Page 1

Nødbolig eller lysthus Ældre Sagens vision om plejehjem

1


2


MARGRETHE KÄHLER

Nødbolig eller lysthus

Ældre Sagens vision om plejehjem


Nødbolig eller lysthus Udgivet af Ældre Sagen, oktober 2016 Tlf. 33 96 86 86 E-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk Forfatter: Margrethe Kähler, chefkonsulent, cand. jur © Ældre Sagen Fotos: Adam Mørk, David Blazek, Geir Haukursson, Kamilla Krøyer, Lars Salomonsen Layout: Grethe Bruun Tryk: Eurographic Forside: Beboer i Rise Parken Plejecenter, foto: Lars Salomonsen 1. oplag: 2.500 stk. Trykt: Oktober 2016, København ISBN 978-87-89084-70-1 Kopiering eller anden gengivelse af bogen eller dele af den er kun tilladt med forudgående skriftlig tilladelse fra forfatteren. Citater må kun gengives med tydelig kildeangivelse og i begrænset omfang.


På mine gamle dage blir jeg mere og mere opsat på at være til bare være til stede til gavn og glæde helst uden at være til besvær til grin til fals til overs nej, bare føle mig vel til mode ved tanken om alt det jeg har til gode af liv og levned af leg og lyst Benny Andersen i digtsamlingen Kram, Borgens Forlag

3


INDHOLD

Forord Del 1: Vision og nye ældre 1. Visionen  2. Vil Pippi Langstrømpe flytte på plejehjem?  3. Mursten løser ikke alt 4. Eksistens på kanten af livet  5. Tænk demens ind i plejeboligen 6. Omsorg eller tvang? En hårfin balance Del 2: Historien og nutidens rammer og vilkår 7. Politik og værdier før og nu  8. Hvordan er det gået? 9. Lovgivning  10. Nye centrale initiativer  Del 3: Det ideelle plejehjem – hvad skal der til? 11. Valg af plejehjem  12. Indflytning og selvbestemmelse 13. Hoved, hænder og hjerte  14. Et offentligt hjem Del 4: Arkitektur, sanser og socialt liv 15. Sanseligt liv 16. Sanselig arkitektur  17. Det sociale liv  18. Nybrud og pionerer 19. Profilplejehjem i København 20. Fire forskellige plejehjem 21. Ældre Sagens anbefalinger samlet

7 9 11 22 31 43 53 65 73 75 92 103 115 125 127 132 142 157 167 169 177 185 195 201 204 225

Tak Kilder

233 234


6


Forord Livet er nu, ikke lige om lidt! Vi skal have både børn og svækkede gamle mennesker mere på banen. De skal ikke skubbes ud af vores fortravlede samfund, hvor vi ofte skal nå alt muligt andet end deres åbenlyse behov lige for næsen af os. Ældreområdet udvikler sig i disse år, godt hjulpet af stor politisk opbakning og landsdækkende initiativer. Alligevel er der stærkt brug for mere kvalitet i vores omgang med dem, der er udenfor det travle liv. Det er blevet tydeligt, at der er store udfordringer. Ingen kan være i tvivl om, hvad der skal til for at skabe trivsel, liv og værdighed på plejehjemmene. Det påviste Ældrekommissionen allerede i 2012, da den offentliggjorde 43 forslag til forbedringer. Vi skal have plejehjem og en omsorgskultur, som sikrer beboernes trivsel, selvbestemmelse, frihed og tryghed. Mulighed for et sanseligt liv med musiske aktiviteter i tæt samspil med pårørende og frivillige, som udgør en uvurderlig ressource i plejehjemmenes sociale liv. De fleste beboere er flyttet ind i en almindelig plejebolig, selvom mange har et indlysende behov for en plejebolig, der er indrettet til demente mennesker. Dér, hvor det sker, oplever både beboere, pårørende og personale, at livskvaliteten stiger over hele linjen. Her i bogen kan du læse om plejehjem og politik både før og nu, hvad der er godt og skidt, og hvad der kan gøres bedre. Denne bog er en opfølgning på de meget gode og nødvendige råd og anbefalinger, Ældrekommissionen gav til plejehjem, ledere, medarbejdere og kommunale myndigheder. Det lå temmelig klart, at der var behov for bedre ledelse, og for at bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Her er stadig meget at gøre. God læselyst! Bjarne Hastrup, adm. direktør, oktober 2016 7


1


1. del: Vision og nye ĂŚldre

9


10 BofĂŚllesskabet Skelvej i Assens. Foto: Geir Haukursson


1. Visionen

11


Visionen En bolig er noget fysisk, men et hjem er en følelse. Et åndehul. Et helle midt i larmen. Som en ven vi er lidt forelsket i trods alle mangler. Jo ældre vi bliver, jo mere bruger vi vores hjem. Derfor bliver både de praktiske, oplevelsesmæssige og sanselige kvaliteter i og omkring vores boliger ekstra vigtige. Når vores fysiske og mentale manøvrerum indskrænkes alvorligt, fx af en demenssygdom, bliver vi ofte nødt til at forlade vores bolig og flytte på plejehjem*. Det kan føles som en hjerneblødning: Vaner og rutiner ændres, vi må aflevere mange af vores møbler og ting på grund af mindre plads i den nye bolig. Vi vælger ikke dem, vi bor sammen med, og vi kender ikke personalet. Selvom vi får en bedre og mere tilgængelig bolig end den, vi forlod, og selvom plejen er bedre end i vores gamle hjem, kan vi nemt føle os modløse og hjemløse i lang tid, fordi rødderne til vores tidligere liv er revet over. Hvis plejehjemmets fokus først og fremmest er kroppens pleje og beboernes fysiske svagheder, vil vi uundgåeligt føle os ensomme, hjælpeløse og kede os, mens vi venter på at blive fulgt på toilettet, på bleskift, på at komme op om morgenen, sove til middag og i seng igen om aftenen. På at spise, det ugentlige bad, komme udenfor og få besøg. Men når personalet er nysgerrige på, hvem beboerne er, hvad de har været igennem i deres liv, hvilke bekymringer de har, og hvad der er vigtigt for dem, opstår hverdagens små tillidsatomer. Glimtet i øjet. Lysten til at leve trods sygdom og skrøbelighed. Mulighed for samvær med de andre beboere om hverdagens gøremål. Man har en plads i verden, fordi der er nogen, som gerne * Ordet plejehjem bruges her i bogen både om de traditionelle plejehjem efter lov om social service, moderne plejecentre efter lov om almene boliger og om friplejeboliger efter lov om friplejeboliger.

12


vil, at man er her. Livsindholdet bliver ofte rigere, når det bliver til i samvær med andre. Det gælder både ekstroverte og introverte mennesker, selvom de introverte har brug for mere ”alenetid”. Den nyeste hjerneforskning dokumenterer, at vores hjerner er meget sociale, og at mangel på kontakt og meningsfulde aktiviteter er ligeså farligt for vores helbred som cigaretrygning(1). Vores hjerner er i tæt forbindelse med hinanden. Ja, faktisk designet til at reagere på andre mennesker(2). Vi kender det alle sammen: Følelsen af et stik i hjertet, hvis nogen behandler os dårligt eller skælder os ud. Bliver vi afvist, kan det føles som en fysisk smerte. Når vi er forelskede, får vi ”sommerfugle” i maven, og når vi oplever noget dejligt, føles det som om, vores hjerte svulmer. Vi retter os op og smiler over hele femøren. Selvom plejehjemsbeboere har demenssygdomme, kan de sagtens registrere stemninger og ansigtsudtryk hos mennesker omkring sig og nyde samvær omkring sanselige og musiske aktiviteter og et godt grin. Det gælder langt hen i sygdomsforløbet, mens ”glemselshavet” stiger og efterhånden dækker både gode og dårlige begivenheder i beboernes liv. Men nutiden på plejehjem med erindringsdans og gamle sange, jazzmusik og mindemad, tegning, maling og udflugter skaber velvære her og nu. Så skidt pyt med, at det er glemt i morgen! Vi skal have ligeså mange positive billeder i hovedet, når vi tænker på plejehjem, som når vi tænker på bofællesskaber og hospicer. Tryghed, menneskelig omsorg og pleje, socialt og sanseligt liv her før tæppefald. Mere livsglæde simpelthen. Hvor hele den levende krop og psyke og dens samspil med sociale og kulturelle faktorer er i fokus. Hvordan kan vi få alle danske plejehjem til at skifte karakter fra nødboliger til lysthuse? Det handler denne bog om.

13


14 OL pĂĽ Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


Byggesten i visionen om det gode plejehjem Hjem, samvær og aktiviteter • Plejehjem skal være hjem, hvor alle kommer hinanden ved. Fra beboere over personale til pårørende og frivillige. Ledere og medarbejdere er glade for at møde de pårørende og frivillige. Der er tid til at gøre noget ekstra og plads til sjov og spontanitet, så dagene ikke bliver unødvendigt skemalagte. Der er aktiviteter og socialt liv og mulighed for at komme ud i den friske luft hele året.

• P  lejehjem med en særlig profil er en oplagt idé til at fremme samvær. Selv om beboerne ikke kender hinanden i forvejen, kan de mødes om en fælles interesse eller livsstil. Fx plejehjem for mennesker, der er glade for musik, madlavning, dyr og planter, leg og sport , et ”regnbueplejehjem” eller et ”mangfoldighedsplejehjem” for etniske og religiøse minoriteter. • E  t stort plejehjem kan satse på forskellige interesseprofiler i de enkelte bogrupper og ansætte personale med særlige plejefaglige, kulturelle eller sproglige kompetencer. Uden for storbyerne kan profilplejehjem etableres i et samarbejde mellem flere kommuner. Husk vi har frit plejehjemsvalg i Danmark. • P  lejehjemmet er delt op i leve- og bomiljøer (bogrupper)* med beboerantal, som er afstemt efter, om beboerne har demens eller ej. 8 beboere i bogrupper for demente beboere er et godt antal ifølge forskningen(3). Bogrupperne kan gå op til 10, hvis * Levebomiljøerne omtales de fleste steder i bogen som bogrupper.

15


beboerne ikke har demenssygdomme eller kun har det i mild grad. • A  lle bogrupper har eget køkken og fællesrum med en hjemlig indretning, der passer til beboernes livsstil. • P  ersonalet hjælper beboeren med at komme i kontakt med hinanden. Erfaringen viser, at det ofte er svært for beboerne at etablere kontakt til medbeboere, som de ikke kender i forvejen eller ikke synes, de har noget til fælles med. På et profilplejehjem er denne ”brobyggeropgave” lettere, fordi beboerne har et interessefællesskab. • F  rivillige skal være velkomne på alle plejehjem. De står for mange aktiviteter, både fælles, faste og spontane. Ofte i samarbejde med en aktivitetsmedarbejder, som hjælper med at koordinere aktiviteterne. De frivillige står også for mange én-til-én-aktiviteter som besøgsvenner og vågere ved dødslejer. • D  et giver liv at bygge plejehjem tæt på eller sammen med vuggestue og børnehave, så generationerne kan mødes hyppigt og ubesværet, fx på et legeområde i plejehjemmets fælleslokale. Babyerne kommer på besøg sammen med deres forældre eller pædagoger, og lokale mødregrupper bruger plejehjemmets fælleslokale til deres gruppemøder. • P  lejehjem bør placeres centralt og i nærheden af offentlig transport, så det er let for beboerne at få besøg. En placering i nærheden af et supermarked, hvor de pårørende alligevel handler ind, gør det nemt samtidig at aflægge besøg på plejehjemmet. • Besøgshunde, marsvin og katte skaber hygge med deres varme 16


pels og gode samtaler mellem beboerne. Varme, levende dyr har flere sanselige kvaliteter end robotdyr. • B  eboerne får tilfredsstillet deres behov for berøring (hudsult) i form af knus og kram eller blot en manicure eller en hovedbundsmassage hos plejehjemmets frisør. Værdighed • Omsorg, respekt og værdighed er centrale værdier i plejen. Fx sådan at beboerne ikke sidder i snavsede bleer. De bliver hjulpet på toilettet eller får en ”ringe-ble”, som giver besked til personalets computere, når bleen er brugt. Odense Kommune har med succes indført sådanne teknologiske bleer på plejecentre, i hjemmeplejen og på handicapinstitutioner.

• S elv om beboernes selvbestemmelse er vigtig, kan der opstå situationer, hvor hensynet til beboerens værdighed og tryghed bør vægtes højere end hensynet til selvbestemmelsen. Derfor skal personalet uddannes bedre i brug af reglerne om magtanvendelse i serviceloven(4). Ledelse, personale, kompetencer og faste læger • God ledelse er højt prioriteret. Ledelsen er basis for plejehjemmets kultur, arbejdets organisering og for beboernes og medarbejdernes trivsel. Personalet er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, SOSU-uddannede, ergoterapeuter og socialpædagoger. SOSU-hjælpere tilbydes opskoling til SOSU-assistenter.

• D  en vigtigste sociale kompetence hos personalet er at kunne lytte og sætte sig ind i andre menneskers situation og tankemåde. Lige så vigtig som deres sundhedsfaglige kompetencer. Per17


sonalet viser beboerne venlighed og respekt. Det er afgørende for beboernes trivsel. • P  ersonalet har tidsrammer og normeringer, der giver plads til at praktisere et etisk og humanistisk livssyn over for beboere og pårørende. Budgettet er helt eller delvist aktivitetsbaseret, så det kan variere i forhold til belægningsprocent og plejetyngde i budgetperioden. • P  ersonalet har tid til én-til-én kontakter med urolige og udad-reagerende demensramte og tid til individualiseret (personcentreret) omsorg for alle beboere. • P  ersonalet har viden, færdigheder og kompetencer indenfor demenssygdomme og samvær med demente samt i palliation* og eksistentielle samtaler med beboerne. • P  ersonalet har basisviden om psykiske lidelser som fx angst og depression og opkvalificeres i individualiseret omsorg uden brug af antipsykotisk medicin. Ifølge statistikkerne falder forbruget til demente personer generelt, men medicinen bør kun gives kortvarigt på grund af svære bivirkninger. Den bør så vidt muligt erstattes af målrettet pleje af demente beboere med adfærdsmæssige og psykiske symptomer (BPSD-symptomer(4)). • D  er er faste læger på alle plejehjem, som rådgiver personalet om beboernes sygdomme og behandling. Har beboerne valgt en fast læge som deres egen, er det endnu bedre, fordi det skaber * Palliation betyder lindring og bygger på verdenssundhedsorganisationens WHO´s definition: Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykosocial og åndelig art.

18


kontinuitet i plejen. Farmaceuter fra lokale apoteker kan rådgive personalet om medicinhåndtering og medicinsikkerhed. Mad og måltider • A lle plejehjem bør have eget produktionskøkken (storkøkken). Måltiderne tilberedes færdigt i bogruppernes egne køkkener, så beboerne kan nyde de gode maddufte. De beboere, som har lyst og kræfter, er med til at klargøre salater, grøntsager, frugt, desserter og bagværk.

• M  aden er lækker, smager godt og er næringsrig af hensyn til de småtspisende ældre. Personalet spiser sammen med beboerne uden at betale for det. De er værter ved bordene, hjælper beboerne med at spise og skaber en god stemning ved fx at tale om ”mindemad” og gammeldags retter som citronfromage og skipperlabsskovs, der kan komme med i næste madplan. De plejehjem, hvor maden tilberedes i plejehjemmets eget køkken, oplever, at deres småtspisende beboere får appetitten tilbage. • A  t være med til at lave mad og dække bord er meningsfuld beskæftigelse, som minder om det liv, beboerne havde, før de flyttede på plejehjem. Når bordene dækkes med duge og blomster, kan beboerne føle sig som konger og dronninger, og de småtspisende beboere få madlysten tilbage og tage på i vægt. Demensboliger • Demensindretning og demenssikring af plejeboliger skal være et krav til alle plejeboliger i lov om almene boliger. Regler om magtanvendelse i serviceloven skal lempes, så det bliver lettere at udstyre demente beboere med GPS samt at etablere andre livreddende teknologier, fx et kabel (jordledning) rundt om plejecentret, der sender et signal til personalets computere og en 19


vagtcentral, når en dement beboer med chip krydser jordledningen, så de straks kan reagere på signalet og hente beboeren, inden denne forvilder sig væk. • A  lle plejehjem skal bygges og indrettes, så de både tager hensyn til beboernes fysiske, sanselige (syn og hørelse) og kognitive funktionsnedsættelser. Lov om almene boliger skal ændres, så det bliver lovkrav at tage hensyn til alle tre typer af funktionsnedsættelser. • B  eboere med demens og beboere uden demens bor i hver sin bogruppe i plejehjemmet udstyret med relevante sikringsfunktioner. Forskning(6) viser, at alle beboere trives bedst på den måde. • D  e mange dødsbrande på plejehjem skal undgås ved at uddanne personalet i brandøvelser og installere moderne brandalarmer med røgdetektorer strategiske steder på plejehjemmet, samt indrette fælles rygerum med glasvæg foran. • S tørrelsen på de enkelte plejeboliger varierer. Fx mindre boliger til de beboere, som mest opholder sig på fællesarealerne, som mange beboere med demens gør, og større boliger til de beboere, som ønsker mere plads til egne møbler og ting. • A  lle boliger indrettes fleksibelt med rumdelere, fx reoler på hjul, som kan fjernes, når beboeren bliver sengeliggende samt små køkkenheder på hjul, som kan fjernes efter ønske og behov. Når dette omtales, skyldes det, at idéen nok er kendt, men bruges alt for lidt.

20


Fakta • Kun 18 pct. af de 50- til 89-årige i Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 ønsker at flytte i ældre- eller plejebolig, hvis de får svært ved at klare sig selv • I gennemsnit er man 84 år, når man flytter i plejebolig • Beboerne lever 30 måneder i gennemsnit i plejeboligen • 20 pct. af danskerne dør i en plejebolig, men de fleste vil hellere dø i eget hjem (55 pct.) eller på hospice (28 pct.) • 15-20 pct. af beboerne i plejeboliger og modtagere af hjemmehjælp er undervægtige • To tredjedele af plejehjemsbeboerne har en demenssygdom og er ”multisyge” • Kun 6.000 ud af i alt 46.000 plejeboliger er egnet til personer med demenssygdomme • 1000 demente personer efterlyses hvert år af politiet. De har ofte mistet retningssans, hukommelse og sprog • 10-15 demente personer dør hvert år i trafikuheld, drukneulykker eller af sult, tørst og udmattelse • 10-20 plejehjemsbeboere dør hvert år af røgforgiftning eller brandsår. Tallet er vokset siden kravet i lov om røgfri miljøer (rygeloven) om, at man kun må ryge i sin private bolig trådte i kraft. Det betyder, at også beboere med demens kun må ryge inde i deres egen bolig – ikke på fællesarealerne • Personalenormeringer i plejecentre er under pres, især om natten, hvor gennemsnittet er, at én nattevagt skal passe 24 beboere. Men spændet er stort: Fra 18 beboere pr. medarbejder op til 35 beboere pr. medarbejder.

21


2. Vil Pippi Langstrømpe flytte pü plejehjem? 22 Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


23


Vil Pippi Langstrømpe flytte på plejehjem? I 1946 fødtes 96.000 babyer, den største årgang nogensinde i Danmark. De bliver 70 år i 2016 og er dermed fremtidens ældre. På alder med Pippi Langstrømpe, som de ikke alene elsker og har læst højt for deres børn, men på mange måder deler værdier og holdninger med: ”Kan selv - vil selv”. Fri til at være løsarbejdere, uddanne sig og lære nyt af ren og skær lyst. Stå børn og børnebørn bi, være aktive frivillige, rejse verden tynd og være nyttige, når de selv vil. Ikke stakler, men heldige kartofler, som siger nej til fordomme om alderdom. Fulde af lyst til at leve trods alderens uundgåelige skrøbeligheder, som de ser i øjnene med en slags trodsig optimisme. De vil gerne leve sundt, men også have det sjovt og engang imellem være sofakartofler med fadbamser til fodbolden. Pippi og os De nye ældre adskiller sig markant fra tidligere generationer. De har været unge i en magisk tid med ungdomsoprør, kvindefrigørelse og rockmusik. De er antiautoritære og har været en del af den seksuelle revolution i 1970´erne. Alt det lægger de ikke på hylden, bare fordi de fylder 70. De fleste mænd og kvinder har været på arbejdsmarkedet, fra de var unge, og de fleste på fuld tid. Mange nye ældre har en god økonomi med bl.a. arbejdsmarkedspension. Det var en af Danmarkshistoriens største sociale revolutioner, da 250.000 kvinder i 1960´erne vandrede ud på arbejdsmarkedet og blev der(7). De har bygget netværk på kryds og tværs, netop i kraft af deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 120.000 af de 65+-årige mænd og kvinder er i dag stadig erhvervsaktive(7).

24


Nye strategier Nye ældre siger nej til polarisering mellem generationerne. De har mange ressourcer og vil bruges. Herunder som bedstefædre og -mødre med slag i. Bo midt i det hele, hvis de er byfolk, eller i tæt forbindelse med lokalsamfundet. Eller flytte levested, hvis børn og børnebørn eller længsel efter åben himmel og små, tætte samfund trækker i en anden retning. Det er en del af deres dna at tage initiativ og være opsøgende. Krigen lærte deres forældre at tro på sammenhold, og den tro gav de videre til deres egne børn, som nu er de nye ældre. De tror på generationssamarbejde og civilsamfund som bindemiddel og fundament i det moderne samfund ved siden af marked og stat. Derfor skifter mange af dem lønnet arbejde ud med frivilligt, når de forlader arbejdsmarkedet. Knap halvdelen af alle 70-årige leverer frivilligt arbejde(8). De vil hjælpe andre, gøre en forskel og samtidig indgå i et socialt fællesskab. De vil ikke leve bag en lukket dør i stille desperation over ikke at få afløb for al deres overskud og lyst. Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 viser, at ældre fra 50 år og op til 90 år tror på, at familien giver identitet og lykke, trods den historisk set voldsomme vækst i antallet af skilsmisser. Som bedsteforældre støtter de børn og børnebørn ved sygdom og under kriser, fx skilsmisser. Ifølge en undersøgelse fra 2012 sparer bedsteforældre deres børn for 450.000 fraværsdage om året*. Også mænds levetid stiger Alder betyder mindre for identiteten, fordi forskerne fortæller os, at vi bliver raskere og friskere som gamle, end vores forældre var. Vi lever længere uden alvorlig sygdom, og samtidig er vores mobi* Opgørelsen er foretaget af Danske Erhverv i juli 2012 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

25


litet klart forbedret. Aldring er ikke længere et ur, der mekanisk tikker frem mod forfald og sygdom. Den magiske grænse på 65 år har flyttet sig, og mange i Pippis generation ser frem til alderdommen som en god tid, hvor de siger farvel til forpligtelser og krav og får tid til at komme tilrette med deres liv, inden døden sætter det endelige punktum. Ifølge aldersforskningen er ældre nu ”10 år yngre” end ældre i den forrige generation på samme alder. Flere har lyst og råd til at spise sundt, og lyst til motion er udbredt blandt begge køn. Bedre behandlingsmetoder i forhold til både kroniske og livstruende sygdomme spiller også ind. Den periode, hvor vi for alvor svækkes, bliver stadig kortere. Middellevetiden er nu 79 år for mænd og 84 år for kvinder. Det forhindrer ikke, at der alligevel er sociale forskelle: Fx har Lolland den laveste levetid i Danmark, mens de nordlige forstæder til København befinder sig blandt de højeste. De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland samt Lolland. I Lolland Kommune forventes folk at blive 76,9 år. I Nordsjælland kan beboerne se frem til den længste levetid. I eksempelvis Rudersdal lever man i gennemsnit 82,4 år. Der er således mere end 5 år til forskel på levetiden i en række nordsjællandske kommuner og Lolland Kommune(10). Hvornår får vi brug for en plejebolig? Den stigende levetid forskyder tidspunktet for, hvornår vi som ældre får mere omfattende behov for pleje og behandling. Tilgængeligheden i den almindelige boligmasse er forbedret i de senere år, og der er kommet flere elevatorer. Det betyder, at ældre med fysiske svækkelser kan udskyde tidspunktet for, hvornår de flytter i plejebolig. Nye tryghedsskabende teknologier, som fx telemedicin, breder sig hastigt og kan bruges af de fleste, som ikke har problemer med hukommelse, forståelse og indlæring. 26


De nye teknologier er også med til at udsætte behovet for at flytte på plejehjem. Flere singler og COLA´er De fleste 65+-årige bor sammen i par. Men 14 pct. af kvinderne og 12 pct. af mændene er fraskilte. Mange blev skilt, da de var unge børnefamilier, bl.a. fordi mændene endnu ikke havde taget deres nye rolle på sig som medansvarlige for børneopdragelse og husholdning. En boligopgørelse fra Danmarks Statistik i 2016 viser, at bare siden 2010 er antallet af husstande, der kun rummer en person, steget med 23.000 eller 2 pct. Det afspejler et voksende behov for mindre, fremtidssikrede boliger, både til dem, der er reelt enlige og dem, der lever som ”COLA´er”: Couples living apart. Det vil sige ét par i to hjem. Svenskerne kalder det at være særbo - i modsætning til sambo. Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 viser, at hver sjette 50+-årige er i et fast forhold, hvor man har hver sin bolig. Det gælder for 18 pct. af de 50-59-årige, 18 pct. af de 60-69-årige, 14 pct. af de 70-79-årige og 4 pct. af de 80-89-årige. Det sociale liv Venskaber og sociale relationer er for de fleste mennesker krumtappen i et godt liv. Som andre pattedyr med store hjerner er vi sociale flokdyr, og basale nydelser omfatter også de sociale for de fleste af os(11). ”Glæde smitter, nedtrykthed forplanter sig, og gråd avler gråd. Selv de tilsyneladende overfladiske sociale kontakter i hverdagen har en vigtig betydning for os”, skriver professor Per Schultz Jørgensen i ”Broen til det andet menneske”(12) og fortsætter: ”Her bekræfter vi fællesskaber og understøtter vores sociale og personlige identitet. Det er også her, vi indleder brobygningen til det andet menneske.”

27


De sociale kontakter har betydning for helbred og lysten til at leve. Humør og overskud stiger, når vi er tæt på mennesker, vi holder af. Det gælder om at passe dem, så de ikke glider ud af vores liv. På plejehjemmet kan en besøgsven lyse mere op end sommersolen i en ensom beboers liv. Når kurven knækker Men fem pct. af befolkningen, 210.000 danskere over 16 år, er ensomme ifølge en undersøgelse(13), som også viser, at parforhold og arbejde beskytter mod ensomhed. Store ændringer i livet som skilsmisser, arbejdsløshed, pensionering og dødsfald kan betyde ensomhed, fordi tæppet bliver trukket væk under en ellers tryg tilværelse. Immunforsvaret svækkes, når man udsættes for langvarig stress. Tab af ægtefælle betyder markant højere dødelighed - især for mænd(14). Gamle mennesker kan have det rigtig godt, indtil kurven knækker, og de får svært ved at komme i balance - både fysisk og psykisk. Mange dør af hjerteanfald, lungebetændelse og andre infektioner efter tab af ægtefælle. Kigger man på alder, viser det sig, at andelen af ensomme er størst blandt de unge (16-29-årige) og de ældste (85+-årige). Det er vigtig viden i kampen mod ensomheden. De mindst ensomme findes blandt de 65-79-årige. Her føler kun 2,6 pct. sig ensomme ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudie.

28


Fremtidigt behov for plejeboliger I 2015 boede 13 pct. eller knap hver ottende 80+-årige i plejebolig eller på en plejehjemsplads*. I 2030 vil de store efterkrigsårgange være 80+-årige, som forventes at udgøre ca. 400.000 personer. Hvis der i 2030 skal være en plejebolig til hver syvende ældre, der er fyldt 80 år, vil der være behov for ca. 55.000 plejeboliger i alt**. Det vil sige ca. 25.000 ekstra plejeboliger til 80+-årige i 2030 i forhold til 2015. I 2015 boede 1,5 pct. af de 65-79-årige i plejebolig. I alt 11.833 personer. I 2030 vil de 65-79-årige udgøre ca. 940.000 i alt. Hvis der også i 2030 skal være en plejebolig til 1,5 pct. i denne aldersgruppe, vil der være behov for ca. 2.000 plejeboliger ekstra. Samlet set er der derfor behov for ca. 27.000 ekstra plejeboliger til de 65+-årige i 2030. Med mindre deres helbredstilstand forbedres markant, så deres behov for at flytte i plejebolig falder, samtidig med at de almindelige boliger og byrummene indrettes, så de egner sig bedre til ældre og handicappede, end de gør i dag. I så fald vil behovet for ekstra plejeboger snarere være 20-25.000 i 2030. Men selv hvis disse forudsætninger opfyldes, er der er en joker, og det er de mange ældre, som bor alene. At bo alene og være syg og svækket er for de fleste en sværere situation end at have en sambo eller bo i et bofællesskab. Det kan uden tvivl udløse behov for en plejebolig eller et bofællesskab med hjemmepleje. Heldigvis stiger mændenes middellevetid, så andelen af enker blandt de ældste forhåbentlig vil falde! Desuden har flere kvinder fået øjnene op for, at det er klogt at danne par med jævnaldrende eller yngre mænd, så risikoen for at blive alene som ældre mindskes.

* Dvs. en moderne plejebolig efter almenboligloven, en plejehjemsbolig eller en beskyttet bolig efter § 192 i den sociale servicelov. ** 12,6 pct. af de 80+-årige boede i plejebolig, plejehjemsplads eller beskyttet bolig i 2015, og der vil være 433.427 80+-årige i 2030 ifølge Danmarks Statistik.

29


30 Neptuna i Malmø. Foto: Morten Flarup


3. Mursten løser ikke alt 31


Mursten løser ikke alt Livstilfredshed, lykkefølelse og livsmuligheder er kerneværdier i et godt liv, også når vi bliver ældre. Bor man alene eller har et dårligt helbred, er risikoen for at blive ramt på disse kerneværdier større, end hvis man bor sammen med nogen. Ensomhed påvirker vores kroppe på en meget direkte måde og gør os syge, som amerikansk forskning har påvist(1). Vi føler os udsatte og sårbare, når vi oplever ensomhed. Kroppen reagerer med stress, og der afsættes et særligt protein i blodet, der skader hjertet. ”Mænd, hvis koner tit siger, at de elsker dem, er mindre udsat for hjertesygdomme”(15). At etablere rammer og muligheder for socialt samvær og fællesskab er helt klart et af de vigtigste politiske indsatsområder. Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 viser, at hver tredje fra 50-89 år bor alene. 4.135 har svaret på spørgsmålet: ”Bor du alene?”. Blandt de 70-79-årige er det 39 pct., og blandt de 80-89-årige er det 65 pct. Fremtidsstudie 2015 viser også, at andelen af ensomme er markant højere blandt dem, der bor alene, hvor 11 pct. er ensomme. Kun 3 pct. af dem, der bor sammen med nogen, har ensomhed inde på livet. På samme måde er der markant flere ensomme blandt personer med dårligt helbred. Hver fjerde, der har et dårligt helbred, er ensomme, hvor det er én ud af 50, der har et godt, vældig godt eller fremragende helbred. Ensomhed er en ubuden gæst, der skader vores psykiske og fysiske velbefindende*. Fremtidsstudiet viser, at op mod 45.000 mennesker mellem 65-89 år er ensomme. * I Ældre Sagen kæmper vi sammen med en lang række andre organisationer mod ensomhed i Folkebevægelsen mod Ensomhed. Du kan læse mere om Folkebevægelsen her: http:// modensomhed.dk

32


Kun én dyne i sengen Vores boligmasse er bygget op omkring familieboliger, men i dag ser verden meget anderledes ud, fordi vi er et af de lande i Europa, hvor flest bor alene – især først og sidst i voksenlivet. Det er typisk for et rigt land som vores, at vi har opbygget en cellekultur, som mange ikke trives med. Som Fremtidsstudiet 2015 viser, betyder det at bo alene en stor risiko for at føle sig ensom. 41,5 pct. af de 65+-årige i Danmark bor i en enmandshusstand, og jo ældre vi bliver, jo flere bor alene. Det gælder især de 80+-årige kvinder. Mænd har stadig den dårlige vane at dø før deres koner, og forrige generations kvinder at gifte sig med ældre mænd. Gode fysiske rammer i ældreegnede boliger er nødvendige, men de er ikke tilstrækkelige til at sikre en god og lykkelig tilværelse for ældre, som er socialt isolerede og mangler et netværk omkring sig. Eller er kommet dybere og dybere ind i en ensomhedsspiral, som de ikke magter at komme ud af ved egen hjælp.

Som en datter skrev til Ældre Sagen: ”Hvem tager ansvar for, at min 80-årige mor aldrig kommer uden for en dør og bliver sendt hjem til sit tomrum, når hun har været på aflastningsophold? Hun ligner et vildt dyr, der er gået i en fælde, og stadigvæk har hun lov at sige nej til at blive hjulpet. Hun må råde over sit eget liv, selvom hun har glemt, hvad det handler om. For mig at se rummer det meget få glæder, men uendelig stor sorg og smerte.” Vi elsker vores bolig Fremtidsstudie 2015 viser, at vi elsker vores bolig og helst ikke vil flytte. Et gennemsnit på 36 pct. af de 50-89-årige foretrækker at blive i deres nuværende bolig, selv hvis de får svært ved at klare sig selv. Resten vil flytte i en mindre (27 pct.), mere praktisk (25 pct.), billigere bolig (8 pct.), i sommerhus (2 pct.) eller i bofælles33


skab (12 pct.). I ældre- eller plejebolig (18 pct.). Procentandelene summer op til mere end 100, fordi det har været muligt at afgive op til tre svar. I alt 4.135 personer har svaret på spørgsmålet: ”Hvis du på et tidspunkt får svært ved at klare dig selv, hvordan vil du så helst bo?” Svarene viser, hvilken enorm tryghedsfaktor, den bolig, vi kender, repræsenterer. Der skal ofte ske en forandring i vores liv, før vi flytter. Fx at vi bliver skilt, vores partner dør, vi går på pension eller bliver så svækkede, at vi bliver nødt til at flytte i plejebolig. Vil vi på plejehjem? I 2015 boede ca. hver ottende 80+årige i plejebolig, hvor de i gennemsnit lever 30 måneder, inden de dør enten på sygehus eller i plejeboligen. Beboernes gennemsnitlige alder ved indflytning er ca. 84 år(16). Kun 18 pct. i gennemsnit i Fremtidsstudie 2015 - eller knap hver femte - fra 50 til 89 år ønsker at flytte i ældreeller plejebolig. I alt 46 pct. i gennemsnit svarer desuden, at de især frygter afhængighed af andre, og 22 pct. i gennemsnit, at de frygter utilstrækkelig pleje. Resultaterne kan tolkes som udtryk for en ulyst til at blive konfronteret med sin egen og andres svækkelse og afhængighed af omsorg og pleje samt markering af, at døden rykker tættere på, når man flytter på plejehjem. ”De er jo meget ældre end mig, og så svag vil jeg ikke blive,” tænker mange. Ny boligpolitik Vi har brug for nogle mellemformer mellem eget hjem og plejehjem til de ældre, som befinder sig i gråzonen mellem at være selvhjulpne og helt afhængige af pleje og omsorg. Dem, som er for raske til en selvstændig ældrebolig eller en plejebolig, men ikke længere orker at fortsætte livet alene i lejligheden eller parcelhuset. Som en ældre mand sagde efter at være flyttet i bofællesskab: 34


”Jeg flyttede, fordi jeg blev træt af kun at have mig selv og fjernsynet at sige go´ nat til”. Behovet for fællesskab skal tænkes ind i boligpolitikken på en langt mere aktiv og målrettet måde, end det sker i øjeblikket. Der skal være liv i de boliger, samfundet indretter til sine ældre. Boliger, som giver mulighed for at være en del af et fællesskab fx i et seniorhus eller på tværs af generationer i et generationshus, hvor ældre kan være en støtte for børn med travle forældre. Børn og unge giver samtidig ny inspiration, fordi de ser forfriskende anderledes på mange ting. De giver energi og kreativt bøvl tilbage til de ældre. Livsglæde simpelthen. Meget lidt i vores boliger – både indenfor etagebyggeriet og enfamiliehuset – er beregnet til at rumme mere end kernefamiliens to generationer bestående af far, mor og børn. Det er dér – lige præcis dér – det halter i dag. Kommuner, boligorganisationer, private bygherrer og realkreditinstitutter bør gå sammen med arkitekter om at imødekomme behovet for samvær og fællesskab, som råber på at blive løst i et land, hvor mange bor alene og trives så dårligt med det, at deres psykiske og fysiske helbred bliver påvirket.

En 70-årig, enlig mand bor i ejerlejlighed. Han går på pension som 67årig efter et langt arbejdsliv som journalist. Umiddelbart efter sin pensionering rammes han af en hjerneblødning, som bl.a. betyder, at han ikke længere kan bruge sin højre arm trods genoptræning. Han begynder at sjuske med sig selv, håret bliver ikke klippet, og tøjet er ikke længere så velholdt. Til sidst beslutter han at flytte i en andelsbolig. Hans nye naboer i andelsboligforeningen hjælper ham med at installere køleskab og hænge billeder op på væggene. Han bliver medlem af foreningens be>>>

35


styrelse og har nu en masse historier at fortælle, når han møder sine venner. Håret er klippet, tøjet nyt og velholdt, og han er igen blevet en glad mand. En andelsbolig er et socialt fællesskab. Når man bor i en andelsboligforening, er der en række krav og forpligtelser, fx generalforsamlinger, arbejdsdage etc., hvor man skal deltage og derfor bliver revet ud af sin ensomhed. Der er fælles beslutninger om fast indkøbsordning, fællesspisning, fælles udflugter osv. Falder man i hak med sine bofæller, er vejen banet for et nyt og bedre liv.

Moderne alderdomshjem Bofællesskaber, seniorhuse og generationshuse med fællesrum og fællesfaciliteter er en genial opfindelse, når det gælder om at skabe sig et godt liv i alderdommen. De giver tryghed og nærhed til andre mennesker. Her kan man slippe ud af ensomhedens forbandelse og samtidig bevare sin selvrespekt og integritet. Møde ligesindede og få stimulation, anerkendelse og struktur på tiden. Helt nødvendige ingredienser i et godt liv. Den fysiske struktur i disse boformer med centralt placerede fællesarealer lægger op til spontane møder. De kræver ikke forhåndsenergi eller overskudsenergi. De giver bare: Overraskelsesenergi, hyggeenergi, irritationsenergi – liv simpelthen. Det vil være en kæmpefordel for samfundet at have flere bofællesskaber, seniorhuse og generationshuse med fællesfaciliteter og fællesservice. En slags moderne alderdomshjem, som er milevidt fra selvstændige ældreboliger uden fællesrum og café, hvor svækkede ældre flytter ind i en udmærket bolig, men risikerer ensomhed. Ældre, der typisk boede alene og var ensom-

36


me, før de flyttede ind. Fx boede knap 61 pct. af de 65+-årige i København alene i 2016(17). De har svært ved at socialisere med mange nye mennesker, og ensomheden kan blive massiv, fordi de mangler overskud og kræfter til at ringe på hos naboer, de ikke kender. Valget skal ikke længere stå mellem længst muligt i eget hjem og en plads på plejehjemmet. Vi skal have liv i og mellem husene i kombination med mange forskellige typer af fællesfaciliteter og serviceordninger. Fx planlægger Diakonissestiftelsen i København at opføre seniorboliger med fællesfaciliteter og kulturtilbud. Mere end 2.000 står på venteliste til disse boliger. Alle ejerformer Bofællesskaber kan etableres både som eje-, leje- og andelsboliger samt i en lidt større målestok som seniorhuse eller generationshuse, der består af selvstændige boliger og med sine fællesfaciliteter lægger op til samvær og fællesskab med jævnaldrende eller en skøn og udfordrende aldersblanding i et hus for flere generationer. Hvor man kan flytte ind i tide, mens man kan klare sig med nogle timers hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Med god tilgængelighed i forhold til både fysiske, sansemæssige og kognitive funktionstab, velfærdsteknologi og en concierge, der har svar på det meste. En ”social vicevært”, der både kan stå for arrangementer og praktiske ting, husets hjerte og maskinmester.

Bofællesskaber og seniorhuse kan organiseres som: • Ejerboliger • Private andelsboliger • Almene boliger • Private udlejningsboliger >>>

37


Opføres boligerne som almene boliger, kan bygherre- og driftopgaven overlades til en almen boligorganisation. De kan også opføres af en selvejende institution med et almennyttigt formål i samarbejde med en eller flere fonde og udlejes som private lejeboliger, som de kommende seniorboliger på Diakonissestiftelsen i København.

Svensk inspiration Der er god inspiration at hente i Malmø. Fx i seniorhuset Neptuna med 95 private lejeboliger til seniorer. Her er elevator, fælles vaskerum, motionsrum og kurbad med havudsigt på øverste etage. I stueetagen frisørsalon, fodterapeut, massør og restaurant. Bellevue Park i Malmø drives af en selvejende institution og består af 18 huse med 374 private lejeboliger med 1-5 værelser. Tæt på trafikforbindelser og butikker. Målgruppen er 50+-årige, som skal være selvhjulpne ved indflytning. Bygningerne forbindes af en bugtet, indendørs gade. Lys og venlig med plantekrukker, siddepladser og malerier af Malmøs byliv på en indre væg og glaspartier til den anden side med udgange til et haveanlæg med lune hjørner og kroge. Pool, spa, sauna, billard, bordtennis, snedker- og håndarbejdsværksteder samt bibliotek, internetcafé og vaskeri er fællesfaciliteter. Receptionen kan hjælpe med alle slags indkøb. Ekstra rengøring og vask samt café, restaurant, frisør, fodpleje og massage betaler man særskilt for, da disse tilbud drives i licitation. Inspiration fra hospice Lad os kaste plejehjem op i luften og tænke dem forfra med udgangspunkt i de gode eksempler fra hospicer* rundt omkring i * Hospicer er selvejende institutioner. Regionsrådet kan indgå driftsoverenskomst efter sundhedslovens § 75 stk. 4 med de selvejende hospicer, som ligger i regionen.

38


landet. Fx Diakonissestiftelsens hospice på Frederiksberg indviet i april 2016, hvor man lige til det sidste oplever at være en del af livet. Skabt som mindre enheder og forbundet via runde gårde og indhak i to etager med solterrasse. Et sted, hvor det er rart at leve, til man dør. Mange hospicer er bygget, så de fremmer liv og relationer mellem bygningens brugere. Svungne former og opbrydning af store flader i mindre dele skaber små lommer til møder og oplevelser mellem patienter, pårørende, personalegrupper og frivillige. Her er tryghed og intimitet i en menneskelig skala og menneskets tarv – ikke systemets tarv – er altid er i centrum. Kunne fremtidens plejeboliger ikke hente inspiration fra hospicers måde at bygge et hus på og sammensætte et liv til det sidste? Hospice er platform for palliation, ligesom de palliative afdelinger på sygehuse. Men dét, de kan på hospice og de palliative sygehusafdelinger, kan også etableres på plejehjem, hvor 20 pct. af os dør(18). Den globale viden og erfaringsudveksling om palliation gør, at det ikke kun er forbeholdt hospicer at yde sygepleje af høj faglig kvalitet. Der er behov for at transformere al den viden ind i grund-, efter- og videreuddannelser af plejehjemspersonale. Fagligheden skal holdes på et højt niveau. Det er en stor udfordring at kvalificere plejepersonalet til fremtidens sygepleje inden for den palliative indsats. Kernebudskabet i palliation Kernebudskabet i palliation er, at man skal lindres, selvom man ikke kan helbredes. Palliation er lindring på tre planer: Kroppen, psyken og sjælen. Palliation er behandling af kvalme, åndenød og forstoppelse, lindring af angst, uro og depression og samtale om eksistentielle forhold. Disse samtaler går ikke ud på, at personalet skal tvinge beboere til at tale om døden, men vise, at personalet gerne vil, hvis beboerne får lyst eller behov. Prøve at få dem til at 39


tale om deres bekymringer. Palliation og eksistentielle samtaler kræver både faglighed og menneskelig rummelighed. Døden er tabu for mange, også blandt medarbejderne, men når det lykkes at få beboeren og dennes familie til at tale åbent om sygdom og død, frygt og bekymring, opleves det som en lettelse for begge parter.

Professor Bo Jacobsens bog: ”Livets dilemmaer” handler om eksistentielle dilemmaer gennem hele voksenlivet og har gode bud på eksistentielle samtaler(19) . Mange ældre vil gerne lytte til deres indre stemme og få greb om det, der virkelig betyder noget. Få hjælp til at ”overtage” deres liv og udvikle en realistisk livsfilosofi. I Ældre Sagens bog: ”Tæt på døden(20)” fortæller pårørende, ansatte i hospice, plejehjem og hjemmeplejer samt en præst om deres personlige og faglige erfaringer med døden. Magnus Broström fra Linköpings Universitet i Sverige har skrevet en ph.d.-afhandling om ældre svenskeres forestillinger om deres fremtid og om at dø(21) . Forsker og konsulent Elene Fleischer har skrevet om samtaler med ældre mennesker om vanskelige og tunge emner(22) .

40


41 Diakonissestiftelsens Hospice set udefra. Foto: Adam Mørk


KildevÌld Sogns Plejehjem. Foto: Kamilla Krøier

42


4. Eksistens pĂĽ kanten af livet

43


Eksistens på kanten af livet I Østen tænker mange på alderdommen som en U-form, hvor børn og gamle er de frie. De første, fordi de endnu ikke er inde i en verden af forpligtelser og krav. De gamle, fordi de har sagt farvel til dem og har fået en pause til at komme til rette med det hele på det eksistentielle plan inden det endelige tæppefald. Når vi flytter på plejehjem, kommer vi tæt på andres og vores egen død. Netop derfor skal vi have mulighed for at leve omgivet af hverdagsting, som skaber livsglæde her og nu: Musik, blomster på bordet, måltider fra plejehjemmets eget køkken, ture med cykelpiloter, æbleskrælning under åben himmel og samvær med et personale, som behandler os venligt og respektfuldt. Som kan leve sig ind i, hvad vi tænker og føler, når de sorte sorgdyr fylder sjælen med angst og bekymring for fremtiden og vores egen død. Når vi har brug for et lyttende øre og et personale, som har fået træning i eksistentielle samtaler af en psykolog, eller psykologer og andre sjælesørgere, fx præster, der selv kommer på plejehjemmet og taler med beboerne. De fortrolige samtaler og det udelte nærvær, de kan tilbyde, hjælper på indre uro og angst. Eksistentielle samtaler Er vi demente, vil bevidstheden om vores egen død måske være svækket. Men er vi kun let demente eller slet ikke, melder de eksistentielle spørgsmål sig: Har jeg levet rigtigt? Gjort det, jeg gerne ville? Eller noget, jeg fortryder, som ikke kan laves om? Kan jeg tilgive mig selv? Nå at forsone mig med mennesker, jeg har et uafklaret forhold til? Er der et liv efter døden? Mange plejehjemsbeboere har behov for at tale med en empatisk med44


arbejder, som er god til at lytte, en psykolog, en præst eller en anden religiøs repræsentant om eksistentielle emner, uanset om de er religiøse, spirituelle eller bare har trang til at forstå og forsone sig med deres liv og vænne sig til tanken om snart at skulle dø. Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og afdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune står bag et nyt Center for Livskvalitet*, som tilbyder ældre eksistentielle samtaler med en psykolog. Formålet er at forbedre ældres livskvalitet på plejehjem og i hjemmeplejen, hvor flere har en ubehandlet depression eller får antidepressiv medicin, som ikke kan stå alene. De har brug for eksistentielle samtaler, som kan give dem modstandskraft til at acceptere deres liv og se i øjnene, at de snart skal dø. Planen er også at udvikle kompetencer hos kommunens medarbejdere, så de bedre er i stand til at følge op på psykologsamtaler og støtte trivsel og livskvalitet generelt blandt kommunens ældre. Samtaler om døden I Herning, Kolding og Gladsaxe Kommuner samt på Kildevæld Sogns Plejehjem i Københavns Kommune har plejehjemslederne sat sig i spidsen for en praksis, der går ud på at tale med beboerne om deres tanker omkring døden, når de observerer, at beboerne bekymrer sig: ”Vågner jeg mon i morgen, når gardinerne bliver trukket fra? Hvad sker der med mig, når døden nærmer sig? Kommer jeg til at dø alene? Er der nogen, som vil sidde hos mig? Kan jeg blive her på plejehjemmet eller sender de mig på sygehuset for at dø? Vil Gud tage vare på mig, når jeg har gjort så mange ting forkert i mit liv?” * Oprettet i samarbejde mellem Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og Aarhus Kommune i 2016. Centret bemandes med fire psykologer, der aflønnes af Aarhus Kommune. Desuden finansierer kommunen og universitetet i fællesskab et professorat i gerontopsykologi med særlige opgave i forhold til centret.

45


Livsforlængende behandling Hvordan vil vi gerne dø? Vil vi genoplives, hvis vi falder om? Hvad skal der ske, hvis vi får et slagtilfælde? Som plejehjemsbeboer er det en god idé at tage stilling til livsforlængende behandling sammen med sine pårørende og en læge, som kender vores helbredsprofil. Lægen kan hjælpe os med at tage stilling til, om vi skal have livsforlængende behandling, når vi er tæt på døden. Eller om det er et bedre valg at leve den sidste tid uden operationer, genoplivning, kemoterapi, respirator og sondemadning, som blot vil trække døden i langdrag. Du kan læse mere om livsforlængende behandling i kapitel 11 ”Indflytning og selvbestemmelse” side 137-138. Vågetjenester Ældre Sagens vågetjenester er et beredskab, som rykker ud, når der er et behov. De frivillige i vågetjenesten kommer hos døende, som ellers ville ligge alene i deres allersidste tid, fordi de ingen pårørende har, eller hos døende, hvis pårørende har brug for et hvil. Knap 500 danskere er frivillige i Ældre Sagens vågetjenester, som er aktive over hele landet. Vågerne kommer både på plejehjem, i private hjem og på sygehuse. De tager ofte over om natten, så de pårørende trygt kan lægge sig til at sove derhjemme med visheden om, at de vil blive ringet op, hvis der sker en forværring i den døendes tilstand. Vågerne tilbyder en medmenneskelig hjælp - en hånd, et øre eller blot at være til stede i rummet. De har tavshedspligt og våger altid på den døendes præmisser. De tilbyder ro, tryghed, omsorg, tid og nærvær. De fungerer også som en klokkestreng, der tilkalder assistance. 14 sygehuse samarbejder med frivillige vågere fra Ældre Sagen og Røde Kors. Behovet for vågere vil uden tvivl vokse, fordi en stor del af ældrebefolkningen lever alene og ikke har pårørende, som vil kunne sidde hos dem. 46


Med døden til middag Ældre Sagen og Røde Kors tog i foråret initiativ til et arrangement ”Med døden til middag”, hvor vågetjenester i Helsingør og Gribskov Kommuner over et hyggeligt måltid inviterede danskere til at tale med hinanden om døden, og hvordan de ønskede at leve deres sidste tid. Arrangementet vakte stor interesse med mange på venteliste. Kristeligt Dagblad dækkede arrangementet(23), som var inspireret af det amerikanske koncept ”The Conversation Project”(24). I Danmark er vi mere blufærdige omkring døden end i USA, hvor mennesker samles over en middag og taler om døden, og hvad der bekymrer dem i den sammenhæng. Der er udviklet en guide til disse middagssamtaler i forbindelse med ”The Conversation Project”, og den kan anbefales. Forfatteren Sara Blædel's roman ”Bedemandens datter” handler om en dansk kvinde, der arver en bedemandsforretning fra sin far i en lille amerikansk by. Romanen viser amerikanernes åbenhed omkring døden, hvor det meste er tilladt. Fx køre afdødes motorcykel op ved siden af alteret og synge karaoke ved mindehøjtideligheden for en kvinde, der elskede karaoke(25).

47


Da min mor fyldte 75, købte hun en ”kinabog” i A4-format. Når mine brødre, mine børn og jeg kom til middag hos hende, spurgte hun os, hvilke ting vi hver især gerne ville arve efter hende, når hun en dag var død. Hvad vi hver især holdt mest af eller havde en særlig tilknytning til. Vores første reaktion var: ”Ja men mor dog. Det behøver du da ikke at tænke på allerede nu. Du lever helt sikkert længe endnu”. Men hun smilede og insisterede på at spørge os stille og roligt, når vi kom på besøg. Vi måtte gerne ændre på vores ønsker, ”bytte” med hinanden, og derfor skrev hun ønskerne ind med blyant. Efter et stykke tid var det hele på plads, og min mor meddelte os, at nu ville hun gå til sin sagfører og få oprettet et formelt testamente. Som sagt så gjort. Min mor var glad, fordi hun kunne give sine ting til dem, der holdt mest af dem. Ingen skulle forfordeles eller have noget, de ikke brød sig om. Min mor blev 94, så hun var ude i god tid!

Folkekirken går on line I 2017 lancerer folkekirken en onlinetjeneste, hvor præster yder sjælesorg gennem mails, chats, skype eller telefonsamtaler. Når det gælder beboere på plejehjem, vil et personligt møde med en sjælesørger være det bedste. Kan det ikke lade sig gøre, kan den kommende onlinetjeneste måske være en mulighed.

48


10 BUD PÅ VÆRDIGHED 1. En bolig der passer til den enkeltes behov – også ved funktionstab. Det betyder, at man tilbydes ændringer i indretningen af

sin eksisterende bolig samt hjælpemidler. Det kan også betyde tilbud om en anden bolig, hvor ægtefællen har mulighed for at flytte med, hvis det ønskes. 2. Mulighed for at komme ud. Det betyder, at man kan få støtte

til at forlade egen bolig i hverdagen. Fx til gåtur, indkøb eller besøg. 3. Mulighed for at være velsoigneret og klædt, som man ønsker. Fx

at få den nødvendige og rettidige hjælp til personlig hygiejne, så man ikke sidder i en brugt ble. Det betyder også støtte til at skifte tøj, hvis man har spildt mm. 4. Varieret og ernæringsrigtig mad i rammer, der giver lyst til at spise. Gode fysiske og sociale rammer for måltiderne og støtte

til måltider og til tilberedning af mad. Det betyder også, at der er reelle valgmuligheder, og at der tages individuelle hensyn til særlige ønsker og diæter. 5. Lindrende behandling og en værdig død. Den døende skal tilby-

des lindrende behandlinger, støtte og rammer, som kan tilgodese et værdigt terminalforløb. 6. Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få relevant hjælp, når der er behov for det. Støtte til træning og genoptræning, der

styrker mulighederne for at fungere i hverdagen, både fysisk, kognitivt og socialt.

49


7. Forebyggelse af sygdom samt kontinuitet og faglighed i omsorg, pleje og behandling. Medarbejdere følger den ældres helbreds-

situation for at forebygge sygdomme og for sætte ind med den rette pleje, omsorg og behandling, når det er nødvendigt. Medarbejdere skal have mulighed for at samarbejde på tværs af fag og sektorer, så der sikres kontinuitet for den enkelte. 8. Mulighed for at bevare egen døgnrytme. Der tages hensyn til

den enkeltes døgnrytme, så den enkelte, så vidt det er muligt, selv bestemmer, hvornår dagen starter og slutter. Det betyder også mulighed for at komme ud i frisk luft og mulighed for at få støtte til at deltage i sociale aktiviteter. 9. Tilbud om eksistentielle samtaler og samvær med andre. Det

betyder nærvær og samtaler om det, der fylder for den enkelte. Det betyder støtte til at holde minderne i live og fokus på sin livshistorie. Det betyder, at støtten ikke kun er i forbindelse med de fysiske udfordringer, men i lige så høj grad også handler om den mentale sundhed. 10.  Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling. Man be-

handles med respekt og værdighed, uanset at man ikke længere kan det samme som tidligere, med respekt for privatliv og personlige grænser. Medarbejdere og ældre taler til hinanden på en ordentlig måde. Man får fortsat mulighed for at udvikle sig og fastholde en meningsfuld tilværelse på trods af helbredsforværringer. Ældre Sagen, FOA og Dansk Sygeplejeråds 10 bud på en værdig ældrepolitik. 50


Hvordan påvirker demenssygdomme os? Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom(26) . Blandt ældre (65+-årige) demente personer menes godt 60 pct. at have Alzheimers sygdom, hvilket kun er tilfældet for ca. 30-40 pct. af demente personer under 65 år. Blandingsformer af demens – fx Alzheimers med blodpropdemens eller Alzheimer med Lewy Body-demens – er hyppigere end de rene former. Derfor skal indretning og sikring af plejecentre tage højde for, at beboere med Alzheimers demens i både ren og blandet form har problemer med: • • • • • •

at forstå rum og retning at finde vej søvnproblemer og hvileløshed initiativ og handlekraft at huske personer og navne at kommunikere med ord og forstå tal

51


52 Rise Parken Plejecenter. Foto: Lars Samuelsen


5. TĂŚnk demens ind i plejeboligen 53


Tænk demens ind i plejeboligen I Danmark lider ca. 84.000 af en demenssygdom. Nationalt Videnscenter for Demens skønner, at antallet af ældre med en demenssygdom vil stige med ca. 50 pct. omkring år 2030, hvor de store fødselsårgange fra slutningen Anden Verdenskrig vil være 84 år eller mere. Jo ældre vi bliver, desto større er risikoen for at få en demenssygdom. På landets plejecentre har to tredjedele af beboerne i dag en demenssygdom(27), og tallet vil stige i de kommende år i takt med, at ældrebefolkningen vokser. Ældre med udelukkende fysiske handicap flytter heller ikke så ofte i plejebolig. I fremtiden må de forventes at kunne klare sig bedre i egen bolig, bl.a. i kraft af velfærdsteknologi som fx telemedicin, automatiske toiletter og bedre tilgængelighed med elevatorer og ramper. Demensramte får derimod brug for en plejebolig, efterhånden som deres sygdom udvikler sig. En generel oprustning af landets plejecentre er derfor en uadskillelig del af arbejdet for et godt og værdigt liv for demente mennesker. Tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 6.000 ud af knap 47.000 plejeboliger og plejehjemspladser er indrettet til demente. Det er alt for lidt. Demensindrettede plejeboliger Demensindretning kan afbøde effekterne af den rum- og retningsforstyrrelse, der ledsager mange demenssygdomme, og mindske den utryghed, som kan føre til uro og aggressiv adfærd. Mennesker med demenssygdomme kan fare vild i et plejecenter, som ikke er demensindrettet. De har brug for en særlig indretning af deres bolig for at føle sig trygge, fx at deres entrédør har en særlig 54


farve og et personligt kendemærke. Gulve med mørke mønstre kan give dem en følelse af at træde ned i et hul, ligesom de risikerer at gå ind i store glasflader, hvis de ikke er tydeligt markeret, fx af en bred tværgående stribe. Klart glas opfattes som ”ingenting”. Der skal være tydelige farveforskelle på døre og vægge, ensfarvet og lys gulvbelægning, korte gangforløb, så man kan se, hvad der sker for enden af gangen, og enkle piktogrammer til at vise vej. Udendørs er stier i cirkler eller sløjfer en oplagt idé, så beboerne ikke ledes væk fra området. GPS GPS er forskellen på liv og død for demente mennesker. Alene fra november 2014 til januar 2015 omkom 15 demente personer, som var gået hjemmefra uden at kunne finde tilbage(28). Demente plejehjemsbeboere er særligt udsatte aften, nat og weekender, hvor personalebemandingen er lav i plejecentrene. Siden 1. juli 2010 har kommunerne kunnet tildele en særlig GPS-enhed (personligt alarm- og pejlesystem) til demente personer, som ikke sætter sig imod det, og når det sker som led i den daglige pleje og omsorg(29). Hvis en dement person modsætter sig, kan kommunalbestyrelsen alligevel træffe afgørelse herom for en tidsubegrænset periode. Det kræver imidlertid en individuel og faglig vurdering, fx en lægefaglig diagnose. Der skal være sikkerhed for, at den demente person ikke kan færdes udenfor boligen på egen hånd og udsætter sig selv eller andre for at lide personskade. Fx blive påkørt af en bil, falde i sø eller mose eller vandre i dårligt vejr uden at kunne finde hjem igen.

GPS kan redde liv, når: • Batterierne i GPS-enheden er opladet • Internet og mobiltelefoni virker • En vagtcentral kobles på søgningen sammen med personalet. 55


Antal pladser pĂĽ plejeboligomrĂĽdet 5.903

2015

40.068

717

6.049 694

39.596

5.985

2014

5.909 647

38.423

6.762

2013

5.838

495

37.527

8.220

2012

5.840

447

36.550

9.053 2011 5.639

10.565

36.449

547

35.575

320

34.293

0

2010 5.632 11.260 2009

5.609 12.494

2008 5.445 0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

35000

40000

45000

50000

Plejehjem og beskyttede boliger Almene plejeboliger Friplejeboliger Heraf demensboliger

56

Kilde: Danmarks Statistik og Ældre Sagen


• B  eboeren eftersøges straks, når denne er væk eller ikke er tilbage til forventet tid Demenssikring Demenssikring fungerer ved, at der graves et kabel ned i en ring rundt om plejecentret, som forbindes med positionsmeldere ved alle udgange fra plejecentret - også fra plejeboligerne. Demente beboere forsynes med en chip – en elektronisk anordning, som fx bæres om håndleddet, sys ind i tøjet eller gemmes i et smykke. Det betyder, at personalet kan se på deres computer eller telefon, når en dement beboer med chip går ud af døren samt hvilken dør, beboeren har benyttet. Personalet holder øje med deres computer og reagerer straks ved at hente beboeren, når meldingen kommer om, at denne er på vej væk fra plejecentrets område. Den medarbejder, som beboeren kender og er fortrolig med, kan gå en tur med beboeren eller tager denne med tilbage til en aktivitet. Kolding Kommune besluttede i 2015 at demenssikre alle kommunens plejecentre med kabler (jordledninger) og positionsmeldere ved alle udgange og chip til demente beboere. Et eksempel er Kirsebærhaven, som er et leve- og bomiljø med enkeltstående huse, som kræver lidt længere kabler for at nå hele vejen rundt end plejecentre, som består af kun én bygning. I Kirsebærhaven har det kostet 8.446 kr. pr. beboer at demenssikre bebyggelsen. Demenssikringen af plejecentrene i Kolding Kommune har betydet, at der er langt færre tilfælde, hvor personalet må fastholde beboerne og føre dem tilbage til centerbygningen med magt. Det koster ikke ret meget ekstra at demensindrette og demenssikre Prisen for en ny plejebolig uden demenssikring er ca. 1,9 mio. kr. (2016-priser inkl. moms). Erfaringer fra Kolding Kommune viser, at demenssikring af en plejebolig kan gøres for mindre end 10.000 57


kr. pr. beboer. GPS til vandrende demente findes i flere varianter og koster mellem 3-6.000 kr. pr. beboer i éngangsudgift. Demensindretning af eksisterende plejecentre med klare farveforskelle på døre og vægge kan gøres for ca. 5.000 kr. pr. bolig. Altså en samlet udgift pr. bolig på ca. 20.000 kr. Satspuljen I satspuljeaftalen for 2015–2017 er der afsat 50 mio. kr. til udvikling af demensegnede boliger, som kommunerne kan søge til demensindretning og demenssikring af plejeboliger. Puljen på 18 mio. kr. i 2015 er brugt til formålet samt til vejledninger med tjeklister om demensindretning af plejeboliger og praksiseksempler, som SBI – Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet. Puljen for 2016 er på 16 mio. kr. Også i 2017 er der afsat 16 mio. kr. til ombygning og nybygning af demensindrettede plejeboliger. Med et tilskud på fx. 20.000 kr. pr. bolig kan der foretages ombygning og nyindretning af cirka 1.600 plejeboliger. Ældre Sagen anbefaler: Regler om alarm- og pejlesystemer i serviceloven(29) bør lempes og tilpasses den løbende teknologiske udvikling på området. Der er behov for øget viden om de eksisterende muligheder for anvendelse af GPS og lignende teknologier. Det skal være lettere at udstyre demente beboere med GPS samt at etablere andre livreddende teknologier, fx en demensring (jordledning) rundt om plejecentret, der sender et signal til personalets computere og en vagtcentral, når en dement beboer med chip krydser ringen, så de straks kan reagere på signalet og hente beboeren, inden denne forvilder sig væk. >>>

58


Der er behov for at demensindrette og demenssikre ca. 40.000 plejeboliger til demente beboere, som i de kommende år vil udgøre en endnu større andel af plejehjemsbeboerne. I 2030 vil der være behov for op til 27.000 ekstra plejeboliger, hvis dækningen i forhold til antallet af ældre skal være den samme som i dag*. Men sund aldring og flere gode leveår(30) betyder formentlig, at behovet for ekstra plejeboliger snarere vil være 20-25.000 ekstra plejeboliger. Alle plejeboliger bør fremover demensindrettes og demenssikres, både ved nybyggeri og ved ombygning. Arbejdet bør gå i gang straks, så demensindrettede og -sikrede plejeboliger kan følge med behovet. For at imødekomme disse behov bør der afsættes penge på finanslov og i satspulje, indtil opgaven er løst. Krav om demensindretning og demenssikring af plejecentre skal fremgå af lov om almene boliger og bygningsreglementet og gælde i alle tilfælde af nybyggeri og ombygning af plejecentre. Helt på linje med almenboliglovens krav om tilgængelighed og nødkald. Kun som ufravigelige krav i alle udbudsmaterialer om plejeboliger sikrer man, at demensindretning og demenssikring indgår i byggeriet. Når bygherren stiller klare krav i udbudsmaterialet, er der desuden større sandsynlighed for at modtage rimelige tilbud og mængderabat. Hægtes kravene derimod på efterfølgende, vil byggeprocessen blive fordyret.

* 12,6 pct. af de 80+-årige boede i plejebolig, plejehjemsplads eller beskyttet bolig i 2015, og der vil være 433.427 80+-årige i 2030.

59


DEMENSVENLIG Klar og enkel planløsning, så plejecentret og de enkelte afdelinger er nemme at orientere sig i.

Nemt at finde sin egen bolig ud fra dørens farve og et foto eller andet kendemærke på døren.

Godt dagslys, men ingen store glaspartier eller altaner, da glas opfattes som ”ingenting” af demente.

Enkel planløsning

Kendemærke

Dagslys

Hans

Kamuflering af hoveddør Kamuflering af hoveddør, fx med et maleri, der forestiller et busstoppested med en bænk foran, en bogreol o.a.

60

Farveforskel

Piktogrammer

Tydelige farveforskelle på døre og vægge.

Piktogrammer, der viser vej til fællestoilet, spiserum, fælleskøkken.


G INDRETNING

Ensfarvet gulvbelægning Gulvbelægning i ensartet lys farve uden mønstre, der forvirrer demente.

God akustik og isolering, så man ikke forstyrrer sine medbeboere, hvis man er nattevandrer.

Demenssikring med kabel rundt om plejecenteret, positionsmeldere ved alle udgange og GPS til vandrende demente.

God isolering

GPS

Sansehave

Et hegn

Hele plejekomplekset er bygget op omkring en sansehave med stier i cirkler eller sløjfer, så demente ikke ledes ud af haveområdet.

Sæt også et hegn op omkring haveområdet.

61


Nye initiativer Sundhedsstyrelsen har i juni 2016 præsenteret det faglige oplæg, som danner baggrund for Den Nationale Handlingsplan For Demens 2025(31). Det faglige oplæg hedder: ”Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen” og indeholder 17 anbefalinger til en styrket indsats på demensområdet. Én af anbefalingerne er, at der skal etableres flere og bedre demensegnede boliger og institutioner. På sygehuse tages der fx ikke hensyn til demente patienter i hverken akutmodtagelser eller i form af særlige afdelinger, selvom demente borgere ofte er i kontakt med sygehusmiljøer. Det skal ændres. Det er heldigvis blevet lovligt at udruste demente patienter med GPS(32). Flere kommuner, fx Hillerød, Næstved, Varde, Odense, Aalborg og Aarhus, har tilsluttet sig Demensalliancen, som er skabt i et samarbejde mellem Ældre Sagen, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Pensam. Mange kommuner arbejder målrettet på at om- og nybygge deres plejecentre, så de bliver demensegnede. Odense, Aalborg og Herning kommuner har desuden besluttet at etablere demenslandsbyer tæt på byområderne med inspiration fra demenslandsbyen De Hogewyek i Holland. Tanken med demenslandsbyerne er, at her kan man flytte ind, mens man kun er let eller moderat dement. Vil du vide mere om demensindretning: ”SBI-anvisning 259: Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål”. SBI-anvisning 263: Plejeboliger for personer med demens - Detaljer og eksempler. Begge på anvisninger.dk Visioner for Danmarks plejeboliger, Demensalliancens Byggerigruppe. Direkte link: http://demensalliancen.dk/wp-content/uploads/2015/09/ Visioner-for-Danmarks-demensboliger.pdf

62


63 Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


64


6. Omsorg eller tvang? En hĂĽrfin balance

65 Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


Omsorg eller tvang? En hårfin balance Problematikken om magtanvendelse er central i pleje og samvær med demente beboere. Lige fra brugen af alarm- og pejlesystemer til dagligdags situationer, hvor beboere fx ikke vil vaskes og skifte undertøj til den langt mere indgribende flytning fra et bosted til et andet. Selvom ordvalget handler om magtudøvelse, er formålet at begrænse magtanvendelse mest muligt. Man må kun iværksætte de indgreb, der er absolut nødvendige for at undgå personskade. Indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Det følger af Grundloven, at frihedsberøvelse kun kan finde sted med hjemmel i loven. I servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse overfor voksne findes en udtømmende opregning af, hvilke former for frihedsberøvelse, der lovligt kan iværksættes overfor voksne inden for det sociale område, og under hvilke betingelser det skal ske. Frihedsberøvelsen kommer på prøve, når der anvendes magt over for beboerne efter regelsættet i den sociale servicelov(29), som omfatter: • E  tablering af personlige alarm- og pejlesystemer (GPS, demenssikring mm.) • Tilbageholdelse i bolig (for at forhindre væsentlig personskade) • Fastholdelse i hygiejnesituationer (tandbørstning, bleskift mm.) • A nvendelse af stofseler (for at forhindre fald) • Flytning uden samtykke (for at opnå bedre pleje og omsorg end i nuværende bolig)

66


Ankestyrelsens undersøgelse I 2015 undersøgte Ankestyrelsen kommunernes håndtering af reglerne om magtanvendelse overfor demente borgere(33). En ting var, at sager om magtanvendelse var mangelfuldt oplyste, men endnu vigtigere, at medarbejderne manglede viden om, hvordan reglerne skulle bruges, og hvor grænserne går mellem omsorg og magtanvendelse. Og barren ér høj, når medarbejderne i konkrete situationer ikke må handle efter deres umiddelbare indskydelse, men kun med det mindst mulige indgreb og på den mest pædagogiske måde. Hvad gør man fx, hvis en beboer krænger sit GPS-armbånd af og går sin vej? Nægter at tage sine bukser på og insisterer på at spise sammen med de øvrige beboere i underbukser? Eller spytter én i ansigtet, hvis man prøver at børste hendes tænder? Gemmer sig under sengen i støvler og overtøj, fordi hun tror, der er fjendtlige jagerfly over plejehjemmet, når det bliver mørkt? Slår løs på badeværelsesspejlet, fordi han tror, der er en anden mand derinde, som kigger på ham, når han skal i bad. Eller hiver en kvindelig medbeboer ud af sengen midt om natten, fordi han tror, hun har lagt sig i hans seng. Alle disse situationer stiller medarbejderne i et dilemma mellem handling og laden stå til, fordi de rigtige pædagogiske handlemåder kan være svære at praktisere, når man mangler de rigtige teknologier, de pædagogiske kompetencer og den nødvendige tid. Som opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelse vil Socialog Indenrigsministeriet revidere vejledningen om magtanvendelse for bedre at beskrive reglerne og dermed hjælpe medarbejderne. Flytning uden samtykke Flytning uden samtykke er det største indgreb i den personlige frihed og derfor omgivet af strenge retskrav. Når en kommune 67


indstiller til Statsforvaltningen, at en person skal flyttes, skal der beskikkes en værge i Statsforvaltningen, som kan varetage pågældendes interesser. I nogle kommuner besluttes indstillinger om flytning i et særligt magtanvendelsesudvalg, en tilsynsenhed eller med deltagelse af en juridisk konsulent. Statsforvaltningens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen inden fire uger. Baggrunden for servicelovens flytteregler er ønsket om retssikkerhed for mennesker med kognitive svækkelser som fx demens. De må aldrig flyttes af usaglige grunde. Der er tale om en omfattende sagsbehandling i flere instanser, hvilket kan være en tidsmæssig barriere, hvis der er et presserende pleje- og omsorgsbehov. I Ældre Sagen får vi ofte henvendelser fra pårørende til demente borgere om det uhensigtsmæssige i at skulle vente på den ofte langvarige sagsbehandling i Statsforvaltningen i forbindelse med beskikkelse af værge, før en flytning efter § 129 er mulig. Alt i alt betyder det, at flytning kun kommer på tale i de situationer, som kommunerne oplever som mest problematiske.

Andreas Eksemplet her beskriver en trist og uheldig flytning af en beboer, som vi har fulgt i Ældre Sagen. Andreas er ikke beboerens rigtige navn. Det samme gælder hans kones navn og navnet på den landsdel, ægteparret kommer fra. Andreas er 83 år og visiteret til en plejebolig på grund af Alzheimers demens. Han er gift, og ægteparret har boet sammen i en mindre by i Sønderjylland. Til sidst kan hans kone ikke klare plejeopgaven derhjemme, og Andreas flytter derfor ind på et plejehjem i nærheden af ægteparrets bopæl. Han kan på dette tidspunkt give samtykke til flytningen. Andreas’ kone, Karen, >>>

68


besøger ham hver dag. Men han har svært ved at falde til i plejeboligen, han råber op og prøver mange gange at forlade boligen; ofte sent om aftenen og i nattøj. Han vil hjem til Karen. Personalet har ikke de nødvendige kompetencer til at give ham en passende omsorg og pleje og heller ikke tid til at sidde hos ham og tale ham til ro. De andre beboere er bange for ham, når han går omkring og råber på Karen og buldrer på deres døre, fordi han ikke kan finde sin egen dør. Plejehjemmet er hverken demensindrettet eller demenssikret. Det kommer på tale, at han skal have antipsykotisk medicin, men lægen afslår og mener, at han i stedet har brug for bedre omsorg og pleje. Efter at have boet i plejeboligen i trekvart år, er situationen så anspændt, at Andreas bliver flyttet til et botilbud efter servicelovens § 108 for borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, uden at det saglige og juridiske grundlag for flytningen er på plads. Kommunen har opfordret Karen til at søge værgebeskikkelse i Statsforvaltningen, da Andreas ikke er i stand til at give samtykke til flytningen på grund af sin demenssygdom. Men sagsbehandlingen trækker ud, fordi Statsforvaltningen er usikker på, om der er gjort nok for ham i den tidligere plejebolig. Fx har der ikke været koblet en demenskonsulent på, og der mangler en ordentlig plejeplan. Den nye bolig ligger næsten 100 km væk fra Karens hjem, og hun kommer derfor kun på besøg én gang om ugen. Her bor Andreas i otte måneder, hvor han et utal af gange har forsøgt at vandre hjem og er blevet fundet rundt omkring i elendig forfatning. Andreas helbred forværres, og en læge vurderer, at han er terminal. Familien aftaler derfor med hjemkommunen, at han skal flyttes tilbage til den oprindelige plejebolig, fordi han er så svækket, at døden formentlig er tæt på. Andreas ankommer til sin tidligere plejebolig snavset, langskægget og ildelugtende, men kan genkende personalet og sine pårørende. Han dør dagen efter.

69


Ældre Sagen anbefaler: Balancen mellem omsorg og tvang er hårfin i forhold til voksne med demens og andre hjernesygdomme, og medarbejdere holder sig ofte tilbage fra at bruge den gode pædagogik, der bør ligge i magtanvendelse, fordi de er bange for at overtræde lovens grænser. Også brugen af alarm- og pejlesystemer som GPS og andre livreddende og tryghedsskabende teknologier trænger til at blive brugt meget mere som beskrevet i kapitel 5. Selv om beboernes selvbestemmelse er vigtig, kan der opstå situationer, hvor hensynet til beboernes helbred, værdighed og tryghed bør vægtes højere end hensynet til deres selvbestemmelse. Derfor skal personalet uddannes bedre i brug af reglerne om magtanvendelse i serviceloven. Viden om demenssygdomme og reaktionsmåder hos mennesker med demens, socialpædagogiske metoder som personcentreret omsorg og ikke mindst tid, empati og personlig myndighed er nødvendige. Det gamle udtryk ”en fast hånd i en fløjlshandske” er ikke helt skævt her. Fremtidsfuldmægtige bør på linje med en værge kunne tiltræde en flytning af en person, som ikke modsætter sig en flytning, men som ikke længere er i stand til at give et gyldigt samtykke, fx på grund af fremskreden demens. I den sammenhæng er det vigtigt, at proceduren omkring at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft bliver så smidig som mulig. I takt med at personalet bliver bedre uddannet i demenssygdomme og dementes adfærd, og alle plejecentre indrettes og sikres, så de tilgodeser dementes behov, vil behovet for at flytte beboerne fra en plejebolig til en anden formentlig mindskes. Især hvis plejecentret struktureres sådan, at beboere med demens og beboere uden demens bor i hver sin bogruppe.

70


71 Betaniahjemmet. David Blazek med beboer.


2 72


2. del: Historien og nutidens rammer og vilkĂĽr 73


74 Cykelpilot og beboer pü pleje- og aktivitetscenter Mergeltoften. Foto: Kamilla Krøier


7. Politik og vÌrdier før og nu

75


Politik og værdier før og nu Kom med på en historisk rejse til dengang, målsætningen ”længst muligt i eget hjem” blev opfundet, og den første ældrekommission fremsatte nogle markante forslag til en helt ny ældrepolitik, hvis virkninger gør sig gældende også i dag i en ny virkelighed. Ca. 1900: Alderdomshjem og plejehjem Omkring 1900 kom de første alderdomshjem og plejehjem til i Danmark. Begge boformer var institutioner med rødder tilbage til fattiggårdene, og de byggede helt op til 1976 på regler, der adskilte sig fra reglerne i det øvrige samfund:

• Ægtepar blev skilt ad • Folkepensionen blev inddraget, og beboerne betalte op til 60 pct. af evt. yderligere indtægter i husleje • Beboerne fik lommepenge, og plejehjemmet bestemte beboernes behov for transport, tøj m.m., hvis de ikke havde ekstra indtægter • D  e ældre var stavnsbundne til opholdskommunen • Der var ingen lejekontrakt, og lejelovens bestemmelser gjaldt ikke. 1976: Bistandsloven Bistandsloven af 1976 samlede alderdomshjem og plejehjem under én hat og kaldte dem plejehjem. Men i begyndelsen af 70´erne opstod der kritik af disse plejehjem, og målsætningen om ”længst muligt i eget hjem”, som vi kender også i dag, blev opfundet af politikerne. Den havde to begrundelser: • Det var meget billigere at bevare folk i deres eget hjem, fordi indsatsen dér var mere begrænset 76


• M  ange plejehjem mindede mest om små hospitaler eller ”dødens forgård”. Derfor ønskede mange ældre at undgå dem. 1980–82: Første ældrekommission Den første ældrekommission blev nedsat under Anker Jørgensens regering i 1980 og fik til opgave at undersøge alle aspekter af ældres levevilkår og komme med anbefalinger, som kunne forbedre dem. De udkom i en samlet rapport i 1982 ”Sammenhæng i ældrepolitikken”. Kommissionen rokkede ved opfattelsen af alderdommen som en lang række af uundgåelige tab, sygdom og svækkelse og introducerede det moderne ældrebillede. Væk med den krumbøjede ældre med stok og lang frakke. Frem med den aktive ældre i vindjakke, på cykel med hjelm på hovedet. Kommissionens tre ”slagord” for ældres liv var:

• K  ontinuitet • Selvbestemmelse • Brug af egne ressourcer. Kommissionens politiske fokus var ældres boligforhold, som skulle normaliseres. Man ønskede at rydde op i de forskellige særlige botilbud til ældre med hver sin finansieringsform og erstatte dem med gode, velindrettede boliger. Ældre skulle, uanset lav indtægt, via boligydelsen have mulighed for at flytte ind i egnede boliger, opført med statslig støtte i samarbejde med kommunerne. Boliger, som var ældre- og handicapegnede, hvor man blev stillet som andre ældre med ret til pension, køb af ydelser, betaling for bolig etc. Disse boliger skulle danne en overgang mellem eget oprindelige hjem og indflytning på plejehjem. Institutionsgrænser skulle opblødes, så man ikke flyttede ind i en totalinstitution, når man flyttede på plejehjem. Bolig- og servicetilbud skulle adskilles, 77


ikke tildeles som én samlet pakke. Plejen skulle følge den ældre, uafhængigt af hvilken boligtype den pågældende boede i. 1988: Ældreboligloven I 1988 satte ældreboligloven stop for byggeri af nye plejehjem og tilskyndede kommuner til at ny- og ombygge eksisterende plejehjem til selvstændige ældreboliger med eget køkken og bad samt tilkaldemulighed. I de nye ældreboliger fik beboerne huslejekontrakt og udbetaling af pension. Det blev nu beboernes opgave selv at søge om boligindskudslån og boligydelse, hvis deres økonomiske forhold tilsagde det, og at deltage i et beboerdemokrati. Ældreboligloven var båret af positive forventninger til, at ligestilling og normalisering ville medvirke til at gøre ældre mere selvhjulpne og uafhængige. 1995: Kritik af ældreboligloven Kritikken af ældreboliglovens konsekvenser for de svageste og ældste ældre var vokset i de syv år, der var gået siden stop for byggeri af traditionelle plejehjem. Især for demente beboere, som har svært ved at klare sig i en selvstændig ældrebolig blot med et nødkald til hjemmeplejen. De har brug for plejepersonale tæt på - i hvert fald de beboere, som er moderat eller svært demente. De kan ikke selv tilkalde hjælp, og de kan ikke tåle uroen i et ældrecenter, hvor lokale ældre kommer og går for at spise i caféen og deltage i forskellige arrangementer. 1995: Utidssvarende plejehjem I 1995 dokumenterede en undersøgelse, at de traditionelle plejehjemsboliger var mere eller mindre utidssvarende. De levede ikke op til nutidens krav om tilgængelige boliger, eget bad, toilet og tekøkken. Heller ikke til arbejdsmiljølovens krav om indretning og hjælpemidler til personalet. Mange værelser var utilgængelige, hvis man sad i kørestol, og beboerne kunne ikke få plads til 78


deres egne møbler og ting i de små værelser, hvilket var med til at svække deres hukommelse og følelsen af hjemlighed. 1996-97: lov om Plejeboligreform og almene boliger Lov om almene boliger indførte én støttet lejeboligtype, den almene bolig. Alt nybyggeri skulle fra nu af opføres som almene boliger. En ensartet finansiering skulle give muligheder for, at de enkelte almene boliger kunne udlejes til forskellige typer personer afhængig af det aktuelle, lokale boligbehov. Udlejningen skulle i alle tilfælde ske efter lov om leje af almene boliger. Meningen var at sikre en mere fleksibel udnyttelse af det støttede boligbyggeri. Boliger mærkes som almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger. Hvis ungdomsboliger og ældreboliger i en periode ikke kan udlejes til denne personkreds, kan de ommærkes. Det er fx sket i Københavns Kommune, hvor mange ældreboliger udlejes som ungdomsboliger. Plejeboligreformen i 1996 opfordrede kommunerne til at indrette ældreboliger, der er målrettet plejekrævende ældre. Antallet af plejekrævende ældre var steget, så flere havde brug for en mere intensiv pleje og omsorg. Med lov om almene boliger i 1997 fik kommunerne hjemmel til at etablere ældreboliger målrettet plejekrævende ældre. Moderne plejeboliger kaldte Socialministeriet dem. De nye plejeboliger kom til veje ved nybyggeri og ombygning af de mest tidssvarende af de traditionelle plejehjem fra ét-rumsboliger til to-rumsboliger med eget bad og toilet. 1998: Den sociale servicelov Adskillelsen mellem bolig og service blev en realitet med bistandslovens reformarbejde, der i 1998 blev udmøntet i den sociale servicelov. Ydelser fra det offentlige, hjemmehjælp og hjemmepleje, skulle fra nu af tildeles uafhængigt af boformen: Boligen er ældres hjem og private sfære, hvor de selv bestemmer over deres liv. Boli79


gen kan være en plejehjemsplads, en moderne plejebolig, en selvstændig ældrebolig eller en bolig i den almindelige boligmasse: Ejerbolig, lejebolig eller andelsbolig. De er alle beboerens eget hjem, og den service, man får her, er principielt uafhængig af boligtypen. 2011-2012: Ny ældrekommission Med et finanslovsforlig i 2011 blev det vedtaget at nedsætte en ny ældrekommission med særligt fokus på, ”hvordan man på plejehjem og i plejeboliger kan understøtte de ældres livskvalitet og selvbestemmelse”. Plejehjemsleder Thyra Frank var formand for Ældrekommissionen, indtil hun kom i Folketinget i september 2011. Herefter overtog Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup formandsposten og færdiggjorde kommissionens arbejde med rapporten ”Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem”, som udkom februar 2012.

Kommissionens fem værdier for pleje og omsorg er: • Indflydelse på eget liv • Respekt for forskellighed • Medmenneskelighed i fokus • Gode oplevelser hver dag • En værdig afslutning på livet Den gamle ældrekommission brugte kræfter på at løfte ældrebilledet fra et trist og afhængigt individ til et selvstændigt individ med fokus på kontinuitet, selvbestemmelse og brug af egne ressourcer. Et velfortjent spark til de mange negative myter om alderdom, som stadig herskede. Den nye ældrekommission bredte perspektivet ud og tog afsæt i plejehjemsbeboernes virkelighed som meget svækkede, gamle mennesker. Bredere, mere realistisk og med 43 anbefalinger til det gode liv på plejehjem fra indflytning til død. Personalet skal uddannes i palliativ pleje: fysisk, psykisk og sjælelig 80


omsorg for de døende. Filosoffen K. E. Løgstrups berømte ord(34): ”Du har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at du holder noget af dets skæbne i din hånd” er indlejret i de fem værdier. Plejehjemsbeboere skal have et godt, oplevelsesrigt liv så tæt på deres ønsker som muligt. Kunne flekse fra plejehjemmets faste tidsrytmer, når dét føles rigtigt, og blive mødt af menneskelighed hos personalet samtidig med, at de modtager pleje og omsorg. De skal også have mulighed for at komme udenfor hver dag. Det er vigtigt for både humør og helbred og giver bedre nattesøvn. Personalet skal kende beboernes livshistorie, værdier og ønsker til livets afslutning. Plejehjemmet skal samarbejde med fast tilknyttede læger, som kan løfte personalets vidensniveau og skabe kontinuitet i beboernes pleje, så de undgår at blive sendt på sygehuset ”for en sikkerheds skyld”. De såkaldt ”forebyggelige indlæggelser”. Personalet skal vide, hvad der er vigtigt for beboerne lige fra at være pæn i tøjet og få læbestift på til at blive hjulpet på toilet, skiftet bleen, så snart den er brugt, og få sig en go´ nat øl. Kort sagt: Beboerne skal ses som en mangfoldighed af enkeltindivider. De skal have omsorg og kærlig pleje, samvær, god mad og drikke og opbakning, også hvis de forelsker sig i hinanden her på falderebet. 2012: SFI–undersøgelse Til støtte for sine forslag bad kommissionen SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, om at undersøge den omsorgsbetingede livskvalitet for 300 beboere i plejehjem og plejeboliger(35). Undersøgelsen gjorde det muligt at pege på, hvilke elementer af pleje og omsorg der formår at løfte denne livskvalitet, og hvor det ikke lykkes. SFI undersøgte disse livsstilsdomæner: Kontrol over dagliglivet, personlig pleje, mad og drikke, boligen, tryghed, aktiviteter, social kontakt og værdighed. Undersøgelsen viste klart, at beboernes livskvalitet var bedst dækket i forhold til personlig pleje og i nogen grad i forhold til 81


forbedring af boligforhold. Værdighedsbehovet, som summen af de positive og negative psykologiske virkninger, som pleje og omsorg har på den ældres liv, var ret godt dækket. Derimod havde en betydelig del af beboerne store udækkede behov, når det gjaldt social kontakt, og 27 pct. fik ikke indfriet deres aktivitetsbehov. En tredjedel fik sjældent besøg mere end en gang om måneden. Desuden oplevede knap hver tredje medarbejder, at de ikke havde kontrol over deres arbejde og manglede opbakning fra ledelsen. De oplevede tidspres i det daglige, dårlig ledelse og dårlig planlægning. Hver tiende medarbejder vurderede, at de aldrig kunne opfylde beboernes behov for pleje og omsorg. 2015: Status på Plejeboligreformen Siden Plejeboligreformen i 1996 er der nedlagt og ombygget tusindvis af traditionelle plejehjem. I 2015 var der knap 6.000 plejehjemspladser tilbage. De små plejehjem i landområder bliver nedlagt eller fusioneret til større plejecentre, som placeres i udkanten af en lidt større by i området. Men de små plejehjem har tit været et samlingssted i et lokalområde og en arbejdsplads, så lukningen går ud over efterspørgslen på dagligvarer og nærheden til naboer og venner i lokalområdet. Der bliver skåret et stykke tryghed ud af lokalmiljøet, men udviklingen synes at være uundgåelig, bl.a. fordi kommunernes økonomi er stram i de fleste tyndt befolkede områder. I Aalborg Kommune sagde politikerne i 2015 nej til at lukke to plejehjem i Tylstrup og Ulsted. De lokale politikere syntes, de fortsat skulle være et omdrejningspunkt i de to landsbyer: ”Når du alligevel er ved købmanden, så kan du lige gå hen og hilse på.” I 2016 vandt effektiviseringen, og ihvertfald plejehjemmet i Ulstrup må lukke. Det ombygges måske til ollekolle.

82


2016: National undersøgelse af forholdene på plejecentre I 2015 besluttede Folketingets Socialudvalg, at der skulle udarbejdes en ny undersøgelse af danske plejecentre. Ét år efter i marts 2016 udkom Den Nationale Undersøgelse af Plejecentre. Den er udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet og bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner og en caseundersøgelse, som Ankestyrelsen har udført for ministeriet*. Ankestyrelsen har kortlagt 12 plejecentre i 12 forskellige kommuner: Vejle, Sønderborg, Lolland, Holbæk, Silkeborg, København, Vesthimmerland, Egedal, Frederikshavn, Gribskov, Nyborg og Holstebro.

Resultaterne i Den Nationale Undersøgelse af Plejecentre beskrives i de følgende afsnit med Ældre Sagens anbefalinger til hvert resultat. Situationen i 80´erne, da hele værdisættet og lovgrundlaget for plejehjem blev omlagt ud fra et nyt aktivt ældrebillede, sammenlignes med det nye ældrebillede i plejehjemmene, hvor beboerne er multisyge og demente. Passer værdier og lovgrundlag fortsat sammen?

Resultater og anbefalinger Den Nationale Undersøgelse viser, at danske plejecentre er meget forskellige, både når det gælder budget, normering og især aktiviteter. Den viser også, at beboerne har et stort behov for omsorg og pleje, forskellige og ofte komplekse kroniske lidelser, højere medicinforbrug, større kontakt til egen læge og flere indlæggelser * Undersøgelsen betegner alle boformer på plejeboligområdet som plejecentre. Plejecentre omfatter derfor tre typer af boformer: 1) Almene plejeboliger efter lov om almene plejeboliger, 2) Plejehjem efter lov om social service, 3) Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger. I dette afsnit om Den Nationale Undersøgelse af Plejecentre bruges derfor undersøgelsens udtryk om de tre boformer: plejecentre, mens udtrykket plejehjem ellers er det mest anvendte i resten af bogen, fordi det er den mest almindelige betegnelse for de tre boformer.

83


end jævnaldrende, som ikke bor på plejecenter. Mindst 42 pct. af beboerne har en demensdiagnose. Det præcise tal for antallet af demente beboere er højere, men kendes ikke, fordi mange beboere med demenssymptomer ikke er blevet diagnosticeret. Under alle omstændigheder medfører det store plejebehov og komplekse problemstillinger for plejepersonalet. Anbefaling: Tidlig opsporing og udredning i forhold til specifikke demensdiagnoser er grundlaget for hurtig og relevant behandling, støtte og rådgivning. Det skal selvfølgelig også gælde for plejehjemsbeboere. Og helst før de flytter ind. Den fælles udmelding fra plejecentrene i Ankestyrelsens kortlægning er, at langt størstedelen af beboerne har demensudfordringer i en eller anden udstrækning. Fra hukommelsesproblemer til urolig og udadreagerende adfærd, som kræver særlige pædagogiske indsatser, bl.a. at beboere bliver skærmet. Der er slet ikke nok særlige pladser til demente ældre. Derfor flytter de ind på de ordinære pladser, hvor personalet har svært ved at skærme dem og give dem den én-til-én-kontakt, som giver dem ro. Anbefaling: 40.000 plejeboliger skal demensindrettes og demenssikres i de kommende år. I 2030 bliver der brug for 20-25.000 ekstra plejeboliger til de store årgange, som vil være midt i 80´erne. Det vil øge beboernes trivsel og betyde, at antallet af magtanvendelser efter serviceloven falder. Beboere med demens og beboere uden demens skal bo i hver sin boligafdeling. Personalet skal have forståelse for og de nødvendige faglige kompetencer til at indgå anerkendende og personcentreret i behandling og pleje af mennesker med demens(31). Det sygeplejefaglige personale og de fast tilknyttede læger bør have specialviden om psykisk sygdom og specielle demenssygdomme. Brugen af antipsykotisk medicin til 84


demente bør være kortvarig og erstattes af personcentreret behandling og pleje. Budgetmodel og normering Lidt over halvdelen af plejehjemmene drives efter en fast budgetmodel. Resten har en kombination af faste budgetter og aktivitetsbaseret styring eller en ren aktivitetsbaseret styring, hvor der kan skrues op og ned for budgettet ud fra beboernes aktuelle plejetyngde og belægningsprocent. Forskellen mellem kommunernes måde at organisere arbejdet på og deres metoder til optælling af personalet er imidlertid så store, at Ankestyrelsen ikke har kunnet sammenligne dem på tværs. Derfor bygger tallene for normering på den kvalitative undersøgelse af 12 plejecentre i de 12 udvalgte kommuner. Den kvalitative undersøgelse viser, at der i gennemsnit er 3,4 beboere pr. medarbejder i dagtimerne og 24,2 beboere pr. medarbejder om natten. Men tallet varierer fra 18 og helt op til 35 beboere for hver enkelt nattevagt. En joker i vurderingen er, at normeringen ikke giver et klart billede af, hvor mange personaleressourcer, kommunerne har sat af til rengøring, tøjvask og madlavning. Flere kommuner har nemlig udliciteret disse opgaver til private firmaer. I de kommuner, hvor personalet selv skal stå for disse opgaver, er tidspresset på dem selvfølgelig større. Anbefaling: Alle budgetter bør være helt eller delvist aktivitetsbaserede, så de kan variere i forhold til belægningsgrad og plejetyngde i budgetperioden. Bemandingen skal afpasses efter, om opgaver med rengøring, tøjvask og madlavning er udliciteret eller ikke. Den lave normering om natten er især et problem for beboere med demens, som kan være urolige om natten og få brug for omsorg. 85


Problemet skærpes, hvis nattevagterne også skal vaske tøj om natten, hvad de skal flere steder. Der bør opstilles en model for bemanding i ydertimerne, fx at to medarbejdere er fælles om nattevagten for to bogrupper á 6-8 beboere hver. Aktiviteter Der er meget stor forskel på, hvor mange aktiviteter der sættes i gang for beboerne, både de spontane og de planlagte. Nogle steder er der en lang række aktiviteter på daglig basis som fælles madlavning og motion, højtlæsning, kvindeklub og mandeklub samt busture og sommerhusferier. Eller gåture, indkøb, musik udført af frivillige, banko og lotto. Andre steder er aktiviteterne begrænset til fællessang, en ugentlig frokostcafé og gudstjenester én gang om måneden. Der er også store forskelle i den tid, plejecentrene afsætter til én-til-én-aktiviteter med beboerne. Nogle steder prioriteres det højt, andre steder forekommer det sjældent. Nogle steder er der plads til spontane aktiviteter, andre steder er der stort set ingen. Nogle plejecentre har aktivitetsmedarbejdere, som ikke indgår i den daglige pleje. Fx flexjobbere otte timer hver om ugen. Andre steder er de ansat i tidsbegrænsede stillinger 18 timer om ugen, men dækker også weekender. Enkelte plejecentre giver beboerne mulighed for at komme i et kommunalt dagcenter, selvom det egentlig er tiltænkt kommunens hjemmeboende ældre. Anbefaling: Der skal være spontane og planlagte aktiviteter og personcentreret omsorg på alle plejehjem. Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed mindsker beboernes livskvalitet. Aktivitetsmedarbejdere med socialpædagogisk baggrund og frivillige er uundværlige for det sociale liv på plejehjemmen, og frigør medarbejdernes tid til personcentreret omsorg og én-til-én-kontakter med beboerne. Alle kommuner bør ansætte aktivitetsmedarbej86


dere, som også kan være med til at tage godt imod de frivillige og koordinere deres indsats. Musiske aktiviteter som maling, tegning og dans er lige i øjet, selvom beboerne har demens. I demenslandsbyen De Hogewyek i Holland er ”Rembrandtværkstedet” fx altid stopfuldt. Treholdskift og døgnrytme Døgnrytmen omkring sovetider og måltider ligger som udgangspunkt fast i alle 12 centre. Samtlige plejecentre kører i treholdsskift. Typisk dagvagt fra klokken 07-15, aftenvagt fra klokken 15-23 og nattevagt fra klokken 23-07. Tidspunktet fra beboerne hjælpes op om morgenen til middagsluren er det travleste tidsrum på dagen. Aftenrutinerne begynder ved 19-tiden, og de fleste beboere er hjulpet i seng, inden nattevagten møder klokken 23. De fleste plejecentre er fleksible, hvis beboerne ønsker at sove på andre tidspunkter. Fleksibiliteten gælder også i forhold til tidspunkter for måltider, som kan tilpasses beboernes behov, selvom de som hovedregel serveres på faste tidspunkter i fællesarealerne. Anbefaling: Muligheden for at kunne sove og spise fleksibelt i forhold til den faste døgnrytme er en del af filosofien i leve- og bomiljøer, som består af mindre grupper af individuelle boliger og et fællesareal med køkken og opholdsstue, der støder op til boligerne. I virkeligheden en slags bofællesskab. Det er en integreret del af filosofien i leve- og bomiljøer, at man taler sig tilrette om, hvordan hverdagen skal tilrettelægges. Hvornår man står op, spiser og gør i seng. Det er godt, at de fleste plejecentre er fleksible og endnu bedre, hvis de alle bliver det. Måltider og bad To tredjedele af kommunerne (66 pct.) får leveret færdiglavet mad. De øvrige får halvfabrikerede retter, som tilberedes på pleje87


centret. De plejecentre, som har egne køkkener bekræfter, at det har en positiv effekt på beboernes appetit. Mellem 15 og 20 pct. af plejehjemsbeboere og hjemmehjælpsmodtagere er undervægtige. Derfor serverer plejecentrene mange steder særlig næringsrig kost for deres småtspisende beboere. Beboerne kommer i bad én gang om ugen, og det synes at passe de fleste godt. De få, som vil bade mere, skal være selvhjulpne, ellers kan det ikke lade sig gøre. Anbefaling: Alle plejehjem skal have eget produktionskøkken, som laver mad til de forskellige bogrupper i plejehjemmet og til lokale ældre, der er visiteret til madudbringning. Hver bogruppe har sit eget køkken, hvor beboerne er med til at dække bord, gøre måltiderne klar og fx laver salater og dessert sammen med personalet. Personale og efteruddannelse Den største personale-faggruppe er SOSU-hjælpere, efterfulgt af SOSU-assistenter. De fleste kommuner har ansat sygeplejersker, og godt halvdelen har fysioterapeuter i plejecentrene. Pædagoger er ansat i godt en tredjedel af kommunerne. Både ledere og medarbejdere fortæller om et stigende behov for de medicinske kompetencer, som SOSU-assistenterne har, på grund af store krav til dokumentation og større kompleksitet i beboernes helbredsprofil. Et par kommuner tilbyder SOSU-hjælpere orlov til opskoling til SOSU-assistenter. Andre har truffet principbeslutning om fremover kun at ansætte SOSU-assistenter. Mange kommuner efteruddanner personalet i demens, rehabilitering, medicinhåndtering, dokumentation, forflytning, kost og ernæring. Men kun tre kommuner blandt de 12 udvalgte uddanner personale i palliation. Palliation er ifølge verdenssundhedsor88


ganisationen WHO: fysisk, psykisk, social og sjælelig omsorg for uhelbredeligt syge, uanset hvilken grundsygdom de lider af. Anbefaling: Det kompetenceløft, som kommunerne har sat i gang på alle de seks nævnte områder, skal udbygges og vedligeholdes. Fx er der stadig behov for at styrke basal viden om demenssygdomme og om, hvordan man skaber gode relationer til mennesker med demens. Det haster med at uddanne plejehjemsmedarbejdere i palliation. Frygten for at dø på plejehjem skal erstattes af tryghed, og døende beboere ikke sendes af sted for at dø i et fortravlet sygehusmiljø. Fast læge på plejehjem Plejehjemslæger er en ny ordning fra 2014 om fast tilknyttede læger på plejehjem. Plejehjemslægerne har tre opgaver:

• A  t varetage den almenmedicinske behandling af de beboere, der vælger plejehjemslægen som deres egen læge. Det vil sige konsultationer, behandling, tilsyn mm. • At yde lægelig rådgivning til plejepersonalet i forhold til generelle sundhedsfaglige problemstillinger, der vedrører flere eller alle beboere på plejehjemmet • At vejlede plejepersonalet i generelle og specifikke spørgsmål vedrørende beboeres behandling, medicinering, pleje mm. Kun 10 pct. af kommunerne har tilknyttet faste læger på deres plejecentre. Nogle kommuner henviser til økonomi og vanskeligheder med at få en aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Mange henviser til rekrutteringsvanskeligheder. Flere kommuner tror, at faste læger betyder, at beboerne ikke kan beholde deres læge. Det er en myte. Plejehjemslægen er en valgfri ordning for beboerne. 89


I Satspuljeaftalen for 2016 er der afsat 100 mio. kr. til kommunerne, så de i en indkøringsfase kan honorere lægerne for at yde fast, sundhedsfaglig rådgivning til personale på plejehjem. I 2016 har staten, KL (Kommunernes Landsforening), Danske Regioner og PLO (Praktiserende Lægers Organisation) indgået en aftale om at tilbyde beboere på plejehjem og plejecentre at blive tilmeldt en læge, der er fast tilknyttet til de enkelte plejecentre. Landets fem praksisplanudvalg skal udmønte ordningen til lokale forhold. Ordningen vil på sigt kunne lette presset på de praktiserende læger, fordi der opbygges sundhedsfaglig kapacitet på de enkelte plejecentre. Anbefaling: Pilotprojektet med plejehjemslæger, som SFI evaluerede i 2014(36) viste store fordele for både beboere og personale: Forbedret samarbejde mellem personale og læge løftede personalets sundhedsfaglige niveau og gav tryghed og brugertilfredshed hos de beboere, som havde valgt den faste læge som deres egen læge. Brug af lægevagt blev reduceret, medicinhåndtering forbedret, og indlæggelser, som kunne forebygges, undgået. De kommuner, som har indført plejehjemslæger efter 2014, er yderst tilfredse med ordningen. Ordningen bør bakkes op i alle kommuner, fordi beboernes helbredsprofil er kompleks, og udskrivningstempoet fra sygehuse forøget. Derfor haster det med at indføre faste læger på danske plejehjem. Gerne i samarbejde med lokale apoteker om medicinhåndtering og medicinsikkerhed. En del demente beboere får fx antipsykotisk medicin i lang tid trods svære bivirkninger i form af parkinsonisme, sløvhed, bevidsthedssvækkelse og risiko for død(37). Her kan faste læger med faglig baggrund i neuropsykiatri gøre en forskel. Medicinen bør kun gives kortvarigt og kan i mange tilfælde erstattes af aktiviteter og samvær, som det sker på det lille plejehjem for demente, Dagmarsminde, i Gribskov Kommune. 90


91 Beboer pĂĽ Rise Parken Plejecenter. Foto: Lars Salomonsen


Beboer og pårørende på Rise Parken Plejecenter. Foto: Lars Salomonsen

8. Hvordan er det gået? 92


93


Hvordan er det gået? Dansk ældreomsorg har ændret sig markant, siden den første ældrekommission i 1982 i rapporten ”Sammenhæng i ældrepolitikken” introducerede et nyt aktivt ældrebillede, satte stop for byggeri af plejehjem som institutioner til fordel for selvstændige ældreboliger og lagde op til at adskille bolig og service. Den juridiske ligestilling mellem plejehjemsbeboere og andre beboere er gennemført. Beboere i plejeboliger har fået lejerettigheder ligesom beboere i andre lejeboliger, og de får hjemmehjælp og hjemmepleje ligesom alle andre. De fleste beboere i nutidens plejehjem er ”multisyge” og demensramte med et stort medicinforbrug og to årlige sygehusindlæggelser i gennemsnit. Milevidt fra det billede mange af os gerne vil se for vores indre blik af hyggelige, gamle mennesker på alderdomshjemmet med strikketøj, piberygning, avislæsning, Giro 413 i højtaleren og cykelture rundt omkring i lokalområdet. Selvom det er ude af trit med virkeligheden, er det et godt billede: Vi skal have mere af den livfulde energi med ind i nutidens plejehjem på de betingelser, som nu engang gælder i dag. Det er slet ikke umuligt. Tænk blot på Cykelpiloterne, som kører ture med plejehjemsbeboere, så de får vind i håret og bliver glade i låget. Musiske og motoriske aktiviteter stimulerer og forbedrer menneskers livskvalitet. Det gælder også mennesker med demenssygdomme. ”Man kan stadig lege og lære i form af dans, sang og boldspil”, som Laust Sørensen, den tidligere forstander på Betania Plejehjem på Frederiksberg, sagde. To ud af tre har demens I 1997 fik vi moderne plejehjem efter lov om almene boliger med servicearealer til omsorg og pleje(38) netop på grund af de mange de94


mente, som ikke kunne klare sig i selvstændige ældreboliger uden fast personale i umiddelbar nærhed. Beboerne i boliger efter almenboligloven er almindelige lejere, som skriver under på en lejekontrakt og betaler husleje i henhold til lejekontrakten. De kan søge boligydelse og boligindskudslån ligesom alle andre beboere i almene boliger og tage stilling til, hvilken service de ønsker, når det fx gælder mad og rengøring. Da to ud af tre plejehjemsbeboere ifølge den nye ældrekommission om ”Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem” fra 2012 har en demenssygdom, der påvirker deres sprog, hukommelse og orientering i tid og sted, bliver disse administrative opgaver som regel løst af pårørende, værger eller kommunen. I fremtiden vil opgaverne også kunne varetages af fremtidsfuldmægtige, som beboerne har valgt, før de blev kognitivt svækkede. Ligestilling på trods At være lejer stiller beboerne i en god situation i forhold til udlejer, men reglerne er svære at forstå for ældre med demens og kan i praksis besværliggøre fx en flytning fra eget hjem til en plejebolig. Eller fra en plejebolig til en anden, når demenssygdommen udvikler sig, og medarbejderne vurderer, at flytningen vil betyde en bedre pleje. Beboerne vil ofte modsætte sig en flytning, som i alle tilfælde vil udløse (endnu) en række administrative opgaver for pårørende, værger eller kommunens personale: Opsigelse af plejebolig, indgåelse af ny lejeaftale, flytning af folkeregisteradresse, ny ansøgning om boligindskud og boligydelse, ændring af betalingsordning og valg af ny læge. Beboernes økonomiske situation Kvalitetskravene til en god plejebolig er vokset i takt med indretnings- og velfærdsteknologiske krav og muligheder. Det betyder dyrere plejeboliger. Beboere, som ikke har pensionsopsparing, men kun folkepension og ATP, har få midler tilbage, når de har 95


betalt husleje, bidrag til fællesantenne, mad og andre serviceudgifter, selvom de får boligydelse. Medicin, tandlæge, transport, fodpleje, medielicens, briller og daglige fornødenheder som tøj, gaver, avis, ture, slik og tobak er ofte umulige at betale for beboere med lave indtægter. Pensionister med lav indkomst bør have råd til at betale for en ordentlig plejebolig og andre nødvendige udgifter plus det ekstra, der gør livet værd at leve. Kunne man forestille sig, at huslejen kunne gradueres, så beboere, der ikke har arbejdsmarkedspensioner eller anden pensionsopsparing, betaler mindre i husleje? Antal tæller Behovet for at bygge og indrette alle plejehjem (plejecentre) til mennesker med demens er stort. Kun 6.000 ud af knap 47.000 plejeboliger og plejehjemspladser er indrettet til demente og bruges især til at skærme udadreagerende og adfærdsforstyrrede demente med særlige behov. Erfaringerne er positive: De udadreagerende beboere falder til ro, og trivslen stiger også for personale og pårørende*. Ifølge Den Nationale Undersøgelse om Plejecentre betyder det store udfordringer for personalet, at mennesker med demens flytter ind i de ”almindelige” plejeboliger. Det giver konflikter, og personalet mangler timer til at give beboere med demenssygdomme den én-til-én-tid, som de har brug for. Det stedvis høje forbrug af den farlige antipsykotiske medicin til demente beboere er uden tvivl én af følgevirkningerne. Samlet set er det en kompleks opgave for personalet at give pleje og omsorg til både demente og ikke-demente beboere og forskning viser, at de trives bedst, når de ikke bor sammen(6). * FOMA-puljen til forebyggelse af magtanvendelse 2008 viste, at fysiske boligændringer til gavn for demente beboere betød mindre magtanvendelse, styrket samvær mellem personale og beboere og større faglig tilfredshed i personalet.

96


Når behovet for hjælp vokser Beboerne visiteres til hjemmehjælp og hjemmesygepleje, genoptræning og vedligeholdelsestræning ud fra samme kriterier som ældre, der ikke bor på plejehjem. Vokser beboernes behov for hjælp, kan kommunen øge plejehjemmets budget, hvis det er aktivitetsbaseret og varierer i forhold til belægningsprocent og plejetyngde, eller hvis det kombinerer fast og aktivitetsbaseret budget. Er budgettet fast, kan det ikke reguleres i budgetperioden, ligegyldigt hvordan beboernes situation udvikler sig. Det er ikke rimeligt, hverken for beboere eller personale. Ældrekommissionen fem værdier – hvordan klarer de sig? • Indflydelse på eget liv • Respekt for forskellighed • Medmenneskelighed i fokus • Gode oplevelser hver dag • En værdig afslutning på livet

Lever kommunerne op til disse værdier, når vi sammenholder dem med resultaterne af ”National Undersøgelse af Forholdene på Plejecentre” i 2016, samt SFI´s undersøgelse ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen” i 2012? Indflydelse på eget liv Hvad med værdien om indflydelse på eget liv? Fx så vigtige ingredienser i et godt liv som mad, bad, og mulighed for at komme til gudstjeneste? For de fleste i hvert fald mad og bad. Den Nationale Undersøgelse af Plejecentre viser, at maden de fleste steder leveres færdiglavet (66 pct.) til trods for, at SFI´s undersøgelse viser, at mad og måltidssituationer har en væsentlig betydning for beboerne i forhold til identitet og psykosocialt liv. 97


Kommentar: Tilberedning af mad og indkøb har været en væsentlig del af de fleste beboeres hverdagsliv. Når de ikke længere har indflydelse på dette, betyder det tab af livskvalitet. Ældrekommissionen påviste, at beboernes livskvalitet kan forbedres, hvis maden både smager og dufter godt. Det giver trivsel og livskvalitet at være med til at dække bord, få indflydelse på sammensætning af måltiderne og deltage i samvær i køkken og spisebord. Heldigvis er flere og flere kommuner begyndt at flytte madproduktionen tilbage til plejehjemmenes egne køkkener til glæde for beboerne og til gavn for deres appetit. Det gælder fx København, Aarhus, Odsherred og Vallensbæk Kommuner. Undersøgelsen dokumenterer desuden, at de fleste plejehjem kun arrangerer gudstjeneste én gang om måneden. Kommentar: Det er vigtigt for mange beboere at komme til gudstjeneste med en repræsentant for Folkekirken. For ældre med jødisk, muslimsk eller buddhistisk baggrund kan besøg af en repræsentant for deres respektive trossamfund være betydningsfuldt. Mange beboere har brug for at tale med en psykolog, en kompetent medarbejder, en præst eller anden religiøs repræsentant om eksistentielle emner som tab, skyld, sorg og egen død, uanset om de er religiøse, spirituelle eller bare har trang til at reflektere over deres liv. Gennem disse samtaler kan beboerne opleve en mening i deres liv også nu, hvor de er begrænsede i deres udfoldelsesmuligheder. Respekt for forskellighed Hvis vi tager værdien om respekt for forskellighed, så er normen ifølge ministeriets undersøgelse en fast døgnrytme, både når det gælder sove- og spisetider.

98


Kommentar: Heldigvis er der mulighed for at flekse de fleste steder, så beboerne kan sove og spise forskudt fra den faste døgnrytme. Nogle vil op som de første, mens andre vil sove lidt længere. Nogle er først klar til at spise op ad formiddagen, mens andre er sultne fra morgenstunden. Medmenneskelighed i fokus Hvad så med værdien om medmenneskelighed i fokus, fx i forhold til prioritering af én-til-én-aktiviteter, som er det optimale, når personalet skal berolige og skærme demente beboere og give alle beboere en personcentreret omsorg. I følge den nationale undersøgelse af plejecentre prioriteres det højt nogle steder. Andre steder forekommer det sjældent. SFI´s undersøgelse ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen” dokumenterer desuden, at personalets væremåde - om de viser beboerne respekt og venlighed - er afgørende for beboernes oplevelse af livskvalitet. Kommentar: Samvær og samtale på tomandshånd mellem personale og beboere, respekt og venlighed er uundværlige omgangsformer i forhold til alle plejehjemsbeboere. Det fremmer også beboernes følelse af værdighed og selvrespekt og mindsker depressive følelser. Gode oplevelser hver dag Værdien om gode oplevelser hver dag, hvordan klarer den sig? Ja, her er forskellene på aktiviteterne meget store i de 12 plejecentre, som indgik i Ankestyrelsens caseundersøgelse til brug for den nationale undersøgelse. Det gælder både de spontane og de planlagte aktiviteter, både indenfor og udenfor centrets matrikel, og de aktiviteter, der foregår i grupper eller én-til-én. SFI´s undersøgelse har vist, at det sociale liv er det mest nødlidende område i plejehjemmene. Basisbehov for mad og pleje er 99


opfyldt de fleste steder, men en ikke ubetydelig del af beboerne har store uopfyldte behov, når det gælder social kontakt og aktiviteter. Kommentar: At bo på plejehjem skal handle om mere end opfyldelse af basisbehov for en god bolig og en god pleje. Personalet skal hjælpe beboerne med at komme i kontakt med hinanden, det sker ikke bare af sig selv på et almindeligt plejehjem. Et profilplejehjem, hvor man bor sammen med nogle, man deler interesser med, er en godt udgangspunkt for samvær. Lykken bor for de fleste i det sociale liv, og aktiviteter skaber livsglæde og vedligeholder færdigheder. Er aktiviteterne få og skemalagte, lister ensomhed og kedsomhed sig ind på livet af beboerne. Følger der en depression med, er løsningen ofte behandling med antidepressiv medicin, som virker bedst, hvis den følges med aktiviteter, samvær og eksistentielle samtaler. Ældre Sagens projekt om kobling mellem plejecentre og lokalsamfund kan fremvise en stribe gode resultater for beboernes sociale liv. En værdig afslutning på livet Ældrekommissionen anbefalede i 2012, at medarbejdernes kompetencer indenfor den palliative pleje skulle fastholdes og videreudvikles med det formål at give beboerne en værdig afslutning på livet. Palliation betyder lindring og stammer fra latin og bruges om den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser for mennesker, der er ramt af livstruende sygdom samt deres nærmeste familie. Palliation er ifølge WHO: Fysisk, psykisk, sjælelig og social omsorg og pleje for døende. Formålet er, at beboerne kan få en værdig død på plejehjemmet i stedet for at blive sendt på sygehus for at dø.

100


Kommentar: Den nationale undersøgelse af plejecentre har vist, at interessen er til stede i kommunerne, men den bør efter Ældre Sagens opfattelse opprioriteres. Eksistentielle samtaler med beboerne om deres liv og død samt palliativ pleje af døende beboere er med til at skabe tryghed og livskvalitet for beboerne. 20 pct. af befolkningen dør på plejehjem, men kun én pct. ønsker at dø her. De fleste vil helst dø hjemme (55 pct.) eller på hospice (28 pct.)(18). Derfor haster det med at uddanne plejehjemspersonale i palliation, så frygten for at dø i plejehjem kan erstattes af tryghed, og døende beboere ikke sendes af sted for at dø i et fortravlet sygehusmiljø.

101


102 Plejecenter Rise Parken. Foto: Lars Salomonsen


9. Lovgivning

103


Lovgivning I dette kapitel skal vi se på de forskellige typer lovgivning, der har betydning for plejehjemmene: • Lov om almene boliger • Lov om leje af almene boliger • Lov om individuel boligstøtte • Frit valg af plejebolig • Lov om fremtidsfuldmagter • Arbejdsmiljølov • Hjemmehjælp og hjemmesygepleje • Fødevarelov • Lov om røgfri miljøer Men først et par ord om, hvad det hele handler om. I daglig tale siger vi plejehjem om alle de forskellige boligtyper målrettet svækkede ældre og handicappede. Faglig tale og skrift skelner mellem: 1. Plejehjem og beskyttede boliger som institutioner efter § 192 i den sociale servicelov og 2. Ældreboliger med plejeboligstatus efter § 5, stk. 2 i almenboligloven. Fælles for disse boligtyper er, at de er opført med offentlig støtte, og at kommunerne har anvisningsretten. De almene ældreboliger kan opføres og drives af almene boligorganisationer, selvejende institutioner og kommuner. Hertil kommer: 3. Et mindre antal friplejeboliger, som kan etableres af selvejende institutioner både med og uden offentlig støtte. De er private udlejningsboliger udenfor den kommunale boligforsyning. 104


Plejehjem og beskyttede boliger er institutionsboliger og drives efter § 192 i serviceloven. I disse boliger har beboerne ikke huslejekontrakt og kan ikke få boligydelse. Der er knap 6.000 af disse boliger tilbage. De fleste af disse boliger er utidssvarende. To slags ældreboliger:

• Selvstændige ældreboliger og • M  oderne plejeboliger med tilknyttet serviceareal til omsorgsog servicefunktioner. Servicearealer skal ligge i umiddelbar tilknytning til plejeboligerne og kan kun bruges til omsorgs- og servicefunktioner. Fx lokaler til ergo- og fysioterapi, centralkøkken, vaskeri, personalerum, café, frisør og fodpleje. Både de selvstændige ældreboliger og de moderne plejeboliger reguleres efter § 5 i lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Beboerne har huslejekontrakt og kan få boligydelse. I de selvstændige ældreboliger har man sit eget køkken. I ”moderne plejeboliger” indskrænker det sig ofte til et tekøkken. I plejeboligerne skal lofterne være så solide, at de kan bære en loftlift, og badeværelserne skal være så store, at der er plads til to hjælpere. Præcis ligesom rundt om beboernes senge. Minimumskrav til begge slags ældreboliger (lov om almene boliger § 110 og Indretningsvejledning 1997) Gode adgangs- og tilkørselsforhold, rekreative udearealer, parkeringspladser tæt ved, brandredningsarealer og elevatorer med plads til elektriske kørestole. Alle døre skal være så brede, at en elektrisk kørestol uden besvær kan komme igennem. >>>

105


Badeværelserne skal være så store, at det er let at manøvrere en elektrisk kørestol. Man skal kunne tilkalde hjælp døgnet rundt. Boligstørrelse og husleje Størrelsen på en moderne plejebolig er i gennemsnit 71 kvadratmeter, som beboeren betaler husleje for. I boligarealet indregnes også en del af fællesarealet for flere boliger, som fordeles ligeligt imellem dem. Fx andel af spise- og opholdsrum samt bad og toilet på gang. Hertil kommer almene adgangsarealer som trapper og elevatorer og interne fælles gangarealer i tilknytning til boliger og servicearealer. Disse arealer fordeles ligeligt på beboelsesdelen, som beboerne betaler husleje af, og institutionsdelen, som de ikke betaler husleje af. Beboerne betaler ikke husleje for servicearealer, da de hører med til institutionsdelen.

Lov om individuel boligstøtte Boligstøtte til folkepensionister og førtidspensionister kaldes boligydelse og reguleres efter lov om individuel boligstøtte. Som udgangspunkt kan man kun få boligstøtte til boliger med eget køkken. Når det gælder plejeboliger, kan der opnås boligydelse uden selvstændigt køkken. I de fleste plejeboliger er der installeret små tekøkkener. Ansøgers indkomst og formueforhold indgår i beregning af boligydelsen. Har man kun sin folkepension og ATP, vil boligydelsen i mange tilfælde kunne halvere huslejen. I ældre- og plejeboliger samt friplejeboliger gives hele ydelsen som tilskud*. Arealnormen for boligstøtte/boligydelse er 65 kvadratmeter. Hvis beboeren er stærkt fysisk handicappet, forøges arealgrænsen med 10 kvadratmeter, så der kan gives boligydelse op til 75 kvadratmeter. Det gælder fx, hvis man sidder i kørestol eller bliver forflyttet ved hjælp af * I andels- og ejerboliger gives boligydelsen kun som lån.

106


en loftslift. Derimod betragtes man ikke som stærkt fysisk handicappet, fordi man bruger rollator. Balance-leje Der gælder et princip om ”balance-leje” i alle almene boligtyper og dermed også i almene ældreboliger og plejeboliger. Det betyder, at udgifter og indtægter skal være i balance, så udgifterne ikke overstiger indtægterne. Når det gælder nybyggeri af plejeboliger, er der kvalitetskrav til indretningen, som betyder, at huslejen nødvendigvis vil være på et vist (højt) niveau. Fx skal lofter bygges så solide, at de kan bære en loftslift, og badeværelser være så rummelige, at man kan bevæge sig rundt i en elektrisk kørestol. Arbejdsmiljølovgivningen kræver desuden, at hele boligen er indrettet, så der er plads til to hjælpere. Formålet er at forhindre, at personalet får rygskader. Endelig er der behov for demensindretning og sikring med livreddende og tryghedsskabende teknologier. Lov om leje af almene boliger Kommunen godkender ansøgere til en ledig plejebolig, hvorefter beboeren får lejekontrakt til den anviste bolig. Det betyder, at beboerne som hovedregel ikke kan flyttes fra deres plejeboliger mod deres vilje. Ved indflytning skal der betales depositum, husleje, varme mm. Ved flytning til en anden plejebolig skal der betales for istandsættelse af den fraflyttede bolig samt nyt depositum for den nye bolig. Både indflytning og flytning kræver en del papirarbejde, som typisk vil blive udført af pårørende, værge eller en fremtidsfuldmægtig. Samtidig kan der opstå utryghed for især kognitivt svækkede, demente beboere ved at skulle flytte fra kendte omgivelser og personale. Frit valg af plejebolig Har man som ældre eller handicappet brug for en plejebolig eller 107


en plejehjemsbolig, har man ret til frit at vælge en sådan bolig, uanset hvor i landet den ligger. Men man skal godkendes både i den kommune, man flytter fra, og i den kommune, man flytter til. Tilflytningskommunen skal vurdere ansøger efter de samme retningslinjer, som gælder for dens egne borgere. Plejeboliggaranti Plejeboliggarantien efter lov om leje af almene boliger indebærer, at alle ældre, som er blevet godkendt til en plejebolig af deres kommune, højst skal vente to måneder fra en dato, de er blevet godkendt, på at få tilbudt en plejebolig eller plejehjemsplads. Garantien gælder kun, hvis man siger ja til den plejebolig eller plejehjemsplads, som kommunen tilbyder, uanset hvor i kommunen den ligger, og uanset om det er en utidssvarende plejehjemsbolig. Afslår man kommunens tilbud, bliver man ikke slettet på den generelle venteliste, men beregningen af to måneders-fristen annulleres. Herefter løber der en ny frist fra det tidspunkt, hvor afslaget er modtaget i kommunen. I de nye storkommuner kan der være langt fra den ene ende af kommunen til den anden, ligesom nogle kommuner stadig anviser plads i utidssvarende plejehjemsboliger*. Mange ældre vil gerne bo tæt på deres familie, selvom det betyder, at de skal flytte til en anden kommune. Og endnu flere vil gerne flytte til den nærmeste større by, hvor sandsynligheden for at få besøg er større. Flertallet har brug for en velindrettet demensbolig og foretrækker at bo i en tidssvarende plejebolig, så de ikke skal flytte, når plejehjemmet ombygges eller nedlægges. Tilsammen betyder disse forhold, at omkring to tredjedele af ansøgerne foretrækker at vente på at få den plejebolig eller plejehjemsplads, de helst vil have. * I 2015 var antallet ca. 6.000 pladser.

108


Lov om fremtidsfuldmagter Loven trådte i kraft i 2016(39), og dens formål er at etablere et enkelt, privatretligt alternativ til værgemål, som kan ”skræddersys” til fuldmagtsgivers personlige og økonomiske ønsker, hvis denne på et tidspunkt ikke fuldt ud kan udøve sin selvbestemmelse. Baggrunden er et ønske om, at man i tide, før man fx får en demenssygdom, kan beslutte, hvem der skal handle på ens vegne i personlige og økonomiske forhold, når man ikke længere selv er i stand hertil. Det kan fx være salg af ejendom og andre aktiver, ansøgning om plejebolig og behandling i sundhedsvæsenet. Der gælder nogle sikkerhedsprocedurer, før fuldmagten kan træde i kraft, og den kan til enhver tid trækkes tilbage af fuldmagtsgiver, ligesom Statsforvaltningen har et ”hvilende” tilsyn med den eller de befuldmægtigede og kan gribe ind, hvis den bliver opmærksom på forhold, der strider mod fuldmagtsgivers interesser. Ældre Sagens anbefaling: Justitsministeriet bør udarbejde en vejledning med koncepter for fremtidsfuldmagter, som dækker, hvad der almindeligvis er behov for. Ellers bliver det vanskeligt for den enkelte borger at overskue de muligheder og faldgruber, der ligger i den brede aftalefrihed.

Arbejdsmiljølov Et plejecenter og et plejehjem efter serviceloven er arbejdsplads for plejepersonale m.fl. og skal derfor opfylde arbejdsmiljølovgivningens krav til indretning og pladsbehov for hjemmepleje og døgninstitutioner m.v. for voksne. De enkelte boliger skal være så rummelige, at inventar og hjælpemidler kan anvendes forsvarligt, og arbejdsfunktioner udføres sikkert for plejepersonalet. Arbejdstilsynets hjemmeside http://www.arbejdstilsynet.dk indeholder oplysninger om gældende regler. 109


Hjemmehjælp og hjemmesygepleje I nogle kommuner er hjemmehjælp efter serviceloven og hjemmesygepleje efter sundhedsloven samlet i én organisatorisk enhed, andre steder er de to selvstændige enheder. Tendensen går mod flere integrerede ordninger med den gode begrundelse, at sygeplejersker og SOSU-personale så kan samarbejde på tværs til gavn for vidensdeling og opgavetilrettelæggelse. Plejehjemsbeboere får hjælp efter behov og funktionsniveau efter servicelov og sundhedslov ligesom alle andre. Hjemmehjælpen efter § 83 i serviceloven omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og måltider. Som noget nyt vurderer kommunen, om beboerens funktionsevne kan forbedres og dermed nedbringe behovet for hjemmehjælp. Denne konkrete vurdering omfatter også beboere i plejeboliger. Det samme gælder genoptræning og vedligeholdelsestræning efter sundhedsloven og serviceloven. Ældre Sagen anbefaler: Alle kommunale budgetter for plejecentre og plejehjem bør være aktivitetsbaserede, så det er muligt at regulere budgettet løbende i budgetperioden, når beboernes plejetyngde ændres. Hvis budgettet er lagt fast i budgetperioden, forhindrer det, at der tilføres flere personaletimer uanset øget plejetyngde hos beboerne. Det er ifølge Ankestyrelsens kortlægning af danske plejecentre i 2015 fx et problem, at personalet mangler timer til den én-til-én-tid, som kan berolige urolige og udadreagerende demente beboere. Det eneste fornuftige er derfor, at plejehjemmenes budgetter er aktivitetsbaserede, så der kan tilføres de nødvendige timer i budgetperioden.

110


Fødevareloven Fødevareloven fastlægger krav til indretning og drift af fødevarevirksomheder. For indretning af køkkener i leve- og bomiljøer (opdeling af et plejehjem i mindre bogrupper) samt hygiejneuddannelse af personalet gælder særlige regler. De findes i Fødevarestyrelsens vejledning af 1. august 2005. Tre forhold er afgørende her:

• Fødevaresikkerhed • Hjemlig indretning af køkkener • Brugerinddragelse. Kommunen har ansvaret for, at køkkener er indrettet, så fødevaresikkerheden overholdes. Det indgår i vurderingen, om der modtages færdiglavede fødevarer fra et centralkøkken, som blot skal varmes, eller om der laves mad fra grunden. Er der 12 beboere eller færre i hver bogruppe, skal kommunen sørge for, at personalet får instruktion i fødevarehygiejne. Er der flere end 12 beboere, skal personalet have gennemført en uddannelse i fødevarehygiejne. Regler om uddannelse i fødevarehygiejne findes i Uddannelsesvejledning fra Fødevarestyrelsen. At deltage i tilberedning af mad, desserter og bagværk er en meningsfuld aktivitet for de plejehjemsbeboere, som kan og vil. Ligesom at komme med idéer til menuerne, selvom personalet står for selve planlægningen på grund af beboernes kognitive svækkelser. Men bare det at opholde sig tæt på køkkenaktiviteter og deltage så meget, man kan, skaber hjemlighed, struktur på dagene og giver appetit. Duften af god mad er uforlignelig, når det gælder om at skabe velvære. Ankestyrelsens kortlægning af madlavning i danske plejehjem i 2015 viste, at knap to tredjedele (66 pct.) får leveret færdiglavet mad. De fleste andre får halvfabrikerede retter. Kun få har egne køkkener, hvor maden tilberedes fra grunden. Men interes111


sen vokser rundt omkring i landet, og flere kommuner er gået i gang med at etablere plejehjemskøkkener. Fx i København, Odsherred, Vallensbæk og Aarhus Kommuner. Ældre Sagen anbefaler: Alle plejehjem skal have deres eget produktionskøkken, som tilbereder måltider til de forskellige bogrupper i plejehjemmet og til lokale ældre, der er visiteret til madudbringning, men kan vælge at spise med rabat i plejehjemmets café. Beboere, som har lyst og kræfter, er med til at gøre de forskellige retter og bagværk klar i bogruppernes egne køkkener. De oplever glæden ved fx at skrælle æbler og røre ved brøddej og få appetit ved synet og duften af maden. ”Madmøder”, fx én gang om måneden, hvor beboerne er med til at bestemme menuen i den kommende måned, skaber samvær. Hvert måltid bliver en lille fest, fordi bordet bliver dækket pænt, og personalet spiser med uden at skulle betale for det. De hjælper beboerne med at spise og med at skabe en god stemning.

Undgå dødsbrande I 2007 trådte lov om røgfri miljøer i kraft - den som populært kaldes rygeloven. Lovens hovedregel er, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser. Plejehjemsbeboere må gerne ryge i deres egen bolig, men ikke på fællesarealerne. Netop rygning inde hos sig selv er skyld i dødsbrande på plejehjem, hvor ca. 11 beboere hvert år mister livet. Ældre mennesker er mere udsatte for at dø af røgforgiftning og brandsår end yngre(40). Mange har en demenssygdom, som gør, at de let falder i søvn eller er uopmærksomme, når de taber en glød. Langt de fleste brande skyldes, at der går ild i beboernes senge eller tøj. Siden rygeloven blev gennemført, er antallet af brande, der skyldes gløder fra cigaretter eller piber, steget. Derfor skal alle plejehjem have: 112


• • • •

Moderne brandalarmer med røgdetektorer Rygeforklæder Mobile sprinklere Vandforstøvere, som reagerer på røgudvikling, over sengebundne rygernes seng.

Ældre Sagen anbefaler: Uddannelse af personalet i brandøvelser. Strategisk placering af moderne brandalarmer med røgdetektorer. Fælles, hyggeligt rygerum med grønne planter og udsugning og glasvæg foran, så personalet let kan observere, om en beboer er faldet hen i stolen eller sofaen med en tændt cigaret eller pibe og har tabt en glød. På den måde kan røgforgiftning og brand forhindres effektivt. Mobile sprinklere, som installeres hos de beboere, der ryger hos sig selv. Vandforstøvere (vandtågeteknologi) over sengen hos sengebundne rygere.

Velfærdsteknologi på beboernes præmisser SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2016 undersøgt velfærdsteknologier for ældre i plejeboliger, bl.a. automatiske toiletter med skylle- og tørrefunktion og døre, der åbner sig automatisk(41). Konklusionen er, at beboere med demens kan få glæde af teknologien, hvis de får kompetent og kontinuerlig vejledning. Ellers skaber den angst og forvirring hos demente beboere, som ikke selv ”kan tale for sig”. Derfor er medarbejdernes iagttagelsesevne og indsats uundværlig.

113


BofĂŚllesskabet Skelvej i Assens. Foto: Geir Haukursson

114


10. Nye centrale initiativer

115


Nye centrale initiativer • • • • • • • • •

Demensalliancen Demensegnede plejeboliger Faste læger på plejehjem National handlingsplan for demens National handlingsplan for ældre medicinske patienter Aftale om tilsyn Livskvalitetspuljen Folkebevægelsen mod Ensomhed Værdighedspolitikker og værdighedsmilliard

Demensalliancen Ældre Sagen, FOA, Pensam og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om gøre en fælles vision til virkelighed:

• Ingen skal være alene med demens i Danmark • Investering i et godt og værdigt liv for personer med demens og deres pårørende • Danmark skal gå forrest og være et demonstrationsland på demensområdet. Demensalliancen står for en lang række initiativer. Når det gælder boliger til demente, har Demensalliancens byggerigruppe fx i 2015 udgivet ”Visioner for Danmarks Demensboliger” og taget initiativ til ”Demensrummet”, hvor en lang række kommuner, fx Ålborg, Århus, Herning, Nørre Snede, Varde, Odense, Næstved, Stevns, Hillerød og Guldborgsund, vil bygge og indrette plejehjem og byrum til mennesker med demenssygdomme. I 2015 har støtteforeningen Margueritten indgået aftale med OK-Fonden, som vil stå for driften af en ny dansk demenslandsby 116


i Odense med inspiration fra den hollandske demenslandsby De Hogeweyk. I modsætning til De Hogeweyk skal landsbyen ikke kun være for mennesker med svær demens. Det skal være en grøn landsby med terapihaver og plads til 200-300 beboere med demenssygdomme. Her skal være mangfoldige kvarterer med forretninger og restauranter og små boligenheder ligesom i Holland. Målet er, at det skal være en rigtig bydel, hvor der ikke kun bor demente mennesker. Også Aalborg og Herning Kommuner har planer om at etablere demenslandsbyer. Demensegnede plejeboliger 2015-2017 Med satspuljeaftalen for 2015 blev der afsat 50 mio. kr. fra 2015– 2017 til vejledninger om demensegnet byggeri samt ombygning og nybygning af demensegnede plejeboliger. Baggrunden er, at to tredjedele af beboerne i plejehjem er ramt af demens, men kun få plejehjem og plejecentre er indrettet til deres behov. SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) har i 2015 udgivet ”Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål”, SBIanvisning 259. I 2016 udkom en eksempelsamling, SBI-anvisning 263. Puljen for 2016 og 2017 er på 16 mio. kr. i begge år. Faste læger på plejehjem 2010–2016 I forbindelse med satspuljeaftalen for 2016 var der enighed om at indføre en ordning, hvor beboere på plejehjem kan vælge en almen praktiserende læge, der har sin faste gang i plejehjemmet, som egen læge. Der er afsat 100 mio. kr. til, at kommunerne i en indkøringsfase kan honorere de fast tilknyttede læger for at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet i plejehjemmet. Det er målet, at 40 pct. af plejehjemmene skal have en fast tilknyttet læge i 2016. Fast tilknyttede læger på plejehjem er en mærkesag for Ældre Sagen, som vi har arbejdet politisk for i en årrække. Ordnin117


gen skaber tryghed for beboerne, løfter medarbejdernes faglige niveau og reducerer sygehusindlæggelser. I 2012 lykkedes det at etablere en forsøgsordning på syv plejecentre med SFI som evaluator. Resultaterne var meget positive. Både Sundheds- og Ældreministeriet og KL (Kommunernes Landsforening) anser ordningen for central mht. at forbedre sundhedshjælpen til de ældre. I 2016 har staten, KL, Danske Regioner og PLO indgået en aftale om at tilbyde beboerne på plejecentre (plejehjem) en læge, der er fast tilknyttet det enkelte plejecenter. National handlingsplan for demens 2025 Satspuljen for 2016 har afsat 470 mio. kr. over fire år til en national handlingsplan for demens med tre målsætninger: 1. Danmark skal være et demensvenligt land 2. Behandling og pleje af personer med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier samt tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på forebyggelse, tidlig indsats, ny viden og øget forskningsindsats 3. Pårørende skal inddrages aktivt og samtidig kunne få mere støtte som pårørende.

Handlingsplanen udkommer i 2016 på baggrund af fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen ”Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen”. Ældre Sagen har deltaget i udarbejdelsen heraf med særlig fokus på livet som pårørende, demensegnet byggeri og demenssikring af plejehjem, sygehuse og bymiljøer samt livreddende og tryghedsskabende teknologier. National handlingsplan for ældre medicinske patienter I finanslovsaftalen for 2016 er der afsat 320 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. årligt fra 2017 og varigt herefter til en national handlingsplan for ældre medicinske patienter. Initiativet består af en akut118


pakke rettet mod at nedbringe overbelægning på sygehusene, samt en langsigtet handlingsplan for at styrke kompetencerne i kommuner og almen praksis. De kommunale akutfunktioner skal udbygges for at skabe sammenhængende forløb og færre genindlæggelser. Der skal være udgående, højtspecialiserede akutteams, som hjælper de ældre i eget hjem, og akutpladser - ”mini-sygehuse” - fx i tilknytning til plejehjem, hvor ældre med behov for særlige sygeplejefaglige kompetencer og døgnovervågning kan placeres, når der ikke er behov for egentlig sygehusindlæggelse. Målet er en ensartet indsats i samarbejde mellem praktiserende læger og sygehuse. Situationen i dag er, at hverken hjemmepleje eller plejehjem matcher de ældres behov, når de udskrives fra sygehusene, hvor indlæggelsestiden bliver stadig kortere. Der skal også være fokus på at nedbringe og forbedre ældres medicinforbrug, så de mange forskellige medicintyper samvirker bedre og noget af det evt. udfases. Aftale om tilsyn Regeringen indgik i 2016 en bred politisk aftale om at erstatte embedslægernes faste tilsynsbesøg på plejehjem med et risikobaseret tilsyn, som bygger på data om ordination af medicin, klager fra patienter og pårørende, bekymrede henvendelser og sager i medierne. Fra 2017 skal embedslæger kun komme på besøg, når de enten af egen drift bliver opmærksom på kritisable forhold, eller hvis andre på en uafviselig måde gør dem opmærksom på kritisable forhold på plejehjemmene. Ældre Sagen er skeptisk over for det risikobaserede tilsyn og har afgivet et kritisk høringssvar. Vi mener, at risikoen for fejl i behandling og medicinhåndtering stiger for de 46.000 ældre mennesker, som bor på plejehjem, når det årlige uanmeldte tilsyn fra embedslægerne fjernes. De fleste beboere er svækkede af flere 119


forskellige sygdomme, samtidig med at de har en demenssygdom. De er ikke i stand til at protestere, hvis den sundhedsfaglige behandling, de får, er forkert eller utilstrækkelig. Efter Ældre Sagens opfattelse er det årlige tilsyn en vigtig sikkerhed for, at fejl bliver opdaget og håndteret. Så længe ordningen med faste læger ikke er slået igennem i hele landet, bør det risikobaserede tilsyn ikke træde i kraft. Det er desuden Ældre Sagens erfaring, at pårørende er yderst tilbageholdende med at fremføre klager af frygt for, at klager kan skade ”deres” beboere. Livskvalitetspuljen Satspuljen for 2016 har afsat 20 mio. kr. over fire år til aktiviteter, som skal øge livskvaliteten på plejehjem, skabe trivsel og mindske ensomhed. Plejehjem, frivillige og privatpersoner kan søge om midler fra puljen, fx til naturoplevelser eller kulturelle aktiviteter med sang, musik og dans, det gode måltid, besøgshunde mm. Der kan også tilknyttes oplevelsesmedarbejdere, fx en operasanger eller en kok. Sundheds- og Ældreministeriet har afsat 4 mio. kr. i 2016 og 4,7 mio. kr. i 2017 som en del af satspuljeaftalen. Folkebevægelsen mod Ensomhed Flere end 60 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er for første gang nogensinde gået sammen om at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed. Langvarig ensomhed har alvorlige konsekvenser for vores livskvalitet og helbred. Det er tydeligt, at mennesker, som er ramt af ensomhed – uanset om den er langvarig eller forbipasserende - er markant mindre lykkelige. Ensomhed har betydning for vores psykiske såvel som vores fysiske helbred. Derfor kæmper vi i Ældre Sagen sammen med en lang række andre organisationer i Folkebevægelsen mod Ensomhed for at nedbringe antallet af ensom120


me. Du kan læse mere og Folkebevægelsen mod Ensomhed på: http://modensomhed.dk/ I 2016 har folkebevægelsen taget initiativ til ”Danmark spiser sammen”. Værdighedspolitikker og værdighedsmilliard 2016 Fra 2016 skal kommunerne udarbejde og offentliggøre værdighedspolitikker på ældreområdet, som beskriver kommunernes værdier og politikker. De skal fokusere på fem centrale områder i ældreplejen: 1. Livskvalitet 2. Selvbestemmelse 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 4. Mad og ernæring 5. En værdig død.

Med finansloven 2016 afsættes 1 mia. kr. årligt til kommunerne for at støtte indførelse af lokale værdighedspolitikker. Midlerne kan fx anvendes til ansættelse af personale og kompetenceudvikling for at støtte værdighedsarbejdet i ældreplejen. Ældre Sagen, FOA og DSR har udarbejdet 10 punkter til en værdighedspolitik, og kommunerne arbejder med at udforme forskellige værdighedspolitikker for at få del i regeringens værdighedsmilliard. Mange kommuner bygger videre på de politikker, som eksisterer i forvejen. Fx Københavns Kommune, hvor ældrepolitikken er en sammensmeltning af kommunens ældrepolitik, socialforvaltningens strategi og de ti forslag til en værdighedspolitik, som Ældre Sagen, FOA og DSR står for. Andre kommuner, som fx Haderslev, har inddraget borgerne i en visionskonference om det gode ældreliv med værdighed som tema. Odense Kommunes værdighedspolitik er blevet godkendt i Sundheds- og Ældreministeriet. Det betyder, at kommunen både 121


kan fastholde og ansætte nyt personale, bl.a. sygeplejersker, på plejehjem og i hjemmepleje. Aarhus Kommune har udviklet et feriekoncept for plejehjemsbeboere, hvor flere plejehjemsbeboere kommer på hotelferie i tre dage for 1.000 kr. Noget af ældremilliarden bliver brugt på klippekort til hjemmeboende, som får et personligt valg, hvor de fx kan få ledsagelse til at besøge familien og andre oplevelser. I 2016 er også plejehjemsbeboere blevet omfattet af klippekortsordningen. Sorø Kommune bruger pengene på spisefællesskaber, dagcentertilbud for sårbare, ensomme ældre og tværfaglig uddannelse af medarbejdere i ældreplejen.

122


123 Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


3 ”Jeg tilstår oprigtigt, at jeg tillægger de huuslige og daglige Forhold en stor Vigtighed. De ere for alle Mennesker det Nærmeste, for alle Mennesker den Kilde, hvorfra deres Lykke og Ulykke udspringer. Som Svalen bygger jeg på Menneskenes Huse”. Thomasine Gyllembourg, Forfatter

124


3. del: Det ideelle plejehjem – hvad skal der til? 125


126 Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


11. Valg af plejehjem

127


Valg af plejehjem Når man selv - eller ens pårørende - skal vælge plejehjem, er der nogle ting, som er gode at lægge mærke til, fx: • Lugter der godt? • Er der en rar atmosfære med liv og leben på fællesarealerne – eller virker de nærmest som personalets områder? • H  vordan er tonen mellem personalet og beboerne? • T  aler personalet og beboerne mest om sygdom? Spørg lederen Når der er forskel på plejehjem og plejeboliger, også inden for den enkelte kommune, kan årsagen være, at der er forskel på ledelsen. Lederens holdninger og arbejdsmetoder smitter af på resten af personalet. Lederen skal være synlig og tilgængelig for beboere, personale og pårørende. Derfor er det vigtigt at få en samtale med lederen.

• H  vordan er lederens holdning til ældre mennesker? • E  r lederen stolt af sit arbejde? • Sørger lederen for, at der er tid til andet end at passe og pleje beboerne rent fysisk? • Hvad gør lederen for at fremme beboernes psykiske velbefindende? • Bestemmer beboerne selv, hvornår de står op, spiser og vil i bad? • Er beboerne med til at bestemme menuerne, eller styres de af plejehjemmets produktionskøkken eller en ekstern leverandør? Kan beboerne arbejde lidt med i køkken og have? • Har beboerne indflydelse på indkøb af møbler og andet til fællesarealerne? 128


Bingo, fest og havearbejde Ingen tvivl om, at personalenormeringer mange steder er skrabede. Personalet har ofte for travlt til at nå det hele, og mange steder sker der kun noget i dagtimerne. Om eftermiddagen forlader de fleste ansatte stedet. Derfor er det en god idé også at spørge:

• • • • • • • • • •

 vad laver personalet sammen med beboerne? H Kan man gå ture og købe ind? Er der skovture og andre udflugter, som giver fælles oplevelser? Er der tid til at foretage sig noget sammen: Bingo, erindringsdans, havearbejde, højtlæsning, fællessang mm.? Holdes der fester – og hvordan? Hvordan fejres fødselsdage? Og juleaften – fejres den om aftenen eller til frokost? Er der en venneforening af aktive pårørende, som er med til at skabe liv for beboerne? Er der frivillige, som hjælper med at skabe samvær og nærvær og står for aktiviteter; skubber kørestole, våger over døende? Er plejehjemmet med i Ældre Sagens projekt ”Brobygning mellem plejehjem og lokalsamfund”?

Duften af flæskesteg Erfaring viser, at de bedst fungerende plejehjem er opdelt, så beboere med demenssygdomme bor sammen i én gruppe, og beboere uden demenssygdomme i en anden gruppe(42). Det sidste kaldes også leve- og bomiljøer og er særlig velegnede for mennesker med demenssygdomme. En størrelse på 8 i hver gruppe er optimal for demente mennesker. Erfaringer viser også, at det har stor betydning, at hver gruppe har sit eget køkken-alrum, hvor beboerne kan være med til at ælte dej, lave desserter, gøre grøntsager klar, dække bord mm. 129


Der er nedlagt plejehjemskøkkener i hele landet, men heldigvis er der rundt omkring initiativer i gang, som går ud på igen at etablere køkkener på plejehjemmene. De plejehjem, som har egne køkkener, bekræfter, at det har en positiv effekt på beboernes appetit. De spiser mere, tager på i vægt, og der er næsten intet madspild. Derfor er det oplagt at spørge, om plejehjemmet har eget køkken? Og om beboerne er med til at købe ind og lave mad og planlægge menuerne? Gode forbindelser Vælg et plejehjem, som det er nemt at komme til med offentlige transportmidler. Det betyder meget for, om venner og pårørende kommer på besøg. Frit valg af plejehjem Husk, at der er frit valg af plejehjem i hele Danmark. Betingelsen er dog, at kommunen godkender dig til en plejebolig både i din fraflytningskommune og i din tilknytningskommune.

130


Betaniahjemmet. Foto: David Blazek

131


12. Indflytning og selvbestemmelse Rise Parken Plejecenter. Foto: Lars Salomonsen


133


Hvor der er hjernerum, er der husrum Det er vel næppe for meget sagt at erindringen, din hukommelses magt har udviklet dig til det individ der rummer din samlede levetid. Alt hvad du har erfaret og set er opsuget af din identitet navne og minder, gloser og tal har indfundet sig i din hjerneskal. Dit første kys, din gamle scooter din mor som ung, dit barndomshjem er kodet ind på din hjernes computer og kan på sekunder kaldes frem. Nu og da kniber det nok med at huske navne på sjældnere blomster og buske, men ellers står stort set dit udstrakte liv til rådighed i din hjernes arkiv. Benny Andersen

134


Indflytning og selvbestemmelse Det er en kæmpe forandring i ens liv at flytte på plejehjem. Grønthandleren, som plejede at give ens arm et lille klem, når man købte ind hos ham, er væk, og de nye naboer er ofte ukendte. De fleste plejehjem befinder sig ikke længere rundt omkring i små lokalsamfund, hvor mange kender hinanden i forvejen, men er store plejecentre, der er opstået som en fusion af mindre, lokale plejehjem. Mange af de store plejecentre befinder sig i periferien af store eller mellemstore byer, hvor de ældre sjældent kender hinanden i forvejen. Kontinuitet og identitet At bevare en krog tilbage til det liv, man kommer fra i form af genkendelige handlinger, ritualer, inventar og stemninger, er vigtigt for ens livskvalitet. Selvom hukommelse og intellekt er svækket, fordi man har fået en demenssygdom, kan man sanse og føle og registrere stemninger langt ind i sygdommen. Et helt livs måder at gøre ting på - langtidshukommelsen - kan bringes i spil med socialpædagogiske metoder og en empatisk holdning hos ledelse og medarbejdere. Under den skrøbelige overflade er hver eneste plejehjemsbeboer et selvstændigt individ med livshistorie, vaner og værdier, som er dybt forankret i den enkeltes personlighed. Det betyder alverden, at beboerne kan være sig selv og blive respekteret for det. De har brug for anerkendelse af den person, de er og har været, og for at blive værdsat for det, de har stået for. Det styrker beboernes selvrespekt og identitet trods sygdom og svækkelse.

135


En 87-årig kvinde har fået pandelaps-demens. Hun har altid været en vital og glad person med stor udstråling. Det er hun stadig, men hun har mistet evnen til at afkode sine omgivelser. Før kunne hun læse i de andres blik, hvor stregen gik for hendes vitalitet. Nu ler hun bare helt vildt, selvom hendes omgivelser slår blikket ned og beder en stille bøn om, at hun stopper. Det kan hun bare ikke længere. Hun har været pianist og flytter i plejehjem i nærheden af sin datter og svigersøn. Hun har spillet klaver hele sit liv og vil gerne have sit klaver med sig. Det kan ikke være i plejeboligen, men lederen sørger for, at der bliver indrettet et afskærmet hjørne til hende i plejehjemmets underetage. Den gamle kvinde fortsætter et års tid med at spille på sit klaver, som regel Chopins etuder, som sidder særligt godt fast i hendes hukommelse. Det gør hende glad, og glæden spreder sig til de andre beboere og medarbejderne.

Tydelige ønsker Vi har en række gode muligheder for at påvirke vores liv som ældre og gamle ved tydeliggøre vores ønsker, mens vi har overskud til det. Vi kan fx formulere et:

• • • •

Plejetestamente Fremtidsfuldmagt Livstestamente Min sidste vilje

Plejetestamenter(43) En demenssygdom ændrer ikke kun tilværelsen for den, der får sygdommen, men påvirker også ens nærmeste, fordi man har brug for hjælp og støtte fra dem. Langsomt må demensramte 136


mennesker erkende, at de mister kontrollen over deres liv, og at andre må træffe vigtige beslutninger for dem. Derfor er det oplagt i tide at formulere, hvad der er vigtigt for én, når det gælder bolig, og hvordan man gerne vil plejes, den dag man ikke længere kan tage vare på sig selv. Det kan man gøre i et plejetestamente, hvor man beskriver de hverdagsvaner og rutiner, som skaber trygge og faste rammer om ens liv, fx, ”Jeg sover med en dundyne hele året – også om sommeren”. ”Hvorfor?”. ”Fordi det kan jeg bedst lide. Så slipper jeg for at tænke over, om jeg skal skifte dynen, når sommeren kommer”. Har man demens, er vaner og rutiner endnu vigtigere, fordi evnen til at etablere nye vaner svækkes. Har man i tide givet klare meddelelser om disse ting, aflaster man sine pårørende og forebygger brug af magt fra personalets side. Det giver ro i sindet og åbner samtidig for at tale alvorlige ting igennem med sine nærmeste, fx om man vil have livsforlængende behandling eller ikke. Det er oplagt at supplere plejetestamentet med ens livshistorie: Familie- og arbejdsforhold, venner og vigtige begivenheder. Eksempler på indhold i et plejetestamente: • Ønsker til min påklædning (”ingen joggingbukser til mig”) • Min døgnrytme • Hvad er vigtigt, når det gælder mad og måltider • Mine interesser • Natur og frisk luft (”jeg vil gerne udenfor hver dag”) • Højtidernes betydning • Religiøse ceremonier • Hvilke ting vil jeg gerne have med mig, hvis jeg skal flytte i plejebolig.

137


Et plejetestamente er ikke juridisk bindende, så der findes ingen officiel formular for det. Det skal heller ikke underskrives af en notar for at være gyldigt. Det kan fx skrives på et stykke A4-papir eller i et lille hæfte ”Mine ønsker for fremtiden”, hvor man løbende skriver sine ønsker ned. Eller et ringbind ”Vigtigt i min hverdag”. Det kan også være et lyd- eller videobånd, hvis man har svært ved at formulere sig skriftligt. Fremtidsfuldmagter Med lov om fremtidsfuldmagter fra 2016 kan man tage stilling til, hvilke personer der skal varetage ens personlige og økonomiske forhold, hvis man på et tidspunkt ikke kan selv på grund af sygdom eller svækkelse. Fx salg af ejendom og andre aktiver, ansøgning om plejebolig, boligydelse mv. Eller samtykke til, at man som dement udstyres med GPS eller anden livreddende teknologi. Den valgte ”fremtidsfuldmægtig” vil også kunne give stedfortrædende samtykke til nødvendig sygdomsbehandling, hvis man fx på grund af en demenssygdom ikke selv kan give det. Fremtidsfuldmagten kan til enhver tid trækkes tilbage af fuldmagtsgiver. Livstestamenter Med et livstestamente kan man sikre, at lægerne følger ens ønsker omkring livsforlængende behandling, hvis man ligger for døden og ikke selv kan give besked. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en folder med en formular, der skal bruges, hvis man ønsker at oprette og registrere et livstestamente. Folderen kan fås på apoteker, sygehuse og hos praktiserende læger. Det er en god idé at tale beslutningen igennem med sine nærmeste og med sin læge, inden man beslutter sig for at frasige sig livsforlængende behandling. Husk, at man ikke skriver under på, at man ønsker døden fremskyndet aktivt! Husk også, at et livstestamente altid kan fortrydes og kaldes tilbage. 138


Et livstestamente skal registreres i Livstestamenteregistret på Rigshospitalet og hos egen læge. Testamentet træder i kraft, hvis: • En læge erklærer én for uafvendeligt døende • En læge vurderer, at man som følge af svær invaliditet aldrig kan komme til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt. Hvis man har skrevet i livstestamentet, at man ikke ønsker livsforlængende behandling, når man er uafvendeligt døende, skal lægerne altid rette sig efter det. Står der derimod, at der ikke ønskes livsforlængende behandling, hvis man ligger hjælpeløst hen uden håb om bedring, skal lægen tage det med i sine overvejelser om behandling. Det er vigtigt at huske, at et livstestamente ikke giver mulighed for generelt at fravælge livsforlængende behandling i alle tilfælde af sygdom, alderdomssvækkelse, ulykke eller hjertestop. Hvert enkelt tilfælde kræver, at en læge vurderer, om et menneske er uafvendeligt døende, så genoplivning er meningsløst eller blot vil trække døden i langdrag. Hjertestarter på plejehjem Der er sjældent tid til at slå op i Livstestamenteregistret, før man begynder at give hjertemassage og genoplivning med hjertestarter, og der er sjældent en læge tilstede på plejehjemmet, hvis en beboer får hjertestop. Symptomerne er pludselig bevidstløshed, at man holder op med at trække vejret og manglende puls. Personalet har pligt til at forsøge at genoplive en beboer med hjertestop, indtil lægen kommer og kan vurdere situationen. Det har fået mange ældre til at protestere mod hjertestartere og til klart og umisforståeligt at tilkendegive dette, fx ved et metalarmbånd eller metalskilt rundt om halsen med en tekst, hvor de frasiger sig genoplivning ved hjertestop. 139


Ældre Sagen anbefaler: Der bør altid være hjertestartere på plejehjem, så beboerne har et frit valg, om de ønsker genoplivning med hjertestarter, hvis de får hjertestop. Det dør man af, hvis man ikke får hjertemassage og genoplivning med hjertestarter. En undersøgelse på Rigshospitalets hjerteafdeling i 2014 viste, at hovedparten af de 80+-årige patienter, som blev genoplivet med hjertestarter på Rigshospitalet, kunne leve et aktivt liv bagefter. Sundhedsstyrelsen bør tildeles ansvar for at udstede et plastlamineret kort i stil med donorkortet, hvor man frasiger sig livsforlængende behandling, hvis en læge vurderer, at døden ellers er nært forestående. Kortet kan fastgøres til sengen, anbringes i en kæde om halsen, lægges i lommen på yndlingstrøjen eller på natbordet i plejehjemmet, så også vikarer kender den ældres ønsker.

Min sidste vilje ”Min sidste vilje” er en formular, hvor man beskriver ønsker til sin begravelse eller bisættelse. Ved at udfylde ”Min sidste vilje” hjælper man sine pårørende med at træffe de mange valg, der er nødvendige, når der skal planlægges begravelse eller bisættelse. Formularen indeholder en vejledning til de valg, der kan tages. ”Min sidste vilje” kan downloades fra nettet eller bestilles hos Landsforeningen Liv & Død.

140


OLGA Olga har svær demens. Hun har mistet sproget, sin mand, sin korttidshukommelse og det meste af sin langtidshukommelse. ”Glemselshavet” er steget og har oversvømmet selv de vigtigste begivenheder – ”bjergtinderne” – i hendes liv. Både de gode, de onde og de komplekse. Men hun er ikke kun en tom skal. Man kan se på hendes blik, at hun registrerer sine omgivelser - om de er opmærksomme på hendes tilstedeværelse. Om de udstråler venlighed, ligegyldighed eller simpelthen overser hende. Og det gør personalet. For dem er Olga en plejehjemsbeboer, som de skal tage sig af, men som er uden for rækkevidde af menneskelig kontakt. De hilser ikke på Olga og to andre beboere, som også sidder i deres kørestole foran en stort TV, der kører kontinuerligt med det ene program efter det andet, som beboerne hverken ænser eller forstår. Indimellem skæver personalet til TV´et og lader sig opsluge nogle minutter, hvorefter de går videre med deres plejeopgaver. Nu skal der spises frokost, og personalet dækker bord og sætter suppe, saftevand og smurte rugbrødsmadder ind på spisebordet. De andre beboere bliver hentet og bænket omkring bordet i deres kørestole. Men personalet taler ikke med beboerne. De hælder medicin i deres saftevand, giver dem hagesmæk på og øser suppe op i deres tallerkener. Bagefter skærer de madderne ud i små stykker og putter dem i munden på beboerne. En medarbejder sætter sig hos Olga, tager hende om skulderen og siger: ”Olga, vi spiser nu – åbn munden”. Hun mader Olga samtidig med at hun følger med i TV-programmet. Lederen af afdelingen kommer ind og siger, at TV skal slukkes. Det skal ikke køre, mens beboerne spiser. Dette billede fra virkeligheden i et dansk plejecenter illustrerer det modsatte af personcentreret omsorg. Her er ingen anerkendelse, ingen respekt, ingen valgmuligheder for beboeren eller værdighed i den måde, personalet behandler hende på.

141


13. Hoved, hĂŚnder og hjerte

142


143 BofĂŚllesskabet Skelvej i Assens. Foto: Geir Haukursson


Hoved, hænder og hjerte Det gode samspil mellem plejefaglighed, plejefilosofi, empati og fysiske rammer er afgørende for beboernes trivsel og velbefindende, uanset hvilke sygdomme og funktionstab de lider af. Hvordan er det grundlæggende menneskesyn? Hvordan er de kollegiale relationer? Arbejdspladskulturen med rutiner og praksisser for, hvordan man gør tingene ”her hos os”, sætter rammerne for, om beboerne får en chance for at føle sig hjemme på stedet. Der skal være tid til det uforudsete, til de eksistentielle samtaler, til at trøste, til at gå en tur mm. Køres medarbejderne stramt uden nødvendig tid og uden tilstrækkelig efteruddannelse, kommer plejehjemmets hverdag først og fremmest til at handle om kroppens behov for medicin, behandling af liggesår, dialyse, følgevirkninger af KOL, fald og fysisk hjælp mm. Ligesom fristelsen til at bruge antipsykotisk medicin ligger snublende nær. Udfordringer ved at bo sammen I dag flytter mennesker med demenssygdomme ind på de almindelige pladser(45), fordi der mangler demensindrettede og demenssikrede plejeboliger. Det er en udfordring for ledere og medarbejdere at skabe en pleje- og omsorgskultur, der rummer beboere både med og uden demenssygdomme. Demente beboere kan være irritable, angste, apatiske og deprimerede, og svært demente desuden lide af vrangforestillinger og hallucinationer. Det kaldes ofte BPSD, som er en forkortelse af det engelske udtryk: Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia. Andre alment anvendte betegnelser er psykiatriske symptomer ved demens eller urotilstande ved demens. 144


En af de bedste bøger om ældre og psykisk sygdom er skrevet af professor Povl Riis og overlæge i psykiatri Jes Gerlach m.fl. Den hedder ”Ældre og psykisk sygdom – forebyggelse, behandling og omsorg”. Ældreforum og Psykiatrifondens Forlag 2009.

Det er svært at skabe sociale fællesskaber mellem disse to grupper. De ikke-demente kan opleve beboere med demens som utilregnelige og grænseoverskridende, og de demente beboere risikerer at blive talt ned til og ind imellem at blive udsat for mobning. Konflikterne opstår især ved måltiderne. I et miljø, hvor mennesker med og uden demens bor dør om dør, har hjemlighed og fællesskab vanskelige vilkår. Der kan opstå en stillestående ”sofakultur” med fravær af socialt liv, men der kan også opstå et stressfyldt miljø med konflikter mellem demente beboere, personale og ikke-demente beboere. Nogle af de sidste vælger at forblive mest muligt i deres private bolig for at undgå aggression og ubehagelige episoder. Der kan i værste fald opstå en ”mobbekultur”, hvor beboere ignorerer hinanden, fryser hinanden ud eller taler ondt om hinanden. Ingen tvivl om, at det kan være ligeså krævende at pleje et dement menneske, som er svær at kontakte, som én, der er urolig, angst eller vred. Der kræver både viden, pædagogiske metoder, et tæt kollegialt samarbejde og menneskelig rummelighed. Olgas eksempel viser, hvor galt det kan gå, når medarbejdere uden reel opbakning fra deres leder, uden socialpædagogiske kompetencer og evne til nærvær, skal pleje beboere med svær demens.

145


Målrettet pleje i stedet for farlig medicin Fem kommuner (Faxe, Greve, Hedensted, København og Næstved) er blevet udvalgt af Sundhedsstyrelsen til at afprøve en ny model for målrettet pleje af beboere, som mistrives og både har demens og adfærdsmæssige og psykiske problemer (BPSD). Modellen er inspireret af erfaringer fra Sverige, som har opnået gode resultater. Med et it-værktøj til registrering af symptomer på mistrivsel kan medarbejderne målrette beboernes pleje og forebygge nye symptomer. Et nyt australsk forskningsprojekt har vist, at antipsykotisk behandling af plejehjemsbeboere i vidt omfang kan erstattes af personcentreret pleje på grundlag af individuelle plejeplaner(44). Det sygeplejefaglige personale på de involverede plejecentre blev undervist i, hvordan psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser kunne håndteres udelukkende ved hjælp af personcentrerede metoder. Efterfølgende underviste sygeplejerskerne deres kolleger på plejecentrene i disse metoder. Projektet betød, at de fleste beboere kunne trappes ud af medicinen. Forbruget af antipsykotisk medicin til demente beboere er generelt faldende(37), men en del får det stadig trods svære bivirkninger i form af parkinsonisme, sløvhed, bevidsthedssvækkelse og risiko for død. Medicinen bør kun gives kortvarigt og kan i mange tilfælde erstattes af personcentreret demensomsorg, som det fx sker på det lille demensplejehjem, Dagmarsminde, i Gribskov Kommune. Multisyge beboere og faste læger De fleste beboere er ”multisyge” med flere forskellige sygdomme, som kræver sygeplejefaglige kompetencer. 30-60 pct. af medarbejderne på danske plejehjem er korttidsuddannede SOSU-hjælpere(45). Med den sygdomsprofil, beboerne har i dag, er der brug for at videreuddanne hjælperne til assistenter, hvad nogle kommuner også er gået i gang med. 146


At knytte faste læger til plejehjemmet, som personalet kan sparre med, og som underviser i forskellige temaer, fx KOL, diabetessår, dialyse, de forskellige demenssygdomme, parkinsonisme, psykiske og adfærdsmæssige symptomer på mistrivsel (depression, angst), er en kæmpe fordel. Især hvis man kan få et fast team af læger fra et lokalt sundheds- eller lægehus, som kan vikariere for hinanden og dækker forskellige specialer. Vælger beboerne de faste læger som deres egne, kan der opnås endnu bedre resultater: Lægerne kender beboernes sygdomsprofil og behandlingsbehov. Farmaceuter fra et lokalt apotek kan desuden formidle viden om nye, effektive medicintyper og om, hvordan man undgår præparater, der modvirker hinanden: ”medicin-cocktail”. Endelig er der teknologier til bedre hjælp og pleje, fx den elektroniske omsorgsjournal (EOJ), og det fælles medicinkort (FMK), hvor personalet dagligt holder sig ajour med beboernes aktuelle medicinering via tablets, som samtidig kan bruges til at gennemgå dagens aktiviteter med beboerne. God omsorgskultur En god omsorgskultur fokuserer både på, hvordan beboere og personale har det hver for sig, og hvordan de har det sammen(54). Medarbejderne fungerer i et miljø, som er godt både fysisk og psykisk. De har hjælpemidler til deres rådighed og trænes i forflytningsteknikker, så de undgår overbelastning og dårlige rygge. Plejen udføres i et tværfagligt samarbejde, hvor fx socialpædagoger og ergoterapeuter er repræsenteret. Socialpædagogerne, fordi de er gode til at skabe aktivitet og løse konflikter. Ergoterapeuterne, fordi de er gode til at iagttage og observere hver enkelt beboer både fysisk, psykisk og socialt. I en god kultur får medarbejderne udviklet deres kompetencer og viden om demenssygdomme og demente menneskers adfærd. Menneskesyn og holdninger er en del af kompetenceudvik147


lingen. Ligesom træning i at kommunikere med mennesker, som er kognitivt svækkede og har svært ved at udtrykke sig med ord, men i stedet bruger kroppens sprog. Lederen giver medarbejderne mulighed for at reflektere over deres hverdagspraksis, både alene og i fællesskab, og de får supervision af en psykolog i ”bekymringssager”. Samt nødvendig tid til opgaverne og træning i personcentreret omsorg og pleje, hvor man ser og respekterer beboerne med alle deres behov: • • • •

Fysiske Psykiske Sociale Eksistentielle

Medarbejderne møder beboerne og deres pårørende med ægthed, udstråling, ansigtsudtryk og mimik. Øjnene er sjælens spejl og hjælper os til at forstå andres motiver og følelser. Derfor er det ikke helt forkert at sige, at beboerne bliver til i medarbejdernes blik. Øjnene - og dermed blikket - er den eneste synlige del af hjernen, og vi er fra barnsben trænet i at afkode andres ansigtsudtryk for at forstå deres følelser og aflæse, hvad de vil én(11). Den evne bevares langt hen i sygdommen, også når man rammes af demens. Det handler ikke kun om viden og om at være professionelle og dygtige. Lige så meget om at formidle, at beboerne og deres pårørende har betydning for dem. At beboerne har værdi uanset funktionstab – så får de selv-værd, og de pårørende føler sig velkomne. Alt dette kan kun lade sig gøre, når lederen bakker op om sit personale, udvikler dem og er tilgængelig i hverdagen.

148


”Du kan ikke klare dig alene med din faglighed, når du arbejder med demente mennesker. Du bliver simpelthen nødt til at give noget af dig selv. Demente mennesker ser igennem dig og kan blive vrede på dig, hvis du ikke er nærværende.” ”De er elskelige at være sammen med, og de giver os mange gode stunder og grin. Der var fx en beboer, som tit lagde sig i andre beboeres senge. Da jeg fulgte ham ind i hans soveværelse og sagde til ham: ”Nu skal du i seng. Kom og læg dig her”, svarede han: ”Læg du dig dér, så sætter jeg mig her i stolen”. Han var jo en gentleman. En anden ældre herre ville trække sine bukser ned ude i køkkenet, fordi hans tissemand kløede. Da jeg sagde til ham, at vi lige måtte vente med at se på den, fordi vi var i køkkenet, svarede han: ”Nåh, jeg har ellers haft så meget glæde af den.” Charlotte Agger, leder af Pilehuset Demenscenter.

Personcentreret omsorg Personcentreret omsorg er en ramme omkring forskellige metoder, der alle tager udgangspunkt i det enkelte menneske: ”Personen kommer før sygdommen”. Den engelske psykologiprofessor Tom Kitwood(46) regnes for skaberen af personcentreret pleje og omsorg for demente mennesker. Han bygger på fem store menneskelige behov, der overlapper hinanden og mødes i et centralt behov for kærlighed:

Trøst: Ømhed, nærhed, smertelindring Tilknytning: Føle sig sikker og tryg Inklusion: At være en del af en gruppe Meningsfuld beskæftigelse med udgangspunkt i egen livshistorie og hverdagsliv 5. Identitet: At vide hvem man er – intellektuelt og følelsesmæssigt. 1. 2. 3. 4.

149


Personcentreret omsorg benægter ikke, at demenssygdomme medfører organiske forandringer i hjernen, og at der ofte støder somatiske sygdomme til, som forværrer symptomerne, og som skal behandles. Men udgangspunktet er at give fru Jensen og hr. Hansen det bedst mulige liv her og nu. Et godt kendskab til beboernes tidligere liv gør det lettere at koble fantasien på og ”skræddersy” løsninger, som er lige i øjet. Fantasi og opfindsomhed • E  n dement beboer ville ikke åbne munden for at spise. Medarbejderen vidste, at han havde spillet og sunget i Frelsens Hærs orkester, så hun sang deres yndlingssalme for ham: ”Han har åbnet perleporten, så at jeg kan komme ind.” Resultatet var, at beboeren glad åbnede munden og spiste. • E  n mand kunne ikke længere kende sit eget spejlbillede og troede, at der var en fremmed mand i badeværelsets spejl. Han var bange for denne fremmede og ville ikke hjælpes af med tøjet for at få et brusebad. Medarbejderen klarede det ved at dække spejlet med et håndklæde, tage beboeren i hånden, sætte ham på badebænken og bruse ham forsigtigt. • E  n tredje opfattede et blomstermotiv på kanten af spisebordets hvide tallerkener som levende myrer og nægtede at spise sin mad. Medarbejderen sørgede for, at tallerknerne blev skiftet ud med ensfarvede gule, som dannede en tydelig og ”myrefri” kontrast til dugen. Marte Meo Marte Meo (”ved egen kraft”) var oprindelig en hollandsk metode til at studere samspil mellem forældre og børn, men er i de senere år blevet brugt til at vejlede og vurdere samspil mellem plejepersoner og demente. Metoden består i at videooptage situationer, som giver anledning til problemer. Det geniale ved Marte 150


Meo er, at det holder et spejl op for én, så man klart og tydeligt kan observere sit ansigtsudtryk og samspil med den beboer, hvor der er opstået en konflikt, eller kommunikationen er kørt skævt. Ofte er man ikke selv klar over sin udstråling og mimik. Når man ser videoen, udløses en aha-oplevelse, som gør én modtagelig for analyse og vejledning fra en Marte Meo-lærer, som sammen med resten af personalegruppen hjælper én til at finde frem til nye og bedre måder at skabe kontakt og dialog på. Eden Alternative filosofien Eden Alternative filosofien(47) kom til verden i USA, hvor en læge, William H. Thomas, der havde baggrund i landbruget, blev medicinsk direktør for et stort plejecenter drevet efter medicinske principper og institutionelle rutiner. Det første, der mødte ham, var sammenfaldne beboere i kørestole op og ned ad lange gange. Modløse og energiforladte i et kontrolleret og skemalagt miljø uden det liv, der gør mennesker glade. Thomas besluttede sig for, at den måde at drive plejehjem på skulle være slut. Han opfandt Eden filosofien, der siger nej til plejehjemmets tre plager: ”Ensomhed, Kedsomhed og Hjælpeløshed” og ja til børn, dyr og planter og en pleje, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers personlighed, værdier og vaner. Han introducerede undulater, fuglebure og potteplanter og fik bygget børnehave og SFO til personalets børn i tilknytning til plejecentret. Børnene havde deres gang på plejecentret og lærte beboerne at kende til gensidig glæde. Undulater og potteplanter blev hurtigt en del af beboernes hverdag. Nu havde de noget meningsfuldt og levende at tage sig af og børn at kigge på og tale med. Beboerne fik lås på døren ind til deres værelser og eget tekøkken. De fik eget revir: Et sted, som tilfredsstillede deres behov for tryghed og identitet og mindskede stress, konflikt og angst. Det her var deres territorium, deres hjem. Personalet begyndte at 151


banke på deres døre og vente på svar, inden de gik ind. De viste respekt for beboernes revir. Alt i alt betød det, at udgiften til angstdæmpende og antipsykotisk medicin faldt, og at de ansatte, som ikke kunne acceptere den nye omsorgskultur, rejste. De mente, at der var for lidt sikkerhed og kontrol og for meget selvbestemmelse for beboerne. Eden Alternative har mange tilhængere. Også i Danmark, hvor der er dannet en organisation, som uddanner og certificerer plejepersonale i filosofiens principper:

Filosofien bygger på disse 10 principper: 1. De tre plager - ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed – tegner sig for størstedelen af lidelse blandt vore Ældste. 2. Et samfund med fokus på de Ældste forpligter sig til at understøtte levesteder, hvor livet udvikler sig i tæt og vedvarende kontakt med andre mennesker, uanset alder og formåen, såvel som dyr og planter. Det er disse relationer, som giver alle - børn, unge, voksne og ældre - mulighed for et liv værd at leve. 3. Kærlige relationer er modgift til ensomhed. De Ældste fortjener let og naturlig adgang til relationer med mennesker i alle aldre og med dyr i hverdagen. 4. Et Ældste-centreret fællesskab fylder dagene med variation og spontanitet – modgiften til kedsomhed. Dette muliggøres i omgivelser, hvor noget uventet og uforudsigeligt kan opstå. 5. Et Ældste-centreret fællesskab sikrer muligheder for at give såvel som at modtage omsorg. Dette er modgift til hjælpeløshed.

>>> 152


5. Et Ældste-centreret fællesskab sikrer muligheder for at give såvel som at modtage omsorg. Dette er modgift til hjælpeløshed. 6. Meningsløse aktiviteter nedbryder den menneskelige sjæl. Muligheden for at gøre dét, vi finder mening i, er essentiel for menneskers sundhed. 7. Nødvendig medicinsk og fysisk behandling skal understøtte omsorgen - ikke styre hverdagen. 8. Et samfund med fokus på sine Ældste ærer disse ved at nedtone en topstyret, bureaukratisk ledelse. I stedet arbejdes på at placere flest mulige beslutningsprocesser hos de Ældste eller dem, som er tættest på dem. 9. At skabe et Ældste-centreret fællesskab er en evig proces, da menneskets vækst aldrig må adskilles fra dets liv. 10. En klog og engageret ledelse er hjerteblodet i kampen for at overvinde de tre plager. Eden Alternative definition af Ældste: En Ældste er en person, der - uanset kronologisk alder og ikraft af sin livserfaring - giver os indsigt i, hvordan man kan leve og trives både alene og ifællesskaber. Eden Alternatives motto: ”At leve er ikke nok Solskin, frihed og en lille blomst må man have” H.C. Andersen: ”Sommerfuglen”. The Eden Alternative Ten Principles TM Copyright © 2001 William H. Thomas, M.D. Dansk version 2015

153


14. Et offentligt hjem

154


BofĂŚllesskabet Skelvej i Assens. foto: Geir Haukursson

155


Romeren Vitruvius:

”God arkitektur skal være smuk, holdbar og nyttig”. Vitruvius var arkitekt og ingeniør og levede år 25 f. Kr. Han skrev en berømt lærebog ”De Architectura” om arkitektur, og hans læresætning er stadig lige i øjet.

156


Et offentligt hjem Det specielle ved et offentligt hjem – plejeboligen – er, at der er ansat nogle til at hjælpe én. Bortset fra det skal det være som at bo hjemme hos sig selv. Ældre Sagen vil gerne slå fast med syv-tommersøm, at det under alle omstændigheder først og fremmest er beboernes eget revir(48): Et sted, som tilfredsstiller deres behov for tryghed og identitet og ikke skaber følelse af stress, konflikt og angst. Det er deres territorium, deres hjem. At fru Rasmussen ikke selv kan bevæge sig ud af sin seng må ikke betyde, at man i praksis betragter hende som en genstand, der skal flyttes rundt. Eller at de møbler, nipsting og billeder, som udgør hendes univers, flyttes til side. Jo ældre man er, jo mere betyder tingene i hjemmet som regel for én. De bærer på minder. De har herlighedsværdi. Når ens revir trues, reagerer man – ofte med stress og angst. Derfor dur firkantede regler om meterafstande omkring seng og stol ikke. Der er behov for respekt for fru Rasmussen som menneske, selvom hendes bolig samtidig er arbejdsplads for personalet. Skal der ændres på boligens indretning, løses det bedst i samtale mellem plejepersonale, beboer og pårørende. Fx hvis nogle møbler må væk, en plejeseng eller en lift installeres.

Tal om plejeboligen som noget hjemligt Sproget, vi benytter, udtrykker bestemte betydninger og skaber forestillinger og forventninger. Derfor har det betydning, hvilke >>>

157


ord vi bruger, når vi beskriver intentionerne om, hvad en plejebolig skal være og kunne. RealDania's Modelprogram for plejeboliger viser(49), hvordan sprogbrug på området udspringer af administrativ og faglig praksis. Fx har ordene plejebolig og plejecenter erstattet plejehjem. ”Spisesituation” bruges ofte som betegnelse for at spise morgenmad, frokost og aftensmad og sætter måltidet i et institutionelt lys. Derfor foreslår modelprogrammet, at man nøje overvejer, hvilke ord der skal bruges til at beskrive beboernes behov og det liv, der skal leves i boligen. Frem for de administrative begreber foreslås det at kalde plejeboligen for hjem, fællesarealer for TV-stue, pejsestue, herreværelse osv. Det er en oplagt god idé!

Hjemlighed Jo mere bygning, boliger, udsigt, fællesarealer og socialt liv i plejehjemmet minder om beboernes tidligere liv, jo bedre er mulighederne for at føle sig hjemme. Gennem livet har vi lært at sætte pris på forskellige slags hjemlighed og dannet os meninger om, hvad der er pænt eller grimt, hyggeligt eller koldt og kedeligt. Derfor skal der være plads i plejeboligerne til vores egne møbler og ting, så vi kan etablere vores egen hjemlighed. At føle sig hjemme og få sanseoplevelser fra sine omgivelser har en helbredende virkning på både krop og psyke(50). Der er videnskabelig dokumentation for positiv sammenhæng mellem stimulerende omgivelser og helbred(51). De fleste mennesker kan mærke, om de føler sig godt tilpas i et rum. Om der er en god atmosfære ud fra en helhed af indtryk fra syn, hørelse og lugtesans. Om der er hyggeligt eller det modsatte. Der skal et personligt islæt til, eller rettere sagt mange, for at hygge og hjemlighed indfinder sig. Det hele må ikke være for flot 158


og perfekt. Sjælen kræver noget andet. Den vil hellere have atmosfære. At indretningen inde og ude formidler et budskab om, at her er rart at være. Liv og stemmer, som snakker, men fravær af støj, som stresser. Beboerne ”hjemmer den” med ting og sager, som de bruger. Tingene er ikke bare til pynt og pral. Og lugten af rengøringsmidler er erstattet af duften af hjemmelavet mad og nybagte boller. Profilplejehjem At dele interesser og hverdagsvaner med de andre beboere, fx i et ”profilplejehjem”, gør det nemmere at falde til: Københavns Kommune har indrettet profilplejehjem for mennesker med særlig interesse i sang og musik (Sølund Plejehjem), i planter og dyr (Bonderupgaard Plejehjem), i madlavning (Profilen, Rundskuedagens Plejehjem) eller med anden seksuel observans i et ”regnbueplejehjem” (Slottet i De Gamles By). For minoriteter er der oprettet et ”mangfoldighedsplejehjem” (Peder Lykke Centret på Amager), hvor forskellige etniske og religiøse grupper bor dør om dør og deler et multireligiøst rum til deres forskellige ceremonier. Plejehjemmet Hørgården har fokus på leg og sport. Tanken bag profilplejehjemmene er, at man skal kunne vælge det bomiljø, hvor man føler sig mest hjemme, fordi det passer med ens interesser og vaner. Naturlige mødepladser Der er brug for ægte nærvær(52). Derfor skal plejehjem bygges, så der er naturlige mødepladser for beboere og personale. De skal kunne komme tæt på hinanden og tale direkte med hinanden – også uden for de egentlige plejesituationer. At komme i forbindelse med hinanden er det vigtigste. Det er det, som skaber liv. At være socialt isoleret er slemt. Det kan let ske i et plejehjem, hvis strukturen ikke lægger op til fællesskab. Beboere kan bære 159


på en skjult sorg. Gemmer sig måske med sorg og mørke tanker i periferien af fællesarealerne eller inde hos sig selv. Væk med de lange gange Det indendørs liv i et plejehjem udspiller sig tre steder(53), i boligen, fællesrummet og i gangen som transport mellem de andre to. En plejebolig har normalt to rum og et stort badeværelse. En god idé er at dele rummene med en fleksibel væg eller en rumdeler på hjul. Man kan senere få brug for ét rum på grund af sin demenssygdom, eller fordi man ligger meget i sengen og gerne vil overskue hele boligen fra sin seng. Boligerne er gennem de sidste 30 år blevet placeret på begge sider af en lang gang. Jo længere gangen er, jo længere transporttid for personale og jo mindre hjemlighed for beboere. Gange skal være korte og uden knæk. Beboerne skal kunne se fællesarealerne for enden af gangen. Lange ensformige gange med linoleum og ubesmykkede, ensfarvede lyse vægge og døre bør bandlyses. De giver institutionspræg på den kedelige måde og formidler en stemning af forudsigelighed og ”her sker absolut ingenting”. Leve- og bomiljøer De leve- og bomiljøer, som er vokset frem omkring årtusindskiftet, blander privatboligens fordele med plejeboligens og lægger op til, at hverdagen i plejehjemmet lægges til rette, så den minder mest muligt om en almindelig hverdag. Beboerne bor i mindre grupper med 8-10 beboere i hver enhed, som har sit eget køkken, vaskeri og fælleslokale. For beboere med demenssygdomme er det optimalt, hvis grupperne kan gøres endnu mindre, fx 6-8 beboere. Forestiller man sig, at to medarbejdere er ansvarlig for pleje og opsyn med to bogrupper af denne størrelse om natten, vil det kunne lade sig gøre ud fra en driftsøkonomisk vurdering. Om dagen bør der være to ansatte til hver bogruppe(3). 160


Dynamikken i leve- og bomiljøerne er, at beboerne skal være medbestemmende om, hvordan hverdagen skal tilrettelægges. Man aftaler sig til rette om, hvornår man står op, spiser morgenmad, frokost, middagsmad. Meningen er, at hverdagen efterhånden finder en rytme, som passer til lige netop de her beboere. I netop denne gruppe og med den personalesammensætning, der nu en-gang er. Beboerne kan kigge på og hjælpe til, så meget de magter. Vægten lægges på det hjemlige og hverdagens gøremål. Meningen er at tilgodese beboernes behov for tryghed, hjælp og nærhed til personalet og for et socialt fællesskab, som kan modvirke følelsen af ensomhed. Liv mellem husene De fleste mennesker vil gerne være sammen med andre eller blot se og observere det sociale liv, som udfolder sig mellem bygningerne lige udenfor vinduerne. Hellere det end udsigt til mark og eng, hvor det kræver tid og transport at komme på besøg. Ligger plejehjemmet tæt ved butikker og offentlig trafik, er det nemt at få besøg og selv at bevæge sig udenfor og handle lidt. Derfor er det en god idé, at plejehjem ligger godt integreret i et nærmiljø, hvor der sker noget. Fx i nærheden af vuggestue og børnehave og et sundhedshus, hvorfra beboerne hurtigt kan få nødvendig hjælp. Store ensformige plæner omkring plejehjem burde være forbudt. De skaber afstand og mangel på liv. Arkitekt Jan Gehl argumenterer i sin bog ”Livet mellem husene”(54) for, at inde og ude skal være i samme plan, så det er nemt og ukompliceret for begivenheder at flyde ud og ind af husene. Bænken ved indgangsdøren, beskyttet mod regn og vind og med udsigt til adgangsvejen, er en beskeden, men indlysende måde at støtte livet mellem husene på. Er der en bekvem siddeplads her, vil den blive brugt. Når vi sidder på en bænk, er vi styret af 161


instinkter. Derfor skal bænke have ryggen mod noget. En væg, en hæk, en hyggelig krog. Den skal også kunne flyttes, da ingen på forhånd kan vide, hvordan det sociale liv vil udvikle sig på stedet. Horisontalt sanseapparat Byg plejehjem i en overskuelig skala, for ingen mennesker kan se tydeligt mere end 10 meter – og slet ikke, når vi bliver gamle. Vi ser bedst horisontalt, nedefter ser vi mindre, opefter mindst(54). I bebyggelser med beskedne dimensioner, smalle gader omkring og små rum opleves alt mere intenst. Det virker intimt og varmt, modsat høje bebyggelser med store rum der ofte vil opleves som kolde og upersonlige. Så genstande og begivenheder, der skal opleves, skal helst befinde sig nogenlunde i øjenhøjde. Skønhed i alderdommen Store, selvtilstrækkelige plejecentre, som er redelige og kedelige, bør erstattes med fantasiens formsprog og stemningsmættet byggeri både ude og inde. Åbent og inviterende ud mod nærmiljøet og med sansestimulerende haveanlæg. Mange beboere lider af sansesult. De savner berøring og selv at berøre. Fx brøddej, planter, jord og dyr. Det skaber mening og livsglæde trods et svækket intellekt. Plejehjem kan være rene og lette i deres fysiske udtryk eller med lån fra hippiekulturens fantasifuldhed og kvalitetssans. Tænk på Gaudi’s huse i Barcelona og Hundertwasser’s i Wien. Svungne former, mættede farver og hæmningsløse påfund er en kilde til ren fryd. Blot nogle detaljer – inspireret af deres huse – kan live op på vores plejehjem. Som fx i Vigs Ängar udenfor Ystad i Sverige(55) med 32 plejeboliger i tæt-lavt byggeri i træ grupperet omkring to indre gårde med

162


bænke og liggepladser, blomster og buske og fugleliv. Lejlighederne ligger som små rækkehuse med udsigt til naturen rundt om bebyggelsen. Husene er forbundne med en indvendig gang. Beboerne har eget badeværelse, men fælles baderum med fokus på velvære, terapi og sanser, og de har værksteder til musik og maling, spisestuer og et bibliotek. Omkring en mindre gård ligger reception, festsal og café. Der er velafstemte farver på ydervægge og i møbel- og gardinstoffer i fælleslokaler, som er med til at skabe atmosfære. Alle materialer er naturens egne. Stedet bygger på den filosofi, som blev grundlagt af den schweiziske pædagog og filosof Rudolf Steiner i 1912. Filosofien bygger på analyser af, hvordan form, farve og bevægelse påvirker mennesker. I Järna tæt ved Stockholm findes et Steiner minisamfund tegnet af en dansk arkitekt Erik Asmussen. Her er boliger, selvforsynende havebrug, hospice og lokaler til kulturelle aktiviteter. Som Viks Ängar er Järna et organisk og sanseligt byggeri (en ”smølfelandsby”) i menneskelige proportioner og i manges øjne af stor skønhed.

163


Ældre Sagens anbefalinger til de kommunale politikere: Drop de plejehjem, hvor man bor op og ned ad lange, lige gange. Hvor maden bliver portionsanrettet og serveret fra raslende madvogne. Hvor parkeringspladsen er tom klokken 15, fordi der så kun er en enkelt eller to ansatte på vagt. Drop ovenlysrør på fællesarealer eller suppler dem med sidelys og lad det flyde lidt med aviser og strikketøj i fællesarealerne. Drop de store funktionalistiske bebyggelser, som passer dårligt til vores nordeuropæiske, blæsende klima. Væk med etagemetergrossister og ind med fantasiens formsprog, de gode farver, de smukke detaljer og plejehjem integreret mellem almindelige boliger. Byg plejehjem som klynge- og rækkehuse med forhaver, hvor gamle skrøbelige mennesker kan lade sig varme af solen og få sig en snak. Byg kun plejehjem, hvor der er liv mellem husene. Gerne med en børnehave og en vuggestue tæt på, så beboerne kan nyde syn og samvær med børn og babyer, for man har mindre energi til at bevæge sig ud i det pulserende liv, når man er 84 år eller mere, som de fleste beboere er. Byg plejehjem i en overskuelig skala, for ingen kan se tydeligt mere end 10 meter, og slet ikke i højden. Del plejehjemmene op i mindre bogrupper med hver sit fællesareal som hjertet midt i det hele med fælles spisestue og køkken, hvor beboerne kan arbejde med, så langt deres lyst og kræfter rækker. Lav højbede i haven udenfor plejehjemmet til at få motion, duft og farver fra. Anlæg haven som en robust brugshave, der kan fungere uden at være alt for friseret og arbejdskrævende. Organiser haven omkring en 8-tals formet stiforbindelse, specielt egnet til demente beboeres brug og oplevelse, da stien ikke har et afsluttet forløb. Forbind ”8-talsstien” med en række mindre stisløjfer, der leder ind i haverum til hver boenhed.

En finger eller flere med i spillet 164


165 Det interkulturelle rum pü Peder Lykke Centret. Foto: Kamilla Krøier


4 166


4. del: Arkitektur, sanser og socialt liv 167


168


15. Sanseligt liv 169 Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


Sanseligt liv Sanserne er vores personlige overvågningscentral. De sender signaler til vores hjerne fra øjne, ører, næse og hud og meddeler os, om steder er rare og hjemlige eller det modsatte. Om der er fare på færde, eller vi kan være trygge. Vores følesans og balancesans hjælper os til at orientere os i et rum, bevæge os rytmisk i dans og gribe en bold. Når vi flytter på plejehjem, er sanserne svækkede, og vi har ofte svært ved at bevæge os omkring. Men vi kan stadig nyde med øjnene, mærke knus og kærlig pleje. Indsnuse et oldebarns pudrede hud og duften af timian og flæskesteg, som henter et mylder af minder frem. Duften af god mad, fx fra brød og kager, som bliver tilberedt i en bogruppes eget køkken, giver atmosfære og appetit. Muligheden for at udføre nogle af de gøremål, man udførte derhjemme, som at lægge tøj sammen og dække bord, kan hjælpe én til at føle sig hjemme. Der er mening i at sy knapper i trøjen, når de faldet af i vask, og vande blomster. Et haveanlæg er en rigtig god idé. Mange ældre har været vant til en have og nyder at opholde sig der. Demente beboere kan færdes frit, hvis plejehjemmet er demenssikret, så de ikke kommer til skade eller dør, hvis de vandrer væk*. Kombineres haven med et lysthus – drivhus med siddepladser, kan den bruges en stor del af året. Her kan man nyde regnen, der falder på taget, de første og sidste solskinstimer, dyrke tomater og agurker og sidde indsvøbt i tæpper eller kugledyner, når aftenkulden falder på. Når vi svækkes, får vi ekstra meget brug for at opleve en atmosfære af hjemlighed, behagelige lyde og gode dufte. For at * Se kapitel 5: Tænk demens ind i plejeboligen.

170


undgå overstimulering og blænding fra kraftigt lys, hårdtslående farver, støj og for mange indtryk, som vi ikke kan tolke, fx på grund af en demenssygdom. At blive stimuleret af motion i en sansehave, ture udenfor matriklen, erindringsdans og boldspil skaber derimod glæde og god nattesøvn. Fysisk berøring i et wellnessrum, hvor man bliver skrubbet, kløet eller masseret på ryggen, ligger i karbad eller får ordnet hår og negle kan få enhver til at føle sig som konge eller dronning. På et plejehjem i Skive er der fx en skønhedssalon, hvor demente beboere får lakeret negle, massage i hovedbund og på hænder og hyggesnakket. Mændene får klippet hår og skæg, mens der spilles stille musik. Til daglig får de et knus i ny og næ af personalet, men her får de stillet den ”sansesult” eller ”hudsult”, som mange lider af. Det dæmper uro og angst, fremmer tryghed og giver en god nattesøvn. Musik som medicin Musik som medicin har været kendt i hele verden i tusindvis af år, men især i den arabiske, hvor strengespil og rislende vand i haver kombineres. I bogen ”Sansernes Hospital” fortæller forfatterne(50) om en ny videnskab, bio-musikalsk forskning, der fokuserer på stress-symptomer, smertebehandling, immunforsvar og musikkens beroligende, afstressende og angsthæmmende effekt. Selv når vi sover, kan vores ører nås af musik, som forbedrer vores søvn. Rundt omkring i de danske plejehjem bruges musik i den palliative behandling af døende beboere. Komponisten Niels Eje har fx produceret musik med dokumenteret effekt på patienter og mennesker, som er ramt af angst og stress(56). Musik er godt for demente beboere, fordi musik især taler til følelser, ikke intellektet. Gamle melodier og musik, man har holdt af, huskes, fordi de er lagret dybt i hjernen, før demenssygdom holdt sit indtog. Flere plejehjem samarbejder med musikpæ171


dagoger, som laver personlige spillelister til beboerne med deres yndlingsmusik. Det mindsker forbruget af antidepressiv medicin. I Frederikshavn Kommune har man i to år brugt dans og musik til at berolige demente beboere. Siden projektet ”Frederikshavn stiller ind på demensfrekvensen” blev sat i gang, er antallet af magtanvendelser faldet til det halve. SANSESTIMULI MED LYD, LYS OG BILLEDER Snoezel Snoezel er et hollandsk ord, der betyder snuse og døse. Med inspiration fra de hollandske snoezelrum har flere kommuner herhjemme indrettet sanserum eller snoezelrum med lyd, lys og billeder, der mindsker uro. På Huntingtons Chorea-Centret i Herning har man også et badekar med bolde, der hjælper med at dæmpe de syges ufrivillige bevægelser og giver dem ro og velvære. Snoezelrummet på Karolinelundscentret i Gjern stiller ingen krav til de demensramte. Formålet er at give både vækkende, dæmpende og positive sanseoplevelser, der kan erstatte behovet for beroligende medicin og øge beboernes trivsel. Også de pårørende og plejepersonalet har glæde af det nye sanserum, som giver samvær i trygge, afgrænsede rammer og nye muligheder for kommunikation. Stimuli-stue I Demens-Centrum Aarhus findes en stimuli-stue med stimuli fra lyd, lys og billeder(57). Formålet er at berolige demente mennesker med psykisk uro, som vandrer hvileløst omkring, måske råber, har en forstyrret døgnrytme og sover dårligt. Ofte forværres problemerne, når den demensramte flytter på plejehjem, trappes ud af medicin eller kommer i konflikt med sine pårørende. Det er situationer, som er svære at tackle for den demensramte

172


selv, men også for personale og pårørende. Svaret er nogle gange antipsykotisk medicin, som har bivirkninger i form af passivitet og nedsat gangfunktion. Flere besøg på stimuli-stuen har fx betydet, at en demensramt, som ikke kunne genkende sin egen familie, faldt så meget til ro, at han igen vidste, hvem de var.

Hvad er en stimuli-stue? Det er en hyggelig og hjemlig stue, hvor kombinationen af lyd, lys og billeder stimulerer demente mennesker i vanskelige situationer, og hvor personalet skaber forløb, som passer til hver enkelt. De stimuli, som forstyrrer, vælges fra, og de gode forstærkes. En stor skærm med indbyggede højtalere sender lyd og billede i samme retning, så det er let at holde fokus. Lyden er sat sammen af en musikterapeut. Skærmen viser både film og billeder, fx en køretur eller stillbilleder, som skaber ro og vækker minder. Rundt om skærmen er der opsat gardiner, så det føles som at kigge ud ad et vindue. Lyset i stimuli-stuen er et ergonomisk døgnrytmelys. Det blå lys bruges til døgnrytmeregulering, det hvide lys til aktiviteter og energi, og det rosa lys til at berolige. Mange demente mennesker sover dårligt og vandrer rundt om natten. Når de kommer ind i stuen, kan en natlig belysning eller en solnedgang få dem til at falde til ro. Nogle sover i en periode i stimuli-stuen, indtil deres døgnrytme er faldet på plads. Hele konceptet bygger på eksisterende viden om farver og lys betydning for sindsstemninger. Afdæmpet musik, som skaber ro og velbehag, og billeder og små filmsekvenser, som vækker erindringer, er en del af konceptet.

173


Samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og Aarhus Kommune Firmaet Chromaviso, som har arbejdet med sundhedsfremmende belysning til sygehuse og det psykiatriske behandlingssystem i ti år, har indgået et samarbejde med Aarhus Kommune om stimuli-stuen, som skal fremme trivslen for demente mennesker med opstemt og urolig adfærd. Mennesker, som ellers har svært ved at integrere sanseindtryk og let bliver forvirrede eller apatiske. Ifølge forsker i projektet, Rikke Gregersen, har de gavn af stimuli-stuen, som i nøje afstemt form tilbyder behagelige lyd, syns- og berøringsindtryk. De får simpelthen en pause fra uro og angst, hvor de kan falde til ro.

174


175 KildevÌld Sogns Plejehjem. Foto: Kamilla Krøier


176 RiseParken Plejecenter. Foto: Lars Salomonsen


16. Sanselig arkitektur 177


Sanselig arkitektur Sanselig arkitektur giver os oplevelser, selvom syn og hørelse er svækket. Derfor er sanselig arkitektur og indretning et must, når der skal bygges nye plejehjem eller ombygges gamle. Præcis ligesom demensindretning og demenssikring. Alle plejehjemsbeboere har nedsat syn og hørelse, ligesom flertallet har demens. Hvis byggeri og indretning tager hensyn til både fysiske, sanselige og kognitive funktionstab, forbedres livskvaliteten for beboerne og dermed også for personale og pårørende. Fx deltog en kvinde, der flyttede på plejehjem som 90-årig, stadig i familiens fødselsdagsfester, selvom hun var helt døv på det ene øre og hørte dårligt på det andet. Hun nød det alligevel – oplevede det hele som en film og havde totalt styr på alt, hvad der skete på det visuelle plan. Arkitekt Camilla Ryhl har sanselig arkitektur som sit fo(58) kus : ”Vores sanser bliver hele tiden stimuleret og udfordret af de fysiske rammer, vi befinder os i. Sanselig arkitektur er ekstra vigtig, når vores syn er dårligt, eller vi er blinde. Og når vores hørelse er nedsat eller helt væk. En god bolig med sanselige kvaliteter kan mindske behovet for hjælpemidler. Ser vi dårligt, bliver vi afhængige af vores hørelse og skærper denne sans. Omvendt, hvis vi hører dårligt: Så bruger vi synet ekstra meget.” Lys og farver Både planter, dyr og mennesker næres af lyset. Vi søger ud i sollyset og mærker varmen på kroppen, men også effekten af det stærke dagslys på øjets nethinde, som gør os vågne og får humøret til at stige. På en strålende solskinsdag vokser energien, og vi overkommer mere fysisk og mentalt. Lysets kvalitet påvirker vores følelser på en meget direkte måde. Ensartet loftsbelysning er udbredt i fællesarealerne på 178


mange plejehjem og bliver først levende, når det suppleres med flere forskellige lyskilder. Derfor er det en god idé med mange stikkontakter og lysdæmpere. Blændende lys skal undgås, hvad enten det kommer fra solen eller en elpære. Vores øjne blændes let, når vi bliver ældre. Farvesætningen i et plejehjem er vigtig(59). En varm rød farve skaber en rolig, sensuel stemning. En varm gul er indbydende og spreder lys. En lime er sprælsk, mens grå og beige let skaber passivitet. Stærke, flotte farver er bedst på mindre flader, fx en dør, et møbel eller tekstiler. Eller for lettere at skelne en stikkontakt eller et dørgreb, når ens syn er svagt. De er også gode til at afgrænse en arbejdskrog, køkken/spiseplads, soveområde og område til TV. God rumakustik Camilla Ryhl fortæller: ”God rumakustik - et rums lydforhold - er central for både hørehæmmede og døve og blinde og svagtseende. Lyden i boligen har stor betydning for vores velbefindende og oplevelse af rummene. Støj skaber irritation og angst i modsætning til stille musik med naturlyde, som mindsker både angst og smerte. Det gælder os alle, men særligt når vores syn eller hørelse er svækket. Undersøgelser fra sygehuse viser fx, at patienter kommer sig hurtigere i støjsvage omgivelser. Støj og dårlig lyd virker irriterende og trættende, mens baggrundslyde har en social funktion. Både blinde og svagtseende vil gerne kunne høre det liv, de ikke kan se, både inde i boligen og udenfor vinduerne. Blinde og svagtseende har brug for en enkel og konsekvent indretning af deres omgivelser. De er afhængige af deres hørelse og bruger lyde til at orientere sig efter. De knipser med fingre, klapper i hænderne, lytter til fodtrin og deres stoks tap-tap-lyd. På trægulve kan de orientere sig via gulvets vibrationer i fødderne. Trægulve er gode for blinde og svagtseende.”

179


Sanselige byggematerialer Stål, glas og beton opleves af mennesker med svækket syn som kolde materialer. I modsætning til træ, mur og tekstiler, der er gode at røre ved. Ser du dårligt, betyder din følesans ekstra meget. Derfor er det vigtigt med træ, murværk og gode tekstiler i boliger til mennesker med svagt eller intet syn. Akustisk regulering Blinde og svagtseende er afhængige af deres hørelse. I højloftede rum kan akustikken være dårlig eller ubehagelig. Derfor bør der være akustisk regulering med ”æggebakker” eller lignende. Pas på lyddøde rum Man skal ikke bo i et lyddæmpet rum med væg-til-væg-tæpper eller med mange polstrede møbler. Eller i rum med beton i vægge og gulve. Beton skaber en hård lyd og en rungende fornemmelse. Det kan være svært at finde rundt efter lyden i et betonrum, hvor lyd bliver kastet frem og tilbage mellem væggene. Ikke for store rum Rum må ikke være for store, så man oplever, at man bliver væk. Man skal kunne nå ud til en væg eller et andet kendt og fortroligt punkt, så man føler sig sikker. Der skal være fri gulvplads, så man får mod til at bevæge sig omkring, selv om man ser dårligt. Rigtig belysning Rigtig belysning er afgørende, hvis man ser dårligt. Lyset må ikke blænde, fordi der er stor kontrast mellem lyskilde og omgivelser. Det gælder både dagslys og kunstig belysning. Dagslys er vigtigt, men det skal kunne dæmpes med gardiner eller persienner og kunstigt lys med lysdæmpere. Kontrastfarver Døre males i kontrastfarve til vægge. Dørgreb i en anden farve. Kilde: Camilla Ryhl

180


Når man hører dårligt eller er døv ”Mennesker med nedsat hørelse er stærkt afhængige af deres syn. Modsat svagtseende og blinde ønsker de store rum med åbenhed, udsyn og masser af dagslys. De vil have luft og plads omkring kroppen. De vil kunne se det, de ikke kan høre,” fortæller Camilla Ryhl. Derfor er fleksible vægge i plejeboliger vigtige. De kan nemlig fjernes, når en beboer med stærkt nedsat syn flytter ind, og på den måde imødekommes beboerens behov for et større rum. Ældre Sagen anbefaler: Alle ældre- og plejeboliger bør bygges og indrettes, så de tilgodeser behovene hos både fysisk, sanseligt (syn og hørelse) og kognitivt svækkede beboere. Lov om almene boliger sikrer kun, at boligerne er tilgængelige for beboere med fysiske handicap, jvf. de foran nævnte krav i lovens § 110 om tilgængelighed. Det bør være et krav i almenboligloven, at alle plejeboliger skal tilgodese alle tre typer af funktionsnedsættelser.

Der er drøn på de ældre om natten(60) ”Jeg havde en nabo på Sølund Plejecenter, som fyrede mig hver nat. Naboen havde været direktør i et større godstransportfirma. En nat bankede han på min dør. Så spurgte han mig, om jeg havde bestilt containere. Så sagde jeg: ”Ja, dem har jeg bestilt. Alt er gjort, som du sagde”. Så spurgte han mig: ”Taler du polsk?” Så sagde jeg: ”Nej”. ”Jamen, så er du fyret, sagde han”. ”Over for mig boede der en beboer på 102 år, som havde levet i 1920´ernes og 1930´ernes high-society-miljø i London. Hun ville have, at jeg skulle lave coctails til hende om natten. Hun vækkede mig og sagde: ”I would like two coctails, please”. Så sagde jeg, at 181


”det er jeg ikke sikker på, jeg kan skaffe nu. Klokken er fire om natten. Jeg kan måske finde en kop kaffe”. Så sagde hun: ”Be nice and do what I tell you, young man”. “Jeg havde en meget alvorlig samtale med en beboer, som havde hørt om en elefant i Zoologisk Have, der var blevet så gammel og sær, at den hen over en uge fik en sprøjte om dagen, så den langsomt sov ind. Vi havde en lang samtale om, at hun var misundelig på elefanten, fordi den fik lov til det. Hun virkede forurettet på menneskenes vegne i forhold til de muligheder, dyr blev tilbudt”.

182


Diakonissestiftelsens Hospice. Foto: Kamilla Krøier

183


184


17. Det sociale liv

185 Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


Det sociale liv En af Ældrekommissionens fem værdier er: ”Gode oplevelser hver dag”. Det er genialt tænkt, for netop de gode, daglige oplevelser skaber glæde og tryghedspunkter i beboernes liv. En blomst på bordet, musik, en besøgshund, et godt måltid, en øl til frokost og frisk luft på havebænken. Ting, som får beboerne til at smile over hele femøren. Børn har en særlig evne til at skabe spontan glæde, hvad enten det er beboernes oldebørn, besøgsbabyer fra vuggestuen eller børnehavebørn. Flere kommuner har sat det i system, fx København, Aarhus og Varde. Mange nye plejecentre har en trykfølsom ”velkomstskærm” tæt ved indgangen, hvor man kan klikke sig ind på stedets værdier, dagens ret og fælles aktiviteter, fx busture, mandeklub, krolf, petanque og besøg på en rideskole. I fælleslokalerne findes flere steder store, interaktive trykskærme til boldspil, musik og sang, film og meget mere. Flere plejecentre har tablets til registrering af beboernes sundhedsfaglige data, men beboerne kan også bruge disse tablets til kontakt med deres pårørende, fx via Skype, eller til udveksling af billeder og spil, der stimulerer de kognitive evner, musik og radio mv. De indeholder også en kalender, hvor beboerne kan få overblik over dagens aktiviteter og aftaler. Ofte sætter plejepersonalet sig sammen med beboeren om morgenen og går igennem dagen via kalenderen. Det er udmærket, hvis man ikke er dement eller kun let dement og forstår, hvad det går ud på. Ellers kan det forstærke en følelse af ikke at kunne mestre sin dagligdag.

186


- og sød musik opstår i hjernen

Hvor ordene ikke mere slår til begynder toner og strengespil Din glæde, din smerte, din melankoli får luft i en Beethoven-symfoni Din livsnerve finder sin rette plads ved lyden af storsindet gylden jazz Dit første vellykkede sværmeri bliver levendegjort af en popmelodi En fuga af Bach, en klang af Carl Nielsen kan opleves som en personlig hilsen Et uudtømmeligt reservoir et spørgsmål hvorpå kun du kan gi´ svar Musiklivets generøse tag-selv-bord har uden tvivl afholdt mange fra selvmord fordi vi bebor en akustisk stjerne vor mælkevejs mest musikalske hjerne. Benny Andersen En tur på dansegulvet Siden 2008 har sygeplejerske ved Demenskonsulenten Susanne Rishøj haft succes med konceptet erindringsdans til demente plejehjemsbeboere. Flere hundrede plejecentre over hele landet er med i projektet. Susanne Rishøj fortæller, at mange ældre i deres barndom har gået på danseskole og til foreningsballer, da de var unge. Erindringsdansen genskaber minderne fra barndomsog ungdomsårene, og det virker. Der er smil på læben og sved på panden. Beboerne har klædt sig pænt på, ordnet hår og negle og fundet smykkerne frem. Musikken kender de fra Giro 413. Dansen skaber stemning og giver god motion. 187


Dyr på plejehjem Hunde, katte, høns og marsvin skaber tryghed, varme og samtaleemner mellem beboere og personale. Dyrene vækker glemte og gemte følelser hos beboerne. Derfor anskaffer flere plejehjem dyr, som er overkommelige at passe. Det arbejde, som følger med, opvejes af den gode stemning og det liv, som dyrene skaber. I plejehjemmet Rise Parken ved Røde Kro i Sønderjylland har de marsvin, som er populære hos beboere og børn, mens en robot-kat står urørt på et bord i den fælles dagligstue. TrygFonden Besøgshunde er et korps af frivillige hundeejere og deres hunde med tid og overskud til at glæde ældre og demente med besøg på plejecentre. Ordningen, der har eksisteret siden 2010, er landsdækkende, og alle med en glad og velopdraget hund kan tilmelde sig optagelsesprøven. To gange om året tager Fonden rundt i landet og vurderer, om hund og ejer er skabt af det stof, der gør, at de vil have glæde af at blive en del af TrygFondens korps. Beboerne glædes over at få besøg af hund og ejer, der skaber gode stunder bl.a. ved at puffe lidt til glemte minder. Man kan tilmelde sig på www.besøgshunde.dk ”Alle har ret til vind i håret” Hver dag sørger hundredvis af frivillige cykelpiloter for, at ældre kommer ud i cykelvogne og mærker den friske luft. Foreningen Cykling uden alder bygger et fantastisk engagement hos piloterne, som er strømmet til siden begyndelsen i 2013 for at cykle ture med passagerer fra plejehjem. Deres motto er: Alle har ret til vind i håret. I dag cykler ca. 2.500 piloter, og der skabes hver dag nye relationer mellem personale, piloter og passagerer. På den måde styrker foreningen fællesskabet mellem plejehjem og civilsamfund – og mellem generationerne. Uden alle de ildsjæle, der er i Cykling uden alder over hele landet, ville det ikke være muligt at 188


være etableret med 450 cykler i over 65 danske kommuner. Klippekort på plejehjem En tur i Tivoli eller på kirkegården? Regeringen afsætter i 2016 ca. 700 mio. kr., så ældre på plejehjem selv kan bestemme over en lille del af personalets tid. En tur på dansegulvet eller bare en stille stund med familiealbummet? De ca. 46.000 ældre på plejehjem får mulighed for selv at vælge sig en stund med personalet via et klippekort, som giver ret til en halv times selvvalgte aktiviteter hver 14. dag. Pengene skal række de kommende fire år, men udvidelsen af klippekortet, som allerede fungerer for ældre i eget hjem, er tænkt som en varig forbedring. Kobling mellem plejehjem og lokalsamfund Hvorfor er Ældre Sagens projekt ”Kobling mellem plejehjem og lokalsamfund” en god idé? Det er det, fordi det trækker plejehjemsbeboerne ind i de raskes fællesskab med børn, voksne og ressourcestærke ældre. Til glæde for beboerne selv, men også fordi børn og unge får mulighed for at lære gamle mennesker at kende, som de virkelig er, og som de selv engang vil blive. Det er helt nødvendigt, fordi vi lever i et samfund, hvor ældres erfaringer og visdom ikke værdsættes ligeså højt som ungdommens hurtighed og energi. Generationerne har meget at give hinanden, når de mødes menneske til menneske. Møder, som skaber venskaber, humør og livsglæde, udveksling af erfaring og viden og bringer de ældres spidskompetence - livsvisdom - i spil. Ensomhedsfølelser skubbes væk, og livet holder op med at være stille og forudsigeligt. Der sker noget. Meldingen fra de fleste beboere og frivillige er i øvrigt, at samværet er vigtigere end selve aktiviteten. Mere end 90 af Ældre Sagens lokalafdelinger er nu aktive på et eller flere plejehjem. Sommeren 2016 var årets besøg på plejehjem 189


nået op på 2.500. Det involverer 1.300 frivillige, som driver 300 aktiviteter på i alt 160 plejehjem. Fra besøgsvenner, TrygFondens hundevenner, højtlæsere, it-piloter, motionsvenner og vågetjenester til mandeture, pårørende-caféer og fælles bålplads med børnehave og dagplejere, hvorfra en liflig duft af stegte pølser rammer beboernes næsebor og signalerer, at nu er der småbørn på matriklen. I 59 pct. af alle danske kommuner står frivillige for faste, fælles aktiviteter på plejehjemmene som musik, dans, spil, filmklub og gåture. Men de varetager også én-til-én-aktiviteter, og de deltager i stor udstrækning i udflugter og arrangementer. Når plejehjemmene holder fester, er de frivilliges hjælp uvurderlig og gør det fx muligt for personalet at sidde med til bords og hygge sig med beboerne. Det er vigtigt, at der kommer frivillige med ressourcer udefra, fordi personalet er presset på grund af nedskæringer, og beboerne selv er for svækkede til at tage initiativ til fælles arrangementer. Heldigvis er de 70+-årige mere frivillige end nogensinde. Faktisk er 45 pct., som er fyldt 70 år, aktive som frivillige(9) ikke blot hos Ældre Sagen, men i alle mulige foreninger og fritidsklubber. I Den Nationale Undersøgelse af Plejecentre fra Sundheds- og Ældreministeriet 2016 fortæller både ledere og medarbejdere, at der ikke ville være nær så mange aktiviteter for beboerne uden de frivillige. Nogle plejecentre har ansat en aktivitetsmedarbejder eller tovholder, som er med til at koordinere de frivilliges indsats. Erfaringer med aktivitetsmedarbejdere er positive ifølge de frivillige og personalet. Horsens Kommune har omlagt aktivitetsmedarbejdernes arbejdstid, så de arbejder om aftenen og i weekenderne. Det har betydet en markant stigning i aktiviteterne i ydertimerne. Både planlægning og afvikling af aktiviteter er blevet nemmere. 190


Hvor går grænsen? Ældre Sagens frivillige og de ansatte på plejehjem er enige om den politik, at grænsen for det frivillige arbejde går ved de visiterede ydelser. Det gælder fx personlig hygiejne og rengøring og andre ydelser, som kræver en sundhedsfaglig uddannelse. Nogle steder - som fx på Fanø – tager frivillige med som ledsagere, når beboerne skal til læge eller på sygehus. Andre plejehjem mener, at det er en opgave for de ansatte, fordi der skal formidles vigtige sundhedsoplysninger mellem plejehjem og læger. Mandetur På Mølleparkens Plejehjem i Sønderborg besluttede et team af Ældre Sagens frivillige med økonomisk støtte fra Ældre Sagen at arrangere en weekendtur med overnatning for de mandlige beboere i sommeren 2016. I alt 32 mænd tog til fritidshytten Naldmosehus i Augustenborg ved Fynshav, hvor de grillede, hyggede sig og nød at være ude i naturen og komme et smut væk fra dagligdagen. 7 overnattede i hytten, mens kørestolsbrugere blev kørt tilbage til plejehjemmet om aftenen og blev hentet igen næste morgen. Alt dette kunne kun lade sig gøre med stor velvillighed fra personale og ledelse og fuld dækning fra både dag-, aften- og nattevagter på Mølleparkens Plejehjem. Alt andet stod de frivillige for. En fantastisk tur med den særlige råhygge, som kan opstå, når de to køn får et lille frirum fra hinanden. Plejehjem på skoleskemaet I Silkeborg kom 6.b på Vestre Skole i foråret 2016 med i Ældre Sagens projekt om kobling af plejehjem og lokalsamfund. Planen var at sætte det nærliggende plejecenter og daghjem, Remstruplund, på skoleskemaet. Ideen var opstået, fordi en af eleverne fik den idé, at de skulle være frivillige besøgsvenner på Remstruplund. 191


Som start på projektet fik børnene udleveret materiale om ældre, bl.a. et billede af en ældre kvinde med en taske over armen på vej hen ad en gade. Det satte gang i børnenes fantasi: • ” Hun er en gammel dame, hun har 13 børn og var i butik i København” • ”Hun er en sød, gammel dame. Hun var postbud som ung. Hun er på vej hjem fra bridge med sine venner. Hun er stadig gift, og manden sidder og venter på hende. Hun bor i Randers” • ”En kvinde på vej hjem fra Bingo. Det er Eva, hun er 72 år. Før hun kom på plejehjem, arbejdede hun som kassedame. Hun bor på plejehjem, fordi hun er for gammel til at tage sig af sig selv.” Børnene ville også vide, om gamle mennesker på plejehjem kan gå, om de må få kage, om de kan bestemme, om de vil gå et andet sted hen? Besøgsvenner hver uge Eleverne blev besøgsvenner på Remstruplund én gang om ugen igennem hele foråret 2016. En af drengene havde troet, at det ville være en krævende opgave, men som han fortalte sin lærer: ”Så sagde damen ikke så meget, og det gjorde jeg heller ikke, men det vigtigste var også bare, at vi var sammen!” Ingen skal spise alene I uge 17 lancerede Folkebevægelsen mod Ensomhed sin kampagne ”Ingen skal spise alene”, og 6. b på Vestre Skole fik midler af Ældre Sagens lokalafdeling i Silkeborg til at bespise ældre fra Remstruplund Plejehjem og Dagcenter fire dage i træk med hovedret og dessert og til at gennemføre aktiviteter for de ældre, som havde tilmeldt sig. Halvdelen af klassen skulle være kokke, den anden halvdel være ansvarlige for aktiviteterne. Bespisning 192


og aktiviteter fandt sted på børnenes skole og på dagcentret på Remstruplund. Der skulle laves mad til 25 mennesker hver dag, så børnene, en lærer og en kok var i fuld sving fra morgen til aften med at lave hakkebøf med bløde løg og citronfromage, grydestegt kylling og pandekager, frikadeller med rødkål og så - som fredagsfinale midt i maj måned - julemiddag med flæskesteg, rødkål, brune og hvide kartofler, waldorfsalat og ris á la mande. De børn, som stod for aktiviteterne, trak på deres erfaringer som besøgsvenner og gav den fuld skrue til glæde for de ældre og sig selv med banko, Ludo, ballon-boldspil, flødebolleleg og meget mere.

De forestillinger om ældre og livet på plejehjem, som disse 12-13-årige børn har, illustrerer, hvor vigtigt det er, at børnene lærer ældre godt at kende. At det fx ikke er 72-årige, men typisk 84+-årige, som bor på plejehjem. At der er mere selvbestemmelse på plejehjem, end børnene troede. At der skal tages hensyn, udvises forståelse for hinanden, samarbejdes og ændres planer, når generationerne mødes. At man skal træne sin menneskelige musikalitet for at få tingene til at glide. Den tillid, som blev bygget op i dette projekt, vil uden tvivl sætte sig varige spor hos børnene og de ældre.

193


194


18. Nybrud og pionerer

195 Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


Nybrud og pionerer Nybrud skabes altid af pionerer, som går i forvejen og investerer alle deres talenter i at tilvejebringe bedre måder at gøre tingene på end den herskende praksis, som i deres øjne ikke gør noget godt for de mennesker, som er afhænge af den. Går det godt, følger mange i deres fodspor: Eden Alternative Bill Thomas, landmand og geriater fra Harvard Universitet, grundlagde sammen med sin kone Eden Alternative som en non-profit organisation i 1994. Filosofien og dens værdier er beskrevet i kapitlet ”Hoved, hænder og hjerte”. Eden Alternative har afdelinger i Japan, Australien, Canada, Skandinavien, Storbritannien og andre europæiske lande samt i halvtreds amerikanske delstater. I 2003 er plejefilosofien blevet videreudviklet i ”Green House”-projekterne, der består af mindre husklynger med 6-8 ældre i hver sit hus. De fungerer som bofællesskaber med tætte sociale relationer og Eden-uddannet personale. Beboerne deltager efter lyst og evne i madlavning og havearbejde. Lotte-modellen Det første Lotte-plejehjem under OK-Fonden holdt til huse i en gammel villa i tre etager på Frederiksberg med 23 beboere. Fra et brunt og trist sted blev villaen gjort til et hjem med trægulve, blomstrede gardiner, prismelysekroner, stearinlys og eget køkken tæt ved spisestuen. Sygeplejerske Thyra Frank var leder fra 1988 til 2011. Der er senere bygget et stort moderne Lotte-plejehjem på Frederiksberg. Thyra Franks ledelsesprincipper var: ”Generøsitet, omsorg, humor, empati, respekt, mod, tryghed, tillid og glæde”. De synlige resultater var, at beboerne levede længere end gennemsnittet på plejehjem, og at de ansatte næsten aldrig var syge. 196


Der var musikaftener, mange fester, og beboerne kom på ture bl.a. til Rold Skov, hvor Thyra Frank var vokset op. Beboerne fik knus og kram hver dag og vin til aftensmaden i stedet for sovemedicin. Thyra Franks motto var, at ”der er et liv før døden”, og at beboerne skal have lov at ”spise, drikke, ryge og elske sig ihjel”. Lotte-modellen har dannet skole bl.a. i Norge, hvor plejehjem siden 2013 har arbejdet efter Lotte-modellen. Den har mange lighedspunkter med Eden Alternative. Demenslandsbyen De Hogeweyk Yvonne van Amerongen er medstifter af den internationalt anerkendte demenslandsby De Hogeweyk, som blev etableret i 1992. Hun er uddannet beskæftigelsesvejleder og socialpædagog og har været tilknyttet De Hogeweyk i 26 år. Først som plejeansvarlig, derpå som leder af projektet ”Living as usual”. I 1994 blev hun leder af ”Quality and Innovation”-projektet, som hun nu er konsulent for. Yvonne begyndte sammen med en gruppe kolleger at udvikle nye ideer for pleje og omsorg i det tidligere plejecenter for demente De Hogeweyk, som blev drevet efter traditionelle plejeprincipper med lange gange, uniformer, morgenmad i sengen, frokost kl. 11:30 i form af suppe og alt det andet institutionelle. Det gamle plejecenter er revet ned og erstattet af demenslandsbyen i 2009. Her bor demente mennesker sammen med nogle, som ligner dem selv socialt og kulturelt, i bogrupper på 6-7 personer og med en indretning, som ligner de hjem, beboerne kommer fra. Som demente er de ikke i stand til at tilpasse sig og begå sig socialt med helt nye mennesker. Ved at flytte ind i bogrupper med nogle, som de deler livsstil med, får de lettere ved at etablere social kontakt. Frisk luft og lys er også vigtigt i De Hogeweyk, hvor beboerne går rundt mellem butikker og sansehaver, stopper op ved en café og socialiserer med de andre i forskellige ”klubber”. 197


Rembrandt-værkstedet med tegning og maling er meget populær, ligesom musik, teater og madklubberne. De Hogeweyk er kendt i Europa, USA og Canada og lignende projekter er på vej i Odense, Aalborg, Norge, Schweiz og Canada. Pårørende og medarbejdere har gennem flere år kåret De Hogeweyk som et af de ti bedste plejehjem i Holland.

198


199 Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


200 Betaniahjemmet. TrĂŚning med David Blazek


19. Profilplejehjem i København 201


Profilplejehjem i København København Kommunes social- og sundhedsborgmester Ninna Thomsen står i spisen for de profilplejehjem, som er oprettet i de seneste år, og som bygger på mange af de elementer, som indgår i den hollandske model: Et profilplejehjem er et sted, hvor ældre kan mødes og danne fællesskaber på baggrund af særlige fælles interesser, ønsker og værdier. Her er et udvalg: 1. Peder Lykke Centret på Amager I sommeren 2013 blev Peder Lykke Centret på Amager det første plejehjem med mangfoldighedsprofil i København. Centret henvender sig til alle - både etniske danskere og borgere med anden etnisk baggrund - på tværs af religioner og sprog. Grundlaget for livet på plejehjemmet dannes af det enkelte menneskes livshistorie, vaner, kultur, traditioner, religion, sygdomshistorie og ønsker. Ældre med anden etnisk baggrund end dansk er stadigvæk underrepræsenteret på danske plejehjem, men her er et tilbud målrettet også til dem. 2. Regnbueplejehjemmet Slottet Slottet blev indviet i 2015 for at skabe et godt hjem for homoseksuelle og transpersoner. Rummelighed, respekt og evnen til at møde den enkelte beboer er vigtige egenskabere hos medarbejderne. Det skal være trygt og godt at bo på Slottet. Med støtte fra foreningen LGBT Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner), AIDS-Fondet og interessegruppen Gay and Grey har personalet på Plejehjemmet Slottet gennemgå202


et et kompetenceforløb for at give dem større forståelse for og viden om LGBT-området. 3. Bonderupgård plejehjem På Bonderupgård Plejehjem er dyre- og udeliv en naturlig del af hverdagslivet for beboerne. Her er en sansehave med springvand, drivhus, urte-, grøntsags- og blomsterbede, som beboerne arbejder med i hverdagene. Samværet med kanariefugle, undulater, en papegøje, kaniner, marsvin og hunde er med til at skabe en følelse af hjemlighed for beboerne. 4. Plejecenter Sølund På Plejecenter Sølund bliver musik brugt både plejefagligt og i de pædagogiske aktiviteter. Ved indflytning bliver beboerne spurgt om deres musikalske præferencer, så de musikalske aktiviteter kan målrettes bedre. Her er ugentlig fællessang, musikcafé og søndagscafé med levende musik. Flere gange om ugen kan beboerne få wellness med music-cure, som er afslapningsmusik udformet specielt til ældre og demente. 5. Rundskuedagens Plejecenter, Profilen Profilen henvender sig til beboere med en særlig interesse for mad. I den forbindelse arbejder Rundskuedagen fx med temamiddage, ture ud af huset til økologiske landbrug og gartnerier, film og programmer med fokus på mad og foredragsholdere, der fortæller om madtraditioner og måltidskultur, vin, ost m.m. 6. Plejecenter Hørgården Hørgården henvender sig til ældre, som kan lide sport og leg. Centret er under ombygning frem til 2019.

203


20. Fire forskellige plejehjem 204


205


Fire forskellige plejehjem Her får du et kig ind i fire forskellige plejehjem, som vi har besøgt i 2015 og 2016. De er udvalgt blandt mange besøg, fordi de er vidt forskellige på hver sin inspirerende måde. To er placeret på Frederiksberg og Østerbro i København. De er begge selvejende plejehjem med driftsoverenskomst med henholdsvis Frederiksberg og Københavns Kommune. Et tredje ligger i Assens Kommune på Fyn og er et Eden-certificeret bofællesskab for demente mennesker i moderne plejeboliger. Det fjerde er et stort moderne plejecenter skabt ved en fusion af tre plejehjem. Det ligger i landsbyen Rise i Aabenraa Kommune. I 1999 tog Ældre Sagen sammen med Arkitektforeningen på besøg på 24 plejehjem rundt omkring i Danmark. Vores formål var at komme tæt på plejehjemmenes virkelighed for at få et fundament under vores plejehjemspolitik. Sammen med arkitekt Karen Zahle beskrev vi efterfølgende plejehjemmenes virkelighed i ”Arkitektur 7/99”. Det har været utrolig spændende at se, hvordan plejehjemmene har forandret sig fra dengang til nu. Dengang var mantraet ”small is beautiful” og byggestilen ofte tæt-lav udenfor de store byer. I modsætning til nu, hvor plejehjem også i landområder fusionerer og ny- og ombygges med mange bogrupper integreret i ét stort plejehjem. Nogle som tæt-lav-bebyggelse, andre som etagebyggeri. Dengang var velfærdsteknologien ny og spæd og lagt lidt for had, som noget der stjal de varme hænder fra beboerne og kun tjente kommunens økonomiske interesse i at holde omkostningerne nede. I dag er digitalisering med Smart Care og Fælles Medicin Kort en gevinst for korrekt pleje og medicinering, og tablets giver beboerne mulighed for at se dagens aktivitetstilbud samt få 206


fotos tilsendt fra familiebegivenheder i den anden ende af landet. Funktionen får også Skype koblet på. Ny sensorteknologi redder liv, når beboere med demens går fra plejehjemmet uden at vide, hvordan de finder tilbage. De går, fordi de vil hjem til deres for længst afdøde ægtefælle, rette skolestile, handle på Børsen, malke køer, eller hvad det nu kan være. Så fagre nye verden er ikke så skræmmende, som vi engang opfattede den. Der er meget mere ”Big Mother” end ”Big Brother” over den. Dengang i 1999 var personalet primært uddannet i pleje. I dag holder nye personalegrupper deres indtog i plejehjemmene: Ergoterapeuter og socialpædagoger. Musikpædagoger og andre kreativt uddannede kobles til plejehjemmene som projektansatte, fordi tegning, maling, musik og sang appellerer til alle beboere - men i særlig grad giver demente beboere livskvalitet. Og de frivillige er blevet en nødvendighed, når det gælder de sociale aktiviteter. Her udfører de frivillige en kæmpe opgave over hele landet. Flere og flere plejehjem, hjemmeplejer og sygehuse samarbejder med Ældre Sagens og Røde Kors´ vågetjenester, hvor både vågekoner og vågemænd sidder hos de døende – både dem uden og dem med familie, hvor familien ind imellem har brug for aflastning.

207


Betaniahjemmet på Frederiksberg Betaniahjemmet har 60 etværelsesboliger på 25 m2 med eget badeværelse, stue, niche med seng og altan. Bygningen er fra 1960 og renoveret flere gange, senest i 2005. Plejehjemmet ejes og drive af Betaniaforeningen, som er en organisation under Metodistkirken i Danmark. Betaniahjemmet har specialiseret sig i omsorg for demensramte og har etableret en skærmet enhed på første sal, ansat en demenskonsulent og sørger løbende for at udbygge personalets kompetencer i demens. Deres demensomsorg bygger bl.a. på Tom Kitwoods teorier om at tage udgangspunkt i personen og ikke i demenssygdommen. De fleste medarbejdere er SOSU-udannede. Køkkenet bestyres af en økonoma og køkkenpersonale. Betaniahjemmet har sit eget bog- og filmforlag. De har også en tv-kanal, hvor beboerne kan gense og genopleve fælles udflugter og rejser til udlandet, se dagens aktiviteter og menu. De kan også se udvalgte spillefilm. Betaniahjemmet har købt et handicapindrettet sommerhus til beboerne på Enø. Det bliver brug til kortere eller længere ture.

Den gamle bygning på Kong Georgsvej 3 på Frederiksberg summer af liv på alle fire etager. Det er et plejehjem med tryk på HJEM med et tæt fællesskab mellem beboere, personale, pårørende og frivillige. Alle skal mærke, at de er noget værd som unikke individer. Et kram om morgenen minder de demente beboere om, at det er her, de hører hjemme. Det etiske fundament i personalets arbejde er K. E. Løgstrups berømte udsagn om, at du aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at du holder noget af dets skæbne i din hånd. 208


Betaniahjemmets beboere i Dyrehaven. Foto: David Blazek

Halvdelen af personalet har en anden etnisk baggrund end dansk. Deres fysioterapeut David Blazek er fx tjekke. Han har taget mange af denne bogs fotos. Betaniahjemmets motto er: ”Alt er muligt, indtil det modsatte er bevist”. De har styr på regnearkene og det Fælles Medicin Kort, men det er ikke det, som præger atmosfæren. Det er åbenheden, varmen og lysten til at gøre skæve, sjove, provokerende ting, der 209


udfordrer fantasien og snakkelysten. Som fx dengang de inviterede multikunstneren Martin Spang Olsen til at udstille sine malerier på Galleri Betania over temaet ”livet og døden”. Det sidste højlydt gestaltet ved et dødningehoved midt i et blomsterhav. Betaniahjemmet har et fast samarbejde med de lokale vuggestuer og børnehaver, som kommer på besøg en gang om måneden. Når børnene kommer, gnistrer de gamles øjne af glæde. Der bliver sunget børnesange, og køkkenet sørger for saftevand og pandekager. Til sidst er der fælles gymnastik. Betaniahjemmet lægger hus til kulturfestivaler, hvor forfatter og teaterinstruktør Michael Svennevig har stået for et tema om de fremmede og et andet om mødet mellem mennesker. Hver måned er der ”madmøde”, hvor beboerne bestiller deres yndlingsret, og så er det køkkenpersonalets opgave at efterleve ønskerne, selvom det kræver, at de finder kogebøgerne frem. Én af deres aktiviteter er en ugentlig aftencafé, hvor de frivillige står for borddækning, servering og hyggespredning ud fra devisen, at samvær fremmer appetitten. Caféen var oprindeligt tiltænkt de småtspisende, og det gav pote. De fik appetit og tog på i vægt. Da projektet var slut, ville alle fortsætte aftencaféen, og sådan blev det. Hver uge er der aftencafé med de frivilliges hjælp. ”Betaniahjemmets Forening for Frivillige” blev stiftet i 2009 med det formål at deltage i og planlægge forebyggende, sociale og fysiske aktiviteter for beboerne. Foreningen har tre mottoer: ”Vi elsker at hjælpe”, ”Vi giver livet kulør” og ”Vi er altid parate”. Foreningen står blandt andet bag Café Wivex, en danserestaurant på Betaniahjemmet, der afholdes fire gange om året, hvor beboere, pårørende og ældre i nærområdet danser og hygger sig i deres fineste puds med håret sat, perlekæder og slips. De frivillige hjælper også ved fester og markeder på Betaniahjemmet i løbet af året, de er besøgsvenner, kører rundt i huset med en kioskvogn og laver håndarbejde med beboerne. De kører busture ud i det 210


blå hver onsdag, hjælper til ved brunch og aftencafé og følger beboerne til og fra tandlæge, indkøb mm. Foreningens aktiviteter finasieres igennem overskud fra arrangementer, salg af ting på markeder på Betaniahjemmet og tilskud fra fonde og puljer.

Kildevæld Sogns Plejehjem Kildevæld Sogns Plejehjem er en selvejende institution under Kildevæld Sogns menighedspleje. Her bor 61 beboere, og knap to ud af tre har demens. 15 pct. af beboerne er under 75 år, og de fleste af disse har en psykisk sygdom, som giver visse udfordringer i det daglige. Plejehjemmet har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Det er bygget i 1974, og værelserne er ét-rumsboliger på 24 m2 med eget toilet. Et godt stykke fra pladsforhold i moderne plejecentre, men stemningen er hyggelig og åben. 1.-3. sal har hver sin bogruppe med eget anretterkøkken og opholdsrum. Fra boligerne er der direkte adgang til fælles hyggekroge med sofaer og spisestue på hver etage, som bliver flittigt brugt. Her serveres hver dag frisklavet mad fra eget køkken. På fjerde sal er der it-café, et stort fællesrum og undulater i bur. Her er også en tagterrasse med masser af dagslys, som der ellers ikke er meget af i karréen på grund af de omkringliggende høje etageejendomme. I stueetagen er der administration, træningslokale, frisør og fodpleje, produktionskøkken og en hyggelig fælles opholdsstue. Den bliver brugt til fester, gudstjenester og alle mulige aktiviteter og arrangementer, fx mandeaftener. Spisestuen bruges også til fælles spisning for dem, der har lyst, fra mandag til onsdag. Fra spisestuen kan man gå direkte ud i en gårdhave, som plejehjemmet på fredelig og respektfuld vis deler med de øvrige beboere i ejendommen. Den fælles gård har en enorm tiltrækningskraft: Lys, luft, hygge og naboliv.

211


KildevÌld Sogns Plejehjem. Foto: Kamilla Krøier

212


Samtaler om døden For de fleste mennesker er det en eksistentiel krise at skulle sige farvel til livet. Selvom døden er hos os alle som en skygge hele livet, kommer der en fase, hvor det bliver alvor, og alle tankerne og spørgsmålene kommer myldrende. På plejehjem er døden hverdag, fordi beboerne i gennemsnit kun lever der i 30 måneder, inden de dør. Når en medbeboer dør, opstår der mange tanker hos de beboere, som er bevidste om deres liv og situation. Det gælder især dem, som ikke har demens: ”Jeg savner hende. Hun har altid siddet lige dér. Hvornår bliver det min tur?”. ”Mon jeg vågner i morgen, når personalet kommer ind og trækker gardinerne fra?”. ”Jeg er bange for, at min datter ikke vil besøge mig, når jeg ligger og skal dø. Hun syntes, at jeg svigtede hende, da hun blev skilt. Ikke var der nok for hende og hendes børn”. Det helt specielle ved Kildevæld Sogns Plejehjem er, at forstanderen Margit Lundager modigt har taget fat på samtaler med beboerne om de tanker, de gør sig om at være tæt på døden. Nogle gange er familien med til disse samtaler. Samtalerne bliver gennemført af medarbejdere, som har de menneskelige og faglige kompetencer hertil, og selvfølgelig kun, når beboerne ønsker det. Ideen opstod, fordi en beboer fortalte, at hun var bekymret for, om hun kunne få lov at blive boende på plejehjemmet, når hun skulle dø? Hvordan ville hendes sidste tid blive? Ville hun blive passet godt her? Kunne hun få en ”våger” til at sidde hos sig, når hun skulle dø? Det viste sig, at flere beboere gik rundt med de samme tanker. Hvis beboerne ønsker det, kan det næsten altid lade sig gøre at få en religiøs repræsentant fra et af de mange forskellige trossamfund i København, fx luthersk, katolsk, jødisk eller muslimsk, til at komme og tale med beboerne. De religiøse repræsentanter er gode til at lytte og trøste og vant til at tale om døden og de tan213


ker, der kan komme i den forbindelse, og de kan ofte rumme mere sjælesmerte end de sundhedsprofessionelle. Ideen med dødssamtaler har inspireret mange plejehjem rundt omkring i landet. Det er et modigt og godt initiativ at turde tage hul på at tale med beboerne om den største udfordring, vi står over for som mennesker: At sige skulle sige farvel til livet.

Bofællesskabet Skelvej i Assens I Assens på Fyn ligger en perle: Bofællesskabet Skelvej for 21 beboere med demens. Det er et moderne plejehjem efter lov om almene boliger. Bofællesskabet er i én etage - tæt-lavt byggeri - og ligger midt i en lille park med frugttræer. Her er tre bogrupper: Grøn, violet og rosa med syv beboere i hver. Hver bolig er ca. 45 m2, når andel af fællesarealet tælles med. Alle lejligheder støder op til fællesareal med dagligstue, spisestue, køkken og bryggers, som hører til hver bogruppe. Hver lejlighed har en lille terrasse. Her er ca. 20-25 ansatte med et godt sammenhold, der betragter bofællesskabet som deres andet hjem og ind imellem har deres børn med på arbejde. Lederen Lene Jørgensen er SOSU-assistent og lederuddannet, flere er SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, én enkelt er fysioterapeut. Assens Kommune sørger for, at alt plejepersonale i kommunen kommer på efteruddannelse på SOSU-skolen i Odense i plejepraksis, kommunikation og pædagogik.

Når man træder ind i Bofællesskabet Skelvej, føler man sig straks godt tilpas og mærker en lys, venlig og imødekommende atmosfære. Kort før vores besøg i efteråret 2015 var en beboer død, og gul214


Betaniahjemmet. Foto: David Blazek

vet i indgangspartiet var derfor bestrøet med røde roser. Respektfuld og smukt. De ansatte bliver uddannet i palliation, fordi døden er en fast bestanddel af livet her i bofællesskabet. Beboerne skal hjælpes fysisk, psykisk, sjæleligt og socialt, når døden er tæt på. Bofællesskabet har været Eden-certificeret siden 2014, men støttede sig allerede før dette til vores verdensberømte filosof Søren Kierkegaards tanker om, at hvis man for alvor skal hjælpe et menneske, skal man hjælpe ham, dér hvor han er. Altså en omsorg, som er centreret om den enkeltes personlighed og væsen. Lene Jørgensens motto er: ”Se mennesket i stedet for sygdommen”. ”Mennesker med demens kan føle og fornemme, selvom de ikke altid kan udtrykke sig med de rigtige ord. De skal have mest mulig selvbestemmelse over deres daglige liv, selvom de ikke længere er i stand til at ordne deres økonomiske forhold”. EDEN-konceptet Alle ansatte deler de værdier, der ligger i EDEN-konceptet. De går ud på at bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed 215


og understøtte levesteder, hvor mennesker kan udvikle sig sammen med andre mennesker og dyr og planter. At alle har noget at bidrage med uanset alder og funktionsniveau. At beboerne skal kunne bevare deres værdighed og opleve, at de har noget at give til andre. Være med i et fællesskab med de ansatte, de andre beboere og de frivillige, som giver dem lyst til at leve. Det er de bærende værdier i Eden-certificerede plejehjem og i den grad også her i Bofællesskabet Skelvej med grønne planter, bornholmerur, guldaldermalerier og møbler, der ligner dem, beboerne kender hjemmefra. Indflytningssamtaler Lene Jørgensen holder indflytningssamtaler med beboerne, før de flytter ind, og personalet tager ofte på besøg i beboernes egne hjem for at danne sig et indtryk af, hvem de er, og hvad der er vigtigt for dem. Hvilke ting skal med på plejehjemmet? Hvilke interesser har den kommende beboer, som kan være et pejlemærke for at danne interessefællesskaber med andre beboere efter indflytningen? Plejepraksis Det Fælles Medicinkort (FMK), hvor alle sundhedsprofessionelle fra plejehjemmets personale, til beboernes egne læger og sygehuse på daglig basis kan skrive oplysninger om beboernes medicin ind, er en kæmpe lettelse i den daglige plejepraksis. Bofællesskabet Skelvej bruger tablets, hvor de ansatte om morgenen går igennem de enkelte beboeres medicin og behandling og dagens aktiviteter sammen med beboerne. Socialt liv og ressourcer Den røde tråd i hverdagen er at give beboerne lyst til at leve og bevare deres ressourcer. Fx støtte beboerne i at klare de daglige 216


opgaver med selv at tage tøj på og børste tænder. Fokus skal væk fra sygdom og skrøbelighed, så der er overskud til at hygge sig med et slag kort sammen med en ansat, hjælpe med at skrælle æbler i køkkenet, fordi duften og smagen af æblekage fra ovnen er det bedste, man ved. Eller lave lagkage med bær fra frugthaven. Dække bord, ordne vasketøj, tage opvasken og sætte blomster i vand etc. Bofællesskabet benytter enhver højtid til at holde en lille fest. Grillfest om sommeren og smørrebrød i den kolde tid med dekorationer, som beboerne er med til at lave. Her er høns, katte og undulater, som skal fodres hver dag. De daglige opgaver med at passe dyrene giver beboerne tryghed og livsglæde. Der er mindre plads til triste tanker, når man skal tage sig af levende væsener. Dyrene giver også stof til samtaler, fx: ”Nu er katten igen ved at blive for tyk.”. ”Min undulat taber fjer. Skal vi købe nogle andre fuglefrø til den?”. Der bliver taget fotos og lavet kalendere, så de pårørende kan følge med i bofællesskabets liv. Mange pårørende er med i aktiviteterne, spiller fx musik, kommer til højtider og fester og tager med på krobesøg. Mad og måltider Beboernes ønsker til maden er med, når der bestilles måltider fra et firma i Assens. Selvom middagsmaden kommer som kølemad, forvandles den til en oplevelse, når den bliver gjort klar til spisning i de tre bogruppers køkkener. Her er beboerne med til at dække bord og nyder samtidig duften af maden, når den varmes op. Frokost og bagning køber de ansatte ind til i de lokale butikker sammen med beboerne. Personalet har en drøm om at etablere en køkkenhave med kartofler og andre grøntsager til de beboere, som har lyst til at grave og luge lidt og på den måde bidrage til husholdningen. Beboerne bliver vejet jævnligt for at sikre sig, at de ikke taber i vægt og får den ernæring, som de har brug for, så de kan holde sig sunde og raske. 217


Børn og frivillige De ansattes børn og børn fra den lokale børnehave kommer jævnligt på besøg. En af de ansatte har haft sin datter med, siden hun var lille. Nu går hun i 7. klasse og kommer tit på plejehjemmet med sine veninder og spiller musik for beboerne. Flere af de ansatte og frivillige har fået uddannelse i at læse højt via Læseforeningen, og alle plejehjem i Assens har en læseklub. At høre historier får gang i snakken, støtter hukommelsen og åbner døren til svære emner som død og sorg. Den faste gruppe på ca. 10 frivillige - ressourcegruppen - kommer én gang om ugen, læser højt for beboerne, laver håndarbejde og er sammen med dem på tomandshånd blot for samværets skyld. Ressourcegruppen er med til at planlægge aktiviteter og får anerkendelse for deres indsats. De får bl.a. julegaver. De arrangerer også gåture, sang og musik og dans samt udflugter til skov og strand. Summa summarum Et bofællesskab som Skelvej opfylder de tre overordnede tiltag i de fysiske omgivelser, der ifølge Statens Byggeforskningsinstituts anvisning om plejeboliger for personer med demens kan øge demente menneskers velbefindende og medvirke til at mindske urolig og aggressiv adfærd, depression og deraf følgende medicinforbrug: 1) Små overskuelige, genkendelige og skærmede miljøer, hvor personen med demens lettere kan orientere sig. 2) Skabe rige, men samtidig afpassede sanseoplevelser ved hjælp af lys, lyd, farver, dufte og materialer og 3) Sikre gode muligheder for at komme udendørs og komme i kontakt med dags- og sollys, naturen, planter, vind og vejr.

218


Rise Parken Rise Parken ligger i landlige omgivelser i landsbyen Rise tæt på Rødekro og Aabenraa. Det er et nyt moderne plejehjem fra 2013 med 84 boliger fordelt på 7 bogrupper eller ”gårde”: Bøgegården, Rosengården, Egegården, Elmegården, Solsikkegården, Lindegården og Æblegården, som er for svært demente. Samlet set har to ud af tre beboerne demens. I hver gård er 12 boliger, som har fælles stue, køkken og gårdhave og eget husråd for beboere, pårørende og personale. Rådene er fx med til at arrangere fester til højtiderne, og de bestemmer, hvordan gårdenes haver skal se ud. Rådet for hele Rise Parken har til opgave at fungere som forum for dialog mellem beboere, familie, venner og personale og at skabe trivsel og muligheder for beboerne. Det gamle Rise Plejehjem blev udvidet fra 34 til 84 tidssvarende plejeboliger i 2013 og skiftede samtidig navn til Rise Parken. Beboerne har huslejekontrakt med et alment boligselskab og vælger, om de vil have kost og rengøring som serviceydelse. Rise Parken har også et daghjem for demente samt ældreboliger, som kaldes tryghedsboliger. De har ikke den store søgning, og der arbejdes derfor på at konvertere dem til plejeboliger. Rise Parken har 80 uddannede medarbejdere. Plejehjemslederen Else Iseling er uddannet sygeplejerske og jordemoder. Ledelsen består i øvrigt af en gruppeleder, en administrativ medarbejder, en centersygeplejerske, og en ejendomsmester. De fleste medarbejdere er SOSU-uddannede.

Som en italiensk familie På dagen for vores besøg i 2015 tager Rise Parkens ledelse imod os med et sønderjysk kaffebord, hvor ikke alene beboere, pårørende og frivillige er repræsenterede, men også en sengeliggende beboer, som bliver kørt op til bordet i sin seng og mødet igennem 219


er aktiv i samtalen. Også Grethe, ejeren af Rise Parkens populære besøgshund Tilde, er med. Det er storslået og meget givende, fordi alle er interesserede i at møde os og svare på vores spørgsmål om livet her i Rise Parken. De pårørende fortæller, at personalet altid giver sig tid til at tale med beboerne. Samvær og tid med beboerne er det vigtigste. Det har første prioritet. Den sengeliggende beboer fortæller, at personalet gør en stor indsats for, at hun kan deltage i møder og være med til højtider etc. Hun oplever, at alle beboere behandles ligeværdigt. Personalet tager sig tid og giver meget. Deres lydhørhed og opmærksomhed skaber trivsel for de mange demente beboere. Plejehjemmets leder Else Iseling samler op: ”Beboerne er vores kerneopgave, og vi møder dem, dér hvor de er”. Søren Kierkegaard skulle bare vide, hvor stor indflydelse han har på kultur og værdier ikke alene i hjælpeprofessionerne, men hos os alle. Du kan ikke 220


hjælpe et menneske, hvis ikke du møder ham, dér hvor han er. Det var hans budskab. Enkelt og genialt. Kroppen husker Else Iselings baggrund som jordemoder og sexolog giver hende en særlig indsigt i betydningen af kropslige traumer og smertepunkter hos beboerne, som kan forklare ellers uforståelige reaktioner i forbindelse med pleje og omsorg. ”Kroppen husker, selvom man har glemt hvorfor”, som hun siger. Derfor undervises medarbejderne i skærpet opmærksomhed overfor kropslige smertepunkter og tryg berøring af beboernes kroppe i forbindelse med plejen. Plejepraksis Hjælpen tilrettelægges i samråd med hjemmeplejen, sygehus og pårørende med fokus på beboernes tidligere livsførelse. Når beboerne eller de pårørende ønsker det, skrives beboernes livshistorie ned. Det er et godt udgangspunkt for medarbejderne, når hjælpen skal tilrettelægges. Alle beboere får tilbudt ernæringsscreening, og nogle beboere får derfor lagt en individuel kostplan. Hverdagsrehabilitering i ADL (almindelig daglig levevis) er en fast bestanddel af indsatsen, så beboerne kan mestre så meget som muligt selv. Rise Parken skal være med i det Fælles Medicin Kort ligesom alle andre plejehjem i Aabenraa Kommune. Snoezel I Elmegården er der et snoezelrum. Snoezel er et begreb, der ofte anvendes om særlige sanserum, som bruges til forskellige pædagogiske og terapeutiske formål. Snoezel påvirker alle sanser: Syn, hørelse, lugte- og følesans, balance-, muskel- og ledsans. Snoezelrummet i Rise Parken bruges til at skabe ro og velvære og stimulere beboere, som er i sanseunderskud. Dæmpe ufrivillige bevægelser og skabe følelsesmæssig balance hos dem, som 221


reagerer udad, fx på grund af for mange stimuli. Det giver personalet bedre kontakt med beboeren, så de tydeligere kan opleve mennesket bag sygdommen. Marsvineslottet Et populært indslag i det sociale liv i Rise Parken er ”Marsvineslottet”, et stort bur hvor de to hunner, Grethe Sønck og Krumme, huserer på 1. salen og hannen Elvis i underetagen. Beboerne kan lide at kæle med dem og kigge på deres leben inde i buret. Når der muges ud en gang om ugen er beboerne barnepige. Besøgshunden Tilde, som kommer med sin ejer Tove hver uge, er også populær. Her er robotdyr, en robotkat og sælen Paro, men der er nu noget særligt ved varme, levende dyr. Socialt liv og aktiviteter Rise Parken er et levende sted med mange aktiviteter. En fast ugedag er der busture, en anden gudstjeneste om formiddagen. Her er dameklub og herreklub. Kortspil, billedlotteri og Lotto hver anden uge, hvor pårørende spiller med. Handicapridning og dans under Toves – besøgshunden Tildes ejer – kyndige lederskab. Sommerferieture, fx til Mandø, hvor pårørende, som var på ferie på Mandø, meldte sig som frivillige og fik hele molevitten til at fungere godt. Sangaftener, bal og gåture, når vejret er godt. Andre ture har et lokalhistorisk mål med museumsbesøg, men nogle af de bedste er ”erindringsture” til steder, hvor beboerne har boet som børn, arbejdet som unge, været på måneskinstur og forelsket sig etc. Alle disse begivenheder, som sidder så godt fast i hukommelsen, at man først glemmer dem til allersidst i sit liv. Når der skal nye gardiner op, tager flere af de kvindelige beboere med til gardinbutikken og kigger og rører ved stofferne. Kvaliteten skal være i orden, det skal se godt ud, og når bordene skal pyntes og dækkes til påske og jul, hjælper beboerne altid til. 222


Rise Parken har indrettet legeplads for besøgende børn og børn i nabolaget og ansat en havearkitekt til at nytænke udearealerne. Drømmen er at lave små oaser med forskellige temaer, fx et campingtema, et dyretema, kunst og musik. Her kunne evt. hentes inspiration i Valbyparken i Københavns temahaver. Mad og måltider Rise Parken får mad fra et centralkøkken. Det varme måltid serveres til middag og den kolde eller lune ret til aftensmad. Morgenmaden tilberedes på stedet ligesom kagerne. Personalet spiser sammen med beboerne, men ikke samme mad, da der ikke er pædagogiske måltider. Velfærdsteknologi På Rise Parken har både beboere og personale glæde af de teknologiske muligheder. Her er en storskærm, hvor beboerne med et håndtryk kan vælge at spille, se billeder eller film eller høre musik. Fx er hele Højskolesangbogen lagt ind. Et af de populære lokaler i Rise Parken er træningsrummet, hvor der bl.a. står cykler af mærket ”Motiview”. Det er en norsk opfindelse, som stimulerer brugeren til øget fysisk aktivitet med en særlig cykel og en fremvisningsenhed. Den er tilsluttet et landsdækkende filmbibliotek med flere hundrede tilgængelige film. Fx kan man vælge en tur gennem Aabenraa, som giver beboeren en følelse af at være på cykeltur i kendte omgivelser. Rundt om Rise Parken ligger en ”demensring” – en jordledning, som giver personalet besked, hvis en beboer, som ikke kan finde hjem igen, er på vej væk. Så reagerer personalet straks og henter beboeren. Nogle beboere har fået indlægssåler med GPS som en ekstra sikkerhed.

223


224


21.Ældre Sagens anbefalinger samlet OL pü Betaniahjemmet. Foto: David Blazek


Ældre Sagens anbefalinger samlet Anbefalingerne er i kort form indarbejdet i afsnittet ”Byggesten i visionen om det gode plejehjem” foran i bogen. 1. Livstilfredshed, lykkefølelse og livsmuligheder er kerneværdier

i et godt liv, også når vi bliver ældre. Bor man alene eller har et dårligt helbred, er risikoen for at blive ramt på disse kerneværdier større, end hvis man bor sammen med nogen. 45.000 mellem 65 og 89 år er ensomme ifølge Fremtidsstudie 2015. Ensomhed påvirker vores kroppe på en meget direkte måde og gør os syge, som amerikansk forskning har påvist(1). At etablere rammer og muligheder for socialt samvær og fællesskab er helt klart et af de vigtigste politiske indsatsområder. Behovet for fællesskab skal tænkes ind i boligpolitikken på en langt mere aktiv og målrettet måde, end det sker i øjeblikket. Der skal være liv i de boliger, samfundet indretter til sine svage ældre. 2. Regler om alarm- og pejlesystemer i serviceloven(29) bør lem-

pes og tilpasses den løbende teknologiske udvikling på området. Der er behov for øget viden om de eksisterende muligheder for anvendelse af GPS og lignende teknologier. Det skal være lettere at udstyre demente beboere med GPS samt at etablere andre livreddende teknologier, fx en demensring (jordledning) rundt om plejecentret. 3. Der er behov for at demensindrette og demenssikre ca. 40.000

plejeboliger til demente beboere, som i de kommende år vil udgøre en endnu større andel af plejehjemsbeboerne. I dag har to 226


ud af tre plejehjemsbeboere demens. I 2030 vil der være behov for op til 27.000 ekstra plejeboliger, hvis dækningen i forhold til antallet af ældre skal være den samme som i dag*. Men sund aldring og flere gode leveår(30) betyder formentlig, at behovet for ekstra plejeboliger snarere vil være 20-25.000 plejeboliger mere. Alle plejeboliger bør fremover demensindrettes og demenssikres både ved nybyggeri og ved ombygning. Arbejdet bør gå i gang straks, så demensindrettede og -sikrede plejeboliger kan følge med behovet. For at imødekomme disse behov bør der afsættes penge på finanslov og i satspulje, indtil opgaven er løst. 4. Personalet skal uddannes bedre i brug af reglerne om magtan-

vendelse i serviceloven. Viden om demenssygdomme og reaktionsmåder hos mennesker med demens, socialpædagogiske metoder som individualiseret omsorg (personcentreret omsorg) og ikke mindst tid, empati og personlig myndighed er nødvendige. Balancen mellem omsorg og tvang er hårfin i forhold til voksne med demens og andre hjernesygdomme, og medarbejdere holder sig ofte tilbage fra at bruge den gode pædagogik, der kan ligge i magtanvendelse. Også brugen af alarm- og pejlesystemer som GPS og andre livreddende og tryghedsskabende teknologier trænger til at blive brugt meget mere. 5. Justitsministeriet bør udarbejde en vejledning med koncepter

for fremtidsfuldmagter, som dækker, hvad der almindeligvis er behov for. Ellers bliver det vanskeligt for den enkelte borger at overskue de muligheder og faldgruber, der ligger i den brede aftalefrihed i lov om fremtidsfuldmagter. * 12,6 pct. af de 80+-årige boede i plejebolig, plejehjemsplads eller beskyttet bolig i 2015, og der vil være 433.427 80+-årige i 2030.

227


6. Tidlig opsporing og udredning i forhold til specifikke demens-

diagnoser er grundlaget for hurtig og relevant behandling, støtte og rådgivning. Det skal selvfølgelig også gælde for plejehjemsbeboere. Og helst før de flytter ind. 7. Beboere med demens og beboere uden, skal bo i hver sin bolig-

afdeling. Personalet skal have forståelse for og de nødvendige faglige kompetencer til at indgå anerkendende og personcentreret i behandling og pleje af mennesker med demens. Det sygeplejefaglige personale og de fast tilknyttede læger bør have specialviden om psykisk sygdom og specielle demenssygdomme. Brugen af antipsykotisk medicin til demente bør være kortvarig og erstattes af personcentreret behandling og pleje. 8. Alle budgetter bør være helt eller delvist aktivitetsbaserede, så

de kan variere i forhold til belægningsgrad og plejetyngde i budgetperioden. Bemandingen skal afpasses efter, om opgaver med rengøring, tøjvask og madlavning er udliciteret eller ikke. Den lave normering om natten er især et problem for beboere med demens, som kan være urolige om natten og få brug for omsorg. 9. At bo på plejehjem skal handle om mere end opfyldelse af ba-

sisbehov for en god bolig og en god pleje. Personalet skal hjælpe beboerne med at komme i kontakt med hinanden for at afhjælpe ensomhed og kedsomhed. Erfaringen viser, at det ikke sker af sig selv. Profilplejehjem er en oplagt idé til at fremme samvær mellem beboerne. Her bor ældre sammen med nogle, de deler interesser og værdier med. Alle kommuner bør ansætte aktivitetsmedarbejdere, som kan være med til at tage godt imod de frivillige og koordinere deres indsats.

228


10. Det bør være muligt at organisere plejen, så beboerne kan

sove og spise forskudt fra den faste døgnrytme. 11. Beboerne skal have mulighed for at tale med en psykolog, en

kompetent medarbejder, en præst eller anden religiøs repræsentant om eksistentielle emner som tab, skyld, sorg og egen død, uanset om de er religiøse, spirituelle eller bare har trang til at reflektere over deres liv. Gennem disse samtaler kan beboerne opleve en mening i deres liv også nu, hvor de er begrænsede i deres udfoldelsesmuligheder. 12. Alle plejehjem skal have deres eget produktionskøkken. Be-

boere, som har lyst og kræfter, skal kunne deltage i madlavning i bogruppernes egne køkkener. Opleve glæden ved fx at skrælle æbler og røre ved brøddej og få appetit ved synet og duften af maden. ”Madmøder”, fx én gang om måneden, hvor beboerne er med til at bestemme menuen i den kommende måned, skaber samvær. Hvert måltid bliver en lille fest, fordi bordet bliver dækket pænt, og personalet spiser med uden at skulle betale for det. 13. Der er behov for at styrke basal viden om demenssygdomme

og metoder til at skabe gode relationer til mennesker med demens, som mistrives (BPSD). Det haster også med at uddanne plejehjemsmedarbejdere i palliation: Fysisk, psykisk, social og sjælelig omsorg for uhelbredeligt syge, uanset hvilken grundsygdom de lider af. Frygten for at dø på plejehjem skal erstattes af tryghed, og døende beboere ikke skal sendes af sted for at dø i et fortravlet sygehusmiljø. 14. Ordningen med faste læger på plejehjem bør indføres i alle

kommuner, fordi beboernes helbredsprofiler er komplekse, og udskrivningstempoet fra sygehuse forøget. Derfor haster det med at 229


indføre faste læger på danske plejehjem. Gerne i samarbejde med lokale apoteker om medicinhåndtering og medicinsikkerhed. 15. Dødsbrande skal forhindres med fælles, hyggeligt rygerum

med grønne planter, udsugning og en glasvæg foran til personalets indkig. Der skal opsættes moderne røgalarmer strategiske steder på plejehjemmet. Personalet skal uddannes i brandslukning og redning. Der skal installeres mobile sprinklere hos de beboere, der ryger hos sig selv og vandforstøvere (vandtågeteknologi) over sengen hos sengebundne rygere. 16. Der bør altid være hjertestartere på plejehjem, så beboerne

har et frit valg, om de ønsker genoplivning med hjertestarter, hvis de får hjertestop. Sundhedsstyrelsen bør tildeles ansvar for at udstede et plastlamineret kort i stil med donorkortet, hvor man frasiger sig livsforlængende behandling, hvis en læge vurderer, at døden ellers er nært forestående. Kortet kan fastgøres til sengen, anbringes i en kæde om halsen, lægges i lommen på yndlingstrøjen eller på natbordet i plejehjemmet, så også vikarer kender den ældres ønsker. 17. Personalet skal arbejde i et miljø, som er godt både fysisk og

psykisk. De skal have hjælpemidler til deres rådighed og trænes i forflytningsteknikker. Plejen skal udføres i et tværfagligt samarbejde, hvor fx socialpædagoger og ergoterapeuter er repræsenteret. 18. Personalet skal have træning i at kommunikere med menne-

sker, som er kognitivt svækkede og har svært ved at udtrykke sig med ord. Lederen skal give personalet mulighed for at reflektere over deres hverdagspraksis, både alene og i fællesskab, og få supervision af en psykolog i ”bekymringssager”. 230


19. Drop de plejehjem, hvor man bor op og ned ad lange, lige gan-

ge. Hvor maden bliver portionsanrettet og serveret fra raslende madvogne. Hvor parkeringspladsen er tom klokken 15, fordi der så kun er en enkelt eller to ansatte på vagt. Drop ovenlysrør på fællesarealer eller suppler dem med sidelys og lad det flyde lidt med aviser og strikketøj i fællesarealerne. 20. Drop de store funktionalistiske bebyggelser, som passer dår-

ligt til vores nordeuropæiske, blæsende klima. Væk med etagemetergrossister og ind med fantasiens formsprog, de gode farver, de smukke detaljer og plejehjem integreret mellem almindelige boliger. 21. Byg plejehjem som klynge- og rækkehuse med forhaver, hvor

gamle, skrøbelige mennesker kan lade sig varme af solen og få sig en snak. Byg kun plejehjem, hvor der er liv mellem husene. Gerne med en børnehave og en vuggestue tæt på, så beboerne kan nyde syn og samvær med børn og babyer, for man har mindre energi til at bevæge sig ud i det pulserende liv, når man er 84 år eller mere, som de fleste beboere er.. 22. Byg plejehjem i en overskuelig skala, for ingen kan se tydeligt

mere end 10 meter, og slet ikke i højden. Del plejehjemmene op i mindre leve- og bogrupper med hver sit fællesareal som hjertet midt i det hele med fælles spisestue og køkken. 23. Lav højbede i haven udenfor plejehjemmet til at få motion,

duft og farver fra. Anlæg haven som en robust brugshave, der kan fungere uden at være alt for friseret og arbejdskrævende. 24. Organiser haven omkring en 8-tals formet stiforbindelse, spe-

cielt egnet til demente beboeres brug og oplevelse, da stien ikke 231


leder ud af området. Forbind ”8-talsstien” med en række mindre stisløjfer, der leder ind i haverum til hver boenhed. 25. Alle ældre- og plejeboliger bør bygges og indrettes, så de til-

godeser behovene hos både fysisk, sanseligt (syn og hørelse) og kognitivt svækkede beboere. Det bør være et krav i almenboligloven, at alle plejeboliger skal tilgodese alle tre typer af funktionsnedsættelser.

232


Tak Det er i sagens natur en ensom opgave at skrive, men når Bjarne Hastrup, Michael Teit Nielsen, Anna Wilroth, Claus Blendstrup, Ann-Sophie Borgermann, Kirsten Dyrborg, Jette Abildskov og Pia Westring kommer med gode kommentarer, bliver det hele meget sjovere og mere inspirerende. Når mine to heltinder, Christina Krause Schütz fra Marketing, som styrer processen omkring tryk og layout, og Kamilla Krøier, vores dygtige husfotograf, også er med, kan det ikke blive bedre. En særlig tak til politolog Gunnar Olesen for uvurderlig sparring omkring mange af bogens emner.

233


Kilder 1) Kim DA, Benjamin EJ, Fowler JH, Christakis NA. 2016 Social connectedness is associated with fibrinogen level in a human social network. Proc. R. Soc. B 283: 20160958. http://dx.doi.org/10.1098/rspb.2016.0958 2) David Goleman: Social intelligens, Borgens Forlag 2006. 3) Karin Høyland m.fl.: Er smått alltid godt i demensomsorgen? Sintef og Husbanken 2015. 4) LBK w. 1284 af 17/11/2015 af serviceloven, kap. 24 om magtanvendelse overfor voksne. 5) BPSD: Behavioral and Psykological Symptoms of Dementia som udtryk for fysisk eller psykisk mistrivsel. 6) Kurt Møller og Mary-Ann Knudstrup: Trivsel og plejeboligens udformning, Servicestyrelsen 2008. 7) Bent Rold Andersen, socialminister og økonom: ”Velfærdsstaten i Danmark og Europa”, Fremad 1994. 8) Danmarks Statistik, RAS 201, for 2014. 9) Center for Frivilligt arbejde: Den frivillige sociale indsats 2015. 10) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Levetider i Danmark, marts 2016. 11) Morten L. Kringelbach: Den nydelsesfulde hjerne, Gyldendal 2008. 12) Per Schultz Jørgensen: Broen til det andet menneske, Kristeligt Dagblads Forlag 2016. 13) Ensomhed i befolkningen af Mathias Lasgaard og Karina Friis, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling vol. 3. 2015. 14) Mai-Britt Guldin: Tab og sorg. Hans Reitzels Forlag 2014. 15) Professor, dr. phil. Marianne Schroll på kursus i Gerontologi på Københavns Universitet. 234


16) Ældrekommissionen: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, 2012. 17) Danmarks Statistik og Ældre Sagen: Ældre i tal 2016: I København boede 60,8 pct. af de 65+-årige alene i 2015. 18) Danske Regioners Analysemagasin 2014. 19) Bo Jacobsen: Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi, Hans Reitzels Forlag 2008. 20) Margrethe Kähler: Tæt på døden, Ældre Sagen 2015. 21) Magnus Broström: Äldre människors föreställningar om den egna framtiden, döendet och döden. Linköping Universitet. Filosofiska fakulteten. Linköping Studies in Arts and Science No. 612. 22) Elene Fleischer og Gert Jessen: Eksistentielle samtaler med ældre mennesker: Vanskelige samtaler og tunge emner. Suicidologi Årgang 13. nr. 2. 23) https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/tabuerne-blev-hjemme-da-vaagetjenester-inviterede-til-faellesspisning 24) www.TheConversationProject.org og www.ihi.org: Institute for Healthcare Improvement 25) Julie Mostrup: Mellem supermarkedskister, askehalskæder og karaokebisættelser, Ud & Se, juni 2016. 26) Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens. 27) Ældrekommissionen: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem 2012. 28) Femten dødsfald i perioden november 2014 til januar 2015 ifølge en opgørelse fra DR2. Nationalt Videnscenter for demens henviser til denne opgørelse på sin hjemmeside: http://www. videnscenterfordemens.dk/pleje-og-behandling/pleje-og-omsorg/teknologiske-hjaelpemidler/gps-sporingsenhed-til-personer-med-demens/ Opgørelsen er foretaget ved en systematisk gennemgang af alle aviser i løbet af dette tidsrum. Ifølge Videnscentret findes der ikke andre og nyere opgørelser. 235


29) • LBK nr. 1284 af 17/11/2015 (serviceloven) § 125 stk. 1 og stk. 3. • BEK nr. 392 af 23/04/2014 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne mv. § 3 om personlige alarm- og pejlesystemer samt særlige døråbnere. • Vejledning nr. 8 af 15/02/2011 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper. 30) https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/danskerne-kan-forvente-flere-gode-leveaar 31) Sundhedsstyrelsen: Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen. Fagligt oplæg til Den Nationale Demenshandlingsplan 2025. 32) Lov nr. 383 af 27. april 2016 om ændring af sundhedsloven (Mulighed for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer på sygehuse, tilbageholdelse af patienter m.v.). 33) Ankestyrelsen: Kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens. November 2015. 34) K. E. Løgstrup: Den etiske fordring 1968. 35) Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og Torben Fridberg: Omsorg og livskvalitet i plejeboligen. SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd 2012. 36) Cecilie Weatherall m.fl.: Evaluering af fast tilknyttede læger på plejecentre. SFI 2014. 37) Nationalt Videnscenter for Demens har kortlagt forbruget af antipsykotisk medicin i de forskellige regioner. I nogle kommuner var næsten hver tredje ældre med demens i antipsykotisk behandling i 2012, mens det i andre kommuner kun var hver 13. 38) Det er disse moderne plejehjem, som betegnes plejecentre og plejeboliger i Den Nationale Undersøgelse af Plejecentre 2016. 236


39) Lov nr. 618 af 08/06/2016 om fremtidsfuldmagter. 40) Kilde: Rigshospitalets brandsårsafdeling. 41) Ditte Andersen m.fl.: Velfærdsteknologi i plejeboliger. SFI 2016. 42) Eigil Boll Hansen: Plejeboligen til fremtidens ældre– inspiration fra foreliggende forskning og undersøgelser, KORA 2016 43) Socialministeriet 2005: Diagnosen demens – og hvad så med fremtiden? 44) Nationalt Videnscenter for Demens, artikel af Kasper Jørgensen: Antipsykotisk behandling ved demens kan nedsættes. 17.08.16. Projektet blev præsenteret på Alzheimer´s Association International Conference (AAIC) i juli 2016. 45) Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet 2015. 46) Tom Kitwood: ”En revurdering af demens – personen kommer i første række”. Dafolo 1999. 47) The Eden Alternative® Kunsten at skabe små hjem, hvor livet er værd at leve. 48) Leif Berggren: “Non-physical Territoriality in Health Care Organizations”, doktordisputats ved Medicinsk Fakultet, Göteborgs Universitet 1986. 49) Realdania: ”Modelprogram for plejeboliger”, arkitektfirmaet Bascon og Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010. 50) Læge Lars Heslet og arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld: Sansernes hospital, Gyldendal 2008. 51) Anne Kathrine Frandsen, Michael Finbarr, Camilla Ryhl m.fl.: Helende arkitektur, Aalborg Universitet 2009. 52) Margrethe Kähler m.fl.: At bo er at leve, Høst & Søn 1999. 53) Arkitekt Rasmus Polino Henk: ”Sanselige, arkitektoniske oplevelser i plejeboligen”, masterprojekt i universelt design og tilgængelighed, SBI Aalborg Universitet 2016. 54) Jan Gehl: Livet mellem husene – udeaktiviteter og udemiljøer, Arkitektens Forlag 2003. 237


55) Lillemor Huseberg, Lisa Ovesen: ”Gammel och fri - om Vigs Ängar”. 56) www.musicahumana.com 57) Rapport om stimuli-stuen i DemensCentrum Aarhus på www.demensvidensportalen.dk. Kontakt: DemensCentrum Aarhus: Projektleder og ergoterapeut Jeanette Esfelt Jepsen, tlf. 30 891 5443. VIA University College, docent, cand. Scient, PHD Rikke Gregersen, tlf. 87 55 18 10. Chromaviso: Adm. Direktør Anders Kryger, tlf. 40 80 42 75. 58) Arkitekt Camilla Ryhl, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet: Sansernes bolig, ph.d.-afhandling, Kunstakademiets Arkitektskole 2003. 59) Mette Therkildsen: Lys og farver – og deres betydning for livskvaliteten hos ældre og mennesker med demens, Socialstyrelsen 2003. 60) Matilde Hørmand-Pallesen, artikel i Politiken 30. juli 2011, hvor hun interviewer Michael Bertelsen fra Danmarks Radio om hans research til et portræt af plejehjemmet Sølund i København. 61) Sundhedsstyrelsen: Frivillige på plejecentre. Erfaringsopsamling og inspirationsmateriale, 2016

238


Foto: Kamilla Krøier

Margrethe Kähler er jurist, chefkonsulent i Ældre Sagen og forfatter til en række bøger om ældres forhold, hvor hun kombinerer paragrafferne med psykologi og samfundsforhold. Hendes baggrund for at skrive denne bog er et mangeårigt arbejde med plejehjem i samarbejde med kommuner, forskningsinstitutioner, faglige organisationer og politikere.


I Nødbolig eller lysthus udfolder Ældre Sagen sin vision om plejehjem som hjem, hvor man kan leve et godt, trygt og værdigt liv, når man ikke længere kan klare sig derhjemme. Mange mennesker frygter tanken om at skulle flytte på plejehjem. Vi vil gerne være med til at mane den frygt i jorden og vise, hvad der skal til, for at skabe et godt liv på plejehjem. Når vi kommer på plejehjem, er vi som regel tættere på livets afslutning. Netop derfor skal vi have mulighed for at leve omgivet af hverdagsting, som skaber livsglæde her og nu: Musik, blomster på bordet, måltider fra plejehjemmets køkken, ture med cykelpiloter, æbleskrælning under åben himmel og et personale, som behandler os venligt og respektfuldt og kan leve sig ind i, hvad vi tænker og føler. På de gode plejehjem får man omsorg og pleje af et personale, der kan mestre sygdom og svækkelse, men først og fremmest har fokus på mennesket bag sygdommen. Hvor ingen bliver overladt til sig selv, men tværtimod får chancen at indgå i et meningsfuldt samvær med andre mennesker. Hvor personalet bakkes op af en kompetent og inspirerende ledelse, fast tilknyttede læger og frivillige, som er blevet en uundværlig del af plejehjemmenes sociale liv.

2016.10.31.11.1

Nødbolig eller lysthus  

Ældre Sagens viden om plejehjem. I Nødbolig eller lysthus udfolder Ældre Sagen sin vision om plejehjem som hjem, hvor man kan leve et godt,...

Nødbolig eller lysthus  

Ældre Sagens viden om plejehjem. I Nødbolig eller lysthus udfolder Ældre Sagen sin vision om plejehjem som hjem, hvor man kan leve et godt,...