Medicinsk forskning
Hvis du vil donere dit legeme til videnskaben kan du kontakte Københavns Universitet, tlf. 35 37 66 90 Syddansk Universitet, Odense, tlf. 65 50 23 32 Århus Universitet, tlf. 87 16 71 71 Ønsker til begravelse m.v.
Når man har mistet en nær pårørende, kan det være svært at træffe de nødvendige valg, når begravelse eller bisættelse skal planlægges. Jo mere du har besluttet på forhånd, jo mere hjælper du dine pårørende, da de fleste ønsker at holde en højtidelighed, der følger afdødes ønsker. Hvis du har særlige ønsker kan du udfylde ”Min Sidste Vilje” på www.minsidstevilje.dk, eller ringe til Landsforeningen Liv&Død og få formularen tilsendt. Fortæl dine nærmeste, at du har udfyldt formularen og hvor du opbevarer den. Landsforeningen Liv&Død tilbyder gratis at opbevare ”Min Sidste Vilje”. Læs mere på www.minsidstevilje.dk eller kontakt: Landsforeningen Liv&Død tlf. 33 36 49 70
Arveloven Hvem arver ifølge arveloven
Du behøver ikke oprette et testamente, hvis dine ønsker om, hvordan arven efter dig skal fordeles, følger af reglerne i arveloven. Har du derimod andre ønsker til fordelingen og til, hvem der skal arve dig, bør du oprette et testamente. Arveloven har tre arveklasser, alt efter familieforholdene: 1. arveklasse: Ægtefælle og børn
Hvis der både er ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene arver tilsammen den anden halvdel, som deles lige mellem dem. Er et af børnene døde, arver vedkommendes børn andelen. Der udbetales kun arv, hvis boet skiftes (deles mellem arvingerne). Ægtefællen har nemlig ret til at vælge at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde hverken efterlader sig fuldstændigt særeje eller særbørn. ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER
7