Leif Pedersen, Havredal

from P-Nyt 1-2023

Kunne du tænke dig…

..eller måske burde overskriften være: Inger-Lise og Leif Pedersen Entreprise ApS, for som Leif flere gange i samtalen giver udtryk for, så har hustruen været en uundværlig hjælp, naturligvis i hjemmet men også i firmaet, ligesom det har været afgørende at have gode og loyale medarbejdere.

Vi havde aftalt, at Leif ville notere nogle stikord forud, men det tog fart, så i virkeligheden er den følgende beretning næsten ordret Leifs egne ord.

Barndommen

”Jeg blev født i et af de huse, vi kalder tørrerihusene, på Godthåbsvej 5 i Karup. Jeg havde en god barndom sammen med min far, mor og 5 søstre i en etværelses lejlighed på cirka 55 m2.

Til trods for hårdt arbejde sørgede min mor for, at hvad vi manglede i husrum, det fik vi til gengæld i hjerterum. Senere flyttede vi til en anden lejlighed i samme bygning, hvor der udover soveværelse var et børneværelse. Vild luksus – og så kunne vi jo hænge plakater med Elvis, Cliff og The Beatles op på væggene.

Da jeg var omkring 14 år, flyttede jeg med mine forældre til Kølvrå, hvor der var både træk og slip toilet og varmt og koldt vand, hvilket vi ikke havde haft før.

Heldigvis var det i 1969, at vi flyttede, for det var året, hvor Karup og Kølvrå idrætsklubber blev til KKIK, så jeg ikke skulle til at spille fodbold for rivalerne fra Kølvrå.

Der var altid krig, når Karup og Kølvrå skulle spille, også på tilskuerrækkerne, hvor jeg husker engang, at bilhandler Erling Balle udtalte, at det eneste flotte ved Kølvrå, det var at stå ude på Uhrevej og kigge ned på Karup!

Ægteskab og familie

I 1973 flyttede jeg sammen med Inger-Lise på St. Blichersvej 5 i Kølvrå, og i 1976 flyttede vi så til en nedlagt ejendom på Smedevej 8 i Havredal. Vi fik tre børn, Allan, Carsten og Kristina. Allan har arbejdet en del år i vores firma, hvorefter han flyttede til Herning og blev udlært brolægger hos entreprenør Anton Christensen. Carsten blev udlært anlægsstruktør i vores firma, og han var også på kontoret i mange år.

Inger-Lise har arbejdet som sygehjælper i mange år og også i fritidsklubben i Frederiks, men hun har også altid hjulpet til i firmaet, bl.a. med at sælge brugte byggematerialer på pladsen. Vi havde normalt åben på pladsen på hverdage fra 17-19, så når hun kom hjem fra arbejdet i fritidsklubben med cykelkurven fyldt med købmandsposer og vores datter på bagagebæreren, så stod de første kunder allerede og ventede på hende.

Uddannelse og arbejde

Jeg har ingen særlig uddannelse udover at have gået i skole i 10 år, først 7 år i Karup og derefter 3 år i Kølvrå. I Kølvrå skole havde vi Robert Thomsen til bl.a. matematik og geometri, hvilken han var rigtig dygtig til at lære os, og det har jeg haft rigtig meget brug for i mit senere arbejde.

Grunden til, at jeg valgte entreprenørbranchen var, at min søster Grete var gift med Knud Thorup, der havde et entreprenørfirma i Ikast, og der var jeg tit med på arbejde i weekender og ferier og senere ansat i flere perioder, både før og efter jeg var soldat i 1975-76.

Umiddelbart før min tid som soldat, var jeg ansat som chauffør hos Scanglas i Kjellerup. Jeg var egentlig blevet tilbudt at starte igen hos Scanglas efter soldatertiden, men Knud havde også tilbudt, at jeg kunne starte hos ham, hvor jeg bl.a. skulle gøre gummiged, og jeg var i tvivl om, hvad jeg ville.

Men efter en våd og sen hjemsendelsesfest fra militæret i Holstebro vågnede jeg ved, at min svoger stod ved siden af min seng og sagde: Kan du så komme op knægt! Der står en gummiged og venter ude i Kjellerup, og så var min skæbne rent arbejdsmæssigt afgjort. Også selv om min arbejdskollega ”Svejk”, som vi kaldte ham, sagde, at jeg ”kørte s’gu lige som når de blinde slås”. Men det blev så lidt bedre med årene.

I 1984 blev jeg ansat som formand ved firmaet E. Møller Rasmussen i Nørre Snede. Det var et stort firma med mange ansatte, der havde været der i mange år, så de nye ideer, jeg havde til ændringer, blev ikke taget så godt imod.

Så jeg tænkte, lad dem gøre, som de plejer. Så jeg sagde op, købte en Bedford og et koben og blev selvstændig.

Den dag, jeg stoppede, kørte jeg firmabilen til Nørre Snede og tog den så på stop hjem til Havredal.

Starter eget firma

I april 1985 købte jeg så en Bedford lastbil med kran hos John Staaling i Viborg for 18.000 kroner og senere købte jeg en mobiltelefon til 24.000 kroner, så den var 6.000 dyrere end lastbilen, men den var ret uundværlig allerede dengang.!

Jeg startede firmaet uden ansatte, men da min far ”Svend Grusharper” var gået på efterløn og måtte arbejde 200 timer om året, blev han min første ansatte.

Min far havde fået tilnavnet, fordi hans far dengang harpede grus ved at man med en håndskovl stod og smed sand og grus op på et sold. Og så vandt han engang en flaske brændevin i et væddemål, hvor han harpede grus i ét døgn i én køre, herefter hed han aldrig andet end ”Carl Grusharper”.

De første par år havde jeg kun løst ansatte ind imellem, og tit arbejdede jeg alene med nedbrydning og belægningsarbejde. Men det var jo lidt hård en gang imellem, når man skulle sætte kantsten, som vejede op til 98 kg. hver.

Hele min maskinpark var Bedford’en, så jeg lejede maskiner med fører af andre entreprenører. En dag, da jeg havde parkeret Bedforden lidt uhensigtsmæssigt, sagde gummigedfører Michael til mig ”..øh, Leif, gider du godt lige flytte din entreprenørforretning!”

Jeg var så heldig at kende Jørgen Monberg, som havde meget arbejde for Karup kommune og i lokalområdet, så gennem ham har jeg fået mange arbejdsopgaver. Og skulle jeg lige

Enstoltsøn, Carsten,ved enspritny rendegraver

PladseniHavredal medenmasse2. sorteringsflisertil videresalg

Nedbrydning afstuehuspå Kølvrågaard låne gummigeden, så var det altid til en yderst favorabel pris.

Arbejde i lokalområdet

Vi har naturligvis haft meget arbejde i vores eget nærområde. Det var vel først i 90’erne, at vi lagde SF-sten på Alhedestien fra Karup til Frederiks. Det var 9000 m2 med 450.000 sten, som stod på 900 paller, der blev placeret med nøje udmålt afstand ned ad stien.

Vi lagde vores sten med hånd og gjorde meget ud af, at de kom til at ligge ordentligt. En del af de andre stræk blev stenene blev lagt med maskine, og det syntes vi måske ikke, var helt godt nok. Vi var i hvert fald stolte af vores del i mange år, men manglende vedligeholdelse og en masse muldvarper, myrer og trærødder tog efterhånden lidt af pynten, så det er fint, at det nu er blevet asfalteret.

Jeg kan huske, at Peter Nybo fra kommunen, spurgte, hvor jeg ville starte. Jeg sagde, at jeg ville starte i Frederiks, for det gik nedad mod Karup med et samlet fald på 18 meter, og det var noget lettere at kravle nedad end modsat.

Og når jeg så er nået til Karup, kravler jeg ind omkring rådhuset og får min penge, og så kravler jeg hjem til Havredal, sagde jeg til ham. Det syntes han lød som en god plan.

I 1990 lavede vi nyt fortov og torv i Bredgade i Karup. Vi var med, da REMA 1000 i Karup skulle bygges. Da stod vi for kloak, jord og belægning og desuden nedbrydning af Svend Frandsens købmandsbutik, Åge Vistisens cykelforretning og Evangines café og brødudsalg. Brødudsalget var sådan et sted, hvor vi børn dengang kunne komme ind og købe en kage og en sodavand, og så kunne vi få lov til at komme ind og se Flintstones i fjernsynet, for det var der ikke så mange der havde dengang.

Vi lavede udstykning og belægning på Blålyngen og en del af Elbakken, Solvænget og Ravnsbjergparken.

Vi lavede sidst i 80’erne belægning på Engbakkevej i Viborg og i alle indkørslerne. En af dem, vi lavede indkørsel for, byggede i 2017 et nyt hus i Rødding, og han ringede for at få AlhedestienvedVestermarksvej os til at lave belægningsarbejdet for, som han sagde, det arbejde, vi havde lavet for 30 år siden, havde han været så godt tilfreds med, og det lå stadigvæk 100%, så det var nok ikke så ringe endda.

Arbejde over hele landet

Vi arbejdede i mange år med nedbrydning og belægningsarbejde. Vi havde bl.a. meget indvendig nedbrydning ved ombygninger hos Danish Crown, MD Foods og Kløver Mælk, som havde deres fabrikker rundt omkring.

Den slags indvendigt arbejde var altid meget besværligt, fordi der var gang i fødevareproduktionen lige ved siden af, så vi havde altid problemer med osen fra dieselmotoren på vores minigraver med hydraulikhammer, som vi brugte til at opbryde beton.

Derfor kørte jeg ned til Maskinhuset i Vejle og sagde til sælgeren, at jeg gerne ville købe en af deres Schaeff minigraver, men at den udover dieselmotor også skulle have en elmotor.

Det var der ikke nogen, der havde hørt om for 30 år siden, så sælgeren sagde, at det skulle han vist lige vende med værkføreren.

Men han fik det konstrueret, så det kørte til UG. Som Inger-Lise siger, så havde det nok været en ide, at have fået patent på den løsning, for senere var der mange, der blev bygget med elmotor.

Det var så ikke med batterier, som i dag, men med elforsyning fra et kraftudtag og en lang ledning.

Mange REMA-forretninger

Vi har siden 1995 været med til at bygge rigtig mange supermarkeder, især Rema 1000 butikker. Og det er nok blevet til omkring 70 butikker, hvor vi har lavet nedbrydning, jord, kloak og belægningsarbejde, heraf en hel del på Sjælland.

Fleksibilitet har der været stor brug for, særligt når man bygger supermarkeder, for åbningsdagen kan bare ikke flyttes, uanset hvilke problemer, der opstår i byggeriet undervejs. Så vi har tit haft rigtig lange dage op til en butiksåbning.

v/Iben og Lars Trier Nielsen byens.kagemand@tdcadsl.dk

Seniorskydning i dagtimerne er et tilbud til mennesker, der har mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab omkring fælles interesse.

Åbningstid:

Mandag kl. 10:00 - 12:00

Pris pr. skydning kr. 30,00

Årligt kontingent: kr. 250,00

Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Jan Mortensen på tlf.: 40 919 633 eller Jørn Termansen på tlf.: 20 547 243, eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside karupskytteforening.dk

Endelig kan interesserede også besøge klubben indenfor den normale åbningstid tirsdag kl. 18:30 -21:15 eller onsdag kl. 19:00 - 21:15. Vi har altid en kop kaffe på kanden.