2017 03 adventnyt

Page 26

26

Tema: Grebet af Jesus · Interview

GREBET AF JESUS

LIDT EFTER LIDT Tekst: Line Nielsen / Foto: Per Arild Struksnes

Lukas blev ikke grebet af Jesus sådan med ét. Det kom gradvist, en proces, som også fortsatte, efter at han blev døbt. Det var bønnen, som gjorde en forskel for ham.

Så Gud blev mere virkelig for mig, fordi jeg mærkede forskellen i hverdagen. Bøn ændrede også mit forhold til mennesker. Jeg blev mere udadvendt, havde lettere ved at dele mine tanker med andre og kom i det hele taget nærmere mennesker.

BØN

BED – UANSET OM DU TROR ELLER EJ

"Jeg har været med til at bede lige siden min barndom sammen med mine forældre. Men da jeg blev ældre kom spørgsmålet, om bøn mon gav mening? På et tidspunkt var der familieproblemer. Mine forældre blev skilt, og for mig var det en trist periode, som jeg havde svært ved at tale om. Jeg følte et behov for at komme væk og et behov for støtte til at komme igennem det. Og da jeg ikke var god til at snakke med andre, fandt jeg ud af, at jeg kunne tale med Gud. Foran Gud erkendte jeg mine følelser og satte ord på det, jeg oplevede. Det gjorde en forskel. Bønnen gjorde, at det lettede. Jeg oplevede det frelsende.

Når livet er gået skidt, har min tro ledt mig til at tro mere. Men jeg har også oplevet, at jeg i hårde tider er gledet længere væk fra Jesus. Egentlig er det mit valg, om jeg vælger at gå til Jesus eller ej, når livet er svært. Og når jeg har valgt at gå til Jesus, så har jeg også oplevet, at han fi nder en vej frem for mig. Det kan måske godt lyde dumt at bede, hvis man ikke tror og faktisk er i tvivl om, om Gud overhovedet er der. Men mit vidnesbyrd er, at hvad skader det egentlig at prøve? Hvis man vælger at forsøge, så tror jeg, at Gud hjælper. Ikke nødvendigvis som en åbenbaring, men gradvist.

GREBET AF JESUS Lukas Fisher bliver student fra VFS i år. Næste skoleår skal han være studentermissionær på en skole i USA, en vej, som han tror, Gud har åbnet for ham.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Jeg beundrer, hvordan Jesus var i stand til at oprette fællesskaber. Hvordan mennesker følte sig godt tilpas omkring ham, og den tryghed han dannede. Og jeg kan godt lide, at vi også gør menigheden til et komfortabelt sted at være.

At vi har det godt med hinanden, og at vi elsker vores næste og hjælper hinanden med at komme videre, når vi oplever svære ting. Det forsøger jeg at efterleve.

EN MÅDE AT LEVE PÅ Jeg kan godt lide Paulus' råd til os om måden, vi skal leve på: 'Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. Elsk hinanden som kristne brødre og søstre. Kom hinanden i forkøbet med at vise respekt. Bliv ikke sløve. Vær brændende i ånden. Tjen Herren. Glæd jer i det håb, I har fået. Hold ud, når I møder modstand. Bliv ved med at bede. Hjælp dem af jeres medkristne, som er i nød. Vær gæstfri over for de fremmede.' (Rom 12,9-13, Bibelen på Hverdagsdansk). Uanset om folk tror eller ej må vi vise respekt, og den bedste indflydelse er et godt eksempel. Samtidig kan jeg kun anbefale at tro – det har virket for mig. Og teksten siger, at vi ikke skal blive sløve. Vi skal derimod udfordre os selv, og vi skal udfordre troen, fx ved at læse i Bibelen, ved at tale med andre om troen, både troende og ikke troende, og ved at arbejde med det, vi er i tvivl om. Så vokser vores tro.“


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.