Et stykke blikkenslagerkultur fra en svunden tid:
Drueknæet Blandt de mange muligheder for efteruddannelse i VVS-branchen, kan man lære hemmeligheden bag fremstillingen af drueknæ. ● Der hersker en del usikkerhed om drueknæets oprindelse. Men det formodes, at det er kommet til Danmark med de rejsende svende fra Tyskland i slutningen af attenhundredetallet. Drueknæet var især udbredt i provinsens købstæder, så det er nærliggende at tro, at provinsborgerskabet har brugt drueknæet til at markere deres status, på samme måde som man i de store byer brugte tårne og spir. - Drueknæet tilhører jo en tid, hvor borgerskabet havde penge mellem hænderne. Så hvis man bare fjerner de gamle drueknæ, så mister bygningerne også en del af deres histo-
Drueknæet har dybest set ikke nogen særlig funktion. Men det ser spændende ud, og det fascinerer mig.
”
- Bjarne Ørdækker, blikkenslager rie, fortæller blikkenslager Bjarne Ørbækker, der er fascineret af det gamle håndværk.
Ikke meget mystik
For nylig fandt Bjarne Ørbækker dette drueknæ hos en skrothandler. Selve druen lavet af en metaltrykker, og den flotte roset, der pryder forsiden, er presset op på en maskine. Tilbage er det blot at fremstille knærøret og udsmykningen, som i dette tilfælde er to kineserlygter, klippet ud med en saks.
Gammel svendeprøve Det drueknæ, som skal fremstilles på efteruddannelseskurserne er af samme type, som den Københavns Blikkenslagerlaug lancerede i 1947 til brug ved svendeprøver. Det var en svendeprøve, de fleste lærlinge helst ville undgå. Det skyldes, at typen var uhyre omstændeligt at fremstille, fordi alt det, man tidligere fik færdigt fra metaltrykkeren, skulle laves i hånden. - Jeg kan bestemt anbefale dem, som er tiltrukket af det æstetiske i faget at prøve kræfter med drueknæet, siger Bjarne Ørbækker, som har et lidt specielt forhold til drueknæet. Ved hjælp af gamle fotografier fra 1800-tallet kunne Bjarne tælle over 25 drueknæ i en enkelt gade i den gamle købstad Ærøskøbing. Ofte møder han enkelte af de gamle drueknæ på huse i de små provinsbyer, men de fleste er endt i en skrotbunke. Derfor er det ofte kun de gamle fotografier, som kan genskabe historien om drueknæets svundne storhedstid. - Drueknæet har dybest set ikke nogen særlig funktion. Men det ser spændende ud, og det fascinerer mig, forklarer Bjarne Ørbækker.
Ifølge Bjarne Ørbækker kan alle blikkenslagere, der kan lave et bajonetknæ, også fremstille et drueknæ.
Foto: Privat
De oprindelige drueknæ var alle forskellige. Udseendet afhang af den enkelte blikkenslagers lyst og evne til at udtrykke sig kreativt. Derfor kan det nærmest forekomme umuligt for en almindelig blikkenslager at fremstille et selv.
- Enhver blikkenslager, der kan lave et bajonetknæ, kan også fremstille et drueknæ. I de fleste tilfælde er selve druen fremstillet af en metaltrykker og den flotte roset, der pryder forsiden, er presset op på en maskine. Tilbage er der blot at fremstille knærøret, og så naturligvis udsmykningen, forklarer Bjarne Ørbækker.
Fremstil dit eget drueknæ
● En række te kn der i efteråret iske skoler over hele landet et 3-dages ku rsus i fremstill tilbyet drueknæ. ingen af På kurset skal ku rs is te rn e fre som tidligere mstille det drue har væ kn Alt skal laves ret brugt som svendeprøve. æ i hånden, og de ne beregninge t er ud fra dine r, tegninger og egud eknæet laves. Ved fremstillin foldninger, at drugen indgår de ning, halv svan r afgreeh Deltagerne væ als, diskos og kegleformet bu lg arbejde i zink er selv om de på kurset ønsk nd. eller kobber. er at Læs mere om uddannelsesm kurset i drueknæ og andre uligheder på vv efters-kurser.dk
Blik og Rør • 7-8 • 2010
7