MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN FEBRUAR 2013

Page 65

af anne-grethe guldfelt foto: ulrik jantzen

Den 9. juni sidste år stod den ­danske designer Kasper ­Salto og partneren, arkitekt ­Thomas Sigsgaard, på Museum of ­Modern Art i New York. De h ­ avde vundet designkonkur­rencen om nye møbler til ­Formynderskabsrådets sal i FNbygningen i New York. Dronning Margrethe, der var i USA i forbindelse med Den Kgl. Ballets optræden, ­kårede de to designere, der var rejst til New York med en vis nervøsitet og bevidstheden om, at turen ville ­blive mindst dobbelt så sjov, hvis konkur­rencen gik godt.

Finn Juhl-salen

Formynderskabsrådets sal bliver også kaldt Finn Juhl-salen. I 1950-52 designede den verdensberømte, danske arkitekt Finn Juhl hele salen. Det var et hovedværk i hans karriere, og her står hans berømte stol, FJ 51. Her i foråret står Kasper Salto og Thomas Sigsgaard igen i New York til indvielse af deres prestigeprojekt. De har designet en sekretariatsstol, et sekretariatsbord og delegeretbordene til salen. Den besøges hvert år af tæt på en halv million mennesker. Salen bliver derfor et unikt udstillingsvindue for de to designere.

Original fortolkning

Det har været en særlig udfordring for Kasper Salto og Thomas S ­ igsgaard at lade sig inspirere af et af dansk ­designs helt store navne og samtidig tilføre salen deres eget udtryk. ”Vi kunne have valgt at give Finn Juhl-salen et nyt, kontrastfyldt udtryk. Men efter vores opfattelse lavede Finn Juhl en god sal. Den valgte vi at forholde os til.” Dommerkomiteens bemærkning til vinderforslaget lød: En original nyfortolkning af dansk design, som på fornem vis forbinder det skandinaviske enkle formsprog med et fremadrettet internationalt islæt. ·

Salto

Sigsgaard

Partnerskabet Salto Sigsgaard begyndte i 2001 i studiet på Christianshavn med Nosy, en enkel og funktionel arkitekt­ lampe, der kom på markedet i 2008. I dag har de værksted i Sankt P ­ eders ­Stræde i København og arbejder for Light­ years, OneCollection og Nemo Cassina.

Kop og stol skal balancere Der er tre måder at sidde på en stol – ret op og ned, ude på kanten eller tilbagelænet med benene strakt. En stol skal give støtte i skiftende siddestillinger. Det skal være muligt at rykke rundt i sædet, uden af det gnaver i ryggen. Den anerkendte møbeldesigner Kasper Salto har med stolen ICE skabt en stol, hvor rygsøjlens svaj er efterlignet i designet. For at give støtte ved forskellige siddestillinger er ryglænet bøjet i to retninger. ”Det er ikke godt for kredsløbet at sidde for længe i samme stilling,” siger Kasper Salto, der er enig med en anden af vore store møbeldesignere, Hans Wegner, der udtrykte det med en bemærkning om, at man skal kunne rykke rundt i en stol. I 1997 skabte Kasper Salto stolen Runner med et ryglæn, der giver støtte på flere måder. I 2001 blev det Blade, der står i Snapstinget i Folketinget. I 2002 designede Kasper Salto en af sine mest kendte stole, ICE, der er produceret i aluminium og plast. Det gav designeren en ny frihed i formen, og samti-

Kasper Salto har en filosofi om, at en stol let skal kunne bæres med hen til kaffen. Her er det NAP, som han designede i 2010.

dig er den anvendelig både inde og ude. Og så er det en let stol. ”Du kan have en kaffekop i den ene hånd og en stol i den anden og sætte dig, hvor du har lyst.” ·

OM Kasper Salto n 1967 født i København, søn af tekstilkunstner Naja Salto og barnebarn af

maler og keramiker Axel Salto. n Uddannet møbelsnedker, studier ved Art Center, College of Design i Schweiz. n 1994 uddannet på Danmarks Design­skole. Har arbejdet hos Rud Thygesen n 1997 gennembrud herhjemme og i udlandet med stolen Runner. n 1998 eget studie på Christianshavn. n 2001 partnerskab med arkitekt Thomas Sigsgaard. n 2006 studie i Sankt Peders Stræde i Københavns centrum. n

Har modtaget danske og udenlandske priser, bl.a. Finn Juhl Prisen 2010

Ældre Sagen nu februar 2013

65


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN FEBRUAR 2013 by Ældre Sagen - Issuu