DEsign
Anna Olivia · Arne Jacobsen · Cecilie Manz · Jacob Jensen · Le Klint Ditte Hammerstrøm · Kasper Salto · Kay Bojesen · Nanna Ditzel Kim Naver · Linn Utzon · Ole Mathiesen · Mette Brix · Ole Palsby Piet Hein · Poul Henningsen · Ursula Munch-Petersen · Tom Stepp Danmark er langt ind i sjælen en designnation. Dansk design blev et verdenskendt begreb i 1950’erne og 1960’erne og afspejler kernen i dansk kultur og selvopfattelse: Et åbent og demokratisk livssyn og brugervenlighed
Bevidstheden om at design kan påvirke holdninger og synliggøre komplekse sociale sammenhænge, er central for kommunikationsdesign. Kommunikation har det formål at ændre folks viden, adfærd og holdning. Derfor hacker vi byrum, vi laver computerspil til alkoholikere, vi ændrer indlagte patienters oplevelse af ventetid, vi designer way-finding ved hjælp af lyd eller designer plakater til ordblinde. Et eksempel på kommunikations- design er lyssignaler:
Ved design af et lyssignal i et vejkryds er funktion det væsentligste parameter. Københavns første lyssignal tændtes i 1928. Først i 1960’erne kom lyssignaler, som fortalte fodgængerne, hvornår de kunne gå sikkert over gaden. På det seneste er der i København blevet eksperimenteret med lyssignaler, der tæller ned til det grønne/ røde lys. Det har medført, at færre løber over gaden i sidste øjeblik. K I LD E: D ES I G NS KO LEN KO LD I NG
www.designmuseum.dk Designmuseum Danmark (tidligere Det danske Kunstindustrimuseum) er udstillingssted for dansk og international, industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek og arkiver udgør det centrale videnscenter for den designhistoriske forskning i Danmark. Museet indsamler og dokumenterer den samtidige udvikling inden for industriel design, møbelkunst og kunsthåndværk. Designmuseum Danmark blev grundlagt i 1890 af Industriforeningen i København og Ny Carlsberg Museumslegat og har siden 1926 haft til huse i Det Kongelige Frederiks Hospital i København.
44
Ældre Sagen NU december 2012