AAU Matchmaker nr 1, 2018 by AAU Innovation

NR. 1 - 2018

TEMA

ENTREPRENØRSKAB

I N T E L L I G E N T E K Ø L E C O N TA I N E R E FORUDSER EGNE FEJL

DANSK OPFINDELSE FOREBYGGER ANKELSKADER

INDHOLD AAU SCIENCE AND INNOVATION HUB LØFTER SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER TIL ET NYT NIVEAU 4 ET TANGNEMLIGT SAMARBEJDE 6 VIDSTE DU, AT ... 8

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

SAMMEN ER VI BEDST 10 ET VÆRDIFULDT MENTORPROGRAM FOR BEGGE PARTER 12

NEW VENTURE CREATION – ENTREPRENØRSKAB I PRAKSIS 14

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

PARKALOT – INTELLIGENTE PARKERINGSLØSNINGER 16

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 1. maj 2018. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Hiva Ahmadi / hiah@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Anders Green / ag@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Illustration side 5: COBE Abonnementskontakt match@aau.dk

AALBORG-BYDEL SKAL VÆRE FRONTLØBER FOR BÆREDYGTIGT SAMARBEJDE 18

INTELLIGENTE KØLECONTAINERE FORUDSER EGNE FEJL 20 NY INTELLIGENT TEKNOLOGI SKAL FORBEDRE VANDMILJØET 22 DANSK OPFINDELSE FOREBYGGER ANKELSKADER 24 TO UNGE AALBORGENSERE SKAL FORBEDRE MATEMATIKUNDERVISNING I SYDAFRIKA 26 ARRANGEMENTER 28

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

EN T R EP R EN ØR S KA B S KA BE R VÆ R D I

GEN N EM SA MA RBEJDE Rumskibsfabrik, ren energi, mad med insekter og kontorbeplantning. Ideerne er mange på AAU, og det samme er lysten til at omsætte dem til værdi! Ambitionen med AAU’s strategi er klar: iværksætteraktiviteter for studerende og medarbejdere skal øges. PBL fordrer, at studerende på hvert semester løser en konkret udfordring. Dette, koblet med forskning i verdensklasse og entreprenante undervisere, gør AAU anerkendt som universitetet, der skaber fremtidens virksomheder og bidrager til udvikling hos offentlige og private samarbejdspartnere. Entreprenørskab er at handle på den gode ide og omsætte muligheder til værdi for andre. Dette er en stor del af entreprenørskab på AAU, nemlig kompetence til at udvikle ideer i samarbejde med interessenter.

Med strategien etableres en række mødesteder, hvor studerende, forskere og samarbejdspartnere kan udvikle projekter, som har en fælles nævner i at skabe værdi. Her mødes vi på tværs af bl.a. faglige skel for at skabe muligheder. Samtidig er der ressourcer til rådighed som viden om forretningsudvikling, udvikling og test af prototyper og netværk. Vi håber du vil møde os i Science and Innovation Hub til samarbejde. God læselyst. MORTEN DAHLGAARD, VIDENSAMARBEJDSCHEF, AAU INNOVATION

OM AAU MATCHMAKING Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det være svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

TEMA

ENTREPRENØRSKAB

AAU SCIENCE AND INNOVATION HUB

LØFTER SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER TIL ET NYT NIVEAU AF ANDERS GREEN STORE OG SMÅ VIRKSOMHEDER FÅR I ENDNU HØJERE GRAD END TIDLIGERE MULIGHED FOR AT SAMARBEJDE MED AALBORG UNIVERSITET OM FORRETNINGSIDEER, NÅR AAU OPFØRER ET NYT KNUDEPUNKT FOR FORSKNING, INNOVATION, IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING. Er man én af de mange SMV’ere eller én af de få store virksomheder i Danmark, så kan man glæde sig til, at universitetet bygger AAU Science og Innovation Hub, som skal stå færdig ved udgangen af 2021. AAU Science and Innovation Hub skal løfte og udvikle det allerede tætte samarbejde med omverdenen. Det kan både være om nye forretningsideer, test af materialer i laboratorier, eller muligheden for at møde engagerede forskere fra hele verden. Aalborg Universitet er allerede kendt som dét universitet i Danmark, der er bedst til at samarbejde med erhvervslivet om konkrete problemstillinger. Men AAU ønsker at styrke samarbejdet og sætter ekstra fokus på innovation, iværksætteri, forskning og udvikling af virksomheder. Det er universitetet allerede i fuld gang med, og samarbejdet når nye højder, når den 8500 kvadratmeter store bygning er opført på campus i Aalborg Øst. - Vi har på Aalborg Universitet en stærk tradition for at samarbejde med offentlige og private virksomheder om at tackle konkrete problemstillinger. AAU Science and Innovation Hub vil løfte dette samarbejde op til et højere niveau ved at skabe innovative miljøer, hvor forskere, studerende og virksomheder kan samarbejde om at udvikle forretningsideer til gavn for Danmark og resten af verden. Det er viden for verden, siger rektor Per Michael Johansen, AAU. Udover at være et knudepunkt for entreprenørskab bliver AAU Science and Innovation Hub også et samlingspunkt for tværvidenskabelig forskning. AAU vil samarbejde med virksomheder om at løse store samfundsmæssige problemer som bæredygtighed, klimaforandringer, itsikkerhed og demografiske ændringer. Universitetets inkubatormiljøer for forskere og studerende bliver samlet i den nye bygning, hvor de vil indgå i fællesskaber med etablerede virksomheder og forskere. Der bliver indrettet laboratorier, hvor virk-

somheder sammen med forskere og studerende kan eksperimentere og afprøve ideer med henblik på at skabe nye iværksættere eller gøre små og mellemstore virksomheder større via nytænkning og innovation. - Det skal være et dynamisk hus, der summer af aktivitet, og hvor brugerne får unikke forhold, forklarer Per Michael Johansen. AAU Science and Innovation Hub skal give mulighed for spontanitet og stimulere lysten til ”at tænke ud af boksen”. For eksempel bliver der indrettet ”garager”, som er rum i forskellige størrelser, hvor man kan trykteste sine ideer. Garagen er kendt som den arkitektoniske ramme for mange af verdens succesfulde entreprenører. Steve Jobs og Steve Wozniak samlede deres første Apple-computer i en garage, og HP, Amazon, Google og Microsoft blev etableret i en garage. En donation fra A. P. Møller Fonden på 100 mio. kr. gør det muligt for AAU at opføre AAU Science and Innovation Hub. AAU skyder selv 100 mio. kr. i projektet. Per Michael Johansen glæder sig til, at den nye bygning skal blive et fyrtårn for viden og vækst og et udstillingsvindue for det gode samarbejde mellem AAU’s studerende og forskere på den ene side og store og små virksomheder på den anden side. - Samarbejde med virksomheder og omgivelserne ligger dybt i vores DNA. Med AAU Science & Innovation Hub får vi et fyrtårn, som i endnu højere grad kan understøtte AAU’s samspil med omverdenen, og jeg ser frem til, at vi kan invitere erhvervslivet indenfor i den nye bygning, siger Per Michael Johansen.

TEM A : EN TRE PRE N Ã&#x2DC;RS K A B

A AU MATC HM AK E R

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

FAKTA SPININ er en model for vækstorienterede samarbejder mellem iværksættere og etablerede virksomheder. SEA matcher iværksætteren med en virksomhed, så de indgår i et ligeværdigt samarbejde om at skabe vækst og opnå erfaring fra hinanden. Hensigten er, at begge parter skal have noget positivt ud af samarbejdet. Iværksætteren kan bidrage med ny viden, innovation og teknologi, mens virksomheden kan bidrage med erfaring, netværk og viden om virksomhedsdrift. SEA søger ikke aktivt SPININ-virksomheder lige nu, men ønsker du at komme i betragtning, kan du skrive til Lasse Jensen på laj@adm.aau.dk.

A AU MATC HM AK E R

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

TEMA

ENTREPRENØRSKAB

ET TANGNEMLIGT SAMARBEJDE AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN INSEKTER SOM SNACK ER SVÆRE AT SÆLGE I DANMARK, OG DERFOR SØGTE CRICKSTER HJÆLP OG SPARRING HOS NORDISK TANG. DET BLEV TIL ET VÆRDIFULDT SAMARBEJDE, SOM HURTIGT RYKKEDE CRICKSTER FRA IDÉ TIL PRODUKTION OG SAMTIDIG VAR EN STOR INSPIRATION FOR NORDISK TANG. Melorme, fårekyllinger og græshopper er ikke noget, der normalt rimer på mad her i Danmark. Men det har Martin Thomsen og hans to partnere i Crickster siden 2016 arbejdet på at gøre op med. En stor udfordring, hvis man ikke har prøvet det før.

- De sagde, at vi bare skulle i gang med at afprøve vores produkt. Og med deres netværk af leverandører gik der tre uger fra vi havde en idé, til vi stod med det færdige produkt, siger Martin Thomsen.

- Vi havde brug for sparring fra nogle, der havde erfaring med at introducere et nyt fødevareprodukt i Danmark. Både i forhold til markedsføring, men også det helt lavpraktiske som produktion og skalering, fortæller Martin Thomsen, der er en af stifterne bag Crickster.

IVÆRKSÆTTERE KAN RYKKE VED KONFORMITETEN SPININ-samarbejdet varede 3-4 måneder, hvor Crickster-drengene besøgte Nordisk Tang ca. hver anden uge med en fast agenda og vækstmål fra gang til gang. Siden har de løbende holdt kontakt med hinanden, og samarbejdet behøver ikke nødvendigvis at slutte her.

FRA IDÉ TIL PRODUKT PÅ TRE UGER I samarbejde med SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University) kontaktede de derfor Nordisk Tang med henblik på at indlede et SPININ-samarbejde. SPININ er en model for vækstorienterede samarbejder mellem iværksættere og etablerede virksomheder, hvor målet er, at begge parter kan bruge og lære af hinanden. Nordisk Tang, der siden 2015 har produceret fødevarer med økologisk tang som et bærende element, var positive over for idéen. Og selvom virksomheden stadig er forholdsvis ny, så havde de en god portion viden og erfaring, som de kunne dele ud af. - Det blev hurtigt et rigtigt godt samarbejde. Vi tog dem lidt ind under vores vinger og delte ud af vores erfaringer, så de kunne undgå at begå nogle af de samme fejl, som vi gjorde især i starten, fortæller Kristian Ottesen, der er administrerende direktør i Nordisk Tang. Mentorforholdet udviklede sig også til et mere konkret produktionssamarbejde, hvor Crickster kunne nyde godt af det forarbejde, som Nordisk Tang allerede havde lavet. Det betød blandt andet, at de inden for bare få uger kunne få deres idéer i produktion.

- Vi har snakket om at udvikle nogle produkter sammen, hvor vi skaber noget unikt med insekternes høje proteinindhold og tangens umami. Så måske er der noget der, men det vil tiden vise, fortæller Martin Thomsen. Og selv hvis det nuværende samarbejde ikke munder ud i et fælles produkt, har Nordisk Tang også fået meget ud af samarbejdet. Ifølge Kristian Ottesen er det også noget andre virksomheder kan drage nytte af. - Den energi og innovation, som en startup kommer med, kan en etableret virksomhed lære utroligt meget af. Der er meget kort fra tanke til handling, og det er vildt inspirerende. De ser ikke barrierer, de ser muligheder. Og det kan sagtens hjælpe til at rykke ved den konforme tankegang, som nogle gang hersker i en etableret virksomhed, siger Kristian Ottesen.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

TEMA

ENTREPRENØRSKAB

VIDSTE DU, AT ...

1 UD AF 10 studerende på de danske universiteter møder entreprenørskab som en del af undervisningen.

STUDENTERIVÆRKSÆTTERE KLARER SIG BEDST De første tre år af en virksomheds levetid, skaber studenteriværksættere i gennemsnit en værditilvækst på 7 %. For øvrige iværksættere er værditilvæksten for samme periode negativ.

DE MAGISKE 1000 IT-virksomheden Netcompany, der i 2017 som den første danske virksomhed i mere end 20 år rundede 1000 medarbejdere, er etableret af alumner fra AAU.

MILLIONAFTALE PÅ AMERIKANSK TV

Startup-virksomheden Smartgurlz, som en AAU-studerende har været med til at grundlægge, slog 44.000 andre startups og endte med at give hånd på en millionaftale i det amerikanske TV-program Shark Tank (pendant til Løvens Hule på DR).

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

KILDER Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne

30 MIO. KR. TIL START-UP PROGRAM Det Obelske Familiefond og Spar Nord Fonden har i 2017 doneret i alt 30 mio. kr. til udvikling af iværksætteri på AAU.

Fonden for Entreprenørskab (2018): Iværksætterindblikket SEA’s hjemmeside: www.sea.aau.dk

INKUBATIONSPROGRAM

INKUBATIONSPROGRAMMER PÅ AAU

GOMSPACE ETABLERET AF AAU-STUDERENDE

Inden for det seneste år har 55 studenteriværksættere været igennem inkubationsprogrammer på AAU.

Virksomheden GOMSPACE, der er globalt førende inden for produktion af nanosatellitter, blev etableret af tre AAUstuderende i 2007. I dag har virksomheden tæt på 200 medarbejdere og kunder i mere end 50 lande.

SEA

NYT HUS TIL ENTREPRENØRSKAB

Siden 2003 har AAU haft en dedikeret enhed, SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University), der gennem forskellige aktiviteter og programmer fremmer entreprenørskab.

A.P. Møller Fonden har doneret 100 mio. kr. til etablering af bygningen Science and Innovation Hub, der kommer til at bringe entreprenante unge sammen med virksomheder og forskere. Bygningen skal stå færdig ved årsskiftet 2021/2022.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

SYNS-

PUNKT

FAKTA Om Dorte Stigaard: Dorte Stigaard tiltrådte 15. januar 2018 som ny Innovationsdirektør på Aalborg Universitet. Hun medbringer lang erfaring med og stor viden om tværgående samarbejde og innovation. Dorte Stigaard har blandt andet 15 års direktionserfaring fra Nordjyllands Amt og senere Region Nordjylland, og har været direktionsansvarlig for så vidt forskellige områder som IT og digitalisering, regional vækst og udvikling, HR og kommunikation, socialområdet samt det tværgående sundhedssamarbejde. Hun har bl.a. været formand for Regionernes Sundheds IT-organisation og har i en årrække været med i styregruppen for IT Vest, samt i flere aftagerpaneler på AAU. Twitter: #SammenErViBedst

A AU MATC HM AK E R

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

SAMMEN ER VI BEDST A F D O R T E S T I GA A R D , D I R E K T Ø R F O R A A U I N N O VAT I O N I SKRIVENDE STUND ER DER GÅET PRÆCIS 60 DAGE, SIDEN JEG TILTRÅDTE SOM INNOVATIONSDIREKTØR PÅ AALBORG UNIVERSITET, OG DERMED OGSÅ SOM DIREKTØR FOR DET OMRÅDE, DER HEDDER AAU INNOVATION. JEG HAR MØDT RIGTIG MANGE KLOGE, DEDIKEREDE, NYSGERRIGE, AFVENTENDE OG FORVENTNINGSFULDE MENNESKER, BÅDE I AAU-REGI, MEN OGSÅ OG IKKE MINDST RUNDT OMKRING I OMVERDENEN, DER HAR SPURGT IND TIL, HVAD AAU INNOVATION ER FOR EN STØRRELSE.

Lidt forenklet er svaret, at vi i AAU Innovation er sat i verden for at spille AAU endnu bedre til den disciplin, der hedder Vidensamarbejde - altså samarbejde mellem universitetet og omverdenen. Og hvorfor nu det? Diverse benchmarks og nøgletal viser jo, at det går ikke så ringe endda, sagt på nordjysk. Blandt andet viser en spritny analyse fra Dansk Industri, at AAU nu indtager førstepladsen på en liste over, hvor tilfredse virksomhederne er med at samarbejde med landets universiteter.

•

Alligevel er der brug for en forstærket, og måske også anderledes, indsats, fordi samfundet på grund af hastige forandringer og store, komplekse udfordringer mere end nogensinde før har brug for “Viden for verden”, som er navnet på AAU’s strategi. Og AAU - og andre videninstitutioner! – har mere end nogensinde før brug for tæt samspil med omverdenen.

•

Jeg er stadig i lyt-og-lær fasen, hvor jeg hver dag bliver klogere på både de ledelsesmæssige prioriteringer på AAU, fagmiljøernes og forskernes perspektiver, styrkepositioner og flaskehalse, gode samarbejder og partnerskaber – og lærer af både gode og mindre gode erfaringer. Så mine bud nedenfor på, hvor vi skal sætte ind fra AAU’s side, er ikke hugget i sten og mejslet i beton – men fortsat til drøftelse med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

•

Ja, der er nok at tage fat på. Og jeg oplever en meget stor parathed til ikke kun at gøre mere af det samme, men at finde nye måder at vidensamarbejde på. Vi er heldigvis godt i gang, men har også brug for alle gode kræfter, der kan bidrage. Og vi skal ikke samarbejde con amore, men fordi gensidigheden i samarbejdet er nødvendig - for begge parter.

•

Vi skal stimulere lysten til at starte egen virksomhed og opbygge inkubatorer, der hjælper de studerende på vej allerede i studietiden – bl.a. med hjælp fra mentorer fra vores omverden Vi skal i dialog med omverdenen medvirke til at etablere det økosystem, der stimulerer og muliggør at gå fra iværksætter over vækst-iværksætter til scale-up Vi skal sikre, at vores kandidater har de kompetencer, der er brug for på fremtidens arbejdsmarked. At de har den rigtige fag-faglighed OG de nødvendige kompetencer inden for samarbejde, innovation og entreprenørskab

•

Vi skal ikke ‘bare’ bygge videnbroer, vi skal også co-create og finde løsninger sammen på tværs af sektorer Vi skal åbne op for endnu mere tværdisciplinært samarbejde, fordi løsninger på komplekse problemstillinger fra virkeligheden sjældent bor i monofagligheden Vi skal som Danmarks største IT-universitet med hele den brede digitaliseringspalette bidrage til det offentliges spring mod velfærd og sundhed 4.0, og virksomhedernes spring mod industri 4.0 Vi skal knække koden, så vi etablerer flere forpligtende samarbejder med fokus på outcome frem for output, også for de små og mellemstore virksomheder Vi skal gøre det nemt at finde vej - fra virksomheder til de relevante forskere og studerende, og fra forskere og studerende til de relevante eksterne samarbejdspartnere Vi skal gensidigt turde udfordre, og blive udfordret på selvforståelsen og opfattelsen af ‘de andre’

Vidensamarbejde og innovation skal ikke bo i AAU Innovation – men AAU Innovation skal bidrage til at opbygge en sammenhængende, transparent og effektiv infrastruktur internt, og gode, forpligtende win-win partnerskaber eksternt.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

TEMA

ENTREPRENØRSKAB

ET VÆRDIFULDT

MENTORPROGRAM FOR BEGGE PARTER

AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

FAKTA SEA’s mentorprogram er målrettet alle studenter-startups som en måde at tilføre ekstra kompetencer, viden, mindset og netværk til de studerende. Det er ulønnet at være mentor og gratis for studenter-startupsene at benytte. Du kan læse mere om mentorprogrammet og ansøge på: www.sea.aau.dk

A AU MATC HM AK E R

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

ET NYT MENTORPROGRAM HOS SEA (SUPPORTING ENTREPRENEURSHIP AT AALBORG UNIVERSITY) HJÆLPER UNGE IVÆRKSÆTTERE MED AT UDVIKLE DERES VIRKSOMHEDER. MEN MENTORPROGRAMMET GIVER SAMTIDIG NYE OPLEVELSER OG INDSIGTER FOR DE ERFARNE MENTORER. Siden Christian Ritter i sommeren 2017 afsluttede sin uddannelse, har han arbejdet fuldtid med sin virksomhed, som han startede mens han studerede. Virksomheden, Qlu, vil inspirere forbrugerne i deres valg af spisesteder ved at give et visuelt overblik over deres udbud. Til det har de blandt andet udviklet en app, som forventes lanceret i sommeren 2018. Så da Christian Ritter fik mulighed for at blive en del af SEA’s mentorprogram var han ikke sen til at takke ja. - Jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at få Boye Hartmann som mentor. Og efter at have læst om ham, så jeg det som en god mulighed for at få nogle kompetente øjne på vores virksomhed og en god mulighed for at sparre med en meget erfaren iværksætter og forretningsmand, fortæller Christian Ritter, der har læst Innovative Communication Technologies and Entrepreneurship (ICTE) på Aalborg Universitet København.

FÅ FINGEREN PÅ PULSEN Boye Hartmann har været iværksætter i mere end 30 år og har startet mange virksomheder op i blandt andet Danmark, Rusland, Belgien og Sydøstasien. Hans ekspertise ligger især inden for digital marketing og strategier, og hans viden var derfor et godt match for Christian Ritter og Qlu. - Boye er virkelig skarp, og han fangede lynhurtigt, hvad det gik ud på, så han har allerede hjulpet mig meget. Jeg vender mine her og nuudfordringer med ham, og der er han god til at se, hvordan hans viden og erfaring kan spille ind og hjælpe mig, forklarer Christian Ritter.

Boye Hartmann er efterhånden en garvet mentor. Og selvom han er en travl forretningsmand med flere forskellige mentorforløb og startups, bliver han alligevel ved med at sige ja til at være mentor, når nogle spørger ham. - De første gange var jeg måske lidt benovet over, at man faktisk ville have mig som mentor, men i dag gør jeg det, fordi jeg ikke kan lade være. Dels fordi jeg gerne vil hjælpe andre, men også fordi jeg altid har haft en passion for den teknologisk udvikling. Så for mig handler det også om at holde fingeren på pulsen og finde ud af, hvilken vej udviklingen går, og der er sådan et mentorforløb utroligt givtigt, siger Boye Hartmann.

PRÆG FREMTIDENS ROCKSTJERNER Med Boye Hartmanns mange år som iværksætter, ved Christian Ritter godt, at han kan lære meget af den digitale eksperts erfaring. - Det giver stor værdi for mig at få en mentor, som kan se på forretningen i et større perspektiv. En erfaren mentor har jo prøvet at fejle og kan derfor se nogle af de udfordringer, der kommer hen ad vejen. Så jeg lytter meget til Boyes råd, fortæller Christian Ritter. Boye Hartmann nyder også at dele ud af sin viden og give konkrete råd til Christian Ritter. Men for ham handler det også om at være med til at tegne fremtidens virksomheder. - Man får muligheden for at få en enorm mængde inspiration fra unge iværksættere, og samtidig er man også med til at præge udviklingen. Og hvornår får man ellers lov til at præge udviklingen for fremtidens rockstjerner? spørger Boye Hartmann retorisk.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

N EW VENTURE CREATION – ENTREPRENØRSKAB I PRAKSIS AF MONA BJØRN

PÅ SEMESTERKURSET NEW VENTURE CREATION LÆRER STUDERENDE AT GØRE EN IDÉ TIL EN GENNEMARBEJDET FORRETNINGSMODEL. INGEN GENNEMFØRER SEMESTRET UDEN AT HAVE PRØVET AT FEJLE – DET ER NÆRMEST ET KRAV – FOR DET ER ET HELT CENTRALT ELEMENT I EVIDENSBASERET IVÆRKSÆTTERI. New Venture Creation (NVC) er en mulighed for alle studerende på 9. semester på Aalborg Universitet, der ønsker at lære de processer, der ligger til grund for at arbejde med innovation og iværksætteri. Man bliver optaget på kurset på baggrund af en motiveret ansøgning, og det er ikke et krav, at man har en forretningsidé fra starten. Daniel Borup og hans gruppe fik ideen til at udvikle TIPTOE, en støjdæmpende silikonesål til stilethæle, efter at de havde overhørt to kvinders samtale om problemet omkring valg af fodtøj, der ikke støjer på hårde gulve. - Vi startede fra nul. Faktisk havde vi ikke engang en idé, da vi begyndte på NVC. På kurset lærte vi forskellige metoder til at identificere en problemstilling, som vi kunne løse, og brugte så en masse tid på at udvikle vores forretningsmodel. I løbet af kurset gennemlever man alle op- og nedturene ved at starte virksomhed – det ene øjeblik er man sikker på, at man har ramt en guldåre, det næste kan man føle, at man har tabt det hele på gulvet.

Undervisningen er bygget op omkring en struktureret, trinvis proces, hvor de studerende, i grupper eller individuelt, arbejder sig frem til en generel problemstilling, der har potentialet til at kunne udvikles til en skalerbar forretningsmodel. - Under kurset udfordrer og validerer de studerende løbende deres egen forretningsmodel gennem praktiske øvelser og undersøgelser i markedet. Dét ud fra den betragtning, at sandsynligheden for at skabe en levedygtig iværksættervirksomhed stiger, hvis man har prøvet sig frem med iværksætteri helt hands-on, forklarer Kristian Brøndum Kristiansen, der er én personerne bag NVC og som i dag underviser og vejleder på uddannelsen. Kompetencerne, som de studerende får med fra uddannelsen, er bl.a. teoretisk og praktisk udvikling af skalerbare forretningsmodeller, evnen til at levere præsentationer med gennemslagskraft samt økonomi- og markedsføringsforståelse.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Ca. 25 % af forretningsidéerne skaber omsætning i løbet af kurset. NVC optager studerende på tværs af studieretninger på baggrund af en motiveret ansøgning. Ansøgningsfrist næste kursus er 1. Maj 2018 via nvc.aau.dk. NVC modtager gerne henvendelser fra virksomheder vedr. samarbejde, f.eks. som mentor, gæsteforelæser e.l. Kontakt Kristian Brøndum Kristiansen, Institut for Økonomi og Ledelse, kbk@business.aau.dk

Hver uge præsenterer alle grupper arbejdet med forretningsmodellen og modtager feedback fra medstuderende og undervisere. I præsentationen skal de studerende bl.a. gøre rede for, hvordan de har be- eller afkræftet deres antagelser om kundebehov og produktegenskaber ved hjælp af interviews med potentielle kunder, leverandører eller brancheeksperter. Ved kursets afslutning har alle grupper fået kvalificeret sparring vedrørende deres forretningsmodel fra over 100 personer.

- På New Venture Creation tilegner man sig generelle entreprenante færdigheder, som man kan anvende i sin egen virksomhed eller som konsulent, men også i arbejdet med innovation, iværksætteri og forretningsudvikling i etablerede virksomheder. Daniel Borup blev optaget af andre projekter og arbejdede ikke videre med TIPTOE på sit specialesemester. Han har dog i høj grad taget innovationsprocesserne med sig i sit job som marketingvicedirektør i en global tech-virksomhed.

INNOVATIONSVÆRKTØJER OG EN NY MÅDE AT TÆNKE PÅ Ca. en tredjedel af hvert NVC-hold fortsætter udviklingen af sine iværksætterdrømme, bl.a. gennem Aalborg Universitets egne rådgivningsforløb til studenteriværksættere. Kristian Brøndum Kristiansen slår dog fast, at innovationsprocesserne er anvendelige også for de studerende, der ikke går iværksættervejen.

- Jeg synes New Venture Creation burde være obligatorisk for alle studerende, der interesserer sig for innovation. Jeg lærte ikke alene værktøjerne og principperne bag iværksætteri, men også en ny måde at tænke på.

KRISTIAN B. KRISTIANSEN - UNDERVISER, NEW VENTURE CREATION.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

CASE

PARKALOT – I N T E L L I G E N T E PA R K E R I N G S L Ø S N I N G E R AF MONA BJØRN PARKALOT DENMARK ER NETOP FLYTTET IND I SINE NYE LOKALER I NOVI FORSKERPARK. FOR DEN RELATIVT UNGE TECH-VIRKSOMHED MARKERER FLYTNINGEN ENDNU EN MILEPÆL. FOR NÅR MAN BEGYNDER AT SKABE OMSÆTNING, KAN MAN IKKE LÆNGERE VÆRE EN DEL AF AAU INKUBATOR, AALBORG UNIVERSITETS KONTORMILJØ FOR STUDENTERIVÆRKSÆTTERE. Grundlæggerne af Parkalot, Mogens Nicolaisen, Thomas Olsen, Kenny Lafon og Jens Korshøj, udviklede forretningsmodellen for Parkalot på semesterkurset New Venture Creation på AAU og under det efterfølgende forløb i AAU Inkubator. Her fik de bl.a. målrettet iværksætterrådgivning, adgang til testmiljøer og udvidet deres professionelle netværk til samarbejdspartnere yderligere. - Vi blev supertrænede i at tale med brugere og investorer og i at stille gode spørgsmål, der ligger ud over ”Vil du købe vores produkt?” - nogle, som giver os brugbare svar, som vi kan udvikle vores produkt ud fra, siger Jens Korshøj, der, med sine kompetencer i finansøkonomi og skalering, blev en del af Parkalot under forløbet i Inkubatoren.

skærm nær indkørslen til p-pladsen og på en smartphone-app. Parkering bliver lettere for brugeren, reducerer trængsel, udnytter kapaciteten på p-pladsen og er samtidig CO2-venlig. - Vi har set undersøgelser, der viser, at op imod 30 % af trafikken i større byer udgøres af billister, der søger parkeringsmulighed. Dét, koblet med at mange byer har foretaget undersøgelser, der viser, at der faktisk er parkeringspladser nok, er meget interessant for os. Med vores trådløse løsning klikker vi lige ind i kommunernes grønne omstillinger og etablerede Internet of Things-infrastruktur. Det forventer vi os meget af i fremtiden, siger Kenny Lafon.

DRAGER FORDEL AF NETVÆRK - Og dét lærer man altså ikke på ingeniørstudiet - dér taler vi jo mest med vores computere, tilføjer Kenny Lafon grinende. Han har, ligesom Mogens og Thomas, studeret regulering og automation på AAU.

FREMTIDSSIKRET LØSNING Parkalot udvikler, sælger, installerer og servicerer intelligente parkeringsløsninger. Løsningen består af trådløse parkeringssensorer, der installeres i hver enkelt parkeringsbås. Det gør det muligt at vise alle båses realtidsstatus på en

JENS KORSHØJ - GRUNDLÆGGER, PARKALOT

Parkalot kender værdien af et godt netværk. Produktet udvikles fortsat bl.a. ved hjælp af de gode vaner omkring brugerinddragelse og tæt kontakt til en håndfuld samarbejdspartnere, der har været med næsten fra starten. Også det faglige netværk på AAU åbner nye muligheder, måske i form af et forskningsprojekt inden for intelligent trafikstyring og –dataindsamling. - Vi har store ambitioner og nyder godt af kompetente sparringspartnere, både på og uden for AAU. Vi opsøger nye samarbejdspartnere, med branchekendskab inden for trafikløsninger, alle de steder vi kan, afrunder Kenny Lafon.

KENNY LAFON - GRUNDLÆGGER, PARKALOT

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Blandt Parkalots første kunder er Glostrup Kommune, som har købt en løsning til parkeringspladsen ved Rådhusparken, der forventes fuldt installeret i april. Kommende projekter for Parkalot handler bl.a. om bedre henvisning til ledige handikap p-pladser i en østjysk kommune og om optimeret udnyttelse af parkeringsarealerne på en stor nordjysk arbejdsplads.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

AALBORG-BYDEL SKAL VÆRE FRONTLØBER FOR BÆREDYGTIGT SAMARBEJDE AF NELLY SANDER

GRØNNE FORRETNINGSMODELLER OG INDUSTRIELLE SYMBIOSER ER KODEORDENE I ET STORSTILET SAMARBEJDE MELLEM AALBORG HAVN, AALBORG UNIVERSITET OG HOUSE OF ENERGY. HER BLIVER SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I POSTNUMMER 9220 FØRT SAMMEN OM INITIATIVER, DER KAN GØRE DERES FORRETNING MERE BÆREDYGTIG OG SKABE VÆKST

Virksomheder i Aalborg Øst skal samarbejde for at skabe jobs og grøn forretning gennem bedre brug af områdets ressourcer. Det kan fx være, at et spildprodukt fra én virksomhed bliver til en nyttig råvare hos en anden. Eller at en fælles ordning til indsamling og transport af overskudsmaterialer er det, der skal til for at gøre genanvendelse bæredygtig og rentabel. Mulighederne er mange. Aalborg Universitet, Aalborg Havn og House of Energy skal i samarbejde med små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i postnummer 9220 finde frem til de bedste og mest bæredygtige match i projektet, der går under navnet Bæredygtige Synergier. Projektet vil booste forretningsudviklingen i lokalområdet i 9220 med flere millioner kroners EU-støtte til industrielle samarbejder. Derfor er ambitionerne også høje. - Aalborg Øst har i forvejen en god tradition for industrielle symbioser. Vi vil bygge videre på de mange samarbejder og de stærke netværk i

området, og støtten fra EU giver en rigtig god mulighed for at gøre Aalborg Øst til frontløber for bæredygtigt samarbejde, siger Lone Kørnøv, projektleder og professor på Aalborg Universitet.

EN FULD PAKKE – INKL. TRYKPRØVNING Lektor Ivar Lyhne deltager i projektet for Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) på Aalborg Universitet. Han fortæller, at det er et særdeles godt tilbud for virksomhederne at deltage: De bliver matchet, de bliver fulgt nøje af eksperter og får sparring og konsulentrådgivning til at få udarbejdet en forretningsmodel. – Vi giver dem i grunden en fuld pakke: Vi hjælper dem med nye vinkler på deres virksomhed, vi undersøger, hvilke løsninger der passer ind i virksomheden, hvilke ressourcer der kan skabes værdi af, vi faciliterer, at de mødes, og vi hjælper dem med at få det juridiske og økonomiske

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

på plads. Alt sammen uden at virksomheden skal have kroner op af lommen, forklarer han. Lone Kørnøv understreger, at projektet ikke stopper der. – Vi nøjes ikke med at udvikle nye forretningsmodeller og kalde dem grønne. Vi trykprøver dem også: Hvad er bæredygtigheden i den konkrete model? For det er også et vigtigt mål i projektet at sikre, at det rent faktisk er bæredygtigt. Det findes der faktisk ikke en metode til endnu, men den, vi kommer til at udvikle, vil kunne bruges alle steder.

SAMTALER MED 50 VIRKSOMHEDER Industrielle symbioser er ikke et begreb opfundet til lejligheden, og Danmark har internationalt en styrkeposition på området. Symbioserne opstår ifølge Lone Kørnøv normalt ”bottom up” – det vil sige én virksomhed, der henvender sig til en anden, fordi den har fået øje på muligheder for et grønt samarbejde. Dette projekt har en mere systematisk tilgang: – Indledningsvis skal vi danne os et overblik over, hvad der er i området, og så skabe noget symbiose ud fra det. Vi begynder derfor ved computeren, hvor vi foretager ingeniørmæssige beregninger ud fra vores viden om affaldsstrømme i Danmark. Det kan fx være plaststrømmene eller metalstrømmene. Derefter skal vi tale med relevante aktører – havnen, kommunen, erhvervsnetværket og hvem der ellers har erfaring med det her, siger hun. Ud af de over 400 virksomheder i området er det planen at udvælge omkring 50, som hun og kollegerne i projektet skal ud at tale med om mulighederne for matchmaking – altså for at indgå i en bæredygtig symbiose. Det endelige antal virksomheder, som skal indgå i projektet, forventes at blive 25.

SMV’ERNE SKAL SÆTTE SIG I FØRERSÆDET De stadigt stigende antal krav til virksomheders miljøhensyn gør det til en god forretning at være på forkant. At indgå i et grønt fællesskab med én eller flere andre virksomheder, kan gøre SMV’erne mere konkurrencedygtige, og det kan skabe vækst.

A AU MATC HM AK E R

– Der kommer flere og flere krav til virksomhederne. EU har fx lige spillet ud med en ny strategi om, at al plast skal genanvendes. Vi ser også flere og flere ambitiøse genanvendelsesmål på andre områder. Så det er en måde at forberede sig på – at navigere i det fremtidige forretningsbillede, siger Mette Schmidt, teknisk chef på Aalborg Havn. Hun ser mange positive muligheder i projektet: Besparelser på ressourcer kan føre til større konkurrencedygtighed, samarbejdet kan tiltrække nye virksomheder til området, miljøbelastningen kan nedbringes. Og ikke mindst kan man lære en ny måde at tænke forretning sammen på – sammen med andre. Michael Stie Laugesen, områdeansvarlig for energieffektive løsninger ved House of Energy, er sikker på, at der opstår en positiv synergieffekt, som er vigtig for virksomhederne i området. – Det er stærke aktører, der går sammen om det her. Aalborg Havn og House of Energy som direkte deltagere og en tæt samarbejdspartner i Erhvervsnetværk 9220, som har 175 medlemsvirksomheder i området. De medvirkende virksomheder kommer på forkant med den grønne omstilling – de sætter sig faktisk i førersædet, siger han. Afslutningsvis vil projektet løfte blikket og samle resultaterne for, hvordan man faciliterer matchmaking til bæredygtige symbioser. Og de modeller vil kunne konverteres til generelle anbefalinger til bl.a. relevante nationale og EU myndigheder. FAKTA

BÆREDYGTIGE SYNERGIER: • • •

har modtaget cirka fire mio. kroner fra EU løber frem til 31. december 2019 indgår som en del af en overordnet satsning, Miljø++, hvor Aalborg Havn, Aalborg Universitet, Erhvervsnetvækt 9220 og Aalborg Kommune samarbejder om at udvikle en ambitiøs strategisk satsning på miljøområdet, sammen med en række lokale aktører, der kan gøre Aalborg Havn og Aalborg Kommune til et nationalt og internationalt forbillede og virke som katalysator for erhvervsudviklingen i området.

Projektpartnere: Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) på AAU, Aalborg Havn Logistik A/S, House of Energy

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

INTELLIGENTE KØLECONTAINERE FORUDSER EGNE FEJL A F N E L LY S A N D E R

CONTAINERE FULDE AF RÅDNE FRUGTER ELLER FORDÆRVET KØD VIL SNART HØRE FORTIDEN TIL. AALBORG-FORSKER HAR SAMMEN MED ELEKTRONIKVIRKSOMHEDEN LODAM UDVIKLET ET SYSTEM, SÅ KØLECONTAINERE KAN FORUDSIGE FEJL - INDEN DE GÅR I STYKKER.

Et system, hvor containerne selv kan forudsige, om de skal til reparation – og det endda et stykke tid, inden de går i stykker. Det har Rasmus Lundgaard Christensen fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet udviklet sammen med virksomheden Lodam i Sønderborg, der leverer styringsenheder til kølecontainere.

om tid, før den går i stykker. Når vi har den viden, kan vi reparere containeren næste gang, den er i havn, inden den går i stykker, og på den måde undgå, at en værdifuld last bliver ødelagt, forklarer han.

DYR TEST KAN UNDGÅS FARVEL TIL MADSPILD OG UBRUGELIG MEDICIN Når letfordærvelige varer skal transporteres rundt i verden, er det afgørende, at det sker i kølecontainere, der kan holde den samme lave temperatur på hele rejsen. Et ødelagt kølesystem er ofte ensbetydende med adskillige ton rådden frugt, fordærvet kød, eller – endnu værre – et helt parti livsvigtig medicin, der ikke længere kan bruges. Derfor er alle moderne kølecontainere udstyret med et SIM-kort og et system, der kan slå alarm, hvis der opstår en fejl på anlægget.

I dag skal alle kølecontainere gennem en såkaldt PTI-test mellem hver rejse, eller hvis de har været gennem en reparation. Det er en grundig test, der tjekker, at systemet fungerer, men processen er både tidskrævende og dyr. Hvert år bruger shippingbranchen over tre milliarder kroner på PTI-test. Hvis containerne var udstyret med et intelligent system, der kunne forudsige fejl, inden de opstår, ville testen i langt de fleste tilfælde blive overflødig.

Problemet er, at det ofte er umuligt at reparere en kølecontainer, der er undervejs på et skib, og derfor er en defekt container næsten altid ensbetydende med en ødelagt last. Det rådes der bod på med det nye system.

– Hvis containeren selv kan forudsige, hvilke komponenter der skal skiftes og gøre opmærksom på det i god tid, er der ikke nogen grund til at bruge tid og penge på at teste hele systemet igen og igen. Det er en flaskehals, som man kan springe over, siger Rasmus Lundgaard Christensen.

CONTAINER MED KRYSTALKUGLE

KONSERVATIV BRANCHE

– I alle nyere containere sidder der i forvejen en masse overvågningsudstyr, som holder øje med de forskellige komponenter i køledele. Det er den data, vi bruger på en ny måde til at forudsige, hvornår der er høj risiko for at der sker nedbrud, fortæller Rasmus Lundgaard Christensen. Som en del af sin ErhvervsPhD har han analyseret data fra køleanlæg i containere, der er gået i stykker og på den måde fundet frem til en række indikatorer, der kan afsløre, om et kølesystem er ved at være slidt og trænger til nye dele.

Rasmus Lundgaard Christensens største udfordringer ved at udarbejde det nye system, har hverken været indsamling af data eller udarbejdelse af matematiske algoritmer til at forudsige nedbrud, men derimod den indbyggede skepsis hos hans kollegaer i containerbranchen.

– Det kan for eksempel være en kompressor, der begynder at komprimere væske i stedet for gas. Sådan noget kan systemet registrere med det samme. Vi ved, at hvis en kompressor gør det, er det kun et spørgsmål

– Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en vis form for konservatisme i containerfaget. Designet af kølesystemet på containere har stort set ikke forandret sig de sidste 50 år, og nu kommer vi med et system, der nærmest giver containerne kunstig intelligens – eller i hvert fald en avanceret form for machine learning. Det er der mange i branchen, der lige skal have lidt tid til at vænne sig til, siger han.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Hvert år fragter verdens 1,5 millioner kølecontainere varer rundt til en samlet værdi af mere end 21 billioner kroner. Præcis hvor ofte kølecontainerne går i stykker, og hvor mange varer, der hvert år går til spilde på den måde, oplyser shippingselskaberne ikke, men en last med fx bananer har en værdi af ca. 250.000 kroner.

95 PROCENTS SIKKERHED Rasmus Lundgaard Christensen understreger, at systemet – selv om det er smart – ikke vil kunne forudsige og forhindre alle nedbrud. – Vi arbejder med mekaniske dele, pumper, gasser og væsker, der flyder. Det er ikke forudsigeligt på samme måde som et digitalt system, men vi vil nok kunne forudsige 95 procent af alle nedbrud, før de sker, vurderer han.

Trods fem procents usikkerhedsmargen og branchens udbredte teknologiskepsis, regner Rasmus Lundgaard Christensen med, at systemet vil finde vej ind i moderne kølecontainere. – Det vil betyde rigtig store besparelser for shippingvirksomhederne. Dels fordi fragten ikke bliver ødelagt, dels fordi de ikke skal bruge energi på at sejle rundt med værdiløs last, og dels fordi deres containere hele tiden vil være i orden og driftsklare.

TEM A : EN TRE PRE N Ã&#x2DC;RS K A B

A AU MATC HM AK E R

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

NY INTELLIGENT TEKNOLOGI SKAL FORBEDRE VANDMILJØET A F H I VA A H M A D I OVERLØB AF KLOAKKER ER EN HYPPIG KILDE TIL FORURENING AF VANDMILJØET. NU SKAL ET NYT AAU-PROJEKT UDVIKLE SMARTE SENSORER OG AVANCERET DATABEHANDLING, SOM KAN OVERVÅGE KLOAKKERNE TIL GAVN FOR MILJØET. Et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Vand, Montem og InforMetics vil forbedre vandmiljøet i Danmark ved at løse problemet med kloakker, der løber over under kraftige regnskyl og forurener vandet. Det sker jævnligt i det meste af Danmark, og ingen ved præcist, hvor stort problemet er, fordi det er for svært at måle overalt.

Ved at anvende de smarte og billige overløbssensorer vil vandselskaber og myndigheder få et bedre overblik over de reelle overløbsmængder og derved sikre den største miljøeffekt for de fremtidige investeringer. Teknologien vil også kunne anvendes til at måle effektiviteten af de mange nye investeringer i klimatilpasningen af Danmark.

- Vandselskaberne gør hvad de kan for at begrænse udslippet af spildevand ved eksempelvis skybrud. Men det er simpelthen for dyrt og for svært at overvåge hvert eneste kloakoverløb i landet, siger Michael R. Rasmussen, der er professor på AAU.

- Vandsektoren står globalt overfor meget store udfordringer med klimaforandringer og urbanisering. Jeg er sikker på, at dette projekt vil give branchen et ordentligt skub imod en ny digitaliseret tidsalder med bedre forståelse og dermed styring af spildevand i vores byer, siger Claus Møller Pedersen, Afdelingschef Plan og Projekt, Aarhus Vand.

Miljø- og Fødevareministeriet har investeret 4,2 mio. kr. i projektet, der skal udvikle smart og billig overvågning af spildevands-overløb til gavn for miljøet. AAU og Aarhus Vand er tidligere lykkedes med at bruge simple vandstandsmålere på en smartere måde til at måle på selv meget komplicerede overløb, og det skal nu udvides med nye effektive sensorer, dataindsamling og kunstig intelligens.

POTENTIALE FOR EKSPORTEVENTYR OG MILJØGEVINST Det nye projekt på AAU skal udvikle trådløse og selv-konfigurerende overløbssensorer, som kan opsættes hurtigt og enkelt. Ved hjælp af Internet of Things og smart energistyring vil sensorerne måle i mere end to år på batteri. Til den tid forventes det at være billigere at udskifte overløbssensoren med den nyeste version og genbruge den gamle i produktionen af nye enheder.

Teknologien er fleksibel og kan både anvendes i højtudviklede vandsektorer som den danske og i mindre udviklede vandsektorer. Dermed er der stort potentiale for eksport og nye danske arbejdspladser. For at sikre, at projektet bliver realiseret, udføres det i tæt samarbejde mellem hydrauliske specialister fra AAU, Aarhus Vand og virksomhederne MONTEM og InforMetics, som har specialviden inden for henholdsvis IoThardware og avanceret online dataprocessering vandsektoren.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

DANSK OPFINDELSE FOREBYGGER ANKELSKADER AF LONE BECHMANN

SPECIALDESIGNET TAPE PÅ SKOEN KAN FOREBYGGE FORSTUVNINGER OG VRIDSKADER VED MANGE FORMER FOR INDENDØRS IDRÆT. LØSNINGEN HEDDER SPRAINO OG ER UDVIKLET OG TESTET I SAMARBEJDE MED FORSKERE VED AALBORG UNIVERSITET, DTU OG HVIDOVRE HOSPITAL.

Forstuvninger og vrid i anklen er den mest udbredte sportsskade i verden. Men der er håb forude for de mange, der har prøvet den smertefulde oplevelse. ErhvervsPhD Filip Gertz Lysdal fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet har gennem de seneste år forsket intensivt i ankelskader. Nu har han sammen med Spraino udviklet en forebyggende løsning, der indtil videre har vist sig at være ekstremt effektiv.

STÅ IKKE FOR FAST Hvert år søger flere end 40.000 danskere mod skadestuen på grund af et forstrakt ledbånd i anklen. Ofte med risiko for en gentagelse, fordi ledbåndene bliver slappere, hver gang de bliver overbelastet.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

Vrid og forstuvninger i anklerne opstår som oftest, når en idrætsudøver lander på ydersiden af foden og på grund af at skoenes gummisål så at sige ”hænger fast” på gulvet. Den hårde opbremsning i den farlige position medfører et voldsomt pres på ankelleddet. Og så er skaden sket! - Når man lander forkert, fanger skoen gulvet, så man vrikker rundt og ud over foden, forklarer Filip Gertz Lysdal.

A AU MATC HM AK E R

500 SPORTSFOLK KAN IKKE TAGE FEJL Efter 100 % succes med at forebygge vridskader i laboratorieforsøg, er Spraino lige nu ved at blive testet af danske idrætsfolk. Sammen med Danmarks Idrætsforbund, Dansk Håndbold Forbund, Badminton Danmark og Danmarks Basketball Forbund skal 500 sportsfolk på divisionsog liganiveau i løbet af det kommende år afprøve, hvor effektiv Sprainos smart grip-tape er under kamp og træning.

- Det er blandt andet sådan, skaderne opstår. Løsningen på problemet er lidt af et paradoks. De færreste vil være interesserede i at have en sportssko på, der ikke kan stå ordentligt fast på gulvet. Derfor har udfordringen været at udvikle en løsning, så skoene både kan glide på kritiske tidspunkter og samtidig have et godt greb i underlaget. Resultatet er blevet Sprainos nyudviklede tape med det såkaldte smart grip, der kan hæftes på yderkanten af sportsskoene. Hvis man lander uheldigt på yderkanten af foden, afværges det skadelige tryk på anklen med det, Spraino har valgt at kalde ’ret-op-effekten’. Det er nok til at forebygge vrid og forstuvninger, uden at man går på kompromis med den høje friktion inde under sålen.

- Vi kan se, at det virker hver gang i laboratoriet. Nu tester vi det hos en stor mængde sportsfolk og sammenligner med en kontrolgruppe for at se, hvor mange procent af skaderne vi kan forebygge i virkelighedens idrætshaller, siger Filip Gertz Lysdal.

FAKTA Læs mere om Spraino på: www.spraino.com

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Samarbejdet mellem Green Shoots og de to studerende fra Aalborg Universitet er kommet i stand efter konferencen ”Reimagine education” i Philadelphia, USA, i 2016. Her mødte Jens Myrup Pedersen, som er lektor i wireless communication networks på AAU, direktøren for Green Shoots. De blev enige om, at der var et godt match mellem organisationens behov og Jens Myrup Pedersens studerendes kompetencer. Green Shoots matematikprogram tilbydes fra 1.-7.klasse og var i 2017 udbredt til 160 skoler. Med den nye IT-løsning er målsætningen for 2018 at nå op på 200 skoler og dermed 120.000 elever. Researchturen fra Aalborg til Cape Town er støttet af IT-Vest. De studerende Christian Liboriussen og Ivan Gammeljord vil nu søge midler til endnu en tur til Cape Town i sommeren 2018, så de selv kan implementere den løsning, de finder frem til.

TEM A : EN TRE PRE N ØRS K A B

A AU MATC HM AK E R

TO UNGE AALBORGENSERE SKAL

FORBEDRE MATEMATIKUNDERVISNING I SYDAFRIKA AF INA ROSDAHL LAURIDSEN

I ET LAND MED FÅ MATEMATIKLÆRERE HAR ET ONLINE MATEMATIKPROGRAM VIST SIG AT HAVE SUCCES MED AT FÅ FLERE BØRN TIL AT BESTÅ DERES MATEMATIKEKSAMINER. DER ER BARE ÉT PROBLEM: DE FLESTE SKOLERS INTERNET ER SÅ DÅRLIGT, AT DE KNAP NOK KAN BRUGE PROGRAMMET. TO STUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET ER I CAPE TOWN LIGE NU FOR AT FINDE EN LØSNING.

Den sydafrikanske uddannelsesorganisation Green Shoots har bedt to IT-studerende, Christian Liboriussen og Ivan Gammeljord, om hjælp. De to unge mænd færdes til daglig på Aalborg Universitet, hvor de læser en kandidatuddannelse i netværk og distribuerede systemer. Men nu er de i Sydafrikas næststørste by for at finde ud af, hvordan de kan skabe et system, som kan give flere børn problemfri adgang til kvalitetsundervisning i matematik.

DÅRLIGT INTERNET STÅR I VEJEN FOR DIGITAL MATEMATIK Sydafrika har få højtkvalificerede matematiklærere, så 160 skoler bruger et digitalt undervisningsprogram i matematik, som er udviklet af organisationen Green Shoots. Programmet er lykkedes med at få andelen af børn, der består deres matematikeksamen i 6. klasse, til at stige med 26,7 % om året. Desværre står vaklende internetforbindelser i vejen for at styrke succesen yderligere. Det bliver derfor de to aalborgensiske studerendes job at finde en løsning, som gør det muligt for de 160 skoler at få en mere problemfri adgang til matematikundervisningen, og samtidig gøre det muligt for endnu flere skoler at komme med på vognen. – Det er vigtigt, at det skal være en universalløsning, som kan bruges af alle, og som gør dem uafhængige af os, fortæller Ivan Gammeljord. De skal derfor ikke ud at sætte routere eller internetmaster op, men udvikle et intelligent softwareprogram, som kan udnytte de eksisterende IT-ressourcer bedre. – Vi skal finde ud af, hvornår der er hul igennem til internettet og udnytte de huller, så de oplysninger, der skal bruges, bliver sendt dér, forklarer Christian Liboriussen.

LIGE SÅ SVÆRT SOM AT SKULLE TIL MÅNEN De IT-løsninger, som Christian Liboriussen og Ivan Gammeljord er vant til at udvikle i Danmark, vil ikke kunne bruges på skolerne i Sydafrika. Det er forholdene i landet simpelthen for anderledes til. De to studerende bliver derfor nødt til at tænke kreativt for at skabe et system, der tager udgangspunkt i landets udfordringer: – Vi skal forestille os, at vi skal til månen, når vi laver vores løsning. Der er nemlig ikke nogen tekniske personer, der kan komme og hjælpe med at holde den ved lige på de skoler, hvor forbindelserne skal virke. Så det, vi laver, skal være meget robust og stabilt. Det er også derfor, det har været nødvendigt at komme herned for at forstå de forhold og den kontekst, vores løsning skal bruges til, fortæller Christian Liboriussen. Det er vigtigt, at undervisningsprogrammet foregår online, så oplysninger kan blive sendt begge veje. Først og fremmest skal børnene modtage både deres opgaver og svarene på deres opgave med det samme. For det andet skal Green Shoots kunne modtage automatiserede oplysninger om, hvordan eleverne klarer sig, så de kan give feedback til lærere og skoleledere, så de kan forbedre undervisningsmaterialet. Som det ser ud nu, foregår udvekslingen af den slags oplysninger ofte manuelt. Det er både enormt tidskrævende, besværligt og mangelfuldt. Med den nye løsning, som Christian Liboriussen og Ivan Gammeljord skal hjem til Aalborg og udvikle, skal organisationen Green Shoots både kunne få mere data, der kan bruges til at gøre undervisningen bedre, og frigøre ressourcer, som gør det muligt at udrulle matematikprogrammet til flere skoler i Sydafrika. Men hvis alt går, som de to ambitiøse studerende fra Aalborg Universitet håber på, skal udrulningen af matematikprogrammet ikke stoppe ved Sydafrikas grænser. Det skal udbredes til fattige børn med dårlige internetforbindelser i hele verden.

ARRANGEMENTER April-Juni 2018

AAU CASE COMPETITION – FINALE OG NETVÆRKSARRANGEMENT 2018

AAU Case Competition inviterer igen i år til en spændende finaledag med networking og finalepræsentationer for fremtiden for en af Danmarks industrigiganter, Arla. Dato: 4. april 2018, kl. 12-15.30 Program og tilmelding: www.aaucasecompetition.dk Sted: Musikkens Hus, 9000 Aalborg Pris: Gratis DESIGN THINKING 3 – PRØV ET DESIGN SPRINT I PRAKSIS

Hvordan kan design thinking være en hurtig og effektiv metode strategisk og udviklingsmæssigt? Du vil blive præsenteret for metoden Design Sprint, som gør det muligt at gå fra idé til test af prototype på blot fem dage. På denne workshop kommer du igennem et intensivt Design Sprint-forløb i praksis under kyndig vejledning af Sprint Facilitator Emil Frost. Dato: 12. april 2018, kl. 8.30-13 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Sted: Comwell Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer af SDN Denmark, it-forum og BrainsBusiness. Ikke medlemmer: 500,- ex. moms. SAMARBEJDSBØRS

Mød AAU-studerende til samarbejdsbørsen og få en dialog med dem om studenterjob, projektsamarbejde eller praktikplads i din virksomhed. Husk at medbringe opslag om den type samarbejde, I ønsker. Medbring også gerne roll-up, materiale om virksomheden, merchandise m.m. Dato: 17. april 2018, kl. 11.00-13.30 Sted: Kantinen, Fibigerstræde 15, Aalborg Ø Yderligere info og tilmelding: Kontakt Annika Holm Jørgensen, acj@adm.aau.dk / tlf. 9940 7445

INDUSTRI 4.0 WORKSHOP: DET OPTIMALE SAMARBEJDE MELLEM PRODUKTIONSVIRKSOMHED OG TEKNOLOGILEVERANDØR

Hvordan forstår man som produktionsvirksomhed alle de muligheder, teknologileverandørerne tilbyder? Hvordan forstår man som teknologileverandør de udfordringer - praktiske, strategiske og HR-mæssige - produktionsvirksomhederne står over for? Workshoppen fokuserer på at skabe fælles forståelse for hinandens udfordringer, behov og kompetencer for derigennem at facilitere vellykkede samarbejder omkring digitalisering af de deltagende produktionsvirksomheder. Dato: 17. april 2018, kl. 08.30-11.30 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Sted: Restaurant Skovbakken i Aalborg Zoo, indgang fra Faunavej Pris: Gratis for medlemmer af BrainsBusiness, it-forum og MADE. Pris for ikke-medlemmer: 500 kr ex moms. IT-JURA: EN MÅNED FØR PERSONDATAFORORDNINGEN

Må man opbevare personoplysninger? Skal man have samtykke for at behandle personoplysninger? Hvordan skal jeg få overblik over alle personoplysninger i min virksomhed? Den 25. maj 2018 træder den nye EU forordning om persondata i kraft. Den stiller nye og mange krav til din virksomhed og jeres håndtering af data – og den varsler sanktioner i helt nye omfang, hvis man ikke efterlever de nye regler. Kom med, når vi sætter skarpt på Persondataforordningen og får overblik over seneste nyt fra Datatilsynet og deres vejledninger. Dato: 25. april 2018, kl. 09.00-11.00 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Sted: Rendsburggade 14, 5.125, 9000 Aalborg Pris: Gratis for medlemmer af BrainsBusiness og it-forum. Ikke-medlemmer 500 kr. ex moms.