2 minute read

Alhedestiens kilometersten genopstår

Next Article
Jeg er vagabond

Jeg er vagabond

Mange havde sikkert lagt mærke til, at de gamle kilometersten fra jernbanens tid, hvoraf de fleste glædeligvis er bevaret langs Alhedestien, over årene har fået en hård behandling af kommunens maskiner, eller mere præcist af visse maskinførere, som var hensynsløse både overfor materiellet og overfor de gamle sten. Mange hældede slemt til en side, nogle var halvvejs dækket af jord og beplantning, og de fleste havde som sagt fået større og mindre ar efter påkørsler. Nu skulle der gøres noget, og 5 af Borgerforeningens ”sædvanlige” gode hjælpere og en enkelt ny, meldte sig straks klar til at gøre en indsats. På et møde i pakhuset blev opgaverne defineret og fordelt, og allerede dagen efter var 3 hold á 2 mand i gang med at rette og hæve stenene. Tanken var, at der måske kunne ordnes 20 sten fra Vestermarksvej til halvvejs mod

Skelhøje, men med et sandt arbejdsraseri stoppede holdet ikke før man var nået til Skelhøje, så det blev til 30 sten! Bent Johansen blev spurgt, og allerede dagen var han i gang med at give alle de genrejste sten en tur med højtryksrenseren uden regning. Tak for hjælpen, Bent, det var lige, hvad der skulle til. Derefter kom turen til en gang ny hvid og rød maling, og allerede i slutningen af maj kunne holdet melde færdigt arbejde. Et opslag i foreningens Facebook-gruppe gav et enormt antal ’likes’ og mange rosende kommentarer, så det har virkelig været påskønnet. Dejligt, når det lykkes og borgerne er glade. 14 dage senere blev sat sidste punktum for projektet, da vi fik lov til at hente et par trailerlæs flis hos Grønhøj Vognmandsforretning uden beregning, hvorefter det blev udlagt omkring alle stenene, så de forhåbentlig forbliver synlige i landskabet i lang tid fremover. Når Alhedestien får sin nye asfaltbelægning, vil det blive et flot syn at nærme sig Frederiks med de nymalede sten langs den sorte asfalt. Det er den indtryk, som vi gerne vil have, at besøgende får af byen.

Advertisement

30,6 km stenen ved lægehuset blev prøvesten for at vurdere arbejdets omfang. Her ses stenen før, under og efter >>

Færdiggørelsen fejres med grillpølser i Anlægget

This article is from: