Tema: Guds design
21
Tekst: Per de Lange / Foto: iStockphotos.com
STABILT
blodsukker D
e nordiske lande er hårdt ramt af den globale bølge af sukkersyge. Det står desværre heller ikke for godt til med udviklingslandene, hvad dette angår. På enkelte øer i Stillehavet er hele befolkningen ramt af sygdommen! Diabetes type 1, ”børnediabetes“ har mest med arv at gøre, hvor kroppen producerer for lidt insulin. Diabetes type 2, ”voksendiabetes“, har mere med livsstil at gøre, i tillæg til at man har en ineffektiv produktion af insulin. Det er primært diabetes type 2, der er i vækst, og som nu udgør ca. 80 procent af alle tilfælde af diabetes. Det er en alvorlig sygdom, som giver en øget risiko for åreforkalkning, hjertelidelser, synssvigt, nyresvigt og ændringer i nervesystemet. Årsagerne til diabetes opsummeres i det såkaldte ”Syndrom X“ og er sammensat af faktorer som højt blodsukker, højt sukkerindtag, ubalance i blodets fedtstoffer, højt blodtryk, inaktivitet og overvægt. Insulinet er et af kroppens sikkerhedssystemer. Hvis blodsukkeret stiger over et vist niveau, vil insulinet føre sukkeret ind i fedtcellerne, omdannet til fedt. Når man så får mere fedtvæv, bliver insulinets effekt forringet, og man bliver nødt til at tilføre kunstig insulin, når man har diabetes.
SUKKER Kroppens primære energikilde, sukker, hører ind under kulhydraterne. Kulhydrater kan være simple som monosakkariderne glukose (druesukker), fruktose (frugtsukker) og galaktose. Disse finder man i frugt, bær, honning og mælk. Men de kan også være dobbelte som disakkariderne sukrose (hvidt sukker), laktose (mælkesukker) og maltose (maltsukker). Fruktose er den, der er mest sød i smagen. I gamle dage købte man sukker som medicin på apoteket.
I de nordiske lande i dag, tilhører vi verdenstoppen i forbrug af søde madvarer, som sodavand, is, chokolade og slik.
troduceret for at kunne imødekomme diabetikere. Vores tids høje forbrug af sådanne light-produkter bekymrer forskerne inden for ernæring. Vi ved endnu ikke, hvad langtidseffekten er ved et årelangt forbrug af sådanne produkter. Lige nu kan man se det som et kæmpestort forskningsprojekt, hvor forbrugerne indtræder som frivillige forsøgsdyr. Forskningsteorierne forsøger at se forbindelser mellem disse sødestoffer og de sygdomme, som vi lider af i dag.
OLIGOSAKKARIDER
Det høje sukkerforbrug, som vi har, påvirker vores blodsukkerbalance og giver dermed en øget risiko for udvikling af diabetes og relaterede lidelser.
Oligosakkarider fi ndes i det yderste lag på bælgfrugter som bønner, linser og ærter. Det kan give lidt luft i maven, og derfor undgår mange af os at bruge den form for mad. Det er synd, fordi bælgfrugterne er både billige i indkøb og meget rige på næring. Løsningen på problemet er ganske enkel: Skift vandet både når bønnerne ligger i blød, og når de bliver kogt.
KUNSTIG SUKKER
STIVELSE
Kunstige sødestoffer som sakkarin, cyklamat, aspartam (nutrasweet), sorbitol, xylitol og mannitol blev først in-
Stivelse er det, man kalder et polysakkarid, og består af 100-1000 glukoseenheder. Det er det primære indhold
Adventnyt · Nr. 4 · august 2018