Peder Skrams Gade 10A, st, 1054 København K

Page 1

PEDER SKRAMS GADE 10A, ST 1054 KØBENHAVN K All rights reserved by Anna Reventlow 2022 A nna R eventlow EJENDOMSFORMIDLING
Få steder er vigtigere end hjemmet... Vi forstår det, og vi er enige! DIT FREMTIDIGE HJEM

ANNA

PEDER SKRAMS GADE 10A, ST boligen

SPECIFIKATIONER - plantegning

EJENDOMMEN - miljøet omkring boligen

NÆROMRÅDET - geografi, område og historie

ANNA REVENTLOW - hvem er vi

“Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”

Velkommen til Peder Skrams Gade 10A, st og til Anna Reventlow Ejendomsformidling

01
02
03
04
05
EJENDOMSMÆGLER MDE TELEFON: +45 3155 4001 info@annareventlow.dk
REVENTLOW EJENDOMME
Boligen - 01

CHARME I HJERTET AF KØBENHAVN

Nyrenoveret og unik baggårdslejlighed

FÅ SKRIDT VÆK fra byens hektiske puls, et stenkast fra Kongens Nytorv, ligger Peder Skrams Gade 10A. Bag forhusets grønne port ligger et skjult univers og et sjælfuldt hjem lidt udover det sædvanlige. For enden af det indbydende gårdmiljø, der udstråler en eksklusiv boheme atmosfære, ligger et ekstraordinært baghus fra 1872. Ejendommen er bygget i tre etager, med kun en enkelt lejlighed per etage. Den betager med store sprossevinduer, egen indgang, og sin private beliggenhed.

Den særlige stemning følger dig ind i lejligheden. Her mødes du af et enormt charmerende og personligt hjem med en æstetisk blanding af unikke originale detaljer og en smagfuld modernisering. Lejlighedens 130 kvm begynder i en hyggelig entré, hvor du med det samme omfavnes af hjemmets uimodståelige kvaliteter. Entréen smelter naturligt sammen med det åbne køkken med spiseplads, hvor et håndbygget Shakerkøkken med mørkegrå fronter og klassisk marmor sætter det høje kvalitetsniveau.

Fra spisepladsen er der åbnet op til den smukke stue der byder på både brændeovn, indbygget reol, samt fransk altan. Denne skattekiste af en lejlighed gemmer desuden på et vidunderligt mastersoveværelse med to store vinduer og vægpaneler, samt et børneværelse med et tilhørende opbevaringsrum. Hjemmets badeværelse opfylder et ønske om moderne funktion og elegance.

Udover lejlighedens trygge indre, kan I nemt benytte flere af de forskellige hyggekroge i den stemningsfyldte fælles baggård. Her kommer I til at bo i et af Københavns mest eftertragtede kvarterer, hvor I har byens bedste spots lige udenfor døren. Nyd vandet rundt om Nyhavn og Havnepromenaden, slentre hjem efter en aften på Det Kongelige Teater, og lav dine indkøb på Magasin du Nord. Metroen ved Kongens Nytorv tager dig videre rundt i byen på ingen tid.

UIMODSTÅELIG
01 - Boligen
Boligen - 01

VELKOMMEN INDENFOR

Nyd den private stemning der omfavner dig, når du krydser gården for at komme hjem. En herskabelig dobbeltdør åbner op til lejlighedens entré. Her får du et spændende førstehåndsindtryk af denne unikke lejlighed.

01 - Boligen

KØKKEN & SPISESTUE

Boligen - 01
01 - Boligen

FRA ENTRÉEN kommer du direkte ind til lejlighedens hjerte og samlingspunkt, spisestuen og det indbydende køkken. Det håndbyggede køkken fra Studio Martin Lindholdt har mørkegrå fronter fra Frederiksberg Snedkeri og en eksklusiv bordplade i lys marmor. Det klassiske look fuldendes med armatur fra Toni Copenhagen og greb i messing. Komfuret, der imponerer med én meters bredde, inspirerer enhver gourmet til at have gang i flere store gryder samtidigt. Her findes desuden køleskuffer fra KitchenAid, der diskret smelter ind i møblementet. Det hele er smagfuldt veldisponeret, som var det en eftertragtet fransk bistro.

Boligen - 01
01 - Boligen

DEN LYSE STUE

Boligen - 01
01 - Boligen

DEN GENERØSE åbning mellem spisestue og stue sikrer en social og luftig atmosfære. Her kan du lade dig henføre af de store vinduer og den franske altan der vender ud til baggården. De garanterer et skønt dagslys og en fortryllende charme. Langs hele væggen pryder bøger i den specialbyggede reol fra JP Snedker.

Boligen - 01

Om vinteren kan du synke ned i lænestolen med yndlingsbogen foran brændeovnen.

01 - Boligen
Boligen - 01 MASTERSOVEVÆRELSET
01 - Boligen
Boligen - 01

MÅSKE ER DET kun i dine drømme du har oplevet et soveværelse som dette. Et bedårende soveværelse med hvide panelvægge og store sprossevinduer der fører tankerne hen på en varm sommerdag, og får dig til at slappe helt af. At det desuden ligger skjult midt i København er som kirsebærret på toppen af kagen.

01 - Boligen
Boligen - 01

DET SØDE SOVEVÆRELSE

Et fredfyldt værelse med plads til både leg og søvn. Ved siden af værelset findes der desuden et opbevaringsrum.

01 - Boligen
Boligen - 01

BADEVÆRELSET

Det store badeværelse er med sit minimalistiske udtryk, den perfekte ramme for morgenrutiner og skønhedsritualer. Her får du blandt andet en dejlig bruseniche, et rummeligt vaskeskab og en vaskesøjle.

01 - Boligen
Boligen - 01

UDENDØRSLIV

Fra entrédørren kommer du nemt ud til ejendommens idylliske gård. Den skønne private stemning, skaber en smuk udendørsoase perfekt til morgenkaffen og de grønne fingre.

01 - Boligen

PLANTEGNING

Vejledende

tegning uden ansvar
Plantegning - 02
02 - Plantegning
Ejendomen - 03

PEDER SKRAMS GADE 10A

PÅ DEN ENSRETTEDE og rolige Peder Skrams Gade, bag Det Kongelige Teater, finder du en særlig bygning skønt tilbagetrukket fra byens pulserende liv. Ejendommen fra 1872 har tre etager med en enkelt lejlighed per etage. Den har en separat indgang, en rummelig kælder og den hvidpudsede facade imponerer med store vinduespartier. Gården er brostensbelagt og charmerer med farverige facader, forskellige hyggekroge, og masser af grønne bevoksninger. Kvarteret oser af parisisk stemning med hyggelige gader og herskabelige bygninger. Den ligger i den historiske bydel Gammelholm som omkranses af Inderhavnen, Slotsholmskanalen, Holmens Kanal og Nyhavn. Ejendommens eksklusive beliggenhed serverer dig det bedste, som København har at byde på indenfor gåafstand. Her ligger Nyhavn og Havnepromenaden rundt om hjørnet, og går du gennem den smukke gulddekorerede August Bournonville Passage, når du Det Kongelige Teater, Magasin du Nord, Strøget samt Kongens Nytorv Metro. Du bor desuden i et hyggeligt nærmiljø med lokale købmandsbutikker, anmelderroste restauranter og specialbutikker. En enestående plads i hjertet af byens mest mondæne gader.

03 - Ejendomen
KØBENHAVN K Nærområdet - 04 MAGASIN METRO
PEDER SKRAMS GADE 10A 04 - Nærområdet NYHAVN DET KONGELIGE TEATER KONGENS NYTORV HAVNEPROMENADE
Nærområdet - 04
Kvarteret rundt om Peder Skrams Gade lokker med København K’s mest eftertragtede perler
04 - Nærområdet
VI REALISERER DIN BOLIGDRØM Drømme kan være mange ting Kig indenfor hos Anna Reventlow Hvem er vi - 05

OM OS

Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma.

Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed.

Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer.

Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer

KONTAKT OS

Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!

ANNA REVENTLOW EJENDOMSFORMIDLING

Damgaard

ANNA REVENTLOW

Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne.

Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter.

Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.

Segnerøddalsvej 1 2970 Hørsholm Telefon: +45 3155 4001 CVR.: 34 88 22 82 ar@annareventlow.dk www.annareventlow.dk
05 - Hvem er vi
WWW.ANNAREVENTLOW.DK
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.