14
TEM A : MØN STERB RYDER
A AU MATC HM AK E R
f r e m t id e n s v indm ø ll e r kræver øget samarbejde A f M e t t e Ki r s t in e Goddi k s e n Fremtidens vindmøller bliver større og kommer ud på dybere vand - det sætter endnu højere krav til blandt andet shipping- og logistikbranchen og til øget samarbejde mellem alle leverandører.
Vindenergisektoren er inde i en rivende udvikling. Øgede krav til afkast og effektivitet ved nye vindmøller gør, at forskere og producenter af vindmøller arbejder ihærdigt for at optimere næste generation af vindmøller på den teknologiske front. Men før en ny mølletype overhovedet kan begynde at producere elektricitet og tjene sig selv hjem, så skal den gennem flere forsyningsled med adskillige underleverandører. Eksempelvis skal vindmøllen transporteres mange kilometer til lands - eller sømil for havvindmølleparker - og samles på opsætningsstedet. - Vindmøllebranchen er stadig i en udviklingsfase, hvor rigtig meget kan ske både politisk og teknologisk fra det tidspunkt, hvor producenten modtager en ordre på vindmøller, til vindmølleparken faktisk begynder at producere energi. Set up’et skifter hele tiden, og det giver udfordringer ikke mindst i forhold til investeringer, siger projektleder Henrik Wadmann fra vindmøllenetværket Hub North. Udviklingen går mod større offshoremøller på dybere vand, og det giver samtidig nye udfordringer for den del af forsyningskæden, der leverer shipping, logistik og service. Større og tungere komponenter skal transporteres og samles længere væk under mere udfordrende arbejdsforhold. Dertil skal møllen serviceres gennem hele sin levetid og tages ned igen efter cirka 20-25 år. Det kræver eksempelvis, at skibene, der sejler med teknikere og vindmøllekomponenter, designes præcis til formålet. Derfor har eksempelvis skibsrederne brug for at kende vindmølleproducenternes planer længere tid i forvejen, end tilfældet er i dag.
- Hver gang vindmøllerne gøres større, sætter det en kædereaktion i gang. Mange vindmøller er blevet for store til at være på landjorden, og gigantiske havvindmøllekomponenter skal flyttes længere ud på dybere vand. Det udfordrer blandt andet shippingbranchen, hvis den ikke er taget med på råd allerede under designfasen, siger Thomas Poulsen, ph.d.-stipendiat på Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet i København. Thomas Poulsen er først uddannet ved Mærsk, hvorefter han tog en MBA i shipping og logistic (the Blue MBA) ved Copenhagen Business School. Hans forskning inkluderer blandt andet casestudier i Asien, USA og Europa. Forskningen skal føre til mere langsigtede samarbejdsstrategier mellem danske udviklere, producenter og aktører inden for transportkæden, så eksempelvis Danmark kan klare sig i den globale konkurrence. Han vil gerne formulere en vindende strategi for branchen, der inkluderer alle aktører, som betjener vindmøllebranchen med shipping- og logistik-serviceydelser. Derfor kortlægger Thomas Poulsen blandt andet markedspotentialet for shipping og logistik og søger svar på, hvordan den del af forsyningskæden i samarbejde med producenterne og forskerne kan blive klædt bedre på til fremtiden. En del af løsningen er, at shippingbranchen og logistikselskaberne langt tidligere får indsigt i producenternes forskning, design, nye teknologi og isenkram, så de har mulighed for rettidigt at investere i udstyr, havne, lagerpladser og skibe. Det vil kræve, at vindmølleproducenterne i et tidligere stadie løfter sløret for nye forretningsplaner over for logistik- og shippingvirksomhederne.
Mere sammenhæng i forsyningskæden En problemstilling, som et ph.d.-projekt, støttet af Den Danske Maritime Fond og Aalborg Universitet, sætter fokus på. Forskeren ønsker at gøre op med kortsigtede strategier og manglende samarbejde inden for forsyningskæderne.
- Hvis ikke der lægges en strategi for samarbejde gennem hele leverandørkæden, så bliver der flaskehalsproblemer, som er et problem for hele branchen, siger Thomas Poulsen.