Lizzie Sørensen har indtil nu arbejdet inden for Rigshospitalets mure i 40 år. Hun fortsætter gerne, til hun bliver 70.
Fyret og genansat som 67-årig af tina blomgreen / foto: emil lyders
Lizzie Sørensen var ikke begejstret for skolen, så hun gik ud efter 7. klasse. Hun fik job på en fabrik og havde forskellige rengøringsjob, indtil en veninde fortalte, at hun ville søge ind på Rigshospitalet som ferieafløser og spurgte, om Lizzie ikke havde lyst til at følge med. Det havde hun, og siden den sommer i 1973 har hun haft Riget som arbejdsplads. ”Jeg startede som rengøringsmedarbejder på det gamle militærhospital, som ligger lige ved siden af Rigshospitalet. I begyndelsen tænkte jeg: ”Her bliver jeg altså ikke”. Jeg brød mig ikke om stemningen og tonen mellem medarbejderne, men efterhånden får man jo gode kolleger, så jeg faldt til, og nu har jeg snart været her i 40 år.”
I årenes løb har Lizzie været på forskellige afdelinger og haft forskellige arbejdsopgaver: ”Da en ny fløj blev bygget, ville jeg gerne med over i det nye hus. Her kom jeg så på Ultralydsafdelingen. Efter mange år på den afdeling hørte jeg, at de manglede en rengøringsmedarbejder på fødegangen, og det sprang jeg til,” fortæller Lizzie Sørensen.
Ny jobfunktion
For 10 år siden – som 58-årig – begyndte hun at spørge sig lidt for, om hospitalet måske kunne tilbyde en anden og lidt mindre slidsom funktion. Hun fik to dages betænkning til at svare på, om hun ville være servicemedarbejder på svangregangen i en 20 timers stilling. Det sagde hun nej til. I første omgang.
”Det var jo alt for få timer. Jeg ville have 30, så jeg kunne leve af min løn,” siger hun. Det endte med, at hun fik sine 30 timer. ”Som servicemedarbejder bestiller jeg varer hjem, serverer morgenmad og frokost for patienterne, lægger tøj og varer på plads i depotrummene og har en masse andre praktiske opgaver,” fortæller Lizzie Sørensen. Hun er lykkelig for arbejdet og har det super med sine kolleger og patienterne. Det trækker ikke i hende at komme til at gå hjemme og nyde sit otium. ”Jeg er gift med en mand, som er en del yngre end mig, så vi kommer aldrig til at gå på pension sammen. Han arbejder også på Rigshospitalet, så det er nemt for os at følges ad til og fra arbejde. Jeg nyder virkelig kontakten med kolleger og patienter. Det giver mig en masse hver dag. Selvfølgelig er jeg træt, når min mand og jeg kører hjem efter arbejde. Så kan jeg godt sidde og tage en lille lur.”
Nok et skifte
Det kunne ellers let være blevet en tvungen pensionering for Lizzie Sørensen. Under den seneste fyringsrunde på hospitalet blev hun sagt op med virkning fra 1. maj 2012, men fik mulighed for at overtage en anden opsagt kollegas timer. Dog på en anden afdeling. Hvordan har hun det med at ”optage” pladsen på arbejdsmarkedet for en yngre person som mangler job? ”Det har jeg det godt nok med, da det jo kun er på 24 timer. De færreste kan klare sig økonomisk med det timetal.” Lizzie Ejsing Sørensen har været på arbejdsmarkedet, siden hun gik ud af 7. klasse. I dag er hun 67 år, og hun har tænkt sig at fortsætte på jobbet, til hun bliver 70. ”Når jeg en dag bliver ”rigtig” pensionist, kunne jeg tænke mig at blive besøgsven. Der er utroligt mange ældre, som er ensomme og har brug for nogen at tale med, men foreløbig bliver jeg ved med at arbejde så længe jeg kan. Helst til jeg bliver 70.” · Ældre Sagen nu februar 2012
31