AAU Matchmaker 3, 2014

Page 1

Nr. 3 2014

tema

FREMTIDENS UDFORDRINGER

Sæt ekstra skub i n y tæ n k n i n g o g s a m a r b e j d e

K a f f e f i lt r e o g s t r ø m sikrer rent vand i hanerne


INDHOLD professor på hastemission 4 region nordjylland år 2030 - en usammenhængende region? 6 kreative kandidater kan blive en gevinst for nordjylland 8

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredje, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker. De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk. Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 20. oktober 2014. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Frank Jensen / fej@adm.aau.dk Susanne Knudsen / shk@hum.aau.dk Fotos Colourbox.com AAU Marie V. Mikkelsen AV. Region Nordjylland Abonnementskontakt Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk

kaffefiltre og strøm sikrer rent vand i hanerne 10

4

på vej Mod fremtidens campingplads 11 gør opmærksom på jer selv! 12 vi skal styrke indsatsen for at få midler 13 sæt ekstra skub i nytænkning og samarbejde 14 forskningsenhed af erhvervsphd’er 16

fra idrætsstuderende til koordinator af ungecenter 23

bedre veje med mobiltelefonen 18

fra sygeplejerske til videnskabelig assistent 23

fokus på kommunikation i sundhedsvæsenet 20

medicinstuderende tømmer lægernes lommer 24

fokus på folkesundheden 22

14

input fra svigermor skaber pille-udpakker til plejesektor 28 smartphone-spam eller service med stedssans 28 arrangementer 28


3

TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

A AU MATC HM AK E R

F r e m t id e n b a n k e r på Det haster med at gøre verden bedre. Det er ordene fra professor Lene Lange, hvis forskningsområde har potentiale til at gøre noget ved de store problemstillinger, verden står over for: klimaforandringer, mad nok til ni milliarder i 2050, bedre behandling af miljøet og øget jobskabelse. Også for region Nordjylland haster det. Hvert år bliver der uddannet 400 kandidater inden for de kreative og innovative uddannelser fra AAU, men størstedelen af dem forsvinder ud af regionen, når de er færdige. Den samme tendens kan iagttages inden for en række andre fagområder. Hvordan fastholder man de højtuddannede, så de kan bidrage til vækst og udvikling af de nordjyske virksomheder? Ifølge Ulla Astman har færre end hver 10. virksomhed i Nordjylland samarbejde med en videninstitution, selvom en ny analyse peger på stærke gevinster i form af øget vækst og innovation. Regionen risikerer at miste sin sammenhængskraft inden for de næste 10-20 år, hvis ikke der sadles om og tænkes nyt.

Fremtiden venter lige om hjørnet, og med dette nummer af AAU Matchmaker belyser vi nogle af dens udfordringer, men også muligheder. For eksempel har AAU-forskeren Henrik Tækker Madsen fundet en langt billigere og mere effektiv måde at fjerne pesticider fra grundvandet ved at koble noget der minder om kaffefiltre og strøm. Vi får også et bud på, hvordan fremtidens campingplads ser ud og fortæller historien om en 8. semesterstuderende, der tømmer lægernes lommer gennem udvikling af en app til Smartphonen. God læselyst! Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking-sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking-sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking-sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.


4

TEM A : FREMTI DE N S U D F O R D R ING ER

A AU MATC HM AK E R

P r of e s s o r p å h a s t e m i s s ion A F c a r s t e n ni e l s e n Farvestrålende og lattermild. Men også ambitiøs og utålmodig. Professor Lene Lange fra Institut for Kemi og Bioteknologi er på en mission, der haster. Hendes virkemidler er avanceret molekylærbiologi, lange arbejdsdage og indflydelsesrige topposter i ind- og udland.

- Mit forskningsområde har potentiale til at gøre noget ved de store problemstillinger, verden står over for. Vi har en chance for at flytte os, og det er vigtigt for hele verden i forhold til klimaforandringer, mad nok til ni milliarder i 2050, bedre behandling af miljøet og øget jobskabelse. Det forpligter, så vi er nødt til at gøre os umage og samarbejde på tværs. Og det haster, understreger Lene Lange. Selv kan hun fokusere helhjertet på området, nu hvor hun er fratrådt som forskningsdirektør for AAU. - Min vigtigste arbejdsopgave på den post var at lede udbygningen og samlingen af AAU Cph, og den fase er overstået. Nu kører det, og så er det godt at komme videre. På Aalborg Universitet er Lene Lange både kendt for et vidtforgrenet kontaktnet og en spændende kulørt garderobe. - Ja, jeg kan godt lide farver. Og ja, jeg er privilegeret ved at have en dejligt masse forbindelser, som jeg sætter meget højt. Hun synes til gengæld ikke, at et skudsmål som stædig er retvisende. Men hun forstår godt, at hendes målrettethed kan blive opfattet sådan. - Jeg har høje mål, og jeg kæmper for en sag – ikke for mig selv. Derfor kan jeg godt holde fast i sagen, hvis jeg tror på den. Men jeg lytter også og er god til at skifte mening, hvis jeg hører, at der er andre, der har nogle aspekter, jeg havde overset. Det er der selvfølgelig tit. Jeg arbejder jo sammen med mange begavede og visionære mennesker.

Hjælp til landbruget Fremover skal hun også samarbejde i en ny rolle som medlem af bestyrelsen for Videncentret for Landbrug (VFL). Den biobaserede økonomi, som Lene Lange beskæftiger sig med, blev fremhævet som særlig vigtig i forbindelse med udnævnelsen. Det er første gang, VFL inddrager bestyrelsesmedlemmer, der ikke kommer fra landbrugets egne organisationer.

- Min egen forskning finder nye enzymer til at omsætte afgrøderester, industrielle spildprodukter og husholdningsaffald til noget af højere værdi – fx til fødevareingredienser og foder. Vi fokuserer på alle de steder, hvor der er potentiale for Danmark og dansk landbrug til at få mere værdi ud af produktionsapparatet, samtidig med at vi gavner miljøet og skaber jobs. Det gode er jo, at man kan lave en rigtig god forretning ud af at opføre sig ordentligt over for miljø og mennesker og komme med grønnere løsninger. Jeg kan hele tiden se, at den viden, vi kommer med, kan åbne for nye forretningsmuligheder. Bedre ressourceudnyttelse er ikke imod nogen. Det er tværtimod en mulighed for nogen – og for de mange, siger Lene Lange. Hun nævner de unge landmænd som en oplagt målgruppe: - Jeg bliver inviteret til at holde mange foredrag - også for unge landmænd - hvor jeg peger på nogle af de mange muligheder, der er. Vi må løse de økonomiske udfordringer, med at produktionsapparatet er blevet for dyrt men, jeg tror på en gylden fremtid for dem, der kan lave højniveau og kvalitet i landbruget. Nye teknologier, hvor man bruger sine ressourcer mere klogt og behandler miljøet bedre, vil både skaffe landbruget større forståelse hos befolkningen og en bedre indtjening. Et konkret eksempel på nye muligheder er Lene Langes egen forskergruppes jagt på enzymer, som kan frigøre næringsstoffer fra restprodukter ved fødevareproduktionen. - Vi har fundet enzymer, som fx kan lukke de strukturer op, hvor proteiner og polymerer ellers er bundet og utilgængelige for omsætning i dyr og mennesker. Det kan blive en stor proteinressource, som man kan udnytte til foder, i stedet for bare at smide den væk. Det er avanceret molekylærbiologi kombineret med bioinformatik, men anvendelsen er helt jordnær. På samme måde arbejder vi på at finde enzymer, som kan opgradere andre værdifulde materialer i stedet for at nedgradere dem til biogas og bioenergi.


TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

Forskningsdirektør i norsk start-up En støt voksende strøm af opfordringer og invitationer vidner om, at bioøkonomi er et varmt videnskabeligt og politisk emne. 66-årige Lene Lange sorterer i dem for at fastholde en fornuftig balance mellem de udadvendte aktiviteter og arbejdet i hendes egen forskningsgruppe. - Jeg tænker ikke på at holde op med at arbejde, men verden flytter sig jo hele tiden. De kommende år ser jeg professoratet som en base for at kaste mig 100 procent ind i forskning, formidling, policy og bestyrelsesarbejde inden for bioøkonomien. Det er herligt efterspurgt fra alle kontinenter, så der har jeg flere muligheder og mere efterspørgsel, end nogen kalender kan rumme. Men jeg vil hele tiden have ny og relevant forskning at fortælle om. Jeg vil ikke kun være den, der administrerer og sælger

5

A AU MATC HM AK E R

en mission. Det kan let blive varm luft. Derfor har jeg også i hele mit arbejdsliv i Udenrigsministeriet, på Novozymes, på Københavns Universitet og nu på Aalborg Universitet haft min egen forskergruppe. Desuden har Lene Lange fået endnu et job som forskningsdirektør i den norske start-up Barentzymes, der specialiserer sig i enzymbaserede løsninger til industriel brug og har base i Tromsø og på AAU Cph. - Der er brug for flere nye firmaer til at få nye biologiske produkter ud hurtigere for at fremme en forbedret ressourceudnyttelse. Det er en mærkesag for mig at få startet en debat om, hvordan vi flytter verden hurtigere. «Fra Forskning til Forandring» er mit mantra. Det er derfor, jeg er ambitiøs og til tider lidt af en mundfuld: Det haster med at gøre verden bedre, siger Lene Lange. Og ler.


6

TEM A : FREMTI DE N S U D F O R D R ING ER

A AU MATC HM AK E R

tema

FREMTIDENS UDFORDRINGER

R e g ion N o r d j y ll a nd år 2030 – e n u s a m m e nh æ n g e nd e r e g ion ? A F F RA N K JE N SE N Udviklingen i regionen gør, at regionen kan miste sin sammenhængskraft. Der er imidlertid stadig håb om, at det kan forhindres, og her spiller Aalborg Universitet en stor rolle

Ildsjæle, der giver op. Kommuner, der føler sig forfordelt og derfor ikke føler ejerskab til regionale initiativer, og yderområder, der ender som et turistudflugtsmål. Alt det giver en svag region uden sammenhængskraft, og den situation risikerer Region Nordjylland i løbet af 10-20 år at ende i, hvis udviklingen ikke bliver vendt. Det vurderer lederen af Aalborg Universitets Center for Regional Udvikling, lektor Jesper Lindgaard Christensen. - Højt kvalificeret arbejdskraft medfører ofte innovation og vækst, men det har mange virksomheder, ikke mindst i yderområderne, endnu ikke fået øjnene op for. Problemet forstærkes ved, at den kvalificerede arbejdskraft så samtidig søger mod de større byer,

og så får vi en region med store forskelle i indkomstforhold og typen af arbejdspladser, og den store ulighed kan være en svaghed for regionen, siger Jesper Lindgaard Christensen. I yderområderne har de virksomheder, som ønsker at benytte højt kvalificeret arbejdskraft, tilmed ofte problemer med at tiltrække den. - Det hænger sammen med, at der ofte kun er få virksomheder i området, der bruger højt kvalificeret arbejdskraft. Det gør, at det kan være svært at finde jobs til både mand og kone, og samtidig vil det gøre familien meget sårbar, for hvis der sker fyringer, hvor skal man så søge hen, spørger Jesper Lindgaard Christensen.


TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

7

A AU MATC HM AK E R

Tæt arbejdsmarked retter regionen op Ina Drejer er seniorforsker på Aalborg Universitet og en af forfatterne til rapporten ”Aalborg Universitets bidrag til udvikling i Region Nordjylland”, hvor man kan læse, at meget få dimittender fra andre universiteter kommer til Nordjylland. Derfor har AAU har en meget stor rolle at spille i bestræbelserne på at bekæmpe stigende ulighed i regionen. Ina Drejer peger især på vigtigheden af, at et område ikke blot er afhængig af en enkelt eller ganske få virksomheder, så det bliver lettere at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft.

- Mange virksomheder samarbejder med universitetet, men de, der samarbejder, ligger ofte ganske tæt på Aalborg. Hvis en virksomhed først har fået en fra universitetet inden for dørene, er det meget lettere at samarbejde med universitetet på flere områder. Det handler om at slå døren ind til virksomhederne, og der kan vores studerende være en god indgang. Så en ide kunne være at gøre det mere attraktivt for de studerende at samarbejde med virksomheder længere væk fra universitetet. Det kunne være i form af noget så lavpraktisk som at give dem mulighed for overnatning, så de lettere kan være på virksomheden i længere tid, siger Ina Drejer.

bud på de største regionale udfordringer Eskild Holm Nielsen, dekan for Det TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE Fakultet: Den største udfordring er det gab, der er mellem forskningen på AAU og innovation i virksomhederne. Får vi ikke det fjernet, klarer de lokale virksomheder sig ikke i den hårde globale konkurrence, og så mister vi arbejdspladser i Nordjylland. Akademiske medarbejdere med viden erhvervet gennem uddannelse og forskning skaber innovation og dermed vækst, så vi skal have flere akademikere ud i de nordjyske virksomheder, også de små og mellemstore. De har imidlertid ofte ikke midler til på egen hånd at ansætte eksempelvis en erhvervsPhD, så vi vil arbejde konkret på at give virksomheder inden for samme branche mulighed for at gå sammen om en erhvervsPhD. På den måde får vi forskningen ud i virksomhederne, og så fjerner vi gabet.

Vækst vigtigere end antal

Steffen Groth, En anden mulighed for at øge udbuddet af virksomheder i yderområder, der efterspørger højt kvalificeret arbejdskraft, er ved at kvalificere iværksætteriet. - Der tales ofte om, at vi skal have flere iværksættere, men jeg mener ikke, at antallet i sig selv er så interessant. Mere vigtigt er det, om de nye virksomheder udvikler sig, og det kniber det ofte med, siger Ina Drejer med henvisning til rapporten, som fortæller, at kun 82 ud af små 3000 nye virksomheder startet af dimittender fra de danske universiteter i perioden 2001 – 2008 udviklede sig til at være det, rapporten kalder en vækstiværksætter. En vækstiværksætter har tre år efter etablering mindst fem ansatte og en omsætning på mindst fem millioner kroner. Og Jesper Lindgaard Christensen er enig. - Der er masser af ideer i regionen, men det kniber mere med at føre ideerne ud i livet. Vores uddannelser skal ikke bare have et innovationselement, men også et innovationsledelseselement. Ved at højne iværksætternes kompetencer, øges chancen for succes og dermed regionens chance for at bevare sin sammenhængskraft siger Jesper Lindgaard Christensen.

prodekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Det er svært at lokke læger til især stillinger som alment praktiserende læger uden for Aalborg. Det går lettere, hvis lægerne selv kommer fra Nordjylland og er uddannet i nærheden. Hvis ikke produktionen af medicinske kandidater øges, vil det føre til en generel lægemangel i Danmark, og det vil blive yderligere svært for Nordjylland at tiltrække læger. I lyset heraf anser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet det for at være sin største udfordring at få tilladelse til at forøge anstallet af uddannede medicinske kandidater meget betydeligt. Konkret er vores mål, at vi inden for de næste ti år vil uddanne 100 medicinske kandidater om året, og det vil vi gøre ved at skabe en politisk forståelse af nødvendigheden af, at Nordjylland uddanner sine egne læger. Med 86 professorer til at uddanne 50 medicinske kandidater om året har AAU allerede en af Danmarks mest eftertragtede lægeuddannelser og mere end rigelig faglig kapacitet til at udvide sin produktion.


TEM A : FREMTIDEN TEMA FREMTI DE N S UDFORDRINGER U D F O R D R ING ER

FAKTA Hvad er STAY? STAY er en fælles indsats på tværs af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige partnere i Nordjylland initieret af Aalborg Kommune. Det overordnede mål med STAY er at skabe øget vækst, udvikling og beskæftigelse i de nordjyske virksomheder og regionen. Det gøres blandt andet ved at fastholde de talentfulde kandidater der bliver uddannet i Nordjylland, at tiltrække de rette kompetencer udefra samt at bygge bro mellem de nordjyske virksomheder og de højtuddannede. Følg STAY på LinkedIn: www.linkedin.com/company/stay

8

A AU MATC HM AK E R


9

TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

A AU MATC HM AK E R

tema

FREMTIDENS UDFORDRINGER

K r e a t i v e k a ndid a t e r k a n b li v e e n g e v in s t fo r N o r d j y ll a nd A F s u s a nn e h . k n u d s e n Fremtidens vækst skal bl.a. findes inden for kreative erhverv, og her har Nordjylland potentiale til at gå forrest. Men det kræver en målrettet satsning, lyder det i en ny rapport.

200 mia. kr. Så meget omsætter kreative industrier som bl.a. arkitektur, film, indholdsproduktion til digitale medier, mode og reklamer for. Kreative Erhverv og Design blev derfor også fremhævet i regeringens vækstplan i 2013 som et kerneområde for fremtidens danske vækst. Og netop på dette område har Nordjylland et potentiale, som med den rette satsning kan udmønte sig i vækst og nye jobs. Det er én af pointerne i en ny rapport.

- Hvert år bliver der uddannet 400 kandidater inden for de kreative og innovative uddannelser fra AAU. Men udfordringen er at fastholde kandidaterne og skabe et arbejdsmarked til dem, så de kan blive i regionen og skabe vækst. Her kan vi desværre se, at vi i Nordjylland begynder at halte efter de øvrige regioner, siger Maj Ragner Laursen, som er specialkonsulent på Det Humanistiske Fakultetskontor og med i arbejdsgruppen.

Et tættere samarbejde Nordjylland er udfordret Bag rapporten står en tværfakultær forskningsgruppe fra Aalborg Universitet, som bl.a. har talt med 17 virksomheder og analyseret udviklingen af de kreative og innovative erhverv i Nordjylland. - Det er i den teknologiske og digitale del af de kreative erhverv, at AAU har styrkerne og dermed også potentielt Nordjylland. Det skal vi udnytte til at skabe en nordjysk version af de kreative erhverv, som er langt mere digital og teknologisk drevet, for det er her potentialet til vækst ligger, understreger formanden for arbejdsgruppen Lasse Andersson fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Det kræver imidlertid en målrettet satsning, hvis dette mål skal nås.

Men hvordan får vi så flere kandidater til at vælge Nordjylland som deres base? Aalborg Kommune og en række partnere, bl.a. Aalborg Universitet, forsøger under en ny indsats ”STAY” at øge kendskabet til Nordjylland som en attraktiv region at bo og arbejde i for højtuddannede. Også på andre punkter kan universitetet gøre en indsats: - Virksomhederne ønsker samarbejde med universitetet, fordi det giver adgang til rekruttering, internationale netværk og de nyeste forskningstendenser. Men de peger også på, at samarbejderne af og til kan være administrativt tunge. Vi bør derfor tænke i at lette erhvervslivets indgang til forskningsmiljøerne, og samtidig kan vi lave nogle kortere og hurtigere samarbejdsformer, påpeger Maj Ragner Laursen.


10

TEM A : FREMTI DE N S U D F O R D R ING ER

A AU MATC HM AK E R

tema

FREMTIDENS UDFORDRINGER

K a ff e fil t r e o g s t r ø m

s i k r e r r e n t v a nd i hanen

AF frank jensen

At vi danskere har rent vand i hanerne, tager vi vist nærmest for givet. Imidlertid er vores vandkvalitet dalende, men en ny ph.d.-afhandling giver håb om bedre tider. Når du åbner vandhanen derhjemme, hvor tror du så, at vandet kommer fra? De fleste vil nok tro, at det kommer fra en boring ganske tæt på hjemmet, og sådan var det også førhen, men ikke længere. - Mange boringer bliver på grund af pesticidrester, altså sprøjtegift, lukket, og så må vandet hentes længere væk fra. Her i Esbjerg får vi eksempelvis størstedelen af vores drikkevand fra grundvandsdepoter omkring 40 kilometer væk fra byen, siger ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Bioteknologi ved Aalborg Universitet Esbjerg, Henrik Tækker Madsen. Nogle steder, eksempelvis i hovedstadsområdet, er det ikke muligt at finde nye boringer, og derfor er forurenede boringer stadig i drift, og her

bruger man aktiv kulfiltrering til at fjerne pesticiderne. Det er dog dyrt og ikke effektivt til at fjerne en del af pesticiderne, og derfor har Henrik Tækker Madsen forsket i nye løsninger. Blandt andet en såkaldt membran, der reelt fungerer som et kaffefilter, og som lader vandet sive igennem og tilbageholder pesticider, og en anden løsning er en såkaldt elektrokemisk oxidation, hvor man populært sagt brænder pesticiderne af med strøm. De to løsninger har hver især både fordele og ulemper. Kombinationen af de to viste sig derimod at være særdeles lovende. - Ved hjælp af membranen kunne vi rense 90 procent af vandet. De sidste 10 procent af vandet indeholdt så de tilbageholdte pesticider, som kunne fjernes ved hjælp af oxidation. Ved at kombinere de to løsninger fandt vi en løsning, der virkede lige så godt, som hvis vi oxiderede 100 procent af vandet, men til en markant lavere pris, siger Henrik Tækker Madsen, der glæder sig til at forsvare sin ph.d.-afhandling til november, hvor han forventer, at flere vandforsyninger vil kigge forbi for at høre nærmere.


11

TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

A AU MATC HM AK E R

tema

FREMTIDENS UDFORDRINGER

P å v e j m od

f r e m t id e n s c a m p in g p l a d s a f S u s a nn e h . k n u d s e n

Camping har traditionelt været en betydelig økonomisk faktor i dansk turisme. Men campingbranchen er under pres. AAU-forsker Marie Vestergaard Mikkelsen undersøger derfor, hvordan fremtidens campingplads skal se ud, hvis camping som ferieform skal overleve.

565 campingpladser ligger i dag spredt ud over det danske ferieland. Traditionelt set har camping nemlig været den populæreste ferieform blandt danskerne. Men problemet er, at antallet af campingovernatninger falder, og det rammer særligt i kystområder som Nordjylland, hvor turismen er et vigtigt erhverv. Ph.d.-studerende Marie Vestergaard Mikkelsen fra Institut for Kultur og Globale Studier arbejder derfor på et projekt omkring fremtidens campingplads i samarbejde med Campingrådet, VisitDenmark og Videncenter for Kystturisme. - Camping har traditionelt været en billig ferie, men i takt med, at flybilletterne er blevet billigere, er campingbranchen kommet i skarp konkurrence med andre ferieformer, forklarer hun.

En klar profil er nødvendig De seneste to somre har den nordjyske campingforsker derfor besøgt i alt fem campingpladser i Hirtshals, Skagen og Aalborg samt på Rømø og Fyn.

- Min undersøgelse viser, at mange campingpladser har en svag profil. Men i fremtiden skal campingpladserne enten finde deres egen niche og satse målrettet på den, eller også er det nødvendigt at inddele pladserne i zoner, som kan tiltrække forskellige målgrupper, understreger Marie Vestergaard Mikkelsen.

Rene toiletter er alfa og omega Derudover er det vigtigt, at campingpladsejerne i fremtiden gør sig overvejelser om, hvordan de skræddersyr tilbuddene til den enkelte gæst. - Alle er enige om, at rene toiletter er det vigtigste på en campingplads, griner Marie Vestergaard Mikkelsen og fortsætter: - Men ellers foretrækker folk med telt de primitive pladser, mens børnefamilierne går efter aktiviteter, og 50+-gruppen lægger vægt på lokalområdet. Autocampere derimod vælger enkle og billige pladser, for de har alt i bilen. Og netop autocampere bliver en vigtig målgruppe i fremtiden, for folk efterspørger i stigende grad luksus og komfort, og det får man med en autocamper.


12

TEM A : FREMTI DE N S U D F O R D R ING ER

A AU MATC HM AK E R

tema

FREMTIDENS UDFORDRINGER

Gør opmærksom på j e r s e lv ! A F a nn e b lo k s g a a r d

Sådan lyder opfordringen fra Lone Varn Johannsen, leder af Aalborg Universitets Fundraising og Projektledelseskontor, når snakken falder på, hvordan nordjyske SMV’er kan komme med i Horizon 2020-projekter.

- Når forskerne skal finde partnere til EU-projekter, bliver det ofte virksomheder, de kender, om de så ligger i Bælum eller i Bilbao. Derfor er det vigtigt at gøre sig synlig for dem, hvis man sidder med en spændende teknologi, understreger hun.

- Horizon 2020 er på mange måder anderledes end de tidligere EU-rammeprogrammer. Her søgte man specifikt noget teknologi eller nogle ’dimser’, men nu åbnes der op for, at virksomhederne kan præsentere deres teknologier som løsning på syv samfundsmæssige udfordringer. Det giver helt nye muligheder, siger Lone Varn Johannsen.

- Jo flere nordjyske virksomheder, der arbejder med en strategi for forskning og udvikling, jo mere viden får vi genereret i Nordjylland. Viden får virksomhederne til at vokse, det skaber arbejdspladser, der igen skaber ny viden, og på den måde får vi skabt vækst, afslutter hun.

Lettere adgang til midler Små og mellemstore virksomheder kan nu bl.a. søge tilskud og få adgang til risikovillig kapital gennem SMV-instrumentet, der er et støtteprogram med fokus på afprøvning af teknologier. Ansøgningerne hertil er ofte mindre omfattende end tidligere – og der er hjælp at hente til at udforme dem. - Er man interesseret i at ansøge om midler, vil jeg anbefale at søge rådgivning på Norddanmarks EU-kontor, som AAU står bag sammen med regionen og de nordjyske kommuner. De afholder løbende rådgivningsarrangementer og ved, hvad der rører sig, siger Lone Varn Johannsen.

Vær synlige! Hun opfordrer desuden til at deltage i netværk, hvor de kan møde forskere inden for deres fagområde:

Hun er ikke i tvivl om, at EU-programmet vil være til gavn for Nordjylland.

FAKTA Horizon 2020 er det største forsknings- og innovationsprogram i EU’s historie. Visionen bag Horizon 2020 er, at ”excellent forskning, banebrydende innovationsprojekter og udvikling af nye teknologier skal bidrage til blandt andet at skabe vækst og job i fremtidens Europa og medvirke til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, som Europa står overfor.” Det drejer sig om udfordringer inden for: • • • • • • •

Sundhed og velfærd Fødevarer Energi Transport Klima og miljø Samfund Sikkerhed

Virksomheder kan få rådgivning hos Norddanmarks EU-kontor – www.eu-norddanmark.dk


13

TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

A AU MATC HM AK E R

tema

FREMTIDENS UDFORDRINGER

Vi s k a l

s t y r k e ind s at s e n fo r a t f å m idl e r A F a nn e b lo k s g a a r d

Q&A med rektor for AAU, Per Michael Johansen

Hvordan ser du AAU’s rolle I forhold til at løse de store samfundsudfordringer, som Horizon 2020 sætter fokus på? - En lang række af de aktivitetsområder, som Horizon 2020 dækker, er områder, hvor Aalborg Universitet allerede er aktivt gennem uddannelse, forskning og samarbejder med private og offentlige virksomheder. Derfor er det oplagt, at universitetet styrker indsatsen for at få del i flere projekter og midler fra EU, og vi har en funding-afdeling i Fundraising & Project Management Office, som står til rådighed med den nødvendige ekspertise til at bringe projektansøgninger gennem de forskellige faser af EU’s ansøgningsproces. - AAU har meget at tilbyde eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland, og derfor skal vi blive endnu bedre til at søge og få del i ressourcer, som EU stiller til rådighed for forskning på områder, hvor vi

allerede er aktive eller ønsker at være aktive. Generelt har universiteterne naturligvis en central rolle at spille i forhold til store samfundsspørgsmål som energiforsyningssikkerhed, bæredygtighed og udvikling af alternative teknologier på områder, hvor eksisterende teknologi har udtømt sit potentiale. Hvad vil man fra AAU’s side gøre for at opfylde denne rolle? - Ud over at styrke indsatsen for at få del i projekter og midler via Horizon 2020 vil vi på AAU fortsætte og udvikle vores eksisterende aktiviteter og samarbejder på de pågældende områder, som er sammenfaldende med en række af AAU’s teknisk-naturvidenskabelige uddannelses- og forskningsområder. - Fra universitetets side søger vi desuden hele tiden aktivt at indgå i forskningssamarbejder med eksterne virksomheder, ikke mindst SMV’er, og driver til formålet enheden AAU Innovation, som formidler og støtter etablering af vidensamarbejder med eksterne partnere.


TEM A : FREMTI DE N S U D F O R D R ING ER

Syns-

punkt

FAKTA Ulla Astman er regionsrådsformand i Region Nordjylland og formand for Vækstforum Nordjylland. Hun blev i 2010 udnævnt til Honorary Fellow ved Aalborg Universitet for sin indsats i forbindelse med etableringen af universitetets lægeuddannelse og sin indsats for erhvervsudviklingen i Nordjylland. I denne udgave af synspunkt stiller Ulla Astman skarpt på udfordringer og potentialer for øget samarbejde mellem SMV og videninstitutioner samt betydningen for regional erhvervsudvikling.

14

A AU MATC HM AK E R


TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

15

A AU MATC HM AK E R

Sæt ekstra skub i

n y t æ n k nin g og samarbejde a f Ull a A s t m a n Et tæt samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder er afgørende for erhvervsudviklingen i Nordjylland. De hidtidige resultater er gode, og fremtidens muligheder er mange. Men skal potentialet indfries, skal mere erhvervsrettede projekter lokke flere virksomheder ud af busken.

Indrømmet. Jeg er ikke så lidt af en regionalpatriot. Det gør noget ved mig, når jeg hører, at en nordjysk forsker eller studerende har ydet en særlig bedrift. En som med dygtighed og nytænkning har gjort en opdagelse eller løst et kompliceret problem til gavn for andre. Det gør mig altid stolt både som nordjyde og formand for Vækstforum og Regionsrådet.

Viden og kompetencer er en stærk ressource Generelt oplever jeg, at nordjyske videninstitutioner nyder respekt for både deres kompetente kandidater og deres forsknings- og udviklingsarbejde. Det er en stærk ressource, som vi skal værne om, fordi det smitter positivt af på udviklingen i Nordjylland. Videninstitutionernes betydning bekræftes af en ny analyse fra Region Nordjylland og Aalborg Universitet. Analysen, som stiller skarpt på sidstnævntes bidrag til udviklingen i Nordjylland viser, at virksomheder, som samarbejder med universitetet, er mere innovative end virksomheder der ikke gør. Samarbejdet betyder ganske enkelt, at virksomhederne introducerer flere nye produkter, og at disse bidrager mere til forretningen. Analysen viser også, at nordjyske virksomheder har en tæt relation til Aalborg Universitet. Hvis en virksomhed i Nordjylland har samarbejdet med et universitet, vil det i de fleste tilfælde være Aalborg Universitet. Til sammenligning er virksomheder andre steder i landet tilbøjelige til at søge samarbejdspartnere både inden for og uden for regionsgrænserne.

Flere skal følge det gode eksempel De nordjyske virksomheders stærke regionale orientering kan vi bruge strategisk. Den gør det muligt for os at gøre en indsats for øget innovation, som er målrettet virksomhederne og de særlige vækstpotentialer og -udfordringer i vores regionale erhvervsliv. For ja, der er udfordringer. Den største er at få flere virksomheder med på vognen. For selvom Aalborg Universitet er en solid samarbejdspartner for innovative virksomheder, så er det stadig færre end hver 10. nordjyske virksomhed, som har samarbejdet med en videninstitution i det hele taget. Her ligger et potentiale, vi mangler at udnytte. Vi skal have flere virksomheder til at følge det gode eksempel med en tættere relation til videninstitutionerne. Både direkte via samarbejde om forskning og udvikling, og mere indirekte ved at ansætte flere højtuddannede, som kan bringe nye kompetencer i spil til gavn for virksomhederne.

Tænk stort men gør det konkret Vi skal altså tænke samarbejde i bred forstand og spille på alle tangenter for at styrke innovationen i Nordjylland. Og vi skal huske, at det er en fælles udfordring, som stiller krav til alle parter. Derfor skal vi mødes på midten og sikre god balance i samarbejdet mellem videninstitutioner og erhvervsliv. På den ene side må vi ikke være for fine til at plukke de lavthængende frugter, når vi sø-

sætter nye projekter. Selvom vi ikke opfinder den dybe tallerken, skal vi være godt tilfredse med at skabe konkrete løsninger med værdi for virksomhederne her og nu. På den anden side skal vi også turde tænke stort og udvikle ny viden og nye teknologier, selvom vi først ser resultater på den længere bane. Og vi skal acceptere, at et projekt indimellem ikke giver det ønskede resultat, eller at andre kommer os i forkøbet. De erfaringer kan trods alt også bruges konstruktivt.

Sæt erhvervslivets behov i centrum Uanset om ambitionen er hurtige eller langsigtede resultater, kræver Vækstforum og Regionsrådets engagement og investeringer, at videninstitutionernes projekter har et solidt afsæt i erhvervslivets behov. Målet skal være vækst og arbejdspladser. Så er det til gengæld virksomhedernes ansvar at komme ud af busken, sige ja tak til samarbejdet og bruge det aktivt til at løse konkrete udfordringer for deres forretning. På den måde kan de hurtigere se potentialet og forhåbentligt få mere blod på tanden. Fra Vækstforum og Regionsrådets side skubber vi i hvert fald ufortrødent på denne bevægelse, så det erhvervsrettede samarbejde kan brede sig som ringe i vandet. For øget spredning af ny viden, nye teknologier og kompetente kandidater fra videninstitutioner til forandringsparate virksomheder, er et stærkt bidrag til den regionale udvikling og vækst i Nordjylland.


16

TEM A : FREMTI DE N S U D F O R D R ING ER

A AU MATC HM AK E R

F o r s k nin g s e nh e d a f E r h v e r v s Ph D ’ e r a f a nn e b lo k s g a a r d Hos Rambøll Management Consulting har man gode erfaringer med ErhvervsPhD-ordningen – så gode, at man har oprettet en decideret forskningsenhed med fire ErhvervsPhD-studerende.

- Specifikt arbejder jeg med ledelsesudvikling og coaching. Jeg forsker i, hvordan man kan adressere mennesket i relation til at skabe forandring, altså metoder til, hvordan man rent praktisk kan tale om, hvad der er muligt i forhold til at ændre noget i ens eget liv og som organisation, forklarer han.

Konkurrencemæssig fordel Forskningsenheden i Rambøll Management Consulting ledes af Tobias Dam Hede, der også selv har gennemført et ErhvervsPhD-forløb. Han har store forhåbninger til forskningsenheden, både i forhold til fastholdelse af medarbejdere og ikke mindst i forhold til virksomhedens ydelser til kunderne: - Vi har skabt et attraktivt forskningsmiljø i afdelingen, hvor de fire ErhvervsPhD’er har gode betingelser for at have et fagligt forum, der samtidig er basis for faglig innovation internt i virksomheden, og vi forventer, at de fire medarbejdere bliver faglige fyrtårne og vil kunne gøre det attraktivt for andre medarbejdere at gå samme vej. Forskningsenheden vil desuden gøre os til attraktiv samarbejdspartner for både universiteter og andre virksomheder, der er drevet af forskning, siger han og tilføjer: Ole Lauge Sørensen er den ene af de fire ErhvervsPhD-studerende i forskningsafdelingen. Han havde været ansat i Rambøll Management Consulting i omkring halvandet år, da virksomheden besluttede at oprette forskningsenheden, og blev i den forbindelse opfordret til at tage en ErhvervsPhD. - Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at være en del af forskningsenheden, og da jeg havde en gammel drøm om at forske, og ErhvervsPhDordningen betød, at det kunne lade sig gøre inden for de økonomiske rammer, jeg havde som konsulent i virksomheden, sagde jeg ja, siger Ole Lauge Sørensen, der på AAU er tilknyttet Institut for Læring og Filosofi.

- Resultaterne af ErhvervsPhD’ernes forskning skal løfte vores faglige niveau endnu mere, så vi bliver særlige eksperter på de områder, de forsker i, og kommer til at stå med en stærkere faglig profil i forhold til vores kunder. Vi vil kunne gå i markedet med en endnu stærkere, vidensintensiv konsulentbistand, og desuden vil vi kunne brande os i kraft af at have en forskningsafdeling. Det vil give os en konkurrencemæssig fordel, det forventer vi helt klart, understreger han.


TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

17

A AU MATC HM AK E R

FAKTA

Hvad er en ErhvervsPhD? ErhvervsPhD-ordningen er en unik chance for virksomheder for at udvikle nye idéer og viden samt få adgang til forskningsressourcer, som ellers ville være uden for rækkevidde. Et ErhvervsPhDprojekt er et 3-årigt, erhvervsrettet PhD-projekt, som gennemføres i samarbejde mellem tre parter: En dansk virksomhed eller offentlig organisation, en ErhvervsPhD-studerende og et dansk eller udenlandsk universitet. Virksomheden og universitetet modtager et tilskud til gennemførelse af projektet. Der er tale om erhvervsrettet forskning på højt niveau, og ErhvervsPhD-ordningen skaber medarbejdere med høje faglige kompetencer, der har forståelse for erhvervslivets forhold og spilleregler. Hvad koster det? Virksomheder får 14.500 kr. pr. måned i løntilskud, i alt 522.000 kr. i løbet af de 3 år. Der ydes desuden tilskud til den ErhvervsPhDstuderendes deltagelse i kurser, konferencer og til udlandsophold. Endelig ydes der tilskud til universitetsvejledere og tredjepartsvejledere fra andre universiteter eller forskningsinstitutioner. Læs mere på Innovationsfondens hjemmeside: www.erhvervsphd.dk


TEM A : FREMTI DE N S U D F O R D R ING ER

18

A AU MATC HM AK E R

FAKTA

Fem matematikstuderende fra AAU har udarbejdet en metode, der kan få mobiltelefoner til at indsamle data om Fem matematikstuderende dårlige veje. Det frasamfundsmæssige AAU har udarbejdetpotentiale en metode, erder stort. kan få mobiltelefoner til at indsamle data om dårlige veje. Det samBagerst fundsmæssige (fra venstre): potentiale Søren er stort. Skov, Steffen Lønsmann Nielsen, Mathias Bach Pedersen. Forrest: Anne Arendt Louring og Peter Sibbern. Bagerst (fra venstre): Søren Skov, Steffen Lønsmann Nielsen, Mathias Bach Pedersen. Forrest: Anne Arendt Louring og Peter Sibbern.


19

TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

A AU MATC HM AK E R

Bedre veje m e d m o b il t e l e fon e n A F j a k o b b r od e r s e n

En gruppe matematikstuderende fra AAU har udarbejdet et system, der kan få bilisters mobiltelefoner til at indberette dårlige veje. Crowdsourcing og innovativ brug af gængs teknologi kan skabe overblik og effektivisere indsatsen for at holde landets veje vedlige.

Fem matematikstuderende på andet semester på AAU har fundet en nem og billig løsning på, hvordan kommuner kan få et bedre og hurtigere overblik over vejnettets tilstand.

Det er information, der potentielt vil kunne spare kommuner og Vejdirektorat for både tid og penge, når vejreparationerne skal planlægges og prioriteres efter en hård vinter.

Ved hjælp af teknologi, der findes i de fleste moderne smartphones, har de udarbejdet de matematiske formler, der skal til, for at rystelserne i bilen kan oversættes til beskeder om huller i vejen.

Stort potentiale

- Vi benyttede os af accelerometer og GPS, fortæller Peter Sibbern, der er talsmand for gruppen af studerende. -Det findes i stort set alle moderne mobiltelefoner. Og når telefonen lå i bilen eller sad i en mobiltelefonholder, kunne vi sammenholde bilens hastighed med bump og rystelser i vejen – samtidig med at GPS’en med ca. seks meters nøjagtighed kunne fortælle, hvor der var en ujævnhed. Der findes allerede nu applikationer, hvor bilister kan give vejvæsenet et praj om dårlige veje, men de kræver, at man standser bilen, står ud og tager et billede af hullet, som man sender ind sammen med en kommentar. Med de AAU-studerendes system sker registreringen automatisk.

Mange brugere og stor nøjagtighed At systemet er så let at bruge og ikke kræver, at man skal gøre andet end at have sin mobiltelefon med i bilen, er en stor fordel, hvis indrapporteringen skal være nøjagtig. Begrebet kaldes crowdsourcing og betyder, at mange brugere bidrager med data, der tilsammen giver et ganske nøjagtigt billede af vejenes tilstand. - Vi kan ikke registrere små revner i vejen, siger Peter Sibbern, -men skæve vejdæksler og huller kan vi måle ret nøjagtigt. Om vinteren, når de fleste huller opstår, vil vi kunne registrere det time for time, når hullerne opstår og vokser. Jo flere, der bruger systemet, jo mere nøjagtige bliver tallene.

- Det her er et rigtig godt eksempel på det geniale i den problemorienterede undervisning, vi bruger på AAU, siger lektor Søren Løkke, der har været en af vejlederne på projektet. - Jeg er super stolt af de studerende, der har lavet et rigtig godt projekt. Og det giver dem et sus, når det, de arbejder med, rent faktisk kan bruges ude i verden. Søren Løkke ser et stort potentiale i vejrapporteringssystemet som et supplement til det system, der allerede findes i dag, hvor huller i vejene bliver registreret med dyrt maskineri, der kan foretage meget fintfølende målinger. - Den teknologi, de studerende har taget udgangspunkt i, findes i en hvilken som helst mobiltelefon i dag, så man kan lave rigtig mange målinger stort set uden omkostninger. Når der er lavet en app, der kan downloades, vil den sende data til vejmyndighederne, så man kan lave et kort over, hvor problemerne er, siger han.

Godt for samfundet Udover at dataindsamlingen kan give kommunerne og Vejdirektoratet et bedre overblik over vejenes tilstand, ser Søren Løkke også andre fordele ved systemet. - Med crowdsourcing er der tale om vidensdeling mellem borgerne og det offentlige. Det, at den forbindelse bliver etableret, kan have stor værdi. Borgerne er på den måde faktisk med til at få velfærdsstaten til at fungere. Det er måske store ord at bruge, men dét at alle kan bidrage, er med til at kitte samfundet sammen.


20

TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

A AU MATC HM AK E R

F o k u s p å k o m m u ni k a t ion i s u ndh e d s væ s n e t a f s u s a nn e h . Kn u d s e n

Kommunikation mellem personale og patienter i sundhedsvæsnet går ofte galt. Men hvorfor? Det er et af de spørgsmål, som det nye AAUcenter, Danish Institute of Humanities and Medicine, søger svar på.

Har du oplevet, at du ikke forstår, hvad din læge siger? Eller har du som læge svært ved at forstå dine patienters reaktion? Ja, så er du ikke alene. Kommunikationen mellem patienter og personale er i dag en stor udfordring i sundhedsvæsnet. På den baggrund har AAU åbnet centret, Danish Institute of Humanities and Medicine (DIHM), der er et samarbejde med Det Humanistiske og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. - I takt med, at patienter kræver indflydelse på behandlingen af deres sygdomme, og nye sygdomme opstår, vil sundhedspersonalet stå over for flere kommunikationsudfordringer. På DIHM vil vi derfor tage udgangspunkt i behovene hos patienter og personale, forklarer professor Srikant Sarangi, som er leder af DIHM.

Sproglige udfordringer i lægepraksisserne Endnu inden centret er helt på plads, har AAU-forskeren derfor taget fat på nogle af opgaver, der er landet i postbakken. En af dem omhandler den omstridte akuttelefon 1813 i Region Hovedstaden. - Jeg har været i København og har lyttet til nogle af samtalerne, som jeg vil analysere og bruge i træningssessioner for personalet, fortæller Srikant Sarangi, som også håber snart at kunne kaste sig over et projekt omkring praktiserende læger og deres patienter. - I dag er den danske sundhedssektor karakteriseret ved, at både læger og patienter kommer fra forskellige dele af verden. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke kommunikative udfordringer det giver. Der er altså nok at tage fat på. Alligevel er Srikant Sarangi fortrøstningsfuld. - Jeg glæder mig til at samarbejde med kollegaer internt på AAU, men også til at opbygge et eksternt netværk, som vi kan samarbejde med omkring konkrete projekter. Målet med DIHM er nemlig at skabe et center, der gør en forskel.


folkeuniversitetet i aalborg

Erhver vskurse r

Ny viden

e s l e n n a Efterudd

Indsigt nyhed

COACHING UDDANNELSE start 22/10

www.fuaalborg.dk


TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

22

A AU MATC HM AK E R

F o k u s på fol k e s u ndh e d e N a f a nn e b lo k s g a a r d o g L e a O s t e nf e ld Bi t s c h Denne sommer blev de første dimittender fra Aalborg Universitets kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab udklækket. Hermed er en helt ny gruppe kandidater klar til at finde løsninger på samfundets sundhedsudfordringer.

Kandidatuddannelsen bygger oven på en mellemlang sundhedsprofession som for eksempel sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut eller fysioterapeut, og netop fordi de studerende kommer fra så forskellige baggrunde, bliver deres udbytte af uddannelsen meget forskelligt. De studerende udvikler kompetencer inden for sundhedsfremme, rehabilitering og forebyggelse bredt i samfundet, men de medvirker selv til at danne deres egen individuelle uddannelsesprofil gennem de valgfag og emner, de vælger på uddannelsen. Derfor gør uddannelsen det muligt for de studerende at specialisere sig i at løse mange forskellige typer sundhedsudfordringer, alt efter hvilket område de har fokuseret på i deres uddannelsesforløb. Oprindeligt tog uddannelsen udgangspunkt i den forebyggelsesopgave, som efter kommunalreformen var havnet hos kommunerne, hvor man manglede medarbejdere til at løfte den type sundhedsopgave. Men ud-

dannelsen er endt med at blive meget mere end det. De studerende er med kompetencer inden for organisation og ledelse parate til at rådgive og løse offentlige sundhedsopgaver. Men alt efter hvilket område de har fokuseret på i deres uddannelse, er de også attraktive for sundhedsfaglige konsulentvirksomheder eller patientforeninger, eller som deltagere i forskningsarbejde eller som patientkontakt. Uddannelsen udvikler sig fremadrettet, og der arbejdes på i stigende grad at inddrage eksterne partnere i uddannelsesforløbet. Kandidaterne på Folkesundhedsvidenskab har fra deres tidligere uddannelse eller arbejde en praksiserfaring og et fokus på patienterne, som i samspil med de færdigheder, de tilegner sig på uddannelsen, giver dem en helt særlig profil med både teoretiske og praktiske kompetencer.


TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

23

A AU MATC HM AK E R

CASE

Fra idrætsstuderende til koordinator af ungecenter Sabrina Munk Johansen er en af de første dimittender fra uddannelsen. Hun har læst idræt i tre år på AAU og ville gerne have en overbygning, som gav hende mulighed for at arbejde med sundhed, men som ikke var målrettet et underviserjob. Efter sin eksamen er hun blevet ansat som koordinator af et ungecenter i Skørping, hvor hun skal rådgive unge om sund livsstil og lave aktiviteter med dem på den nærliggende multibane og hal. Den opgave har uddannelsen rustet hende godt til.

en eller anden generel løsning, der kun handler om kost og motion, ned over hovedet på de unge; man er nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte person. Den indstilling er det absolut bedste, uddannelsen har givet mig, og det kan jeg bruge hver dag på mit arbejde, siger hun.

- I løbet af uddannelsen har jeg været omkring emner som stress, sociale relationer, seksualundervisning i folkeskolen og tilbud til overvægtige børn – emner, der er enormt vigtige, når vi skal lave en forebyggende indsats, fortæller hun. - På uddannelsen blev der lagt vægt på, at der er forskel på, hvordan eksperter og forskere ser sundhed, og hvordan den almindelige borger ser det. Når man skal rådgive om sundhed, nytter det ikke at trække

CASE

sabrina munk johansen

Fra sygeplejerske til videnskabelig assistent

Christinna Rebecca Olesen er også blandt sommerens dimittender. Hun kommer fra en baggrund som professionsbachelor i sygepleje og fast arbejde som sygeplejerske, men hun oplevede en række udfordringer i dagligdagen, der gav hende lyst til at læse videre. - Jeg oplevede, hvordan processer omkring behandling og opfølgning, når patienter blev udskrevet, ikke altid var optimale, og jeg var nysgerrig på, hvordan man kunne forbedre dem. Men jeg var også klar over, at jeg ikke havde de nødvendige kompetencer til at arbejde med det, og derfor søgte jeg ind på Folkesundhedsvidenskab, fortæller hun. Det har hun ikke et øjeblik fortrudt: - Jeg har fået nogle helt nye perspektiver på mit arbejde og nogle andre forudsætninger for at gå ud og vurdere og udvikle målrettede forebyggende indsatser. Jeg kan nu vurdere, hvilken evidens der ligger til grund for forskellige indsatser, sådan at jeg kan vurdere effekten af dem i det forebyggende arbejde, understreger hun.

Hun er i dag ansat som videnskabelig assistent på AAU’s Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, hvor hun arbejder med registerundersøgelser i forhold til udvikling af kvalitet, monitorering og forebyggende indsatser.

Christinna rebecca olesen


TEM A : FREMTI DE N S U D F O R D R ING ER

24

A AU MATC HM AK E R

M e di c in s t u d e r e nd e t ø m m e r

l æ g e r n e s lo m m e r af frank jensen Håndbøger, tabeller og instrukser er en god støtte i lægers dagligdag, men fylder kittellommerne til bristepunktet, og så tager det tid at finde den helt rigtige information. Men nu vil en studerende fra AAU tømme lægernes lommer for alt andet end en mobiltelefon og samtidigt gøre arbejdsdagen lettere.


TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

Det er tungt at gå rundt med en kittel med stopfyldte lommer, og det tager længere tid end godt er at finde den helt rigtige information i bunken af tabeller, instrukser og håndbøger, som lægerne går rundt med. Det er nogle af de mange erfaringer, som medicinstuderende Sarah Bach Munkholm har med sig efter at have været under uddannelse på Aalborg Universitetshospital. Erfaringerne har mange før hende formodentligt også draget, men til forskel fra forgængerne gør Sarah Bach Munkholm noget ved problemet. Sammen med vennen Steffen Christensen, der studerer Software Development, har hun udviklet en app, der skal erstatte indholdet af kittellommerne. - Jeg indså hurtigt, at den mængde information, en læge bør rumme, overgik både min og andre lægers hukommelseskapacitet. Det virkede næsten umuligt at huske alle de scorings- og klassifikationssystemer, der findes indenfor lægevidenskaben, og som det forventes, at vi inddrager i journalerne, og derfor er app’en MyMedCards nu en realitet, siger Sarah Bach Munkholm.

Ud af junglen MyMedCards giver danske medicinstuderende og læger mulighed for at tømme lægekitlen for såkaldte actioncards, forbedre journalskrivningen og gør det daglige arbejde mere effektivt. Og for de danske læger og medicinstuderende er app’en afgjort en forbedring i forhold til ”bare” at surfe efter den rigtige information på nettet med en smartphone. Det kan nemlig vise sig at være noget af en jungle. Enten vises informationen på et andet sprog end det ønskede, har de forkerte enheder, eller også kan man slet ikke finde netop det, man søger, men alle de kvaler bliver fortid med den nye app. Og så skal den forhindre situationer som den, Sarah Bach Munkholm oplevede under uddannelsen.

25

A AU MATC HM AK E R

- En dag jeg var i klinik, overværede jeg en akut situation. Pludselig kom en nyuddannet læge hen til mig og spurgte lidt anspændt, om jeg havde et specifikt kittelkort om blodtransfusion. Det havde jeg desværre ikke, for det var kun nyuddannede læger ved Region Nordjylland, der havde fået det kort. Så hun ledte febrilsk videre og først efter at have fundet det rigtige kort, kunne hun gå videre i behandlingen af patienten. Med app’en vil hun lynhurtigt have kunnet fundet det rigtige kort og det uden at forlade patienten, siger Sarah Bach Munkholm.

Kort i lange baner Normalt har en læge op til 15 såkaldte kittelkort i lommen. Til sammenligning indeholder app’en over 300 forskellige kort, og den giver samtidig mulighed for hurtigt og nemt at søge i danskbaserede lægefaglige noter, anatomi-, scorings- og klassifikationssystemer. - Jeg håber, at MyMedCards generelt bliver et lige så anvendeligt redskab i klinikken, som app’en er for mig. Og så vil det glæde mig, hvis vi sammen kan forbedre app’en, så vi til sidst står med et uundværligt værktøj til nye studerende og læger, der skal starte i klinik i Danmark, siger Sarah Munkholm.

Fakta om app’en MyMedCards • indeholder over 300 forskellige kittelkort • indeholder de mest anvendte af de kittelkort, som de fem danske regioner har lavet • koster 13 kroner at downloade • er udviklet af Sarah Bach Munkholm og Steffen Christensen • Kontakt: mymedcards@gmail.com.


26

TEM A : FREMTI DE N S U D F O R D R ING ER

A AU MATC HM AK E R

Input fra svigermor

s k a b e r p ill e - u d p a k k e r t il p l e j e s e k t o r A F c a r s t e n ni e l s e n

Nyuddannede industrielle designere har udviklet et håndholdt hjælpemiddel, som gør det let og smertefrit for ansatte i plejesektoren at trykke medicin i pilleform ud af blister-indpakninger. Inspirationen kom fra den enes svigermor, men gener fra pakningerne er et generelt problem i sundhedssektoren. Henrik Juul og Mads Skaks løsning ”BlisterPop” køres hen over bordet på samme måde som en legetøjsbil. Derved ”popper” apparatet nemt en hel række piller ud. Ved at flytte arbejdet fra finmotorikken til de større muskelgrupper i armen fjernes den problematiske belastning fra fingrene. Idéen til BlisterPop opstod ved en familiemiddag, hvor Henrik Juul og hans svigermor talte om valget af emne til afgangsspecialet. Svigermoren, der tidligere har kørt i hjemmeplejen, kendte til problemet med at skulle dosere medicin i blisterindpakning til borgere for 14 dage ad gangen.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har vist, at 26 procent af sygeplejerskerne oplever gener/smerte, når medicindoseringen foregår med piller i blisteremballage. De industrielle designere fortsatte researchen på plejehjem, i hjemmeplejen, på sygehuset og i samtaler med en gigtpatient, en ergoterapeut og fagforeningen FOA. Konklusionen var, at eksisterende produkter på markedet ikke opfylder de to vigtigste krav om hastighed og lindring af belastningen. Makkerparret vil ikke selv sende produktet på markedet, men de har tænkt sig at gøre en indsats for, at det kommer ud og gør gavn blandt sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter: - Vi er designere, ikke sælgere. Vores plan er at videreudvikle det, så der kommer en lille motor på. Og så skal vi have 3D-printet nogle nye prototyper og ud og præsentere det for firmaer, som allerede er på markedet, så vi øger chancen for at få produktet ud, siger Mads Skak.


27

TEMA : FREMTIDEN S UDFORDRINGER

A AU MATC HM AK E R

S m a r t p hon e - s p a m e ll e r service med stedsans A F c a r s t e n ni e l s e n

To industrielle designere fra AAU advarer forretningsdrivende mod at bruge den lokationsbaserede Apple-teknologi ”iBeacon” til aggresiv markedsføring over for potentielle kunder. Hvis teknologien anvendes forkert, vil brugerne bare opfatte det som spam på deres smartphone. Brugt rigtigt kan den til gengæld servicere potentielle kunder på en ny måde, når de nærmer sig. iBeacon er en ny teknologi fra Apple, der gør det muligt at sende specifik information til smartphones på bestemte lokationer. Teknologien kan fx bruges til at pushe slagtilbud og til at håndtere betalingen for dem. Jane O.B. Olsen og Kjersti B. Strand har i deres afgangsspeciale udforsket iBeacons muligheder og begrænsninger. Både via et konkret appkoncept med iBeacon-features til restaurationsbranchen samt med et procesforslag til en optimal udviklingsproces til softwarevirksomheden Huge Lawn i Aalborg, som udvikler apps til smartphones.

- Samarbejdet med Huge Lawn viste, at vi fokuserer forskelligt i udviklingsprocessen. De fokuserer på teknologi og forretning, mens vi som industrielle designere fokuserer på, at alle elementer – teknologi, forretning og menneske – skal fungere i sammenhæng for at skabe gode brugeroplevelser, siger Jane O.B. Olsen. Gruppen har nydt godt af, at iBeacon-teknologien er oppe i tiden: - Gennem projektperioden er vi blevet kontaktet af flere interesserede aktører, som gerne ville høre mere om projektet og om os. Vi har både fået henvendelser fra danske og norske software- og designvirksomheder, så det har helt bestemt gjort det nemmere for os, at der er stillinger med den profil, vi har skabt for os selv med valget af emne, siger Kjersti B. Strand.


Arrangementer Oktober - december 2014

Innovation X: F**k Janteloven

Product Value Chain Management

Vi inviterer til en innovationsdag, hvor vi vil fejre succeshistorier og give alle deltagere mulighed for at finde inspiration i en række udvalgte personers historier. Omdrejningspunktet vil være deres veje til succes og hvordan du som deltager kan bruge disse historier til at skabe succes i din virksomhed eller i dit arbejde. Dato: 24. september 2014, kl. 13.30-20.00 Sted: Nordjyske Lounge, AaB Conference, Harald Jensens Vej 9, 9000 Aalborg Program og tilmelding: www.innovationx.dk Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig.

Virksomhedskonferencen fokuserer på, hvordan både indtjening og konkurrenceevne kan øges via en målrettet strategi, der integrerer aktiviteter fra produktdesign til salg. Første del af konferencen består af et foredrag med flere cases, der giver dig inspiration og tips og tricks til at se produktudvikling og markedsposition i et nyt perspektiv. Anden del består af en workshop, der fokuserer på at skabe løsninger, målrettet DIN virksomheds særlige situation. Dato: 8. oktober 2014, kl. 8.00-16.00 Sted: Utzon Centeret, 9000 Aalborg Program og tilmelding: www.create.aau.dk/events/pvcm/ Pris: Foredraget: 750,- (inkl. kaffe/the) Workshop/virksomhedsklinik: 1750,- (inkl. frokost)

BrainsBusiness Award 2014

Kom og vær med til kåring af den mest innovative virksomhed/person/organisation/projekt i den nordjyske IKT-klynge - og ikke mindst fejring af hele det dynamiske nordjyske IKT-miljø sammen med IKTkolleger og samarbejdspartnere. Keynote-speaker er Mattias Klum, fotograf, instruktør, forfatter og kameramand, der blandt andet arbejder for National Geographic og New York Times. Dato: 2. oktober. 2014, kl. 15.30-20.00 Sted: Europahallen, AKKC, 9000 Aalborg Program og tilmelding: award@brainsbusiness.dk Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig.

DSE Messe 2014

DSE organiserer hvert efterår en messe, hvor mere end 3.000 studerende lægger vejen forbi; det gør DSE Messe Aalborg til Jyllands største ingeniørmesse. Messen giver en unik mulighed for at snakke med ingeniørstuderende og nyuddannede ingeniører og tiltrække dygtige og kompetente studerende til at deltage i projektsamarbejde. Dato: 8. og 9. oktober Sted: Gigantium, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Program: http://produkter.studerende.dk/?page_id=38


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.