Formue, arv, testamente og gaver - Tag stilling i tide

Page 6

Skriv derfor dine ønsker ned, fortæl dine nærmeste, at du har taget stilling – og hvor de eventuelt kan finde dine ønsker. Livstestamente

Du kan oprette et livstestamente, hvor du kan bestemme, at du ikke ønsker livsforlængende behandling i situationer, hvor du er uafvendeligt døende, eller hvor du af særlige grunde vil være ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt. Livstestamentet oprettes elektronisk via NemID på www.sundhed.dk Har du ikke NemID, kan du udfylde og printe formularen via www.sundhed.dk og derpå sende den til: Livstestamenteregistret Rigshospitalet afsnit 4102, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. tlf. 35 45 52 69 Her føres et register over sådanne testamenter. Det sikrer, at livstestamentet kommer frem til den pågældende læge, hvis en relevant situation indtræffer. Det koster 50 kr. at oprette et livstestamente. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde et livstestamente ved enten at kontakte livstestamenteregisteret eller ændre/tilbagekalde det elektronisk via www.sundhed.dk. Ændringer eller tilbagekaldelse koster ikke noget. Organdonation

I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens nærmeste har givet tilladelse. Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af hjernedød. Hvis du vil være organdonor, kan du oplyse dine nærmeste om dette, du kan udfylde et donorkort og bære det på dig eller du kan tilmelde dig Donorregistret. Læs mere på www.sundhed.dk/info/organdonation eller kontakt: Donorregistret Rigshospitalet tlf. 35 45 52 69

6

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.