Kirkeblad februar maj 2015

Page 1

Amagerbrokirkerne

februar - maj 2015 | Sundby Kirke | Nathanaels Kirke

KirkeBio - Tre i én - Retræte - Koncerter Natkirke - Påske - Ulvetime - Studiekredse Fælles gudstjeneste med menighedsmøde

Fælles gudstjeneste for Sundby og Nathanaels sogne i Nathanaels kirke d. 31 maj. kl. 10, prædikant Leo Kamstrup-Olesen. Efter gudstjenesten er der menighedsmøde, hvor du er velkommen til at møde op og høre om og få indflydelse på menighedernes fremtid.

Tre i én Gudstjeneste, spisning og event Første onsdag i måneden er der på skift i Sundby og Nathanaels Kirker Tre i én-arrangement. Bestem selv om du vil deltage i alle tre dele:

18.00 Gudstjeneste. 19.00 Spisning til 25 kr. 20.00 Foredrag, sangaften eller koncert 4. februar i Sundby Kirke: Efter Gudstjeneste og spisning er der koncert. Koncertens tema er historien og salmens tur ind og ud af kirken fra reformations til i dag 4. marts i Nathanaels Kirke: Gospelkoret Conquerors medvirker til Tre i Én, både til gudstjenesten og til sangaftenen efter spisningen. 1. april i Sundby Kirke: Musikalsk foredrag med Lisbeth Smedegaard Andersen, der med udgangspunkt i egne salmer vil fortælle om at skrive salmer i dag og redegøre for tanker bag det billedsprog, en ændret omverden må kalde på.


Kirken som krop ”I er Kristi legeme og hver især hans lemmer” (1.Kor.12,27). Menneskeheden konstruerer og organiserer; men er snart ved grænserne for sine muligheder. Det kniber for os i samlivet mellem os mennesker. Den menneskelige ånd, som på det tekniske felt er nået langt i udforskningen af atomerne og verdensrummet, - har ikke magtet at løse problemerne, som angår samliv og menneskeligt fællesskab. Tværtimod har udviklingen ført til, at mennesker bliver isolerede og ensomme. Modsætningerne bliver dybere, hadet større og truslen om gensidig tilintetgørelse er mere reel end nogensinde før. Ind i denne tid står og virker kirken som et instrument for Guds fred og hellige ånd. Måske tænker du, at kirke - det er da bygningen der henne på Amagerbrogade og Holmbladsgade? Dette specielle hus, bygget af mursten. Men denne opfattelse er alt for snæver. For kikker vi nøje efter i Ny Testamente, finder vi ud af, at ordet ´kirke´ aldrig betyder en bygning eller en institution, men derimod en forsamling af mennesker, der har bekendelsen: ”Jesus Kristus er Herre!” som centrum. Kirke betyder et fællesskab af mennesker, der bekender sig til Jesus Kristus. Det er et åndeligt samfund, hvor vi lever af Guds ord og Guds nåde. Alle lever vi af Guds nåde. Dét at leve i syndernes forladelse, at tilgive hinanden og selv få tilgivelse, bliver til stærke kærlighedsbånd, der binder sammen. Dér, hvor Guds hellige ånd kommer til, skabes der medfølelse og barmhjertighed. Der bliver plads til forskellighed og anerkendelse af mangfoldigheden i fællesskabet. I Ny Testamente skriver apostlen Paulus om det kristne fællesskab og han tegner billedet af kroppen (Rom.12,5-8). Kristus er hovedet, og vi er lemmer: arme, ben, øjne, ører o.s.v. Da vi alle er nødvendige som enkeltpersoner i fællesskabet, kan vi ikke skubbe hinanden til side. Eller som Paulus siger det: ”Øjet kan ikke sige til hånden: Jeg har ikke brug for dig, eller hovedet til fødderne: Jeg har ikke brug for jer. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig. I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.” (1.Kor.12). I det kristne fællesskab, som kirken er, bidrager vi alle. Vi spiller alle en rolle i dét at dele Guds fred og glæde og har dermed også et ansvar. Ingen kan undværes. Anders Frostenson har i sin salme (DDS 335) udtrykt det således: ”Flammerne er mange, lyset er ét, lyset – Jesus Kristus, flammerne er mange, lyset er ét, vi er ét i ham! Grenene er mange, træet er ét, - træet – Jesus Kristus, grenene er mange, træet er ét, vi er ét i ham! Gaverne er mange, Ånden er én, én i Jesus Kristus, gaverne er mange, Ånden er én, vi er ét i ham! Kaldene er mange, Herren er én, Herren Jesus Kristus, kaldene er mange, Herren er én, vi er ét i ham! Lemmerne er mange, kroppen er én, Jesu Kristi kirke, lemmerne er mange, kroppen er én, vi er ét i ham!” Ellen Margrethe Gylling. Sogne- og indvandrerpræst

Ansvarshavende reaktør: Mia Andersen, Miaan@km.dk Redaktionsudvalg Michael K. Nissen, Rikke Weissfeld


DET SKER I DIN KIRKE Brev fra Gabrielius i Litauen Nathanaels og Sundby Kirker samler hver søndag ind til Gabrielius i Litauen. Gabrielius er et socialt projekt for hjemløse og misbrugere, som den litauiske lutherske kirke står for. Vi har modtaget nedenstående hilsen fra kirkens præst: Vi er meget taknemmelige for jeres støtte. Det hjælper os virkelig meget, og vi kan gøre meget mere med jeres bidrag. For pengene kan vi finansiere et arbejdssted for vores socialrådgiver, og vi har repareret vores minibus, bl.a. med nye dæk. Vi har også købt en mikroovn til vores køkken. Der er p.t. 18 beboere hos os, de er i slutningen af 30’erne og de fleste er alkoholikere. Sidste måned udskrev vi to beboere efter at de har færdiggjort deres program. Den ene har i dag arbejde med service for personbiler, og den anden søger arbejde i Klaipeda.

Også for kirkelivet går det godt. Venlig hilsen til jer alle og tak af hjertet! Pastor Valdas, Gabrielius

Indsamling til menighedsplejerne Hver gang vi har gudstjeneste samler vi ind til den lokale menighedspleje. Pengene går til kirkens sociale arbejde, det man med et teologisk udtryk kalder for diakoni. I Sundby og Nathanaels sogne er der stor brug for pengene. Nogle af dem går til arrangerede ture for menigheden, f.eks. til en fælles tur på Bakken eller til kulturelle ture rundt omkring. Men de fleste af pengene går til at hjælpe mennesker i sognet, der har brug for det. Der er mange familier eller enlige, der har brug for en økonomisk håndsrækning i dagligdagen, eller til højtider som jul eller konfirmation. Det er en vigtig håndsrækning, kirken kan give dem, fordi menigheden yder et frivilligt bidrag hver søndag. Hvis du ønsker at give et bidrag: Sundby Sogn: Reg. 0724 konto 571 239 eller med MobilePay 29260970. Husk at skrive ”Menighedsplejen” Nathanaels Sogn: Reg. 6512 konto: 3053164217

Folkekirkens Feriehjælp Gennem de senere år har Samvirkende Menighedsplejer kørt projektet ”Folkekirkens Feriehjælp.” Menighedsplejen ved Nathanaels Kirke har deltaget i projektet, der giver familier i en økonomisk presset situation mulighed for at komme på ferie. Også i år håber vi at kunne sende et antal familier af sted på en uges ferie. Hold øje med kirkernes hjemmesider og Facebook, hvor der vil blive bragt nyt om projektet.

Tre i en - musikalsk foredrag Lisbeth Smedegaard Andersen holder er musikalsk foredrag, der med udgangspunkt i egne salmer vil fortælle om at skrive salmer i dag og redegøre for tanker bag det billedsprog, en ændret omverden må kalde på. 1. april i Sundby kirke kl. 20


DET SKER I DIN KIRKE KirkeCafé i Nathanaels Kig indenfor til en kop kaffe eller te og en hyggelig snak i sognegården kl. 10.00–12.00 fredagene den 20. februar, 13. marts, 17. april og 29 maj.

Åben Kirke i Sundby Hver tirsdag kl. 15–17 Kom forbi til en stille stund i kirkens rum.

Morgensang i Sundby NYT TILTAG! Hver torsdag kl.10.30 vil der fra nu af være MORGENSANG i Sundby kirke. Vi synger et par salmer og får et lille ord med på vejen. Bagefter er der kaffe eller te på kanden, hvis man er tørstig. Vel mødt!

KirkeBio i Nathanaels Sognegård Fire tirsdage kl. 19.00 Vinter- og forårsprogrammet byder på film fra Frankrig, Danmark, Japan og Kina. Deltagelse koster 25 kr. som inkluderer kaffe, the og lidt at spise, efter filmen er vist. Alle over 15 år er velkomne. 10. februar – Kilimanjaros sne (Frankrig 2011) 10. marts – Erindring om mine bedrøvelige ludere (Danmark 2011) 21. april – Rashomon (Japan 1950) 19. maj – Små, røde blomster (Kina 2007) Læs mere i folderen, der kan fås i sognegården, eller skriv en e-mail til kirkens organist, Flemming Friis, og få sendt information om filmene.

Tirsdagsmøde den 14. april kl. 14.30: Ole Meldgaard, Kofoeds Skole, kommer, og han vil fortælle om skolens arbejde i ind- og udland. Han har arbejdet for skolen siden 1986, deltaget i skolens sociale arbejde på mange niveauer og medvirket ved oprettelse af skoler i en række østeuropæiske lande Tirsdagsmøde den 12. maj kl. 14.30: Leo KamstrupOlesen vil læse op af egne historier.

Torsdagsmøder i Nathanaels 12. februar: Anne Hedeager Krag. ” Silke og Silkevejen” 12. marts: Jens Lind Andersen. ” Tænk, hvis du var Abraham” 23. april: Ole Meldgård. ” Kofoeds skole” 21. maj: Morten Kaare. ” En provinsby i Romerriget” Møderne starter kl. 15:00 og slutter kl. 17:00 Alle er hjertelig velkomne. Kaffen koster en tier.

Natkirken i Sundby Mød Gud i mørket og stilheden! Det er Natkirkens formål at skabe rammerne for sådan et møde. Derfor er der stille i kirken bortset fra dæmpet musik og levende lys. Stilheden bliver brudt en gang i timen: 21.00 prædiken og oplæsning af bønner; 22.00 altergang og oplæsning af bønner; 23.00 skriftemål og oplæsning af bønner. Indslagene varer højst 10 minutter, mørket og stilheden er det vigtigste. Vi slutter 23.45 med velsignelsen. Natkirken holder åbnet den 2. og 4. fredag i måneden kl. 20-24.

Seniorkoret i Nathanaels Koret øver hver torsdag fra kl 10.00 til kl. 11.45 i sognegården. Nye medlemmer er meget velkomne. Især mangler vi herrestemmer. Men alle, der har lyst til at synge sammen med andre, kan bare møde op. Vi glæder os til at se dig!

Tirsdagsmøder i Sundby Tirsdagsmøde den 10. februar kl. 14.30: Provst Karsten Woll kommer og fortæller om ”Russerne på Bornholm - hvorfor kom de? Hvorfor blev de? Hvorfor rejste de?” Med udgangspunkt i prof. Bent Jensens bog fortæller Karsten Woll om den spegede problematik, der førte til Bornholms befrielse - og besættelse. Tirsdagsmøde den 10. marts kl. 14.30: Sognemedhjælper Harald M. Stoltenberg var på Nordisk Diakonikonference i Island sidste år, og vil denne tirsdag fortælle og vise billeder fra Island.

Ulvetime i Sundby – det´ for børn! Vi mødes til Ulvetimen den sidste onsdag i måneden. Vi begynder kl. 17.00 med en kort gudstjeneste i kirken, og bagefter er der fællesspisning. Det er gratis, kræver ingen tilmelding og vi glæder os til at se jer!

FDF

Mødes hver onsdag i Nathanaels 5-8 årige kl. 16.30–18.00 9-18 årige 18.30–20.00www.FDF.dk/Amagerbro


Studiekreds om Dostojevskij i Nathanaels sognegård Efter ”Raskolnikov” og ”Kældermennesket” vil vi gå videre til ”Brødrene Karamassov”. Det er ganske vist en stor bog og mundfuld. Dostojevskij havde i lang tid haft planer om at skrive en bog om Guds eksistens, og resultatet blev denne her. Læs den gerne, men ellers vil vi samle os om nogle hovedpunkter, som jeg vil gennemgå med efterfølgende samtale: Torsdag den 19. februar, kl. 19 – 21: ”Det religiøse liv, hvordan er det”? Historien om munken Sosima. Torsdag den 26. marts, kl. 19 – 21: Spørgsmålet om Guds eksistens: historien om Storinkvisitoren og samtalen mellem Ivan og Alosja. Torsdag den 23. april, kl. 19 – 21: Emnet bestemmes af gruppen og mig, ud fra de foregående to aftener. Rejse til Sct. Petersborg: Studiekredsen tilbydes en rejse den 23 – 29. juni. Der er stadig ledige pladser. Få program og mere at vide hos helgamc42@hotmail. com tlf. 2130 5206. Helga Møller Christiansen

Forårsretræte i Nathanaels Vi vil denne gang prøve en aftenretræte: torsdag den 28. maj, kl. 16,30 – 22,00. Pinsen puster nyt liv i troen, og Helligånden fornyer os og sætter ord på vores tro. Retræteledere Helga Møller Christiansen og Betina Bolvig lægger op til meditation, stilhed og fordybelse i pinsens tegn. Tilmelding til helgamc42@hotmail.com, tlf. 21305206.

Babysalmesang i Sundby og Nathanaels kirker Tilbud for de små i Sundby Kirke: Babysalmesang for 2–6 måneder fredage 13.30–14.15 Babysalmesang for 7–12 måneder fredage 14.50–15.35 Børnerytmik for 1½-3 år fredage 16 -16.45 Start d. 16. januar 10 gange og 10. april 8 gange. 10 gange 300 kr og 8 gange 240 kr. Det er stadigt muligt at komme på januarholdene.

Tilmelding: sundby.amagerbrosogn@km.dk Tilbud for de små i Nathanaels Kirke: Babysalmesang for de 0–1-årige tirsdage kl. 15–15.45. Rytmik for de 1–3-årige tirsdage kl.16-16.45. Rytmik for de 3–5-årige tirsdage kl.17–17.45. Undervisningsforløbet er på 10 uger og koster 300 kr. Nye hold 14. april. Tilmelding på mail@kathrinthelen.dk

Diakoniens Dag i Nathanaels Søndag den 1. februar markerer vi Diakoniens Dag. Efter gudstjenesten kl. 10.00 er der frokost og efterfølgende foredrag ved generalsekretær for Samvirkende Menighedsplejer Kirsten R. Laursen. Hun vil holde et foredrag med overskriften: ”Fattigdom i dagens Danmark og kirkernes mulighed for at hjælpe.” Alle er hjerteligt velkomne.

Hvad står der i Trosbekendelsen? Trosbekendelsen siger i kort form, hvad kristne tror og bekender. Hver søndag fremsiges den ved gudstjenesten, og den bruges ved dåb i kirken. Men hvad siges der egentlig i Trosbekendelsen om den treenige Gud? Hvad betyder det at forsage Djævelen? Hvorfor står Pontius Pilatus i Trosbekendelsen? Hvad er de helliges samfund? Og kødets opstandelse og det evige liv? Der er nok af spørgsmål, som kan stilles til bekendelsens ordlyd. Til februar bliver der ved Nathanaels Kirke oprettet en studiekreds, som gennemgår Trosbekendelsen ord for ord. Deltagerne kommer dybere ned i betydningen af de enkelte led, sådan som bekendelsen er blevet fortolket og forstået gennem kirkens lange historie. Hensigten med studiekredsen er at åbne teksten for betydning, så den ikke kun bliver en remse og at perspektivere bekendelsens ordlyd. Efter et oplæg bliver der mulighed for at samtale om Trosbekendelsen. Målgruppen er kirkegængere såvel som kirkefremmede. Studiekredsen begynder den 17. februar og forløber over syv aftener hver anden tirsdag kl. 19.00 – 21.30 i Sognegården, Holmbladsgade 19. Sidste aften er tirsdag den 12. maj. Underviserne er præster med tilknytning til Nathanaels Kirke. Tilmelding til kordegnen Tlf.: 4241 5583 e-mail: nathanaels.sogn@km.dk


VINTER - PÅSKE - FORÅR Kyndelmisseandagt Kyndelmisseandagt i Nathanaels Kirke onsdag den 4. februar kl 16.30 Det er Amagerbrokirkernes Børnekor, der inviterer til en lille musikalsk stund i anledning af midvinter. Børnekoret har i dagens anledning inviteret Sankt Cæcilia Børnekor og Juniorkor på besøg, så der bliver rigtig mange sangere i kirken. Korene vil synge musik om kulde og sne, men også om lysets komme og om håbet. Musikken skal illustrere de tilhørende bibeltekster, som læses af sognepræst Michael Krogstrup Nissen. Korene dirigeres af Susanne Hartmann Stæger, solist er Marie Westergaard og ved orgel og klaver sidder Flemming Friis.

Samtidig er asken et tegn på påsken, idet asken viser hen til sagnet om fugl Fønix, som opstår af sin egen aske. Velkommen til askeonsdagsgudstjeneste. Michael Krogstrup Nissen og Ellen M. Gylling

Skærtorsdag i Nathanaels Kirke 2. april kl. 18 Skærtorsdag aften spiste Jesus med de tolv disciple. Det var hans sidste måltid, hvor han indstiftede nadveren. Som en del af kirkens påskefejring holder vi måltidsgudstjeneste i Nathanaels Kirke Skærtorsdag aften. Tilmelding til kordegnekontoret senest 30. marts. Pris: 75 kr.

Askeonsdag Aftengudstjeneste i Nathanaels Kirke 18. februar kl. 19 Man mener, at traditionen med at fejre askeonsdag stammer fra det første århundrede efter Kristus. Den ældste kildeomtale går tilbage til år 960. Askeonsdag falder onsdag efter fastelavnssøndag og indleder den kristne fastetid. I de 40 dage som fastetiden varer (søndage tæller ikke med), fra askeonsdag til påskedag, opfordres vi til særligt at bede, gøre godt og faste. Ved gudstjenesten askeonsdag i Nathanaels kirke vil menigheden få tegnet et kors på panden med asken eller få strøet aske i håret. Asken stammer fra de palmegrene, der pyntede kirken sidste år til palmesøndag. Palmegrenene er både tegn på liv og overskud; men også på at livet kan være udbrændt og forkullet. Askeonsdag må de tanker have lov til at være der; grimme og trøstesløse som aske. De må komme frem i lyset og lægges hen til Gud. Asken symboliserer også vores forgængelighed som mennesker og kalder på selvransagelse, omvendelse og faste fra det materielle liv.

Langfredag i ord og tone 3. april kl. 15 Sognepræst Rikke Weissfeld læser op af passionsberetningen. Sundby kirkes organist Simon Jansfort og kirkens kor står for musikken. Desuden medvirker konservatoriestuderende Morten Mandel på kontrabas og violinist Inger Høj, der bl.a. har spillet med DR symfoniorkester.

Gadegudstjeneste Påskelørdag 4. april kl. 12 Hvert år på påskelørdag arrangerer Mødested Amager og Sundby kirke en gadegudstjeneste på kirkepladsen foran Sundby kirke. Gospelkoret Conquerors har i flere år medvirket med energisk gospelmusik. Folk på gaden og ved busstoppestedet på den travle Amagerbrogade bliver optaget af de smukke melodier og får en lille pause, inden de skynder sig videre. Nadverbordet i det åbne minder os om at Jesus, livets brød, er tæt på os alle der hvor vi er.


VINTER - PÅSKE - FORÅR 4. april kl. 12 på kirkepladsen

Fra sidste års gadegustjeneste

Påskeløber i de to kirker. Både i Nathanaels og Sundby kirker vil vore påskeløbere ligge fremme i løbet af påsken. Løberen viser et udsnit af påskebegivenhederne. Billedet nedenfor er udsnittet ”opstandelsen”.

Ulvetime med æselbesøg

Onsdag d.29. april får vi i Ulvetimen igen besøg af æslerne Joan og Jens! Samtidig kommer spirekoret også og synger, så det bliver en festlig gudstjeneste, der starter kl. 17 som vi plejer. Bagefter spiser vi sammen på plænen og alle kan få en æseltur.

Årsmødeindkaldelse for menighedsplejen ved Sundby Kirke Sundby sogns menighedspleje er en selvstændig institution indenfor det frivillige, folkekirkelige menighedsarbejde, som udføres fra Sundby kirke. Der indkaldes hermed til årsmøde i menighedsplejen onsdag den 18. marts kl. 18 i Sundby sogns menighedshus, Oliebladsgade 2. Der gøres opmærksom på, at forslag til årsmødet, herunder også forslag til bestyrelseskandidater, skal være formanden i hænde senest tirsdag den 3. marts. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3. Regnskab for menighedsplejen for 2014. 4. Regnskab for Sundby sogns menighedsplejes fond for 2014 5. Indkomne forslag. 6. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. 7. Valg af revisor og revisorsuppleant. 8. Valg af to medlemmer for 2 år til bestyrelsen for fonden samt valg af revisor. 9. Eventuelt. Årsmødet er offentligt. Ethvert folkekirkemedlem i sognet samt sognebåndsløsere er valgbare og har valgret. Menighedsplejens og fondens vedtægter udleveres på begæring ved henvendelse til formanden. Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne Leo Kamstrup-Olesen, formand

Årsmøde i menighedsplejen ved Nathanaels Kirke Menighedsplejen ved Nathanaels Kirke holder årsmøde søndag den 10. maj 2015 kl. 11.30 i sognegården, Holmbladsgade 19, 2300 København S. Inden selve årsmødet opfordres alle til at deltage i søndagens højmesse kl. 10.00 og efterfølgende frokost i sognegården. Forslag til årsmødet, herunder forslag til bestyrelseskandidater, skal være formand Michael Krogstrup Nissen i hænde senest fredag den 24. april. Tlf.: 5117 4727. Mail: mkni@km.dk Alle er velkomne. Mødets dagsorden er i henhold til vedtægterne, der udleveres ved henvendelse til kirkekontoret i åbningstiden. Mødets dagsorden bekendtgøres også ved opslag. Ved årsmødet afholdes valg til menighedsplejens bestyrelse. Ethvert folkekirkemedlem i sognet samt sognebåndsløsere er valgbare og har valgret.


KONCERTER I NATHANAELS KIRKE Søndag 15. februar, 16.00 – Saxofon og orgel

Lørdag 4. april, 15.00 – Passionsmusik

Saxofonisten Stefan Baur spiller værker af bl.a. Bach, Händel, Rachmaninov og Flemming Friis, der selv sidder ved orglet og bl.a. opfører en version for orgel af Vivaldis ’Vinteren’ fra ’De fire årstider’.

Nathanaels Kirkes Kantori og organist Flemming Friis synger og spiller musik til den stille uge af bl.a. J. S. Bach, Christopher Tye og Rued Langgaard. Solist er sopran Lara Bisserier. Sognepræst Michael Krogstrup Nissen medvirker som liturg. Amagerbrokirkernes Spire- og Børnekor synger sammen og hver for sig. Korleder er Susanne Hartmann Stæger og ved klaveret sidder Fl. Friis. Lara Bissirier

Stefan Baur

Søndag 15. marts, 16.00 – Basun og orgel Jesper Juul Sørensen var i del år solobasunist i DR Symfoniorkesteret, men blev for nogle år siden udnævnt til professor ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Sammen med Flemming Friis opføres værker af kendte og ukendte komponister fra barokken, romantikken og det 20. århundrede. Komponisterne er bl.a. Melchior Franck, C. M. von Weber, Carl Nielsen og Leif Thybo. Også ved denne koncert er der musik fra Vivaldis ’De fire årstider’, denne gang ’Foråret’.

Orgelet i Nathanaels Kirke

Onsdag 6. maj, 20.00 – Simon Duus synger Fra 2005 – 2011 sang Simon Duus i Nathanaels Kirkes kor. Nu vender han for en aften tilbage og opfører værker af bl.a. Bach, Haydn og Mozart. Flemming Friis akkompagnerer.

Simon Duus. Fotograf: Christian Juul Søes Jesper Juul Sørensen

Fri adgang til alle koncerter


KONCERTER I SUNDBY KIRKE Onsdag d. 4. februar kl. 20 Historien om salmemelodierne efter Luther - Renaissance-/barokkoncert Kom og hør en musikalsk fortælling om hvordan salmerne efter reformationen fik deres melodier. Hvor kom melodierne fra og hvordan udviklede de sig? Musikken spilles på cembalo, orgel, gambe, og forskellige blokfløjter. Ingrid Garnæs: Fløjter og gambe - Simon Jansfort: Cembalo, orgel og fløjter.

Det danske Pigekor

Torsdag d. 14. maj kl. 20 Anna Kiuttu Anna Kiuttu flyttede til København fra Finland, da hun blev færdig med sine studier på Sibelius Academy of Music i Helsinki. Nu er hun freelance sanger, sanglærer og vocalcoach, samt altsanger i Nathanaels Kirke. Denne aften er det dog ikke den samme musik som man hører om søndagen. Koncerten byder på standards, spirituals, popsange og andet. Anna akkompagneres af Simon Jansfort med band.

Simon Jansfort og Ingrid Garnæs

Sundby Vokalfestival Sundby kirke deltager i Sundby Vokalfestival med fire koncerter:

Lørdag d. 25. april kl. 15 A-Town Gospel Når A-Town Gospel holder koncert er det ikke bare som en hvilken som helst gospelkoncert. Koret er på et meget højt amatørniveau og lyder fantastisk, både i de hurtige energiske numre, såvel som de smukke stilfærdige ballader. Koret ledes af Simon Jansfort.

Lørdag d. 9. maj kl. 20 Det Danske Pigekor Denne lørdag får Sundby Kirke besøg af pigekoret fra Gentofte og Jægersborg kirker. Koret ledes af Pia Boysen og akkompagneres i dagens anledning af Simon Jansfort. Glæd jer til en aften hvor det dygtige kor fylder kirken med skøn musik, lige fra salmer og sange til klassiske kendinger og bossa nova.

Lørdag d. 16. maj kl. 20 Linda Bergström & Simon Jansfort Sundby Kirkes organist Simon Jansfort og kirkens altsanger Linda Bergström har begge rødder i jazz- og samtidsmusik i henholdsvis Danmark og Sverige. Denne koncert er kulminationen af et samarbejde, hvor de to har mødtes og komponeret helt ny musik i Sundby Kirkes smukke kirkerum. Musikken er skrevet i kirken og uropføres til denne koncert. Musikken vil spænde over mange genrer og udnytte rummets akustik med udgangspunkt i Lindas stemme og Simons klaverspil, soloer og swingende, iørefaldende jazz. Oplev nye fortolkninger af amerikanske og danske evergreens. Bliv mindet om charmerende jazzklubber i New York og legender som Ella Fitzgerald, Charlie Parker og The Count Basie Orchestra.


SUNDBY KIRKE FEBRUAR Søndag den 1. februar (Septuagesima) 10.00: Rikke Weissfeld

Onsdag den 4. februar

18.00: ”Tre i en” gudstjeneste Rikke Weissfeld

Søndag den 8. februar (Seksagesima)

10.00: Jens Lind Andersen

Lørdag den 14. februar 11.30: Dåbsgudstjeneste Leo Kamstrup-Olesen

Søndag den 15. februar (Fastelavn) 10.00: Leo Kamstrup-Olesen

Søndag den 22. februar (1. søndag i fasten) 10.00: Rikke Weissfeld

Lørdag den 28. februar 11.30: Dåbsgudstjeneste Susanne Ivalo Rasmussen

MARTS

Søndag den 29. marts

(Palmesøndag) 10.00: Leo Kamstrup-Olesen

APRIL Onsdag den 1. april

18.00: ”Tre i en” gudstjeneste Rikke Weissfeld

Torsdag den 2. april

(Skærtorsdag) 10.00: Susanne Ivalo Rasmussen (fælles for Sundby og Nathanaels sogne)

Fredag den 3. april (Langfredag) 15.00: ’Langfredag i ord og toner’, liturgisk gudstjeneste. Rikke Weissfeld (fælles for Sundby og Nathanaels sogne)

Lørdag den 4. april (Påskelørdag) 12.00: Gadegudstjeneste på Sundby kirkeplads Ellen Gylling og Jens Lind Andersen

Søndag den 5. april

(2. søndag i fasten) 10.00: Susanne Ivalo Rasmussen

(Påskedag) 10.00: Rikke Weissfeld (med morgenbord fra kl. 9 i menighedshuset)

Søndag den 8. marts

Mandag den 6. april

Søndag den 1. marts

(3. søndag i fasten) 10.00: Leo Kamstrup-Olesen

Lørdag den 14. marts

(Anden påskedag) 18.00: Susanne Ivalo Rasmussen (fælles for Sundby og Nathanaels sogne med efterfølgende arrangement i menighedshuset)

Søndag den 15. marts

Lørdag den 11. april

11.30: Dåbsgudstjeneste Rikke Weissfeld

(Midfaste) 10.00: Rikke Weissfeld Amagerbrokirkernes Voksenkor medvirker

11.30: Dåbsgudstjeneste ved Rikke Weissfeld

Søndag den 12. april

Søndag den 22. marts

(1. søndag efter påske) 10.00: Rikke Weissfeld

Lørdag den 28. marts

(2. søndag efter påske) 10.00: Susanne Ivalo Rasmussen

(Mariæ bebudelsedag) 10.00: Rikke Weissfeld

11.30: Dåbsgudstjeneste Leo Kamstrup-Olesen

Søndag den 19. april Lørdag den 25. april

11.30: Dåbsgudstjeneste ved Susanne Ivalo Rasmussen

Søndag den 26. april

(3. søndag efter påske) 10.00: Jens Lind Andersen

MAJ Lørdag den 2. maj 10.00 konfirmation Rikke Weissfeld

Søndag den 3. maj

(4. søndag efter påske) 10.00: Leo Kamstrup-Olesen

Lørdag den 9. maj

11.30: Dåbsgudstjeneste ved Rikke Weissfeld

Søndag den 10. maj (5. søndag efter påske) 10.00: konfirmation Rikke Weissfeld

Torsdag den 14. maj

(Kristi himmelfarts dag) 10.00: Rikke Weissfeld (fælles for Sundby og Nathanaels sogne)

Søndag den 17. maj

(6. søndag efter påske) 10.00: Leo Kamstrup-Olesen

Lørdag den 23. maj

11.30: Dåbsgudstjeneste Leo Kamstrup-Olesen

Søndag den 24. maj

(Pinsedag) 10.00 Leo Kamstrup-Olesen (med morgenbord fra kl. 9 i menighedshuset)

Mandag den 25. maj

(Anden pinsedag) 10.00. Jens Lind Andersen (fælles for Sundby og Nathanaels sogne)


NATHANAELS KIRKE FEBRUAR Søndag den 1. februar (Septuagesima) 10.00: Ole Meldgaard

Søndag den 1. februar 17.00: Mødested Amager International gudstjeneste

Søndag den 8. februar

(Seksagesima) 10.00: Michael Krogstrup Nissen

Søndag den 15. februar

(Fastelavn) 10.00: Susanne Ivalo Rasmussen. Familiegudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning og fastelavnsfest

Onsdag den 17. februar (Askeonsdag) 19,00: Kirkens præster

Søndag den 22. februar (1. søndag i fasten) 10.00: Ellen Gylling

MARTS Søndag den 1. marts

(2. søndag i fasten) 10.00: Michael Krogstrup Nissen og Rikke Weissfeld

Søndag den 1. marts

17.00: Mødested Amager International gudstjeneste

Onsdag den 4. marts

18.00: ”Tre i én” gudstjeneste Michael Krogstrup Nissen

Søndag den 8. marts

(3. søndag i fasten) 10.00: Michael Krogstrup Nissen

Søndag den 15. marts

(Midfaste) 10.00: Leo Kamstrup-Olesen

Søndag den 22. marts (Mariæ bebudelses dag) 10.00: Ellen Gylling

Fredag den 27. marts

10.00: Michael Krogstrup Nissen og Kathrin Thelén Påskegudstjeneste for de mindste

Søndag den 29. marts

(Palmesøndag) 10.00: Michael Krogstrup Nissen

MAJ Fredag den 1. maj

(Bededag) 10.00: Ellen Gylling (fælles for Sundby og Nathanaels sogne)

Søndag den 3. maj APRIL

(4. søndag efter påske) 10.00: Michael Krogstrup Nissen

Torsdag den 2. april

Søndag den 3. maj

(Skærtorsdag) 18.00: Kirkens præster.

17.00: Mødested Amager International gudstjeneste

Prædikant: Michael Krogstrup Nissen. Gudstjeneste med spisning. (fælles for Sundby og Nathanaels sogne). Pris: 75 kr. Tilmelding til kirkekontoret senest 30. marts

Onsdag den 6. maj

Fredag den 3. april

18.00: ”Tre i én” gudstjeneste Michael Krogstrup Nissen

Søndag den 10. maj

(5. søndag efter påske) 10.00: Michael Krogstrup Nissen

(Langfredag) 10.00: Jens Lind Andersen (fælles for Sundby og Nathanaels sogne)

Torsdag den 14. maj

Lørdag den 4. april

Søndag den 17. maj

(Påskelørdag) 12.00: Gadegudstjeneste på Sundby kirkeplads v. Ellen Gylling og Jens Lind Andersen

Lørdag den 4. april

(Påskelørdag) 15.00: Musikgudstjeneste: Passionsmusik påskelørdag

Søndag den 5. april

(Påskedag) 10.00: Kirkens præster. Prædikant: Ellen Gylling

Søndag den 12. april

(1. søndag efter påske) 10.00: Michael Krogstrup Nissen

Søndag den 19. april

(2. søndag efter påske) 10.00: Leo Kamstrup-Olesen

Søndag den 26. april

(3. søndag efter påske) 10.00: Michael Krogstrup Nissen og Rikke Weissfeld

(Kristi himmelfarts dag) 10.00: Michael Krogstrup Nissen, konfirmation (6. søndag efter påske) 10.00: Susanne Ivalo Rasmussen

Søndag den 24. maj

(Pinsedag) 10.00: Kirkens præster Prædikant: Michael Krogstrup Nissen

Mandag den 25. maj

(2. pinsedag) 11.00: Kirkens præster m.fl. Gudstjeneste i det fri på 5-Øren

Søndag den 31. maj

(Trinitatis søndag) 10.00: Leo Kamstrup-Olesen, fælles gudstjeneste for Sundby og Nathanaels med efterfølgende menighedsmøde


PRÆSTER Michael Krogstrup Nissen

Sognepræst (kbf), Jemtelandsgade 7 tlf. 5117 4727, mkni@km.dk træffes tirsdag-fredag 10.00-11.00 på præstekontoret i Nathanaels kirke samt tirsdag 17.30-18.30 på bopælen. Mandag fri.

Leo Kamstrup-Olesen

Provst, Frankrigsgade 1 tlf. 3258 5785, lko@km.dk, træffes tirsdag-fredag 10.00-11.00 torsdag tillige 17.00-18.00

Rikke Weissfeld

sognepræst, tlf. 4017 1541 rmw@km.dk. Træffes man.-tors. 10-11 i Sundby menighedshus. Fredag fri.

Ellen Margrethe Gylling

Sogne- og indvandrerpræst, J.C. Christensens Gade 3, 1. th. tlf. 3940 5004, eg@km.dk, træffes man 11-12 og tirs. 1314. Nathanaels sognegård, onsdag 11-12 i Mødested Amager i Kvarterhuset, tors 17.30-18.30 på bopælen. fredag fri. Mødested Amagers hjemmeside www.modestedamager.dk

Jens Lind Andersen

Sogne- og indvandrerpræst. tlf. 2360 2557, jelb@km.dk. Træffes bedst: i menighedshuset (Sundby): tors-fre 11-12. I Mødested Amager (Kvarterhuset): ons 11-12; samt efter aftale

Susanne Ivalo Rasmussen

Præst, tlf. 2682 0211/3257 5210, sum@km.dk. Træffes efter aftale.

Præsternes distrikter i Sundby Sogn

Området øst for Amagerbrogade betjenes af provst Leo Kamstrup-Olesen. Vest for Amagerbrogade går grænsen midt i Kurlandsgade og Brydes Allé. Området nord for denne grænse betjenes af pastor Rikke Weissfeld og syd for af pastor Jens Lind Andersen. KONTAKT Sundby Kirke, Oliebladsgade 2, 2300 København

Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 19, 2300 København

Kontor og kordegn Mia Andersen tlf. 3259 0902 sundby.sognamagerbro@km.dk

Kontor og kordegn Kirsten Irene Buch tlf. 4241 55 83 nathanaels.sogn@km.dk

Åbent:

Åbent:

tirsdag ....... 9–13 og 15.30–18

mandag....... 9–13,

onsdag ....... 9–13

tirsdag ....... 9–13 og 15.30–18

torsdag ....... 10–13

onsdag ....... 9–13

fredag ....... 9–13

torsdag ....... 10–13

www.sundbykirke.dk og www.facebook.com/sundbykirke

www.nathanaels.dk og www.facebook.com/nathanaelskirke

Kirketjener Pernille Wilby tlf. 4016 0338 pw@km.dk Kirketjener Anette Petersen tlf. 4016 0334 anepe@km.dk

Kirketjener Ulla Bentzen Telefontid tirs-fre 8-10 tlf. 4241 5584. nk.kirketjener@gmail.com

Organist Simon Jansfort. tlf. 2422 0942 organist@jansfort.com. www.jansfort.com

Organist Flemming Friis. composer.friis@sonderport.dk. www.flemmingfriis.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.