Plukfisk Det kniber for danskerne at spise de anbefalede 200-300 gram fisk om ugen. Det svarer til, at du spiser et hovedmåltid med fisk to gange ugentligt. Den typiske dansker spiser under 100 gram om ugen, men måske kan en gang kogt torsk eller plukfisk bidrage til at opfylde anbefalingen. Her har du en opskrift: Levnet fisk pilles fra benene, mens den endnu er varm. Server fisken i en frisk-tillavet sennepseller tomatsauce. Læg fisken i sovsen umiddelbart før anretning og varm med forsigtighed. Fisken kan også anrettes i en kartoffelpurérand dækket med rasp. Om efteråret er plukfisk med kantareller i legeret sauce også en fortrinlig spise. K I LD E: DA NS K HU S MO D ER LEK S I KO N, 1 9 4 9
Den største torsk Torsk er en forholdsvis mager fisk, som indeholder mindre end 2 gram fedt pr. 100 gram. Den er særligt rig på jod, selen og protein og indeholder store mængder vitamin B12 og selen. Leveren er meget fedtholdig og rig på de sunde, umættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3. Gravide frarådes dog at indtage torskelever og torskelevertran på grund af det høje indhold af A-vitamin. Kødet er velegnet til forskellige former for tilberedning: Dampning, kogning og stegning på pande og i ovn eller i foliepakke på grill. Torsk skifter farve efter sit levested, men kan altid kendes på sin lyse sidelinje, overbiddet og skægtråden, hvor der sidder sanseceller, som gør torsken i stand til at registrere, om der er føde i nærheden. Det er en altædende rovfisk, som lever af artsfæller, andre fisk og skaldyr. Den kan oven i købet sluge selv store krabber uden at tygge skjoldet. Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, var 2 meter og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm. Størstedelen af de torsk, der fanges, vejer 2-6 kg.
Råd om fisk ■ Det anbefales at spise 200-300 gram fisk ■ ■ ■ ■
om ugen – gerne mere. Varier mellem forskellige arter og spis både fede og magre fisk. Brug friske fisk samme dag, som de er købt. Fisken skal lægges på køl inden tilberedning. Torsk kan fryses ned i op til 6 måneder.
Ældre Sagen NU december 2011
11