FREDERIKS SYSTUE

REPARATION & OMFORANDRING STORT UDVALG AF DÅBSKJOLER

Ruth Vinkler

Søndergade 8A, Frederiks

Tlf. 4111 4947

Frederiks Pensionistforenings billardspillerne glæder sig over det nye 3/4match bord på Dagcentret, som de har fået penge til fra Andelskassen Fond.

Jeg blev jo udlært på værkstedet hos min far, men vi måtte ikke have for mange lærlinge på værkstedet, så min bror Leif kom op til Bosch i Viborg og fik noget uddannelse der. Han interesserede sig ikke for andet end at arbejde med radio og elektriske artikler, så det blev hans område hjemme på værkstedet. Da han stoppede hjemme fik hans svigerfar ham til Volvo i Holstebro. Det blev han hurtigt træt af og søgte ind til Flyvevåbnet, hvor han kom til at arbejde med Draken fly. Det var noget, der passede ham.

Draken var fuldt hydraulisk, og der var nogle problemer med det, hvorfor mekanikerne skulle skille det hele ad og rense det. Det blev han syg af, og han var syg længe, men årsagen blev aldrig helt klarlagt. Han kom senere ind til Viborg Sygehus på værkstedet og arbejdede med elektrisk og elektronik.

Jeg starter selv

Anton Maagaard og et par andre havde et cementstøberi på Resenfeldevej ude i Grønhøj, hvor de lavede cementtagsten. Da cementstøberiet stoppede, lavede Maagaard en cykel- og knallertforretning samt reparation på stedet. Nogle år senere, da jeg var først i 20’erne, har jeg åbenbart været inde omkring forretningen, og han fortalte mig, at han gerne ville sælge den. Det ender med, at vi får handlet, og jeg køber stedet og forretningen.

Min far bliver syg og dør

En dag i 1967, da jeg var ved at skifte starter på en lastvogn hos den lokale vognmand i

Grønhøj, som vistnok hed Kristian Bach, kom min kone cyklende og sagde, at jeg skulle skynde mig at komme hjem til Frederiks, for min far var blevet indlagt på sygehuset i Viborg med en stor hjerneblødning. Han var helt væk i 3 måneder, og lægerne havde sagt, at hvis han vågnede, så skulle han på plejehjem. Min mor var noget yngre, og da min far kom til sig selv, insisterede hun på, at han skulle hjem og passes af hende og ikke på et plejehjem. Min mor var en Kramer, og de har deres eget sind.

Han kom også hjem men lå i sengen og skulle have hjælp til alting. Vi fik lavet en ringeledning fra privaten og ned til værkstedet, så når min mor skulle have hjælp med min far, så ringede hun med klokken. Jeg kom jo i kedeldragt, så når jeg kom op, stod hun klar med en slags kittel, som hun havde syet, som jeg kunne tage uden på kedeldragten.

Som tiden gik blev min far en smule bedre og kunne komme lidt op, og vi kunne føre en samtale med ham, og han kunne hjælpes ned på værkstedet for at se på arbejdet fra sin stol, men han kunne stadig ikke noget selv. Carl Jensen døde i 1970, 68 år gammel efter 3 års pleje i hjemmet.

Stort arbejde for en ung mand Da min far blev syg, havde jeg pludselig 2 jobs. Jeg måtte selvfølgelig hjælpe min mor på værkstedet i Frederiks. Der var ikke rigtig andre til det, for blandt min andre søskende, var der ikke stor interesse for den del.

Der var jo en benzintank og et autoværksted med 3 mand i arbejde og desuden en mekaniker på cykel/knallert-værkstedet, og ovenpå havde vi et radioværksted. Min far havde en tidlig ordning med BP, hvor tanken først betalte for benzinen, når den var solgt. Det betød, at vi skulle pejle i tanken for at afregne for det solgte benzin. Så der var nok at se til for at køre den forretning.

Og samtidig havde jeg kone og børn samt min egen forretning i Grønhøj. Det var lige i overkanten for en ung mand at styre. Jeg solgte derfor forretningen i Grønhøj til Arthur Rasmussen, og i Frederiks fik vi benzintanken nedlagt, cykel- og radioværkstedet blev minimeret til nærmest ingenting, og butikken blev lukket. Det har været cirka på samme tidspunkt, hvor Niels Peter Madsen starter BP-tanken på Nørregade.

Så jeg fortsatte med autoværkstedet i Frederiks, indtil jeg fik mit eget helbred ødelagt. Butikken blev lejet ud til forskellige. Flem- ming Christensen har haft bagerbutik, der har været tøjbutik ”Klædeskabet”, og jeg har selv haft butik med videoudlejning.

Jeg gik meget op i arbejdet med værkstedet, og måske også lidt meget. Der kom mange folk på værkstedet, enten fordi de skulle have lavet noget, eller måske bare for at få en snak. Jeg havde også bilhandel, hvor jeg købte brugte biler og satte dem i stand til at sælge videre.

Da jeg efterhånden havde en del biler, som jeg handlede med og kundebiler, som var til reparation, så blev der trængsel foran værkstedet og på vejen udenfor. Det skabte nogle problemer, for det var ikke alle, der syntes om det, og der blev klager over, at jeg optog for megen plads. Jeg fik rodet mig ind i en kontrovers med uddeleren i Brugsen, fordi nogle af min kunder og jeg selv parkerede biler på parkeringspladsen ved Brugsen, når der ikke var plads foran værkstedet. Det var ikke så godt og lidt trist, selv om jeg ikke kunne se noget forkert i det. Men sådan var det.

Det blev derfor helt nødvendigt med mere plads, så en kort overgang havde jeg en del biler hos Bent Søbjerg ude i Høgild, indtil jeg købte en ejendom på Elementvej i Karup, som jeg kunne bruge til oplag.

Min kone og jeg har aldrig selv boet i huset på Søndergade 5. Først boede vi på en landejendom lige uden for Frederiks, og i 1970 køber vi et hus i to etager nede i mosen mellem Karup og Kølvrå

Jeg kommer til skade

I midten af 1980’erne skete der det, at vi fik en ny stor Stenhøj kompressor på 4-500 kilo leveret. Den kom med lastvogn fra Skive, og vi var 5 mand, som alene med håndkraft skulle læsse den af. Men det var vinter og koldt, og den skrider for os, så den væltede over mig. Jeg fik smadret en diskus i ryggen og blev opereret, men der gik betændelse i rygsøjlen, så knoglemassen efterhånden ødelægges. Jeg blev opereret igen, og så sent som sidste år, blev jeg opereret igen.

Værksted og ejendom sælges

Jeg kunne ikke fortsætte på værkstedet, men jeg havde nogle gode hjælpere, så vi fortsatte nogle år, men det var med økonomisk tab, og det ender med, at jeg må gå på invalidepension og lukker ned for værkstedet.

Ejendommen var stadig min mors, og jeg var en slags pedel på min mors vegne for de lejere, vi havde. Jeg tænkte, at jeg var jo ikke så gammel, så jeg var nødt til at finde på noget at lave. Butikken stod tom, så jeg startede op med videoudlejning, og det fortsatte indtil omkring 1990, hvor min mor var blevet så dement, at hun kom på plejehjem. Min mor, Signe, var født i 1912 og var derfor 10 år yngre end min far. Hun døde i 2000.

Da ejendommen skulle sælges, kunne jeg faktisk lige så godt have overtaget det, for det blev solgt til Hans Strandbygaard, og vi arvinger fik ikke noget videre for det. Men på grund af helbredet, syntes jeg ikke, at jeg var i stand til at overtage det.

Starter videoudlejning i Karup

Jeg boede jo i Karup og var interesseret i at fortsætte med videoudlejning, som jeg kunne overkomme, så jeg lejede lokaler af Ole Aagaard på Bredgade i Karup, satte det totalt i stand og flyttede hele videoforretningen derned. Vi fik megen opmærksomhed, og Uge-Olsen skrev lange artikler om den nye forretning.

Forretningen brænder

Jeg havde kun haft forretningen en 2-3 måneder, da hele skidtet brændte! En nat blev vi banket op i huset ude i mosen med besked om, at butikken brændte. Jeg kom hurtigt af sted op til Karup og samtidig ankommer Rønbjerg og den lille lokale sprøjte. Inden længe kom de fra Viborg også.

Der var knald på, for alle videobånd og andet, vi havde i butikken var alt sammen enormt brændbart. Oven over butikken boede Ole Aagaard og hans familie. Dem kunne vi ikke se nogen steder, så der kom folk op og forsøgte at banke dem op, men de sov godt, så man var faktisk i gang med at bryde døren op, inden de blev vækket og kom ud derfra. Det var vist i sidste øjeblik, for det var ved at brænde igennem så det kunne være endt frygteligt.

Fyrværkeriet indhentede mig

Det viste sig, at det var nogle unge mennesker, som vidste, at jeg havde rester af nytårsskyts liggende. Jeg havde lagt det ned i bunden af dybfryseren, så det var gemt af vejen. Den unge mand, som jeg havde haft til at passe butikken aftenen i forvejen, kunne fortælle, at der havde være nogle unge inde og ville købe noget af det fyrværkeri, som de åbenbart vidste, at vi havde liggende. Det ville eller turde han naturligvis ikke sælge til dem, og det var de blevet alvorligt sure over.

Lang tid efter lukketid, tager de sig selv vej ind i forretningen. De har brugt noget åbent ild, måske en lighter, til at lyse for sig, og på en eller anden måde er der gået ild i noget af fyrværkeriet, og så tog ilden fart med det samme.

Krudt og kugler igen, ligesom dengang i Frederiks! Både min far og jeg havde en svaghed for det, og i Karup handlede jeg også med fyrværkeri. Det kostede mig lige en million kroner, og hele min pensionsopsparing forsvandt. Men det vigtigste var da, at der ikke kom nogen til skade ved det.

Altid FDF’er

Jeg har siden drengeårene haft stor interesse for FDF og været aktiv i forbundet i mange sammenhænge. I 1946 var min bror Leif gammel nok til at komme med i FDF i Frederiks, men jeg var jo kun 5 år og kunne ikke komme med. Det var jeg meget utilfreds med, så jeg listede mig alligevel til at komme med Leif til nogle møder og fik da også lov til at være med uden for nummer, kan man sige. Karl Pedersens datter, Oda, var en slags sekretær for kredsen og sørgede senere for, at jeg officielt blev medlem.

Jeg kom jo ud at tjene og mistede lidt forbindelsen, men hver gang der var sommerlejr eller lignende, så var jeg med. Som voksen og bosiddende i Kølvrå var jeg en overgang med i bestyrelsen, da der var dannet en afdeling af FDF i Karup-Kølvrå, og mine sønner blev ligeledes FDF’ere. Jeg har en del billeder og sågar en dagbog fra min drengetid i FDF, så der er måske gods til en ny historie.

Jeg savner at skrue

Min far var jo en altmuligmand, som forstod sig på meget teknisk, og der kom ofte folk med forskellige apparater, som han lavede for dem. Lige fra kødhakkere til radioer. Fra hans tid havde jeg gemt en krystalmodtager, som han havde lavet. Den havde jeg liggende i butikken, så den gik også til i branden, og det var jeg egentlig meget berørt af, for det havde været en god erindring om min far.

Som min far kan jeg godt lide at skrue på mekanik, men jeg har fået en skavank, hvor mine hænder ryster meget, så det kan jeg desværre ikke mere. Jeg er i gang med noget medicin, men det tyder ikke på, at det hjælper. Det går mig noget på, for jeg har altid kunne bruge mine hænder. Og så er der naturligvis min dårlige ryg, som de stadigvæk forsøger at lappe på.

Opgave: En landmand tager en ræv, en kylling og en pose korn med hjem fra marked. For at komme hjem skal han krydse en flod, men han har kun lov til at tage én genstand med over broen ad gangen. Hvis ræven efterlades alene med kyllingen, spiser ræven kyllingen. Hvis kyllingen efterlades alene med kornet, vil kyllingen spise kornet. Hvordan kan bonden krydse floden uden at nogen af hans ejendele bliver spist?

Skriv løsningsforklaring + dit navn og adresse og læg løsningen i P-Nyts postkasse i Seniorhuset eller Dagcentret inden 1. august 2023. Præmier kan udleveres i Seniorhuset (kontakt Gurli Stoldt) eller Dagcentret i kontorets åbningstid.

Vinder af ”de skarpsindige” 1/2023

Løsning: Det ville tage dig 2 minutter og 40 sekunder at riste de fire skiver brød. Mærk skiverne med A, B, C, D, deres oversider A1, B1, C1, D1 og deres undersider sider A2, B2, C2, D2.

1. Rist A1, B1, C1 i 40 sekunder.

2. Rist A2, B2, D1 i 40 sekunder.

3. Rist A1, C2, D2 i 20 sekunder.

4. Rist A2, C2, D2 i 20 sekunder.

5. Rist B1, C1, D1 i 20 sekunder.

6. Rist B2, C2, D2 i 20 sekunder.

Vinder: Morten Vindberg, Lærkevej 32, Kølvrå

Vindere af krydsord 1/2023

..og løsningen er:

Krydsord 2/2023

Sponsorer af præmier: Dagli`Brugsen, Frederiks

Karup Kartoffelmelsfabrik

Rema 1000, Karup

Karup Pensionistforening

Frederiks Pensionistforening

Skelhøje Købmandsgaard

1., 2. og 3. præmie er chokolade eller vin

4. præmie er 3 bankoplader

5. præmie er en overraskelse.

Bankoplader kan afhentes hos den lokale pensionistforening. Øvrige gevinster udleveres i Seniorhuset (kontakt Gurli Stoldt) eller Dagcentret i kontorets åbningstid.

Du kan også sende dine løsninger til ”De skarpsindige” og ”Krydsord” med e-mail. Udfyld din svarkupon og send den som billede eller dokument vedhæftet en e-mail til referentjenslassen@gmail.com (Husk at skrive dit navn og adresse på løsningen!)