foto: reimar juul
Spørg Erik Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen. Att.: Redaktionen. Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”Spørg Erik”. Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.
gen blive mindre, da der skal fratrækkes arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, inden skatten og reduktionen af pensi onstillægget beregnes. Vær opmærksom på, at en indkomst stigning kan påvirke evt. boligydelse.
Hvilket lån skal vi tage? Vi har et lån, hvor afdragsfriheden snart udløber. Lånet er på 875.000 kroner, og vi har værdipapirer og kontanter for et tilsvarende beløb. Vi overvejer at sælge halvdelen af værdipapirerne og optage et rentetilpasningslån på 400.000 kroner med 3 årig rentetilpasning. Vi overvejer også, om vi i stedet skal optage en Nordea Prioritet SDO på 500.000 kroner til 3,7 % i rente. For denne model taler, at der kun skal betales rente af forskellen på lånet og indeståendet, og at der altid er adgang til frie midler. Hvad skal vi vælge? J.O.N. SVAR: Lån og værdipapirer er en risi kabel og besværlig cocktail. I f orenkler økonomien ved at skille jer af med værdipapirerne og bruger pengene til nedbringelse af gælden. Dermed har I ingen gæld, men heller ingen o psparing til reserve. For at få en reserve og even tuelt for at få glæde af friværdien i j eres ejendom, kan I optage et lån eller en kredit af en passende størrelse. Hvis I optager en Nordea Prioritet SDO, vil I få den fordel, at etableringsomkostninger ne normalt er lavere, og at I kan undgå at have midler stående til lavere rente, end den I betaler på gælden. Ulempen er, at renten på 3,7 % p.a. er høj. Prio ritetslånet i Nordea er til variabel ren te, der kan ændres med kort varsel. Det te svarer til et realkreditlån med årlig rentetilpasning, hvor renten dog først ændres ved næste rentetilpasning. Et sådant lån koster omkring 1,0 % p.a. i rente og bidrag. Etableringsomkost
ningerne er normalt større for realkre ditlån end for prioritetslånet. Den spa rede rente skal først tjene de større om kostninger ind, inden det giver overskud til dig. Ofte skal der i begyndelsen kun bruges en lille del af pengene fra lånet, og da kan de penge, der kan undværes, bindes på bankkonto i den periode, de kan undværes, for at få højere rente. Nogle gange kan denne være højere end renten på lånet.
Min bank er i vanskeligheder Jeg har 100.000 kroner stående i Vestjysk Bank til fast rente på 2,75 % p.a. frem til 15.03.2018. Nu er banken i vanskeligheder, og jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig, hvis banken krakker. Jeg ved, at mine 100.000 kroner er dækket af Indskydergarantifonden, men er renter af mit indskud også dækket? Hvordan og hvornår vil jeg få udbetalt min opsparing fra Indskydergarantifonden? Jeg kan med 1 måneds opsigelse hæve på kontoen mod at betale en dekort. Hvad vil du råde mig til? E.B.-J. SVAR: Jeg vil råde dig til at vælge den løsning, du er mest tryg ved. Det kan være, at den koster dig en dekort, men hvis det kan give dig ro at placere penge ne et mere ”sikkert” sted, er udgiften gi vet godt ud. Tilgodehavende og skyldige renter til og med konkursdatoen medtages i opgørelsen fra Garantifonden. Denne vil du modtage senest en måned efter bankens konkurs, og den vil indeholde en oversigt over dit samlede mellemværende med banken. Du vil samtidig modtage en vejledning, hvor der bl.a. vil fremgå, at du skal henvende dig i et nyt pengeinstitut, der vil hjælpe dig med at anmelde dit krav over for Garantifonden. Pengene vil blive udbetalt, senest 3 måneder efter konkursen.
Hvad hvis Danske Bank går konkurs? Vi har gennem Danske Bank et såkaldt nedsparingslån. Det består af et lån på 800.000 kroner, og dette beløb er indsat på en opsparing, hvor rente satsen er den samme som den, der betales på lånet. Vi har ikke h ævet af opsparingen, hvorfor den ikke koster os noget, da r enteindtægten er den samme som renteudgiften. Nedsparingslånet er beregnet til eventuelle d årligere tider. Kan vi i tilfælde af bankens konkurs komme til at betale pantebrevet uden at få del af det modsvarende beløb i opsparingen? K.B.J. SVAR: Den normale regel er, at gæld og opsparing modregnes i hinanden i til fælde af konkurs. Den type lån, I har, ydes ofte som SDO lån. Ved disse lån fra skriver kunden sig modregningsretten. I tilfælde af bankens konkurs, skal I indfri lånet på 800.000 kroner, og indeståen det vil være dækket af Indskydergaran tifonden. Denne dækker op til 100.000 euro, hvilket svarer til cirka 745.000 kroner. Dermed vil I stå med et tab på 55.000 kroner. Hvis I begge er anført som kontohavere, vil I hver være dækket af cirka 745.000 kroner, og dermed kan I undgå tab ved eventuel konkurs.
Rettelse I Ældre Sagen NU december 2013 var der i eksemplet ”Hvor meget folkepension” på side 24 byttet om på tallene for ATP og Sampension. Oplysningerne skulle være: Kr. 96.696 Sampension og kr. 22.536 ATP. Vi beklager fejlen.
Ældre Sagen nu februar 2014
27