Altinget: magasin Christiansborg
Peter Kofod: ”Ja, det er rigtigt. Det er faktisk lang tid siden. Men jeg må indrømme, at jeg bilder mig ind, at jeg har en fordel i forhold til jer andre, fordi jeg bor i Jylland. Så arbejder man igennem herovre, og så tager man hjem i to-tre dage, hvor man holder fri, for man er alligevel 250 kilometer væk. Det er ret meget luksus, fordi jeg kan tillade mig, når folk så alligevel ringer i weekenden, at sige, at ’vi må tage den, når jeg er tilbage i København’. Det er et kæmpe plus.” Mette Abildgaard: ”Det er sådan meget kønsspecifikt. Men jeg tror, at der er en udfordring for unge, kvindelige politikere, når man ikke har fået de børn, man skal have, fordi det er bare en periode, hvor man er væk, og man ikke kan passe ens hverv. Det betyder, at når perioden er gået, og regnskabet skal gøres op, har man bare været mindre på end nogle af ens mandlige kollegaer, som har været der i hele perioden.” Jacob Mark: ”Fordelen ved at være ung er, at man, som jeg, ikke har så mange forpligtelser. Jeg kan bruge rigtig meget tid på at tage ud og besøge folk og være på institutionsbesøg og lignende. Nu snakker jeg med en af mine andre unge kollegaer, som har børn, og han har bare ikke lige så meget tid til at komme rundt omkring, som jeg har nu. Jeg bruger det meste af mit liv lige nu på at være i politik.”
Politikerlede Jacob Mark: ”Jeg tænker, at Mette altid plejer at sige noget begavet, når vi når til det her punkt.” Mette Abildgaard: ”Hvad plejer jeg at sige?” Jacob Mark: ”Det ved jeg ikke, nu får jeg præstationsangst. Men Peter var der jo, da vi skulle behandle det i folketingssalen. Så Peter er i virkeligheden ekspert på det her punkt.” Peter Kofod: ”Mette fandt en bog, som var meget gammel, og læste op, at allerede for mange år siden havde der været mistillid til det politiske system. Så kan man diskutere, er det blevet forstærket? Ja, helt klart. Tager befolkningen så altid fejl? Nej. Det er ikke nødvendigvis altid forkert at være kritisk indstillet over for systemet.”
Mette Abildgaard: ”Jeg tror, at politikerleden altid har været der. Og den bog, som jeg læste op fra, var vist fra 1963. Men der ses også en udvikling, og den er stigende, det kommer vi ikke uden om. Men det er interessant, at det ikke er, fordi folk i lavere grad genvælger politikere, og det tager jeg som udtryk for, at det ikke er den enkelte Peter, Jacob eller Mette, der findes lede imod. Det er standen som sådan.” Peter Kofod: ”Det pudsige er, når man læser de målinger, så tænker man, at det var godt nok deprimerende. Men når man så kommer hjem til, hvor man er valgt og bor, oplever jeg ikke, at folk er sure. Tværtimod oplever jeg, at folk er meget interesserede i, hvad jeg går og laver, og ofte har meget stor respekt for, at det tager mange timer, og man er væk hjemmefra.” Jacob Mark: ”Jeg tror, der er to ting på spil. For det første er jeg enig i, at folk stadig har tillid til dem, som de stemmer på. Det er de andre, den er gal med. Der har vi et ansvar som folkevalgte for at vise, at det er ikke de andre, den er gal med. Vi kan godt være politisk uenige, men de er ordentlige mennesker, der tror på det, som de kæmper for. Det er vi for dårlige til. Det leder mig til den anden del, som jeg ikke rigtigt har luftet før, men som hænger sammen med en anden interesse, jeg har i kraft af min bachelor i journalistik. Jeg mener, at kombinationen af 24 timers nyheder og kritisk journalistik, hvor man vil have konflikter, har været gift for den saglige og gode debat.” Peter Kofod: ”Jeg har et konkret eksempel fra for nylig, hvor en journalist ringer og præsenterer en historie, og spørger, hvad man tænker om det? Jeg syntes som udgangspunkt ikke, at der var det store problem. Konklusionen var, at så var jeg ikke interessant. Så ringer han til en af de andre, som er sure og måske vil indkalde til et samråd.” Jacob Mark: ”Det har jeg også prøvet mange gange.” Så kommer I ikke med i artiklen?
også før hoppet lige i fælden. Men journalister skal også tænke over, om man ringer og har den tilgang, at der skal indkaldes til et samråd, eller om man ringer for at høre, hvorfor vi mener det, som vi gør.” Jacob Mark: ”Hvis de er ude efter en kritisk vinkel, og man skulle lave den overraskelse som den sure venstrefløj og sige, jamen, det er jeg ikke kritisk over for, så går de over til et andet surt venstrefløjsparti. Det er vilkårene.” Mette Abildgaard: ”Det bedste, man kan gøre i forhold til at modarbejde den politikerlede, er dybest set at opføre sig ordentligt. Jeg tror især, at i de to gamle, traditionelle partier, Socialdemokratiet og Venstre, bliver man som ung politiker opdraget til, at man skal være en terrier, der hænger meget i haserne på de politiske modstandere. Det er ikke sådan, jeg har lyst til at være som politiker, og det tror jeg også er det bedste, vi kan gøre for at påvirke det der politikerlede.”
Hvor længe bliver I i politik? Peter Kofod: ”Det kan jo være slut om et år.” Jacob Mark: ”Der kan ske to ting. Vælgerne gider mig ikke mere, eller jeg gider ikke mere.” Mette Abildgaard: ”Hvad sker først?” Jacob Mark: Lige er det her det fedeste i verden at lave, og jeg føler mig meget privilegeret. Men det er de to scenarier, der er. Man skal stoppe, når man ikke synes, at det er fedt mere. Mette Abildgaard: ”Jeg tror ikke, at jeg kan svare på det her spørgsmål om, hvor lang tid man har lyst til at blive i politik, før jeg har prøvet at skulle kombinere et almindeligt liv med tilværelsen som politiker. Der er jeg bare spændt på at finde ud af, når jeg får børn, om det kan kombineres og på en tilfredsstillende vis, for det er det, der bliver afgørende for mig for, hvor mange år jeg bliver herinde.”
Peter Kofod: ”Jeg kom ikke med, og jeg tænkte, skal jeg indkalde til et samråd for at komme med i en artikel? Og nej, jeg er ikke spor bedre end alle mulige andre og er
August 2018
19