Gert ’swot’, Alfred ’snus’ og de andre Om et gammelt autoværksted og personerne

from P-Nyt 2-2023

FREDERIKS SYSTUE

Under udarbejdelsen af en artikel til Alhedens Borgerforenings medlemsblad om værksteder og benzintanke i Frederiks igennem tiden, kom red. i forbindelse med Gert Jensen. Hans far Carl A. Jensen startede autoværksted i Frederiks og senere overtog Gert værksted og tilhørende butik og benzintank. Det er hans historie i korte træk, som vi bringer her i P-Nyt.

Startede som mekaniker på savværket

Gert fortæller: ”Min far hed Carl Christian Henry Ammitzbøll Jensen. Han var født i 1902 og han blev uddannet som mekaniker. Han startede med at have en lille forretning omme hos Ole Jørgensen på Frederiks Savværk, hvor han gik og arbejdede med forskellig teknik, og han lavede rigtig meget for savværket med deres maskiner og køretøjer. Hans far havde et karetmagerværksted i Vium/Hvam området, og det var derfra, han havde sin store interesse for mekanik.

Som mekaniker kunne han selvfølgelig køre bil i en ung alder, så da han skulle til at tage kørekort og var til køreprøve hos den gamle bilinspektør Brems fra Viborg, nåede de ikke langt ude af vejen, før Brems sagde, at han godt kunne vende køretøjet, for det var i orden med kørekortet. Han var nok også klar over, at det ikke var første gang, Carl havde kørt bil! Og jeg tror, han snart må have fået sin egen bil, for jeg ved, at han kørte for både læge og dyrlæge.

Bliver selvstændig med kompagnon

Mens han havde sit lille værksted på savværket, fik han mulighed for, sammen med Gunnar Siig, at købe sig ind på en grund, der ligger på hjørnet af Søndergade og Kongemosevej. Gunnar Siig og Carl Jensen var begge mekanikere, og de arbejdede meget sammen.

Hos faderen havde Carl arbejdet som karetmager, og det har nok kommet ham til nytte, for Gunnar og han gik i gang med at bygge et træskur, som skulle være deres fælles værksted, og bag værkstedet byggede de en lille bungalow i træ med kælder, som de indrettede til fælles beboelse. De drev sammen værkstedet i en kort periode. Da der en del år senere skulle bygges et nyt værksted tilbagetrukket i forhold til Kongemosevej, blev bungalowen simpelthen løftet op på ladet af en lastbil og fragtet til en ny ejer og ny placering!

Men så kom krigen

På det tidspunkt i 30’erne begyndte Hitler at røre på sig i Tyskland, og begge to havde en svaghed for de tanker og de arbejdsmuligheder, som også det officielle Danmark og så mange andre havde i den periode. Gunnar Siig tager til Tyskland, hvor han bliver uddannet til flymekaniker og får arbejde, mens min far bliver herhjemme og passer sit værksted.

Min far fik at høre for sine tidlige sympatier, og fordi han havde repareret biler for tyskerne, sådan var der mange, der klarede sig igennem i en vanskelig tid med mangel på arbejde og alt andet. Det skete da også, at nogle lokale modstandsfolk fik lagt en granat under en af de tyske biler, som stod på pladsen foran værkstedet. Men de havde nok ikke helt styr på, hvor meget der skulle til, for da den sprang, blev flere af nabohusene også beskadiget.

Men da Gunnar Siig kommer hjem fra Tyskland, får han jo en noget hårdere behandling, og han går så at sige under jorden i en periode.

Gunnar havde naturligvis fået kendskab til det tyske sprog og sikkert også forbindelser, så nogle få år efter, da krigen er kommet lidt på afstand, starter han en import af Lanz Bulldog traktorer over Frederiks Station. Han bygger senere sit eget værksted med en Shell tankstation i Frederiks, men det er en anden historie.

Nyt hus på Søndergade 5

I 1936 opførte min far et hus på den samme grund som værkstedet, det fik adressen Søndergade 5. Han var gode venner og fætter til frisør Vagner Würtz, som var startet med en lille frisørforretning på Nørregade 12, og det var Würtz, der sagde til min far, om han ikke kunne bygge huset så stort, at han også kunne bo der og have en frisørsalon. Og sådan blev det. Würtz fik sin frisørsalon i den ene ende, og i den anden ende etablerede min far sin butik. Begge familier boede også i hver sin ende af huset, og i kælderen var der vaskerum og brændselsrum.

Som dreng havde jeg et rigtig godt forhold til Vagner Würtz. Han var en flink mand, men han blev desværre ikke ret gammel. Han lærte mig meget om foto, og jeg kunne sidde hos ham i timevis, mens han fortalte og lærte fra si. Han forærede mig et af de firkantede Agfa-kameraer, så jeg kunne komme i gang med at tage billeder selv.

Værkstedet brændte

Træværkstedet langs Kongemosevej brændte uheldigvis, så derefter entrerede Carl med murermester Lind i Havredal om at opføre en ny værkstedsbygning i sten. I det nye værksted var porten flyttet til siden af bygningen med indkørsel fra Kongemosevej og i gavlen ud mod Søndergade blev der lavet en ny butik. En overgang var der så faktisk 2 butikker, hvor den ene var mest med radio og elektriske apparater og den nye var mest med ting til biler og motorcykler.

Og det gjorde butikken også!

Den første butik i hovedbygningen blev senere sløjfet og blev inddraget som en del af beboelsen, og det har faktisk en temmelig dramatisk historie. Min far havde en svaghed for krudt og kugler, som jeg i øvrigt nok har arvet fra ham, og blandt mange andre ting i butikken, handlede vi også med fyrværkeri op til nytår.

En dag skete det, at en eller anden tabte en glød ned i kassen med sejlgarnsbomber og andet krudt, så hele skidtet røg i luften. De 3-4 personer, som opholdt sig i butikken, Knud Siig, traktor-Hans og min far, kom ud med livet i behold, men de var uden tvivl både chokerede og godt sodsværtede. Men så blev den butik som sagt nedlagt og inddraget i beboelsen, så der nu kun var butikken i den nye værkstedbygning ved siden af.

Benzinforhandling kommer til I forbindelse med værkstedet fik min far ret tidligt etableret en benzintank. Den allerførste benzintank, som stod på hjørnet foran butikken, var ikke en BP-tank, som den blev senere. Den var vistnok oprettet enten af DDPA, Det Danske Petroleums Aktieselskab eller af DAK, Dansk Andels Kulforretning.

Dengang var der kun den ene tank, men senere, da BP havde taget over, blev der efterhånden ikke mindre en 4 forskellige større og mindre tankanlæg på grunden. En af tankene var til petroleum, som blev brugt en del til opvarmning i husene og også til de første traktorer, som brugte benzin til at starte op, og når de så var varmet op, slog man over til at køre på petroleum.

Tanken med petroleum, som lå på pladsen foran det nye værksted ind mod skel til Jens Husteds hus blev senere ændret til at indeholde farvet benzin, da Ferguson og Fordson traktorerne, takket være Marshall-hjælpen, blev almindelige hos landmændene. Inden landmændene selv fik tanke på deres ejendom, var det almindeligt, at vi pumpede farvet benzin over i 200 liters ståltromler og kørte dem ud til gårdene. Der var et stort bogholderi med farvet benzin, hvor der skulle udfyldes særlige papirer og kvitteres hver gang, så der ikke kunne snydes med det.

Ved knallertværkstedet langs Kongemosevej var der en jordtank og en håndpumpe med diesel. På forpladsen ud mod Søndergade kom der nye tanke til både almindelig benzin og til super, og i hjørnet var der pumpe til totaktsbenzin til knallerter. Det var almindelig benzin, der blev blandet op med olie.

Mange havde øgenavne dengang

Gennem tiden havde vi jo flere mekanikere på værkstedet, og det var almindeligt, at de hver især fik øgenavn, som på en eller anden måde passede til dem. Jeg ved jo, at jeg selv gik under navnet Gert”swot”. Det fik jeg allerede som dreng, fordi jeg var meget mørk og sorthåret i modsætning til næsten alle andre drenge, og jeg husker blandt andre Alfred Kramer, som fik tilnavnet ”snus”. Det var også med god grund, og det skete jævn- ligt, at vi børn sendt over til Poul Jensen eller i Brugsen for at købe snus til Alfred. Jeg mener, det var Jens Husteds knægt, der var ovre at lege med mig den dag. Vi blev enige om at lave noget sjov med Alfred, så vi løsnede bunden i snusdåsen og puttede et eller andet ind i dåsen, måske har det været peber, det husker jeg ikke. Så vi knægte morede os vældigt, for han hvæsede og spyttede, da han fik snusen i munden.

Hurtigt ud af huset

Vi blev 9 børn, og vi drenge blandt børnene kom alle tidligt ud af huset, og oftest kom vi i tjeneste hos en landmand i nærheden. Jeg startede faktisk med at komme ud at tjene hos Mosgovoi i Havredal. Jeg var der nok kun et halvt år, for det passede mig ikke, men jeg nåede at lære nogle ord på russisk. Det var mest, når han skældte ud, så slog han over i russisk, så det fangede jeg til sidst noget af.

..forts.s.37

Seniorskydning i dagtimerne er et tilbud til mennesker, der har mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab omkring fælles interesse.

Åbningstid:

Mandag kl. 10:00 - 12:00

Pris pr. skydning kr. 30,00

Årligt kontingent: kr. 250,00

Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Jan Mortensen på tlf.: 40 919 633 eller Jørn Termansen på tlf.: 20 547 243, eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside karupskytteforening.dk

Endelig kan interesserede også besøge klubben indenfor den normale åbningstid tirsdag kl. 18:30 -21:15 eller onsdag kl. 19:00 - 21:15. Vi har altid en kop kaffe på kanden.