6 minute read

ANSVAR

AGF er kendetegnet ved vindermentalitet, hårdt arbejde og det at være et samlingspunkt, der skaber fællesskab, oplevelser og sammenhængskraft. Det forpligter, og derfor bruger vi vores position på målrettet at gøre en positiv forskel for andre mennesker og for den planet, vi lever på.

Det gør vi ud fra en strategi for hele vores CSR-arbejde: Ansvarlighedsstrategi 2021-2026, der er et arbejdsredskab, som vi løbende arbejder med og udvikler på. Strategien tager afsæt i fire strategiske indsatsspor, som sætter retningen for vores mange initiativer.

• Lette fødder

• Brede skuldre

• Partnerskaber for udvikling

• Fælleskaber for handling

AARHUS

AARHUS fordi AGF i mange år har spillet en central rolle i byen som samlingspunkt for fællesskab, oplevelser og sammenhængskraft – en rolle AGF ønsker at styrke i fremtiden.

ANSVAR fordi det forpligter at være en central samfundsaktør i byen, men også er en unik mulighed for at gøre en positiv forskel for andre mennesker og give noget tilbage.

FREMTID fordi AGF gerne vil være med til at sikre, at den verden, vi lever i har mulighed for også at eksistere mange år frem. Og her er et øget fokus på bæredygtighed en forudsætning.

ANSVAR

FREMTID

LETTE FØDDER

- Med klimaet i fokus

Normalt ønsker vi AGF at sætte så stort et aftryk som muligt. Men når det kommer til klimaet, er det lige modsat. Her prøver vi at sætte så lille et fodaftryk som overhovedet muligt. Vi har derfor fokus på at reducere vores samlede klimapåvirkning ved at minimere vores ressourceforbrug på alt fra energi og affald til indkøb og transport.

I 2022 betød det blandt andet, at:

Vi indgik en aftale om klimakompensation med Folkekirkens Nødhjælp.

Vi indførte flere el-biler i vores bilpark af firmabiler.

Den nye spillertrøje igen er produceret af genanvendeligt materiale.

Vi blev nomineret til en international pris for bæredygtighed.

Vi indgik en aftale med Plant et træ om skovbeplantning i Aarhus.

Ceres Park & Arena fortsat drives på grøn strøm, der sparede 600 tons CO2 i 2022.

Og flere andre større og mindre aktiviteter og tiltag, der til sammen var med til at sikre, at vi også i 2022 gjorde en forskel.

BREDDE SKULDRE

- Med ansvar som DNA

Som samlingspunkt for fællesskab og oplevelser gennem mere end 100 år ved vi, at der følger et stort ansvar med den rolle. Derfor gør vi os hver dag umage for at skabe en positiv forskel for de mange, der er en del af klubben, vores by, og som vi ellers er i berøring med. Ligesom vi altid gerne rækker fællesskabet ud til dem, som særligt har brug for en håndsrækning.

I 2022 betød det blandt andet, at:

Vi i samarbejde med FO Aarhus havde besøg af 200 flygtninge til en kamp i Ceres Park.

Vi efter corona igen kunne besøge vores samarbejdspartnere ved Aarhus Universitets Hospital og Trygfondens Familiehus, hvor vi havde mulighed for at sprede glæde hos de indlagte børn.

Rakte ud over landets grænser og samlede ind til krigens ofre i Ukraine og fik sendt en kunstgræsbane fra Fredensvang til genbrug i Sierra Leone.

At vi for fjerde jul i træk kunne give julehjælp til værdig trængende familier i juletiden.

Alt overskydende mad fra vores VIP-arrangementer, når AGF spiller hjemme i Ceres Park, blev overdraget til Kirkens Korshærs sociale arbejde i Aarhus.

Fik besøg af soldaterveteraner til en kamp på Ceres Park og deltog i en jobbørs med vores sponsorer til fordel for veteranerne.

Og flere andre større og mindre aktiviteter og tiltag, der til sammen var med til at sikre, at vi også i 2022 gjorde en forskel.

Der er stor opbakning til AGF’s blandt vores sponsorer og samarbejdspartnere til den sociale indsats og arbejdet med bæredygtighed. Det viser en undersøgelse som vi i januar 2022 foretog blandt alle klubbens sponsorer. Her svarer 78 % af de adspurgte, at de har bemærket AGF’s vision og strategi for bæredygtighed

STOR OPBAKNING

På spørgsmålet om; ”Hvad betyder det for dig personligt, at AGF har påbegyndt et strategisk

arbejde med bæredygtighed?”, svarer 73 %, at det er noget, der gør dem stolte.

Tallene bekræfter også en tendens blandt mange virksomheder, der i stigende grad stiller grønne krav til deres samarbejdspartnere. Således svarer 35 procent, at AGF er mere interessante at sponsorere på grund af arbejdet med bæredygtighed.

LÆS MERE I ANSVARSRAPPORT

Hvert år udgiver AGF en stor ansvarsrapport, der fortæller mere om arbejdet med bæredygtighed og vores sociale arbejde, og som ikke mindst dokumenterer vores indsats. Fra 2022 udkommer rapporten sideløbende med vores årsregnskab, der offentliggøres i september. Find den aktuelle rapport på AGF.dk

En international undersøgelse placerede i 2022 AGF i den danske klima-top og højt i verden. Over klubber som Arsenal, Bayern München og Aston Villa blev AGF rangeret som den bedst placerede danske klub i en ny årlig rangering om fodboldklubbers indsats for miljøet og klimaet.

Rangeringen udarbejdes af organisationen Responsiball som er en non-profit organisation, der årligt undersøger fodboldklubbers indsatser på deres lokalområde, på klima- og miljøet, på såkaldt governance og andre faktorer. Og her kommer AGF ind som nummer 10 i verden på rangeringen med miljø og klima.

I VERDENSTOPPEN

CERES PARK & ARENA

Ceres Park & Arena danner rammerne om en lang række aktiviteter - lige fra AGF’s hjemmekampe til anden idræt og koncerter og messer, samt møder og foreningsidræt. Efter et par turbulente år under Corona kunne vi i 2022 glæde os over, at der igen var fuld blus på aktiviteterne med koncerter, sportskampe, events og møder.

Derfor var vi i 2022 tilbage på de godt 750.000 gæster, der årligt gæster Ceres Park & Arena. Årets højdepunkter var nok to stadionkoncerter med Rammstein og Thomas Helmig, der begge fyldte Ceres Park til to uforglemmelige aftener for næsten 70.000 mennesker.

Men også tre udsolgte koncerter i træk med The Minds of 99, koncert med Dizzy Mizz Lizzy, håndboldlandskampe, volleyballfinaler og VM kampe på storskærm var nogen af de andre højdepunkter i årets løb.

Fra nytår er driften af Ceres Park & Arena overgået til Aarhus Kommune.

ANSVARLIG ARENA

Hos Ceres Park & Arena tog man i 2022 for alvor hul på bæredygtighedsprogrammet ”Ansvarlig Arena”. - Vi ved at mange kunstnere er engagerede i kampen for klimaet. Men samtidig kan det være svært at leve op til de ønsker, når man tager på turné og er en del af en stor produktion - det vil vi gerne hjælpe både kunstnere og arrangører med, siger eventchef i Ceres Park & Arena, Hanne Bisbo Stadsgaard.

Med de miljømæssige ændringer, der indtil nu er gennemført i Ceres Arena bliver arrangører og bands i forvejen tilbudt en af Danmarks mest miljøvenlige arenaer og med ”Ansvarlig Arena” vil Ceres Park & Arena gøre det endnu bedre.

TAK FOR STØTTEN

Vi er meget taknemmelige og ydmyge over den flotte opbakning, vi har oplevet i 2022, og vi arbejder hver dag hårdt på at give tilbage til alle vores sponsorer, samarbejdspartnere og til byen.

Vi håber denne udgivelse kan være til nytte og gavn. Kender du nogen i dit netværk, som også kunne have glæde af et samarbejde med AGF, så send gerne SPONSOR INDSIGT videre.

Telefon