MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN AUGUST 2015

Page 68

WTRO & IDENTITET

Dette er 2. artikel i en serie om tro og identitet.Hvad betyder tro for dig og mig? Og kan vi skifte tro?

SPRINGET fra en religion til en anden af jannie ivankow søgaard

Måske er det mødet med den store kærlighed, en overvældende religiøs oplevelse eller påvirkninger fra det miljø, man færdes i til daglig. Årsagerne, til at mennesker vælger at konvertere fra en religion til en anden, kan være mange. Fælles for de tre store verdensreligioner, ­jødedommen, kristendommen og islam er, at de alle tre accepterer konvertitter. Der er imidlertid stor forskel på, hvor nemt det er at få lov til at konvertere, og selve konverteringsprocessen er naturligt nok forskellig fra religion til religion. Har man som ikke-kristen et ønske om at tilslutte sig kristendommen, er det ikke forbundet med det største besvær. Det fortæller Mogens Mogensen, interreligiøs konsulent og forsker i kristen-muslimske relationer. ”I praksis vil de fleste præster i Danmark sørge for en oplæring af konvertitter – særligt for dem, der ikke kender så meget til kristendommen. For asylansøgere, der gerne vil konvertere til kristendommen, har man dog særskilte retningslinjer. De skal for at blive døbt igennem et flere måneder langt undervisningsforløb. Det skyldes, at man vil sikre sig, at de ved, hvad de går ind til, og at de ikke kun ønsker at konvertere for at opnå asyl,” siger han. Det er dåben i kirken, der markerer, at man tilslutter sig den kristne tro. Og ifølge Mogens Mogensen er der ikke de store problemer med at være kristen konvertit. Man bliver accepteret med det samme på lige fod med alle andre kristne.

”Konvertitis”

Mennesker, der konverterer, kan af og til føle, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvor religiøse de er. Det kan føre til det, som Mogens Mogensen kalder ”konvertitis”. ”De kan føle, at de mere end andre skal vise, hvor religiøse de er. Derfor overreagerer de 68

Ældre Sagen NU august 2015

sommetider ved at forherlige deres nye ­religion, samtidig med at de kaster vrag på deres tidligere religion. Det er slet ikke så mærkeligt, for de skal jo til at identificere sig med noget helt nyt,” siger han. Også de, der konverterer til islam, kan blive ramt af ”konvertitis”. Men set alene ud fra den islamiske dogmatik har de ikke grund til det. Konvertitter regnes for muslimer helt på linje med dem, som altid har været det. En konvertering til islam kræver ikke, at man skal igennem nogen oplæringsperiode, men ifølge Mogens Mogensen sætter mange sig ind i, hvad det indebærer at være muslim, inden de konverterer. Selve ceremonien foregår sjældent i m ­ oskéen, men oftere hjemme hos en imam. Her vil der foruden en forudgående ceremoniel afvaskning blive tilkaldt to vidner, som skal overhøre, at konvertitten reciterer trosbekendelsen. Gerne på arabisk, men dansk er også accepteret. Ligesom man i den danske folkekirke får ­udleveret en dåbsattest, når man er blevet døbt, kan man bede om en attest på, at man nu er konverteret til islam. ”En del gør det, fordi det kan hjælpe dem, hvis de på et tidspunkt skal på pilgrimsrejse. Så kan de bevise, at de vitterligt er muslimske pilgrimsrejsende og ikke nogle, der er ude på at snyde,” siger Mogens Mogensen.

Svært at blive jøde

Mens det inden for kristendom og islam ikke er forbundet med større vanskeligheder at få lov at konvertere, ser det anderledes ud, hvis man ønsker at gøre jødedommen til sin religion. Det fortæller Margit Warburg, religionssociolog, professor og dr. phil. på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. ”Det hænger sammen med, at man ikke ­missionerer inden for jødedommen og ikke har


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.