Af Lene Torp Carlsen
Foto: Amnesty
Familien er nu tilbage i Kosovo, hvor lægerne ikke er i stand til at operere Eltons alvorlige misdannelse
forældrene informeret om den planlagte behandling. Overlæge Jan Moesgaard skriver derfor til Dansk Røde Kors i Auderød for at anmode om kautionen. I brevet, der er dateret den 18. juni 2010, forklarer han blandt andet, at der vil blive tale om to store operationer samt ambulant opfølgning i mindst et år. Prisen vil formentlig ligge omkring 200.000 kroner. Og så går sagen i hårdknude. Den 30. juni indsender Røde Kors i Auderød sin kautionsansøgning til Udlændingeservice, der oplyser, at der kan være lang sagsbehandlingstid på grund af ”temmelig store bunker”. Dagen efter får familien afslag på deres asylansøgning. En sygeplejerske i Auderød gør dem opmærksom på, at Eltons behandling vil tage lang tid, og at den ikke kan sættes i værk, hvis de bliver udsendt. De får også at vide, at det er tvivlsomt, om pengene overhovedet bliver bevilget under de aktuelle omstændigheder. Afslag fra Udlændingeservice Den nye udvikling får Elvane og Egzon til at henvende sig til organisationen Asylret, der arbejder for papirløse migranters rettigheder. Her bliver Johanna Haas koblet på sagen, og hun råder dem i første omgang til at søge om humanitær opholdstilladelse. Derefter prøver hun at opklare, hvordan det står til med spørgsmålet om Eltons operation. Hun ringer til Rigshospitalet for at bede lægerne om at fremsende supplerende oplysninger om operationens vigtighed til ministeriet.
Men overlæge Jan Moesgaard ønsker ikke at udtale sig yderligere, med mindre han får en officiel henvendelse fra ministeriet eller anden offentlig instans. Et par dage senere modtager overlægen endnu en henvendelse i sagen. Denne gang ringer en ansat i Udlændingeservice for at få bekræftet, at der er tale om to operationer, og at der er ambulant opfølgning. Samtidig vil hun gerne forsikre sig om, at der endnu ikke er fastlagt en dato for operationen. Det bekræfter hospitalet. Ugen efter meddeler Udlændingeservice afslag på kaution for operationerne. Det sker med henvisning til, at der er tale om et længerevarende behandlingsforløb sammenholdt med, at familien forventes udsendt indenfor kort tid. Desuden bliver der lagt vægt på, at der ikke er fastlagt nogen datoer for operationerne. Johanna Haas fra Asylret, der fører sagen for Elton og hans familie, er rystet over fremgangsmåden: ”Det er simpelthen utilstedeligt. De ringer til lægen og spørger, om det er rigtigt, at der er tale om to operationer – som om de kunne få den, hvis der kun var tale om én, men fordi det er så krævende, så nej. Man bør se det ud fra barnets behov i stedet for at anlægge, hvad der forekommer som et regnearksperspektiv”, siger hun og fortsætter: ”Det er jo også absurd, at de bruger den ikke-fastsatte dato som argument. Så går alt jo i baglås, fordi de to ting helt tydeligt forudsætter hinanden. Jeg mener, at der må være tale om en procedurefejl”, siger hun.
Nødvendig og uopsættelig Efter udlændingeloven får asylansøgere eller udlændinge med ulovligt ophold i Danmark dækket udgifterne til nødvendig sundhedsbehandling. Regelsættet er ganske specifikt og fastslår, at der skal være tale om ”nødvendig og uopsættelig” behandling. ”Mindreårige asylansøgere kan efter reglerne tilbydes sundhedsbehandlinger, der er nødvendige og uopsættelige. I denne sag havde behandlingen ikke den helbredsmæssigt uopsættelige karakter, der er påkrævet, for at vi kan give en tilladelse. Dette fremgår af lægens erklæring i sagen. Det fremgår tillige af, at en operation ikke var planlagt”, siger kontorchef Pernille Brinch Nissen fra Udlændingeservice og fortsætter: ”Endelig har det været et element i sagen, at drengen allerede var blevet opereret på et hospital i hjemlandet og stod foran umiddelbar hjemsendelse af politiet”. Hun understreger, at denne sag ikke er repræsentativ for sager om asylbørns sundhedsbehandlinger. Og spørgsmålet er, om tolkningen af Eltons tilstand er i overensstemmelse med virkeligheden. Der er for eksempel ikke taget hensyn til, at den øverste stomi er anlagt forkert, og at der er risiko for konstante urinvejsinfektioner på grund af den nederste stomi, ligesom Udlændingeservice ikke ser ud til at tage stilling til barnets manglende trivsel med smerter og feber. At der er risiko for følgesygdomme understøttes af et brev, som overlæge Jan Moesgaard fra Rigshospitalet skrev den 9. november 2010: ”Hvis han ikke tilses af speciallæger, er der risiko for, at hans stomier bliver for snævre. Desuden er der konstant risiko for urinvejsinfektion på grund af, at den nederste stomi har forbindelse til urinvejene”, skriver han blandt andet. Kort før jul forlod Elvane, Egzon og Elton asylcenteret i Auderød og rejste tilbage til Kosovo. De befinder sig nu i Mitrovica, hvor de bor hos Elvanes far i den serbiske del af byen. Ansøgningen om humanitær opholdstilladelse er ikke færdigbehandlet, og familien overvejer at vende tilbage til Danmark for at få den genoptaget – for forholdene er håbløse, forklarer Elvane over telefonen fra Mitrovica: ”Situationen er katastrofal. Elton har fået blærebetændelse, han har feber og ondt og græder hele tiden. Vi kan ikke få stomiposer og er nødt til at bruge bomuldsstykker i stedet for. Så der er ved at gå betændelse i huden igen. Vi aner ikke, hvad vi skal gøre og håber, at vi kan få sagen genoptaget, så vores søn kan få en chance for at blive rask”, siger hun. a mn e s t y I 3 5