Det personlige farvel

Skal din aske spredes over havet? Foretrækker du en gravsten med en QR-kode, som henviser til en hjemmeside om dit liv? Vi har set nærmere på tendenserne

Af Dorthe Boss Kyhn Illustration Maya Ikeda Madsen

Prins Henrik gjorde det. Planlagde sin egen bisættelse helt ned i detaljen: Blomsterne i kirken, den sidste køretur til taktfast march-musik, og at asken skulle deles og en del spredes over havet.

Danmarks store søulk, Troels Kløvedal, gjorde det også: Havde udpeget kirken, tæt på vand (Holmens kirke), havde valgt provsten, der skulle forestå begravelsen, og at ceremonien skulle være offentlig tilgængelig. Som hans søn, tv-vært Mikkel Beha Erichsen, udtalte: ”Kaptajnen står stadig ved roret – også ved egen begravelse.”

Anna Rubin, der er bedemand i Gentofte nord for København, oplever, at det som regel er ældre mennesker – eller alvorligt syge – der får skrevet deres ønsker om deres sidste vilje ned. Hun ville ønske, at flere havde mod på at gøre det tidligere i livet.

Sidste år oplevede hun nemlig, hvordan døden blev lettere at bære, selvom den samtidig rummede en altoverskyggende sorg, da hun skulle forestå sin lillebrors bisættelse: ”Min bror var afklaret omkring sin egen død og bisættelse. Tre uger før sin død, ringede han til mig og spurgte, om jeg ville være hans bedemand. Selvfølgelig sagde jeg ja, for selvom jeg vidste, det ville blive hårdt, så var der ingen andre end mig, der skulle være det.”

Broren havde planlagt og clearet alt omkring bisættelsen selv, så hans kone, børn og søster vidste besked. ”Det er så modigt, at et menneske er så afklaret, at han eller hun har planlagt alt ned i mindste detalje, og det var befriende for os at vide, så det blev en både smuk og sorgfuld dag.”

Unge tænker ikke på døden

Mette Gramstrup har været sognepræst ved Kristkirken på Vesterbro i København i 30 år. Sognet er med præstens ord et ’ungt sogn’ med mange børnefamilier.

”Der er ikke mange yngre mennesker, der har lyst til at formulere ønsker omkring egen begravelse, selvom de måske er dødssyge af kræft. Når man er ung, lever man jo på håbet om at blive rask, også selvom man er alvorligt syg,” forklarer Mette Gramstrup, der oplever, at døden stadigvæk er noget, langt de fleste mennesker har svært ved at tale frit om. Netop derfor kan det være godt med nogle anledninger til at bringe emnet på bane, mener hun. I Viborg bekræfter bedemand Per Rasmussen, at det stadigvæk primært er ældre, der får nedfældet ’Min Sidste Vilje’. Til gengæld kan han se en tendens til, at der blandt de efterladte er kommet en større lyst Det er så modigt, at til at gøre mere ud af en begravelse/bisættelse i dag end et menneske er så afklaret, at han eller tidligere: ”Der er kommet mere økonomisk råderum og en større hun har planlagt alt lyst til at tage stilling og gøre noned i mindste detalje get ekstra, når en kær slægtning skal herfra. Før var en begravelse ANNA RUBIN, BEDEMAND mere standard og mere simpel. Der er kommet flere nye måder at tage afsked på. Mange vælger at få spredt deres aske over havet, og en del flere end tidligere donerer deres legeme til videnskaben. Vi kan også mærke, at flere har meldt sig ud af folkekirken, men de ønsker alligevel stadigvæk at bruge nogle af traditionerne fra den kirkelige bisættelse eller begravelse.”

Mere end ’verdens bedste mor’

Der er ifølge sognepræst Mette Gramstrup kommet en eftertænksomhed og tankefuldhed over bisættelser og begravelser i dag, som hun ikke har set tidligere: ”Mange af dem, der dør i disse år, har været med under ungdomsoprør og kvindefrigørelse i 60’erne, og jeg mærker, at deres børn har en stor trang til at sige tak for det til

deres forældre. Jeg bisatte for nylig en kvinde, der var født i 1938, og som netop var aktiv under kvindeoprøret i 1968. Hendes voksne døtre havde reflekteret og ville gerne have, at jeg i min tale til deres mor takkede hende for de kampe, hun havde kæmpet – på trods og på deres vegne. Det er den tankefuldhed, jeg mener.”

Før var en tale til en begravelse mere en slags beretning om afdødes liv, sådan lidt fra A til Z, fortæller Mette Gramstrup, der oplever, at mange i dag vil noget andet og mere end blot at fortælle, at afdøde var ’verdens bedste mor.’ ”I dag vil man gerne have med, hvad netop dét menneske, der nu er død, har betydet for ens eget liv og identitet. Jeg ser en lyst til at stoppe op og vise en forståelse for og taknemmelighed over, at man har fået muligheder i sit 

Skovbegravelse

Siden 2008 har det været muligt at blive stedt til hvile i en dansk skov. Ved en skovbegravelse bliver urnen nedsat i ikke-indviet jord for foden af et træ. En skovbegravelse er for alle uanset baggrund eller trosretning. De skove, der tilbyder urnenedsættelser, skal være godkendt af kommunen og Kirkeministeriet.

Urnen skal være biologisk nedbrydelig, og det er ikke tilladt at lægge sten. Man kan bestille en mindeplade, men ellers må man ikke lægge blomster eller pynt ved det sted, hvor urnen er nedsat. Læs mere på skovbegravelse.nu

 eget liv, fordi den mor eller far, der nu er død, har kæmpet nogle vigtige kampe.”

Trenden er til mere personlighed

Kendte rollemodeller som prins Henrik og Troels Kløvedal kan være med til at inspirere andre til at sætte et mere personligt punktum, forklarer en forsker: ”De fleste af os ved godt, at vores eftermæle i sammenligning med store personligheder og kendisser bliver noget mere beskedent. Dog tror jeg, at hele den individualiserings- og selviscenesættelsesbølge, der er skyllet ind over vores samfund de seneste år, naturligvis også forplanter sig til begravelsen og ønsket om at skabe en særlig stemningsfuld højtid og et bestemt eftermæle,” lyder meldingen fra professor i sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen.

Per Rasmussen, bedemanden fra Viborg, kalder også tiden og trenden for ’mere personlig’: ”Før var det fx almindeligt, at afdøde blev begravet i nattøj eller bryllupstøj. I dag er det ikke ualmindeligt, at afdøde begraves i noget tøj, der afspejler vedkommendes liv. Har afdøde altid været glad for sin skovmandsskjorte, jamen, så er det den, han bliver begravet i.

Og for nylig forestod vi en bisættelse, hvor afdøde blev lagt i en græsgrøn kiste. Det var farven på den fodboldklub, han var dedikeret fan af. Men det er stadig de færreste, der vælger sådan, fordi det er dyrere – folk vil generelt hellere bruge pengene på blomster og på sammenkomst efter en begravelse.”

Iscenesættelse har mange ansigter

Sognepræst Mette Gramstrup fra Kristkirken i København: ”Havde du spurgt mig for ti år siden, så ville mit svar være, at der ikke var den samme trang til at iscenesætte en begravelse eller bisættelse som i dag. Det er positivt ment, for iscenesættelse kan have mange ansigter.” ”For nogle få år siden bisatte jeg fx en kendt rockguitarist. Der var bands og livemusik i kirken under bisættelsen, og kisten blev klappet ud af kirken. Det var jo også en iscenesættelse. Ikke én han selv havde planlagt, men det opstod spontant – lysten til at vise, at det her var afslutningen på et spændende og levet liv. Det var en hyldest fra en masse mennesker, som elskede ham og på den her led havde brug for at udtrykke deres sorg og savn. Men det var samtidigt livsbekræftende og en flot afsked med ham fra livets scene.”

Anna Rubin, bedemand i Gentofte, kan også genkende lysten til det mere personlige farvel:

”Min svigermor blev begravet i en lilla kiste og på et lag af lavendler, fordi hun elskede lavendler. Jeg har selv haft begravelser, hvor deltagerne i følget kunne skrive søde beskeder til afdøde på kisten, og jeg har været med til en bisættelse, hvor kisten med afdøde stod åben i kirken. Det var dog meget utraditionelt, men det passede til afdøde, da dette var normalt i den kultur, han kom fra.” Jeg har sagt til mine børn, at når jeg er død, så må der gerne blive spillet noget rigtig sørgeligt musik. Folk må gerne græde lidt, men jeg har også sagt, at de skal holde en fest – for det skal der også være plads til. De skal fejre, at jeg har været her og har sat mine aftryk.”

Den sidste vilje

Danske Bedemænds Brancheforening mærker en stigende interesse for at få udfyldt ’Min Sidste Vilje’, som foreningen i øjeblikket trykker i papirudgave i 20.000 eksemplarer om året. Man kan også hente papirerne på nettet, udfylde dem og siden aflevere dem til en bedemand.

Kilde: Ole Roed Jacobsen, direktør for Danske Bedemænds Brancheforening

Begraves eller brændes?

Ifølge lovgivningen om begravelse og ligbrænding, skal lig enten begraves eller brændes, og begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser. Man kan få spredt sin aske over åbent hav, hvis, som der står i lovgivningen, afdøde skriftligt har ønsket dette. Men man skal indhente skriftlig tilladelse.

Læs mere om blandt andet askespredning på borger.dk og den kirkelige begravelse på folkekirken.dk

Guide til begravelse

Du kan læse mere på Ældre Sagens hjemmeside:

aeldresagen.dk/begravelse

Et sidste aftryk

Michael Hviid Rasmussen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i døden og vores forhold til den

Af Dorthe Boss Kyhn Illustration Maya Ikeda Madsen

”Selviscenesættelsen gælder sådan set både for livet og for døden, og vi har i de senere år set en stigende interesse for, at flere aktivt ønsker at bidrage til at skabe rammerne og indholdet for deres egen begravelse, så den afholdes netop i deres ånd. Der findes ikke statistikker over den slags, men der er næppe nogen tvivl om, at ønsket om at gøre det på sin egen måde har vundet frem over de seneste årtier,” siger Michael Hviid Rasmussen, professor i sociologi.

Man anslår, at omkring 83 procent af alle afdøde bliver kremeret i dag, og at omkring fem procent ønsker deres aske spredt over havet. Hvorfor ser vi den udvikling? ”Udviklingen i kremering er en langstrakt historisk proces, som er sket henover de seneste 100 år. Der er mange forskellige årsager til, at mennesker foretrækker kremering i stedet for jordbegravelse. Noget handler om at gøre det let for de efterladte, noget andet om et ubehag ved at skulle ligge og forgå i en kiste i jorden, og der er sikkert mange andre forklaringer. Askespredning over åbent hav og naturbegravelser ser jeg som en del af en nyere interesse for at få skabt nogle mere naturlige og alternative rammer om begravelsesceremonien, hvor mange formentlig oplever, at det klassiske begravelsesritual inde i kirken kan virke for begrænsende.”

De fleste vælger dog fortsat et gravsted som det sidste hvilested. Til gengæld kan man så i dag vælge at få foto og en QR-kode på gravstenen, så andre kan hente mere viden om afdøde på internettet.

Er det en ny tendens, der peger i retning af en større lyst til at iscenesætte?

”Ønsket om at iscenesætte sin egen død kender vi langt tilbage i historien, hvor særligt samfundets elite har fået pompøse og ganske iscenesatte begravelser, mens fattigfolk måtte nøjes med mere beskedne muligheder. I dag er retten til at få sig en mere personliggjort og spektakulær begravelse i stigende grad blevet demokratiseret, så også andre kan iscenesætte deres egen begravelse. Vi skal dog huske på, at langt de fleste begravelser stadigvæk ikke er voldsomt spektakulære, men ganske traditionelle, og at det trods alt er et fåtal, der vælger QR-koder og store pompøse begravelsesceremonier for at højtideligholde deres sidste højtid.”

QR-kode på gravstenen

Hvem var personen bag navnet på gravstenen? Før angav fødebyer, stilling eller fødenavne noget om den afdøde. I dag kan man få sat en QR-kode på gravstenen med informationer, der kan aflæses i en profil på nettet. Her kan familien vælge at lægge fotos, video og historier om afdøde. En QR-kode fungerer som en stregkode. QR står for Quick Response (hurtigt svar) og kan scannes med kameraet på en mobiltelefon, hvis man har installeret et program til det på telefonen. Læs mere om QR-koder på blandt andet livsminder.dk

HAR DU SLIDGIGT?

Har du smertende, ømme og stive led, så har du måske begyndende slidgigt. Langtidsstudier antyder, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken. Kliniske studier har vist, at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt. Bestil Revadol på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

REVADOL KAN LINDRE SMERTER OG GIVE BEDRE BEVÆGELIGHED REVADOL KAN LINDRE SMERTER OG GIVE BEDRE BEVÆGELIGHED

Har du smertende, ømme og stive led, så har du måske begyndende slidgigt. Langtidsstudier antyder, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken. Kliniske studier har vist, at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt. Har du smertende, ømme og stive led, så har du måske begyndende slidgigt. Langtidsstudier antyder, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken. Kliniske studier har vist, at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt.

Slidgigt er en ledsygdom, som rammer næsten os alle med alderen. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år.* Det starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i hænderne, fingrene, fødderne og ryggen – samt i hofte- og knæled. Slidgigt er en ledsygdom, som rammer næsten os alle med alderen. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år.* Det starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i hænderne, fingrene, fødderne og ryggen – samt i hofte- og knæled. Lindring og bedre bevægelighed Revadol er et lægemiddel, der giver lindring og bedre bevægelighed ved let til moderat slidgigt. Revadol-tabletterne er baseret på rejeskaller, der er forarbejdet og forfinet i en avanceret proces. Hermed udvindes glucosamin fra rejeskallerne. Lindring og bedre bevægelighed Revadol er et lægemiddel, der giver lindring og bedre bevægelighed ved let til moderat slidgigt. Revadol-tabletterne er baseret på rejeskaller, der er forarbejdet og forfinet i en avanceret proces. Hermed udvindes glucosamin fra rejeskallerne. Kan hæmme nedbrydningen af brusken Kan hæmme nedLangtidsstudier antyder at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken. Kliniske studier har vist at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt. brydningen af brusken Langtidsstudier antyder at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken. Kliniske studier har vist at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt. Læs mere på www.wellvita.dk Læs mere på www.wellvita.dk

Derfor får du smerter Smerterne opstår, efterhånden som ledbrusken går tabt. Det er ikke selve nedbrydningen af brusken, der gør ondt, idet ledbrusk ingen nerveforsyning har. Smerterne opstår derfor andre steder, typisk i leddets omgivelser, både i knoglen under ledfladen og bløddelene omkring leddet.*

Derfor får du smerter Smerterne opstår, efterhånden som ledbrusken går tabt. Det er ikke selve nedbrydningen af brusken, der gør ondt, idet ledbrusk ingen nerveforsyning har. Smerterne opstår derfor andre steder, typisk i leddets omgivelser, både i knoglen under ledfladen og bløddelene omkring leddet.*

* Ifølge netdoktor.dk * Ifølge netdoktor.dk Revadol afhjalp Sørens ledproblemer En skade i en håndboldkamp for Revadol afhjalp Sørens ledproblemer

mere end 35 år siden havde længe En skade i en håndboldkamp for voldt Søren Kristensen besvær, da mere end 35 år siden havde længe han begyndte at tage Revadol. voldt Søren Kristensen besvær, da

»Efter 14 dage begyndte der at ske han begyndte at tage Revadol. noget, og efter yderligere nogle uger »Efter 14 dage begyndte der at ske var smerterne i mine led blevet noget, og efter yderligere nogle uger lindret. Jeg glemte faktisk, at jeg var smerterne i mine led blevet havde ondt. Én ting er sikkert: lindret. Jeg glemte faktisk, at jeg Jeg glemmer ikke at tage mine havde ondt. Én ting er sikkert: Revadol. Jeg har prøvet at holde en Jeg glemmer ikke at tage mine pause og så kom smerterne snigende Revadol. Jeg har prøvet at holde en igen«, siger Søren, der i dag lever et pause og så kom smerterne snigende aktivt liv uden ledproblemer. igen«, siger Søren, der i dag lever et aktivt liv uden ledproblemer.

Rask knæled med brusk mellem knoglerne.

Rask knæled med brusk mellem knoglerne. Knæled med tyndt bruskvæv og belastning direkte fra knogle mod knogle.

Knæled med tyndt bruskvæv og belastning direkte fra knogle mod knogle.

Dosering (voksne): 1 tablet 3 gange dagligt eller 3 tabletter på en gang. Dosering (voksne): 1 tablet 3 gange dagligt eller 3 tabletter på en gang.

BESTIL REVADOL BESTIL REVADOL HOS WELLVITA HOS WELLVITA

•• Revadol kan prøves på Revadol kan prøves på leveringsservice: leveringsservice:

kr. 124,- for 2 måneders kr. 124,- for 2 måneders forbrug.forbrug.

•• Revadol kan kun købes via Revadol kan kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dkhjemmesiden www.wellvita.dk samt via kundeservice på samt via kundeservice på

telefon 82 30 30 40.telefon 82 30 30 40.

JUNI 2019Hverdage kl. 8-16 Hverdage kl. 8-16 91

Er varme drikke en god ide i sommervarmen?

Vi kan sagtens drikke kaffe og te i det varme sommervejr

Af Sussi Boberg Bæch

Kan vi med fordel gøre som inderne og drikke spandevis af varm te i sommervarmen, eller skal vi holde os til de kolde drikke? Og er der noget om, at varme drikke ligefrem kan få os til at svede mere og på den måde samlet set køle kroppen ned? ”Det er rigtigt, at varme drikke stimulerer kroppen til at svede mere, når det er varmt og derved afgive varme til omgivelserne. Men samlet set ender det ikke med at køle kroppen ned, fordi der også bliver tilført varme, hvis vi drikker varm te i stedet for koldt vand,” forklarer professor Lars Nybo fra Institut for Idræt og Ernæring, hvor han blandt andet forsker i temperaturregulering.

Han understreger, at medmindre man dyrker intens sport, så er det ikke temperaturen på drikkevarerne, der er det vigtigste i forhold til at bevare sin væskebalance og temperaturregulere i sommervarmen.

”Kolde drikke på en varm sommerdag vil isoleret set køle os lidt mere ned end varme drikke. Det vigtigste er at drikke væske nok, for at undgå væskemangel, når vi sveder meget. Her kan kaffe og te fint indgå i det samlede væske-regnskab. Især hvis man ikke synes om at drikke store mængder vand, som det kan være tilfældet for nogle ældre,” siger Lars Nybo og præciserer: ”Ældre anbefales ligesom alle andre at drikke nok, når det er varmt i vejret, og behovet kan nemt stige til mere end to liter. Her vil jeg anbefale at lade koffeinholdige drikke udgøre en mindre del, da koffeinindtaget ellers bliver større, end hvad godt er.”

Kaffe og te har ry for at være vanddrivende, men effekten er så lille, at det ikke har nogen reel betydning i forhold til væskeregnskabet. Hvis det drikkes i forbindelse med fysisk aktivitet, forsvinder den vanddrivende effekt helt.

Anbefalinger til væskeindtag

Med alderen får nogle mennesker sværere ved at føle tørst. Man får sværere ved at koncentrere væsken fra urinen, og der sker derfor et større væsketab ad den vej. Det anbefales derfor, at ældre drikker mindst 1,5 liter om dagen og er opmærksomme på at drikke, selvom man ikke føler sig tørstig. Hvis man sveder på grund af varme eller fysisk aktivitet, har diarré eller kaster op, har man brug for mere væske end normalt. En god måde at få tilstrækkeligt med væske og samtidig vigtige næringsstoffer på kan være: • Et glas juice • Ca. ½ liter magert mælkeprodukt • Eventuelt lidt kaffe/te • Resten vand

Kilde: Fødevarestyrelsen

Rene Tæpper, Møbler, Gardiner og Klinker/Fliser

Vi renser/vasker/behandler alle former for tæpper, møbler, gardiner, læder, klinker/fliser mv. i Deres hjem!

Tæpperens/vask

• Væg/væg tæpper, ægte tæpper, Kelim, silke og uld. • Funklende rene og tørre på 1-2 timer. • Anvender kun mineraler, rent vand og kulsyre (bobler som i dansk vand). • pH-neutral, fjerner ikke uldens naturlige olier. • Varmefikseret imprægnering - super effektiv

Møbelrens/vask

• Alle møbelstoffer kan renses. • pH-neutral, skånsom og samtdig ekstremt effekivt. • Klar til brug efter få timer. • Beskyttende imprægnering.

Gardinrens

• Renses mens de hænger på gardinstangen. • Snavs, støv og tobaksrøg fjernes hurtigt og effektivt. • Garanti mod krymp og krøl.

Behandling af Lædermøbler

• Renser og giver læderet sin oprindelige lød og smidighed tilbage. • Forhindrer udtørring og krakelering. • Gør læderet mindre modtageligt for snavs

Klinker, fliser og fuger

• I køkken-alrum, bryggers, badeværelse, entré etc. • Rens og imprægnering • Flotte rene kilnker og fliser • Slut med kedelige beskidte fuger

• Renser alle tæpper og møbler på stedet • Forbløffende renseresultater • Intet besvær med møbelflytning • Gardiner skal ikke pilles ned • Anbefales af bl.a. ege tæpper • Sæt Dem tilbage og nyd det

20%

rabat til alle private! Gælder i denne og næste måned!

plus op til 27%

yderligere rabat via håndværkertilskud!

Ring Nu!

og aftal et gratis og uforpligtende tilbud med Deres afdeling

Chem-Dry® har mere end 30 års erfaring og er anerkendt i mere end 50 lande. Vi anbefales bl.a. af de største tæppefabrikanter, deriblandt danske Ege Tæpper, og mere end 300 garverier og fabrikanter verden over.

Chem-Dry’s lokale afdelinger servicerer områder iht. de tidligere amter:

København Frederiksborg (N. Sjæl.) Roskilde Vestsjælland Fyn Sønderjylland Vejle (Trekantsomr.) Århus Viborg Nordjylland Byens Chem-Dry Byens Chem-Dry Chem-Dry NV Chem-Dry NV Brinks Chem-Dry* ** Brinks Chem-Dry* ** Brinks Chem-Dry* ** SE Chem-Dry* SE Chem-Dry* Total Chem-Dry* ** Tlf. 39 66 18 35 Tlf. 48 14 44 21 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 98 13 31 61 Tilbyder ikke gardinrensTilbyder ikke klinke- og fliserens

Arvegods eller småt brændbart?

Af Liv Mygind Foto Ulrik Jantzen

Min oldemor samlede på antikviteter. På hendes chatol i den fine stue stod der en porcelænsfigur af to børn, der læser i en bog. Min lillesøster elskede at sidde og kigge på den figur, og min ellers så vilde søster blev hypnotiseret af den fortælling, der udspillede sig mellem de to børn i hvidt porcelæn. Derfor tog min oldemor en dag en gul postitseddel og skrev med skælvende skrå skrift min søsters navn og klistrede den i bunden på figuren:

Den skulle min søster Gro arve.

Mange år senere, da mine kusiner var små, blev de fortryllet af porcelænsbørnene og fandt sedlen. Da sammenhængen mellem navn og arv gik op for dem, fandt de en hel pakke med gule postitsedler. Så fór de rundt i stuerne og klistrede gule sedler med deres navn fast på alt inventaret. Så var den arv fordelt, mente de.

Men det med at slås om arven fornemmer jeg er ved at være passé. Mange arvinger vælger at sælge indboet og dele pengene. Det afspejler sig også i antikvitetspriserne, der er stødt faldende. Men hvorfor kan mange yngre ikke se værdien af at arve? Det er jo bæredygtigt at arve fremfor at købe nyt, og så giver tingene os rødder. Måske er det, fordi vi hele tiden bliver færre mennesker om at arve mere.

I min familie ser det eksempelvis sådan ud; min far har 16 fætre og kusiner, jeg har 11, og mine børn har kun fem. Dette fænomen gælder ikke kun i vores lille familie, for vi danskere får færre børn og dermed får vi færre søskende, der fører færre fætre og kusiner med sig. I 1901 fødte en dansk kvinde i gennemsnit 4,1 børn. Men i 1983 var vi helt nede på 1,4 barn, og i dag er der heller ikke ret meget gang i babyproduktionen med 1,7 barn pr. kvinde.

Prøv selv at lave regnestykket: Hvor mange fætre og kusiner har du, og hvor mange har den yngste generation i din familie?

Så hvor mine fætre, kusiner og jeg måtte trække lod om farfars bjørneorkester, og vi fem kusiner skiftes til at gå med mormors guldarmbånd, bliver der næppe nogen lodtrækning, når mine kommende børnebørn skal dele rosset fra mig. Jeg forestiller mig nærmere, at det bliver en lodtrækning om, hvem der trækker nitten og skal køre alle de ting til småt brændbart.

For en ting er, at vi bliver færre til at arve, der kommer også flere ting at arve. Jeg har ikke kunnet finde en opgørelse over, hvor mange ting, der i gennemsnit er i et dansk hjem. Men i et amerikansk hjem er der gennemsnitligt 300.000 ting, sager og nips, skriver LA Times. Og selvom vi i Danmark ikke har helt så meget, så har vi i hvert fald eksorbitant mange flere ting i dag end for 60 år siden. For danskerne køber flere ting, og vi har langt mere plads i vores boliger.

Hvis man vil have sine efterkommere til at se sine ting som fine minder og antikviteter, og skelne det fra småt brændbart, så har arvingerne nok brug for hjælp – i form af en grundig grovsortering. For grænsen er hårfin. Og når arvegodset er sorteret, skal de nok komme rendende med de gule sedler og klistre deres navne fast til alt guldet. Især hvis vi i den yngre generation husker på, at arvestykkerne udover at være både bæredygtige og rodgivende er en god anledning til at svare på vidunderlige spørgsmål som:

“Hvorfor skulle oldemor ikke selv bruge sine tallerkner oppe i himlen?”

OM Liv

Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2019.

Viden om hjemmehjælp

Mennesker, der har svært ved at klare hverdagen i hjemmet ved egen hjælp, og som har en fysisk, psykisk og/eller social funktionsnedsættelse, kan søge om hjemmehjælp hos kommunen

Af Linda Nordahl Jakobsen

Kommunen skal ved ansøgningen om hjemmehjælp tage stilling til, om din funktionsevne kan forbedres gennem et træningsforløb. Det hedder et hverdagsrehabiliteringsforløb. Forløbet skal være tidsafgrænset, kortvarigt og målrettet og er typisk på 812 uger. Under forløbet skal du have den fornødne hjælp til de opgaver, som du ikke selv kan klare. Hvis nedsættelse af din funktionsevne er af en karakter, som ikke muliggør et træningsforløb, skal du i stedet tilbydes den nødvendige hjemmehjælp.

Du kan søge om hjemmehjælp ved at ringe til visitationen i kommunen. Men forinden kan det være en god idé at sætte sig ind i kommunens kvalitetsstandarder. Alle landets 98 kommuner har kvalitetsstandarder, der beskriver serviceniveauet inden for de enkelte områder af hjemmehjælpen, og som er politisk bestemt af kommunalbestyrelsen. ”Det er vores indtryk, at mange ikke ved, at kvalitetsstandarden ligger på kommunens hjemmeside og skal være offentligt tilgængeligt for alle,” siger Helle Goth Ingemann, rådgiver i Ældre Sagen.

Kvalitetsstandarder kan fx handle om, hvor mange gange om ugen en kommune tilbyder bad til mennesker, der er berettiget til hjælp til personlig pleje. Standarderne kan svinge meget fra kommune til kommune. Kommunen skal hvert år revidere kvalitetsstandarderne, så de er opdaterede og tilgængelige for alle.

”Det skal altid være den enkeltes konkrete behov og samlede situation og vurderingen af denne, som går forud for kommunens kvalitetsstandard. Det er væsentligt, at borgere eller deres pårørende, som vil anmode om hjemmehjælp, er klar over det. En kommune kan ikke afvise tildeling af hjemmehjælp alene med begrundelse i kvalitetsstandarderne,” siger Helle Goth Ingemann.

Hvis en kommunes kvalitetsstandard fx siger, at skift af sengetøj ydes som hjælp hver anden uge, og du lider af allergi og har behov for skift af sengetøj en gang om ugen, så skal dine individuelle behov tages med ind i den samlede vurdering, når der visiteres til hjemmehjælp.

Kommunen skal give skriftligt svar

Baggrunden, for at man kan få tildelt hjemmehjælp, er nedsat funktionsevne; fysisk, psykisk og/eller socialt. Kommunen vurderer din individuelle og samlede situation og afgør på det grundlag, hvor meget hjælp du kan få, om hjælpen er varig eller for en kortere periode. Kommunens afgørelse skal være skriftlig, og den skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning. Hvis dine behov ændres, skal hjælpen tilsvarende ændres. ”Vi vil gerne klæde både ældre og deres pårørende på, så de kender reglerne og ikke lader sig spise af med et afslag, hvor der ikke er taget individuelle hensyn i sagsbehandlingen,” siger Helle Goth Ingemann.

Læs mere på aeldresagen.dk/hjemmehjaelp

Dine rådgivere

I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Her er billeder af nogle af dem. I næste blad bringer vi navn og titel på de andre rådgivere.

Anne Birgitte Sindahl Socialrådgiver

Birgit Folkersen Socialrådgiver

Bjørn Sørensen Socialrådgiver Ditlev von Grumbkow Jurist

Nyt familieretligt system

Et nyt og samlet familieretligt system, der hedder Familieretshuset, er trådt i kraft fra den 1. april. Fremover skal Familieretshuset, der afløser Statsforvaltningen, behandle sager om bl.a. værgemål, fremtidsfuldmagter og sager om flytning til plejebolig uden samtykke. Familieretshusets afdelinger er placeret i den nu lukkede Statsforvaltnings ni afdelinger i Danmark.

Du kan søge om hjemmehjælp til

• praktisk hjælp: Rengøring, fx vask af gulve, tørre støv af o. l. indkøbsordning, vask af tøj, lettere tilberedning af morgenmad/frokost. • personlig pleje: Bad, hjælp til at komme i tøjet, almindelig fodpleje, o.l. • madlevering: Mad udefra mod betaling af fastsat kostpris.

Værd at vide

I Ældre Sagens håndbog "Værd at vide" finder du alt om lovgivning, satser og regler på ældreområdet. Bogen koster 139 kr. for medlemmer. For ikkemedlemmer 189 kr. inklusiv ekspedition og levering. Den elektroniske udgave er på Ældre Sagens hjemmeside aeldresagen.dk/vav

PAS

Klar til udlandsrejsen

Det er altid en god ide at tegne en rejseforsikring, der dækker sygdom, tilskadekomst og eventuel hjemtransport, når du rejser udenlands. Du skal også være opmærksom på, at du skal have en medicinsk forhåndsvurdering – også kaldet en forhåndsgodkendelse – fra dit forsikringsselskab, hvis du inden for to måneder før afrejse har haft en behandlingskrævende sygdom eller har været i et udredningsforløb. Du bør også have en medicinattest med på rejsen, hvis du bruger medicin, der indeholder sløvende eller euforiserende stoffer. Det kaldes et pillepas (en Schengenattest) og gælder i Norge, Island og EUlandene minus Storbritannien og Irland. Læs mere og bestil medicinattest på: kortlink.dk/borger/xqk6

Tjek på ældrecheck

Hvis du ikke har fået ældrecheck i 2019, men mener, du har ret til den, skal du rette henvendelse til Udbetaling Danmark senest d. 31.7.2019. Ældrechecken er en årlig udbetaling til de økonomisk dårligst stillede folkepensionister. Den udbetales efter to kriterier: At man har lav indtægt udover folkepensionen, og at ens formue pr. 1. januar 2019 er under 87.900 kr. På kortlink.dk/borger/xqz7 kan du læse mere.

Elisabeth Poulsen Socialrådgiver Erik K. Møller Økonomisk rådgiver Gitte Clausen Jurist Gitte Hansen Socialrådgiver

Gitte Rabek Hansen Socialrådgiver

Helle Goth Ingemann Socialrådgiver Jens Carl Jørgensen Jurist

Krydsord

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort og send løsningen, så vi har den senest 27. juni, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S eller mail løsningen til:

krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet. God fornøjelse. Redaktionen

Hvem havde Familie Journalens brevkasse fra 1956-1976?

Foto forlaget Gladiator Foto Lars Thornblad

Da VL-terminalen blev opført i 1939 afløste den Danmarks første fly-terminal. Hvilken?

JUNI 2019 ARRANGEMENTER BASSINET ENHED SPISEN SLIDE SVAR GIV ILLOYAL

REJSENDE KOLONI

MASSE

SLUTTET SVOVL VIPPER KLUB

HAR VENTET

BØJES LAG SKIN KONTROL PINE TEGN

UDSLÆT

GIV KORT GRAV SLÆGT SIND

SAGNKVINDE TILTRO

STÆVNE GAV ET SKUB

AFSYRE BÅD TONE PLYNDRINGERNE FRED

FUGL OLDTIDSBY BLÆSER REJSTE SPANIEN

BÅD NANO

DYRKNING FIRMAET

BRINT MAN

FÆRD STOLE STEDORD TRÆ UDBRUD

DYRELYD LAND

KANT

PERSONALET DYR KIGGE RØRIG

VITAMIN

ORKEDE

FORSØG ANSTALT BUNDT DEL STRØM KNÆGTE

KIRKEORD FATTE

STIV FILIAL

STARUT OMTALE VEJRFÆNOMEN EPOKE NEM SALT

RUM VANDRE

VÆGTENHED

DYR DYR LATIN FORK.

DYR INDHENTE

DRIK VENLIG BO ROMERTAL

PA T TØ K U I

C I RKUSFOREST I L L ING

H AVØRNENE URREM F I

R EBBEDE USA KEGLE V I OL OG LÅ SNUT NU

S PØGELSESHI STOR I EN

T ESEN MJAV P I R DRÆ

I R D R I E I KON UREN

A ER SOD KLARGØRE S A N RETTE VÆK T RODEO

E J ER DELEBØRN ELM A Z TEKERE ET RY

A ROSA YD HED

C L PS STEDORD

H I T EFOR URNE H O V E D T E L E F O N E R

Jaruplund Højskole

Snup en bid af din fremtid! - Korte kurser og rejser 2019

Juni

- Vandringer på Gendarmstien - Grønland - Oplev det smukke Sydgrønland - Kanaler og vandveje - Hamborg og Holsten fra vandsiden - Cykelkursus langs kysten - Angel og Slien

Juli

- Familiehøjskole - Eventyr og magi - Cykelkursus - Rømø, Sild og Før - Golf (2) - Fire tyske baner og NORDART 2019 - Maleri, skulptur, akvarel og fællestegning - Mød Ingvar Chronhammar - Vandringer langs Viking - Friservejen - Kulturperler på tværs af Jyllands rod - De så det ske - “Zeitzeugen”

August

- Vadehavet - Nationalpark og Verdensnaturarv -

Med tur til Helgoland - Kubik og kultur - Holsten og Slien rundt på MC - Kunst langs vestkysten

September

- Atlanterhavsvolden – Danske arbejdere i tysk krigstjeneste - Den lange besættelse - Højskolesang og fortællinger - Sort Sol og traner ved Rügen - Polen og Tyskland - Kunst og musik i Dresden,

Krakow og Berlin

Oktober

- Filosofi - Forståelsen af kunst

November

- Stedets kraft - Særlige lokaliteter i Sydslesvig og deres rolle - At rejse er at leve

UDSOLGT UDSOLGT UDSOLGT

UDSOLGT

Advents- og weekendophold

1. søndag i advent - Familie juleoptakt med julemarked i Flensborg 2. søndag i advent - Julemarked i Flensborg og julefrokost 3. søndag i advent - Julemarked i Flensborg og julefrokost Nytår på Jaruplund Højskole

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  0049 4630 969 140  Kontoret@jaruplund.de  www.jaruplund.com

Rønshoved Højskole - Højskolen ved Flensborg Fjord

Korte kurser med substans

22.06-28.06 Midsommervandringer – langs sund og bælt med flot Skt. Hans Koncert 07.07-13.07 Højsommervandringer – Opdag smukke fjorde og idylliske øer 14.07-20.07 Ad Hærvejens stier til Danmarks port – Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute 14.07-20.07 Grænseland på kryds og tværs – med sejltur i Nordens Venedig, Frederiksstad 14.07-20.07 Øvandringer – Amrum og Ø-land i det eventyrlige Vadehav 21.07-27.07 Sønderjyske højdepunkter – Ejderkrydstogt og Nordens Venedig Frederiksstad 21.07-27.07 Unikke sommervandringer – langs den maleriske Flensborg Fjord 28.07-03.08 Slotte og Herregårde – Enestående kulturoplevelser nord og syd for grænsen 28.07-03.08 Unikke kanaler og vandveje – Hamborg, Ejderkrydstogt og Flensborg Fjord 04.08-10.08 Cykeltour de Sønderjylland – langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen 04.08-10.08 Portræt af en unik landsdel – Fra Helgoland til honningkagebyen Christiansfeld 25.08-31.08 Ø-vandringer – Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø 01.09-07.09 Sort Sol i Sønderjylland – Kunst og sejltur i Nordens Venedig Frederiksstad 08.09-13.09 Livsanskuelser og Sort Sol – Lykke, gener og tro 16.09-22.09 Sort Sol over Tøndermarsken – og tur til det mytiske Helgoland 23.09-02.10 Rejsekursus: Portugal – En uge på højskole og en uges kulturrejse til Lissabon. 12.10-18.10 Familiekursus – Natur og historie i leg. Fra 5 -100 år 04.11-10.11 Dannelsens forbindelser – Filosofi, litteratur, musik og naturvidenskab. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 18.11-24.11 Lys over november – Med besøg i Nordens Venedig Frederiksstad og Christiansfeld 20.12-02.01 14-dages traditionel sønderjysk jul og nytår – I det vinterklædte grænseland 20.12.-26.12 Jul i Sønderjylland – Tradition, kultur og musik 27.12-02.01 Nytår i Sønderjylland – Musik, foredrag og sønderjyske specialiteter Du kan læse meget mere om disse, og mange flere af vore kurser på www.ronshoved.dk