2 minute read

Formandens klumme

Next Article
Sognepræsten

Sognepræsten

GODT NYTÅR! Lad os håbe, at 2022 bliver et godt år, selv om Coronaen igen spænder ben, men forhåbentlig kan vi snart igen mødes uden aflysninger og en masse restriktioner. 2021 var et år med store omvæltninger i Alhedens Borgerforening – og ikke kun pga. Corona! Generalforsamlingen måtte udskydes fra 10. marts til 22. september, og pga. uenigheder endte den jo som bekendt med, at bestyrelsen gik kollektivt af og indkaldte til ekstraordinær generalforsamling den 25. oktober. Det var ikke problemfrit, men det lykkedes at få valgt en ny bestyrelse. Opgaverne i Alhedens Borgerforening spænder vidt, så der har været rigtig meget at sætte sig ind i for en ny bestyrelse. Jeg er da også blevet spurgt, hvad der fik mig til at gå ind i arbejdet (underforstået "i din alder"), men i alle de år, jeg har boet i Frederiks, har jeg haft glæde af de mange ting, som frivillige i Alhedens Borgerforening fik til at ske i vores by, så når en lukning af foreningen truer, må der jo handles! Det er overvældende at finde ud af, hvor mange ting borgerforeningen tager sig af, og hvor mange frivillige, der bidrager. Det kan vi godt være stolte af på byens vegne. Stor tak til den afgåede bestyrelse og til kassereren for al den hjælp jeg har fået i forbindelse med overtagelsen - ellers havde det virkelig set svært ud. En af de opgaver, der ventede, var at få en aftale i stand med Viborg Kommune om By -pedeller. Vi har jo heldigvis mange frivillige, som allerede tager sig af Anlægget, Pakhuset og de udendørs arealer her, Børneskoven/Lyngparken, flaghejsning, omdeling af medlemsblad og redaktør på medlemsblad mv., så vi skulle blive enige om, hvad der ellers var af opgaver. På et møde den 2. december nåede vi frem til følgende ting og fandt tovholdere til dem alle: Hjertestien med træningsstationer, blomsterkummer i byen, vedligeholdelse af kilometersten, vedligeholdelse af ”kartoffelkurv”, lugearbejde i Byparken og afløsere til rengøring af toilet i Anlægget. Når vi er med i kommunens ordning med By-pedeller, betaler kommunen ansvars- og ulykkesforsikring for alle de frivillige, og vi kan desuden søge om at få refunderet udgifter til redskaber til vedligeholdelse. Der er refleksveste og kasketter til alle, så man er synlig i omgivelserne. Det sender også et signal om, hvor meget der sker ved hjælp af frivilligt arbejde! Finansieringen af en INFO-stander er nu på plads, så der arbejdes videre med sagen, hvor der bl.a. skal søges byggetilladelse, før den kan sættes op. Da den også skal forsikres, er det en god lejlighed til at gå vores forsikringer efter i sømmene. Den 5. november var der en festlig indvielse af Byparken og Torvet med stort fremmøde, taler, snoreklipning, musik, bobler og kransekage. Man kunne også få smagsprøver og købe den nye Alhede Bitter. Kartoffelpigen sidder nu på sin lynghøj og byder velkommen til den nye park, hvor den store runde bænk har stave med inskription, der viser hen til forskellige steder i omegnen, og på de store stolper kan man blive klogere på egnens historie. Da lysene på juletræet og lysene under den store, runde bænk blev tændt sidst i november, var det et virkelig smukt syn. Hjertestien, som jo også er en del af byfornyelse, blev indviet allerede den 15. oktober i samarbejde med Frederiks Skole og deres motionsløb før efterårsferien. Det har været en lang proces, som mange

Advertisement

This article is from: