Dialoghåndbogen

For at understøtte denne udviklingsproces er det gavnligt at have en hjælper i form af en mere trænet facilitator, som man kan dele sine erfaringer og reflektere sammen med. Specielt som mindre erfaren har man brug for en hjælpende hånd.

Evalueringen efter hver workshop er et redskab til udviklingen af en selv i facilitatorrollen. Risikoen, når man spørger deltagerne direkte om, hvad de synes, er altid at få et kritisk svar. Ikke alle kan levere en konstruktiv kritik, og en hård kritik kan være svær at rumme. Alligevel bør man i situationen prøve at lytte uden at gå i forsvar. Det er også en dialogens kunst at tage imod en evaluering. Og der er næsten altid noget af det, man kan bruge. Led efter budskabet under de – måske – skarpe udsagn. Tag det, du kan, til dig og lad resten være. Er der noget, som bliver hængende i form af en såret eller ubehagelig følelse, så del det og reflektér med en samarbejdspartner eller vejleder. Du er i en læringsproces og husk, at også din egen læring kommer af forstyrrelser!

Læs mere i kapitel 3 om forstyrrelser, der skaber udvikling og læring.

Pas på dig selv I rollen som facilitator skal man være opmærksom på, hvor meget og hvordan man bringer sig selv i spil. Det skal være et bevidst valg.

Med den rigtige timing kan det personlige og ærlige indspark gavne processen. Men det kan også pludselig føles mere sårbart, end man troede, at fortælle noget mere personligt. Og det er ikke nødvendigvis til gavn for hverken processen eller dig selv.

Der er en hårfin grænse mellem at være personlig og privat. Hvor den skal trækkes, må man selv mærke efter, både i forhold til én selv og den aktuelle deltagergruppe. Det personlige er at tage udgangspunkt i ens egen erfaring for at illustrere en pointe. Det private er at udlevere sig selv på en måde, som retter fokus mod en selv som privatperson.

Et pejlemærke er, at det skal give mening for deltagerne, når facilitator fortæller om sig selv, f.eks. fordi kontakten bliver mere nærvæ93