MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN OKTOBER 2013

Page 35

Ditte Dyreborg · 51 år · Interkøn kvinde Beskæftigelse: Uddannet og arbejdet som maskinmester i Mærsk. Kaptajnløjtnant i Søværnet. I dag teknisk sagsbehandler i Søværnet.

Fordele ved dit køn: – Som interkøn er jeg i stand til at sætte mig ind i tankegangen og følelserne hos både kvinder og mænd. – Som interkøn forbliver man ofte ungdommelig i udseende langt op i årene. Rynkerne bider ikke en interkøn så hårdt som andre. – Jeg føler mig elsket og accepteret som den jeg er af mange.

Ulemper: – Meget få ved, hvad det vil sige at være født med et tvetydigt køn. At der ikke er tale om en seksuel retning, men om en fysisk anderledeshed, som de færreste forstår eller forholder sig til. – Jeg er født som hermafrodit, med kimære træk. Det vil sige uden et klart køn fra fødslen, men blev kønnet og opdraget som dreng. Som voksen blev min krop en kvindes, og jeg lever i dag som interkøn kvinde. – Det var et chok for de fleste, da jeg som voksen stod offentligt frem og skiftede navn og personnummer. Og efterfølgende har det været svært hele tiden at blive målt som det køn, jeg voksede op med i stedet for det køn, jeg er. – At skifte navn og personnummer har for mig den konsekvens, at hvis jeg ønsker at tegne en pensionsforsikring, har jeg som kvinde udsigt til en lavere forsikringssum, fordi kvinder lever længere end mænd. – En anden konsekvens er, at jeg ikke kan henvende mig til sundhedsmyndighederne i forventning om at blive undersøgt og behandlet for ulemper og sygdomme, som jeg med min særegenhed kan blive ramt af. Skal jeg som interkøn fx ligge med benene i bøjlerne hos en gynækolog eller på knæ med enden i vejret hos en urolog for at blive undersøgt for hormonproblemer, kræftsygdomme eller lignende?

Interesser: – Jeg elsker mit arbejde bag bord og ombord med og i skibe. – Jeg er internationalt aktiv for at udbrede kendskabet til - og forståelse og accept af interkøn. I den forbindelse med krav om at der ikke foretages kirurgiske indgreb på interkønmenneskers køn, før vedkommende selv kan give informeret samtykke, men også om retten til selv at bestemme, hvilket køn man er og ønsker at leve som. – Jeg er et rejsende menneske og elsker at møde og tale med andre. – Jeg er et meget aktivt familie og vennemenneske som holder af sjov og samvær. – Jeg interesserer mig for historie, samfundsforhold og jura. – Jeg er handy(wo)man og elsker at arbejde kreativt med mine hænder.

Fakta Interkøn: Mennesker, hvis kønskromosomer og/eller kønsdele ikke er fastsat til at være kun mand eller kun kvinde. Ældre Sagen nu oktober 2013

... 35


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN OKTOBER 2013 by Ældre Sagen - Issuu