Page 63

Altinget: magasin Fødevarer

mationsstrøm, de bombarderes med. Nu bliver folk ofte overvældet af utilstrækkelig og løsrevet information om den seneste diæt, trend eller forskning, der lover hurtige løsninger. Således må det første skridt henimod at forbedre folks forståelse af de modsatrettede budskaber om ernæring og sundhed være at skabe bedre forståelse for selve den videnskabelige proces. For eksempel: Hvor mange mennesker ved, at nyhedsoverskrifter oftest fokuserer på ”relativ risiko” og ikke ”absolut risiko”? Sidste år udgav pressen historier om fund, der antydede, at mennesker, der spiser forarbejdet kød, har 18 procents ”øget risiko” for tarmkræft. Artiklerne blev set af mange, men ville folk have reageret på samme måde, hvis medierne havde fokuseret på den faktiske ”øgede absolut-

te risiko”, der var på blot 1 procent? Den oprindelige risiko for kødspisere var på 5,6 procent, og studiet viste en ny risiko på 6,6 procent. Absolut risiko giver et mere helt billede af risikoen, da det er baseret på sandsynligheden for tilstanden (tarmkræft) under specifikke omstændigheder. Men medierne fokuserede på den ”øgede relative risiko” på 18 procent. Det betyder, at kødspisere havde 18 procents højere risiko for tarmkræft i forhold til en anden gruppe (for eksempel kødspisere over for vegetarer i dette tilfælde). Alligevel skal vi ikke undervurdere vigtigheden af at reducere kødforbruget for vores sundheds og for klimaets skyld. For rigtigt at forstå risiko og dens forhold til sundhed, så har offentligheden brug for kvalitetsformidling, som påvirker deres livsstilsvalg – ikke sensati-

onalistiske overskrifter. I dag står medier, offentlige institutioner og fødevarekædeaktører over for et rekordlavt niveau af offentlig tillid. Samtidig er ”opmærksomhedsræset” blevet skarpere på tværs af medier og sociale medier, hvor folk konstant bliver forbundet og trækker sig på en og samme tid. Den eneste måde at øge forbrugernes viden og tillid er virkelig at involvere sig i dem ved at formidle videnskaben åbent og kreativt. Hvis vi vil leve på til de høje ambitioner fra 2018 World Food Summit i København – og gøre bedre fødevareinformation banebrydende for et sundere liv – er tiden inde til handling nu. Folk kan blive i stand til at leve sundt med korrekt information for hånden, og det er op til os at tilvejebringe den information.

AF SELINA JUUL, STIFTER OG BESTYRELSESFORMAND I S TO P S P I L D A F M A D, O G M E D L E M A F C H A M P I O N S 1 2.3

Efter 10 år i kampen mod madspild er vi kun lige begyndt

FOTO: PRESSEFOTO

S

nart indtager Miljø- og Fødevareministeriets internationale topmøde ”World Food Summit – Better Food for More People” København for tredje år i træk. Emner som bl.a. fødevaresikkerhed og madspild står højt på den internationale dagsorden. Men kan vi nå at indfri EU’s og FN’s målsætning om at halvere global madspild og fødevaretab inden året 2030? I år er det 10 år siden at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad så dagens lys. Fra at være en græsrodsorganisation har bevægelsen formået at skabe en folkebevægelse mod madspild, som er blevet indkorporeret og forankret i hele værdikæden fra jord til bord. De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at danskere husholdninger de seneste seks år reduceret sit madspild med 14.000 tons. Og ifølge Fødevarestyrelsens seneste meningsmåling er hele 85 procent af danskerne blevet gjort bekendt med madspildsproblematikken i løbet af det seneste år. Detailhandlen er også med i kampen mod madspild. I 2017 præsterede Fakta-kæden sit laveste niveau af madspild i 4 år, eller hvad der svarer til mere end 20 millioner kroner. Dansk Supermarked har

fra 2015 til 2016 reduceret sit madspild med 5,2 procent. I Coop er butikkernes madspild i perioden januar til september i 2014 faldt med næsten 10 procent. Og senest har REMA 1000 i samarbejde med Stop Spild Af Mad, Alfred Pedersen & Søn ApS og Gartneriet Østervang Sjælland lanceret salg af krumme agurker, grimme tomater og andre uperfekte andensorterings-grøntsager. Kampen mod madspild er i Danmark i dag ifølge organisationen De Samvirkende Købmænd blevet et konkurrenceparameter hos både detailhandlen, landbruget og industrien.

Kan det måles, kan mindskes I Danmark, selvom vi bestemt ikke er i mål endnu, er vi godt på vej. Men kan vores land inspirere store nationer som USA, Indien og Kina – og alle de mange andre lande, hvor kampen madspild er ikke engang kommet på dagsordenen? Da jeg havde talt på de seneste internationale topmøder ”World Food Summit – Better Food for More People”, stod det klart for mig, at der ligger stadig et stort arbejde foran os. I lande som Indien, hvor ca. 40 procent af frugt og grøntsager er

allerede tabt, inden de når ud til supermarkeder, er der lang vej endnu. Hvis alle verdens lande skal blive enige om at reducere deres madspild og fødevaretab, skal de også blive enige om en standardiseret måling. Europa-Kommissionens platform samt den globale koalition mod madspild, Champions 12.3, som undertegnede begge er medlem af, arbejder benhårdt på at finde frem til fælles standardiserede målinger for madspild og fødevaretab. For hvad kan måles, kan mindskes. Og EU agter at påbegynde målingen af madspild og fødevaretab i alle EU lande allerede fra det kommende år. Men når vi at halvere det globale madspild og fødevaretab inden 2030? Og hvad skal der til, før alle EU's og verdens lande er med på den samme dagsorden? Og kan vores danske ”World Food Summit – Better Food for More People” topmøde være med til at skubbe tingene i den rigtige retning? Een ting står klart: I takt med eskalerende klimaforandringer, voksende befolkningstilvækst og tab af biodiversitet har vi travlt. Rigtigt travlt.

August 2018

63

Altinget: magasin august 2018  
Altinget: magasin august 2018