Jeg er vagabond

En af de første dage i maj traf vi på Brian i Anlægget, hvor han havde indrettet sig i det ene af foreningens sheltere, som han kender fra tidligere besøg. ”Jeg hedder Brian og er vagabond” præsenterer han sig. Han har naturligvis et efternavn, men det bruger han aldrig. Fornavnet er fint nok, og det samme er betegnelsen vagabond. Han er nemlig ikke en af landevejens riddere og det hierarki med stodderkonger, dronninger og prinser, og det lægger han stor vægt på. ”De render rundt med alle de emblemer på tøjet, og dem gider jeg altså ikke”, siger Brian. Han fortæller, at der var en af dem, der engang fik vejet al tøjet med alt påhæng, og det vejede 12½ kilo! ”Det har jeg virkelig ikke tænkt mig at slæbe rundt på!” Han går heller ikke ind på markedspladser, der er for det første for mange mennesker, og han ”kan ikke se ideen 4 med at drikke sig pissefuld i fire dage.” Det er det frie liv, Brian dyrker, og hans eneste indtægtskilde er hans kaffekande, som hænger på barnevognen, og som han placerer på jorden foran sig, når han holder pause på et torv eller uden for en butik. Så kan folk lægge en skilling, hvis de syntes. Det giver ofte et pænt beløb, og desuden bliver han tilbudt meget andet som mad og øl, for folk er altid meget flinke, fortæller han. Det gør nok heller ikke noget, at han ser ren og pæn ud. Brian er 61 år gammel og har ikke andre indtægter end fra sin kaffekande. Han har ingen folkeregisteradresse og får ingen hjælp fra det offentlige. Og det er han heller ikke interesseret i. Han fortæller, at han stammer fra Køge på Sjælland, og han har været vagabond i nok en 7-8 år efterhånden. Han går ikke så meget op i tid og år mere.

Nu her om foråret og sommeren er det jo fint nok, men hvad så om vinteren? ”Det er det samme” siger Brian. Men han kan godt finde på at gå i hi i en shelter, eller hvis det lykkes at finde et eller andet logi, hvor han kan være i de hårdeste vintermåneder, selv om der jo nærmest ikke er vintre mere, og det har han jo ret i. Han har en vinter ligget fire måneder i et shelter oppe ved Nissum Fjord, og omkring årsskiftet lå han 3 måneder i et tomt hus i Erslev på Mors. Det var købmanden, bageren og nogle andre, der ejede det, og der fik han lov til at overvintre. Der var godt nok ingen varme, men der var vand og komfur, så det var fine forhold. Han bruger bogen ”Overnatning i det fri” til at finde de overnatningspladser, og han er ikke mere uden for samfundet, end at han har det hele på sin tablet! Den er let at have ved hånden, og det er åbenbart ikke noget problem for ham at finde steder, hvor han kan få strøm på sin tablet. Også her i Anlægget har han fundet frem til de udendørs stikkontakter. Men det dér med at kigge på sin ipad eller mobiltelefon, det har han erfaret, at det kan være farligt i trafikken. Han går altid i venstre vejside, hvis der ikke er en cykelsti, og ”det er s’gu lidt træls, når man kan se ind igennem forruden og se føreren kigger ned på sin mobiltelefon, så jeg har også flere gange måttet springe til siden, fordi de overhovedet ikke har set mig”. Han startede fra Mors i begyndelsen af marts, og de nærmeste planer er, at han skal ned igennem Jylland og så runde Fyn. Selv om han er fra Sjælland, så er det mest det jyske landskab, han færdes i. Brian fortæller, at livet som vagabond er hans eget frie valg, og, som han siger, er han meget privilegeret, for han har ikke længere nogen nær familie, så der er ikke nogen, der savner ham, og han savner heller ikke nogen. Han mistede sin storebror i en drukneulykke i 1983, hvilket har været et stort traume for ham. ”Min mor var den sidste nulevende, men hun blev bare så dement, at hun ikke vidste, hvem jeg var”, så da hans mor døde, solgte han huset og startede tilværelsen på vejene. Han var gået ud af skolen fra 9. klasse og har derefter haft arbejde med mange forskellige job og ufaglært arbejde, men han har altid været et naturmenneske. Som dreng var han altid ude i naturen, og som ung turede han landet rundt på en Puch Maxi i sine sommerferier. Hvad med helbredet? Brian fortæller, at efter han begyndte at gå på landevejene, har han aldrig været så rask. ”Tænderne begyndte godt nok at rasle ud for en del år siden på grund af noget aggressiv paradentose, men når der ikke er flere tilbage, så må jeg jo bare æde suppe eller finde på noget andet. Ellers er jeg mest til fars, frikadeller og sådan noget, for mine tænder er ikke til en stor rød sej bøf.”

Som vi omtalte i sidste medlemsblad, har Boligselskabet Viborg Amt et ønske om at bygge på den store grund, hvor der tidligere var trælast. Det må vi nu nok stille et stort spørgsmålstegn ved. Den 17. juni besluttede Økonomi–og Erhvervsudvalget, at 5 projekter i Ørum, Mønsted, Stoholm, Møldrup og Sparkær skulle have kommunal støtte. Boligselskabet Viborg Amt står for 3 af disse projekter og havde søgt om kvotetildeling til projekter i 6 byer -men desværre ikke til at bygge i Frederiks! Når Frederiks end ikke er med på ønskelisten fra boligselskabet, så må vi spørge, om et byggeri i Frederiks fortsat er noget, som boligselskabet ønsker at prioritere -og det har vi gjort. Projektleder Gunnar Grangaard medgiver, at der ikke er søgt kvote til boliger i Frederiks i år. Det skyldes, fortæller han, dels at der har været lidt ”stille omkring grundkøbet” det sidste års tid, og dels at der har været en meget stor interesse for boliger i alle ring af Alhedestien fra Karup mod Frederiks. Det skete ikke. Civ. Ing, Thorkild Vestergaard fra Trafik & Veje fortæller, at man arbejder på at få flere penge fra forskellige statslige fonde, så man kan renovere hele Alhedestien til Viborg, og så ville i hvert fald en del af kommunens 1 mio. kr. skulle gå til egenprojektering. Desværre er der vist ”gået Corona” i relationerne til de fonde, hvor pengene skal landsbyer, så boligselskabet havde langt flere ønsker, end der var mulighed for at få gennemført. Man måtte prioritere og valgte de byer, hvor man var mere sikker på, at grundkøbsaftaler og planmæssige forhold var på plads. Han fortæller videre, at man fortsat vil arbejde for flere lejeboliger i Frederiks og håber at man kan få ønsket højt på listen

Renovering af Alhedestien udskydes igen Vi havde forventet, at kommunen fra uge Thorkild Vestergaard kan desværre ikke 18, som meldt ud, ville anvende de 1 mio. sætte dato på arbejdets start og er ikke kr., der var afsat, til at fortsætte renovesikker på, at det bliver i indeværende år! til næste år. hentes, så det hele er blevet en del forsinVi må nok regne med, at Alhedestien ket. fortsat skal lappes 6

Sidste år blev Pakhuset holdt åbent for publikum i dagtimerne fra maj til september. I år har bestyrelsen været tøvende med at åbne huset på grund af Corona situationen, men efter de gradvise lettelser i restriktionerne besluttede man at holde åbent i tidsrummet 09- 17 i månederne juli og august. Gode støtter af Borgerforeningen har igen i år påtaget sig at sørge for, at der bliver åbnet og låst på daglig basis.

Sct. Hans fejring måtte desværre aflyses

Vi siger tusind tak til vores teltsponsor, som uopfordret betaler det sædvanlige beløb til Borgerforeningen, selv om vi altså ikke skal leje telt i år!

Alt tagarbejde - Døre - Vinduer -