Kære brevkasse

Brevkasser i ugeblade rådgiver om parforhold, familiekonflikter og hverdagslivets udfordringer. Ugebladene har i de senere år fået konkurrence af brevkasser i de trykte aviser, som har et lidt andet fokus. De handler hyppigt om økonomi, jura og sociale spørgsmål. Den største konkurrence kommer dog fra nettet. Læs mere om brevkasser på de følgende sider.

Ugeblades brevkasser bliver gradvis udkonkurreret. Vi henter råd om familie, børn og bolig på nettet

Af Kirsten Skaaning

Ugeblade har haft massiv gennemslagskraft, når det gjaldt om at gå nye veje inden for børneopdragelse, madlavning, rengøring og parforhold. ”Det er ofte undervurderet,” siger Karen Klitgaard Povlsen, ekstern lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet og den eneste dansker, der har forsket i kvindemagasiner. ”Fra 1760’erne til 2000 har magasiner og ugeblade haft en vigtig funktion ved at give råd om at lave mad, vejlede om parforhold og betydningen af at gøre rent. Og fra 1950’erne og opefter har ugeblade medvirket til at vise nye veje inden for børneopdragelse i den periode, hvor der kom et opgør med den autoritære børneopdragelse.”

Ugebladene havde deres storhedstid i 1980’erne og 1990’erne. Der kom flere og flere titler og mere og mere specifikke læsergrupper, fortæller Karen Klitgaard Povlsen.

I dag går det ned ad bakke med oplaget på de trykte blade, som er i hård konkurrence med internettet. Vi kan gå flere steder hen for at få oplysning. Der er rigtig mange lukkede grupper på blandt andet Facebook, som har karakter af digitale selvhjælpsgrupper. Grupper om, hvordan det er at blive mor eller at have tvillinger. Eller blogs, hvor vi diskuterer direkte med hinanden. ”Min pointe er, at ugebladenes brevkasser i dag er en blandt mange muligheder,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

Hun forudser, at de traditionelle brevkasser og ugeblade dør ud. Den tendens har at gøre med køn, alder og uddannelse, mener forskeren. Familie Journalen, SØNDAG og Hjemmet har flest ældre, kvindelige læsere. Da det kræver en vis kompetence at pendle på nettet, er det primært yngre kvinder, der surfer rundt i det univers for at hente råd og vejledning.

Længst ild i piben

Kvinder spørger mest om parforhold, børn, hjem og boligforhold. Mændenes spørgsmål er anderledes. Mere konkrete, som fx: ”Hvordan holder jeg ild i min pibe så lang tid som muligt.” Eller: ”Hvordan tager jeg det bedste portrætfoto.” ”For mænd handler det rigtig meget om, hvad der er bedst til hvad. Den viden henter de i dag i blade som Euroman,” fortæller Karen Klitgaard Povlsen. ”Når du ser, hvilke blade der har eksisteret de sidste 100 år, handler næsten alle dem, der henvender sig til mænd, om fritid og gadgets.”

Interessen for blade om fitness er mere eller mindre fælles for begge køn.

Brevkasser

En af de mest kendte brevkasser er formentlig Danmarks Radios sociale brevkasse, ”Hvad er min ret, og hvad er min pligt?”, som socialrådgiver Hanne Reintoft var redaktør af fra 1976-2004.

Gode råd og vink om syning, madlavning og rengøring har eksisteret, siden kvindeblade så dagens lys i 1760’erne. Omkring år 1900 abonnerede stort set alle husstande på et ugeblad.

Et dryp skarntydesaft

Spørgsmål om patchworkfamilien rammer ofte brevkassen i SØNDAG

N e l l ie Møberg F ot o

Nikoline Werdelin har været brevkasseredaktør i 13 år.

OM Nikoline Werdelin og brevkassen

• Tegner og dramatiker. • Har i 13 år været brevkasseredaktør på ugebladet SØNDAG. • Får en håndfuld spørgsmål om ugen. • Spørgerne er kvinder mellem 50 og 70. • Spørgsmålene handler hyppigt om brud og opbrud i den nære familie.

• Nikoline Werdelin har udgivet flere bøger og har skrevet og iscenesat skuespil, ligesom hun har fået adskillige priser. Tænker på, at du skal vide meget for at favne og besvare spørgsmål i din brevkasse i SØNDAG. Du rådgiver både om fyringer og om kontroverser med svigerfamilien. Hvad gør du?

PS: Er det pinligt for mig at gå i hullede cowboybukser? Jeg er 75 år.

Venlig hilsen Kirsten

Svar:

Hvis en god ven ringer og siger: Sæt dig ned. Jeg har et problem, som jeg gerne vil tale med dig om. Så føler man sig nyttig og til stede. På samme måde fungerer det, når jeg får spørgsmål til brevkassen.

Jeg har altid interesseret mig for, hvordan mennesker har det. Og for sprog. Empati, respekt for læseren og en bred viden er et godt fundament for at være brevkasseredaktør. At man læser meget, så man kan sætte ting ind i en større sammenhæng og brede temaet ud og sætte det ind i sin tid og i samfundet, så andre læsere også kan få noget ud af svarene.

Jeg får mange spørgsmål, der drejer sig om patchworkfamilien, som er blevet en meget stor del af vores hverdag nu. Spørgsmål som ”hvordan håndterer jeg min mands nye kone? Vi har det normalt godt, men når vi er sammen, går det galt.” Alle de spørgsmål, der opstår ved brud. Det giver mange udfordringer, som jeg synes, er spændende.

De spørgsmål, jeg får, er typisk fra modne kvinder mellem 50 og 70 år. Mange spørgsmål handler om mor-datter-forhold, om bedstemødre, der ikke tør sætte grænser for deres børnebørn, fordi de er bange for deres svigerdatter, og om den modne skilsmisse.

Der er mange voksne døtre, der stadig higer efter anerkendelse og udholder deres gamle mor, selv om de bliver tyranniseret af hende. Eller et modsat, smertefuldt felt: Voksne mødre, hvis døtre ikke længere vil se dem.

Meget ofte er modne, gifte kvinder mere aktive end mændene, som godt kan blive lidt for tilbagelænede. Ender det med en skilsmisse, er det fine, at kvinderne vokser. De vover sig ud på alene-rejser, selv om de ikke har prøvet det før. Eller bestiger Himalaya.

Så er der spørgsmål om familien. ”Jeg er inviteret til min svogers fødselsdag, men deres familiesammenkomster er altid så kedelige.” Der er jeg rigtig meget med på at melde afbud. Skal jeg selv sidde syv timer til en fest, vil jeg have udleveret støttestrømper i døren.

Mine svar er en blanding af indlevelse og et objektivt blik udefra. Og så synes jeg, det er klædeligt, hvis der er et dryp skarntydesaft i svarene. Det er meget godt at ironisere over verdens tilstand. Så det ikke bliver softice-med-softice.

Jeg tror ikke, en brevkasseredaktør skal have den store magt. Alene ved at formulere sig og skrive til mig har læseren lavet halvdelen af arbejdet og har besluttet sig for at handle. Jeg er den, der er god til at give lektier for, så folk selv kan arbejde videre. Og så har jeg et vist aspekt af humor. Selv når det drejer sig om tunge temaer, er det godt at kunne grine.

PS: Ja, selvfølgelig kan du gå i hullede cowboybukser. Hvis din familie og venner synes, du ser for ungdommelig ud, skal du bare bede dem kaste et blik på Mick Jagger og passe sig selv.

Mange hilsner Nikoline

Hverdagens store dramaer

Utroskab og knas i familien fylder meget i Hjemmets brevkasse

Jeg er en moden kvinde, som godt kunne tænke mig at blive brevkasseredaktør. Vil du fortælle mig, hvad det kræver, og hvad du bliver spurgt om i ugebladet Hjemmet?

PS: Jeg vil gerne farve mit hår blåt. Går det, når jeg er 75?

Venlig hilsen Kirsten

Svar:

Der er ingen facitliste på at rådgive andre mennesker. Men empati og følsomhed er efter min mening meget vigtigt.

Og så skal du være klar i mælet og turde sige tingene ligeud. Især når det drejer sig om konflikter. Jeg fik fx et spørgsmål fra en datter på 24, som var uvenner med sin mor, fordi moren altid lånte sin bil ud til pigens storebror. Mit svar var, at når hun var 24, skulle hun stoppe med at brokke sig. Og at hun skulle være klar over, at hendes mor respekterer og ser hende som en voksen kvinde, der kan klare sig selv og ikke surmuler som et barn.

Spørgsmål til min brevkasse drejer sig om det nære liv. Det er her, de rigtig store dramaer udspiller sig. Dem, der har mest indflydelse på vores hverdage, og som du ikke taler om med din familie eller venner. Mange forhold er det tabu at tale om. De mennesker, som skriver til mig, har tillid til, hvad jeg står for. De opsøger ikke hvem som helst.

For kvinder mellem 30 og 50 fylder utroskab utrolig meget. Det kan være en kvinde, der lige har født og er i chok over at opdage, at hendes mand er hende utro. I den aldersgruppe er det spørgsmål om parforhold, samliv og skilsmisse, der fylder mest.

Kvinder over 50 ringer især til mig om deres familieproblemer. Om det dårlige forhold til deres svigerdøtre eller om at have mistet kontakten til deres døtre. Og så er ensomhed er et stort problem blandt ældre kvinder.

Mænd vil gerne have råd om parforholdet.

Jeg tager alle spørgsmål alvorligt, men kender også min begrænsning. I nogle tilfælde er det bedst at gå til psykolog, og så fortæller jeg det.

PS: Ja, selvfølgelig skal du farve dit hår blåt, hvis det er det, du har lyst til. Kvinder holder først op med at være smukke, når de selv beslutter sig for det. Så mener du, at blåt vil klæde dig, så er det naturligvis det, du skal.

Mange hilsner Vibeke

K laus Rudbæk : F ot o

Vibeke Dorph har været brevkasseredaktør på Hjemmet i 10 år.

OM Vibeke Dorph og brevkassen

• Uddannet på et forlag. Redigerer og skriver i dag fiktion i ugebladet Hjemmet. • Forfatter til romanen Babyalarm, 2016. • Har i 10 år været brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet. • Giver råd i bladet, på nettet og telefonisk. • Får seks-otte spørgsmål om ugen. • Kvinder udgør 80 procent af spørgerne, mænd 20 procent. • Kvinder på 30-50 år samt mænd spørger primært via nettet.

KONKURRENCE:

Små hverdagsproblemer

Tove Ditlevsen var en klog kone, som også kunne sige tingene ligeud. Det kom til udtryk i den brevkasse, hun havde i Familie Journalen fra 19561976, og som er udgivet i bogform med titlen ”Små hverdagsproblemer”. En kvinde på 19 spørger (i 1962), om hun kan forvente at arve sin far, der er blevet skilt. Tove Ditlevsen svarer, at man kun kan arve efter dødsfald og slutter af: ”Deres far kan altså frit disponere over sin ejendom og eventuelle formue, og det manglede for resten også bare andet.”

Pudsigt og tidstypisk er det, at breve fra kvinder om ulykkelig kærlighed ofte slutter jordnært: Hvad synes De om skriften?

Bogen er på 928 sider og rummer 4.000 brevkassespørgsmål og -svar. Du kan deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Gladiator donerer til læserne. Gå ind på aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Brevkasse”.

Vinderne får direkte besked.

Bøger

Af Kirsten Skaaning

Mads & Monopolet, Mads Steffensen og Louise Lolle. ”Den største idiot i Danmark hedder Preben. Han er ustoppelig, og selv de bedste kæmper forgæves mod ham. Preben er os alle sammen, og jeg elsker ham.” Sagt af Mads Steffensen. Bogen er fuld af håndplukkede, kloge ord fra DR’s populære radioudsendelse, Mads & Monopolet. People’sPress, 207 sider, 199,95 kroner. De sidste øboere, Christina Vorre. Forfatteren har besøgt 10 danske øer, som bliver mere og mere affolkede. Hvorfor er det gået sådan, og hvordan var det at bo på øerne tidligere? Læs om Jørgen, eneboer på Hirsholmene, og om Mie på 96, der efter 67 år på Mandø stadig er tilflytter. Eller mød den allersidste fåreavler på Saltholm. Lindhardt og Ringhof, 240 sider, 299,95 kroner.

Kærlighed og andre

trøstepræmier, Jamie Ford. For børnehjemsdrengen Ernest virker besøget på den store verdensudstilling i Seattle i 1909 som noget af en gave. Indtil han midt i al hurlumhejet opdager, at det er ham, der er gaven. Udstillingens store begivenhed er nemlig bortlodning af ”en sund og rask dreng til et godt hjem.” Forlaget Cicero, 360 sider, 299,95 kroner.

Se på os nu, Geir Ulliksen. Hans har været gift med Ingunn i 14 år. Ved en bryllupsfest havner han ved siden af den meget yngre Harriet, som er nybagt mor. Modstræbende indleder Hans en heftig, lidenskabelig affære med Harriet. Romanen borer i, hvordan forelskelse og utroskab kan rasere et forhold og en familie. Forlaget C & K, 352 sider, 300 kroner.

MINE BEN VAR HÆVEDE OG TUNGE

SMED STØTTESTRØMPERNE!

Tove har i de senere år været nødt til at bruge støttestrømper hver dag. –Mine ben føltes tunge og det var anstrengende bare at gå det korte stykke ned i supermarkedet. Nu tager hun Active Legs™ hver dag og har smidt støttestrømperne.

–Mine ankler var hævede, og jeg havde uro i benene. Jeg følte mig tung i hele kroppen, og jeg var ikke glad, så mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. I et ugeblad læste jeg om Active Legs™ . Jeg købte en æske og gik i gang. Det er kun én tablet om dagen, så det var nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Det er som om min gang er blevet mere let, og jeg kommer hurtigt omkring. Jeg har ikke problemer med tunge og trætte ben, så nu har jeg lagt støttestrømperne på hylden.

Modelfoto

DERFOR ER ACTIVE LEGS TABLETTEN SÅ GOD!

Active Legs™ tabletten hjælper med at opretholde normalfungerende vener og blodkar. Den unikke kombination af bioaktive næringsstoffer i hver tablet, hjælper med at undgå følelsen af trætte ben efter længere tids ståen eller sidden. Tabletten, som er fremstillet i Sverige, indeholder en urtekombination af ekstrakt fra fransk maritim fyrrebark, rødvinsblade ekstrakt og sort peber plus vitamin C. Indholdet af rødvinsblade modvirker trætte og tung ben samt hjælper til at vedligeholde sunde vener i benene. Fransk maritim fyrrebark støtter god blodcirkulation og indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kollagen og en normal funktion af blodkarrene.

Forskerne har testet de naturlige planteforbindelser fra fyrrebark i mere end 200 undersøgelser. Især for virkningen ift. at understøtte en normal funktion af vener og kapillæer. Resultaterne var så utrolige, at de blev offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter.

RÅD & VEJLEDNING

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på:

TLF.: 46 33 76 00

FORHANDLES HER

Active Legs™ kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på :

www.newnordic.dk

Det gode råd gør forskellen

www.matas.dk

Det gode råd gør forskellen Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk Online Store