ÆLDRE SAGENS MEDLEMMER
serie: Vi går bag om nogle af Ældre Sagens medlemmer. Hvem er de? Hvad tager de sig til? Hvad er deres værdier?
Et par gange om måneden er der hygge med vennerne. Fra venstre er det John Nielsen, Egon Kristoffersen, Murits Lund og Henry Andersen.
Tid til pause
af anne-grethe guldfelt / foto: hans juhl
I 2001 havde Ældre Sagen i Hvalsø en udflugt til Bjørn Nørgaards berømte gobeliner på Christiansborg. Lidt tilfældigt blev det den direkte årsag til, at lokalafdelingen i mange år har haft en særdeles aktiv computerekspert. John Nielsen ■ Født i 1941. og hans kone ■ Bor i Kirke Hvalsø Erna var blevet sammen med sin medlemmer få kone, Erna. år før. Nærmest ■ Lang karriere som for at støtte en lokofører og ingod sag. På tustruktør i DSB. ren spiser John ■ Frivillig i Ældre Nielsen froSagen i Hvalsø. kost med lokal■ I 2008 formand for formanden, og Centerrådet ved da hun opdager Hvalsø AktivitetsJohn Nielsens center. unikke computerviden, bliver John Nielsen hurtigt et meget aktivt medlem i lokalafdelingen.
OM John Nielsen
Enlige mænd Det er godt 10 år siden. Siden har John Nielsen påtaget sig mange andre opgaver i lokalafdelingen. For eksempel besøger han sammen med et par andre medlemmer en enke-
mand et par gange om måneden over et par øl. Initiativet er hans eget og kendetegnende for hans opmærksomhed over for andre. Men det undrer John Nielsen, at det tilsyneladende er sværere for enlige mænd end for enlige kvinder at komme ud blandt andre. ”Hvis vi bare vidste hvorfor, kunne vi jo gøre noget,” siger John Nielsen.
Banemanden Men et portræt af John Nielsen begynder i Jylland. Han er fra Horsens, hvor han tog svendebrev som pladesmed i 1961. Det blev adgangsbilletten til en lang karriere som lokomotivfører i DSB. Job i DSB kan betyde flytning. Det skete også for John Nielsen. Den første var fra Horsens til Næstved. Det var en hård beslutning at flytte familien med tre børn fra Jylland. Siden blev adressen det børnevenlige Oksens Kvarter i Albertslund. På Sjælland bliver børneflokken til fire, og i 1974 bygger Erna og John Nielsen hus i Hvalsø. John Nielsen har både været lokofører i S-togene og på de ”lange skinner” med mange ture til Århus. Løn-
nen i DSB har ikke været prangende, og jobbet er ensomt. Det har John Nielsen kompenseret for som kørerlærer i S-togene, hvor elever kom på fire ugers oplæring. De sidste 13 år var han desuden lokoinstruktør. John Nielsen ”gik hjem” som 60årig i 2001. Med sig havde han en unik viden om computere. I Hvalsø havde John Nielsen fået status som "banemanden". Børnene fik kammerater i skolen, og hans kone, Erna, kendte alle via arbejde hos købmanden. Men skæve arbejdstider i DSB gjorde, at John Nielsen ikke kendte nogen i Hvalsø. Det lavede udflugten til gobelinerne om på. Nu kender han stort set alle. Og omvendt. Der er lange ventelister til it-kurserne på Aktivitetscenteret. Så lange, at John Nielsen tager ud privat for at hjælpe medlemmerne med deres computere. Gratis forstås. ”På den måde er Ældre Sagen unik,” konstaterer "banemanden", der også har været involveret organisatorisk i Hvalsø Lokalafdeling. I 2008 blev den stafet givet videre til hustruen, fordi John Nielsen blev valgt som formand for Centerrådet. · Ældre Sagen NU december 2012
53