SPROG & ORD Af Annette Westphal Thuesen
Øl gi´r ondt i ens styrhus
Litteraturen PÅ VÆRTSHUS ROMANEN HÆRVÆRK betragtes som et hovedværk i dansk litteratur. Bogen udkom i 1930 og handler om journalisten Ole Jastrau, der systematisk ødelægger sit liv med druk. ”Bag barens mørke vinduer og mørke dør skelnedes der kun en svag summen af en grammofon, en lystig hvisken. Så der var noget upåagtet ved Bar des Artistes. Et rødgult skær af tapeter og en blålig tobakståge drog dem straks ind i en uvirkelig verden. Mandlige gæster krøb hyggeligt sammen om runde borde. Men ikke en eneste dame. Med Vuldum foran skred de op imod en strålende baggrund af flasker på hylder og en messinglynende bar.”
Kilde: Tom Kristensen: Hærværk
Brunt værtshus
DE NATTERGALE:
”Bare lige en enkelt mer’ især hvis det er en anden der gi’r I ka’ rolig bøje æ arm gå trygt under æ bord, der er gulvvarme. I daw har vi øl i æ ølkrus i morgen har vi ondt i æ styrhus ta’ en ordentlig tår og æ rest i æ hår bare lige en enkelt mer’ eller tow.” Kilde: nattergale.dk
Bag gule GARDINER
DUNKELT VÆRTSHUS med traditionel indretning og en atmosfære skabt af en kerne af stamkunder.
”BAG DE GULE GARDINER” er titlen på Luna Signe Hørdum Nielsens skildring af Nørrebros værtshuse. Gennem to års værtshusbesøg har hun samlet historier, talt med stamgæster og drukket guldøl med mennesker, som har delt ud af anekdoter.
Kilde: ordnet.dk
Kilde: saxo.com
Ølhunden glammer Når din hals er en hal’ meter nedløbsrør, og din tunge er som en galosche, når din drøvel er stor som en briosche, så’r det organet, der er løvet tør, så’r det ølhunden, der glammer, så’r det bajerens time, min ven, så’r det derfra, det stammer, hør nu gøer den og teer sig igen. Stang den en bajer, for’ den ikke skal helt sygne hen, mærk så, hvor den leger, ja, nu logrer den fa’me me’ halen.
TEKSTEN ER SKREVET af arkitekten, samfundskritikeren og forfatteren Poul Henningsen. Han ville skildre hangen til øl og de forfærdelige følger, det kan få, hvis man får et par stykker for meget. Skuespilleren Osvald Helmuth fik sit gennembrud med sangen i P.H. Revyen i 1929. Skuespilleren Ebbe Rode har senere skrevet: ”Der stod han – en klippe i projektørlyset, et monument over tørsten, en drøvel på fundament. Med ølhunden havde Osvald fået en opgave, der var kongenial med hans talent. Hans slående portrætskulptur over resignation, opblæsthed, glad vanvid, ensom druk.”
Kilde: John Lindskog: Faders vilje.
OKTOBER 2016
37