3 minute read

Seks nye medarbejdere

Sebastian

Mit navn er Sebastian Horsevad, og jeg er 18 år gammel. Jeg bor i Vrå og i min fritid spiller jeg fodbold samt styrketræner. Derudover har jeg været assistent træner får et U13 fodboldhold.

Jeg er i lære som ernæringsassistent på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, det er jeg meget glad for. Jeg valgte at søge læreplads på Halvorsminde fordi skolen går meget op i sund kost, som jeg også selv gør, og jeg synes, at det er vigtigt for ens trivsel og indlæring.

Jeg har selv gået på efterskole, hvor jeg fik øjenene op for, hvor vigtigt sund kost er, for at man trives godt, og at man er frisk til undervisningen.

Roxanne

Jeg hedder Roxanne Celis, jeg er 38 år og kommer fra Filippinerne.

Jeg er meget glad for at være på Halvorsminde, fordi jeg føler mig hjemme her. På skolen er der et godt arbejdsmiljø, hvor man respekterer hinanden.

Jeg holder meget af humoren her, både blandt elever og kollegaer.

Lasse

Jeg hedder Lasse Dalsager, og jeg er 29 år. Jeg er oprindeligt fra en lille flække i Himmerland. som hedder Vestrup.

Jeg blev udlært Kok fra Bryghuset Vendia i sommeren 2013, hvor jeg også startede i lære, og det var også grunden til jeg flyttede nordenfjords. Efter jeg blev udlært, var jeg et lille halvt års tid på en Michelin restaurant i Oslo, som hedder Maaemo, det var vildt lærerigt, men også ekstremt hårdt.

Efter min tur til Oslo har jeg både været ude at sejle, været souschef på Bryghuset Vendia og Tabu i aalborg, hvor jeg derefter vendte tilbage til Hjørring som souschef på Bryghuset Vendia igen og derefter køkkenchef siden 2015.

Når jeg ikke svinger med gryderne, så spiller jeg håndbold i Elitesport Vensyssel. Jeg bor sammen med min smukke wife to be, min søn på 4 år og vores to gravbasser Jytte og Jørgen i vores dejlige hus i Hjørring.

Katrine

Mit navn er Katrine Tøttrup, og jeg kommer fra Hjørring. Jeg er en del af gymnastikteamet på Halvorsminde, hvor vi sammen med eleverne vil skabe unikke bevægelsesoplevelser. Vores mål er at samle det store fællesskab, der skal løfte en opvisning helt op til skyerne. Gymnastikken har altid fyldt meget i mit liv, både som træner og som elev. Derfor er det en stor oplevelse at få lov til at give gymnastikken videre til de hårdtarbejdende, skøre og dejlige Halvorsmindeelever.

Udover gymnastikken har jeg gået på STX i Hjørring og givet den gas som sæsonmedarbejder i Fårup Sommerland. Min hverdag har derfor altid været præget af fart over feltet, foreningsliv og ikke mindst end masse skønne mennesker.

Nu har jeg sabbatår og min hverdag er stadig fyldt med masser af gymnastik og skønne unge mennesker - Hvor heldig har man lov at være?

Chris

Chris Lassen 28 år, Jeg kommer fra Nørresundby og har tidligere arbejdet på en lille friskole.

Jeg er på Halvor, fordi jeg altid har drømt om at blive lærer på en efterskole og da muligheden for det tilbød sig, kunne jeg ikke sige andet end ja, specielt fordi jeg kunne få et skema og redskaber til at arbejde indenfor lige præcis de interesser, jeg har. Det at kunne arbejde med GameDesign, esport og motion er jo drømmen!

Vigtigst af det hele er lysten til at være med til at give de unge mennesker en oplevelse og være med til at se elevernes udvikling som mennesker gennem et år med fuld fart.

Sebastian

Mit navn er Sebastian Baand, jeg er 23 år gammel og kommer fra Nordjylland. Jeg har dyrket en masse gymnastik i mit liv bl.a. på Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor jeg var udtaget til Ollerups Elitehold.

Nu er jeg kommet hjem fra højskole og søger derfor nye spændende udfordringer. Jeg har været så heldig at få stillingen som gymnastiklærer på Halvorsminde, hvilket jeg er super glad for!

Udover gymnastikken er jeg også uddannet klejnsmed, derfor har jeg også fornøjelsen af at være lærer på Fri Fagskole Håndværk - kloge hænder.

This article is from: