Amnesty#3 2011

Page 10

T EMA: E T TIÅ R M E D TE R R O R

GLEMT I GUANTÁNAMO Ti år efter terrorangrebet mod USA og krigen mod Afghanistan sidder 165 fanger fortsat tilbageholdt på ubestemt tid i fangelejren i Guantánamo Bay. AMNESTY rejste til Cuba for at se på forholdene for de glemte fanger.

GUANTÀNAMO: Flyet fra Air Sunshine står afsides i terminal 4 i Fort Lauderdale Airport i Florida. Det er svært at finde, for lufthavnspersonalet ved ikke, at ruten til Guantánamo findes, og man kan ikke komme med på flyet, medmindre man har underskrevne papirer fra det amerikanske militær på basen. Køen til det lille propelfly rummer alt fra advokater, soldater, civilt ansatte og deres børn, der skal til Guantánamo Bay. Nogle timer senere lander vi på en kort landingsbane, går igennem sikkerhedskontrollen og stiger om bord i en bus, der fragter os til en lille båd. Der bliver vi bænket side om side og sejlet til basen. Velkommen til Guantánamo Bay anno 2011. Fangelejren, der er blevet en politisk kastebold blandt amerikanske politikere, og hvor 165 fanger er isoleret fra omverdenen. Nogle af dem sidder der på 10. år uden rettergang. Yderligere seks fanger er dømt ved den særlige militærdomstol og afsoner deres straf i lejren.

Vagter i tv-stuen i Camp 6 i Guantánamolejren, hvor fangerne lænkes til gulvet, mens de ser fjernsyn.

1 0 I A M N E S TY

Ingen rettigheder Fangerne er pågrebet under USA’s såkaldte krig mod terror og fragtet til fangelejren på Cuba. Størstedelen er statsborgere i Afghanistan, Pakistan, Yemen og Saudi Arabien. Både Amnesty International og Associated Press har dokumenteret, hvordan mange af fangerne er blevet angivet af deres landsmænd mod en klækkelig dusør for tip om mulige alQaeda sympatisører og talebanere. Nu venter fangerne på, at en militærkommission skal tage deres sager op, så de enten


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.