Info2015

Page 1

Aurehøj Gymnasium

Aurehøj Gymnasium Forældreinformationer


Aurehøj Gymnasium Her sidder I nu med Aurehøj Gymnasiums nye forældrehåndbog, en lille gymnasie-ABC, som vi håber, kan svare på nogle af de spørgsmål, I måske har stillet jer selv og hinanden, siden I fik den glade meddelelse om, at jeres datter eller søn var blevet optaget her på skolen. Tillykke med værdigheden som gymnasieforældre – jeg plejer at sige, at det er meget bedre end rygtet siger! I har været vant til løbende at modtage informationer om jeres børns skolegang, mens de gik i folkeskolen. Her på Aurehøj får I en køreplan for hele året med information om alt det, der er planlagt! På skolens hjemmeside kan I løbende følge med i, hvad der sker og skal ske og holde jer orienteret – også om alt det, jeres barn skal igennem af opgaver, prøver, eksamener osv, og om alle de regler og bekendtgørelser, der gælder. På Aurehøj sker der altid noget; ud over dagenes mange undervisningsmoduler, er der en lang række frivillige undervisningstilbud indenfor musik, idræt,

fysik og billedkunst. Elever, der gerne vil spille, kan låne et øvelokale på skolen, eller gå til musikundervisning i deres instrument gennem HOF her på skolen. Der er nok af udfordringer! Erfaringen viser, at det kan være svært ud over det krævende skoleliv også at have erhvervsarbejde. Selv om den slags arbejde kan give nyttige erfaringer, må vi nok tilkendegive, at et liv som gymnasieelev er på fuld tid og anbefale, at jeres børn bruger mindst mulig tid på erhvervsarbejde. Det bedste ved at have børn i gymnasiet er at opleve, hvordan de udvikler sig, rummer større og større perspektiver, gerne diskuterer med jer og prøver nyerhvervede synspunkter af. Min varmeste anbefaling vil være, at I bruger alle muligheder for at følge jeres voksende børn, til de som næsten voksne mennesker om tre år bliver studenter! Velkommen til Aurehøj Gymnasium Marianne Zibrandtsen



Aurehøj Gymnasium - undervisning Undervisning Der undervises i moduler à ca. 2 timers varighed. Skemaet er tilrettelagt som 14-dages skema, og kan ses på www.lectio.dk. Lectio er det administrative ITkommunikationssystem, skolen anvender. Her kan eleverne se deres skema, karakterer, fravær mv. Desuden har eleverne pligt til at holde sig orienteret om flytning af undervisning, beskeder mv. Lectio anvendes også til bestilling af forældrekonsultationer via elevens login. Bøger, der skal bruges i undervisningen, lånes gratis på skolen. Dog skal der anskaffes enkelte hjælpemidler, evt. lommeregner, papir, blyanter, kuglepen m.v. Udlån af skolens bøger administreres af Bogdepotet, som har åbent hver dag ml. 11.00 og 12.00.

vær eller andet, kan man kontakte fraværsinspektoren via skolens kontor eller lectio.

Studievejledningen Hver klasse har tilknyttet en studievejleder, som giver gennemførelsesvejledning og vejleder hele klassen f.eks. om de store opgaver i gymnasiet. Desuden har de også samtaler med den enkelte elev. Forældre er meget velkommen til at kontakte studievejlederen, hvis der opstår spørgsmål der ønskes belyst. Studievejledernes træffetider kan ses på hjemmesiden og kontaktes via lectio.

Computere Alle elever skal medbringe computer. Den bliver koblet til skolens trådløse netværk og dermed internettet. Alle elever får udleveret et brugernavn til netværket og en adgangskode til Lectio, som bruges til at se beskeder, skema, karakterer og tidsbestillinger til forældrekonsultationer. Desuden får man en kode til Gyldendals on-line ordbøger og en kode til GoogleApps - som er en overordnet online platform - der indeholder e-mail, kalender, chat-program og mappestruktur til dokumenter. Platformen rummer også mulighed for at dele dokumenter og arbejde samtidig.

Hver klasse har også tilknyttet en fraværsinspektor. I fald der skulle opstå en situation omkring for højt fra-

På skolen kan der frit benyttes computere i studiecentret, hvor der også er printermulighed.


Aurehøj Gymnasium - undervisningen – særlige tilbud Aurehøj Classic er et 4-stemmigt blandet kor (piger og drenge), der synger skøn, klassisk musik og swingende jazz, og er åbent for alle, der kan synge rent. Aurehøj Phil er et orkester, der spiller alt fra Bach til Bernstein og er åbent for alle, der spiller et orkesterinstrument. Aurehøj Classic og Aurehøj Phil samarbejder om koncerter, musikdramatiske forestillinger og koncertrejser. Vox Aurehøj er et pige- og drengekor, der synger pop, rock og jazz, både sammen og hver for sig, og er åbent for alle, der kan synge rent. Aurehøj Big Band er et orkester med nodekyndige blæsere og rytmegruppefolk, der spiller overvejende fejende swingmusik, men også mere funk-, blues og rockprægede numre. Keepi Lefti er et verdensmusikorkester, der spiller rytmisk musik fra hele verden, fra arabisk blues til cubansk salsa. Orkestret består af sangere, rytmegruppe, blæsere og percussiongruppe. Aurehøj Big Band og Keepi Lefti indspiller hvert år en cd, som sælges fra kontoret.

Øvrige frivillige tilbud Vi har mange tilbud til eleverne, eksempelvis: frivillig drama, billedkunst, aktør i skolekomedien, ”fysik for fun”, masterclass, forskerspirer, akademiet for talentfulde unge som blot er nogle af Aurehøjs spændende tilbud – læs mere om de enkelte på vores hjemmeside. Studiecafé Skolen har en studiecafé som har åbent man-tors. dag ml. 14.15 – 17.00. I studiecafeen kan man få hjælp til sine lektier, rapporter og alle former for skriftlige opgaver. Man kan få hjælp i alle fag – enten af en af skolens faglærere eller af 2g og 3g elever. Fagene er repræsenteret mindst en gang om ugen, på den måde skulle alle få mulighed for at få hjælp i et ønsket fag. Læsevejledning Skolen har to læsevejledere, som hjælper med at afdække og afhjælpe elevernes læse- og stavevanskeligheder ved screening, vejledning og undervisning. Læsevejlederne samarbejder med faglærerne og studievejlederne. Alle elever screenes i starten af 1g.


Aurehøj Gymnasium - pædagogiske beslutninger Fravær Der er mødepligt i gymnasiet og pligt til at aflevere alle skriftlige opgaver. Ved for højt fravær eller manglende skriftlige opgaver og vedvarende tilsidesættelse af mødepligten, indledes en fraværsprocedure i henhold til skolens studie- og ordensregler:

Der henvises iøvrigt til skolens studie- og ordensregler samt særlig fraværsprocedure på skolens hjemmeside.

Større skriftlige afleveringer i løbet af gymnasietiden

Procedure ved for højt fravær: 1. Tildeling af en skriftlig advarsel

1.g

Dansk/ historieopgave

2-dages skriveperiode

Studieretningsprojekt (SRO)

2-dages skriveperiode

Synopsisopgave (årsprøve)

2-dages skriveperiode

Studieretningsprojekt (SRP)

14 dages skriveperiode

Synopsisopgave (eksamen)

2 dages skriveperiode

2. Meddelelse om prøver i alle fag (i det indeværende år). Man får ikke årskarakter. 3. Bortvisning fra undervisningen og dermed udmeldelse af skolen. Eleven kan tilmelde sig eksamen som selvstuderende.

Inden proceduren igangsættes, vurderer skolens ledelse den enkelte elevs studieaktivitet i samråd med studievejlederen og lærerteamet. I tilfælde af alvorlig sygdom kan der iværksættes sygeundervisning. Hvis eleven er under 18 år, vil en advarsel samt eventuelle videre sanktioner skriftligt blive meddelt forældrene. Når eleven er over 18 år, kan forældrene kun få besked, hvis eleven ønsker det.

2.g

3.g

Krav og faglig vejledning til de større skriftlige opgaver kan læses på skolens hjemmeside.


Aurehøj Gymnasium - pædagogiske beslutninger Karakterer Der gives karakterer 3 gange om året i november, marts som er 1. og 2. standpunktskarakterer og i maj som er årskarakter. Sidstnævnte får indflydelse på eksamensbeviset. Derudover gives karakterer i eksamensfagene. Oprykning til næste klassetrin kræver at elevens standpunkt eller opnåede vægtede karaktergennemsnit er mindst 2,0. Klager over bedømmelse af en opgave eller eksamensforløb skal ske skriftligt til skolen, senest 14 dage efter modtagelse af karakteren, hvorefter en særlig procedure sættes i gang. Karakter, der opnås ved ombedømmelse eller omprøve gælder uanset, om karakteren er lavere end den tidligere opnået.

7-trins skalaen: Karakter og beskrivelse

ECTS

12

Demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler.

A

10

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

B

7

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

C

4

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.

D

02

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

E

00

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

F

-3

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

Fx


Aurehøj Gymnasium - Økonomi under studiet Studiestart - anskaffelser I forbindelse med studiestart, er der udgifter til blandt andet intro-tur. Statens Uddannelsesstøtte SU Som elev kan man få SU, når man fylder 18 år. Man, kan tidligst søge 3 mdr. før man fylder 18 og får den første SU udbetalt kvartalet efter, man er fyldt 18. Er man hjemmeboende, er man berettiget til et grundbeløb, mens man som udeboende kan få et forhøjet tilskud. Det kan studievejlederne oplyse mere om. SU søges on-line på www.su.dk Rejseaktiviteter Alle elever på Aurehøj kommer på følgende ture: 1.g. i august en 2 dages tur til Kattinge Værk 2.g. i august en 3 dages friluftstur til Sverige 3.g. i uge 39 en 5 dages studietur til udlandet. Derudover tilbydes nogle elever at deltage i kor- og orkesterrejser, skitur for Idræt B-niveau og særlige sprogfags-rejser. Skolen har et sæt særlige rejseregler, som kan læse på hjemmesiden. Bl.a. fremgår, hvilke udgifter der maximalt må være for en elev ved de forskellige udlandsture. Beløbene reguleres dog i forbindelse med generelle prisstigninger.

Forsikring ved rejser Når elever rejser med skolen, er de dækket af deres forældres familieforsikring. Aurehøj har således ikke elevforsikring.


Aurehøj Gymnasium - Økonomi under studiet Forsikring generelt Skolen har ikke en forsikring, der dækker eleverne. Hvis eleven ved et uheld kommer til at udøve en skade, er det elevens familieforsikring, der skal dække udgifterne. Er uheldet ude, kontaktes kontoret for det videre forløb. Transport (ved tilskadekomst) Hvis en elev ved tilskadekomst ikke ved egen hjælp selv kan komme til og fra skole, kan der etableres en kørselsordning gennem elevens bopælskommune. Der skal foreligge en skadeserklæring, eller anden dokumentation for skaden, samt tidsangivelse for kørselsbehovet. Hvis det bliver aktuelt, kontaktes skolens kontor, der efterfølgende igangsætter en ordning. Ungdomskort (Transport til og fra skole) Der kan søges tilskud til offentlig transport til skolen som sker on-line via www.ungdomskort.dk På denne hjemmeside oplyses mere om, hvor meget tilskud man kan få til kortet, hvordan det søges, og hvor meget der kan opnås i rabat. Transport (ved ekskursioner) Eleverne skal selv afholde samtlige transportudgifter i forbindelse med ture til museer, udstillinger, teatre mv.

Erhvervsarbejde Vi er opmærksomme på, at der er en del udgifter forbundet med det at gå i gymnasiet. Derfor ser vi også en del elever, der har et arbejde for at supplere lommepengene. Skolens holdning er, at erhvervsarbejde ikke er nogen god idè. Der er jo rigtig mange lektier, der skal passes, og skolen har også et væld af frivillige aktiviteter, som det er attraktivt at kunne deltage i.Vi opfordrer derfor til, at arbejdet ikke fylder for meget i de kommende 3 år! Skolen må komme i første række.


Aurehøj Gymnasium - Praktisk information Aurehøjs Venner Skolen har en Alumneforening, hvis formål er at støtte op om skolen og elevernes aktiviteter. Der afholdes en årlig generalforsamling, hvor forældre kan blive valgt ind i bestyrelsen.

Der fotograferes ved alle skolens arrangementer, herunder skolekomedien, morgensamlinger, kammermusikaftner, rytmiske aftner mv. Billeder taget ved disse arrangementer anvendes bl.a. på skolen hjemmeside samt i årsskriftet.

Ved indmeldelse i foreningen får hele familien adgang til mange fordele herunder nyhedsbreve, foredrag mv. Indmeldelse i foreningen kan ske via skolens hjemmeside www.aurehoej.dk/ASV. Forældrekonsultationer Konsultationer i 1.g. ligger i november. Der kan bestilles tid til at tale med lærerne i de enkelte fag. Det sker via elevens log-in i Lectio under konsultationer. Kantinen Majas kantine har åbent dagligt fra 07.30-14.30. De sælger alt fra morgenboller, kaffe, the, varm kakao, frugt og slik, til en lækker salatbar, dagens varme ret og sandwiches. Hjemmesiden Skolens hjemmeside, som du finder på www.aurehoej.dk, opdateres løbende, med information om de aktuelle begivenheder. Den indeholder også information om elevrådet og studiemiljø, skolens liv og studie- og ordensregler.

Glemte sager Glemte værdisager afleveres på kontoret, glemt tøj og større ting lægges i en tøjkurv på idrætsgangen. Det er en rigtig god idé at skrive navn i tøjet og på sine ting, i tilfælde af, at det skulle blive væk! Så kan vi fra kontoret sende en besked i Lectio om, at det er fundet.


Aurehøj Gymnasium - Praktisk information Kontoret Kontoret har telefontid dagligt mellem 08.00-12.00 og 13.00-15.00 samt åbent for personlige henvendelser fra 08.00-16.00. Ringetider Skolens ringetider: Modul 1: 08.10 – 09.50 Modul 2: 10.05 – 11.50 Modul 3: 12.20 – 14.05 Modul 4: 14.15 – 16.00 Aurehøj er et "ringefrit" gymnasium, og det er elevens ansvar at komme til tiden.

Aurehøj Gymnasium Skolevej 7 · 2820 Gentofte Tlf. 3965 4545 e-mail: kontakt@aurehoej.dk hjemmeside: www.aurehoej.dk



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.