologi

Vi vil være førende i dagligvarehandlen på miljø og økologi

4. Etisk handel

Vi vil arbejde aktivt for bæredygtig handel og ønsker at gøre begrebet etisk handel kendt hos forbrugerne

38

9

16

12

Om Coop

med en markedsandel på 37 pct. er Coop markedsleder og den aktør, der har det største antal butikker i Danmark

36

24 2. Sundhed

Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundt, når de handler dagligvarer

30 3. Klima

Vi vil tage ansvar for klimaudfordringerne og bidrage til at identificere og udbyde dagligvarer med mindre klimabelastning

e aus fep kaf fair En

i log øko

4

r are ev nlig ave Klim

i ord Rek ion Vis

6

ord For

Indhold:

41


70 8. Global Compact

Coop var den første dagligvare­ virksomhed i Danmark som tilsluttede sig Global Compact

60 6. Kvalitet – krav til varerne

Vi arbejder med at sikre, at de varer vi sælger i Coops butikker, opfylder en lang række forskellige krav der rækker udover lovgivningens krav

ood onf

t åre om age 5d 36 rs sel væ åt Triv ep rier Kar

n på ed ligh var Ans

n ppe kna eds enh gør Vel 44

62

66

69

64 54 5. Aktiviteter i Coops kæder

Med en andel på over 21 pct. af den samlede omsætning på økologi er Irma den kæde i Danmark, der har den største andel

7. HR – ansvarlighed skal leves i hverdagen

Coops ledelsesfilosofi bygger på: Styring, Inspiration og Gennemførelse

80 9. Oversigt over rapportering på ansvarlighedsplan 1-4-40 Vi gør hvad vi kan. Vil du være med?


FORORD 4


Coop Danmark A/S er den største detailhandelsvirksomhed i dansk dagligvarehandel. Vi sælger cirka en tredjedel af de dagligvarer, der forbruges i Danmark. Vi har 35.000 medarbejdere, er gennem FDB ejet af de danske forbrugere og har millioner af kunder i vores butikker hver uge. Vi mener, at vi har en særlig forpligtelse til at arbejde for bedre sundhed, mindre miljø­ og klimabelast­ ning og bedre forhold hos vores egne og vores leverandørers medarbejdere. Et arbejde vi har samlet under betegnelsen Ansvarlighed. Det er vores vision at drive Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Vores indsats bygger på virksomhedens 114­årige historie og en lige så lang tradition for at udøve ansvarlighed over for det omgivende samfund og miljø. I 2009 har vi udarbejdet en ny plan for dette arbejde. Den kalder vi Coop Ansvarlighed: 1 vision ­ 4 områder ­ 40 handlinger. Vores plan omfatter 40 konkrete handlinger inden for fire forskellige områder: Miljø/økologi, sundhed, klima og etisk handel. Vores konkrete resultater afrapporterer vi løbende via vores hjemmeside, www.coop.dk, og samlet en gang årligt i denne rapport. MÅLET MED VORES INDSATS ER: • At reducere vores virksomheds samlede miljøbelastning • At sikre bedre forhold for medarbejderne hos leverandører i andre dele af verden • At øge salget af varer, der er bedre for klima, miljø og sundhed Vi har tilsluttet os FN´s Global Compact og støtter brugen af principperne i den. Som led i dette vil vi offentliggøre en årlig rapport om vores arbejde med ansvarlighed. Det er denne rapport, du har i hånden. Samtidig vil vi arbejde for at udbrede kendskabet og tilslutningen til Global Compact blandt andre danske virksomheder. Det kan denne rapport forhåbentlig hjælpe til med. Den indeholder de vigtigste resultater af vores ansvarlighedsarbejde i 2009. God fornøjelse med læsningen!

Dorte Prip Koncerndirektør Marts 2010

5


MED EN MARKEDSANDEL PÅ

37 %

ER COOP MARKEDSLEDER OG DEN AKTØR, DER HAR DET STØRSTE ANTAL BUTIKKER I DANMARK

6 OM COOP


Om Coop Coop Danmark A/S er Danmarks største detailhandelsvirksomhed. Sammen med de selvstændige brugsforeninger driver koncernen 1200 butikker i Danmark for­delt på 5 forskellige kæder: Kvickly (vare­huse), SuperBrugsen (supermarke­ der), Dagli´Brugsen (nærbutikker), Fakta (discountbutikker) og Irma (højkvalitets butikker). Koncernen er ejet af FDB – Fælles­ foreningen for Danmarks Brugsforeninger – hvis ejere er 1,7 million medlemmer. FDB’s ansvarlighedsaktiviteter er be­ skrevet nærmere i FDB’s ansvarligheds­ rapport 2009, der er tilgængelig på www.fdb.dk/ansvarlighed. Virksomhe­ den blev grundlagt som FDB 1. januar 1896 med formålet: ”At organisere forbrugerne i riget til varetagelse af fælles interesser”. Det sker i dag ved at: • Sælge varer af så høj kvalitet som ­muligt til lave priser. • Give forbrugerne information, der ­sætter dem i stand til selv at vælge varer med særlige kvaliteter. • Tilbyde et større udvalg af varer, der tager særlige hensyn til miljø, sundhed og etik i produktionen.

I 2002 blev forretningsdelen skilt ud i selskabet Coop Danmark A/S, mens for­ eningsaktiviteterne sker i regi af FDB. Med en markedsandel på cirka 37 pct. af det samlede dagligvaresalg i Danmark er Coop markedsleder og den aktør, der har det største antal butikker på det danske marked. Den samlede omsætning inkl. moms er cirka 50 mia. kr. Der er 35.000 medarbej­ dere. Coop sælger primært fødevarer, og de er fortrinsvis produceret i Danmark, men der er også import af varer fra det meste af verden. Indkøb sker dels via Coop Danmarks egne indkøbsafdelinger for henholdsvis food og nonfood, dels via det fælles nor­ diske indkøbsselskab, Coop Trading, der ejes sammen med Coop Norge, Coop Sverige og SOK fra Finland. Derudover er Coop medejer af selskabet Intercoop, der har hovedkontor i Hong Kong, og som står for indkøb af nonfood i Fjernøsten. Bestyrelsesformanden er FDB’s formand, som er valgt af FDB’s landsråd.

Den daglige ledelse i Coop består af en direktion bestående af fire personer, og af en koncernledelse der udover direktionen består af 12 direktører med hvert deres ansvarsområde. Den største del af Coops salg sker gennem butikker, som vi selv ejer. Alle butikker i Fakta og Irma er ejet af Coop. Vi ejer de fleste varehuse i Kvickly kæden og cirka halvdelen i SuperBrugsen, mens den anden halvdel er ejet af ­selvstændige brugsforeninger. I Dagli´Brugsen er hovedparten ejet af selvstændige brugs­ foreninger. Samarbejdet mellem Coop og brugsforeningerne sker gennem fran­ chise-aftaler, der sikrer fælles sortiment, kædesamarbejde og markedsføring. Medlemmerne af FDB opnår kontante rabatter på varerne i Kvickly, Super­ Brugsen og Dagli´Brugsen. Fra 2010 får de adgang til et nyt medlemsfordelspro­ gram, CoopPlus, hvor medlemmerne bl.a. kan få personlige, målrettede varetilbud via e-mail og PlusPoint på deres køb i medlemsbutikkerne. For PlusPoint kan medlemmerne købe varer på det elektro­ niske PlusTorv.

7


En stor del af varerne, der bliver solgt i butikkerne, sker under egne vare mærker. Inden for dagligvarer er der tre vareserier: X-tra, der er en discountserie, Coop, der er et billigere alternativ til mærkevarer, og Änglamark, der er en serie varer, der tager særligt hensyn til miljø, økologi og allergi. Disse varer forhandles i Kvickly, Super­ Brugsen og Dagli´Brugsen, men ikke i Irma og Fakta, der af markedsmæssige årsager har egne varemærker – for uden kendte mærkevarer. Det danske dagligvaremarked er karak­ teriseret ved en stærk konkurrence på et marked præget af mange forskellige kæder, herunder flere udenlandske.

Ansvarlighed

Udover at konkurrere på basale parame­ tre som beliggenhed, lave priser og god kundeservice, bestræber vi os på at yde en særlig indsats inden for Corporate Social Responsibility (CSR), altså virk­ somhedens sociale ansvar – i daglig tale kaldet Ansvarlighed. Vi gør det naturligvis også for at adskille os fra vores konkur­ renter. På det helt overordnede niveau er vores arbejde med ansvarlighed forankret i vores politikker for miljø, etisk handel og sundhed. Politikkerne gør det imidlertid ikke alene. Derfor har vi med udgangs­ punkt i vores politikker formuleret spe­ cifikke varekrav, som en lang række af vores varer skal opfylde, før vi ønsker at forhandle dem. Udover de specifikke varekrav har vi gældende fra 2009 vedtaget en samlet ansvarlighedsplan, hvor vi mere systema­ 8 OM COOP

tisk fremlægger de prioriteringer, som vi arbejder med inden for området ansvar­ lighed. Vores vision for ansvarlighed er, at vi ønsker at være; Danmarks mest ansvarlige dagligvare­ virksomhed. Ansvarlighedsarbejdet har vi struktureret i 4 hovedområder: • Miljø og økologi • Sundhed • Klima • Etisk handel Under hvert af de 4 områder har vi formuleret 10 konkrete handlinger. Med 1 ­vision, 4 områder og 40 konkrete handlinger har vi valgt at kalde vores plan 1-4-40. Det er de 40 handlinger, som er kernen i denne rapport. Vi beskriver nogle af de vigtigste initiativer, vi arbejder med og gi­ ver en status på, hvor langt vi er kommet. Men vi vælger også at beskrive nogle af vores vigtigste opgaver inden for kvalitet og arbejdet med vores medarbejdere under rammerne af personalepolitikken. En samlet status for arbejdet findes i ­kapitel 9.

Global Compact

Coop valgte i 2008 at underskrive og der­ med give vores støtte til Global Compact. Global Compact er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæs­ sige ansvar. Det er et internationalt initiativ startet af FN med den hensigt at inddrage

private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globalise­ ringen. En virksomhed, der tilslutter sig Global Compact, skal én gang årligt rap­ portere, hvordan virksomheden arbejder med at implementere Global Compacts ti principper i driften. I kapitel 8 gives en status for Coops arbejde med de 10 principper.

Dialog med interessenter

Vores vision om at være Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed kræver en høj grad af lydhørhed. Vi bliver ikke Danmarks mest ansvarlige dagligvare­ virksomhed uden at lytte til vores omgivel­ ser og gå i dialog med de mange interes­ senter, der påvirker vores daglige arbejde. Som den største detailhandelsvirk­ somhed i dansk dagligvarehandel har vi mange interessenter, og mange der har en holdning til, hvordan vi bør drive vores forretning. Vi har forsøgt at samle vores primære interessenter i en model, vel vidende at der er andre end de her ­skitserede. Dialogen med vores interessenter foregår naturligvis på mange forskellige måder og i mange forskellige fora. Vores medarbejdere modtager f.eks. både medarbejderbladet ”Mit Coop Inside” samt vores nyhedsbreve, og i forbindelse med lanceringen af vores ansvarlig­ hedsplan blev der forevist en lille film for medarbejderne, ligesom eksemplarer af vores ”ansvarlighedsbog” blev distribu­ eret til butikkerne. Endvidere udfører vi trivselsundersøgelser blandt medarbej­


1 vision Coops vision er at være den dagligvarevirksomhed i Danmark, som er mest samfundsansvarlig. Vi vil realisere visionen ved løbende at skabe overbevisende forbedringer gennem konkrete handlinger inden for miljø & økologi, sundhed, klima og etisk handel. For at realisere denne vision har alle dele af virksomheden udarbejdet planer for konkrete handlinger, der på hver deres felt skal skabe forbedringer på de fire områder.

9


derne, og vi har i 2009 derudover spurgt knap 2000 af vores medarbejdere om deres holdninger til vores fire kerneområ­ der (miljø/økologi, sundhed, klima og etisk handel). Medlemmer af FDB bliver orienteret via vores nyhedsbreve og via vores hjemme­ side www.coop.dk. Her kan de – såvel som alle andre interesserede – bl.a. gå ind og følge, hvordan arbejdet med

86 %

af forbrugerne mener i høj grad eller i nogen grad, at de selv som forbrugere bør udvise ansvarlighed over for det omgivende samfund

at implementere de 40 handlinger fra ansvarlighedsplanen skrider frem. Vi får jævnligt spørgsmål og gode idéer fra vores kunder, hvilket vi sætter stor pris på. En del af disse bliver videresendt til de relevante afdelinger, mens andre besvares i Samvirke. Det er ikke alle vores kunder, der er medlem af FDB, og vi vil også gerne høre, hvad danske forbrugere i almindelighed mener om os. Derfor har vi etableret ”Kun­ demeter” i SuperBrugsen og Kvickly, som er en årlig spørgeskema­undersøgelse 10 OM COOP

blandt kunderne i de to kæder. Desuden har vi i 2009 spurgt over 2000 danske forbrugere om deres holdninger og ad­ færd vedrørende miljø/økologi, sundhed, klima og etisk handel. Nogle af resulta­ terne fra denne undersøgelse vil fremgå i denne rapport.

89 %

af forbrugerne mener i høj grad eller i nogen grad, at virksomheder bør udvise ansvarlighed over for det omgivende samfund

I Coop er vi i konstant dialog med vores leverandører. Det kan både være danske og udenlandske leverandører, og det kan dreje sig om fødevarer eller varer inden for non-food kategorien. I den forbindelse gør vi meget ud af at orientere leveran­ dørerne om vores holdninger til ansvar­ lighed og om vores specifikke varekrav. Hvad angår de leverandører, som vores datterselskab Intercoop benytter i Fjern­ østen, holder Intercoop kurser for disse, ligesom Intercoop udfører kontroller på de fabrikker, der producerer varer til Coops butikker. Vi har indgået partnerskaber med ud­ valgte NGO’er og er i den forbindelse jævnligt i dialog med disse. Udover

samarbejde med Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden deltager vi f.eks. i et projektsamarbejde med Kræftens Bekæmpelse om at kortlægge kalorieind­ holdet i visse varegrupper, og vi deltager jævnligt i møder med andre NGO’er som f.eks. Økologisk Landsforening og Fair­ trade Mærket Danmark. Ved lanceringen af ansvarlighedsplanen inviterede vi en række NGO’er til et dialog­møde. Vi deltager jævnligt i dialogmøder med danske myndigheder og giver hørings­ svar om lovforslag og bekendtgørelser. Derudover indgår vi i en række netværk såsom Det Rådgivende Fødevareud­ valg, Det Økologiske Fødevareråd og vi sidder i Rådet for Samfundsansvar som repræsentant for Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling (RBE). Udover møder med myndigheder og NGO’er indgår vi i dialogforum med andre organisationer. Vi var med til at stifte Dansk Initiativ for Etisk Handel og er aktivt medlem af Rådet for Bæredygtig erhvervsudvikling. Coop er Danmarks mest omtalte virksom­ hed målt på antal historier i såvel lokalesom landsdækkende medier. Vi stiller jævnligt op i medierne, deltager i debatter og svarer på spørgsmål – også af den kritiske slags. I nærværende rapport har vi inkluderet udsagn og holdninger fra nogle af de nævnte interessenter, da vi gerne vil give disse stemme.


NGO’er Medlemmer af FDB

Leverandører

Myndigheder

Medarbejdere

Andre organisationer

Danske forbrugere Medier

11


Vi vil være førende i dagligvarehandlen på miljø og økologi

12 MILJØ OG ØKOLOGI


1. Miljø & økologi Miljø i Coop handler helt grundlæggende om de varer, vi sælger, og om hvordan vi driver vores butikker. I Coop har vi gennem mange år været med til at udvikle markedet og sortimentet af varer med mindre miljøbelastning. Det er både de økologiske, de miljømærkede og de FSC­ mærkede varer samt de varer, hvor vi selv stiller krav til, hvad varen må og ikke må indeholde. Vi gør vores bedste for at have et ansvarligt produktvalg i alle kategorier. Men miljø handler også om, at vi skal spare på de ressourcer, som vi bruger, når vi driver vores virksomhed. Det vil f.eks. sige, at vi skal minimere vores emballageforbrug, og vi skal tilbyde vores kunder en genbrugelig pose som alterna­ tiv til plastikposer. Coops mål på miljøområdet som det er formuleret i vores ansvarlighedsplan:

”Vi vil være førende i dagligvarehandlen på miljø og økologi”.

Änglamark – Danmarks førende omtanke brand Vi lever i en verden, hvor fokus på sund livsstil er blevet mere og mere udpræget, men markedet har været, og er til dels stadig, meget svært at gennemskue, fordi der er et utal af både danske og euro­ pæiske mærkningsordninger. Derfor har vi i Coop skabt vores eget omtanke brand Änglamark, som skal gøre det nemmere for vores kunder at handle med omtanke.

brugernes fokus på discount, så sælger Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen mere Änglamark end nogensinde før. Samlet set udgjorde salget af Änglamark i 2009 over 500 mio. kr. – en stigning på 15 pct. i forhold til året før. Änglamark skal opfattes som det frem­ meste eksempel på, hvordan ansvarlighed kan have et konkret vareudtryk. Og det kan smykke sig med stort set alle vigtige anmærkninger og garantier. Vi gør meget ud af, at hjælpe vores kunder vej gennem mærkningsjunglen ved at opfordre dem til at kigge efter a’et i Änglamark, hvis de vil handle med omtanke.

Änglamark består af cirka 300 forskellige økologiske, miljøvenlige og allergivenlige produkter, og trods finanskrise og for­

13


Miljø & økologi VI VIL NÅ VORES MÅL GENNEM DISSE 10 HANDLINGER 1. Vi vil bygge Danmarks førende omtanke brand, Änglamark. 2. Vi vil sikre det bredeste sortiment af økologiske produkter på det danske marked. 3. Vi vil fordoble salget af miljømærkede varer inden udgangen af 2011. 4. Vi vil medvirke til at reducere miljøbelastningen fra plasticposer ved at ud­ byde og markedsføre genanvendelige bæreposer i butikkerne. 5. Vi vil stoppe salget af koncentrerede ukrudtsmidler og tilbyde mindre miljøbelastende alternativer inden udgangen af 2011. 6. Vi vil sikre det bredeste sortiment af MSC mærkede fiskeprodukter i dansk dagligvarehandel. 7. Vi vil i samarbejde med FDB udvikle og markedsføre nye FSC mærkede varer. 8. Vi vil reducere emballageforbruget til vores egne varemærker. 9. Vi vil etablere mindst to miljømærkede butikker inden udgangen af 2011. 10. Vi vil øge informationen om økologi og miljø til forbrugerne, samt informere om hvilke økologiske og miljømærkede varer, der tilbydes i butikkerne.

14 MILJØ OG ØKOLOGI


Änglamark rummer varer inden for frugt & grønt, kolonial, dybfrost, personlig pleje og husholdning. Og der udvikles konstant nye produkter indenfor både eksisterende og nye varegrupper.

Nye varer i Änglamark

Indenfor de seneste år har Änglamark vokset sig til et stort og bredt sortiment af bl.a. gode økologiske produkter, mens Thise altid har været kendt for sin gode kvalitet og sit gode håndværk. I mange år har Coop solgt Thises produkter – et samarbejde, som siden uge 4 i 2009 har kunnet ses på bl.a. serien af Änglamark­ Thise mælk. Änglamark­Thise mælk er også en meget anvendelig kanal til markedsføring af de mange nye varer i Änglamark.

Historien bag

Änglamark kom første gang på hylderne i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen i begyndelsen af 2006. Før Änglamark var Coop’s egne økologiske varer sam­ let under vores eget varemærke Natura. Vores egne husholdningsprodukter hed Bluecare, og vores egne personlig pleje produkter hed Minirisk. Änglamark er et fællesnordisk brand, som blev lanceret i Sverige i 1991. Udover Danmark findes det også i Sverige og Norge.

Änglamark – en svensk vise. Änglamark stammer fra visen af samme navn skrevet af den kendte svenske vise­ sanger Evert Taube, der synger ”Kalla den Änglamarken eller himlajorden om du vill”. Det er en af hans mest berømte viser.

Kampagner og kendskab Mere en 70 pct. af danskerne i målgrup­ pen kvinder 30­55 år kender Änglamark. Og Änglamark er tilmed det mærke, der nævnes mest, når der bliver spurgt til mærker eller mærkningsordninger, som man forbinder med miljørigtige produkter. Det er en gennemført markedsføringsind­ sats i tv, blade, magasiner, ved busholde­ pladser og på lastbiler, der har været med til at slå Änglamark fast i forbrugernes bevidsthed og få kunderne til at vælge de økologiske, miljøvenlige og allergivenlige varer i Coops eget omtanke brand.

Eksempler på nye varer i 2009 Baby vatpinde, Blåbærmarme­ lade, Frosne jordbær, Grødris, Hyldeblomst sodavand, Jasmin ris, Knækbrød med kerner, Mælk, Ost, Smør, Shampoo til fint hår… og mange flere.

Løb med Änglamark

Vi siger til forbrugerne, at de kan vælge Änglamark, hvis de vil gøre noget godt for deres nærmeste, sig selv og miljøet. Derfor var det naturligt, at lade Änglamark være sponsor for Änglamark Aftenløb og Änglamark Nytårsløb i 2009. Løbene blev arrangeret i samarbejde med løbeklubben Sparta. Begge løb blev afholdt på Øster­ bro Stadion i København og var en stor succes, som bliver gentaget i 2010. Änglamark Aftenløb blev afholdt den 6. august, og 1400 løbere deltog i distan­ cen på 5 km. Deltagerne blev forud for løbet underholdt af Copenhagen Athletics Games. Den første kvinde og mand over målstregen samt den sidste blev præmi­ eret med gavekurve med Änglamark pro­ dukter. Og alle deltagere ved løbet fik en flot goodiebag med Änglamark produkter – heriblandt flere testvindere.

Änglamark ruller ud på vejene I alt 28 lastbiler med Änglamark bevæger sig rundt som rullende reklamesøjler i hele Danmark fra nord til syd og øst til vest. Lastbilerne der har banner med Änglamark produkter kører ud fra Coops lagre i Brøndby, Hasselager og Rønne.

15


Økologi salg 2009 Stigning på 5 % Antal varenumre: 2399

2000 løbere trodsede kulden og trak i løbesko­ og tøj en kold nytårsaftens­ dag, den 31. december, for at løbe til et udsolgt Änglamark Nytårsløb. Deltagerne kunne selv vælge distancen mellem 2,5 km. og op til en halv maraton. Også her var der præmier til de første over mål­ stregen og goodiebag til alle deltagere.

Økologiske varers andel af fødevaresalget: Coop samlet . . . . . . . . . . . . . . 6,6 % Kvickly . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,6 % SuperBrugsen . . . . . . . . . . . . . 5,9 % DagliBrugsen . . . . . . . . . . . . . . 3,3 % Irma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22,7 % Fakta: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,3 %

27 %

af forbrugerne siger, at det har afgørende eller stor betydning for deres valg af indkøbssted at ”butikken har et stort udvalg af økologiske varer

Næste skridt I 2010 vil Änglamarks grønne, blå og grå logo blive samlet i ét grønt logo, der gør det endnu nemmere for kunderne at finde Ängla­ mark på hylderne.

Rekord i økologi De økologiske varer har gennem de sene­ ste 25 år spillet en særlig rolle i Coop. Vi var med til at sætte økologi på dagsorden allerede i starten af 1980’erne og har siden dengang taget mange initiativer for at styrke økologien. 16 MILJØ OG ØKOLOGI

Danmark kan bryste sig af, at vi er det land i verden, hvor der sælges mest økologi pr. indbygger. I Coop mener vi, at årsagen til det er, at vi startede med at sælge økologiske varer i supermarke­ derne i stedet for i specialforretninger, hvor det startede hos mange af vores nabolande. Hvis vi igen ser tilbage på dengang det hele startede, så fandtes der naturligvis kun nogle få varer i forhold til i dag – og salget gik da heller ikke særligt godt i starten. I 1993 besluttede vi at sænke priserne. Det kickstartede salget af de økologiske varer. 1993 er siden blevet kaldt ”økologiens år 0”. Herefter er det gået støt fremad. I starten af 2000´erne oplevede vi en stagnation i salget, og mange mente, at økologien var på retur. Men i 2006, 2007 og 2008 har salget igen vist vækstrater på mellem 20 og 30 pct. hvert år. 2009 har været præget af finansiel krise, og mange forbrugere har sparet på pengene, men vi har formået at fastholde salget af økologi og oven i købet med en lille stigning på 5 pct. Vi mener, at det viser, at de forbrugere, der allerede har taget en beslutning om at købe økologi, holder fast i denne beslutning – også i krisetider. 2009 var således et rekordår, og vi har aldrig før solgt så meget økologi som sidste år. Der er også taget mange initiativer til gavn for økologien. Vi har udviklet en række nye Änglamark varer, og vores kæ­ der har på hver deres måde markedsført de økologiske varer. Vi har gennem vores ansvarlighedsplan forpligtet os til at have det bredeste sorti


Eksempler på økologi andele varer

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Mælk

35 %

Riskager

81 %

Bagning

58 %

Smør Gulerødder Citroner

45 %

29 %

39 %

Børnemad

93 %

Æg

33 %

Kiwi

31 %

Morgenmad

57 %

17


ment på det danske marked. Det mener vi allerede, at vi har, men vi mener også, at det er nødvendigt hele tiden at udvikle sortimentet og markedsføringen, hvis fokus på økologien skal opretholdes.

Irma verdensmester i ­økologi Danmark er det land i verden, hvor der sælges mest økologi målt pr. indbygger. Coop er den virksomhed i Danmark, der sælger mest økologi, og i Coop har Irma indtaget en klar førsteplads. Over 20 pct. af alle de fødevarer, der sælges i Irma, er økologiske og år efter år slår Irma deres egen verdensrekord ved i én uge at sætte hele markedsføringen i økologiens tegn. I 2009 nåede Irma op på en økologiandel på 34,3 pct. i den såkaldte top-uge, som blev afholdt i uge 40.

Miljømærkede varer og butikker I Coop er vi meget positive overfor miljø­ mærker, så længe de er kontrollerede af en uafhængig part. Miljømærkerne giver forbrugerne et klart signal om, at varen hører til blandt de miljømæssigt bedste på markedet, og man behøver som forbruger ikke at læse og forstå indholdsdeklaratio­ nen. Når en vare er miljømærket, er der lavet en vurdering af miljøbelastningen i hele varens livscyklus, og der er samti­ dig taget hensyn til sundheden. Derfor har vi, siden vi introducerede det første miljø­mærkede vaskepulver på det danske marked, arbejdet aktivt for at få vores egne varer mærket med Svanen eller Blomsten, der er de to officielle miljømær­ ker i Danmark.

18 MILJØ OG ØKOLOGI

Ingen hormon­forstyrrende stoffer i Coops egne varer I Coop har vi taget en beslutning om, at alle vores egen varer – Änglamark, Coop og X-tra – skal være uden stoffer, der mis­ tænkes for at være hormonforstyrrende. Vi har valgt at gøre dette ud fra et princip om forsigtighed, og det ansvar som vi synes vi har ved at være den største aktør på det danske dagligvare­marked. Vores beslutning er næsten gennemført. Der mangler to varer med methylparaben – X-tra tandpasta og X-tra barberskum – I begge produkter bliver methylparaben udfaset i starten af 2010.

Næste skridt Økologien har fået en rigtig god start på 2010. Med tilbudskampagner i både SuperBrugsen og Kvickly er der lagt an til endnu et rekord år med en vækst på mellem 20 og 30 pct. i årets første måned.

En stor del af de miljømærkede varer i Coop findes i Änglamark serien og i Tusindfryd i Irma. Her er alle de varer, hvor der findes kriterier allerede miljømærkede, og det er i høj grad de varer, der skal sikre, at vi når vores mål om at fordoble salget af miljømærkede varer inden ud­ gangen af 2011.

Coop har gennem mange år haft miljø­ mærkede varer. I de seneste år har vi især set, at der er sket en stigning i salget af produkterne til personlig pleje og til børn og babyer. En af årsagerne er, at der har været fokus på stoffer, der kan have en skadelig virkning i form af allergi eller hormonforstyrrende effekt.

Næste skridt I 2010 vil vi fortsætte fokus på de miljømærkede varer og arbejde for at få flere mil­ jømærkede nonfood varer. ­Fremadrettet vil vi arbejde for at få endnu flere varer miljømærket inden for f.eks. tekstil.


Miljømærkede varer i 2009 Salget af miljømærkede dagligvarer er

steget med 55 %

Salget af miljømærkede nonfood varer er

steget med 34 %

Salget af Änglamark personlig pleje produkter er

steget med 6 %

Salget af Änglamark vask og rengøring produkter er

steget med 30 % Salget af miljømærket tekstil er

steget med 85 %

Salget af miljømærket boligudstyr er

steget med 35 %

Miljømærkede butikker Ligesom varer kan blive miljømærket, er det også muligt at miljømærke butikker. For at blive miljømærket butik er der en lang række krav, der skal opfyldes. F.eks. skal butikkens CO2 belastning holdes inden for et bestemt niveau, affaldet skal sorteres, og der stilles krav til transporten og de varer, der bliver brugt i butikken. Samtidig skal butikken have et stort udvalg af miljømærkede og økologiske varer, og der skal være tydelige skilte ved disse varer. I Coop er vi i gang med det indledende i at etablere de første miljømærkede butikker, og vi forventer, at dette bliver gennemført i første halvår af 2010. 19


Bæredygtige poser Når vores kunder har fyldt indkøbskurven, er det naturligt, at vi giver dem mulighed for at købe en pose til at bære varerne hjem i. Hvert år bærer vores kunder mange millio­ ner plastikposer ud af vores butikker. Men plastikposer er ikke gavnlige for naturen, og det vil gøre en forskel både for miljøet og klimaet, hvis vores kunder bruger pla­ stikposen flere gange ­ eller allerhelst hvis de bruger en af de genanvendelige poser, som vi også sælger.

Genanvendelige bæreposer i 2009 • Stofpose med Coop­logo • Stofpose med 1­4­40 Ansvarlighedsplan­logo • Velgørenhedsposer (læs mere om dem i kapitlet Etisk handel) • Stofpose med SuperBrugsen­ logo • Stofpose med Irma pigen – kun i Irma • Genbrugstaske – kun i Irma

Næste skridt Salget af de genanvende­ lige poser er ikke stort i forhold til det samlede salg af poser, men vi vil fortsat udvikle og markedsføre poser, som kan give vores kunder et alternativ til plastikposer.

Genanvendelige poser er noget dyrere end plastikposer, men de kan til gengæld anvendes mange gange, og i den sidste ende er det en god forretning for vores kunder.

Irma lancerede i foråret 2009 en ansvarlig pose, som gavner klimaet og miljøet Posen er fremstillet af 80 pct. gen­ brugte plastikflasker, og den er CO2 kompenseret via kvoteopkøb gennem miljøorganisationen Climate Care. Den ansvarlige pose er perfekt til indkøb. Den er praktisk indrettet med to flaskehol­ dere, og er også anvendelig til sportstøj eller til en tur i parken eller på stranden.

En ansvarlig pose fra Irma 20 MILJØ OG ØKOLOGI


Ansvarligt fiskeri En lang række fiskebestande er truet af overfiskeri, både fordi vi bliver stadig flere mennesker på jorden, og fordi vi har fået utroligt effektive fiskefartøjer, der bogsta­ veligt talt kan tømme havet. Regulering af fiskebestande sker på EU niveau, men meget tyder på, at den nuværende regulering, der både tager hensyn til fiske­ rierhvervet og til fiskebestandene, ikke i sig selv er nok til at sikre et bæredygtigt fiskeri. Derfor har der været et stigende pres på private aktører for, at de skal være med til at sikre fiskebestandenes overle­ velse ved at stille krav til arter, fangstom­ råder og fangstredskaber. Det kan imidlertid være vanskeligt – for ikke at sige umuligt – for såvel private forbrugere som supermarkeder at gen­ nemskue, hvilke fiskebestande der er forvaltet på en måde, således at de er bæredygtige. I Coop er vi overbevist om, at MSC­mærket er det eneste mærke, der giver den nødvendige tryghed for, at en fiskebestand forvaltes bæredygtigt. Vores mål er derfor at sikre forbrugerne adgang til det bredeste sortiment af MSC­mærkede fiskeprodukter i dansk dagligvarehandel. Med udgangen af 2009 havde vi 34 forskellige MSC­mærkede fiskeprodukter i sortimentet mod 23 produkter i 2008.

Hvad er MSC?

MSC er en uafhængig mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. MSC blev etableret i fællesskab af Unile­ ver og WWF i 1997. I 1999 blev MSC­

mærkningsordningen organiseret som en selvstændig organisation. MSC bygger på tre principper: 1) Fiskeriet må ikke føre til overfiskeri, og for truede arter skal fiskeriet udføres på en måde, der fører til genopbygning af arten. 2) Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem. 3) Fiskeriet er underlagt et effektivt forvalt­ ningssystem, der respekterer lokale, regionale og internationale love.

Næste skridt Vi forventer i foråret 2010 at vedtage en egentlig fiskepolitik, hvori MSC vil være et væsentligt element. Imidlertid dækker MSC­ ordningen indtil videre kun vildtfangede fisk, mens fisk fra aquakultur ikke kan MSC­mærkes. Ligeledes er det ikke muligt at få MSC­ mærket alle vildfangede fisk, enten fordi der ikke er udviklet kriterier, eller fordi der simpelthen ikke er nok certificerede fisk til at dække efterspørgslen. I vores fiskepolitik vil vi stille krav til og betingelser for fangstområder, og hvilke arter vi vil handle med.

21


HISTORIE

Coop, FDB og COATLAHL i Honduras

Regnskoven i Honduras er truet af illegal skov­ hugst og afbrænding. I samarbejde med FDB og miljøorganisationen Nepenthes arbejder Coop på at fremme bæredygtig skovdrift gen­ nem FSC­certificering. Et eksempel på dette er Coatlahl, der er et værksted­kooperativ i Honduras. Her lærer vi medarbejderne at bearbejde det rå træ fra regnskoven til færdige unikke varer som eksempelvis et skærebræt. Samarbejdet er et godt eksempel på, hvordan forretning og forening kan støtte hinandens projekter og både være til gavn for skovarbej­ dere i den fattigere del af verden og samtidig sikre de danske forbrugere bedre, bæredyg­ tige træprodukter. FSC­mærket er en garanti for træ og papir, du kan købe med god samvittighed. I en FSC­skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsud­ styr og ordentlig løn. FSC hverken producerer eller sælger varer, men er alene en international non­profit mærknings­ ordning til træ og papir.

22 MILJØ OG ØKOLOGI


Havemøbler der gør en forskel Skovrydning og illegal hugst udgør et alvorligt miljø­ og klimaproblem, fordi skovene populært sagt fungerer som klodens lunger, og fordi skovrydning er en trussel for både mennesker og de dyr, der lever i de oprindelige skove. En måde at arbejde for at bremse denne udvikling er ved at arbejde for FSC­ certificeret træ. En FSC­certificering er med til at sikre et langsigtet og øko­ nomisk bæredygtigt skovbrug, som gavner lokalbefolkningen og bevarer regnskoven. Ved at efterspørge certificeret træ er Coop med til at sikre, at skoven giver et årligt afkast til de, der lever i og af skoven, hvilket er den bedste forsikring mod hurtig og hensynsløs fældning. Derfor er alle Coops have­ møbler, køkkenredskaber og alle øvrige varer, der er frem­ stillet i træ fra regnskoven FSC­certificeret. Ligeledes er SuperBrugsens tilbudsavis fremstillet af papir fra FSC­mærket træ.

23


Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundt, når de handler dagligvarer

24 SUNDHED


2. Sundhed Coops butikker sælger omkring en tredjedel af alle fødevarer, der spises i Danmark. Derfor har vi et stort ansvar for at arbejde med sundhed. Vi ønsker at fremme tilgængeligheden af de sunde produkter i vores butikker. Det skal derfor være let for forbrugerne at finde de sunde varer, når de handler hos os. Vi arbejder med at gøre det sunde valg synligt gennem en aktiv indsats med at få så mange varer som muligt mærket med det nye ernæringsmærke Nøgle­ hullet. Vi arbejder også med gennem produkt­ udvikling at få så mange sunde varer som muligt. Det kan være ved at udvikle vores egne produkter, så de opfylder kriterierne for Nøglehullet eller reducere kalorie­ udbuddet fra vores butikker og generelt sammensætte et sortiment, der gør det muligt og let at vælge sundt. Coops mål på sundhed, som det er for­ muleret i vores ansvarlighedsplan: ”Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundt, når de handler dagligvarer”

Nøglehullet – et sundere valg De fleste forbrugere bruger kun få sekun­ der på at vælge de enkelte varer i super­ markedet, så selvom næsten alle varer er forsynet med en næringsdeklaration, så kan det være svært at afkode, hvilke varer der er de ernæringsmæssigt bedste valg. Derfor har myndigheder, interesseor­ ganisationer og virksomheder haft et fælles ønske om, at der blev indført et ernæringsmærke, så forbrugerne nemt og hurtigt kan afkode de ernæringsmæssige bedre valg. Det store problem har været at finde præcis, hvilken mærkningsordning der bedst opfylder de forskellige krav. Coop ønskede en mærkningsordning, der var enkel, fremhævede de positive valg og var en international mærkning, der kunne anvendes i flere lande. Derfor ville en EUmærkning være at foretrække. Der er imidlertid meget, der tyder på, at det har meget lange udsigter før de mange EU-lande kan opnå enighed om en fællesmærkningsordning, og vi har

Hvad betyder Nøglehullet Nøglehulsmærkningen er en mærkningsordning, der ope­ rerer med forskellige kriterier afhængig af varegruppe. Det er klart, at der ikke stilles samme krav til et godt ernæringsmæs­ sigt valg inden for pålæg, som der stilles inden for mælkeprodukter. I korte træk er kriterierne fast­ sat af fødevaremyndighederne, og kriterierne regulerer ind­ holdet af fedt og mættet fedt, sukker, salt og fuldkorn/fiber i fødevarerne.

Nøglehullet har oprindelig fået sin udformning ud fra en sammensmeltning af gamle symboler; Kostcirklen og Madpyramiden. 25


Sundhed VI VIL NÅ VORES MÅL GENNEM DISSE 10 HANDLINGER 1. Vi vil markedsføre og gøre Nøglehulsmærket kendt i Danmark. Målet er en kendskabsgrad på 80 %. 2. Vi vil inden udgangen af 2011 have mindst 500 nøglehulsmærkede varer. 3. Vi vil løbende udvikle vores varemærker Coop og Änglamark, så flest muligt af fødevarerne i disse varemærker overholder nøglehulskriterierne. 4. Vi vil sikre, at Coops egne kemisk/tekniske varer og produkter til personlig pleje ikke indeholder stoffer fra EU’s liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. 5. Vi vil inden for tre år introducere 25 nye sunde varer som alternativ til usunde snackprodukter. 6. Vi vil inspirere kunderne med opskrifter på sunde og velsmagende retter. 7. Vi vil etablere et web­baseret slankeunivers med råd om varer og livsstil. 8. Vi vil arbejde på at kortlægge kalorieindholdet i vores egne varemærker Coop og Änglamark og sætte mål for reduktion af kalorieindholdet i disse varemærker. 9. Vi vil med udgangspunkt i ”Dagligvarehandlens 13 punkts plan mod fedme” gå i dialog med vores leverandører for at reducere problemet. 10. Vi vil øge informationen om, hvilke sunde varer der kan købes i butikkerne.

26 SUNDHED


derfor kæmpet for, at det svenske ernæ­ ringsmærke Nøglehullet blev gjort nordisk og dermed kunne anvendes også uden for Sverige. Nøglehullet opfylder kravene til ernæ­ ringsmærkning. Det er let at afkode og anvende, det vejleder forbrugerne om de bedre ernæringsmæssige valg indenfor en varegruppe, og det har igennem mere end 25 år vist, at det fremmer en produkt­ udvikling mod ernæringsmæssigt bedre varer.

Nøglehulsmærkede varer i Coop I Coop tog vi allerede i 2007 beslutningen om, at vi ville anvende Nøglehullet som ernæringsmærke. Derfor var vi naturligvis også tilfredse med, at Folketinget i 2008 besluttede, at Nøglehullet skulle være det officielle danske ernæringsmærke. Vi har i Coop med udgangen af 2009 ca. 300 emballerede produkter, der har Nøglehullet. Vores mål er i første omgang at have mindst 500 nøglehulsmærkede produkter i sortimentet, men det langsigtede mål er naturligvis, at der i alle kategorier, hvor der findes nøglehulskriterier, findes en række produkter med Nøglehullet, således at forbrugerne altid har mulighed for at fore­ tage et ernæringsmæssigt godt valg. Vi har i udvalgte uger i 2009 gennemført kampagner i tilbudsaviserne, for på tværs af vores kæder at sikre et højt kendskab til Nøglehullet, også før fødevaremyndig­ hederne er begyndt de officielle oplys­ ningskampagner.

Nye sunde snack alternativer Det er nemt og fristende at kaste sig over en hapsdog, en chokoladebar eller en pose slik, hvis man er småsulten eller har trang til noget sødt. Men skal den hurtige sult nødvendigvis tilfredsstilles med noget usundt? I Coop har vi udviklet en række alternativer til de usunde snackprodukter. Det er sunde produkter, der fungerer per­ fekt som mellemmåltid, til at have med på farten og som snack i madpakken.

Nye sunde snackprodukter i 2009 • Snackgulerødder • 3 sandwich i bake­off • 2 varianter frugt­sticks • 4 varianter småt og godt (frugt og nøddeblanding) • Frugtfjolser

Frugtfjolser – frugt og grønt i børnehøjde Midt i oktober i 2009 introducerede vi et helt nyt frugt­ og grøntunivers, der skal få børn til at spise mere frugt og grønt. Navnet er Frugtfjolserne, og det er resultatet af et utraditionelt samarbejde med filminstruktøren og tegneren Anders Morgenthaler. Frugtfjolserne kom ud i Kvickly, Super­ Brugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta i forbindelse med premieren på Anders Morgenthalers film Æblet og Ormen. Og inspireret herfra kan man nu møde en række nye figurer præsenteret i et design udviklet af Anders Morgenthaler og Co­ penhagen Bombay Productions. Frugtfjolserne består bl.a. af: • Tryllestænger (skoleagurker) • Karaterødder (snack gulerødder) • Rekorddruerne • Komiktomater • Det Tørre Tæskehold (tørret frugt) • Æbleartisterne 27


Mindre fedt i madpakken Coop sælger hvert år omkring 1 mio. såkaldte skolepølser, der er små spegepølser, som mange børn får med i madpakken. Ved at anvende kød med et mindre fedt­ indhold er fedtprocenten reduceret med 30 pct. og forbrugerne sparet for mere end 7 ton fedt. Den ekstra omkostning ved at anvende en dyrere råvare er kom­ penseret ved, at pølsens længde er reduceret med ½ cm., således at pølsens udsalgspris fastholdes.

23 %

af forbrugerne synes, det er overvejende svært eller meget svært at finde ud af, om morgenmadsprodukter, pålæg, brød og færdigretter er sunde

Der kommer løbende flere til afhængigt af sæsonen, og ved juletid var Klemen­ Tina (klementiner) også en del af Frugt­ fjolserne. Samarbejdet med Coop giver Anders Morgenthaler flere muligheder for at komme ud med sit budskab: ”Jeg ønsker at skabe noget, der har en bredere indflydelse end en film. Mit ønske er at påvirke børn til at få nogle sundere kostvaner. Gennem dette samarbejde mellem kultur og erhvervsliv kan vi kom­ binere vores kompetencer og derigen­ nem nå vores fælles mål: At få folk til at spise mere frugt og grønt. Derfor har jeg ønsket at finde en samarbejdspartner med samme holdning og med evne og vilje til at løfte opgaven,” siger Anders Morgenthaler.

Næste skridt Frugtfjolserne har udviklet sig til vores største projekt i frugt og grønt nogensinde, og vi forventer de vil give mange børn et nyt og bedre forhold til frugt og grønt i løbet af de kommende år.

Pilotprojekt: Hvor mange kalorier sælger vi? I Coop ved vi naturligvis, hvor meget vi omsætter for, hvad de enkelte varegrup­ per bidrager med, og helt ned på vareni­ 28 SUNDHED

veau ved vi præcist, hvor mange af den enkelte vare vi sælger. Kort sagt vi kan regne på alt, når vi gør kassen op hver aften og dermed tilrette vores sortiment efter efterspørgsel og indtjening. Det var dog en stor udfordring, da vi af Kræftens Bekæmpelse blev spurgt, om vi også kunne regne på, hvor mange kalorier vi sælger, og hvad de enkelte varer bidra­ ger med af kalorier? Det ærlige svar var, at det ikke er en viden, vi i Coop nogensinde har interes­ seret os for. Den enkelte vare har en næringsdeklaration, og kalorieindholdet er oftest listet, men hvor meget totalt set de enkelte varer bidrager med, eller hvor me­ get de enkelte varegrupper betyder i en kaloriemæssig sammenhæng, er derimod ikke en viden, der i dag er tilgængelig. Omvendt kan vi se, at vi som en virksom­ hed, der sælger op mod 1/3 af dansker­ nes fødevarer, har et ansvar – også for hvordan disse fødevarer er sammensat. Årsagen til, at det ud fra en sundheds­ mæssig synsvinkel er relevant at beskæf­ tige sig med kalorieindholdet, er natur­ ligvis, at det forenklet sagt er et for stort kalorieindtag, der er hovedårsagen til et stigende problem med overvægt i befolk­ ningen. Vi besluttede at etablere et pilotprojekt, hvor vi indenfor to kategorier: pølser og pålæg samt sodavand har indsamlet data om den enkelte vares kalorieindhold pr. salgsenhed. Data om kalorieindhold optræder nu i samme datasystem, hvor der også findes data om salg, og det er dermed muligt at beregne, i hvilket omfang de enkelte varer


bidrager til det samlede kaloriesalg fra Coops butikker.

Resultater af pilotprojektet

Kategorien sodavand består af 367 forskellige produkter – men alene 10 af disse produkter står for 56,4 pct. af det samlede kaloriesalg fra kategorien, mens 33 produkter i kategorien pålæg og pølser genererer mere end 60 pct. af kategoriens samlede kaloriesalg.

Pilotprojektet har vist, at alene kortlæg­ ning af kalorieindholdet og anvendelse af data giver ny erkendelse for Coop. En viden om kalorieindholdet tilfører arbejdet med sammensætningen af sorti­ mentet en ny dimension at arbejde med, som på den ene side gør arbejdet mere komplekst, men på den anden side også muliggør, at vi kan arbejde mod at sam­ mensætte et mere ansvarligt sortiment. Kunsten er naturligvis at gøre dette, uden at det virker hæmmende på indtjeningen.

Næste skridt Vi har i Coop besluttet at fortætte arbejdet med kalorieregnskabet i 2010 og udbrede dette til nye varekategorier.

Det er således relativ få produkter, der skal arbejdes med for at reducere kalorie­ udbuddet.

Hvad kan man gøre?

Hvis man ønsker at reducere kalorieind­ holdet i en kategori, er der groft taget fire håndtag, man kan dreje på – idet at ophøre med at sælge et produkt ikke er en mulighed i dette projekt. Man kan: • Produktudvikle den enkelte vare, sådan at indholdet af fedt eller sukker reduceres. • Ændre på pakkestørrelsen, sådan at når forbrugeren anvender en ”hel pakke”, så anvendes der i realiteten mindre. • Ændre markedsføringen eller prisen, eksempelvis så de sukkerfri sodavand får en mere attraktiv pris eller markeds­ føring på bekostning af sukkerholdige. • Ændre placeringen i butik, sådan at man optimerer salget af en mindre kalorietung variant af en given vare.

29


Vi vil tage ansvar for klimaudfordringerne og bidrage til at identificere og udbyde dagligvarer med mindre klimabelastning

30 KLIMA


3. Klima Klimaændringerne er formentlig en af de største globale udfordringer, menneske­ heden har stået over for i nyere tid, og selv i Danmark oplever vi, hvordan klimaet inden for få år har ændret sig. Vi har op­ levet flere milde vintre og kraftigere regn, og på verdensplan har klimaændringerne meget alvorlige konsekvenser, særligt i de fattigere dele af kloden. I Coop påtager vi os vores del af ansvaret for at løse klimaudfordringerne. Det gør vi ved at udfordre os selv i måden, vi driver virksomhed på, så vores klimamæssige aftryk reduceres, og ved at arbejde for, at de varer, vi sælger, skal have en mindre klimabelastning. Vi arbejder derfor med at hjælpe vores kunder, så de kan reducere klimabelast­ ningen, når de køber varer i vores butik­ ker. Det gør vi ved at give kunderne mere information og viden om sammenhængen mellem dagligvarer og klimabelastning, så de nemmere kan se, hvilke produkttyper der belaster klimaet mindst. Coops mål på klimaområdet som det er formuleret i vores ansvarlighedsplan:

”Vi vil tage ansvar for klimaudfordringerne og bidrage til at identificere og udbyde dagligvarer med mindre klimabelastning”

Carbon footprint - Coops CO2 udledning Coops carbon footprint er betegnelsen for den mængde CO2, der bliver udledt over et år fra driften af vores butikker, admi­ nistration, lagre og transport af varer fra lager til butikker. Vi har som målsætning, at vores carbon footprint skal reduceres med 12 pct. Det skal først og fremmest opnås ved en reduktion af vores energiforbrug. I Coop er vi bevidste om, at vi har et stort energiforbrug, og vi har en ambition om, at vi vil reducere det med 10 pct. For at kunne måle om vi når vores mål­ sætning med at reducere vores carbon footprint, har vi udregnet vores samlede carbon footprint for 2008 for dermed at have et udgangspunkt for at måle vores besparelse. Vores carbon footprint er beregnet, ud fra en konkret viden om en lang række butik­ kers elforbrug og forbrug af varme.

62 %

af forbrugerne synes, det er overvejende svært eller meget svært at finde ud af om en vare er klimavenlig

Energigennemgang, automatisk log på forbrug og styring af køl og frost har medført en samlet besparelse på ca. 13 % i testbutikkerne 31


Klima VI VIL NÅ VORES MÅL GENNEM DISSE 10 HANDLINGER 1. Vi vil kortlægge og reducere Coops driftsmæssige Carbon footprint med 12 %. 2. Vi vil reducere vores energiforbrug med 10 % i butikkerne og administrationen. 3. Vi vil etablere en grøn flagskibsbutik, hvor nye energivenlige teknologier løbende bliver testet. 4. Vi vil beregne Änglamark seriens CO2 bidrag og arbejde på at neutralisere dette. 5. Vi vil identificere og fordoble salget af klimavenlige varer inden tre år. 6. Vi vil afholde en årlig ”klimauge”, hvor vi sætter fokus på klimavenligt forbrug. 7. Vi vil oplyse forbrugerne om sammenhængen mellem dagligvarer og klimabelastning. 8. Vi vil reducere klimabelastningen fra vores eksterne transportører. 9. Vi vil løbende informere og inddrage vores medarbejdere i, hvordan de selv kan medvirke til at reducere klimabelastningen på arbejdet og privat. 10. Vi vil øge informationen om de initiativer, som Coop gør for klimaet.

32 KLIMA


Coops samlede Carbon footprint for 2008 er beregnet til

300.064 tons CO2 Til sammenligning udleder Maldiverne 600.000 tons CO2 og hele Ballerup kommune 440.000 tons CO2 om året

Hermed har vi etableret et nøgletal, som er uafhængigt af, om vi får flere eller færre butikker i fremtiden. Carbon footprint er udregnet i forhold til antal salgs m2, og det er dermed det relative carbon foot­ print, der skal sænkes. Ellers kunne vi ikke opnå vores besparelse, hvis vi åbner flere butikker, eller omvendt sænke vores car­ bon footprint ved at lukke nogle butikker. CO2 er ikke den eneste gasart, der har indflydelse på klimaet. Andre gasser bliver derfor omregnet til såkaldte CO2 ækvivalenter, så vi dermed ender med et samlet tal angivet i CO2. Det er årsagen til at kølemidlerne står for 14 pct. af det samlede carbon footprint. Nogle af de gasser, der bliver brugt i kølemøblerne, er endog meget kraftige klimagasser, og hvis der er en lækage, eller et helt nyt anlæg skal fyldes, tæller det med i Coops carbon footprint.

Drift af butikker 74 % Køleanlæg 14 % Transport 7 % Lagre og adm. 5 % Følgende afgrænsning er brugt: • Alle butikker er omfattet. Det vil sige både de selvstændige butikker og de butikker, der ejes af Coop. • Carbon footprint for varer er ikke medregnet. • Rejseaktiviteter i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter i bil, tog, færge og fly er ikke medtaget i opgørelsen. • Alene varetransport i Coop regi­ defineret som transport fra lager til butikker – indgår i beregningerne. Det vil sige, at varetransport fra leverandører til distributionscentre ikke er medregnet.

Vi har også valgt at indregne CO2 udled­ ningen fra transporten af varer til vores butikker, selvom vi ikke anvender vores egne lastvogne, men i stedet har aftaler med selvstændige vognmænd.

Klimabelastningen fra vores transportører Transport af varer, hvordan de bliver transporteret, hvortil og hvorfor er ofte til debat. Vi ønsker alle at få så friske varer som muligt og ser det som en selvfølge, at de fleste varer kan købes hele året. Samtidig ved vi også godt, at transport udgør en stor miljø og klimabelastning. Vi arbejder derfor med at nedbringe klimabelastningen både fra den transport, der er for de varer, der kommer til Dan­

mark, og for den transport der er fra lagre og til butikker. Ligesom med elforbruget giver det både en klimamæssig og en økonomisk gevinst, jo færre kilometer vi kører. Vi arbejder derfor hele tiden med at optimere vores kørselsruter, der skal tilpasses forskellige leveringstidspunkter og mængden af varer til levering. Fremover stiller vi krav til de lastbiler, som vores transportører indkøber, og vi har po­ litikker for tomgangskørsel. Samtidig er vi i gang med at undersøge, om nogle varer, der bliver fragtet med lastbil, kan flyttes over til skibstransport, som er meget mindre forurenende. I Coop kører vi rigtig mange kilometer for at bringe varerne ud til butikkerne. I 2008 kørte vi i alt: 22.815.965 inkl. transport mellem terminaler, og vi brugte 8.148.559 liter brændstof. Vi har opgjort Carbon Footprint for trans­ port 21.637 tons CO2.

Energiprojekt skal bringe forbruget ned Coops samlede energiforbrug i butikker og i administration andrager 461.378.235 kWh pr. år. Så både ud fra en miljømæs­ sig og en økonomisk synsvinkel er der et stort potentiale i at reducere energiforbru­ get i vores mange butikker. Det er baggrunden for, at vi har iværksat et stort energiprojekt der over de næste 3 år skal reducere vores energiforbrug med mindst 10 pct. I 2009 har vi gennemført en pilottest i ni butikker fordelt på både store og små 33


butikker. Testen har vist stort besparel­ sespotentiale, og på baggrund af denne er det besluttet at gennemføre projektet i alle butikker.

me samt CO2 udledning. Når forbruget overvåges, bliver det muligt at få alarmer, hvis forbruget pludseligt stiger eller falder markant, samtidigt med at forbruget bliver synliggjort over for personalet.

Der er fire elementer i energiprojektet. ENERGIGENNEMGANG Alle butikker er blevet gennemgået for at finde adfærdsmæssige tiltag, der kan reducere energiforbruget. Når de ad­ færdsmæssige besparelsesmuligheder er fundet, kan der skabes et overblik over investeringsmuligheder i energibesparen­ de tiltag. Alle gennemgange munder ud i målsætninger og potentialer for energibe­ sparelser i hver enkelt butik. AUTOMATISK LOG PÅ FORBRUG Dette er en forudsætning for at opgøre, måle og styre forbruget af el, vand og var­ 34 KLIMA

STYRING AF KØL OG FROST Herved sikres korrekt temperatur – og dermed større sikkerhed for fødevarekvali­ tet. Ved bedre styring sikres også ener­ gioptimering og løbende driftsoptimering. Besparelserne ved dette er i testbutikker­ ne beregnet til ca. 7 pct. af det samlede årlige elforbrug i testbutikkerne. FORANKRING AF ANSVAR Der er udpeget en ansvarlig for energi både i den enkelte kæde og i den enkelte butik. Den ansvarlige deltager på ener­ gigennemgang og er kontaktperson ved alarmer og rapporter.

Næste skridt Pilotprojektet viste store potentialer, og vi har besluttet, at projektet skal udrulles til alle Coops butikker i 2010, dog alene energigennemgang i Dagli´brugsen. Projektet forventes fuldt implemente­ ret i 2010.


Kortlægning af Änglamarks CO2 bidrag Coops største miljøbelastning er uden tvivl alle de varer, vi sælger. Vi gør derfor meget for at fremme salget af de ”gode varer” og arbejder på at reducere miljø­ belastningen fra vores egne varer. For Änglamarks vedkommende har vi valgt, at alle varer skal være økologiske eller miljømærkede. Det er i sig selv med til at reducere varernes samlede miljøbelastning, men uanset hvor meget man nedbringer varernes miljø og klima belastning, vil hver vare altid have en vis miljøbelastning som f.eks. et CO2 bidrag. En vares CO2 bidrag kan populært betegnes, som den mængde CO2 varen har ”med i bagagen”, når den ender på hylderne i butikken. Meget simpelt kan CO2 bidraget forkla­ res med, at det er den mængde energi, der går til at producere og transportere varen fra en afgrøde på marken eller udvinding af råstof til butikshylden. Den samlede mængde energi kan omregnes til CO2 for det enkelte produkt. Varens CO2 bidrag har vi valgt at kort­ lægge for samtlige Änglamark varer. Formålet med denne kortlægning er først og fremmest, at vi herved opnår en viden, der sætter os i stand til mere kvalificeret at indlede en dialog med vores leverandø­ rer om mulige reduktioner i fremstillingen af varerne og hermed en reduktion af det samlede energiforbrug. Kortlægningen har vist at alle Änglamark varer i Sverige, Norge og Danmark tilsam­ men bidrager med 79.000 ton CO2.

Næste skridt Udregningerne skal detalje­ res for de enkelte lande og kategorigrupper. Samtidig med udregningen af Äng­ lamarks CO2 bidrag har vi fået udarbejdet et værktøj, der sætter os i stand til fremadrettet at udregne CO2 bidrag for forskellige varegrupper.

Klima og dagligvarer – hvordan? 2009 stod i klimaets tegn i Coop og i verden omkring os. Danmark var vært ved COP 15 klimatopmødet i december og det satte fokus på udledning af CO2, klimavenligt forbrug og virksomheders klimamæssige aftryk. I Coop mener vi, at klimaforandringerne er noget, som vi alle sammen skal være med til at tage hånd om, og vi påtager os naturligvis også vores del af ansvaret for at løse klimaudfordringerne. Det gør vi bl.a. ved at sælge klimavenlige varer og på den måde hjælpe vores kun­ der til at reducere deres klimabelastning, når de køber dagligvarer i vores butikker. Men vi gør det også ved at videregive information og viden om sammenhængen mellem dagligvarer og klimabelastning, så kunderne nemmere kan se, hvilke pro­ dukttyper der belaster klimaet mindst.

Hvorfor nej til klimamærkning? Vi bliver af og til spurgt om, hvorfor vi ikke mærker vores varer, så forbrugerne kan se, hvor mange gram CO2, der er udledt ved at producere en bestemt vare. Det gør vi ikke, fordi vi tror, det ikke reelt vil hjælpe forbrugerne til at reducere deres klimabelastning. Vi tror ikke, at forbrugerne vil kunne bruge oplysningen om, hvor mange gram CO2 en vare indeholder, fordi det vil være vanskeligt at vide, hvad oplysningen skal sammenlignes med. Når man skal lave en udregning af CO2-udledningen, skal alle led i produktionen tages med – fra afgrøderne dyrkes, til det endelige produkt er klar til salg på supermarkedets hylder. Det er et yderst omfattende arbejde, og bliver der bare ændret en lille smule, f.eks. ny emballage eller at afgrøderne bliver dyrket et andet sted, så skal hele regnestykket laves om. Vi mener derfor ikke, at anstrengelserne står mål med resultatet og vil hellere give generel information som eksempelvis Coops 10 klimaråd. 35


Uge 41 – spot på klimaet I uge 41 holdt detailhandlen klima­ uge. I Coop betød det, at der i alle vores kæders butikker og tilbuds­ aviser var sat fokus på de klima­ venlige varer med informationer om klimavenligt forbrug.

Klima på menuen SuperBrugsen Ålekistevej i Vanløse satte i klimaugen en kraftigt forstør­ ret udgave af Klimakogebogen foran butikken. Bogen er udgivet af FDB og Gyldendal og blev solgt i Coops butikker. Inde i butikken gav FDBs butiksråd gode klimaråd. Også i mange andre butikker var der klima aktiviteter i uge 41. F.eks. i Kvickly Svendborg City rådgav Energitjenesten om energiforbedrin­ ger i boligen, klimakaravanen lagde turen forbi Kvickly Slagelse, og i SuperBrugsen Vallensbæk blev der presset saft ved hjælp af kondicykler.

36 KLIMA

Klimavenlige varer Hvordan definerer man om en vare er klimavenlig? Det er en udfordring, som vi i Coop fortsat arbejder på at løse. Den mest klimavenlige vare er egentlig den, man ikke køber! For jo, mere vi for­ bruger, jo større er vores klimabelastning. Men vi vil gerne pege på det gode klimavalg ­ altså de varer der er et godt alternativ blandt varer med samme funk­ tion, og her er det bedste klimaråd, vi kan give at købe miljømærkede varer. Altså varer der bærer enten Svanemærket eller Blomsten. Varer som opfylder kriterierne for miljømærkerne er nemlig generelt også gode klimavalg. Derudover findes der en række varer, som er selvskrevne til at være et godt klima­ valg. Eksempler på det er elsparepærer og koldt vands vaskepulver, der kan vaske rent ved 30 grader. En cykel er også et godt klimavalg, hvis man vel at mærke bruger den i stedet for at tage bilen. Det er ikke muligt at få miljømærket føde­ varer, så miljømærkerne hjælper dig kun, når du skal købe klimavenlige forbrugs­ varer – eller nonfood som vi kalder det i detailhandlen. Indtil udgangen af 2009 har vi anvendt Klima­ og Energiministeriets ”1 ton mindre”­logo i kædernes tilbudsaviser ved varer som er et godt klimavalg.

Få mere at vide om dagligvarer og klimabelastning Helt op mod 20­25 pct. af verdens samlede CO2 udslip kan henføres til produktion, transport og forbrug af mad, så som Danmarks førende udbyder af dagligvarer ser vi os forpligtet til at oplyse forbrugerne om sammenhængen mellem dagligvarer og klimabelastning. På www.coop.dk/ansvarlighed under Klima kan man læse om klima set i rela­ tion til dagligvarer og forbrug. Vi har også udgivet folderen ”Klima på menuen” i samarbejde med Informations­ center for Miljø & Sundhed, hvor man kan læse mere om, hvordan man kan sammensætte et måltid og samtidig tage hensyn til klimaet. Se også coop.dk.


COOPS 10 KLIMARÅD

KLIMARÅD Spis mindre kød

2

KLIMARÅD Spis mere frugt og grønt og følg sæsonerne

4

KLIMARÅD Spis mere frugt og grønt og følg sæsonerne

4

37


Vi vil arbejde aktivt for bæredygtig handel og ønsker at gøre begrebet etisk handel kendt hos forbrugerne

38 ETISK HANDEL


4. Etisk handel Coops arbejde med etisk handel er kon­ centreret om tre fokusområder. Først og fremmest er det at sikre, at de varer, vi sælger, er produceret på en anstændig måde, der både er lovlig og lever op til vores etiske krav. Et andet fokusområde er Fairtrade varer, hvor der er taget særlige initiativer og hensyn til de bønder, der har produceret varerne. Sidst men ikke mindst handler etisk handel for os også om, at vi kan hjælpe med at ind­ samle midler til organisationer, som gør en forskel for natur og mennesker i nød. Gennem kontrol og dialog arbejder vi for at sikre, at der sker stadige forbedringer hos de virksomheder, der fremstiller de varer, vi sælger. Det er en opgave, der aldrig bliver færdig, og vi ved, at arbejds­ forholdene er meget anderledes, end dem vi ser i Danmark, men vi er også overbevi­ ste om, at handel er det vigtigste redskab til at sikre udvikling. Vi arbejder aktivt for at give vores kunder mulighed for at købe Fairtrade varer, hvor en uafhængig 3. part sikrer, at den pris, forbrugeren betaler for varen, er med til at sikre en udvikling til fordel for miljø og mennesker.

Men handel er ikke altid nok i sig selv, så vi stiller vores butikker til rådighed, så vi sammen med vores kunder kan ind­ samle midler, der ubeskåret går til vores samarbejdspartnere, så de kan sikre, at pengene gør mest mulig nytte for natur og mennesker. Coops mål på Etisk handel som det er formuleret i vores ansvarlighedsplan: ”Vi vil arbejde aktivt for bæredygtig handel og ønsker at gøre begrebet etisk handel kendt hos forbrugerne”.

Fairtrade – handel med god samvittighed For flere og flere forbrugere er det en vigtig faktor, at de varer vi putter i ind­ købskurven er fremstillet, så vi kan købe dem med god samvittighed. Både af hensyn til os selv og det nære omkring os, f.eks. sundhed, miljø og klima, men også af hensyn til producenterne af råvarerne, som i nogle tilfælde befinder sig helt på den anden side af jordkloden.

Som en af de organi­ sationer, der arbejder med omtankedagsordenen, følger Fairtrade Mærket Danmark Coops ansvarlig­ hedsarbejde relativt tæt. Fairtrade Mærket Danmark har i særdeleshed fulgt Coops nye 1-4-40 ansvarlighedsplan med stor interesse. Det er efter vores overbevisning en af de mest overbevisende og prisværdige CSRtiltag i dansk detailhandel i længere tid. Og det forpligter jo. Generalsekretær Judith Kyst, Fairtrade Mærket Danmark

Fairtrade er en måde, hvorpå man som forbruger kan agere ansvarligt og 39


Etisk handel VI VIL NÅ VORES MÅL GENNEM DISSE 10 HANDLINGER 1. Vi vil fordoble vores salg af Fairtrade varer inden tre år. 2. Vi vil introducere mindst 25 nye Fairtrade varer. 3. Vi vil løbende informere om, hvilke etiske samarbejdsaftaler, vi har indgået med leverandørerne. 4. Vi vil indsamle mindst 30 millioner kr. til vores humanitære samarbejdspartnere. 5. Vi vil gennem vores indkøbsselskab Intercoop kontrollere vores leverandø­ rer i Fjernøsten med henblik på at sikre at vores etiske krav overholdes. 6. Vi vil opfordre vores danske leverandører til at indmelde sig i Dansk Initiativ for Etisk Handel og herigennem deltage i fælles forbedrings­ og kapacitets­ opbygningsaktiviteter. 7. Vi vil gennem Intercoop udbyde kurser i etisk handel for vores leverandører i fjernøsten. 8. Vi vil i samarbejde med FDB identificere specifikke varer, hvor vi gennem udviklingsprojekter kan skabe konkrete forbedringer hos bønderne/produ­ centerne i Afrika. 9. Vi vil som led i vores tilslutning til FNs Global Compact offentliggøre en årlig rapport om vores etiske arbejde og arbejde for at udbrede kendskabet og tilslutningen til Global Compact blandt danske virksomheder. 10. Vi vil øge informationen til vores kunder om nytten af Fairtrade handelsfor­ men.

40 ETISK HANDEL


samtidig gøre en forskel for nogle af verdens fattigste. Ved at købe Fairtrade sikrer man, at der tages særlige hensyn til de mennesker, der producerer varerne og til miljøet. I Coop er Fairtrade en vigtig del af vores arbejde indenfor etisk handel. Vi mener, det er en af de mest sympatiske måder at skabe handel i verden på. Gennem troværdige mærkningsordninger, som er kontrolleret af en uafhængig kontrolin­ stans, sikrer vi, at vores kunder er med til at støtte en mere fair verden gennem de­ res indkøb. Og trods krisestemning med økonomisk ustabilitet og arbejdsløshed steg vores omsætning på Fairtrade med 19 pct. i 2009 i forhold til året før. Som Danmarks førende udbyder af dagligvarer har vi et ansvar for at sælge de varer, der gør en forskel i verden, men vores kunder – og forbrugerne generelt ­ har også et ansvar for at efterspørge og købe dem.

Urtekram Fairtrade vanilje

Urtekram Fairtrade vaniljestænger og va­ niljepulver er eksempler på produkter der gør en forskel i verden. Vaniljen er god til at give sødme i f.eks. smoothies, kager og risengrød, men Urtekrams Fairtrade vanilje giver også samtidig god samvittighed. Vaniljen kommer fra va­ niljeøen Madagaskar ved Afrikas østkyst, hvor det dyrkes økologisk af indi­ viduelle vaniljebønder, der er sammensluttet i tre Fairtrade­certifice­ rede kooperativer i den nordøstlige del af øen.

For den Fairtrade­bonus (merpris) som vaniljebønderne får, ønsker de at finansiere forbedringer i infrastrukturen til skolerne, at få adgang til rent drikkevand og at bygge en fælles lagerbygning til opbevaring af ris og andre afgrøder.

Også vores lager i Rønne serverede Fairtrade­mærket kaffe, kiks og chokolade for alle medarbejdere.

For de penge som bønderne allerede har modtaget i Fairtrade­ordningen har de bl.a. renoveret en lokal skole, så børnene kan få adgang til uddannelse.

En fair kaffepause

Fairtrade Mærket Danmark er Coops største samarbejdspartner på Fairtrade området. Fairtrade Mærket Danmark afholdt den 20. oktober en landsdækkende Fairtrade kaffepause, hvor over 100 små og store virksomheder og institutioner over hele landet bakkede op om dagen ved at afholde en intern kaffepause for deres medarbejdere. I Coop holdt vi også fair kaffepause med masser af Fairtrade i Kvicklys, SuperBrugsens, Irmas og Faktas tilbuds­ aviser. På vores hovedkontor i Albertslund havde Fairtrade Mærket Danmark en stor udstilling med masser af varer, som vores indkøbere kunne se nærmere på, og en professionel kaffebrygger lavede Fairtrade kaffe til alle medarbejdere. På Irmas hovedkontor i Rødovre blev dagen markeret med Irmas økologisk balance Fairtrade­mærkede kaffe i kaffe­ automaterne både i kantinen og rundt om på gangene.

41


Fairtrade mærkningsordninger FAIRTRADE MÆRKET DANMARK

Tidligere kendt som Max Havelaar ­ har til formål gennem handel at forbedre arbejds­ og levevilkåre­ ne for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd­ og Mellemamerika. Bøn­ der, der er med i mærkningsordningen, er organiseret i kooperativer (på samme måde som Coop startede i sin tid). De får en mindstepris og en Fairtrade bonus, som er penge, som de i fællesskab bestemmer over. Nogle vælger f.eks. at bygge en skole, andre investerer i forbedring af dyrknings­ metoder. Der holdes øje med, at nationale aftaler om mindsteløn og arbejdsforhold overholdes. Og arbejderne får, på samme måde som bønderne, en Fairtrade bonus, som de i fællesskab råder over.

RAINFOREST ALLIANCE

Er et amerikansk miljømærke, der arbejder for bevaring af dyreliv og miljø i verdens regnskove og for at bevare biologiske systemer og sikre bæredygtig udvikling. Rainforest Alliance arbejder også for at fremme forholdene for arbejdere og deres lokalsamfund.

UTZ-CERTIFIED

Er en uafhængig, hollandsk non­profit organisation, der driver et verdensomspændende program for certificering af bæredygtig kaffe, og organisationen arbejder for at indføre internationale standarder for bæredygtig kaffeproduktion. UTZ har ikke en fast pris, men følger verdensmarkedsprisen og lægger et ekstra beløb oven i, som går til sociale, økonomiske eller miljømæssige projekter.

42 ETISK HANDEL


Mikrolån – kunder kan investere i Afrika I 2009 startede vi en test af en ny form for fair handel i Coop. I samarbejde med vores ejere FDB giver vi vores kunder mulighed for på en helt ny måde at støtte en bæredygtig udvikling i Afrika. Vi sælger sukkerærter dyrket af farmere i Kenya. Disse farmere og deres produktion kan vores kunder låne penge og investere i ved hjælp af FDB Mikrolån. Kunderne kan efterfølgende følge udviklingen hos den enkelte farmer og se, hvordan træning, investeringer og salg til Coop skaber en værdi, der øger farmernes produktivitet, indkomst og udviklings­ muligheder.

Mikrolån er blot et enkelt element i en social, miljømæssig og økonomisk bære­ dygtig udvikling blandt små producenter i Afrika, men en god måde at engagere og involvere de danske forbrugere og gøre etik konkret og forståeligt og på sigt skabe større interesse for etisk produce­ rede varer. Men al begyndelse er svær, og i testfasen har der dels været nogle kvalitetsmæs­ sige udfordringer, og dels er det en stor opgave at opbygge et holdbart koncept omkring mikrolån, som både er effektivt og attraktivt for farmerne, samtidig med at det også sikrer et økonomisk bæredygtigt grundlag og en faktisk udvikling.

Næste skridt Vi forventer mange flere Fairtrade varer på hylderne i 2010, og sammen med FDB arbejder vi på at kunne give vores kunder mulighed for at optage FDB Mikrolån på 3 nye varer på strategi­ ske vareområder.

Læs mere om FDB Mikrolån på www.fdb.dk/mikrolaan 43


I 2009 modtog UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp tilsammen 6.395.343 kr.

Velgørenhed på pant, paraplyer og poser Hvert år modtager vi i Coop flere hun­ drede ansøgninger om sponsorstøtte. Uanset om det er stort eller småt, er svaret nej tak. Forklaringen er, at vi sammen med FDB har en eksklusiv partneraftale med to organisationer. Fra 2007 til og med 2009 samarbejdede vi med UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp. I 2009 modtog de to organisationer til sammen i alt 6.395.343 kr. fra Coops kunder.

44 ETISK HANDEL

For os handler partneraftalen ikke blot om at levere en pose penge til organisationer­ nes vigtige arbejde. Vi stiller dels vores flaskeautomater til rådighed. Her er der installeret en ekstra knap, Velgørenhedsknappen, som giver kunderne mulighed for at give panten til vores partnere. Og dels anvender vi vores store distributionsapparat, og udvikler sammen varer, hvor et vist beløb, går til organisationernes arbejde. For organisationerne er det en billig måde at samle ind på. For kunderne er det nemt og bekvemt, og de er sikret, at deres støtte går direkte til organisationernes projekter – og i nogle tilfælde vil de oven i købet få et smart og moderne produkt.

For Coop er fordelen, at vi får tydeliggjort, at vi er en social ansvarlig virksomhed.

Velgørenhedsknappen

Velgørenhedsknappen findes på flaske­ automaterne i mere end 1100 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta. Den blev testet i de 14 største Kvickly­varehuse fra september 2007 til september 2008, og siden har den været i alle kæder. I 2009 indbragte Velgørenhedsknappen UNICEF Danmark og Folkekirkens Nød­ hjælp i alt 5.778.725 kr.


45


Kendskab og holdning til Velgørenhedsknappen FDB Analyse spurgte i uge 12 2009 via Internettet 947 danskere om deres holdning til Velgørenheds­ knappen.

64 %

kendte Velgørenhedsknappen i uge 12

68 %

syntes, at Velgørenhedsknappen er en god eller meget god idé

Velgørenhedsvarer Siden 2007 har vi i samarbejde med UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp lanceret en række varer, hvor en andel af prisen er gået til de to organisationer. I 2009 solgte Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta samlet set 79.316 af sådanne varer fordelt på en Velgørenhedspose, Maosko og en Velgørenhedsparaply. Velgørenhedsposen og Maoskoene blev lanceret i uge 43 i 2008. Salget i 2009 gav UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp 236.454 kr. for Velgørenheds­ posen og 174.144 kr. for Maoskoene. Velgørenhedsparaplyen blev solgt fra uge 9 i 2009 og gav 206.020 kr. til organisa­ tionerne. Ud over salget i Coops kæder blev paraplyen også solgt i Kvickly Basic Supermarket på Roskilde Festivalen, og Folkekirkens Nødhjælp delte den ud til deres delegerede ved klimakonferencen COP15 i København i december måned.

60 %

af forbrugerne mener, Fairtrade sikrer bedre arbejdsvilkår i udviklingslande

66 %

mente, at det gavner virksomhedernes image at samarbej­ de med humanitære organisationer 46 ETISK HANDEL

Så stor en andel af panten har kunderne doneret: Kvickly . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SuperBrugsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Dagli’Brugsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . Irma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fakta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1,1 % 1,1 % 0,9 % 3,5 % 0,9 %

Næste skridt Da vores partneraftale med UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp udløb i 2009, inviterede vi otte udvalgte organisationer (inklusiv UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp) til at byde ind på aftalen. Ved indgangen til 2010 underskrev vi en to­årig partneraftale med vores to nye samarbejdspartnere; Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden. De to organisationer har givet Velgørenhedsknappen et løft med nyt udtryk, infor­ mation og et nyt website www.pantlotteri.dk, hvor man kan vinde præmier med sin bon fra Velgøren­ hedsknappen. Og mange flere tiltag er på vej.


47


Ansvarlig kontrol af leverandører Langt størstedelen af de nonfood varer, der sælges i Coops butikker, produceres i Fjernøsten og heraf mere end 80 pct. i Kina. En væsentlig årsag hertil er, at produkterne her kan produceres langt bil­ ligere end i Europa. Bagsiden af den me­ dalje er desværre, at arbejdsforholdene på de fabrikker, hvor varerne produceres, ikke nødvendigvis er på et tilstrækkeligt højt niveau.

22 %

af forbrugerne har stor eller meget stor tillid til, at varerne på hylderne i den butik, hvor de køber flest dagligvarer, er ansvarlig produceret (dvs. at varerne er produceret under ordentlige arbejdsforhold, at der ikke bruges børnearbejde, at der er styr på leverandørkæden etc.)

Dette kræver en tilstedeværelse på markedet. Derfor har Coop Danmark i samarbejde med Coop i Sverige, Norge og Finland etableret vores eget indkøbs­ selskab i Fjernøsten ved navn Intercoop. Også Coop i Spanien og Italien er med­ ejere af Intercoop. Intercoop har hovedkontor i Hong Kong og har satellitkontorer i en række andre lande i Fjernøsten. Alle steder er der ansat lokalt personale, der taler sproget, forstår kulturen og kender til landets lovgivning vedrørende arbejdstagerret­ tigheder. En auditør er en person, der er specielt uddannet til at vurdere, hvorvidt fabrik­ kens arbejdere har ordentlige arbejdsfor­ hold og at sikre, at Intercoops Code of Conduct overholdes. Code of Conduct er det regelsæt, der beskriver Coops krav til eksempelvis arbejdstagerrettigheder, børnearbejde og arbejdstid, og som alle leverandører til Intercoop skal underskrive og overholde.

Til at varetage kontrollen af de ca. 1300 fabrikker, som Intercoop køber fra, er i alt 13 personer ansat i Intercoops afdeling for social ansvar (”social compliance team”). De er fordelt således:

4 personer i Hong Kong – ledelse af auditører

3 auditører i Sydkina

1 auditør i Indonesien der også dækker fabrikker i Vietnam, Thailand, Filippinerne, og Malaysia

3 auditører der dækker Nordkina Det er derfor nødvendigt, at man som af­ tager af varerne er meget opmærksom på at sikre, at arbejderne på fabrikkerne har gode arbejdsforhold, og at lovgivningen i det pågældende land overholdes. 2 auditører i Indien, der også dækker Bangladesh og Pakistan 48 ETISK HANDEL


Model for gennemførsel af audits Årlig audit Indkøber bestiller audit

CSR-team arrangerer audit indenfor 30 dage

Fuld rapport indenfor 48 timer

Afvist med A Ikke godkendt

Afvist med MI Gennemgås og godkendes af CSR-team Hongkong Godkendt Godkendt 1 år fra oprindelig audit

2 afvist med A Re-audit mellem 3-6 mdr. fra betinget godkendelse

Godkendt

Ikke godkendt

2 afvist med MI Anden re-audit indenfor 3 mdr. fra betinget audit

Ikke godkendt

49


Resultaterne af audits kan falde i 4 bedømmelseskategorier. A som betyder Alert (alarm) og er nul-tolerance. Eksempelvis børne­ arbejde eller låste branddøre. MI Major Improvement (behov for store forbedringer). Eksempelvis arbejdstid, løn mv. CI Continous Improvement (behov for forbedringer). ­Eksempelvis manglende papirer. S Satisfactory (tilfredsstillende). Intet at bemærke, fabrikken agerer i overensstemmelse med Inter­ coops Code of conduct. Hvis den første audit på en fabrik medfø­ rer vurderingen MI, vil der inden for 3 må­ neder blive gennemført en første re-audit, hvor 60 pct. af alle overtrædelser skal være korrigeret, og samtlige overtrædel­ ser skal være korrigeret ved anden audit. Se model 2. 17 fabrikker, svarende til 31 pct., har stadig større overtrædelser efter første re-audit, og nogle udviser ikke vilje til at arbejde med at opfylde Intercoops krav. Derfor er de ikke en samarbejdspartner for Intercoop. Det gælder naturligvis også for fabrikker, som ved første re-audit afsløres med forhold, der betegnes som 50 ETISK HANDEL

Indledende audit 212 207 14 32 26 7 4 10 1 513

Kina – nord Kina - syd Indonesien Vietnam Taiwan Thailand Pakistan Indien Sri Lanka Total STED

Kina- nord Kina- syd Indonesien Vietnam Taiwan Thailand Pakistan Indien Sri Lanka Total %

ANTAL AUDITS Første re-audit 12 38 2 2 0 0 0 1 0 55

TOTAL Anden re-audit 0 1 0 0 0 0 0 0 0 1

A

BEDØMMELSE VED RE-AUDITS MI (Ikke MI CI godkendt ved (indstillet til første re-audit) anden re-audit)

S

0 1 0 0 0 0 0 0 0 1 1.8 %

3 12 1 0 0 0 0 1 0 17 31 %

2 2 0 0 0 0 0 0 0 4 7.4 %

stærkt kritisable (A), hvilket var tilfældet med én fabrik. Heldigvis er langt størstedelen af fabrik­ kerne villige til at arbejde på at opfylde kravene og godkendes enten ved første

7 23 1 1 0 0 0 0 0 32 58 %

0 0 0 1 0 0 0 0 0 1 1.8 %

224 246 16 34 26 7 4 11 1 569

MODEL 1

Målet for Intercoops audits er, at alle 1300 fabrikker skal være auditeret inden udgangen af 2010. I 2009 blev gennem­ ført 569 audits inkl. de fabrikker, der både både fik en første og en anden re-audit, hvor der bliver fulgt op på de forhold, som den indledende audit afdækker. Se model 1.

STED

TOTAL

12 38 2 2 0 0 0 1 0 55 100 %

MODEL 2

Hvordan gennemføres audits?

re-audit eller indstilles til et opfølgende anden re-audit, hvor det er forventningen, at fabrikken kan godkendes. Tabellen viser, at der er stort behov for fortsat at have fokus på kontrol og


Som det fremgår kan kun ca. 3 pct. af fabrikkerne opfylde kravene i Code of Conduct ved den indledende audit. Hos ikke mindre end 97 pct. af fabrikkerne findes forhold, som karakteriseres som Major Improvement (MI) eller decideret bliver karakteriseret som Alert (A) – altså betydelige overtrædelser. Tallene viser med stor tydelighed, at det er nødven­ digt med en fortsat stor bevågenhed hos auditørerne for at sikre overholdelse af Intercoops Code of Conduct.

STED

De hyppigste overtrædelser er: • at antallet af arbejdstimer overstiger den nationale lovgivning på området, uagtet at der i visse lande tillades op til 60 timers arbejdsuge. • løn, det kan være vanskeligt for nogle fabrikker at beregne overtidsbetaling og feriebetaling korrekt. • sundhed og sikkerhed – dårlige afskærmninger og forskellige overtræd­ elser af arbejdsmiljø. Omkring 8 pct. af fabrikkerne fik vurde­ ringen A – Alert, hvilket betyder alvorlige overtrædelser. Sådanne alvorlige overtrædelser kan være børnearbejde, låste eller blokerede nødudgange enten i produktionslokalerne eller i beboelsesområderne eller forsøg på bestikkelse af auditøren. Hvis en audit afdækker forhold, der vurderes til A, medfører det ophør af samarbejdet, indtil forholdene er bragt i orden.

FØRSTE AUDIT

TOTAL

A

MI

CI

S

Kina- nord Kina- syd Indonesien Vietnam Taiwan Thailand Pakistan Indien

18 23 0 1 1 0 0 0

189 181 11 30 24 7 4 7

5 3 3 1 1 0 0 2

0 0 0 0 0 0 0 1

212 207 14 32 26 7 4 10

Sri Lanka

0

1

0

0

1

Total %

43 8,4 %

454 88,5 %

15 2,9 %

1 0,2 %

513 100 %

MODEL 3

opfølgning, men heldigvis også at det reelt medfører forbedringer på de kontrol­ lerede fabrikker. Ved at arbejde med disse kontroller er Coop med til at skabe en po­ sitiv udvikling hos de fabrikker, vi handler med, og vi mener, at handel dermed er en måde at skabe udvikling på. Se model 3, for nærmere analyse af de 513 audits.

Børnearbejde kan forekomme, fordi der i perioder er mangel på arbejdskraft, især i Kina. Nogle fabrikker vælger derfor at ansætte børn for at opretholde produk­ tionskapacitet. Udfordringerne er, at få fabrikkernes HR afdelinger til at forstå, at dette ikke er en acceptabel løsning. Tabellerne viser heldigvis, at audits har en positiv effekt, hvilket fremgår af, at der kun på én fabrik ­ svarende til 1,8 pct. – ved re­audit blev fundet overtrædelser, som blev karakteriseret som A (Alert), mens der ved de indledende audits blev konsta­ teret alerts ved 8 pct. af fabrikkerne.

En audit gennemført af Intercoop den 27. august 2009 på fabrikken Wing Hing Lung Brassieres beliggende i Guangdong Provincen i Kina afslørede børnearbejde. Fabrikken producerer lingeri til Coop. Et barn Yeung Choi Fu, som er født 29, oktober 1993, var således kun 15 år og opfyldte dermed ikke kravet til mindste alder. Fabrikken traf straks en beslutning om at stoppe hans ansættelse, og fabrikken sørgede for, at drengen i bil blev sendt hjem til sin familie den 28. august. Yeung Choi Fu valgte ikke at gå tilbage til skolen, men i stedet hjælpe sin familie indtil han lovligt kan få ansættelse, når han fylder 16 år. Fabrikken kompenserer lønnen, indtil drengen fylder 16 år og har efterfølgende ændret sine procedurer og ansættelsespolitik, således at der er skabt sikkerhed for, at der ikke ansættes børn på fabrikken. 51


Intercoop er medlem af BSCI Intercoop har siden slutningen af 2007 været medlem af BSCI – Business Social Compliance iniciative. BSCI er et netværk af detailhandelsvirk­ somheder og importører til Europa, der ud fra en fælles BSCI Code of Conduct and Ethical standard, deler kontrol af fabrikker, således at ikke alle behøver at auditere den samme fabrik. Når en fabrik har en godkendt auditrapport, så accepterer de øvrige medlemmer af BSCI denne rapport.

Næste skridt Ved at øge bevidstheden og forståelse hos Inter­ coops indkøbere er det målet at øge andelen af fa­ brikker, der opfylder kravene i Code of Conduct til 5­10 pct. ved førstegangs audits. Ligeledes er det målet at reducere andelen af “alert” fabrikker fra de nuværende ca. 8 pct. til 2­3 pct. Ende­ lige er det målet, at andelen af fabrikker, der bedømmes til accepteret ved første re­audit, øges til 20 pct. og hermed reducere behovet for en anden re­audit. 52 ETISK HANDEL

Coop er medstifter af multi­ stakeholder initiativet Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). I DIEH arbejder fagbevægel­ sen, folkelige organisationer, erhvervsorganisationer og virksomheder sammen for at finde konstruktive løsninger på de udfordringer og dilemmaer som relaterer sig til etisk handel og ansvarlig leverandørstyring.


53


Med en økologiandel på 21 % af den samlede omsætning er Irma den kæde i Danmark, der har den største andel

54 AKTIVITETER I COOPS KÆDER


5. Aktiviteter i Coops kæder

Kæderne Alle Coops 5 forskellige kæder har arbejdet med ansvarlighed på hver deres platforme. Ud fra hver deres koncept, de­ res målgrupper og deres sortiment har de arbejdet med de fire områder. Her er en gennemgang af nogle af de handlinger, der er blevet gennemført i de 5 kæder i 2009.

Kvickly

Kæden består af cirka 85 varehuse, cen­ tralt beliggende i de største byer med et varieret sortiment inden for både food og nonfood. MILJØ & ØKOLOGI Økologi har, med 60 avissider – bl.a. under overskriften ”­Jorden kalder”, to 16-siders profilkata­ loger samt tre større outdoor øko-relate­ rede kampagner, været en af de absolut største satsninger, og Kvickly sluttede året med at være blandt de bedste, når det gælder salg af økologiske fødevarer; Salget steg med 9 pct., hvilket er den højeste stigning i Coop, og Kvicklys øko­

logiandel af fødevaresalget er på 6 pct. Kvickly lancerede ”Øko-discount”, som har bidraget til kundernes positive opfattelse af Kvickly indenfor økologi. I løbet af året er gennemført en række kampagner, der sammen med butiksud­ stillinger og Coops TV markedsføring, har resulteret i en salgsfremgang for Ängla­ mark på 19 pct., hvilket er det højeste i Coop. Et eksempel herpå er det fælles Änglamark tema (miljø) i klimaugen i uge 41. SUNDHED Med opskriftskonceptet ”SPISEtid” – der er gratis opskrifter til kunderne i varehusene – har kæden bidraget med 87 næringsberegnede opskrifter gennem 2009. SPISEtid har været markedsført i avisen ca. 25 gange med sunde og velsmagen­ de opskrifter, og de er blevet markedsført eksternt med postkort på landets cafeer.

Coop viser omtanke og ansvarlighed gennem en række forskellige tiltag. Og Coop giver først og fremmest kunderne mulighed for at vælge både ved køb af dagligvarer og med mulighed for at støtte velgørenhed gennem køb af ­udvalgte produkter eller kontante bidrag. Fundraisingchef Gitte Jeppesen, UNICEF Danmark

Kvickly understøttede desuden lance­ ringen af det officielle ernæringsmærke, Nøglehullet: Lanceringskampagne uge 4 og 5, instore materialer, annoncering, 55


mærkning ved varene og butiksaktiviteter. Desuden Nøglehulsmærkning i alle aviser gennem 2009. Sortimentet er pt. på over 300 varer, og omsætningen er øget med 19 pct. KLIMA Fokus på elsparepærer gennem 2. halvår har øget salget med 54 pct. 10 klimaråd i tilbudsavisen i klimaugen i uge 41 og uddeling af klimaråd i butikker­ ne. Opbakning til FDB’s butiksaktiviteter med bl.a. klimaspil. FAIRTRADE Flest sider i tilbudsavisen af alle kæder allokeret til præsentation af Fairtrade varer i uge 9 samt udstilling i samtlige varehuse. I uge 9 og 43 uddel­ tes desuden gratismagasinet FairNok til kunderne. Kvickly har med ca. 170 varer Danmarks bredeste udvalg af Fairtrade og FSC­ mærkede varer – et sortiment som er steget med 28 pct. ift. 2008. Bl.a. sælger Kvickly udelukkende FSC­mærkede have­ møbler.

SuperBrugsen

Kæden består af cirka 270 supermar­ keder med fokus på ferskvarer, økologi, god kundeservice og et bredt og varieret vareudbud. MILJØ & ØKOLOGI Med en markeds­ andel på 14,1 pct. på økologi totalt har SuperBrugsen lagt sig på en pæn anden­ plads i forhold til totalmarkedet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at en større del af kædens samlede salg består af økologi. Økologiandelen blandt SuperBrugsen kunderne ligger 56 AKTIVITETER I COOPS KÆDER

over landsgennemsnittet. Derudover har SuperBrugsen udvidet udvalget af økolo­ giske varer med 15 pct. i 2009. I løbet af året har kæden markedsført øko­ logiske varer på tilbud under overskriften ”Øko­hit” 38 gange, hvilket har resulteret i salg af knap 850.000 stk. økologiske varer. Den faste pris på 20 af de mest solgte økologiske varer er blevet sat ned. Kæden har udgivet sin egen øko­børnekogebog, som er blevet solgt i butikkerne. Økolo­ gien er kontinuerligt blevet markedsført i løbet af året med bl.a. TV­spot, dagblads­ annoncer, avisopslag ­ heraf flere med inspirerende øko­opskrifter. SuperBrugsen har indført konceptet ”Grønne agenter” blandt butikspersona­ let. Formålet er at klæde medarbejderne på til bedre at kunne rådgive kunderne om økologi, sundhed og omtanke. SUNDHED I SuperBrugsen prioriteres sundhed højt. Derfor har SuperBrugsen gjort ekstra meget ud af at fremme det nye officielle ernæringsmærke, Nøglehul­ let. SuperBrugsen gør løbende en stor indsats i forhold til at udbrede Nøglehuls­ budskabet ”Det skal være nemt at vælge sundere varer”, ligesom der er stor fokus på at få forbrugerne til at forstå, hvorfor nøglehulsmærkede varer er sundere. Dette skete i 2009 via en stor lancerings­ kampagne i uge 4 og 5, instore materialer, annoncering, mærkning ved varerne og butiksaktiviteter og særlige nøglehulsavi­ ser uge 35, 39 og 43 (for­ og bagsider). Nøglehulsmærkning i alle aviser hele året. Disse aktiviteter medførte, at kendskabet til mærket steg fra 17 pct. i 2. kvartal til 35 pct. i 4. kvartal.

Ansvarlighed handler både om medarbejdere og varer. Personligt kan jeg i høj grad selv påvirke medarbejderdelen, hvor vi giver plads til forskellighed og er gode til at fastholde medarbejdere, som ellers har det svært på arbejdsmarkedet. Uddeler Gert Ullerlund, SuperBrugsen City, Odense


Derudover har kæden udgivet en række opskrifter for at inspirere kunderne til sunde og velsmagende retter: Uge 1-13 opskriftskort til butikkerne én gang ugent­ lig, madplaner 3 uger med 4-siders indstik med opskrifter i tilbudsaviserne. Alle 28 trykte og samtlige webbaserede opskrifter er næringsberegnede. SuperBrugsen har også haft fokus på sunde alternativer: I forbindelse med ­kædens fødselsdag uddelte ­SuperBrugsen 200.000 poser ”sund slik” (rosiner, kokos og solsikkekerner) til børnene i stedet for vingummi. KLIMA Klimavenligevarer var der også stor fokus på i SuperBrugsen. Ängla­ marks blå serie har været profileret ofte hen over året i 2009 – netop som et klimavenligt alternativ ved vask og rengø­ ringsmidler. Derudover har der været fokus på el­ sparepærer, og det har medført et stigende salg. Desuden har kæden fremmet salget af Svanemærkede lys og servietter, hvilket har resulteret i en stigning i salget på hele 35 pct. SuperBrugsen har endvidere udarbejdet en kampagne omkring salg af en klima­ venlig kogebog i uge 41 – den officielle klima-uge. Herudover en indsats hvor FDB’s medlemsvalgte gav gode råd til SuperBrugsens kunder omkring det at handle klimavenligt. I SuperBrugsens aviser kunne man også finde Coops 10 klimaråd, der opfordrede til klimavenlig adfærd. Disse råd blev ligeledes uddelt i SuperBrugsens butikker.

ETISK HANDEL I uge 9 og 43 uddelte butikkerne gratismagasinet FairNok til kunderne, og ugens tilbudsavis havde en side med varer og historien bag Fairtrade. I uge 43 bakkede SuperBrugsen op om den nordiske event ”Fairtrade kaffepause” med 1/2 side i tilbudsavisen. Mange bu­ tikker inviterede kunderne på kaffepause. Over året har SuperBrugsen øget udval­ get med hele 20 pct. Og salget er steget med totalt 15 pct.

Dagli´Brugsen

Kæden består af cirka 380 lokale nær­ butikker med god personlig service, aktuelt udvalg af ferskvarer og med åbent 7 dage om ugen. MILJØ & ØKOLOGI Dagli´Brugsen har i forhold til andre nærbutikker et større udvalg af økologiske varer og har i alt 700 hyldefag med økovarer. Gennem hele året er de økologiske varer blevet markedsført i kædens ugentlige tilbudsavis. Salget af Änglamark-produkter er blevet øget året igennem i kraft af markeds­ føring i tilbudsaviserne og mange lokale aktiviteter i butikkerne, der har skærpet kundernes lyst til at købe varerne, hvilket har resulteret i en omsætningsvækst på knap 15 pct.

lier at vælge sundt. Det blev godt mod­ taget. I løbet af året introducerede kæden også det nye frugt og grønt univers målrettet børn, Frugtfjolserne, i samtlige butikker. Med 40 forskellige opskrifter på sunde retter har kæden også på denne måde givet kunderne inspiration. Dagli´Brugsen har satset massivt på Nøglehullet i sin markedsføring, hvor det både er blevet eksponeret i tilbuds­aviser samt ved varerne i butikkerne i form af hyldeforkanter. Internt er Nøglehullet ­blevet markedsført over for medarbejdere på salgs- og driftsmøde. KLIMA Kæden markedsfører primært non­ food-varer fra NETtorvet.dk, som bestilles på nettet og leveres i den lokale butik. Her tilbyder Dagli´Brugsen udelukkende FSC-mærkede havemøbler. I løbet af 2009 har kæden etableret to bu­ tikker, hvor der er taget maximalt hensyn til normerne for miljømærkede butikker for at minimere ressourceforbruget mest mu­ ligt. I stort set alle butikker er der energi­ besparende låg over køle- og frostdiske.

Som alternativ til almindelige plasticposer har Dagli´Brugsen solgt en genanvendelig indkøbspose til fordel for UNICEF Dan­ mark og Folkekirkens Nødhjælp.

Kæden har med succes gennemført test af ”bonknap”, således at der kun udskri­ ves kassebon, såfremt købet indeholder mere end 10 enheder. Løsningen imple­ menteres i alle kædens butikker primo 2010 – forventet papir besparelse på mere end 25 tons.

SUNDHED Som Danmarks første landsdækkende kæde introducerede Dagli´Brugsen sund snack og frugt og grønt ved kasserne for at gøre det nem­ mere og mere inspirerende for børnefami­

Kæden har markedsført og solgt Klima­ kogebogen, udgivet af Gyldendal og FDB. Og sammenhængen mellem daglig­ forbrug og klima har kæden informeret om ved at vise klimarådene. 57


Irma Irma er supermarkeder primært placeret i Storkøbenhavn med høj kvalitetsprofil inden for fødevarer og kundeservice. Kæden består af godt 80 butikker. MILJØ & ØKOLOGI Irma har gennem hele året gennemført en lang række ak­ tiviteter, der har sikret, at kæden har den største andel af økologiske og miljømær­ kede varer i forhold til kædens eget totale salg. Irma har i alt 1200 forskellige økova­ rer, hvilket er cirka det dobbelte af de primære konkurrenter. Med en andel på over 21 pct. af den samlede omsætning på økologi er kæden uden sammenligning den kæde i Danmark, der har den største andel. I uge 40 udsendte Irma en 100 pct. økologisk tilbudsavis og opnåede en øko­andel på 34,3 pct. af det samlede salg, hvilket er en uofficiel verdensrekord blandt supermarkeder. Inden for miljømærkede varer til vask, ren­ gøring og personlig pleje har Irmas egen Svanemærkede serie Tusindfryd en andel af kædens totale salg i disse kategorier på 40 pct. Målet er at øge denne andel til 50 pct. i 2011. I alt tilbyder Irma nu 130 forskellige Svanemærkede varer og har fra 2008 til 2009 haft en stigning i omsætningen på 30 pct. Som alternativ til de almindelige bære­ poser tilbyder Irma to forskellige genan­ vendelige: En i økologisk bomuld og en PET­baseret på basis af 80 pct. genan­ vendelige materialer, som blev lanceret i 2009. Inden for fisk er udvalget af MSC­mærke­ de produkter øget kraftigt. I løbet af 2009 blev udvalget øget til over 20 forskellige 58 AKTIVITETER I COOPS KÆDER

produkter og havde en omsætningsstig­ ning på 35 pct.

hvilket er en stigning på 20 pct. i forhold til året før.

SUNDHED Irma støtter helhjertet intro­ duktionen af Nøglehulsmærket og tilbød i 2009 over 150 varer med nøglehuls­ mærke.

Også udvalget af MSC­mærkede fiske­ produkter er udvidet, nemlig fra 2 til 14 i løbet af 2009.

Irma har fjernet alle sukkerholdige pro­ dukter fra udgangskasserne og har også valgt at undgå ”flere styk tilbud” på suk­ kerholdig slik og sodavand. Irma har inspireret kunderne til sundere retter primært gennem det gratis kun­ demagasin, Krydderiet, der er blevet udsendt 4 gange i løbet af året, hvor der i hvert nummer har været en række sunde, sanselige og spændende opskrifter. KLIMA Irma har udmeldt alle glødepærer og tester ny belysning i butikkerne. Det skal reducere energiforbrug med 33 pct. ETISK HANDEL Irma tilbyder over 90 forskellige Fairtrade varer og havde i 2009 en omsætningsfremgang på 24 pct. Irma distribuerer gratis FairNok magasinet i sine butikker. Irma fik i 2009 tildelt den internationale dyreværnspris The Good Egg Award for ikke at have solgt æg fra burhøns siden 1994.

Fakta

Fakta er discountbutikker med et udvalg af de mest solgte dagligvarer til faste lave priser. Kæden består af 365 butikker. MILJØ & ØKOLOGI Fakta har udvidet både udvalg og markedsføring af økolo­ giske varer. Udvalget er nu 70 øko­varer,

SUNDHED Frugt og grønt er blevet op­ prioriteret med et større sortiment, mere fokus fra medarbejderne og flere tilbud hver uge, og salget er steget mere end kædens samlede salgsvækst. Fakta har inspireret kunderne til sunde måltider med udgivelse af 50 opskrifter med næringsdeklaration. Dertil kommer tips og ideer i tilbudsaviserne. Fakta har som den første discountkæde i Danmark lanceret et frugt og grønt uni­ vers for børn, Frugtfjolserne, som er sket i tæt samarbejde med Coop. KLIMA Kæden investerer i energibespa­ rende tiltag på køl og frost og har styring af alle kædens butikker for optimering af forbruget. ETISK HANDEL Fakta har deltaget i Fairtrade Mærket Danmarks kampagner, har udviddet sortimentet af Fairtrade varer og følgelig opnået et højere salg. På alle kædens flaskeautomater er blevet installeret en Velgørenhedsknap, hvor kunderne i 2009 kunne vælge at donere deres pant, helt eller delvist, til UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp.


59


Vi arbejder med at sikre, at de varer, vi sælger i Coops butikker, opfylder en lang række forskellige krav, der rækker udover lovgivningens krav

60 KVALITET - KRAV TIL VARERNE


6. Kvalitet – krav til varerne

Under overskriften ”kvalitet” arbejder vi med at sikre, at de varer vi sælger i Coops butikker, opfylder en lang række forskellige krav, der rækker ud over lovgiv­ ningens krav. De forskellige krav kan både være rettet mod, hvordan varerne er produceret, hvilke indholdsstoffer vi ønsker eller ikke ønsker, at varerne må indeholde, og ende­ lig kan det være meget præcise kvalitets­ specifikationer, som de enkelte varer skal opnå. Vores varekrav er rettet både mod føde­ varer og ikke-fødevarer, det som vi kalder nonfood. Arbejdet med kvalitet er imidlertid ikke kun at stille krav til de varer, vi får leveret. Det er også løbende at sikre at den forar­ bejdning, der sker i butikkerne, i slagter-, delikatesse- og bagerafdelinger, hele ti­ den lever op til såvel lovgivningskrav som Coops egne standarder.

Bakteriologisk kontrol af frugt og grønt Ved modtagelse af frugt og grønt på Coops terminaler inspiceres hvert vare­ parti visuelt, og der udtages stikprøver til kontrol. Pesticidkontrol – altså kontrol af sprøjte­ middelrester - har været gennemført i en lang årrække, og der undersøges ca. 450 prøver hvert år. Siden sommeren 2008 er der også udtaget prøver af frugt og grønt til kontrol for sygdomsfremkaldende bakterier – de såkaldte patogener. Dette blev dels iværk­ sat for at hjælpe med en opklaring af det store salmonella udbrud, der blev konsta­ teret i Danmark i 2008, og dels fordi vi ønskede at opbygge en vidensbase over, hvilke frugt og grønt varer der var mest risikobetonede, og hvilke leverandører der har bedst styr på den bakteriologiske kvalitetsstyring.

Vi har i mange år arbejdet tæt samme med Coop og kæderne om både udvikling af øko­sortiment og markedsføring. Planen har helt sikkert været med til at fastholde en positiv udvikling for økologien trods den finansielle krise, fordi Coop holder fast i høje ­ambitioner på økologi. Direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening

61


Såvel arbejdet med pesticidkontrol som bakteriologi skal bruges til at udvælge de leverandører, som har den bedste kvali­ tetsstyring. Bakteriologisk undersøges der bl.a. for salmonella, E. coli, Listeria og Shigella. Kun et enkelt parti vindruer har foreløbig været inficeret med sygdomsfremkal­ dende bakterier, og salget af druer fra den pågældende leverandør blev omgå­ ende bragt til ophør, og skærpet kontrol med druer blev iværksat – heldigvis uden yderligere fund. Undersøgelserne har givet Coop værdi­ fuld viden om varerne og producenterne. Der analyseres: • Danske og importerede varer. • Konventionelle og økologiske varer. • Varer, der som udgangspunkt spises rå, og varer, der normalt koges før de spises. Men bekymringen er naturligvis størst for varer, som spises med skræl og uden forudgående varmebehandling.

Kødsagen

I september og oktober 2009 afslørede fjernsynsudsendelsen DR Kontant om­ pakning af kød og vildledning i en række supermarkeder. Disse metoder tager Coop naturligvis skarpt afstand fra, men det er vigtigt at pointere, at langt de fleste af vore butikker har meget dygtige og samvittighedsfulde slagtere, og det er ”de få”, som ødelægger det for ”de mange”. Fødevarestyrelsen gennemførte en kon­ trolkampagne i ca. 200 butikker, hvoraf 62 KVALITET - KRAV TIL VARERNE

de 69 var fra Coops kæder. 2 butikker ud af de 69 havde ompakket fødevarer ­ og det er 2 for meget. Vi føler et meget stort ansvar for at sikre vores kunder gode varer med høj fødevaresikkerhed. Derfor har vi også efterfølgende præciseret vo­ res regler og indskærpet, at det kan have ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis reglerne overtrædes I Coop har vi gennem mange år haft et hakkekøds­ og produktionskoncept, som er de regler, alle slagterafdelinger skal følge. Dette koncept definerer bl.a.: • Hvilke råvarer der må hakkes. • At hakket kød kun må sælges samme dag, som det er hakket. • At vi ikke hakker hverken lam, fjerkræ eller vildt. • At overskud af hakket kød skal varme­ behandles, inden der er gået 24 timer fra hakning. • Forbud mod ompakning (gælder alle fødevarer). • Holdbarhedsfrister for fersk kød og forarbejdede produkter. Derudover stiller vi krav til alder og kimtal (antallet af bakterier) på de råvarer, som vi køber hjem til hakning, og vi har krav til kontrollen af dette. Vi har et eksternt analysefirma til at føre uanmeldt bakteriologiske og kemisk kon­ trol med butiksproducerede varer.

Bisphenol A i sutteflasker

I maj måned 2009 blev vi indkaldt til et hastemøde hos Fødevarestyrelsen. Fø­ devareministeren ønskede, at industri og handel skulle indgå en frivillig aftale om

at udfase det kemiske stof bisphenol A i sut­ teflasker af plast, fordi dyreforsøg har vist, at stoffet er mistænkt for at være hormonforstyr­ rende. I Coop havde vi imid­ lertid allerede i juni 2008 meddelt vores leverandører, at vi ikke ønskede suttefla­ sker, som indeholdt bisphenol A, og siden januar 2009 har alle sutteflasker, som vores butikker har fået leve­ ret, været fri for stoffet. Den tidlige udfasning har vi valgt af hensyn til kundernes sundhed og sikkerhed.

Tungmetaller i smykker, perler og beklædning m.v. Miljøstyrelsen pålagde i 2009 en lang række smykkeimportører at hjemkalde smykker fra det danske marked på grund af alt for højt indhold af tungmetaller. Miljøstyrelsen havde testet 232 smykker, og næsten 6 ud af 10 indeholdt ulovlige mængde af tungmetaller. Nogle få af disse smykker blev forhandlet af Kvickly. Coop fik dog hurtigt iværksat kontrol for at sikre, at vi i vores sortiment ikke har va­ regrupper med tungmetalproblemer. Ved røntgenanalyser på Force Institut bliver både eksisterende varer, og varer som er på vej i sortiment, testet.


Det drejer sig primært om smykker, perler, og beklædning med metalnitter/spænder. Både metal og keramisk materiale kan nemlig indeholde tungmetaller.

Ansvarlighed på nonfood

Coop stiller ofte skærpede krav i forhold til lovgivningen på de varer, vi køber. På nonfood produkter handler det meget om at vise dokumentation for, at sikkerheden er 100 pct. i orden. Det er vores ansvar, at vi ikke sælger produkter, som yder skade på materiel eller er årsag til ulykker. Det ansvar tager vi meget seriøst og stil­ ler skarpe krav til dokumentation. Der findes mange frivillige europæiske sikkerhedsstandarder. Overholdelse af en given standard betyder, at produktet vil vurderes til at være sikker og kvaliteten i orden. Derfor kræver Coop, at varer, vi køber i nonfood, er fremstillet i overens­ stemmelse med de frivillige sikkerheds­ standarder. Eksempler på vareområder, hvor sådanne krav er indført i 2009: COOPS STEARINLYS Sod fra levende lys har betydning for indeklimaet. Alle lys i Coops eget mærke, Ideas Daily, overholder alle strenge kvalitetskrav og forurener dermed indekli­ maet mindst muligt. Hele sortimentet er godkendt efter EU-sikkerhedsstandarder, som opstiller retningslinjer for lysenes sik­ kerhed. Betydningen af kvalitetskravene kan bl.a. måles på, at Coop har oplevet færre reklamationer af sodskader, siden test af lysene blev indført. SNORE I BØRNETØJ ER FARLIGT Hætter med snore, snøre i livet, binde­

sløjfer og bikini som bindes i nakken. Det er tekstiler, som kan være farlige for bar­ net under leg. På legepladsen, hvis snore hænger fast ned af rutschebanen – eller hvis hætten er fastsyet og hænger fast i busdøren. Derfor har Coop i 2009 indført varekrav om, at alt børnetøj skal overholde den europæiske sikkerhedsstandard vedr. snore på alle dele af tøjet. Herudover stil­ ler vi også samme krav til typer af tekstiler, som ellers ikke er omfattet af standarden, f.eks. vanter med snore. CYKLER Krav om overholdelse af de frivillige sik­ kerhedsstandarder på cykler er gennem­ ført i 2009. En cykel skal være til at stole på i trafik­ ken. For at kunne dokumentere dette, kræver Coop, at vores egne varemær­ ker Mustang og Rocky overholder alle gældende EU-sikkerhedsstandarder på cykler. Da det er meget krævende standarder, har det taget flere år at nå i mål. Det lykkedes i 2009. Der udføres løbende en masse tekniske og komplicerede test hos vores leverandører og på eksterne laboratorier. At dokumentere, at cyklerne overholder sikkerhedsstandarderne, har således været en meget stor udfordring for leverandørerne og en stor økonomisk investering for Coop.

Det ser generelt ud til, at Coop tager det alvorligt, at virksomheden i befolkningen er kendt som det ansvarlige supermarked - og at man som forbruger ikke bare handler varer, men støtter en ide når man handler i Coop. Men Coop bør sætte langt højere standarder end blot at have som mål at føre flere miljømærkede produkter. Miljømærker er ikke altid lig bæredygtighed, og som stor kæde er det vigtigt at følge op på kritik af mærker. Det gælder både FSC og MSC. Marinbiolog Hanne Winter, Greenpeace

FORBUD MOD PVC ­BOLIGTEKSTIL Coop har i 2009 indført forbud mod PVC i boligtekstil. Det vil sige, at PVC bade­ forhæng, vinylduge og campingduge ikke længere findes i vores butikker. I forvejen har PVC været holdt ude af Coops be­ klædningstekstiler i flere år.

63


Coops ledelsesfilosofi bygger på: Styring, Inspiration og Gennemførelse

64 HR - ANSVARLIGHED SKAL LEVES I HVERDAGEN


7. HR - ansvarlighed skal leves i hverdagen Ansvarlighed skal leves i hverdagen Det er Coops mål, at ansvarlighed bliver en integreret del af vores virksomheds­ kultur og efterleves i forhold til både medarbejdere og kunder. Derfor er vores 35.000 medarbejderes forståelse for og viden om ansvarlighed afgørende. En del af arbejdet med ansvarlighed er naturligvis også, at medarbejderne oplever, at Coop er en virksomhed, der efterlever principperne om ansvarlighed i praksis. Derfor er det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på vores mange arbejdsplad­ ser i højsædet, ligesom der er fokus på at skabe en sund arbejdsplads. For at sikre at kunderne møder ansvarlig­ heden i praksis, når de besøger butikker­ ne, har vi oprettet en ansvarlighedsskole, hvor medarbejdere uddannes til såkaldte

”grønne agenter”. Deres rolle er bl.a. at synliggøre de mest bæredygtige varer i butikken, følge salget af disse, dele deres produktviden med andre medarbejdere og rådgive kunderne om de mest bære­ dygtige varevalg. I det følgende præsenteres en række af de initiativer, hvor vi gennem ledelse og uddannelse sikrer medarbejdernes engagement som vejen til en ansvarlig virksomhedsdrift.

Ledelsesværdier

Vores ledelsesfilosofi bygger på tre offi­ cielle ledelsesværdier: Styring, Inspiration og Gennemførsel.

Jeg vil gerne sende en cadeau til vores ejere FDB, som har en lang række mærkesager, der matcher vores daglige arbejde i butikkerne. Personligt er jeg fascineret af FDB’s arbejde med at formidle mikrolån til fattige i den 3. verden. Det kan gøre en kæmpe forskel. Afdelingsleder Kristian Hede, Kvickly Nørresundby

Den bygger på et humanistisk grundlag med troen på, at medarbejderne vil tage ansvar og initiativ, hvis rammerne er til det. Værdierne bygger ikke mindst på medar­ bejdernes egne krav til god ledelse. Coop har ikke regelstyring - men rammestyring. Det betyder, at lederen har en vigtig rolle 65


Coops ledelsesværdier STYRING At en leder opstiller klare mål og giver klar kommunikation INSPIRATION At ledelse involverer medarbejderne og viser dem respekt GENNEMFØRSEL At en aftale er en aftale og at de bliver ført ud i livet

Coops lederuddannelse LEDELSE 1 Ledelse i Coop Situationsbestemt ledelse Planlægning Samtaler LEDELSE 2 Gør medarbejderne til din stærkeste ressource Personlig udvikling Coaching Trivsel LEDELSE 3 Det personlige lederskab Strategi, ledelseskommunikation og kultur Implementeringskraft

66 HR - ANSVARLIGHED SKAL LEVES I HVERDAGEN

i at skabe rammerne for medarbejderens trivsel gennem den enkeltes udvikling, involvering og oplevede selvledelse i udførslen af arbejdet.

Uddannelse

Leder- og medarbejderudvikling er en topprioritet i Coop. Derfor investerer vi hvert år over 25 millioner kr. i efterud­ dannelse af medarbejdere i butikker og baglandsfunktioner. Det bliver til i alt 20.000 kursusdage om året. Det sker ikke mindst for at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere, og et job i Coop skal øge medarbejdernes markedsværdi på jobmarkedet – både via erfaring og videreuddannelse. Derfor giver Coop alle ledere, der delta­ ger på interne lederuddannelser, mulig­ hed for at afslutte hvert trin i lederuddan­ nelsen med merkonomeksamen. På den måde uddannes dygtige ledere til Coops butikker og baglandsfunktioner, og sam­ tidig sikres også, at medarbejderen har et eksamensbevis på sine kompetencer, som kan bruges uden for Coop. Et sådan eksamensbevis kan styrke både den formelle markedsværdi og medarbejde­ rens selvværd, ikke mindst for de mange medarbejdere, der har en kort skoleud­ dannelse bag sig. Coop har udviklet et alternativ til den traditionelle elevuddannelse, kaldet ”Salgsaspirant-uddannelsen”. Denne ud­ dannelse er målrettet den store gruppe af unge mennesker, der aldrig fik en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Med ”Salgsaspirantuddannelsen” får disse unge mennesker mulighed for at tage en uddannelse over 9 måneder, som omhandler en stor del af de områder,

som de almindelige salgselever lærer. Salgsaspiranter med lyst og potentiale til at blive leder, kan fortsætte på Coops ”Lederaspirant-uddannelse”. Begge forløb afsluttes med en merkonomeksamen, som ligesom lederuddannelsen er ETCS-point/ meritgivende. Dermed har vi på under to år opnået, at en ofte skoletræt, ung medarbejder er kommet i gang med en uddannelse og karriere, der forhåbentlig varer mange år i Coop – men som også åbner døre til resten af verden.

Tidligere butikschef Sonny Vaarby... ... valgte i august 2009 at vinke farvel til sine kolleger i Irma, hvor han begyndte som elev, for at blive varehuschef i Kvickly. - På det personlige plan har det været meget udviklende at skifte kæde. Udover at jeg er blevet kolossalt udfordret på det ledelsesmæssige, så jeg i dag opfatter mig selv som en repræsentant for Coop. Med andre ord ser jeg mig i højere grad som koncernens mand end kædens mand, siger Sonny Vaarby.

Karriere på tværs

At skabe udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder gøres ikke blot ved uddannelse, men også ved at tilbyde unikke karrieremuligheder, hvor man kan begynde som flaskedreng i SuperBrug­ sen, blive butikschef i Fakta og blive regionschef i Kvickly eller indkøbschef på hovedkontoret.


Antal kvindelige ledere på butikschefniveau

Antal kvindelige mellemledere i butik

Ledergrupper på hovedkontoret

60

20

30

54

18

27

48

16

24

42

14

21

36

12

18

30

10

15

24

8

12

18

6

9

12

4

6

6

2

3

0

0

0

2008 = 53% (svarende til 270)

2009 = 56 % (svarende til 290)

2008 = 9% (svarende til 30)

2009 = 17 % (svarende til 215)

Mål 2013 er 23% (svarende til 275)

2008 = 53% (svarende til 40)

2009 = 56 % (svarende til 70)

Mål 2012 er 45% (svarende til 100)

* Tallene fra 2008 og 2009 kan ikke sammenlignes, da der i 2008 blev målt i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen og fra 2009 i alle kæder inkl. Irma og Fakta. Med mere end 1200 butikker i alle stør­ relser og 5 forskellige kædekoncepter er der mange muligheder for kompeten­ ceudvikling for medarbejdere. Erfaringer med butiksdrift på tværs af kæder udvikler fremtidige ledere og klæder dem på til at være forandringsparate og agere som dygtige købmænd på et foranderligt og konkurrenceintensivt marked.

Mangfoldighed Coop tager et socialt ansvar. En hjørne­ sten er derfor at sikre mangfoldighed i sammensætningen af medarbejdere. Medarbejdere med forskellig kultur, køn, alder, baggrund og livshistorier styr­ ker Coop som arbejdsplads og ruster arbejdspladsen til at kunne tilbyde en service, som matcher en mangfoldig

kundekreds’ ønsker og behov. Coop var i front med integration af nydanskere, som allerede i 1998 blev en del af persona­ lepolitikken. Statistisk set har der siden 1996 været procentuelt lige så mange nydanskere ansat i Coop som andelen af nydanskere er i Danmark.

67


Danmarks bedste arbejdsplads Irma blev nr. 2 på listen over de bedste store arbejdspladser i Danmark, og bibeholdt pladsen som nr. 16 blandt alle deltagere i undersøgelsen. Undersøgelsen har 10 års jubilæum i 2010 og Irma forsøger igen at nå det langsigtede mål; nemlig at være blandt de 10 bedste arbejdspladser i Danmark. For at opnå dette mål involveres medarbejderne gennem fokusgrupper med temaet ”Irma som arbejdsplads”.

SuperBrugsens Superwoman Uddeler Helle Brandt Jørgensen står i spidsen for SuperBrugsen på Nørrebrogade. Helle har sammenlagt arbejdet i Coop i 19 år, hvor hun startede som kasseekspedient og siden hen blev elev i SuperBrugsen Hundested. Helle har gjort karriere på tværs af Coops kæder, og sidst har hun skabt solide resultater i den moderniserede SuperBrugsen Søholm i Brønshøj. Helle er gift og mor til to drenge på 8 og 11 år.

Andre tiltag er tilslutningen til ”Charter for flere kvinder i ledelse”, Coops senior­ politik udarbejdet i 2007 og et tæt samar­ bejde med lokale jobcentre.

Flere kvindelige ledere

Coop er en af de virksomheder i Dan­ mark, der har flest kvindelige ledere. Knapt 600 af vores ledere er i dag kvinder. Da Coop i 2008 tilsluttede sig Ligestil­ lingsministeriets Charter for flere kvinder i ledelse, var det med den langsigtede mål­ sætning om at opnå en ligelig fordeling af lederposter mellem mænd og kvinder. Kick­off blev en analyse, der kortlagde barrierer for kvindelige ledere i butik. Den fjernede fordomme om, at det er arbejdstider og hårdt fysisk arbejde, der er en barriere. I forlængelse af rapporten udsprang en ambitiøs handlingsplan for både butik og hovedkontor, der satte fokus på at: 68 HR - ANSVARLIGHED SKAL LEVES I HVERDAGEN

• Fremme historier med de mange kvindelige forbilleder der er i organisa­ tionen • Etablere netværk for kvindelige ledere i kæderne • Rekruttere efter et mål om at der ved hver ledig lederstilling skal være mindst en kvinde med i opløbet • Andelen af kvinder i ledergrupperne skal indgå som nøgletal til Coops ledelse • Udvikle et mentorprogram

Partnerskaber med lokale jobcentre og beskæftigelsesråd Coops butikker har gode erfaringer med at ” knytte bånd ” og samarbejde med de lokale jobcentre og beskæftigelses­ råd for på den måde at finde de bedste muligheder og løsninger af sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer i samfundet. Hver enkelt aftale dækker over elementerne forebyggelse, fastholdelse og integration. Samtidig er den enkelte partnerskabsaftale tilpasset de lokale forhold. Omdrejningspunktet for samarbejdet er, at langtidssyge er et menneskeligt og økonomisk voksende problem i vores samfund. Indsatsen i Coop har overord­ net til formål at udvikle og etablere best practice for arbejdet med ansvarlighed. Konkret har vi opstillet to delmål: •

at sikre fastholdelse af nuværende medarbejdere ved at handle langt tidligere i forhold til syge/sygdoms­ truede medarbejdere.


• at give jobcentrenes målgrupper af ledige fodfæste på arbejdsmarkedet Tilbage i 2008 blev 6 Kvickly varehuse tildelt den landsdækkende Netværkspris – også kaldet Erhvervslivets Ridderkors – for deres udvikling af og arbejde med rummelighed og social ansvarlighed. Dommerkomiteen lagde ved nominerin­ gen vægt på, at indsatsen er forankret i ledelsens visioner og fremstår helhedsori­ enteret.

Seniorpolitik

Coops seniorpolitik er bygget op i forhold til medarbejdere fra 55 år. Den har som mål at fastholde de ældre medarbejdere i arbejde i så lang tid som muligt til fordel for begge parter: Coop bevarer faglig viden og kulturel kompetence i organi­ sationen. Til gengæld får medarbejderen tilpasset sine arbejdsvilkår, så de stemmer overens med ønsker og muligheder for at forblive aktiv på arbejdsmarkedet. Nogle seniorer ønsker andre arbejdsopgaver, for at de skal blive ved med at finde glæde og tilfredshed ved arbejdet. Andre ønsker en lønpakke med øget frihed i form af fri­ dage og ekstra ferie. Vi ønsker hele tiden at finde løsninger, der er tilpasset den enkelte medarbejders ønsker og behov.

Trivsel 365 dage om året

God trivsel er ikke en selvfølgelighed. Der er mange faktorer i en organisation, der medvirker til, at man som medarbejder trives i jobbet. I Coop har vi fokus på, at god medarbejdertrivsel skal skabes i hverdagen. Og udviklingen kortlægges ved en årlig trivselsmåling. Resultatet af trivselsmålingen er en indikator på, hvor­ dan medarbejderne oplever arbejdsmiljøet

samt lederens evne til at skabe følgeskab via god ledelse. Målingen følges op med en vigtig trivselsdialog, hvor både ledere og medarbejdere i fællesskab drøfter, hvilke arbejds- og samarbejdsforhold, der både giver eller tager energi i hverdagen. En dialog der skal sikre, at Coop løbende forbedrer og udvikler det fysiske og psy­ kiske arbejdsmiljø. Trivselsdialogen gør en forskel og medvirker til at holde fokus på rammer og betingelser for, at arbejds­ miljøet både udvikler og beskytter den enkelte i en hektisk hverdag.

Sundhed

Coop vil være en sund arbejdsplads og ønsker også at hjælpe vores medarbej­ dere til at ændre vaner og holdninger; at tænke sundhed ind i hverdagen. Med kantineprojektet ”Sundhed i Coop – 100 dage med sundhed” er der sat fokus på de sunde alternativer, når det handler om kost. Kantinemedarbejderne producerer og leverer sundere kost gennem samar­ bejde med anerkendte kokke. Dette er fulgt op af foredrag om sundhed med bl.a. Chris MacDonald i spidsen, hvilket har inspireret og opløftet den enkelte til selv at gøre en indsats. Netop den personlige indsats og vilje var omdrejningspunktet, da 60 medarbejdere meldte sig til Coops samarbejde med Weight Watchers. På motionsområdet støttes aktiviteter, så som ”Vi cykler på arbejde”, DHL-stafet og Änglamark løb. Coop Alliancen, som er en paraply organisation for personale og idrætsforeninger i Coop, tilbyder forskel­ lige former for idræt, som kan dyrkes sammen med kollegaer.

Coops ansvarlighedsplan med 1 vision, 4 områder og 40 handlinger vil jeg bruge som afsæt til uddannelse af de unge medarbejdere i butikken. Det giver jobtilfredshed, stolthed og ikke mindst viden til glæde for kunderne om Coops arbejde med miljø & økologi, sundhed, klima og etisk handel. Uddeler Torsten Pedersen, SuperBrugsen Ålekistevej

Det er meget tilfredsstillende at arbejde for en virksomhed, der ikke kun skal tjene penge, men som også har en holdning til f.eks. miljø og økologi. Det giver stolthed. Også fordi vi er gode til det. Souschef Christina Lyse Priisholm, Dagli’Brugsen Hejls

69


Coop var den første dagligvarevirksomhed i Danmark som tilsluttede sig Global Compact

70 GLOBAL COMPACT


8. Global Compact I gennem hele denne rapport har vi for­ søgt at give et indblik i, hvordan vi i Coop arbejder med ansvarlighed på mange forskellige fronter. Som afslutning på rapporten vil vi nu samle op på, hvordan vores arbejde med ansvarlighed reflekte­ rer vores tilslutning til Global Compact. Global Compact er i dag verdens største frivillige initiativ med hensyn til virksom­ hedernes sociale ansvar med over 7.000 registrerede medlemmer fra mere end 130 lande. I Danmark er i alt 174 virksom­ heder, NGO’er, brancheorganisationer m.m. tilmeldt initiativet, hvoraf langt stør­ stedelen er private virksomheder (pr. 26. jan. 2010). Global Compact blev officielt lanceret i FN’s hovedkontor i New York i juli 2000 på initiativ af FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan. Kernen i Global Compact er 10 principper vedrø­ rende menneskerettigheder, arbejdstager­ rettigheder, miljø og anti­korruption, som virksomhederne opfordres til at støtte ”inden for deres indflydelsessfære”. De 10 principper kan betragtes som nogle fælles grundlæggende værdier, der er baseret på internationale normer og konventioner.

Tilslutningen til Global Compact forpligter Coop tilsluttede sig Global Compact i sommeren 2008 – som den første daglig­ varevirksomhed i Danmark. Dermed skrev vi under på, at vi vil iværksætte forandrin­ ger i vores operationer, sådan at Global Compact og dens principper bliver en integreret del af vores strategi, kultur og daglige handlinger. Vi forpligtede os samtidig til at måle på, hvordan vores arbejde med ansvarlighed skrider frem og til at fortælle vores interessenter om resultaterne af vores arbejde. Denne rap­ port er den første i en række af såkaldte ”Communication on Progress” rapporter, som vi fremover vil publicere en gang om året.

Coops arbejde med ansvarlighed tager afsæt i den historie og det værdigrundlag, man deler med FDB. Ansvarlighed over for medlemmer, kunder, medarbejdere og samfundet generelt har således altid spillet en helt central rolle for vores virksomhed – og det kan både Coop og FDB være meget stolte af. Derfor er det også med stor glæde, at jeg oplever, at Coop i disse år for alvor viser, at det at drive en ansvarlig virksomhed også går hånd i hånd med at drive en sund og profitabel virksomhed. Adm. direktør Thomas Bagge Olesen, FDB

71


Global Compacts 10 principper og ansvarlig­ heds­­arbejdet i Coop 1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneske­rettigheder. 2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneske­ rettighederne. 3. Virksomheden bør opret­ holde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv ­forhandling. 4. Virksomheden bør støtte ud­ryddelsen af alle former for tvangsarbejde. 5. Virksomheden bør støtte effek­tiv afskaffelse af børne­arbejde. 6. Virksomheden bør afskaffe ­diskrimination i relation til arbejds- og ansættelses­ forhold. 7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. 8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. 9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. 10. Virksomheden bør modar­ bejde alle former for korrup­ tion, her­under afpresning og bestikkelse.

72 GLOBAL COMPACT

I Coop har vi en lang tradition for at arbejde med ansvarlighed, og da vi tilslut­ tede os Global Compact i 2008, havde vi allerede et solidt fundament for ansvar­ lighedsarbejdet at bygge videre på. Men vi vil gerne blive endnu bedre og hente inspiration til, hvordan vi - også i tiden fremover - kan arbejde med ansvarlighed. Med tilslutningen til Global Compact har vi fået et fleksibelt og praktisk værktøj og ikke mindst en masse andre fremmelige virksomheders erfaringer at trække på. De 10 principper kan anvendes af alle virk­ somheder uanset branche, størrelse og oprindelsesland. De er netop formuleret meget åbent, da formålet er, at virksom­ hederne selv skal tage stilling til, hvad der ligger ”inden for deres indflydelsessfære” og følgelig lægge strategier for, hvilke områder der er relevante for den enkelte virksomhed at beskæftige sig med. Det er i sagens natur vidt forskellige områder, der er relevante for forskellige typer af virksomheder, og en stor dagligvarevirk­ somhed som Coop vil have andre områ­ der, der kalder på opmærksomhed end eksempelvis et lille IT-firma. For os er sundhed et vigtigt indsatsom­ råde, så selvom sundhed ikke fremgår direkte som et af de 10 principper i Global Compact, skriver vi selvfølgelig om det alligevel. Dels fordi det er et område hvor Coops ”indflydelsessfære” rækker temmelig langt, taget i betragtning at vi står for omkring en tredjedel af det sam­ lede fødevaresalg i Danmark, dels fordi vi mener, at det er relevant for vores interes­ senter at vide, hvordan vi arbejder med at fremme sundhed både i befolkningen generelt og blandt vores medarbejdere.

Ansvarlighedsarbejdet skal helt ud på hylderne Fordi Global Compacts 10 principper er formuleret så åbent, som de er, og fordi der fra Global Compacts side ikke føres kontrol af, hvorvidt medlemsvirksomhe­ derne vitterligt arbejder med at implemen­ tere de 10 principper, eller blot siger de efterlever dem, er Global Compact blevet kritiseret for at være et ’PR cover’ for virk­ somhederne. Og som pendant til virksom­ heders ’greenwashing’ (hvor virksomhe­ der fremstiller sig selv eller produkter som langt mere miljøvenlige, end de i virkelig­ heden er) har begrebet ’bluewashing’ nu set dagens lys – hvor virksomheder under dække af FN’s blå flag giver udtryk for at have helt styr på deres ansvarlighed. I Coop er vi af den opfattelse, at oven­ stående kritik af FN-initiativet ikke er uvæsentlig, men at den bygger på en misforstået opfattelse af formålet med Global Compact. Global Compact er ikke ment som en kontrolinstans, men netop som et frivilligt tiltag baseret på netværk, dialog og åbenhed. Det er et krav, at fremskridtsrapporterne skal of­ fentliggøres, og virksomheder, der ikke indleverer rapporten til aftalt tid, slet­ tes fra Global Compacts medlemsliste. Kravet om offentliggørelse er netop til for, at virksomhedernes interessenter skal fungere som kontrolinstans. Målgruppen for nærværende rapport er således vores interessenter, det være sig medarbejdere, NGO’ere, leverandører, medier, kunder, samarbejdspartnere etc. og det er dem, der skal være med til at vurdere, om vi er på rette vej. Derfor vil vi også gerne høre deres mening.


Vi ønsker ikke, at medlemskabet bare skal blive en fin ”blåstempling”, eller et redskab vi hiver frem en gang om året, når fremskridtsrapporten skal udarbejdes. Vi har ambitioner om at få ansvarligheds­ arbejdet helt ud på hylderne i butikkerne og i stadig højere grad at få integreret de 10 Global Compact principper i vores måde at drive forretning på. Derfor har vi bl.a. ansat en erhvervsPhd­ studerende med støtte fra FDB, der netop skal undersøge, hvordan vi kan implementere Global Compacts princip­ per i hele vores virksomhed og herunder i vores mere end 1200 butikker. En del af ph.d.­projektet går ud på at måle, hvorvidt vores arbejde med ansvarlighed også giver anledning til ændringer i medarbej­ deres og kunders holdninger og adfærd indenfor vores fire kerneområder. Med andre ord; kan vi bidrage til, at kunderne i vores butikker oftere vælger økologiske, miljømærkede eller Fairtrade­mærkede varer, og kan vi via oplysning og markeds­ føring rykke kundernes holdninger og adfærd i retning at et mere bæredygtigt forbrug? For at undersøge dette blev der som led i ph.d.­projektet indsamlet spør­ geskemaer fra knapt 2000 medarbejdere i Coop samt fra 2000 danske forbrugere i perioden august­september 2009. Disse undersøgelser vil blive gentaget efter 1½ år for at se om holdninger og adfærd ændrer sig. I denne rapport har vi løbende refereret til resultater fra forbrugerunder­ søgelsen.

Arbejdet med ansvarlighed - en rejse, der aldrig ender I det følgende skema har vi listet nogle eksempler på, hvordan vi i Coop arbejder med Global Compacts 10 principper. I oversigten bliver det tydeligt, at der er stor forskel på, hvorvidt vi taler om Global Compacts principper i relation til egne ansatte og vores foretagender i Dan­ mark ­ eller om vi taler om principperne i relation til ansatte hos vores leverandører i udviklingslande. Den største udfordring for os hvad angår menneske­ og arbejds­ tagerrettigheder er således at sikre or­ dentlige forhold for arbejderne hos vores leverandører. Derfor vil de første områder om menneske­ og arbejdstagerrettigheder dreje sig meget om vores indkøbsselskab Intercoop og deres retningslinjer for at handle med leverandører i Fjernøsten.

Hvad angår vores arbejde med miljø og klima, er det primært aktiviteter i Danmark, der er i fokus, mens forebyggelse af kor­ ruption i højere grad foregår på både ude­ og hjemmebane. Arbejdet med ansvarlighed er en proces – en rejse der aldrig ender. Vi vil aldrig kunne sige ”så er vi i mål”, men i stedet spørge os selv, ”hvad kan vi gøre mere?”. Vi har valgt at lægge kortene på bordet, og åbent fortælle om de udfordringer, der stadig er. Vi ved, at der endnu er mange punkter at arbejde med, men vi er på vej, og vi har begreb om, hvilke områder der særligt kræver vores opmærksomhed fremover.

73


Menneskerettigheder Princip 1: Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder. Princip 2: Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne

Eksempler på hvordan Coop arbejder med principperne. Partnerskaber

Coop indgår løbende partnerskaber med humanitære organisationer, der på forskellig vis arbejder for at menneskerettighederne overholdes. I perioden 2007-2009 samarbejde vi med UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp, og i 2010-2011 samler vi penge ind til Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden. Dette foregår dels via Velgørenhedsknappen på flaskeautomaterne, dels via salg af varer som f.eks. paraplyer og Maosko. Derudover har Coop etableret indsamlinger i butikkerne ved akutte katastrofer som jordskælvet i Haiti og cyklonen i Burma. Målet er, at vi indtil udgangen af 2011 vil indsamle 30 mio. kr. til vores samarbejdspartnere.

Intercoops uddannelses-fond

Vores indkøbsselskab Intercoop har oprettet en fond for børns uddannelse og sociale velfærd. Formålet er at støtte grundskoleuddannelser for børn, der bor i de områder i fjernøsten, hvor Intercoop har samarbejdspartnere. Siden fondens etablering i 1997 har den støttet projekter i Kina, Thailand, Indonesien, Indien, Bangladesh og Vietnam og dermed bidraget til at udsatte børn får undervisning.

Mikrolån og udviklings-projekter

Sammen med FDB forsøger vi at forbedre levevilkår og arbejdsforhold for farmere i Afrika. Via FDB kan danske forbrugere oprette mikrolån til bønder i Afrika, så de kan investere i overrislingsanlæg, vandpumper, såsæd etc. Farmeren afsætter deres varer til en lokal leverandør, som sælger varerne til Coop, og derefter afsætter vi produkterne i vores butikker, hvilket sikrer et marked for de varer bønderne producerer. Coop vil i samarbejde med FDB fremover arbejde for at identificere nye varer, hvor vi gennem udviklingsprojekter kan skabe konkrete forbedringer hos producenterne i Afrika

Fokus på sundhed

I FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948 lyder det bl.a. at ”enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære”. Sundhed er en af Coops mærkesager, og vi har en række tiltag for at fremme både medarbejderes og kunders sundhed. Medarbejderne har mod en mindre betaling adgang til fitnessfaciliteter, massage, zoneterapeut og akupunktur på hovedkontoret i Albertslund og i Rødovre. Derudover arbejder vi på at gøre det nemt for forbrugerne at foretage det ernæringsmæssige bedste valg. Dette gør vi bl.a. ved at udvide sortimentet af nøglehulsmærkede varer og ved at markedsføre Nøglehullet, så kendskabsgraden til mærket øges. Vi arbejder også på at kortlægge kalorieindholdet på udvalgte fødevarer, da vi gerne vil reducere kalorieindholdet i f.eks. sodavand og pålæg. Coop vil også introducere 25 nye sunde produkter som alternativ til usunde snackprodukter.

74 GLOBAL COMPACT


Arbejdstagerrettigheder Princip 3: Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling. Princip 4: Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde. Princip 5: Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde. Princip 6: Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold Eksempler på hvordan Coop arbejder med principperne. Intercoops Code of Conduct

Vores indkøbsselskab Intercoop har udarbejdet en Code of Conduct, der helt overordnet skal sikre, at der ikke sker brud på arbejdstagerrettighederne hos vores leverandører. Intercoop og BSCI - som Intercoop er medlem af – kontrollerer, at fabrikkerne efterlever retningslinjerne. Disse kontroller viser desværre, at der findes kritisable forhold hos en stor del af fabrikkerne. Ved alvorlige overtrædelser af vores Code of Conduct bliver der foretaget en ny kontrol af fabrikken inden for 3 måneder. Det er vores holdning, at det gavner medarbejderne på fabrikkerne bedre, at vi går i dialog med leverandøren og lægger en plan for, hvordan der kan rettes op på de kritisable forhold frem for helt at afbryde samarbejdet, selvom det naturligvis sker, hvis ikke leverandøren viser vilje og evne til at ændre de kritiserede forhold. Og vi kan se, at denne metode virker, da langt de fleste leverandører retter op på forholdene ved de efterfølgende kontrolbesøg. I Coop er vi meget opmærksomme på problematikken vedrørende ordentlige kontroller af leverandørerne, og vi ved, at der på dette område ligger et stort arbejde forude. Vi vil via Intercoop og BSCI blive ved at udføre kontroller og gå i dialog med de leverandører, der ikke efterlever vores Code of Conduct, for på den måde at højne standarden på fabrikkerne og håbe på at disse nye og bedre standarder vil brede sig som ringe i vandet til andre fabrikker i lokalområderne.

Forenings-frihed

I Intercoops Code of Conduct understreges det, at medarbejdere skal have ret til frit at organisere sig og til kollektive forhandlinger. I Coop er vi bekendt med, at det politiske klima med hensyn til fagforeninger er meget forskelligt, og at der f.eks. i Kina er en ganske særlig problemstilling vedrørende valg af fagforening.

Tvangs-arbejde

Intercoops Code of Conduct fremhæver desuden, at man ikke vil arbejde med leverandører, der gør brug af arbejdere, der ikke frivilligt har tilbudt deres arbejdskraft (tvangsarbejdere). Også tvunget overarbejde, gældsslaveri og tilbageholdelse af identitetspapirer eller løn anses for tvangsarbejde. På trods af forbuddet mod tvangsarbejde blev der ved Intercoops kontrolbesøg fundet tre tilfælde i løbet af et år – alle på fabrikker i Kina. På de pågældende tre fabrikker blev lønnen tilbageholdt i et år eller i et halvt år, før den blev udbetalt til arbejderne, der således var nødt til at låne penge på fabrikken for at dække leveomkostninger i perioden ind til udbetalingen. Da de tre fabrikker ikke ønskede at ændre deres procedurer omkring udbetaling af løn, afbrød Intercoop samarbejdet med disse.

Afskaffelse af børnearbejde

I Intercoops Code of Conduct gøres det klart, at man ikke vil indgå samarbejde med leverandører, der benytter børnearbejdere i produktionen (defineret ud fra de pågældende landes lovgivning på området). Dette gælder ved en hvilken som helst type af varer. Alligevel har Intercoops kontrolbesøg afsløret tilfælde, hvor leverandører har benyttet sig af børnearbejdere i produktionen. I disse tilfælde arbejder vi på at finde den løsning, der bedst varetager børnenes interesser, hvilket typisk er at sørge for undervisning/skolegang til børnene. At der overhovedet kan findes tilfælde er langt fra tilfredsstillende, men det vidner trods alt om, at kontrolbesøgene har en effekt og virker efter hensigten.

75


Arbejdstagerrettigheder (fortsat) Princip 3: Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling. Princip 4: Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde. Princip 5: Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde. Princip 6: Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold Eksempler på hvordan Coop arbejder med principperne. Minimumsløn og arbejdstimer

For Coops medarbejdere i Danmark gælder det naturligvis, at ingen arbejder under minimumslønnen, og at vi derudover tilbyder løn og ansættelsesvilkår, som er konkurrencedygtige i forhold til det øvrige arbejdsmarked i Danmark. Hvad angår arbejdere, der er ansat hos vores leverandører i fjernøsten, fastslår Intercoops Code of Conduct, at arbejderne skal have løn og ansættelsesvilkår, der som minimum efterlever det pågældende lands love. Her gøres det også klart, at arbejderne skal have et rimeligt vederlag ved overarbejde, at eventuelt overarbejde skal finde sted på frivillig basis, og at arbejderne skal have ret til mindst en arbejdsfri dag om ugen. Beklageligvis er for mange arbejdstimer og ukorrekte lønudbetalinger blandt de hyppigste overtrædelser af Code of Conduct ved Intercoops kontrolbesøg, ligesom der også er fundet fire tilfælde af dobbelt bogføring. Det ligger os meget på sinde at komme disse problemer til livs, og derfor vil vi gennem Intercoop udbyde kurser i ’social compliance’ for vores leverandører i fjernøsten. Målet er, at der i 2010 skal afholdes mindst to kurser i Kina, hvor størstedelen af fabrikkerne ligger. I Indien, Pakistan, Bangladesh, Vietnam og Indonesien vil der blive afholdt et kursus i hvert land.

Personalepolitik vedr. diskrimination

Coop har udformet en personalepolitik der udleveres til alle vores medarbejdere ved ansættelsens start. Her oplyses medarbejderne om deres rettigheder og om procedurer ved f.eks. sygdom og afskedigelse. Et centralt punkt i politikken er, at Coop ikke diskriminerer medarbejdere på grund af etnicitet, køn, religion, seksuel orientering, holdninger eller alder. Også i Intercoops Code of Conduct understreges det, at diskrimination ikke tolereres, og at medarbejdere med samme kvalifikationer og erfaring skal have lige løn for lige arbejde

Fokus på etisk handel

I Coop vil vi gerne bidrage til at bedre arbejdstagerrettighederne – særligt for de arbejdere i udviklingslandende, der i dag arbejder under forhold, der er væsentlig ringere, end dem vi kender i Danmark. Derfor har vi valgt at have etisk handel som en af vores mærkesager. Vi arbejder aktivt for bæredygtig handel og herunder på at udbrede kendskabet til etiske mærkningsordninger hos de danske forbrugere. På fødevareområdet ønsker vi at fremme Fairtrade-mærkede varer, og ambitionen er at fordoble vores salg af Fairtrade varer inden tre år samt at introducere mindst 25 nye Fairtrade varer.

76 GLOBAL COMPACT


Miljø Princip 7: Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. Princip 8: Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. Princip 9: Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

Eksempler på hvordan Coop arbejder med principperne. Forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer

I Coop har vi stor fokus på miljø og klima, og i vores ansvarlighedsstrategi har vi forpligtet os til en række initiativer på området. Vi ønsker bestemt at udvise en forsigtighedstilgang ved miljømæssige udfordringer, og derfor har vi bl.a. sat os et mål om at fordoble salget af miljømærkede varer inden udgangen af 2011. Vi vil også stoppe salget af koncentrerede ukrudtsmidler, og reducere miljøbelastningen fra plasticposer ved at udbyde og markedsføre genanvendelige bæreposer i alle butikker. Vi mener også, at hormonforstyrrende stoffer er en miljømæssig udfordring, og derfor vil vi sikre, at Coops egne produkter til personlig pleje samt kemiske og tekniske varer ikke indeholder stoffer fra EU’s liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Reduktion af CO2 bidrag

Blandt de mange projekter vi kører på miljø- og klimaområdet, handler en del om at kortlægge og reducere vores eget CO2 bidrag. Vi har tilkendegivet, at vi som minimum vil reducere Coops CO2 bidrag med 12 pct. Ambitionen er, at dette skal ske inden for 3 år. Dette vil vi bl.a. efterleve ved at nedbringe energiforbruget i butikkerne og administrationen med 10 pct. Også klimabelastningen fra vores eksterne transportører vil blive gransket og reduceret bl.a. ved at stille krav til vores transportører, når de investerer i nye lastbiler samt ved en effektiv planlægning af kørslen.

Fremme bæredygtigt forbrug hos kunder

I Coop tror vi på, at vi kan påvirke vores kunder i retning af et mere bæredygtigt forbrug. Derfor vil vi øge informationen om økologi og miljø og informere kunderne om, hvilke økologiske og miljømærkede varer der tilbydes i butikkerne. Vi ved, det kan være svært for vores kunder at finde ud af, hvilke varer der er de mest ”klimavenlige” valg, og derfor vil vi oplyse forbrugerne om sammenhængen mellem dagligvarer og klimabelastning. Vores ambition er, at identificere de klimavenlige varer og fordoble salget af disse inden tre år. Som led i at fremme bæredygtigt forbrug vil vi desuden sikre det bredeste sortiment af MSC-mærkede fiskeprodukter i dansk dagligvarehandel, ligesom vi i samarbejde med FDB vil udvikle og markedsføre nye FSC-mærkede trævarer.

Ansvarlighedsskole for ­medarbejdere

Medarbejderne er helt centrale, når det drejer sig om at fremme bæredygtigt forbrug, da det er dem, der har den daglige kontakt med kunderne. Derfor har vi i Coop oprettet vores egen ansvarlighedsskole, hvor kursisterne bl.a. lærer om Coops økologiske, miljø- og energivenlige mærker. Medarbejdere der gennemgår kurset får titlen ”grøn agent” og et certifikat fra ansvarlighedsskolen, der dokumenterer deres nye specialviden og produktkendskab. Vi har foreløbig haft 60 medarbejdere på kursus i 2009 og målet er, at yderligere 100 af vores medarbejdere skal gennemføre kurset inden udgangen af 2010. Deres rolle bliver bl.a., at synliggøre de mest bæredygtige varer i butikken, følge salget af disse, dele deres produktviden med andre medarbejdere og rådgive kunderne om de mest bæredygtige varevalg.

Udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier

Vi synes, det er vigtigt at udbrede miljøvenlige teknologier. Derfor har vi bekendtgjort, at vi vil etablere en grøn flagskibsbutik, hvor nye energivenlige teknologier løbende kan blive testet. Vi har kortlagt, hvilke teknologier, vi mener, bør indgå i projektet og afventer valg af en specifik location til denne butik. Derudover arbejder vi på at etablere mindst to miljømærkede butikker inden udgangen af 2011.

77


Anti-korruption Princip 10: Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Eksempler på hvordan Coop arbejder med principperne. Gavepolitik

For at forebygge korruption har Coop en gavepolitik. Heri gøres det helt klart, at medarbejdere ikke må modtage gaver under nogen form fra leverandører og lignende forretningsforbindelser. Hvis en sådan gave afleveres eller sendes, skal den returneres, medmindre den er let fordærvelig, eller returnering af gaven vil medføre uforholdsmæssige omkostninger. I sådanne tilfælde skal gaven fordeles blandt medarbejderne f.eks. ved lodtrækning eller i forbindelse med et personalearrangement. Vores medarbejdere må med enkelte undtagelser heller ikke deltage ved arrangementer, hvor deltagelsen finansieres af en leverandør som f.eks. koncerter, fodboldkampe m.v.

Bekæmpelse af bestikkelse hos leverandører

I Intercoops politikker understreges det overfor medarbejderne, at bestikkelse tages meget alvorligt, og Intercoops kontrollører skriver i ansættelseskontrakten under på, at de ikke vil tage imod bestikkelse af nogen art. Ved Intercoops kontroller har der været fire tilfælde, hvor en leverandør gentagne gange har tilbudt penge til auditøren under kontrolbesøget. I første omgang skal auditørerne naturligvis afslå tilbuddet og understrege Intercoops strenge politikker på området. Hvis leverandøren gentager tilbuddet, har auditøren pligt til at melde hændelsen til Intercoops hovedkontor. Leverandøren vil ikke ”bestå” kontrolbesøget, og Intercoop vil ikke genoptage samarbejdet med leverandøren. I Intercoop arbejdes der pt. på at udvikle øget overvågning på området via stikprøvekontroller.

78 GLOBAL COMPACT


79


Vi gør hvad vi kan. Vil du være med?

80 OVERSIGT OVER RAPPORTERING PÅ ANSVARLIGHEDSPLAN 1-4-40


9. Oversigt over rapportering på ansvarlighedsplan 1-4-40

1. Miljø og Økologi Punkt

Aktiviteter og status 2009 Status

1.1 Vi vil bygge Danmarks førende omtanke brand, Änglamark

90 %

Änglamark kendskabsgrad > 65 % - Indeks 115 | 333 varer med salg (251 i 2008) Økologi indeks 116 | Allergi 106 | Miljø indeks 130

1.2 Vi vil sikre det bredeste sortiment af økologiske produkter på det danske marked

100 %

1.3 Vi vil fordoble salget af miljømærkede varer inden udgangen af 2011

50 %

Antal varenumre: 2399 | Indeks 105 | Økologi andel Coop: 6,6 % Økologi andel kæder: Kvickly: 6,6 % | SuperBrugsen: 5,9 % DagliBrugsen: 3,3 % | Irma: 22,7 % Fakta: 4,3 % Dagligvarer: Indeks 155 på omsætning 188 miljømærkede dagligvareravarer med salg i 2009 Nonfood: Indeks 134 på omsætning 631 miljømærkede nonfoodvarer med salg i 2009 819 miljømærkede varer i alt

81


1. Miljø og Økologi (fortsat) Punkt

Aktiviteter og status 2009 Status

1.4 Vi vil medvirke til at reducere miljøbelastningen fra plasticposer ved at udbyde og markedsføre genanvendelige bæreposer i butikkerne

50 %

Genbrugelige poser i Irma og SuperBrugsen 1-4-40 pose i Kvickly, SuperBrugsen og DagliBrugsen Velgørenhedsposer i alle kæder

1.5 Vi vil stoppe salget af koncentrerede ukrudtsmidler og tilbyde mindre miljøbelastende alternativer inden udgangen af 2011

50 %

Udfasningsplan iværksættes september 2010. Lancering forår 2010 af nye ECO varianter

1.6 Vi vil sikre det bredeste sortiment af MSC- mærkede fiskeprodukter i dansk dagligvarehandel

75 %

34 varer med salg i 2009 | Indeks 163 på omsætning

1.7 Vi vil i samarbejde med FDB udvikle og markedsføre nye FSC- mærkede varer

50 %

1.8 Vi vil reducere emballageforbruget til vores egne varemærker

Indeks kæder: Kvickly: 207 SuperBrugsen: 179 DagliBrugsen: 265 Irma: 136 Fakta: 138 Samarbejde med FDB om FSC-mærkede træprodukter fra Honduras. Udvikling af 2 kampagner i SuperBrugsen og Kvickly samt udvikling af 3 nye varianter indenfor Køkkenudstyr lancering 2010.

0%

1.9 Vi vil etablere mindst to miljømærkede butikker inden udgangen af 2011

50 %

Der er igangsat forstudier i 2 butikker som forventes miljømærket i 2010.

1.10 Vi vil øge informationen om økologi og miljø til forbrugerne, samt informere om hvilke økologiske og miljømærkede varer der tilbydes i butikker

50 %

Informationsindsatsen gøres løbende, og informationen er igennem det seneste år øget både med hensyn til mere synlighed i tilbudsaviser, ekstern annoncering og udbygningen af Coop.dk

82 OVERSIGT OVER RAPPORTERING PÅ ANSVARLIGHEDSPLAN 1-4-40


2. Sundhed Punkt

Aktiviteter og status 2009 Status

2.1 Vi vil markedsføre og gøre nøglehulsmærket kendt i Danmark. Målet er en kendskabsgrad på 80 %

30 %

Kendskabsgrad til Nøglehullet er ultimo 2009 på ca. 35 pct. Der arbejdes intensivt med tilbudsaviser, hjemmesider, nyhedsmails og in store materiale.

2.2 Vi vil inden udgangen af 2011 have mindst 500 nøglehulsmærkede varer

60 %

Salg på 325 nøglehulsmærkede varer i hele 2009.

2.3 Vi vil løbende udvikle vores varemærker Coop og Änglamark, så flest muligt af fødevarerne i disse varemærker overholder nøglehulskriterierne

50 %

Kendskabsgrad og antal varer er stigende se pkt. 2.1 og 2.2

2.4 Vi vil sikre, at Coop’s egne kemisk/tekniske varer og produkter til personlig pleje ikke indeholder stoffer fra EU’s liste over stoffer mistænkt for at være hormonforstyrrende

90 %

Fortsat 2 varer med parabener – X-tra tandpasta og X-tra barberskum. Parabener på X-tra barberskum fjernes primo 2010.

2.5 Vi vil inden for 3 år introducere 25 nye sunde varer som alternativ til usunde snackprodukter

60 %

Der er i alt lanceret 15 nye varer, der kan ses som alternativ til traditionelleasnack produkter.

2.6 Vi vil inspirere kunderne med opskrifter på sunde og velsmagende retter

50 %

Alle kæder udgiver opskrifter, hvoraf langt de fleste er næringsberegnede.

2.7 Vi vil etablere et web-baseret slankeunivers med råd om varer og livsstil

100 %

2.8 Vi vil arbejde på at kortlægge kalorieindholdet i vores egne varemærker Coop og Änglamark og sætte mål for reduktion af kalorieindholdet i disse

30 %

Slankeunivers er i drift Projektet udvidet til ikke kun at omfatte Coops egne varer. Kalorieindholdet for pålæg, pølser og sodavand er kortlagt og på 5 produkter er kalorieindholdet blevet reduceret. Projektet fortsætter 2010

2.9 Vi vil med udgangspunkt i ”dagligvarehandlens 13 punkts plan mod fedme” gå i dialog med vores leverandører for at reducere problemet

40 %

Coops indkøbere er i løbende dialog med leverandørerne og drøfter bl.a. i forbindelse med årsaftalerne, at 13 punkts planen overholdes.

2.10 Vi vil øge informationen om, hvilke sunde varer, der kan købes i butikkerne

50 %

Informationsindsatsen er øget betragteligt i 2009 bl.a. med kampagne for Nøglehullet i uge 5 og lancering af Frugtfjolser i oktober.

83


3. Klima Punkt

Aktiviteter og status 2009 Status

3.1 Vi vil kortlægge og reducere Coop’s driftsmæssige carbon footprint med 12 %

50 %

Carbon footprint for drift og logistik er beregnet med 2008 som baseline. Samlet CO2 bidrag andrager 300.064 ton CO2.

3.2 Vi vil reducere vores energiforbrug med 10 % i butikkerne og administrationen

30 %

I 2009 er der gennemført en pilottest i 9 butikker fordelt på både store og små butikker. Testen har vist stort besparelsespotentiale på ca. 13 pct. På baggrund af denne er det besluttet at gennemføre projektet i alle butikker.

3.3 Vi vil etablere en grøn flagskibsbutik, hvor nye energivenlige teknologier løbende testes

10 %

Potentielle energibesparende teknologier er kortlagt, men der er endnu ikke igangsat implementering i butik.

3.4 Vi vil beregne Änglamark seriens CO2 bidrag og arbejde på at neutralisere dette

70 %

Änglamark seriens samlede CO2 bidrag er kortlagt og udgør 79.000 ton.

3.5 Vi vil identificere og fordoble salget af klimavenlige varer inden tre år

20 %

Dagligvare omsætnings indeks på miljømærkede varer: 155 Nonfood omsætnings indeks på miljømærkede varer: 134 Nonfood omsætnings indeks på A mærkede hvidevarer og elsparepærer: 116 Der udestår en yderligere identifikation af klimavenlige varer

3.6 Vi vil afholde en årlig ”klimauge”, hvor vi sætter fokus på klimavenligt forbrug

50 %

Coop har i Kvickly, SuperBrugsen og DagliBrugsen gennemført en kampagne med fokus på klima i uge 41

3.7 Vi vil oplyse forbrugerne om sammenhængen mellem dagligvarer og klimabelastning

50 %

På Coops hjemmeside findes information om sammenhængen mellem CO2 og fødevarer, og der er introduceret 10 klimaråd til forbrugerne.

3.8 Vi vil reducere klimabelastningen fra vores eksterne transportører

50 %

Fremadrettet krav om at nyindkøbte lastvogne der bruges til transport for Coop mindst skal overholde Euronorm 4. Logistiks carbon footprint er kortlagt.

3.9 Vi vil løbende informere og inddrage vores medarbejdere i, hvordan de selv kan medvirke til at reducere klimabelastningen på arbejdet og privat

30 %

3.10 Vi vil øge informationen om de initiativer, som Coop gør for klimaet

50 %

84 OVERSIGT OVER RAPPORTERING PÅ ANSVARLIGHEDSPLAN 1-4-40

Information til medarbejdere på hovedkontor. Coops ansvarlighedsskole for butiksmedarbejdere har været afholdt 3 gange i 2009. Coops hjemmeside er den primære informationskilde. SuperBrugsen har haft stor succes med en klimamail til kunderne i uge 41.


4. Etisk handel Punkt

Aktiviteter og status 2009 Status

4.1 Vi vil fordoble vores salg af Fairtrade varer inden 3 år

25 %

Indeks omsætning 119 145 varer med salg

4.2 Vi vil introducere mindst 25 nye Fairtrade varer

75 %

Introduceret 17 nye produkter i 2009

4.3 Vi vil løbende informere om, hvilke etiske samarbejdsaftaler vi har indgået med leverandørerne

50 %

Vi informerer medarbejdere gennem vores interne medier. Vi holder endvidere indlæg på konferencer og besvarer henvendelser fra presse, NGO’er og forbrugere. Offentliggør rapportering med opgørelse over leverandør kontrol.

4.4 Vi vil indsamle mindst 30 mio. kr. til vores humanitære samarbejdspartnere

25 %

Der er indsamlet 6.395.343,- kr. til Folkekirkens Nødhjælp og Unicef i 2009.

4.5 Vi vil gennem Intercoop kontrollere vores leverandører i Fjernøsten med henblik på at sikre at vores etiske krav overholdes

50 %

Intercoop gennemfører audits af leverandører.

4.6 Vi vil opfordre vores danske leverandører til at indmelde sig i Dansk Initiativ for Etisk Handel og herigennem deltage i fælles forbedrings- og kapacitetsopbygningsaktivivter

10 %

Vi oplyser løbende om DIEH til presse og interessenter, herunder leverandører, men har endnu ikke systematiseret dette arbejde.

4.7 Vi vil gennem Intercoop udbyde kurser i etisk handel for vores leverandører i Fjernøsten

50 %

Intercoop har afholdt seminar for leverandører 2 steder i Kina.

4.8 Vi vil i samarbejde med FDB identificere specifikke varer, hvor vi gennem udviklingsprojekter kan skabe forbedringer hos bønderne-/producenterne i Afrika

30 %

Der er igangværende projekt i Kenya med leverandør af sukkerærter, hvor farmere modtager mikrolån faciliteret af FDB. Sukkerærterne kan købes i Coops butikker.

4.9 Vi vil som led i vores tilslutning til FN’s Global Compact (GC) offentliggøre en årlig rapport om vores etiske arbejde og udbrede kendskabet og tilslutningen til GC blandt DK virksomheder

50 %

Se nærværende rapport.

4.10 Vi vil øge informationen til vores kunder om nytten af Fairtrade handelsformen

50 %

SuperBrugsen, Kvickly og Irma uddeler bladet FairNok og beskriver fordele ved Faritrade i tilbudsaviser i forbindelse med kampagner

Der er i alt gennemført 569 audits.

85


86


Coop Ansvarlighedsrapport 2009 REDAKTION Dorte Prip Koncerndirektør (Ansvh.) Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør, cand. techn. soc. Katrine Milman CSR-chef, cand. techn. soc. Louise Rygaard Jonas HR-Brand-chef, cand. merc. Karin Frøidt Kvalitetschef, kemiingeniør Carina Neergaard Koncernmarketingchef Maria Sønderby Sundstrup Informationsmedarbejder, cand. mag Maja Rosenstock ErhvervsPhd-stipendiat, cand.comm, MSc. in Research Methods Jens Juul Nielsen Informationsdirektør 87


F책 mere at vide om Coop og ansvarlighed p책 www.coop.dk/ansvarlighed

COOP Ansvarlighed  

COOP Ansvarligheds folder

Advertisement