Page 1

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Opsamlingsdokument


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Publikationen

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.


Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”. Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.

LITTERATUR OG BYEN

IDRÆT, KROP OG BYEN

BØRN OG BYEN

ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

MEDIER, FILM OG BYEN

SCENEKUNST OG BYEN

MUSIK OG BYEN

BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

MANGFOLDIGHED OG BYEN

DEMOKRATI OG BYEN

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

TEMAER:

Trevor Davies, projektleder 2017

BESKRIVELSE AF SWOT:

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

SWOT kort

Opsummering

Referat af paneldebatten

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Opbygningen af SWOT workshoppen/Indhold


SWOT analysernes forløb Man. d. 8.: Hukommelse, tradition, kulturarv og byen

s. 9

Tirs. d. 9.: Demokrati og byen

s. 24

Tors. d. 11.: Mangfoldighed og byen

s. 40

Fre. d. 12.: Byrum, fysisk identitet, arkitektur og byen

s. 58

Lør. d. 13.: Ungdom, vækstlag og byen

s. 74

Man. d. 15.: Billedkunst, foto, kunsthåndværk og byen

s. 94

Tirs. d. 16.: Musik og byen

s. 114

Ons. d. 17.: Scenekunst og byen

s. 132

Tors. d. 18.: Medier, film og byen

s. 150

Fre. d. 19.: Arkitektur, design, mode, kreative erhverv og byen

s. 166

Man. d. 22.: Børn og byen

s. 182

Ons. d. 24.: Idræt, krop og byen

s. 198

Tors. d. 25.: Litteratur og byen

s. 214

Programmet for hver enkel dag 14.00-14.10: Generel introduktion v/Trevor Davies - status for projektet, dagens tema 14.10-14.20: Introduktion til SWOT v/ metopos - dagens program, formål 14.20-15.30: SWOT session 1 Grupper identificerer - styrker - svagheder Grupper fremlægger og diskuterer resultat 15.30-15.50: Pause 15.50-17.00: SWOT session 2 Grupper identificerer - muligheder - trusler Afsluttende debat - Hvad er de væsentligste pointer fra dagens workshop, som skal bringes videre til kortlægningsgrupperne?


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Introduktion

Tilgangen til emnet var at undersøge dels de forskellige lag, der findes i en bys måde at forvalte og formidle sin fortid på, og dels hvordan der netop er forskel på en bys kulturarv (der oftest varetages af kulturinstitutioner, museer mm.), byens traditioner (som udtryk for folkeliv, ritualer og særlige kendetegn indenfor fx arkitektur/byggekunst, kunsthåndværk mm.) og endelig byens hukommelse (som bl.a. er personlige erfaringer og fortællinger, der overgives mundtligt). Byens fysiske struktur er i sig selv en levende ”kulturformidling”. Ser man på spørgsmålet om en bys identitet, er fortiden naturligvis ét essentielt element, og dette aspekt er tilmed centralt i byens image. Men afspejler dette image et fælles image? Og føler alle, at de har en aktie i denne ”hukommelse”, der danner grundlaget for byen? Forstår Århus at trække på sine mange, gode og levende traditioner? At bygge videre på disse, og udvikle dem? Der er ingen tvivl om, at Århus på den lange historiske bane er rigtig godt med. Der bliver taget kvalificeret hånd om vores fælles fortid af Moesgård Museum, Den Gamle By og Bymuseet. Senest med markeringen af 100-året for Landsudstillingen 1909 kastes der fornyet lys på betydningen af aktiviteter og idéer, som er knap så fjerne i tid. Flere kommenterede et manglende byarkiv, der skulle danne kerne i den historisk formidling, og det berørte alle 13 lokalområder i Århus Kommune. Århus har en lang historie at trække på, som højskoleforstander Jørgen Carlsen siger i aftenens debat. Men netop det, at ikke alle århusianere nødvendigvis har det samme forhold til vores historie, forpligter til at brede perspektivet ud, og åbner samtidig forhåbentlig op for øget dialog. Eller gør det? Der blev spurgt til, om vi forstår at lytte til de mangfoldige stemmer, som giver deres meninger til kende i Århus? Og hvis ikke, hvad skal der så til for, at vi bliver bedre til at lytte efter? Den levende tradition, som omgiver os i vores dagligdag og ved højtider er karakteriseret ved en rigdom af musik, teater og billedkunst, der udmøntes i en lang række festivaler og masser af kulturelle tilbud og kunstneriske produktionsmiljøer. Er disse mange initiativer i stadig udvikling, eller måske præget af begyndende ’metaltræthed’? Kunst og kultur står jo netop centralt i den underbevidste ”fælles hukommelse” og i de traditioner, som præger byens kalender. Når byen omformes, hvordan bliver historien så samlet op? Hvilken betydning får de kommende store initiativer som Multimediehuset på havnen og produktionscentrene på Godsbanen og i Vester Allé 15? Hvor er havnens historie? Godsbanens historie? Eller for den sags skyld Husets historie, som i sig selv repræsenterer 30 års unik kulturhistorie, og dermed en hel generation i byen.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Martin Reiter Edelberg Niels Løgager Nielsen

Antropologi Støtteforeningen for Århus Byarkiv Århus Stiftstidende Statsbiblioteket Kulturproducent

1

Peter Nørskov Tonny Skovgård Jensen Lars Søgaard Mads Daugbjerg Mads Rosendahl Thomsen Marie Kruse Larsen Martin Lai Andersen Anne Lise Kühlmann Connie Jantzen Hanne Teglhus Jeanette Varberg Leif Dehnits Svend Erik Christiansen ‘ Lone Mørk Louise Jensen

Aarhus Universitet AU inst. For Æstetiske fag Folkeuniversitetet i Århus Århus 2017 AU inst. For Æstetiske fag Bymuseet Steno Museet Moesgard Museum Historisk Samfund for Århus Stift De 22 lokalhistoriske arkiver Socialistisk Folkeparti i Århus NyX

1 1 1 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3


Forstår vi at udnytte de store vidensressourcer i uddannelsesbyen Århus optimalt? Er der kreativt ”hul igennem” mellem ”bjerget” og byen? Lider byen alligevel under det klassiske ”lillebrorkompleks” som landets andenstørste by i forhold til hovedstaden? Den måde, vi omtaler os selv på, bygger på byens samlede bevidsthed. Der var enighed blandt SWOT-deltagerne om, at hvis man interesserer sig for byens fortid, ligger den lige for næsen af en i bymidten. Og man kan stadig søge byens tidløshed, hvis man vandrer langs skov og strand syd for byen. Aarhus Universitet er måske et af det 20. århundredes vigtigste tiltag for byen. Århus kan med rette kalde sig en vidensby, og energien fra bjerget genererer til stadighed ny hukommelse til byen. Århus har opbygget stærke traditioner for musikfestivaler, og man evner at lytte til undergrunden og de nye trends. På museumssiden har byen to fantastisk stærke kort: Mosegaard Museum og Den Gamle By, som hver især evner at formidle væsentlige aspekter af Danmarks fortid til den brede befolkning. Begge institutioner tager markante initiativer i disse år, og med Den Moderne By i Den Gamle By trækker man byens bevidsthed ind i industrialiseringens og modernismens tid. Samtidig vil Moesgårds ny udstillingsrum rumme helt nye muligheder for at formidle nye fortolkninger af verdens historier.

BORD 1 Undertema: Hukommelse

BORD 2 Undertema: Tradition

Der savnes imidlertid et museum, der magter at være en integreret del af byens nutidige netværk, og som samtidig fortæller byens historie. Og der savnes ligeledes et byarkiv med fokus på lokal kultur, og her gives bolden op til Bymuseets fremtidsplaner. De teknologiske platforme for virkelig at være nyskabende på museums- og arkivområdet udvikles i Århus, og dette burde udnyttes i højere grad. Her er vidensbyen Århus for svagt markeret via museumsverdenen. Netop formidling af byen via internetportaler mm. mangler en historisk dimension, der ikke udelukkende fokuserer på enkelte aspekter, primært af interesse for turister. Flere af byens store festivaler har efterhånden så mange år på bagen, at det er på høje tid med nytænkning og videreudvikling – 60’ernes og 80’ernes univers er allerede langt væk. Der er fare for, at bybilledet i Århus bliver ’for pænt’. Det gamle Århus må ikke glemmes eller pakkes ind som et museum. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

-

-

Der blev opfordret til, at Bymuseet, der pt. ligger underdrejet i forbindelse med forberedelserne til en permanent udstilling, må styrkes, nytænkes og fx sammenlægges med et egentligt byarkiv. Er dette ikke muligt, kunne man overdrage opgaven til Den Gamle By. Diversitet er en styrke, men der skal arbejdes og ’netværkes’, for at det ikke løber ud i sandet og i stedet skaber opsplitning i bysamfundet. Og netop diversitetens historier er vigtige at indsamle og synliggøre i et storbysamfund - pt. er historierne marginaliserede. Der skæves til Göteborg, som netop har skabt et Verdenskulturhus med bragende succes hos borgerne. Man savner en strategisk løbende fortælling om byen op mod Århus 2017, som kunne være med til at give et nuanceret historisk syn på byen. Golden Days i København blev nævnt som en mulig model, men man muligvis kunne satse på andre temaer. Her kan det netop lancerede ”17. århundrede- projekt”, der tager udgangspunkt i Århus som vidensby, danne et muligt udgangspunkt.

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kulturarv


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – HUKOMMELSE ”Toldboden og dens funktioner er en stor styrke for Århus.” (Peter Nørskov) ”Århus’ status som vidensby”. BORD 2 - TRADITION ”Der er kommet en masse nye begivenheder, festivaler ogg initiativer, der peger p g fremad. Som fx Recession Festivalen.” ”DER ER KOMMET EN MASSE NYE BEGIVENHEDER, FESTIVALER OG INITIATIVER, DER ER PE ER P PEGER EG R FREMAD. EG R MAD SOM FX (Marie Kruse Larsen) ”Solid tradition siden 70-erne for dialog mellem det politiske niveau og de kunstneriske miljøer.” RECESSION R E S F FESTIVALEN.” VA N (Martin Lai Andersen) ”En styrke, at Domkirken muliggør og lukker nye aktiviteter ind.” ”SOLID TRADITION SIDEN 70-ERNE FOR DIALOG MELLEM DET POLITISKE NIVEAU O OG GD DE EK KUNSTNERISKE U NER S MILJØER.” (Mads Daugbjerg) ”Musikhuset, og området omkring det er et bankende kulturelt hjerte.” (Lars Søgaard, kulturproducent) ”Festugen er med til at skabe fælles hukommelse i Århus.” BORD 3 - KULTURARV ”Universitetet er en stor styrke for Århus, også hvad angår den æstetiske sammenhæng mellem bygningerne.” (Hanne Teglhus) ”Man er i stand til at tage g imod ogg indoptage p g nyskabelser. y Undergrunden. g Byen y har ungg kant og g alternativt entrepreneurship.” p p

”UNIVERSITETET ER EN STOR STYRKE FOR ÅRHUS, OGSÅ HVAD ANGÅR DEN ÆSTETISKE SAMMENHÆNG MEN EN N ÆN MELLEM NHÆNG M BYGNINGERNE.” G ” SVAGHEDER BORD 1 - HUKOMMELSE ”Festugen har lukket sig om sig selv og er stivnet i sin form.” (Peter Nørskov) ”Upcoming bands mangler muligheder for at markere sig.” (Peter Nørskov) ”Der er en tendens til, at man fokuserer på vikingetiden, og nu også 1909. Men hvad med alt det, der ligger imellem?” (Niels Løgager Nielsen) Der mangler vilje i Kulturudvalget til at støtte vores projekter. Alting skal altid foregå med frivillig arbejdskraft.” (Niels Løgager Nielsen) ”FESTUGEN HAR LUKKET SIG IG G OM SIG SELV OG ER R STIVNET STI TIV VN V N T I SIN S N FORM.” OR RM.” R M.”” BORD 2 - TRADITION ”Lidt usynlighed. Mangler synliggørelse af byens historie.” ”Der mangler nogle interessante begivenheder i og omkring Musikhuset. Scandinavian Center er stort og flot, og så sker der bare intet.” (Hanne Teglhus), Steno Museet ”UPCOMING BANDS MANGLER MULIGHEDER FOR RA AT TM MARKERE ARKERE E SIG.” G ”Vi skal væk fra det der med Smilets By.”


BORD 3 - KULTURARV ”Vi mangler et større kommunalt engagement i museumsvirksomhed og bevarelsen af kulturarven, også byens størrelse taget i ”DER MANGLER NOGLE INTERESSANTE BEGIVENHEDER I OG OMKRING MUSIKHUSET. USET ET T. SCANDINAVIAN SC AVIA AV VIIA AN N CENTER CE CE EN NTER N TER ER ER betragtning.” ”Der er ikke nok synlighed omkring ruterne gennem byens grønne og historiske områder.” STORT OG FLOT, FLO FL OT T, OG OG SÅ Å SKER DE DER D ER E R BAR B BARE AR RE INTET.” NTE N ET.”” (Hanne Teglhus)

MULIGHEDER BORD 2 - TRADITION ”Brug Gellerupmiljøets anderledeshed som noget positivt i forhold til mangfoldighed.” ”Styrk synergien mellem forretningslivet og kulturlivet. Det er nødvendigt at byens erhvervsliv spiller med i den kulturelle udviklingsproces.” (Mads Daugbjerg)

”VI MANGLER ET STØRRE KOMMUNALT ENGAGEMENT EMEN EM ENT I MUSEUMSVIRKSOMHED MU MUS SE EU E UM UM MS SVIR R SO RK RKSOMHED SOMH OM ED O OG GB BEVARELSEN EV EVA VA AREL A RELLS AF REL KULTURARVEN, RVE RV VE EN, OGSÅ OG OGS GSÅ SÅ B BYENS YEN ENS EN S ST S STØRRELSE TØ TØ ØR RREL RRELS RE R LSE LSE T TA TAGET AGE A G GET ET T I BET B BETRAGTNING.” ET TR RA R AGT A GT TN NIIING

”Der burde være en brugerdreven internetplatform til at formidle og skabe byens historie.” (Mads Rosendahl Thomsen) ”Der burde være en stor, ordentlig moské i Århus.” (Marie Kruse Larsen)

BORD 3 - KULTURARV ”Der burde være bedre mulighed for at komme lynhurtigt ud til rekreative områder” (Hanne Teglhus) TRUSLER ””DER ”D DER DE D R BU BURDE URDE VÆ V VÆRE ÆRE EE EN NS STOR, TOR OR, R, OR O ORDENTLIG RD DE EN N LIG LIG G MO M MOSKÉ O K KÉ É I ÅR Å ÅRHUS.” BORD 1 - HUKOMMELSE ” Talentmassen har en tendens til at forsvinde ud af Århus på et tidspunkt. Vi mangler noget til at fastholde den.” (Peter Nørskov) BORD 2 - TRADITION ”Der er ikke rigtig nogen større virksomheder, der for alvor tegner Århus udadtil.” (Lars Søgaard)

” TALENTMASSEN HAR EN TENDENS TIL AT FORSVINDE U UD D AF ÅR ÅRHUS RH HUS US S PÅ P ET ET T TIDSPUNKT. DS S UNKT T. V T VII MAN M MA MANGLER NGLER NO NOGET OG GE TIL AT G FASTHOLDE F FA AS A STHO S THO TH HO OLDE DEN.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - HUKOMMELSE ”Landsudstillingen 1909 sætter også Århus på landkortet i dag. Det, at vi tør gribe tilbage til 1909.” ”Universitetet og de studerende tilfører hele tiden byen ny hukommelse.” ”UNIVERSITETET OG DE STUDERENDE TILFØRER Ø E HELE T TIDEN BYEN EN N NY YH HU HUKOMMELSE.” U O E ”Byens beliggenhed ved skov og strand. Naturen i Århus – vidner om vores historie.” BORD 2 - TRADITION ”Festivalerne: Jazzfestival, Festuge og SPOT.” ”Man er i stand til at indoptage det nye, undergrunden. Her er noget ung kant og alternativt iværksætteri.” ”Bispetorv er et eksempel på et sted, som folk kommer igennem, og hvor der skabes tradition.” BORD 3 - KULTURARV ”MAN ER I STAND TIL AT INDOPTAGE DET NYE, UNDERGRUNDEN. HER ER NOGET OG GE G ET E T UN UNG NG KANT TO OG A ALTERNATIVT IV ”Universitetet – både som monument og som ressource aff ffaglig li viden id og mange studerende.” t d d ” IVÆRKSÆTTER V R ”Århus’ hukommelse ligger inden for volden. Her findes fokus på vikingetiden, middelalderbyen, Domkirken og bykernen her omkring.” ”Der er et mangfoldigt museumslandskab og et ”kulturarvs-forvaltningsnetværk”.” SVAGHEDER BORD 1 - HUKOMMELSE ”Der er ikke et museum, der fortæller byens historie.” ”Århus lider af et lillebror-syndrom i forhold til København.”. g ”Festugen virker som om, den er stivnet ogg stagneret lidt.”

”SMILETS BY” ER ET EKSEMPEL PÅ EN LIDT KIKSET, LILLEBRORAGTIGT SLOGAN-FIKSERING (VI TROEDE, D ,D DE DET ET VAR E RA AFSKAFFET). K DET SIGNALERER NA NA ALE AL LER ER ”LALLEGLADHED”.” ”LLLA A L ADH

BORD 2 - TRADITION ”Smilets by” er et eksempel på en lidt kikset, lillebroragtigt slogan-fiksering (vi troede, det var afskaffet). Det signalerer ”lallegladhed”.” ”Der mangler mangfoldighedsnetværk- og tænkning. Århus bør beskrive sig selv og ses i et større perspektiv.Århus er for usynlig og der mangler en synliggørelse af byens historie.” ”Havnen er et stort, perifert sted, som der ikke gøres nok ved.”

BORD 3 - KULTURARV ”DER MANGLER ET BYARKIV OG FOKUS PÅ LOKAL KULTUR. HVAD ER ÅRHUS’ EGEN GEN EN NK KULTUR KULTURARV?” ULLT UL TU UR RA A ”Der mangler et byarkiv og fokus på lokal kultur. Hvad er Århus’ egen kulturarv?” ”De statslige institutioner får for meget opmærksomhed. Der mangler fokus på det lokale.” MULIGHEDER BORD 1 – HUKOMMELSE ”Diversitet og fleksibilitet, etnisk, aldersmæssigt og økonomisk.”


”Der er potentiale indenfor initiativ og idérigdom, der kan næres og plejes.” ”Århus kunne gøres til en festivalernes by.” ”Der kommer endelig en filmuddannelse i Århus.” ”Der er en voksende tendens til, at yngre kunstnere bliver i Århus, der så ikke bare bliver en station på vejen.” ”Rap-o-phonia var et eksempel på noget, vi opfandt selv, i stedet for bare at importere noget udefra.”

”RAP-O-PHONIA VAR ET EKSEMPEL PÅ NOGET, VI OPFANDT SELV, I STEDET FOR R BA BARE AR RE E AT AT IM IIMPORTERE MPOR MPO RT TERE E NO N NOGET OG OGE O ET ET UD UDEFRA.” DEFR

BORD 2 - Tradition ”Århus er både en handels- og kulturby. Man burde udnytte synergien mellem forretnings- og kulturlivet. Det modsatte er en trussel. IKEA tiltrækker rigtigt mange. Det er nødvendigt, at byens erhvervsliv er med. Der kunne oprettes en kulturinstitution i forlængelse af Bazar Vest for at skabe synergi. Vi bør kombinere det kommercielle og det kulturelle.” ”Skov og strand bør ikke bare være perifere randområder. Kan vi genopfinde nogen smukke ruter der forbinder dem med byen? Måske en styrkelse af cykelturismen. Der skal være nogle lommer rundt omkring, og de skal være forbundne. Med Domkirken som byens centrum og derfra mulighed for nemt at komme videre ud i periferien. Det offentlige rum bør ikke blive for privatiseret med for mange spærrelinier.” ”Havnen – bademuligheder og skovtursdage. Der var i gamle dage i Århus en tradition for at drage ud forskellige steder og holde fester på fx Varna og Skovmøllen.” BORD 3 - Kulturarv ”Bymuseet burde være et aktivt netværksskabende sted.” ”Andre steder i verden har andre måder at have en erindringsæstetik på.” ”Kreativitet i nye måder at erindre på kan have en stærk identitetsskabende kraft.” ”Moderne teknologi som platform. Der er et behov for at arkivere fortællinger om byen. Skabe en platform, fx en art Wikipedia, hvor folk også kunne lægge deres personlige historier ud.”

TRUSLER BORD 1 - Hukommelse ”Vi mangler erfaringsopsamling. Mangfoldighed og nichekulturer kan være et problem i forhold til den fælles bevidsthed. Er der mangel på sammenhængende fornemmelse?” ”Der er mure mellem grupperingerne. At Århus er en studieby skaber en høj grad af aldersmæssig, økonomisk og etnisk mangfoldighed med mange forskellige livsperspektiver i byen. Spørgsmålet er, om de kan nå hinanden – eller færdes man kun inden for den gruppering, man kender bedst? Det er i spillet mellem forskellighederne, at nye Hvordan får man samlet p g y tingg kan opstå. p op og skabt muligheder og netværk?” ”DET MÅ IKKE BLIVE FOR PÆNT. VED GENÅBNING AF FÅ ÅEN ÅEN, EN SL SLE SLETTER LETTER MA MAN AN N SPORENE ENE ENE EN NE A AF F ET ET ”G ””GA ”GAMMELT, A , BESKIDT” B

ÅRHUS. VED KOMMERCIALISERING AF HAVNEN RISIKERER ER VI V ET T FLADT FLADT FLAD ADT DT T HAV HAVNEOMRÅDE, HAV V RÅD RÅ DE E,, DER DE ER LIGNER LIG LIG G ALLE LLLE MULIGE LLE ANDRE AN NDRE NDR RE HAVNE.”

BORD 2 - Tradition ”Det må ikke blive for pænt. Ved genåbning af Åen, sletter man sporene af et ”gammelt, beskidt” Århus. Ved kommercialisering af havnen risikerer vi et fladt havneområde, der ligner alle mulige andre havne.” ”Privatisering af det offentlige rum, som fx havnen, og manglende forbindelser i byen.” ”En by uden et logo.” ”Den traditionelle historiefortælling.” BORD 3 – Kulturarv ”Den lokale kulturarvsstruktur (arkiver og museer) afspejler en splittet byhistorie.” ”Der er en fare for et meget sterilt fremtidsbillede, i stedet for at kaste noget mere forskellighed ind i billedet.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Referat af paneldebatten

Jørgen Carlsen Vi skal finde et fundament, som vi kan skabe mulighed for en Kulturhovedstad på. Vi skal undgå, at det hele bliver en del af varmluftsindustrien, altså dér, hvor man bare siger, at man er verdensmester i det hele, simpelthen. Derfor har jeg taget udgangspunkt i noget, som egentlig er et kendt arkitektfirmas slogan: ”No more bullshit – more content”. For at kunne fundere forhåbningerne på at blive Kulturhovedstad i fremtiden, skal vi fundere det på noget, vi selv tror på, og som vi nærer følelser for, eller, for nu at være rigtig dyr, har kærlighed til: ”It’s all about love!” Vi får kun profileret denne by i samme omfang, som vi nærer kærlighed til den. Derfor er det nødvendigt, at vi hæfter os ved det, som fremkalder en varm følelse, og at vi ikke bliver ofre for en form for projektmageri, der siger, at vi skal bruge nogle specifikke smarte tricks. For det kan man gøre så mange steder. Én af de store besyngere af København var jo Poul Henningsen. Han elskede byen, og det var ikke fordi, han ikke kunne se, at der var en masse ærgerlige ting, irriterende ting også. Lidt af den samme kærlighed tror jeg, man skal have frem i forhold til Århus. I Inger Christensens store digt ”Det” taler hun om ”en by, der er blød som en krop”. Senere kom der faktisk et tidsskrift for arkitektur og byplanlægning på Århusforlaget Modtryk, netop med titlen Blød By. Og fremfor at trække de gamle travere af stalden - ”smilets by”, ”verdens mindste storby”, osv. – for mig at se er de lidt for fortærskede, fortrampede og udtrådte – så burde man måske tænke på, om Århus kan forstås som en blød by. Underforstået: En by, der ikke først og fremmest er karakteriseret ved forbenet struktur og repetitiv reproduktion. Selvfølgelig skal tingene fungere: der skal spises, der skal arbejdes, der skal transporteres, der skal handles ind, og der skal soves. Men: Har Århus som by nogle kvaliteter, som peger ud over de reproduktive funktioner? Og det vil jeg faktisk mene, at den har, endog i usædvanlig stor grad. Jeg mener, Århus er, og i endnu højere grad er ved at blive, en vidunderlig smuk by. Beliggenheden kunne næsten ikke være bedre. Vi har omkransende skove. Byen ligger i en dalslugt, nærmest nede i en gryde, så man bevæger sig op - på Højbjerg i den ene side og på universitetsbjerget i den anden. Og så har den jo en havn, der nu er ved at blive transformeret til et leveområde og kultursted, med bl.a. det nye Multimediehus, som står færdigt i 2015, hvis alt går vel. Altså to år før Kulturhovedstadsåret. Og så har byen en karakter, der gør, at man ikke bare skal skynde sig videre gennem den. Og selv hvis man skal skynde sig videre, så er der stadig noget smukt og berigende ved den. Fx. er det en cykelby, mere end de fleste byer. Og den kunne være det endnu mere. Jeg ved, at det ny Multimediehus lægger meget vægt på en stor cykelparkering, og det er jo helt klart fremtiden: En CO2-neutral og meget sund trafikform i byerne. På et tidspunkt boede jeg med min familie i Risskov og cyklede ind til universitetet i Århus, hvor jeg var ansat. Jeg cyklede langs stien neden for Risskov. Det er så smukt, så det næsten kunne være løgn. Og hvad sker der så, idet man drejer ind til byen? Under skovvejen er der bygget en cykeltunnel, som jeg tror er anlagt i 30erne. En tunnel udelukkende til cykler, endda på et tidspunkt, hvor biltrafikken vel ikke var særlig dominerende – det signalerer et eller andet. Den signalerer, at vi skal passe på det liv, der er. Vi skal skelne mellem den hårde og den bløde trafik, og vi vil gerne skærme livet i denne sammenhæng og samtidig skabe skønhed. En anden ting, der slog mig, var da jeg som studerende var ansat på Statsbiblioteket som studentermedhjælper. Når der så var spisepause, tog vi elevatoren helt op til 17. etage, hvor der var en lille afsats, hvor man kunne spise sin madpakke. Og hvis man

I PANELET: Jørgen Carlsen, Forstander Testrup Højskole Torben Dreier, Leder FO Århus


sad der en sommerdag eller en forårsdag var det ret bemærkelsesværdigt, hvordan hele byen så ud som en skov deroppefra. Der var umådeligt meget grønt. Ikke bare i Universitetsparken, men også når man så hen mod træerne mange andre steder. De havde store kroner, og husene så nærmest ud som om de lå som undskyldninger mellem alle træerne. Byen var nærmest indsvøbt i grønt. Et sted, som ikke bare er præget af den jernhårde urbane funktionssammenhæng, som selvfølgelig også skal til. Altså, den er ikke præget af businesstænkning i den forkortede version, hvor det først og fremmest handler om, at her skal tjenes penge, og helst så mange som muligt og så hurtigt som muligt. Men den er præget af, at man gerne vil skabe et sted for kollektiv livsudfoldelse. Vi lever jo ikke bare for at arbejde. Vi arbejder vel også for at leve. Det, man bruger livet til, er jo forskellige former for ikke absolut nødvendige aktiviteter, kulturelle og rekreative aktiviteter, og også kreative aktiviteter. Og på denne måde bliver Århus i hele sit set-up nærmest et sted for det, sociologen Richard Florida har været inde på i sin noget diskuterede bog om ”den kreative klasse”. En boblende kreativitet har i de seneste 40 år eller mere karakteriseret Århus: rockscenen, baggårdsteater, ja, på mange forskellige områder. Det interessante er, at selvom denne kreativitet ikke er målrettet direkte mod økonomisk gevinst, så kan den meget vel vise sig at rumme innovations-muligheder, som gør, at man netop genererer en hel masse nye energier, som faktisk kan være produktive, også i økonomisk forstand. Århus har lige så meget styrke til at blive Kulturhovedstad, som vi elsker den. Altså, jo mere kærlighed, jo mere styrke. Man kunne sige: Folkets kærlighed, Århus’ styrke. Torben Dreier Der er blevet talt om begrebet ”en by for alle”, og i den forbindelse synes jeg, man med fordel kunne tage udgangspunkt i nogle af de mange fantastiske og spændende grupper, der har styrker og gør en forskel her i byen. Man kunne nævne De Splittergale, eller Billedsporet, eller Imago og i det hele taget kunstdelen ude i Risskov. Alene inden for denne specifikke gruppe – personer, der har sindslidelser – er alt fra musik, over teater og performance, til billedkunst osv. dækket. Flere af dem rejser også til udlandet og viser, at handicapgrupper kan gøre en forskel og sætte nye rammer for hvordan, man tilgår kultur. Hvis vi taler om den målgruppe, man med et kærligt begreb har kaldt de sent udviklede, kan man nævne en gruppe som ’Øl, Pølser & Popcorn’. I forbindelse med en kortlægning bør vi undersøge, hvordan sådanne grupper kan spille os ind på banen i forhold til kultur og sætte en dagsorden dér. Begrebet ”rødder, puls og viden” er Århus Kommunes gode plusord. Jeg synes, de rummer så meget energi, også i forhold til 2017, så jeg synes, de bør være et omdrejningspunkt. Det bør være de ting, man forfiner. Jeg vil godt fremhæve noget, som gør mig stolt af at være indbygger i byen, nemlig den aktuelle skulpturudstilling ved stranden, Sculpture by the Sea. Det er genialt, og det er flot på en sådan måde at gøre noget, hvor vi sprænger de rammer, som vi traditionelt tænker os ind i. Jeg tror, at hele skulptur- og kunstområdet vil få kronede dage, og at der vil komme en hel bølge af ønsker om at støtte og bakke op bag denne idé. Og jeg tror, der vil komme et folkekrav om, at sådan noget skal vi gentage. Hvis det sker, så har vi da i den grad sat en ny dagsorden, som kan være med til at spille bolden på banen i forhold til 2017. En anden ting, man kunne tage fat i er noget, som Festugen ikke har levet ordentligt ud, men som man kunne leve meget mere ud i forhold til 2017, nemlig alle de fantastiske rum, der findes i byen. I forbindelse med KulturNatten i efteråret har man været gode til at bryde grænserne for hvilke rum, der er anvendelige. Det bør være en del af forberedelserne til 2017, at få spottet hvilke steder, vi kan lege med. Dér tror jeg, vi kan skabe nogle overraskelser. Man kan hente inspiration fra andre ting, der har foregået gennem tiderne, fx baggårde, hvor man spiller klassisk musik, osv., og skabe rum for overraskelser. Da min kone og jeg var i New York sidste år, lod vi være med at tage hverken busser eller undergrundsbane. I stedet gik vi, og hele tiden lod vi os rive med af, at der hele tiden skete noget nyt. Vores vej blev hele tiden ændret, fordi det var oplevelsen, det kom til at handle om, i stedet for de planer, vi havde lagt for hvad, der skulle ske en given dag.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Diskussion TREVOR DAVIES: Jørgen, den tanke, du havde om ”soft city”, fik mig til at tænke på Italo Calvinos bog Usynlige Byer, om hvordan man kan aflæse en by gennem dens lyde, farver og andre ting. Og det er en fantastisk måde at få et forhold til byen på. Det er en lignende opgave, vi har nu: At få afdækket nogle bagvedliggende og gemte ting. Noget af det, der blev diskuteret ivrigt i eftermiddags, er fx den mangfoldighed, som du talte om, Torben. At vi skal være bedre til, at den mangfoldighed huskes og integreres i vores fælles hukommelse på en ordentlig måde, og at den ikke blot fremhæves i ny og næ, når vi synes vi har behov for den. Det blev også nævnt som et problem, at vi overkoncentrerer bestemte ting bestemte steder. Det kan være et problem, når en ting eller en historiefortælling ikke er så spektakulær, at den nemt lige kan koncentreres ned til en Grauballemand eller lignende, men måske er den alligevel vigtig. Hvor er Gellerups hukommelse, fx ? Hvis det lykkes at få spredt de folk, så er det måske godt for byen, men det er måske dårligt for det aspekt af den fælles hukommelse. TORBEN DREIER: Her i den første fase er 2017 lidt af en elefant i størrelse og omfang, som er svær at tygge sig igennem. Den næste del af fasen bliver at skære den i skiver, der gør det muligt, at få inviteret folk ind og give dem ejerskab til, at denne del bliver løftet af forskellige grupper. For ellers kan vi gøre det her så skræmmende stort, at det ikke er muligt at gennemføre, eller hvor det kun er en udvalgt skare, der får lov til at gøre det. Og så mister vi de grupper af svage, som måske ikke er de synlige. Fx i forhold til det kulturelle. TREVOR DAVIES: Vi skal også se på os selv med internationale øjne. En by som Göteborg har fx Verdenskulturmuseet. For de har turdet at tænke Göteborg ind i en global sammenhæng, og ikke bare Göteborg i en Göteborgsammenhæng. Man kan nogle gange med Århus føle, at alting sker i en Århuskontekst. Man går ikke ud fra Århus for at finde en anden kontekst. For enten er man bange for København eller noget andet. Hvorfor kan vi ikke tage et mere europæisk eller globalt syn på os selv? Det savner jeg lidt. Det er rigtigt nok, at vi skal huske mangfoldigheden, men vi skal også respektere vores mangfoldige fortid, som ligger lige så meget i Tyrkiet som i Risskov, i princippet. Hvordan får vi den koblet på? JØRGEN CARLSEN: Jeg kan nævne i hvert fald et eksempel på, at vi tænker internationalt, nemlig World Music Center, som er en udbygning af Århus Musikskole. De er så vidt jeg ved det første sted i Skandinavien, der overhovedet tænker i den slags. Men det er så også meget karakteristisk, at de har måttet kæmpe for midler på statsligt niveau. Der har de haft meget svært ved at trænge igennem, på grund af den kulturpolitik, der har været ført de senere år. Det er fint nok med et verdensmuseum i Göteborg, men jeg synes på den anden side ikke, at det i sig selv er provinsialisme at lave et museum for den kultur, man selv er en del af. Jeg tror ikke, du skal forestille dig, at der bliver ret meget vikingemuseum i Tyrkiet nogensinde. Vi er ligesom nødt til at koncentrere os om det, der er vores historie, og som vi har nogle specielle forudsætninger for at kunne vise. Der er en stor etnografisk samling i forbindelse med Moesgård, som jo egentlig altid har installeret sig i et globaliseringsperspektiv. Hvis ikke vi bevarer de danske sange, eller hvis vi kun bevarer Grauballemanden og intet andet – så er der nok ikke så mange andre, der gør det. Der kan også være noget provinsielt i at ville være international. Samtidig giver det jo heller ingen mening at operere med en form for etnocentrisk dybdeforståelse af historien, al den stund, at de fleste århusianere kun har været her i måske en hel eller halv generation. I dag føler jeg mig som århusianer, men indtil jeg kom til byen i 1968, var jeg sønderborgenser. Hvis vi ser på Gellerup, så har der jo boet mennesker fra 70’erne og frem, og de føler sig sikkert også som århusianere, ved siden af hvad de ellers føler sig som. Men de kan jo ikke på samme måde være forpligtede på Grauballemanden. Det interessante er ikke, hvor meget man deler rødderne, men hvor meget man arbejder sammen videre ind i en fremtid. Det har jeg også altid syntes, var det vigtige hvad angår integrationsproblematikken. I og med, at et menneske ikke er født i Danmark og måske heller ikke er vokset op her, vil det jo heller aldrig nogensinde komme til at tænke sådan varmt på Gorm den Gamle. Jeg ville næsten synes, det var perverst, hvis man gjorde. Men det betyder jo ikke, at man ikke samtidig kan samarbejde om, hvor vi skal hen, hvad vi skal med det danske samfund, og hvordan vi i fællesskab skaber et sted til gavn og glæde for os alle sammen. Angående det at ville være international: Der er ingen grund til at prøve at imitere alle mulige andre kulturer, som nok er bedre til at være dem selv, end vi er til at prøve på at være dem. Det gælder også, når man tænker på mange af de kendteste danskere. H.C. Andersen er fynbo


hele vejen igennem. Carl Nielsen skrev Min fynske barndom. Johannes V. Jensen skrev Himmerlands-historierne. Og da han fik Nobelprisen engang i 30erne sagde han, at alt han egentlig havde lavet var en beskrivelse af Himmerland. Da Thomas Mann fik Nobelprisen var det for hans første roman, som beskriver en Lübeckerfamilie. Det er tit sådan, at hvis man går i dybden, så når man også ud i bredden. Men hvis man hele tiden navigerer i overfladen, når man ingen steder. TREVOR DAVIES: De overskrifter, vi skal finde, skal være noget, som vi godt kunne tænke os at dyrke. På den måde skal de være udfordrende frem for afspejlende. Noget, vi finder væsentligt og gerne vil investere i. Når vi så er nået dertil, er det nogle andre spørgsmål, der skal stilles, og nogle andre overskrifter, der gør sig gældende. Og der er stadig ting, vi ikke har gjort. Fx er mangfoldigheden ikke synlig i denne by. Den er synlig – og ghettoiseret – i Gellerup. Men den er ikke synlig i midtbyen, som ser ud som den gjorde, da jeg kom hertil i 1970. For vi har ikke givet mangfoldigheden lov til at præge den. Men centrum bør hele tiden afspejle det perifere. Den udveksling er afsindigt vigtig. JØRGEN CARLSEN: Man skal huske ikke at bruge en overskrift som en hurra-agtig etikette. Det skal ikke være et mål, det skal være en tilstandsbetegnelse. En betegnelse på noget, som allerede findes. Ellers bliver vi et stykke totalteater, hvor vi bare skal indrette os på et eller andet, som man ikke får folk med på alligevel. Man skal ned i de dybere lag og være en smule ærlig, også for sig selv. Det handler om det, man nærer kærlighed til. Hvis man ikke selv tror på det, kan man heller ikke forlange, at andre skal. Og så skal man passe på ikke at lade det hele underlægge sig en form for eventmaking, så det kun får projektkarakter. Se bare på EXPO i Hannover, der var en fuser. Der skal være nogle varige goder, der kommer ud af sådan et kulturhovedstadsår. PETER NØRSKOV: Vi skal nok ikke bilde os ind, at Verden eller Europa, vil lægge særligt meget mærke til, hvis Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Vi kan håbe, at vi bliver det. Men hvem kan huske hvem, der var Kulturhovedstad for to år siden? Så jeg er enig med Jørgen i, at det her skal vokse organisk ud af, hvad vi har og brænder for i forvejen. Vi skal fokusere på at skabe et ejerskab til det her, med vores vidt forskellige udgangspunkter. Det er utroligt vigtigt, at århusianerne får ejerskab til projektet, og det synes jeg kortlægningsprojektet er et glimrende tiltag i retning af. TREVOR DAVIES: Ja, det er vigtigt, at det ikke ses som en konkurrence, og at det ikke er markedsbestemt. Men er der overensstemmelse med den kulturarv, som vores institutioner formidler, de traditioner, vi har eller ikke har, og den fælles hukommelse, som vi mener, vi er en del af? Er der en harmonisk, logisk sammenhæng mellem disse, eller mangler der noget? ANNELIS KUHLMANN: Hvis vi kigger på periferien, så er der faktisk mange små enklaver, som nærmest har status af små centre, hvor der sker koncentreret aktivitet. Fx de boligkareer, hvor der er stærkt koncentrerede befolkningsgrupper, som måske ikke er dem, der har repræsentation gennem nogen institution i klassisk forstand. De har boligblokke, måske nogle mødelokaler og nogle græsplæner. De har et eller andet nærvær eller noget, som skaber en slags centrumfølelse. Samtidig sker der det inde i centrum, at der bygges nogle paladser, som bliver en slags ikke-steder, hvor der ikke ligesom er et rigtigt liv. Det er i den grad konstrueret. Det paradoks, der er mellem den slags samtidigt tilstedeværende typer af centre. De burde måske flirte lidt mere med hinanden. PETER NØRSKOV: Det sker for sjældent, at grænserne mellem kulturer og kunstarter nedbrydes her i byen. Vi har stadigvæk, på trods af, at vi har en stor mangfoldighed i byen, svært ved at inddrage visse grupper. Gudskelov har vi i Århus nogle forudsætninger. Vi starter ikke på bar bund. Vi har en Festuge. Vi har en række festivaler i byen, der kan bygges oven på. Jeg synes, man i høj grad skal bruge Festugen til, frem mod 2017, at finde ud af, hvad det er for nogle ben, vi skal stå på. Vi har faktisk alle forudsætninger for at gøre det rigtigt. Der er en fare for, at Festugen udvikler sig til en række lukkede fester, rettet mod hver deres afgrænsede alderssegment. Man lukkede Univers, som om det på en eller anden måde var noget farligt, at vi her havde mulighed for at møde hinanden på tværs. Lad os da lukke op for blusset og lad os møde hinanden.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Introduktion

”Efter min opfattelse svækker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstadsprojektet kan for mig at se være med til at udvikle demokratiet og føre det frem til en position, hvor det vil vise sig at være levedygtigt i mange år fremover. Vi lever i dag i et videnssamfund, og Århus er i meget høj grad en vidensbåret by. Det er der et stort potentiale i, også med henblik på at udvikle demokratiet både som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrænser ned”, sagde domprovst Poul Henning Bartholin i aftenens debat. Konceptet om et demokratisk bysamfund er naturligvis en stor dagsorden. Emnet ”demokrati” er brugt og misbrugt i tidens samfundsdebat om det danske samfund, som traditionelt har en styrke i dets åbenhed, dets satsninger og fælles løsninger. For slet ikke at tale om dets selvaktiverende samfundsstruktur med andelsbevægelse, friskoler og i det hele taget en decentral og fri tankegang. Men hvordan kan en by udvikle en demokratisk praksis og engagere folk på kryds og tværs af bysamfundets klassiske opdelinger? Hvor funktionelt er demokratiet i Århus? Forstår vi – borgere og politikere - at få det optimale ud af demokratiet? Eller er vi mere eller mindre låst fast i vanetænkning og bureaukrati? Hvordan sikrer vi en kultur, som netop er udtryk for vores demokratiske principper, og hvordan går det med ”demokratisering af kultur” og ”demokratisk kultur” i den postmoderne storby? Der er mange eksempler på, at Århus er karakteriseret ved åbenhed og udvikling. Byens nye mantra ”Viden, puls og rødder” er ikke bare floskler, der tages frem ved særlige lejligheder. Det udtrykker et ønske om en søgende og bevægelig identitet, der på den ene side udvikler sig og hele tiden konfronterer nye grænser, og samtidig er bevidst om rødder – uanset hvilken slags rødder. Det at engagere sig i samfundet, er dog på mange måder for nedadgående, hvis man ser på den formelle deltagelse i samfundsstyrende organer, som lokalråd, skole- og institutionsbestyrelser mm. Der efterlyses nye modeller og motivation. Samtidig er der enormt bred interesse og engagement i tidens brændende spørgsmål, som klima, miljø og markante enkeltsager. Lukningen af Huset motiverede fx tusinder til at manifestere deres utilfredshed med sagens forløb. Her er et klassisk eksempel på konflikt mellem borgerinddragelse / brugerdreven innovation og det formelle politiske system. SWOT-deltagere mente, at byens borgere har rig mulighed for at engagere sig i, hvad de brænder for. Hvad enten der er tale om professionelle aktiviteter eller ”blot” fritidssysler. Borgerinddragelse fungerer også med god effekt, og modellen anvendes flittigt. Der blev peget på visionsprocessen omkring havnens fremtid, og ser man på kravene til Århus 2017-processen, er der lagt op til en løbende dialog om byens fremtid, der i sig selv er friholdt fra snævre interesser og sektoriel tænkning. Muligvis kan Århus 2017 anvendes som Danmarks største brugerdrevne innovationsproces, og som sådan være med til at afsøge nye alliancer og tanker. I et sandt og moderne demokrati vil der altid foregå en dialog på kryds og tværs af samfundet. Kritiske røster peger her på, at der er bureaukrati og mangel på demokratisk forpligtelse, åbenhed og dialog i en række sammenhænge – svage punkter/områder, der kræver øget opmærksomhed. Det være sig indenfor byplanlægning, børn- og ungeområdet eller det institutionelle kulturliv. Man lukker sig om sig selv. Og det bliver byen ikke stærkere af, snarere mere provinsiel.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Anne-Katrine Haansbæk Irena Kjærgaard Julius Nørbo Lone Hedelund Therese Isho Esben Trige Jens Forchammer Lone Anete Mørk Poul Henning Bartholin Martin Lai Andersen Sten Tiedemann Peter Bjerregaard

Århus 2017 Børn og Unge NYX Gellerup og Hasle Bibl. Socialistisk Folkeparti i Århus Tousgårdens Venner Århus Kommunes Fællesråd Socialistisk Folkeparti i Århus Århus Stift Århus 2017 Folkeuniversitetet i Århus AU, Institut f. Antropologi og Etnografi

1 1 1 1 1 2 2 2 2 3 3 3


Det er vigtigt ikke at glemme engagementet i byens liv. Her kommer imidlertid også en række bud på, hvordan byen kan undgå den vanetænkning, som uvægerligt også følger med en større by i udvikling. Byens mange vidensinstitutioner skal fortsat arbejde på at blive bedre til at komme ud i byen. Dele deres viden og lade sig inspirere af vækstlag og innovative miljøer. De mange foreninger i byen er et væsentligt potentiale. Her er plads til at udvikle viden. Ikke bare på det akademiske plan. Der er plads i byen til nysgerrighed indenfor de forskellige kunstarter. Men der savnes også åbenhed for nye ideer og tiltag. ”Borgerdreven innovation” er en af de vigtigste byggesten i moderne demokrati, men hvordan kan dette princip anvendes i hele kulturverdenen? Her mangler der både modeller, incitament og engagement fra flere kulturinstitutioner. I det hele taget kunne man godt spørge kulturinstitutionerne om deres syn på demokratisk forpligtelse i relation til deres virke. Hvis vi savner nye demokratiske spillerum, må vi selv opfinde dem. Byen savner samlende byrum, hvor borgerne kan mødes. Hvor har vi vores markedsplads, spørges der. Byens rum og forvaltningen heraf er vigtigt, hvis byen skal fungere og opfattes som åben og aktiv. Samtidig med, at livsholdninger og livsstil skal være synlige i byen og skabe interaktion.

BORD 1 Undertema: Århus’ formelle og uformelle demokrati

BORD 2 Undertema: Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Der bør satses på at etablere nogle flere samarbejder mellem forskere, kunstnere og erhvervslivet for at skabe nye udviklingsfelter

-

Byen bør i højere grad træde i karakter i forhold til den globaliserede virkelighed. Vi er på rette kurs med World Music Center og Bazar Vest som levende eksempler på, hvordan demokratiske principper kan være med til at skabe nye muligheder for borgerne. Kan principperne overføres til andre steder?

-

Man skal være med til at sikre, at de etablerede kulturelle institutioner åbner mere op for dialog med borgerne/ publikum/kunstnere i byen.

-

Fokus på den demokratiske byplanlægning – gældende praksis skal fornys.

-

Kan man forestille sig, at Århus kunne stille sig i spidsen for udviklingen af en ny moral og etisk kodeks for byen byggende på gensidig respekt, frihedsbegreber og medmenneskelig forståelse?

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Århus, demokrati og kulturliv


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI ”Multimediehuset er et fremragende eksempel på borgerinddragelse.” (Julius Nørbo) ”Århus er den bedst tænkelige by at være barn og ung i.” (Irena Kjærgaard) BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND ”Bazar Vest er en eksemplarisk form for en ny type demokratisk rum.”

”MULTIMEDIEHUSET ER ET FREMRAGENDE EKSEMPEL E PÅ PÅ B BO BORGERINDDRAGELSE.” O E D RA BORD 3- ÅRHUS’ DEMOKRATI OG KULTURLIV ”Vi er i Århus særligt gode til at hold liv i åbne, brugerdrevne institutioner.” SVAGHEDER BORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI ”Jeg havde svært ved at finde nogle steder, som jeg synes er deciderede styrker ved Århus.” (Lone Hedelund) ”Kulturen er for dyr i Århus. Der er ikke nok, der har adgang til den.” (Terese Isho) BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND: ”Der er for få samlende, mangfoldige byrum. Hvor har vi vores markedsplads? Hvor går vi hen?” BORD 3- ÅRHUS’ DEMOKRATI OG KULTURLIV :”Børn har for få muligheder for at være kulturdeltagere.” ”Der mangler noget liv i lokalområderne.”

”BØRN HAR FOR FÅ MULIGHEDER R FOR AT AT VÆ VÆRE R KULTURDELTAGERE.” LT R GERE.


MULIGHEDER BORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI ”De kulturelle foreninger kunne opnå meget ved at blive mere synlige.” (Lone Hedelund) ”I hele idéen til det nye Multimediehus ligger der mange gode tanker om demokratisk adgang til kulturen.” (Julius Nørbo) ”Man kunne sagtens åbne meget mere op for det, der foregår på universitetet.” BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND ”Vi har nogle som vidensbyy i forhold til brugen g kæmpemuligheder p g g af universitetet. Det kunne man få meget g mere ud af.”

”VI HAR NOGLE KÆMPEMULIGHEDER SOM VIDENSBY I FORHOLD TIL BRUGEN U AF UNIVERSITETET. ET TE ET.. D ET. DE DET ET KU KUNNE UN U NN N NE M MAN AN N FÅ FÅ MEG M MEGET EGE ET TM MERE EU UD AF. BORD 3- ÅRHUS’ DEMOKRATI OG KULTURLIV ”Der skal være bedre muligheder for at bryde de rammer, som en institution sætter.” ”Rent fysisk, kan det udnyttes bedre, at alting ligger inden for kort afstand. Det fungerer godt, at man kan gå direkte fra byen og ud til havet og se en skulpturudstilling.” TRUSLER BORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI ”Vi er formalistiske, bureaukratiske og ikke risikovillige nok.” (Julius Nørbo)

”VI ER FORMALISTISKE, OR RM R MA A STISK AL STISK ST KE K E B BU BUREAUKRATISKE UR U REA R EAU UKRA UKR RAT ATIS SKE OG SK OG IK IKKE KK RISIKOVILLIGE K LLIGE NOK.” BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND ”Der er en mangel på respekt for de forskellige befolkningsgrupper i Århus.” (Lone A. Mørk) ”Der foregår for mange ting, hvor borgerne ikke er aktive medspillere, hvad enten det sker i kommercielt eller offentligt regi.” ”Det er som om, vi har skabt en kultur, hvor der skal ske noget negativt, før vi vågner op.” ”Der er en mangel på ambitioner. Vil vi være fire gange Randers, eller vil vi være noget helt unikt?” ”Selvtilstrækkelighed i mange institutioner. Der mangler demokratisk forpligtelse.”

”DET ER SOM OM, VI HAR SKABT EN KULTUR, LTU TUR TU UR, R HV H HVOR VOR VOR O DER DE D ER SKAL SKA SK KA ALL SK A S SKE KE EN NOGET OGET T NE N NEGATIVT, EG GA AT ATIV AT TIVT, IV IVT T, FØR FØR VI VI VÅG VÅGN V VÅ VÅGNER Å NER OP.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - Århus’ formelle og uformelle demokrati ”Kommunens vision for børn og unge er en stor styrke, hvis den realiseres: ”Mangfoldighed er vores styrke”. Den er klart og skarpt formuleret og aktuel, selvom den blev formuleret i 90’erne.” ”Århus evner at skabe levende rum.” ”Vi har rigtig mange kulturelle foreninger med et væsentligt potentiale. BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Der er åbne kultursteder med stor frivillighed.” ”Bazar Vest er et godt eksempel på lokalt særpræg.” ”Der er plads til at udvikle viden. Ikke bare på det akademiske plan, men også qua bibliotekerne.” ”Der er rum for vidensudvikling.”

”ÅRHUS Å EVNER V AT SKABE ABE A AB BE B E LEVENDE LLEVE EV V N RUM.”

”DER ER R RUM RUM FOR VIDENSUDVIKLING.” I S

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Hovedbiblioteket er tilgængeligt for alle. Det kommende Multimediehus på havnen er et ambitiøst projekt.” ”Havnen på spil” – ”For nogle år siden var der en debat om, hvad havnen skal bruges til – en stor, vellykket og væsentlig diskussion, hvor borgerinddragelse lykkedes.” g ”Viden, puls og rødder: Der er nysgerrighed ogg mod i Århus,, indenfor bl.a. musik. Man bliver ikke jjordet,, når man p prøver noget nyt.” ”HAVNEN PÅ SPIL” – ”FOR NOGLE ÅR SIDEN VAR DER EN DEBAT OM, HVAD AD H AD HA HAVNEN AV AV VN NE EN NS SKAL KAL AL BRUGES TIL TI –

VELLYKKET OG VÆSENTLIG DISKUSSION, N HVOR R BORG B BORGERINDDRAGELSE ORGER E G L E LYKKEDES.” DE DE ES S..”

SVAGHEDER BORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati ”Vi har for mange tomme rum. Der er for mange bureaukratiske barrierer med hensyn til at få ansøgninger igennem osv.” ”Der er for få aktiviteter, der inddrager børn og unge. Se, høre og røre. Hvordan får vi blandet tingene?”

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Vi har måske for mange lukkede enklaver. Der skal meget til for at trække os hen til steder, vi normalt ikke kommer. Kan vi få tingene til at smitte af på hinanden?” ”Lokalområder mangler liv. Der er stor forskel på, hvad der sker rundt omkring.” ”Der er for få samlende mangfoldige byrum. Hvor har vi vores markedsplads? Hvor går vi hen?” ”Hvornår opfatter kulturinstitutioner sig selv som deltagende i et demokratisk rum? Hvorfor placerer en demokratisk tankegang sig ikke længere inde i bevidstheden på de kulturelle ledere?” ”Der mangler demokratisk forpligtelse. Man ser den autonome kunstneriske ledelse som altafgørende, og det er både godt og skidt. Der er nærmest urørlige loger i kulturlivet.”

”DER ER FOR FÅ SAMLENDE MANGFOLDIGE BYRUM. HVOR HAR VI VORES R M MARKEDSPLADS? S HVOR VOR RG GÅ GÅR ÅR Å R VI VI HEN?” HE EN?

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Der vises for meget mainstreamkultur i Musikhuset, og dermed bliver det en tom skal.” ”Vi kører nogle gange lidt for tæt på begrebet provinsialisme. ”Hurra for Århus” hele vejen ned gennem strøget med bannere.” ”Manglende holdning til arkitektonisk kvalitet.” ”Realiseres visionerne så? Kulturel mangfoldighed, børn og unge, racisme?”


MULIGHEDER BORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati ”Der skal laves resultatkontrakter med de offentlige kulturinstitutioner om arrangementer i de offentlige rum.” ”Børnekulturen har bedst af at foregå så decentralt som muligt.” ”Borgerdreven innovation er vigtig, ligesom det at stille pladser til rådighed for forskellige interessentgrupper.” ”Kulturinstitutioner burde have gratis entré en gang om måneden. ”Man har en demokratisk forpligtelse som borger. Men hvis man får et rum, som man bliver bedt om at fylde ud, tør man så være risikovillig?” ”Kulturloven (sic) bør ændres. Den har ikke udviklet sig nok, i forhold til hvordan kulturen har ændret sig.” ”Et ungdomskulturhus, der også er for de store børn.” BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Århus skal være en sag, man vil engagere sig i.” ”Det er fantastisk vigtigt, at man føler ejerskab og fællesskabsfølelse, og at man opnår nogle resultater.” ”Der skal skabes en lettere adgang til brugen af offentlige rum.” ”Ophævelse af kassetænkningen.” BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Der er et stykke vej fra ”universitetsby” til ”vidensby”. Vi skal have den viden ud, og få den bragt i spil. En demokratisering af den viden, som er på universitetet. Der er potentiale og energi omkring det, der foregår dér. Det højakademiske er begyndt at blive meget mere demokratisk og folkeligt.” ”Tværfaglighed og internationalisering. Man kunne etablere nogle samarbejder mellem forskere og kunstnere.” ”Vidensinstitutionerne skal både åbne egne døre op, og komme ud forskellige steder i byen.” ”Hvis man virkelig skal tænke fremadrettet, skal byen træde i karakter inden for en globaliseret virkelighed, ved at agere demokratisk. Vi har brug for nye demokratiske spillerum.” ”Der skal være bedre muligheder for at bryde y de rammer,, som en institution sætter.”

”DER ER ET STYKKE VEJ FRA ”UNIVERSITETSBY” Y”” T TIL IL IL ””V ”VI ”VIDENSBY”. VIID VID V DEN DE D ENS EN E NSBY”. NS S V SK VI S SKAL KALL HAV KA HA H HAVE AVE D AV DEN EN VI VID VIDEN DE EN N UD, U UD D,, OG OG FÅ D DEN EN B BR BRAGT I SPIL. EN ND DEMO DE DEMOKRATISERING EMO MO OK K TISERIN KRAT KR TIS T ISER SERING RING NG G AF AF D DE DEN EN V VIDEN, DEN DEN, N SO N, SOM OM ER OM ER P PÅ Å UNIV UNI UNIVERSITETET. NIV IV VERS ERSIT T DER ER R POTENTIALE POT POTEN TENTIALE TEN E OG OG ENERGI ENER RG R GI GI OMKRING OM M RING MKRI RING DET, RIN D DE DET ET, T, DER DE DER ER FOREGÅR F REGÅ FOR FO ÅR RD DÉ DÉR. É DET HØJAKADEMISKE ER BEGYNDT YN Y NDT N DT A DT AT T BLIVE MEGET TM ME MERE ER E RE DEM DE D DEMOKRATISK EM MOKR MO OK OKR O KR KRATISK RA RATIS RATISK OG F FOLKELIGT.” O OLK LK KELIGT.” K LG

TRUSLER BORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati ”En klinisk og for pæn by.” ”Mangel på respekt for de forskellige befolkningsgrupper i Århus.”

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Der findes en selvcensur – forårsaget af kassetænkning – som vi skal ud over.” ”Den enkeltes dovenskab og mangel på engagement er en stor blokade. Den er farlig, for så kommer man altid for sent.” ”Hvad angår Multimediehuset, kan jeg være lidt bange for tilgængeligheden. Jeg havde da hellere set, at man byggede skyskraberen i Åbyhøj. Der havde så også været parkeringsplads. Man vil have hele kommunen til at komme derned, samtidig med at man vil begrænse trafikken i byen.” ”Såkaldt borgerinddragelse og tilbageholdelse af viden.” ”Bureaukrati – vejen fra idé til udførelse af noget kulturelt i byen.” ”Institutionalisering - giver ikke ejerskab.” BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Selvtilstrækkelighed.” ”Institutionelle rammer og kassetænkning.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Referat af paneldebat

Roger Buch Demokrati er troen på tvivlen. Moderne demokrati er samspillet mellem 1. Politikernes lederskab 2. Borgernes deltagelse 3. Politikken, som kommer ud af det. De ”billigste” kommuner (i Danmark) bruger 100,- kr. på kultur pr. borger pr. år. De ”dyreste” bruger 1500,- kr. Danskerne er vanvittigt tilfredse med demokratiet. Langt mere end tilfældet er i resten af Europa. 90% er tilfredse eller meget tilfredse. Effekten af denne tilfredshed er passivitet. Kun hver 20. dansker er i dag medlem af et politisk parti. I 50’erne var det hver fjerde. Demokratiet i store som små kommuner har det godt. Ikke mange borgere har lyst til at forpligte sig politisk på længere sigt – det være sig i brugerbestyrelser, partiarbejde osv. (25-39 % engagerer sig i den slags frivillig indsats). Det er op ad bakke at få borgerne på banen, når det drejer sig om demokrati. Ikke mange har lyst til at være politikere. Kommunerne er gode til at satse på stadionbyggeri, multiarenaer osv., men bunden af kassen er ofte nået, når man når frem til driften af disse bygninger. Hvad angår fordele og ulemper ved kommunesammenlægningerne er det sådan, at magtbalancen mellem embedsværk og politisk niveau har ændret sig til embedsværkets fordel, når man går fra småkommuner (som er mere overskuelige) og til storkommuner. Århus har undgået dette skisma, da man ikke er blevet udvidet. Man var turen igennem i 1970. Poul Henning Bartholin Om otte år står vi, forhåbentlig, midt i et Kulturhovedstadsår i Århus, og da er det nødvendigt og vigtigt, at vi har demokratiet med som en dimension. Demokrati betyder jo egentlig folkestyre og har sin oprindelse i den græske bystat. I Europas Oplysningstid blev der formuleret yderligere vigtige tanker omkring demokratiet og omkring menneskerettigheder. Tanker om borgerens beskyttelse mod overgreb fra dem, der sad på magten, blev et stærkere og stærkere tema. Aviser og medier, radio, tv og internettet… Alle er de i deres intention demokratiske. De skal gøre os alle i stand til at kontrollere magtudøvelsen og at deltage i den. Hos os først og fremmest gennem det repræsentative demokrati. Medierne har haft den rolle at være oplysende og kritiske. Men meget har ændret på det billede, bl.a. den omsiggribende markedsgørelse af alt. I dag er det så som så med public service-forpligtelsen, i hvert fald har de bestemmende – læs: politikerne – en noget anden opfattelse af det begreb end for en generation siden. Jeg behøver ikke at nævne, at vi i stigende grad ser medierne bestemme dagsordenen for samfundsdebatten. Det betyder ikke nødvendigvis længere en demokratisk diskussion, for der tænkes mere på markedsandele end på oplysning.

I PANELET: Roger Buch, Lektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Poul Henning Bartholin, Domprovst, Århus Domkirke Lone Hedelund, Afdelingsbibliotekar, Gellerup og Hasle Biblioteker


Religionskritik er en del af oplysningstænkningen. I dag ser vi, at religion fylder meget i den offentlige debat, og religionskritikken spiller en rolle igen. Anderledes kan det ikke være, og det er godt. Der er nemlig nogle synspunkter, som er blevet sat i søen, og som skal modsiges. Det ene er, at kristendom og demokrati er hinandens forudsætninger. Det andet er, at andre religioner f.eks. islam, ikke er demokratisk, og ikke kan forenes med demokrati. For at sige det kort er begge synspunkter demagogi og noget gedigent vrøvl. Man kan sagtens forestille sig demokratiske samfund uden kristendom, ligesom man kan forene demokratiske styreformer med andre religioner som f.eks. islam. Hvad der imidlertid er vigtigst i denne sammenhæng er, at religionerne er bærere af et menneskesyn, som ikke kun er bestemt af de materielle forhold i et samfund. Religioner beskæftiger sig med og har som indhold menneskets tilværelse og dermed menneskets placering og betydning og mening i verden. Af den grund har religion og demokrati temmelig meget at gøre med hinanden. Der er en verden til forskel på at sige, at mennesket er noget værd i sig selv, fordi det er skabt, og tilværelsen er os givet og at sige, at mennesket er noget værd, fordi det er en potentiel forbruger eller undersåt. Efter min opfattelse svækker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstadsprojektet kan for mig at se være med til at udvikle demokratiet og føre det frem til en position, hvor det vil vise sig at være levedygtigt i mange år fremover. Vi lever i dag i et videnssamfund, og Århus er i meget høj grad en vidensbåret by. Det er der et stort potentiale i, også med henblik på at udvikle demokratiet både som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrænser ned. Pladser til folkeforsamlinger, som i Athen, er måske for idealistisk og urealistisk. Vi lever i netværk, som vi pendler ud og ind af i dag. Demokratiet skal måske udvikles og netbaseres på andre måder end blogs og Facebook. Det kunne være interessant, hvis vi kunne interessere nogle af vores mange IT-virksomheder og -forskningsinstitutioner i det. Når vi indretter byen fremover, skal vi fastholde det perspektiv, som allerede ligger i tankerne om De Bynære Havnearealer og i tankerne om byfornyelse i Gellerup. Vi skal tænke på, at pladserne i byen skal være multifunktionelle og skal kunne bruges af alle. Det er lidt urealistisk at sidde her og komme med mange forslag om, hvad vi skal gøre i 2017, for ingen kender de faktorer, der har indflydelse på vores demokratiopfattelse til den tid. Men det vil være en god idé, at vi er nogle, som sætter os til at arbejde med dette felt i årene frem til 2017. Hele konceptet for Kulturhovedstaden skal udvikles med den demokratiske dimension som en essentiel del. Lone Hedelund Brevstemmer til det just overståede EU parlamentsvalg kunne afgives på Gellerup Bibliotek. Der var opstillet en stemmeboks i biblioteket. Dette afstedkom en fin dialog med de forskellige lånere. Stemmeprocenten i Gellerup var i øvrigt steget med 4 % siden sidste valg – dog næppe kun på grund af stemmeboksen på biblioteket! Jeg synes, der var en rigtig fin energi i SWOT-gruppen i dag, præget af gensidig respekt og lyst til at lytte til hinanden. Når man skal udvikle demokratiet er det af vital betydning, at benytte sig af og udvikle forskellige metoder til borgerinvolvering, der tager hensyn til og udgangspunkt i lokal mangfoldighed mht. mobilitet, alder, etnicitet, køn. Metoderne kan være borgerinvolvering via digitale løsninger (f.eks. stemmeafgivelse), borgerundersøgelser (digitale eller via skemaer), borgermøder, ønskebrønde, fokusinterview, opgangs- eller vejmøder, workshops eller fremtidsværksteder, og det kan foregå på forskellige sprog. Demokrati i Århus har mange ansigter – så hvordan sikrer man, at demokratiet når ud i alle hjørner af Århus, især da der kan være flere områder af byen, hvor borgerne måske ikke er vant til at indgå i og tage aktiv del i forskellige demokratiske processer?


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Diskussion… TREVOR DAVIES: Der skal være en mening med at deltage aktivt i demokratiet. Open Source-idéen er en ny form for proces, som på én gang er demokratisk, men samtidig uformel og anarkistisk. ROGER BUCH: Store grupper i Danmark er kørt ud på et sidespor, fordi de ikke kan forstå fx spørgsmål fra Gallup. Den offentlige forvaltning har et forfejlet billede af, hvad borgerne er og kan. Velfærdssamfundet er nu primært for dem, der ”kan selv”, altså selv kan finde ud af et udfylde formularer via nettet osv. POUL HENNING BARTHOLIN: Så er der en demokratisk forpligtelse over for dem, der ikke kan selv, de 40 % af befolkningen, som er de facto ikke-IT-kyndige. TREVOR DAVIES: Skal 2017 forholde sig til egentlige socialpolitiske dagsordener og det demokratiske underskud? Mangfoldigheden kræver forskellige strategier. Hvor meget deltagelse i 2017 skal der til for at ændre bevidstheden og skabe forandring? København ’96 havde en deltagerprocent på 93%. Er tidsånden til et sådant tilsvarende stort engagement? Man bør tage diskussionen om demokrati seriøst, så den bliver forpligtende. ROGER BUCH: Den tredje vej i det gamle Athen var, at man også kunne blive valgt til politisk embede ved lodtrækning. UKENDT DELTAGER: Man skal kunne møde repræsentanter for street-kulturen og andre strømninger fra vækstlagene med åbenhed og fordomsfrit lytte til dem. TREVOR DAVIES: Kulturhovedstadsåret vil komme til at indeholde 150-200 projekter af alle slags. Men ikke i den klassiske opsplitning i genrer og en traditionel organisation. Der vil blive tale om forskellige verdener og en decentraliseret organisation. UKENDT DELTAGER: Hvad med en fuldstændig kulturløs dag? Lyt til de 20-40 %, der er i yderområderne i befolkningen. TREVOR DAVIES: Hvordan skal vi arbejde med det demokratiske kulturbegreb? Vi skal være i dialog med de forskellige institutioner, råd og nævn i byen. Hvad vælger de at præsentere? 2017 skal ikke være et parallelprojekt til allerede eksisterende institutioner, eller for den sags skyld kompensere for, hvad disse ikke gør.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Introduktion

Mangfoldighed er et af tidens altdominerende mantraer, og begrebet blev anvendt i samtlige SWOT-analyser. I sin bredeste definition omfatter mangfoldighed ikke alene det etniske, men også det kulturelle, sociale, erhvervsmæssige og værdimæssige grundlag for samfundet. Dette kommer til udtryk i forskellige former for sprog, livs- og samfundsformer, værdigrundlag og sociale karakteristika. I denne SWOT er det kulturel mangfoldighed, der er rammen, dvs. den mangfoldighed som omfatter befolkningsgruppers kulturelle baggrund, etniske oprindelse, religion og værdigrundlag. Snævert handler det bl.a. om den mangfoldighed, der efterhånden er i det danske samfund, og som afspejles i kulturlivet. Både set fra brugernes synspunkt og set fra kulturproducenternes synspunkt. En kerneproblemstilling er, om kulturinstitutionerne er tilstrækkeligt åbne. Samtidig handler det om, hvorvidt byen giver tilstrækkelig mulighed for, at denne mangfoldighed kan udtrykke sig som en del af byens kulturliv. På et andet niveau handler det om, hvordan byen som sådan fungerer i forhold til mangfoldighed. Her er byens rum, byens bydele og byens medier væsentlige platforme, hvor mangfoldighed naturligvis skal sikres, for at byen kan fungere som en åben, dynamisk og positiv interaktion for udveksling af engagement og holdninger. Århus har ambitioner om, at byen skal brande sig som en mangfoldig by – både etnisk, kulturelt og socialt. Det er afgørende for dens placering internationalt - både i forhold til at tiltrække arbejdskraft, tiltrække unge studerende og tiltrække erhvervsturister og begivenhedsturister. ”Århus skal brandes gennem kunstnerisk og kulturel mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed skal organiseres gennem forskellige organisationer, der kommer til udtryk globalt og lokalt. Byens kulturelle og kunstneriske mangfoldighed skal være til glæde for både byens borgere og for tilrejsende”, udtalte Rui Monteiro under debatten. Spørgsmålet er, om byen formår dette. Ikke alene at være mangfoldig; men at håndtere mangfoldighed og omsætte mangfoldigheden positivt og produktivt. ”Gellerup har udviklet sig til en by i byen. Gellerup er “noget andet”. Århus burde have Gellerup som venskabsby”, sagde Jørgen Skov, leder af Bazar Vest, som er en af byens største kulturelle succeser i de senere år, og som viser, at der kan tænkes radikalt, bæredygtigt og kulturelt. Det blev understreget, at ”[v]i skal ende med et mere åbent og inkluderende Århus som resultat af 2017”, som Sonja Mikkelsen udtrykte det. ”Nye kulturelle infrastrukturer og netværk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netværk, undergrunden har sit, og etniske grupper har deres. Det skulle være forbudt at leve i egne netværk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle

Deltagere

Tilknytning

Bord

Frans van der Woude Helga Rosenfeldt-Olsen Lea

Global Artwork Quonga Institut for Antropologi og Etnografi, AU Århus Stiftstidende/ Dagbladet Djursland Toprak Kvindeinformationscafeen Sappho Mediehus Århus Huset Ældresagen Århus 2017 Kvindehuset i Århus Tousgårdens Venner LærDansk Århus AU Integrationskonsulent Institut for Antropologi og Etnografi, AU Ingeniør, Irland Sport Århus Events Forstadskonsulenterne Arkitekt Global Artwork/ Huset Musikcafeen CAVI Global City/Citizens

1/2 1/2

Ole Jessen Osman Öz Pernille Rui Monteiro Ruth Morell Tove Jørvang Vibeke K. Hansen Ann Katrin Dybdahl Esben Trige Kirstine Alexandersen Louise Staal-Thomsen Margit Johansen Martin Reiter Edelberg Richard Signe Davidsen Sonja Mikkelsen Birgitta Schöndorf Bodil Nielsen Conny Jørgensen Morten Lervig Anne Weber Carlsen

1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 5 5 5 5


netværk. Hvorfor skabe små nye samfund over det hele, hele tiden?” var et opråb for åbenhed i yderst konsekvens. Der blev sagt meget rammende, at ”[b]orgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed”, men man kan også se dette udsagn som et tegn på tidens lukkethed. En af de vel nok største udfordringer for byen i vor tid må være at rumme mangfoldighed. Mangfoldighed, som denne kommer til udtryk igennem globalisering. Ikke mindst, hvad angår etnicitet og befolkningssammensætning. Vi er alle inkluderet i en fælles hovedstrøm, vi er borgere i den samme by, men der er stadig for langt til Bazar Vest – dette paradoks var nok essensen i dagens overvejelser. Der var enighed om, at set fra et kunstnerisk synspunkt har Århus en mangfoldighed, som svarer til langt større byer. Den kunstneriske mangfoldighed blomstrer i undergrunden og på de små og store scener. Denne åbne holdning er et centralt værdigrundlag. På den formelle front anerkendte man Århus Kommunes progressive integrationspolitik som et nødvendigt politisk værktøj for et bysamfund, der skal favne alle. Men deltagelse i kulturlivet eller i civilsamfundet i det hele taget afspejler ikke denne mangfoldighed i samfundet – der skal en større indsats til.

BORD 1 Undertema: Livsstil

BORD 2 OG 5 Undertema: Kultur

En del deltagere citerede Global Citys visionære målsætning som basis for at tænke større, og som en kobling mellem det globale og det lokale i forhold til viden, uddannelse, kreativitet mm. Som en oplagt vision og som noget, der var på manges ønskeliste over muligheder. Der blev spurgt til, hvor alle århusianerne egentlig mødes – på tværs af etnicitet? Mindeparken og Moesgaard Strand? Århus Festuge? Her har vi hver vores adfærdsmønstre. Men ét er vi da fælles om: at nyde de rekreative områder, som i praksis er vores ”fælleseje”. Igen blev Bazar Vest fremhævet som et eksempel på, at kulturel mangfoldighed kan lykkes. Kunne man forestille sig en tilsvarende bazar i den indre by? Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

S

W

O

T

Der savnes åbenhed fra de større kulturelle institutioners side overfor ’verdenskulturen’. Der lyder en opfordring til i højere grad at medtænke mangfoldighed i programplanlægningen.

-

Tanken om et ”verdenskulturhus ” burde holdes i live og gennemtænkes, således at energien fra Global City og netværket kan fortsætte.

-

Det er vigtigt, at Århus 2017 kortlægger de kreative kræfter og de kunstnere, der bor og arbejder i Århus, og afspejler den mangfoldighed, som i højere grad skal inddrages i det offentligt støttede kulturliv.

BORD 3 Undertema: Anvendelse og målgrupper byen i øjenhøjde

BORD 4 Undertema: Etnicitet


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – LIVSSTIL ”Godsbanen ser jeg som en stor fremtidig mulighed for Århus” (Helga Rosenfeldt-Olsen))

”GLOBAL CITY HAR VÆRET ET AF DE MERE R V VISIONÆRE R PROJEKTER KT KT TE TER ER D DE E SENERE EN ÅR.” BORD 2 – KULTUR ”Græsrodsfestivalerne inden for musik og kultur er en styrke.” ”Global City har været et af de mere visionære projekter de senere år.” (Ole Jessen) BORD 3 – BYRUM ”Bazar Vest er en stor styrke.” (Anne) BORD 4 – ETNICITET ”Kvindehuset i Viby er en styrke.” BORD 5 ”SPOT festivalen.” (Morten Lervig)

””BAZAR BA B AZ A ZA AR R VE VEST EST ER EN STOR T

SVAGHEDER BORD 2 – KULTUR ”Der er mange lukkede kulturinstitutioner. (Fx Aros, Århus Teater og Musikhuset.) De er ikke så åbne for mangfoldighed.” BORD 3 – BYRUM ”Der er for langt til Bazar Vest.” ”Festugen når ikke bredt nok ud.” (Sonja Mikkelsen) BORD 5 ”Der er mange positive ting ved Bazar Vest, men der er også et element af ghettoisering over det.” (Birgitta Schöndorf) ”Tingene er for adskilte fra hinanden. Også geografisk. Det er som om, hvert sted har sin funktion, og så blander de sig ikke med hinanden.”

”DER ER FOR LANGT AN NGT GT T TIL B BAZAR A A VE VEST.” EST EST ES ST.” T” T .””


MULIGHEDER BORD 1 – LIVSSTIL ”Som tyrker tror jeg ikke, man bruger mange af de eksisterende kulturinstitutioner. Jeg tror, man føler sig lidt udenfor. Men jeg tror, man kunne udvikle interessen ved som institution at søge mere udad.” (Osman) BORD 2 – KULTUR ”Et stort problem er det jerntæppe, der adskiller midtbyen og Århus Vest. Her er et kulturliv med nogle koncerter og andre begivenheder, arrangeret af foreninger i Århus Vest, som andre i byen slet ikke ved foregår. Det kunne være en kulturel berigelse, hvis man i højere grad kunne få de ting til at smelte sammen. Kulturpolitisk vil man gerne have mangfoldighed, men det kræver, at man får de tingg til at hænge g bedre sammen.” ((Ole JJessen))

”ET STORT PROBLEM ER DET JERNTÆPPE, DER ADSKILLER MIDTBYEN OG ÅRHUS VEST. HE HER ER R ER ER E ET K KULTURLIV ULLLTURL TU UR RLIV L V ME M D NO MED NOGLE N OG GLE KO GL K KONCERTER ON NCER N C R RT T OG BORD 4 – ETNICITET ANDRE BEGIVENHEDER, ARRANGERET AF FORENINGER I ÅRHUS S VES VE V VEST, EST, S SOM SOM A ANDRE ND ND DRE RE I BYEN RE BY B YEN SLET YEN SL SLET ET T IKKE IK IKK I KE E VED VE VED D FOREGÅR. FOR ”Først og fremmest handler det om publikumsudvikling, når vi præsenterer andre etniske gruppers musik. Vi vil gerne give alle borgere lyst til at benytte de her tilbud. Forhåbentlig får vi erfaring, vi kan give til andre koncertarrangører og andre kulturinstitutioner.” (Conny Jørgensen) ”Der er et stort potentiale i al den diversitet, der er i Århus. Der er så mange forskellige grupper. Men det er ikke altid, man gør sig den ulejlighed at komme ud og møde hinanden.” (Martin Reiter Edelberg) ”Vi skal tænke lidt som en slags Trivial Pursuit: Man må kun være med, hvis man har en ost i alle farver!” BORD 5 ”Vi kunne godt bruge et interkulturelt udviklingsorgan, der kan arbejde koncentreret med kultur og integration.” (Bodil Nielsen) TRUSLER BORD 3 – BYRUM ”Der bor faktisk for få mennesker i Århus. Vi har ikke den kritiske masse, der kan gøre det til en rigtig storby.” (Sonja Mikkelsen) BORD 4 – ETNICITET “De barrierer, vi skal have fjernet, er først og fremmest mentale.” (Signe Davidsen) ”Der er både ydre og indre mangfoldighed. Har jeg en livsstil eller flere forskellige livsstile? Er man i Århus nødt til at rette ind efter en bestemt livsstil? Så hvad er mangfoldighed i Århus egentlig i forhold til livsstil? Vi har nævnt som en trussel, at man kan komme derhen, hvor man kun identifiderer sig med én livsstil. Dér er byen netop et sted, hvor man kan lade sig insprirere af andre livsstile. Der må skabes forbindelser mellem forskellige enklaver af livsstile.” (Martin Reiter Edelberg)


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - Livsstil ”Århus har festivaler og messer, som vi selv er medskabende i, og som skaber netværk.” ”Gode lokaler og faciliteter.” BORD 2 - Kulturliv ”De små vækstlag, som arbejder for mangfoldighed.” ”Global Citys arbejde for et verdenskulturhus, evt. på Godsbanen.” ”Århus Kommune arbejder med et godt integrationspolitisk princip om mainstreaming. I stedet for at snakke om ”dem” og ”os g minoritetsgrupper g pp i en udvidet hovedstrøm.” selv”, skal vi alle have en fælles ramme. At være inkluderende ogg medtage

”ÅRHUS ER IKKE ÉN HELHED, MEN MANGE HELHEDER. BYEN ER PRÆGET GE G ET AF AF FORSKELLIGHEDER, K LG DER BORD 3 - Byrum DANNER BAGGRUND FOR, AT MAN FLYTTER SIG FRA ET STED TIL ET AN A ANDET, NDET T, S SOM ER A ANDERLEDES N E E END ”Bazar Vest er et sted, hvor kulturel mangfoldighed er lykkedes.” DER HVOR D R MAN A KOM FR FR ”Latinerkvarteret og Mejlgade er hyggelige områder, hvor husene er vinde og skæve og ældgamle, så der er noget Århushistorie.” ”Århus har mange parker, og der er et utroligt fedt udeliv.” BORD 4 - Etnicitet ”Mindeparken og Moesgård er steder, hvor man kan mødes på tværs af skel på en ligeværdig måde, og hvor man kan opholde sig og gøre, som man vil, og samtidig se hvordan andre gør.” ”Århus praktiserer et ønske om at være åben, om at gå på tværs af etniske, religiøse skel osv.” ”Århus er ikke én helhed, men mange helheder. Byen er præget af forskelligheder, der danner baggrund for, at man flytter sig fra et sted til et andet, som er anderledes end der, hvor man kom fra.” BORD 5 ”Mangfoldighed ses ved Århus Festuge, kulturelle undergrundscener, de små aktører og ungdomsmiljøerne.” ”Bazar Vest er en Århushistorie, der manifesterer et fælles ønske om mangfoldighed.” SVAGHEDER BORD 1 - Livsstil ”Der er manglende politisk fokus på sundhedsfremme. Det er for kortsigtet tænkning.” ”Der mangler beboer- og kulturhuse, og man burde udnytte de eksisterende bygninger bedre.” ”Manglende politisk fokus.”


BORD 2 - Kulturliv ”Der er mange store kulturinstitutioner fx Aros, Århus Teater og Musikhuset, der ikke er åbne, og som mangler en mangfoldighedsstrategi.” ”Århus mangler et verdenskulturhus, som det i Göteborg.” ”Tolerance/intolerance. Hvis tolerance forekommer som en slags pænhed eller angst.” ”Et stort problem er det jerntæppe, der adskiller midtbyen og Århus Vest. Her er et kulturliv med nogle koncerter og andre begivenheder, arrangeret af foreninger i Århus Vest, som andre i byen slet ikke ved foregår.”

”DE DER ER FO FOR LLA ANGT AN NG TI NGT T L BA A AZAR V

BORD 3 - Byrum ”Initiativer, der startede med gode intentioner, har det med at lukke sig om sig selv. Som fx Festugen.” ”Der er en generel holdning om, at ’det er ikke vores opgave at integrere’.” ”Århus er en opdelt by, der mangler integration.” ”Der er for langt til Bazar Vest.” BORD 4 - Etnicitet ”En fremherskende dem-og-os-holdning.” ”Geografi - ghettodannelser. Er det holdningen, der fører til ghettodannelser, eller omvendt?”

”MANGLEN PÅ ET VERDENSKULTURCENTER, RCE CEN CE EN NT TER, T TE R,, DER DER R MANIFESTERER MA M AN NIF N IF FE EST ST TER TE RE RER RE ER R EN EN ANDEN AND N EN N FORM FOR T TÆNKNING. ÆN NK K BORD 5 ”Mange gamle, stivnede kulturinstitutioner.” ”Manglen på et verdenskulturcenter, der manifesterer en anden form for tænkning. ”Mangfoldigheden er usynlig.” ”Manglen på en rigtig flot arkitektonisk udført moské for den muslimske befolkning.” MULIGHEDER BORD 1 - Livsstil ”Specifikke samarbejder mellem Århus Vest og Øst, fx nogle events, der kører begge steder samtidig. Fx en kaligrafi-udstilling.” ”Hvis folk skal med, kan man finde nogle kunstarter, som repræsenterer dér, hvor folk kommer fra. Så kan man få begge parter til at komme til noget fælles.”

”DE STORE KULTURINSTITUTIONER ER SKAL S OPFORDRES OPFORDR O ORDR RES S TIL AT M ME MEDTÆNKE ED DT TÆNKE TÆ ÆN Æ ÆNKE N NK NKE M MANGFOLDIGHED.” OLD OL LDIG IGHED GH G HED H D” BORD 2 – Kulturliv ”Vi skal oprette et ”interkulturelt værksted/ en udviklingsplatform”, der fremmer mangfoldighed i forhold til kulturinstitutioner osv.” ”De store kulturinstitutioner skal opfordres til at medtænke mangfoldighed.” ”Skabe mulighed for samarbejder mellem Århus vest og Midtbyen.” ”Vi skal skabe overblik over kunstnerisk potentiale hos folk med anden etnisk/kulturel baggrund.” BORD 3 - Byrum ”Vi skal binde bydele sammen, evt. med letbane, så der kan opstå synergi mellem dem.” ”Give mulighed for kaotiske strategier og fleksibilitet.” ”Nye kulturelle infrastrukturer og netværk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netværk, undergrunden har


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

sit og etniske grupper har deres. Det skulle være forbudt at leve i egne netværk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle netværk. Hvorfor skabe små nye samfund over det hele, hele tiden?” BORD 4 - Etnicitet ”Vi skal tænke lidt som en slags Trivial Pursuit: Man må kun være med, hvis man har en ost i alle farver!” ”Borgerinddragelse – platform for deltagelse.” ”Se på særpræg - som muligheder.” ”Først og fremmest handler det om publikumsudvikling, når vi (ROSA) præsenterer andre etniske gruppers musik. Vi vil gerne give alle borgere lyst til at benytte de her tilbud. Forhåbentlig får vi erfaringer, vi kan give videre til andre arrangører og institutioner.”

””SE PÅ SÆRPRÆG P -S SOM O MULIGHEDER.” ER.” ER R”

BORD 5 ”Et globalt kulturelt udviklingsprojekt eller globalt kulturhus i Gellerupområdet, der inkluderer det kulturelle potentiale, som kunstnere fra andre steder i verden, har.” ”Området omkring Musikhuset, Officersbygningen osv. er en stor – uforløst – kulturel mulighed. Man bør gøre det til det kulturelle centrum, som det ligner, men som det ikke er endnu.” ”Vi ser et stort potentiale i de unge og frivilligmiljøerne og deres engagement og ønske om at bakke op, uden at det nødvendigvis skal lønnes. ”Den nye teknologi skal sikre mangfoldighed.” TRUSLER ”OMRÅDET OMKRING MUSIKHUSET, OFFICERSBYGNINGEN OSV. ER EN STOR – UFORLØST – KULTUREL ULLTU UR U RE R E M EL MUL MULIGHED. L GH HE HE ED D. M MAN A BØ BØR GØRE ØRE ØR Ø RE D BORD 1 - Livsstil TIL DET KULTURELLE CENTRUM, SOM DET T LLIGNER, IIG IGN GNE GN G NE ER R,, ME R MEN MEN EN SO SOM O DET IIKKE E ER ”Kroniske livsstile i enklaver.” ”Borgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed.” BORD 2 – Kulturliv ”Paralleludvikling i stedet for fællesudvikling.” ”Den væsentlige trussel er monokulturel frem for flerkulturel tankegang.” BORD 3 - Byrum ”Der bor faktisk for få mennesker i Århus. Vi har ikke den kritiske masse, der kan gøre den til en rigtig storby.” ”Modet svigter politikerne, så integrationspolitik ikke gennemføres.” ”Bureaukrati som barriere for nye aktiviteter.” BORD 4 - Etnicitet ”Institutionalisering – at tingene lukker om sig selv igen.” BORD 5 ”Inerti: At tingene kører, som de plejer. At dem, der altid har bestemt, stadigvæk bestemmer.”

”PARALLELUDVIKLING L I STEDET T FO FOR FOR FÆLLESUDVIKLING.” ÆLL SUD IKLING.” N .


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Referat af paneldebatten

Rui Monteiro Kan Århus brande sig som en by med mangfoldighed – både etnisk, kulturelt og socialt? Århus skal brandes gennem kunstnerisk og kulturel mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed skal organiseres gennem forskellige organisationer, der kommer til udtryk globalt og lokalt. Byens kulturelle og kunstneriske mangfoldighed skal være til glæde for både byens borgere og for tilrejsende. Kunstnerisk og kulturel udfoldelse er et velfærdsgode på linje med alle andre velfærdsgoder. Derfor er det kommunens pligt at sikre kulturel udfoldelse. En dansk kommune skal stadfæste adgang til kulturelle oplevelser uafhængigt af sociale tilhørsforhold. Jørgen Skov I 70’erne var det mest eksotiske pizzariaer. I dag bor der 14-15.000 af anden etnisk baggrund end dansk i Gellerup! Den udvikling er gået fantastisk hurtigt. Som indvandrer bosætter man sig der, fordi man har bekendte, kulturelle fællesskaber og fordi, der er noget, man genkender – andre værdier, end dem vi danskere har lært. Der er meget forskellige værdinormer i Gellerup, der adskiller sig fra de normer, etniske danskere har. Gellerup har udviklet sig til en by i byen. Gellerup er “noget andet”. Århus burde have Gellerup som venskabsby. Hvis Gellerup ikke inddrages i fællesskabet med Århus vil der være en stor gruppe mennesker, der marginaliseres. Man skal lave et bindeled, ellers kan man glemme alt om relationer til Europa, fordi det er det svageste led, der sætter dagordenen. Det er ikke de store institutioner. Det er i Gellerup, dynamikken ligger. Man skal betragte det som et privilegium at komme til Gellerup og fx opleve bazaren. Bazaren er et erhvervsbaseret integrationsredskab. Men den er også en markedsplads, der sikrer det essentielle møde mellem mennesker i et utjekket, kaotisk, grimt miljø. Markedspladsen er et byrum, hvor der er interaktion mellem enkeltpersoner og grupper, og hvor der også sker en udveksling mellem etniske danskere og indvandrere. Mindreværdsgrupper bliver mere og mere udbredte og mere og mere voldsomme. De slås som mod en mur, der udgøres af det danske samfund. I Gellerup lever forskellige kulturer side om side, selvom de indbyrdes er meget forskellige. Der findes fx fire forskellige kulturelle institutioner, der lever side om side – med døgnåbent – uden ballade. Det er også de eneste fire kulturelle tilbud i Gellerup. Man skal holde op med at belære folk. Man skal sige: hvad kan vi lave i fællesskab? Hvordan skaber vi i fællesskab et rum med andre? Hvorfor flytter sekretariatet for 2017 ikke ud til Gellerup? Hvorfor laver Gellerupscenen noget, som kunne foregå alle mulige andre steder end i Gellerup?

I PANELET: Rui Monteiro, indvandrerpolitiker, TVtilrettelægger, Mediehus Århus Jørgen Skov, chef for Bazar Vest og tidligere byrådsmedlem for SF Sonja Mikkelsen, konsulent, Borgmesterens Afdeling, Århus Kommune og tidligere leder af projektet Urban 2, Gellerup Søren Marcussen, teaterleder, Opgang 2


Sonja Mikkelsen Jeg vil prøve at være handlingsorienteret. Det er vigtigt at fokusere på de ressourcer, der befinder sig i Vestbyen og have øje for de traditioner, som kommer til udtryk i hverdagslivet. Det er kulturelle udtryk, som betyder meget for beboerne i hverdagen: dansen, litteratur, musikalitet, avancerede kunstneriske udtryk, som vi ikke kender til, fordi de befinder sig inden for ”siloen”. Der er mange kvinder, der udtrykker sig kulturelt, og det er muligt at mobilisere de positive kræfter. Det vil være godt at invitere de ressourcer, der findes i Vestbyen sammen med andre tilsvarende ressourcer andre steder i Århus, og derved bruge 2017 til at bygge bro mellem de forskellige grupperinger ved at mobilisere og anerkende ressourcerne. Vi skal eksponere forskellige kulturelle baggrunde på en positiv måde. Og vi skal mobilisere den kunstneriske undergrund og de kulturelle institutioner og udvikle en ny mental infrastruktur. Det er en udfordring, at få de store kulturinstitutioner med til at tage ansvar for den nye integrationspolitik. De fleste midler er båndlagte til de store kulturinstitutioner. Men de skal udfordres og ikke udfordre folket, som de selv tror. De kreative erhverv skal udfordres til at skabe et byrum med plads til den kulturelle mangfoldighed. Kunne man bruge Moesgård som murbrækker, fordi de har været involveret i samarbejde med Vestbyen før? Søren Marcussen Vi starter i 2001 med at forholde os til mangfoldighed. Vores forestillinger er forestillinger, der indeholder livets historier. Vi er Danmarks mest turnerende teater. I dag spiller vi hver tredje dag året rundt et sted i Danmark. Vores kunstneriske udtryk har en rækkevidde, som holder. Kunsten skal spille en central rolle der, hvor livet folder sig ud. Basen er Århus, men vi bringer vores forestillinger ud i hele landet. Vi oplever, at man er uvidende, angste og fremmede overfor hinanden. Teater og kunst skal ind der, hvor mennesker mødes, hvor de lever og har deres hverdag, f.eks. i Gellerup, i kirker, på skoler, i Vollsmose, i Vridsløselille… Vi skal formidle ved at tage udgangspunkt i en trekant bestående af: 1. Publikum sammensat af dem, der er kommet til landet og dem, der altid har boet her. 2. Dem, der skaber forestillingen, som forholder sig tematisk til det mangfoldige. 3. Forestillingens indhold, der også forholder sig til mangfoldigheden og det, der foregår i vores samfund Vores benzin til at holde ”Opgang 2” kørende i syv et halvt år er de tilbagemeldinger, projektet har fået. I årenes løb er vi blevet bekræftet i, at vores kunstneriske udfoldelse har en værdi for andre – bl.a. har Kunstrådet bakket op. Men der er stor forskel på den understøttelse vi har fået fra byen og den økonomi, der skal til for at drive virksomheden. Vi spiller for 15-16 årige, alle mulige steder, også på plejehjem. Vi spiller for dem, som kan bruge forestillingerne til noget. På den måde har vi fået et nyt publikum. Nu er vi godt brandet, har fået satspuljemidler og støtte. Vi er unikke i Danmark, men byen giver kun ad hoc støtte. Vi laver forestillinger om det, der sker lige nu. Vi spiller selv mange penge ind og tror på, at det har en betydning. Vi har præsenteret kommunen for MAGMA og kan ikke forstå, at byen ikke har taget det her meget mere alvorligt, end den har. Vi synes mangfoldighed skal markeres hele vejen igennem og ikke kun i forbindelse med 2017.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Diskussion… RUI MONTEIRO: Kulturpolitikken hviler på mangfoldighed. SONJA MIKKELSEN: Vi skal være handlingsorienterede. JØRGEN SKOV: Vi skal tage udgangspunkt i den virkelighed, der findes. SØREN MARCUSSEN: Det kan lade sig gøre, selvom man er mindre i størrelse, at bryde igennem usynlige mure med noget, som der er behov for, så der kan ske en forandring for mennesker. Tør byen overlade et udviklingsarbejde til Opgang 2? Det kunne udvikle sig fra afbrænding til branding. UKENDT DELTAGER: Skulle man sende en ansøgning: Gellerup som kulturby i samarbejde med Århus? TREVOR DAVIES: Århus har tre rum: Gellerup, havnen og midtbyen. SONJA MIKKELSEN: Bazar Vest er et mandeområde – undtagen hvad angår de somaliske mænd. Mændene pisser territoriet af. Det er kvinderne, man kan samarbejde med. For det gælder deres familie og børnenes fremtid. De somaliske kvinder er fantastisk stærke. Kunne man få Bymuseet til at lave Gellerups historie? UKENDT DELTAGER: De arbejder på det. Kunne man lave en mere levende, beskrivende og interaktivt fortællende Gelleruphistorie? Ville det være interessant? Århus er stolt af mangfoldighed, og det kan synliggøres ved en manifestation af denne mangfoldighed igennem en fortælling af Gellerups historie. JØRGEN SKOV: Byen skal først og fremmest anerkende Gellerup. Den socialdemokratiske model til løsning af problemerne har spillet fallit. Det er lappeløsninger. Man betragter det ikke som et sted med muligheder. Det er vigtigt med identifikation. Det kan ske igennem et samarbejde, der, med baggrund i Gellerup, udvikler kunstneriske projekter, der er netværksbaserede. Det vil være en god idé at skabe netværksrelationer, hvor der kan skabes samarbejdsmuligheder med henblik på at danne basis for at frembringe ”Gellerup-fortællinger”, og derved give Gellerup en stemme gennem et kunstnerisk projekt. UKENDT DELTAGER: Man kunne lave en antologi for Gellerup. UKENDT DELTAGER: ”Gellerup-fortællinger” kan danne grundlag for langt større fremtidsprojekter. UKENDT DELTAGER: Det er i hukommelsen fremtiden ligger. SONJA MIKKELSEN: ”Gellerup-historier” skal være mere end en øjenåbner for århusianerne. Århusianerne skal inddrages og forstyrres. Det er heller ikke nok, at vise Gellerup-historier. Århusianernes danske kultur skal også frem i lyset, for den har vi glemt.


SØREN MARCUSSEN: Kunne det være en idé, at lave en Århusfilm a la PH’s Danmarksfilm? At skabe en ny Århushistorie, for de gamle var ikke så flatterende. SONJA MIKKELSEN: Vi skal ende med et mere åbent og inkluderende Århus, som resultat af 2017. Det skal ikke være et finkulturelt projekt. Vi skal have forløst nogle spændinger og bearbejde dem gennem fortællinger. Vi kan ikke tage ejerskab på, hvor processen skal føre hen. JØRGEN SKOV: Gellerup er meget konkret. Vi får det, hvis vi gør det. Noget for noget. Vi vil gerne have folk ud i Gellerup til debatter for at opleve virkeligheden og prøve at forstå, hvad der foregår. Det er noget helt andet end disse rene lokaler på Bymuseet. Børnene fra Gellerup møder et møgforkælet Stautrup og vender hjem til Tyrkiet! Forskellene bliver større og større og ender til sidst med en eksplosion, hvis der ikke gøres noget.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Introduktion

Omkring temaet byens fysiske identitet blev deltagere fra et bredt felt tiltrukket, og ser man på samtlige SWOT-workshops, var byrum nok et af de meste centrale emner, og det indgik som diskussion i stort set alle temadage. Der var såvel folk, der engagerer sig professionelt med byrum og den mere æstetiske dagsorden, som kulturinstitutioner, der ønskede at udvide deres aktiviteter til byrummet, samt personer og aktiviteter, der i forvejen aktivt bruger byrummet. Byrummet er - mener mange - fremtidens kulturhus, og derved er diskurs omkring byrummet for alvor gået fra at være et spørgsmål om at tage afsæt i funktionelle kriterier og opgaver, til at være et krydsfelt, hvor mangfoldighed, kreativitet, social interaktion, såvel som krav om æstetik og funktion udstilles. Det er ganske enkelt der, hvor byerne i højere og højere grad markerer sig, og hvor alle lag i samfundet skal kunne finde ”deres eget sted”. Krav om fast og formel repræsentation bliver dermed overhalet af krav om dynamik, sanselighed, interaktion og leg. Og dermed er netop byrummet centralt i Århus 2017-tankesættet, fordi her er noget, som er fælles, og som skal udvikles over de kommende år. Ser man på enkelte greb som eksempelvis genåbningen af Århus Å, midlertidige udstillingsrum langs strandkanten, hvor hele byen transformeres og får tiltrængt PULS og nye oplevelsesmuligheder, så ser man netop, hvordan sammenhængen mellem havn, skov og vand træder i karakter gennem kunsten. Der var enighed om, at en kvalitet i Århus er den relativt intense bystruktur, der findes i bymidten, samt den uformelle tone og praksis i byen. Byen kendetegnes ved klart definerede kvarterer, som er med til at give byen et præg af mangfoldighed. Også vekselvirkningen mellem den gamle bykerne, havnearealerne og de grønne lunger i byen medvirker til at skabe en dynamisk sammenhæng. Samtidig var der kritiske røster om den manglende håndtering af kvalitet i det offentlige rum og manglende æstetik og brugsmæssige guidelines. Byen mangler både robuste byrum, som kan håndtere store samlede arrangementer, og byrum, der giver ro og plads. Enkelte store pladser dominerer i byen, men mangler helt at være brugs- og brugerorienterede, eksempelvis Europa Plads, Banegårdspladsen, Bispetorv. Der lød også kritik omkring æstetik generelt. Bl.a. Strøget og indfaldsvejene til byen stod for skud. Den kommende arkitekturplan ses her som et væsentligt og nødvendigt strategisk udspil. Der mangler rum og plads til uformelle aktiviteter og spontane aktiviteter. For mange bygninger er afskåret fra byen, og den gennemgående æstetik er 70´er-præget, forvirret og kedelig.

Deltagere

Tilknytning

Anders Toft Annette Damgaard Bente Lykke Sørensen Birgitta Schöndorf Christian Dietrichsen Dorrit Bøilerehauge Grith Bech-Nielsen

Toft Arkitektur KulturNat Århus De Bynære Havnearealer Arkitekt Innovationskonsulent Videncenter for DESIGN & BUSINESS Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Århus Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Århus Under Århus Institut for Design, Arkitektskolen Århus Exners Tegnestue Visit Aarhus Events Kristine Jensens Tegnestue Kulturforvaltningen, Århus Komune Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Institur for Æstetiske fag, AU KRADS ARCHITECTURE Teknik og Miljø, Århus Kommune Institut for Informations- og Medievidenskab, AU Kommuneplankontoret, ÅK Kollision/CAVI Sleth Modernism Strategy Lab, Aarhus School of Business Akademisk Arkitektforening Østjylland

Hans Felthusen Jonatan Marcussen Jørgen Rasmussen Keld K. Ghozati Kirsten Elkjær Kristine Jensen Lars Danielsen Lisbeth Errboe Svendsen Lone Koefoed Hansen Mads Frederiksen Michael Troelsen Morten Breinbjerg Niels-Peter Mohr Rune Nielsen Søren Leth Tina Broberg Trine Lybech Madsen


Angående ønsket om at være ”storby” var havnens mulighed for at tilføje et afgørende element til byen absolut centralt. Samtidig blev det nævnt, at byen præges af bydele som er ”afskåret” fra bymidten, og her var det ikke overraskende, at Gellerup var et centralt emne. Byens dynamik har meget at gøre med det høje antal studerende i byen og de mange kreative erhverv, der er koncentreret i den indre by. Spørgsmålet omkring kreative zoner blev debatteret en del, samt at sikre mulighed for fortsat at kunne finde bygninger med billig husleje. Skrækvisionen for Århus Havn var en havn renset for alt, der ikke passer ind i den postmoderne arkitekturverden. Referencer til visse havneløb i København (Kalvebod Brygge kontra den anden side – Islands Brygge) blev fremhævet her. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Forslag om at fremme varieret brug af byrummet kunne indgå i en samlet byrumsstrategi. Udskrivning af idékonkurrencer om udvalgte centrale og decentrale byrum.

-

Forenkling af brugstilladelser til byrummet og opfordring til kulturinstitutioner om at medtænke byrum i deres aktiviteter. Projekter som ”Sculpture by the Sea” og ”Mejlgade for mangfoldighed”, der udfolder sig i byens rum og skaber sociale rum og nye anvendelsesmuligheder på kortere og længere sigt, giver også helt anderledes bud på skulptur og kunst i byrummet, som ellers ofte skaber modstand.

-

En opfordring til at se anderledes på kunst og nye medier i byrummet. Et tema som ”den digitale by” kunne udvikles til at være et kendetegn for Århus. Her går eksempelvis Århus Festuge i front med utraditionelle byrumsprojekter, som skaber nye møder og samtalerum i byen.

BORD 1 Undertema: Formelle byrum

BORD 2 OG 5 Undertema: Uformelle byrum - mellemrum

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Byrummets kultur og praksisformer

BORD 4 Undertema: Byrummets fortællinger og sammenhænge


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 FORMELLE BYRUM ”Åen er et godt eksempel på sammenbinding mellem steder og mennesker Å og havn.” BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Vandet er fælles areal for århusianerne – det skal være tilgængeligt for alle. Det er en af grundværdierne i byen.” ”Mejlgademiljøet med sine mangeartede aktiviter.” ”Afslappethed og uformel tone mellem borgere, politikere og embedsmænd.” BORD 3 BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Over 40.000 studerendes fingeraftryk på byen.” ”Byens sammenhæng med naturen.”

”OVER 40.000 STUDERENDES T ER ERE REND DES FINGERAFTRYK DE G A RY PÅ BYE YE

BORD 4 BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Folks mulighed for at skabe egne arrangementer og projekter.” SVAGHEDER BORD 1 FORMELLE BYRUM ”Europaplads og andre udefinerede og kønsløse pladser som Vesterbro Torv. ”Scandinavian Center, som ikke er forbundet med omverdenen, repræsenterer forskellige svagheder, der er typisk yp for større ø bygyg ”DER ER FOR STORT FOKUS PÅ DE D DET ET T LO LLOKALE, O E,, FOR E R DE LOKALE” KALE E gerier i indre by. Nobelparken er et andet eksempel. ” BORD 2 UFORMELLE BYRUM ”Mangel på rum til midlertidige projekter. ” ”Friseret, ensartet brug af steder dræber stemningen.” ”Mangel på æstetik fx på Strøget” ”Der fokuseres i alt for høj grad på udviklingen af byens centrum – indenfor Ringgaden.” ggg

”ER IVÆRKSÆTTERRÅDGIVNINGEN GOD NOK? ER AMBITIONSNIVEAUET A FOR LAVT, OG OG ER ER DER DE D ER FOR F LIDT FO DT T RÅDGIVNING NING NIN NG P PÅ Å TV TVÆ TVÆRS?” VÆRS? VÆR


MULIGHEDER ”Åbne mulighed for mere uformel brugg – midlertidigt/spontant g/p – af byrum, y ,p parker ogg nicher,, der allerede bruges. g Som fx Bispep ”HVEM SKAL STYRE FREMTIDENS BESLUTNINGER? MAN KUNNE FORESTILLE SIG EN PLATFORM ATFO FOR ORM RM M BASERET BA RE ET PÅ, ET PÅ P Å,, HVAD HV HV VAD VA AD VI ER ER torv. Hvor liv kan leves. ” ”Nedbryde kendte genrer fx i Multimediehuset.” GODE TIL OG DERMED SKABE RA RAMMERNE AMMER RN NE FOR EN N LE LLEVENDE EV VEN VEN NDE B BY....” Y. ..”” ”Natur som karaktertræk ved byen. ” ”Åbne for alternative ruter og fortolkninger af byens strukturer. Så fx Strøget ikke er eneste rute gennem byen.” ”Brug havnens mellemarm som en p prøvezone for kulturel divergens. ” g

”AT MYNDIGHEDER ELLER INSTITUTIONER (FX AROS) I HØJERE GRAD GIVER PLADS TIL LOKALT LT T TAL TALEN T TALENT. ALE ENT.. F FOK FOKUS OK KU US PÅ US Å LO LLOK LOKAL OK KAL ALL TA T TALENTMASSE.” ALLENT ENTM M ”Brug de studerende mere i uformelle netværk omkring institutioner. ” ”Det er også bæredygtighed at sørge for, at nogle af de værdier, vi har, består. ” ”City Billboard – fælles portal for alle – et fælles sted at diskutere byen. ” ”Måske skal vi til at lære, ikke blot at komme fra A-B på mindst muligt energi- og opmærksomhedskrævende måde – måske skal vi opleve noget på vejen. Afstand kan være positivt – bevægelse ud i bydelene kunne give en anden byopfattelse. ”

”VI ER NØDT TIL AT IDENTIFICERE BYENS NS S SÆRKENDER. SÆR ÆRKE RK R KEN ND DE D ER R.. TRUSLEN TR TRU USL US SLLE EN N ER R ELLERS, ELLLE ELL LE ER RS R S, AT AT VI VI FORFØLGER FO ORF OR RFØ ØLLGE TILSYNELADENDE ELLA AD DEND DEND DE MU M MULIGHEDER ULIG UL IGHE EDE ED ER RU UDEN D DEN EN R RE REFLEKSION EF FLE EK KSI SIO S IO ON OG ON OG ANA AN ANALYSE.” ALL A

TRUSLER ” Slet og ret at være en provinsby, der prøver at være en storby. ” ”At fokusere for meget på folk, der foretrækker andre byer. At glemme Århus’ særkende. ” ”Mangel på rum til midlertidige projekter. ” ”Natur bliver til parker. Vi må ikke miste den autentiske natur omkring byen.”

”PLACERING AF MILJØER ILJ IL LLJØE J ER RIK KL KLY KLYNGER L NG NGER ER KA K KAN N RE R RESULTERE SU S ULTE ERE II, A AT TM MAN AN AN LUKKER SIG G OM MS SELV.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMELLE BYRUM ”Mejlgade og miljø om Mejlgade er et landskendt ungdomsmiljø med særegen ”kant”.” ”Ungdomsmiljøet (mange studerende) er godt, alsidigt og et positivt træk ved byen.” ”Å og havn er et fysisk særkende for byen.” ”MEJLGADE OG MILJØ OM MEJLGADE ER ET LANDSKENDT DT UNGDOMSMILJØ DT UNG OMSM LLJJØ MED ME ED D SÆREGEN SÆ ÆR GE BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Afslappethed, uformel tone – måden, vi taler sammen på, på tværs af generationer, social baggrund osv. Der er et lune og en humor i omgangsform og tone.” ”Mange undergrunds- og midlertidige projekter i byrummet over kortere perioder (events, festivaler mv.), der bruger de små mellemrum.” ”Vand og grønne mellemrum – Vi har en fordel i at ligge placeret ved vand og med skove omkring, og vi har også mange grønne områder - parker, legepladser osv.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Det maritime fritidsmiljø omkring Lystbådehavnen osv. De fordelagtige kystforhold er optimale for professionel sejlads og fritidssejlads.” ”Byen er i tæt sammenhæng med naturen, der er ret kort vej at køre, før man er på landet/ i skoven osv.” ”Over 40.000 studerende sætter deres præg på byens rum og byens stemning.” BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Åen er et mødested og en fælles reference – det er positivt at have et sådant sted.” ”Emergens - elite-undergrund: Folk kan mødes og arrangere projekter på tværs af klassiske genreskel og grader af etablering, og stadig tage hinanden seriøst.” ”Folks egne muligheder for at lave projekter er gode, der er åbenhed i forhold til tilladelser osv.” SVAGHEDER BORD 1- FORMELLE BYRUM ”ENSIDIG BRUG AF STEDER. EN ÅBEN PLADS, DER FX KUN BRUGES TIL AT VENTE PÅ PÅ BUSSER, BU US SSER ER S R LIDT L DT ”Ensidig brug af steder. En åben plads, der fx kun bruges til at vente på busser, er lidt spild aff mulighed ffor liv i byrummet.” SPILD AF A MULIGHED FOR R LLIV IV V I BY B BYRU BYRUMMET.” YRUM M ”Misbrug, ligegyldighed i forhold til ansvar: Legepladser fulde af tags og glasskår, affald smidt ud over parkarealer osv. Mange mennesker er tilsyneladende fuldstændig ligeglade med, hvordan byrummene ’holdes’.” ”Europaplads og andre udefinerede pladser. Det er en skam, at når pladser endelig defineres, sker det ofte på en så pæn måde, at ingen alligevel bruger dem. Andre igen får blot lov at stå hen uden plan for stedet.” ”Nobelparken er et massivt, rødt kompleks, der ikke indbyder så meget til ophold og liv, som man havde ønsket – eller som havde været positivt.”


BORD 2 - UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Mangel på rum til spontanitet og midlertidige projekter. Det er efterhånden svært at finde plads til arrangementer i det offentlige rum.” ”Udvikling, bare ikke der, hvor jeg bor!”, er en klassisk holdning, der betyder, at det altid vil møde modstand, når man vil bygge/ restaurere.” ”Kønsløse og udefinerede rum – Europaplads – Vesterbro Torv.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ” Pænhed generelt – pæne pladser og ensidig forståelse af, hvad der er pænt.” ”Der findes en mental afstand ml. centrum og havnen. Der er en industriel stemning og ikke meget liv.” ”Døde pladser og skulpturer – Det er gabende kedeligt med en pæn plads og en pæn skulptur – det er ikke sådan, man får folk til ”CE CE EN E NTRU RU UMS MSFO MS OK KU USERING SERIN SE ERIN NG – TILL FE FE EST TIIVA A at bruge pladserne.” ”Archauz (Den gamle Brobjerg Skole) – et kedeligt byggeri.” ”Mangel på æstetik på Strøget.” BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Scandinavian Center – Fuldstændig afskåret fra resten af området.Fungerer ikke som tænkt (mulighed for gennemgang til bagsiden af Godsbanen). Det er et grimt monument og lever sit eget liv på en ellers temmelig central plads.” ”Øde rum til hverdag – Der sker ikke så meget i byens rum på hverdage. ” ”Centrumsfokusering – til festivaler.” ”At byrummet ikke bliver brugt nok..” MULIGHEDER BORD 1- FORMELLE BYRUM ”At blive storby!” ”Skabe midlertidige byrum.” ”Multifunktionelle rum ikke centralt beliggende. Det vil være godt at inkludere mere af byens ydre områder, så folk begynder at bevæge sig på tværs og bruge andre bydele end deres egen.” ”Mangfoldighed, æstetik og kvalitet.”

”AT BLIV BLIVE VE V E ST STORBY!” TORBY!” TO T ORBY Y!

BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Nye ruter i stedet for aksen Nord-Syd via Strøget – f.eks. parallel rute og mere aktivitet i gaderne på tværs af Strøget.” ”Åbne for mere uformelt brug af byrum.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Styrke naturen. Natur som karaktertræk ved byen – det kunne man gøre mere tydeligt g ved f.eks. flere træer ogg græsplæner g p inde i midtbyen.” ”JERNBANEN VÆK FRA HAVNEN NEN EN – DE EN D DER ER S ER SKER KER ER E EN NH HELT ELT F EL FY FYSISK, YSIS SISK K, MEN MEN ME EN OGSÅ OGSÅ Å MENTA MENTAL ”Bruge de studerende mere i uformelle netværk omkring institutioner.” OVERSKÆRING KÆRING ÆR Æ RIIIN R NG N NG NÅR ÅR JJERNBANEN ER RNBAN ANEN N LØ LØBE LØBER ØBE ØB BER VE V VED ED KYS KYSTVEJEN.” STVEJEN.” ”Jernbanen væk fra havnen – Der sker en helt fysisk, men også mental overskæring når jernbanen løber ved Kystvejen.” j ” ”Føle sig velkommen på havnen. Der skal være et bredt udvalg af muligheder, ikke kun en pæn samlet kasse.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Lavere husleje til vækst af skæve og tværfaglige idéer i udvalgte områder, fx Multimediehuset.” ”Nedbryde kendte genrer i fx Multimediehuset. Eksperimentere noget mere med forestillingstyper og koncerter. ”Områder, som man beslutter, skal være smeltedigel for kultur, med lav husleje og hands-off-politik fra kommunen ”Ø for kreativ udvikling”. ”Bibeholdelse af ”undergrunden”. ”City billboard – fælles portal for alle, et fælles sted til at diskutere byen.” ”Nicheproduktion af kulturevents – utrolig mange små virksomheder/selvstændige / g enmandsfirmaer i byen.” y

”LAVERE HUSLEJE TIL VÆKST AF SKÆVE OG TVÆRFAGLIGE IDÉER I UDVALGTE GT TE EO OMRÅDER, M ÅD MR MRÅ ÅD FX MULTIMEDIEHUSET.” MUL M ULT LT TIM IM M D U

TRUSLER BORD 1- FORMELLE BYRUM ”At være slet og ret en provinsby, der prøver at være storby.” ”Lavpraktisk (sic) prioritering – for tingenes skyld, ikke for menneskenes (eks. Grill forbudt, træbjælkerne tager skade).” ”Oplevelsesdesign.” BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Bureaukrati og normalisering.” ”Manglende selvdisciplin.” ”Spontaniteten forsvinder ved erfaring med hærværk.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Natur bliver til parker.” ”Planæstetik frem for liv.” BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Vanetænkning i forhold til brug af byrum.” ”Århus satser ikke nok på kreative idéer og udvikling.” ”Styring og pænhed.” ”En studieby uden mangfoldighed.”

””PLANÆSTETIK ”P PLLANÆ P LLA AN NÆ Æ FREM R


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Referat af paneldebatten

Niels-Peter Mohr Det er kommuneplanen, der bestemmer, hvad der skal ske hvor, og som udgør budgettet og paraplyen for, hvordan man vil arbejde med byen og dens udvikling. Hovedfokus er på branding af byen som vidensby. Her er 300.000 indbyggere, 180.000 arbejdspladser og et areal på 470 km2. Der er et meget lavt aldersgennemsnit i Århus. Hovedtemaer er byudvikling og det åbne land. Bæredygtighed forstås her som en både klimamæssig og social pejlesnor og et vigtigt fokus i kommuneplanen. Havnens nye arealer involverer 5 nye projekter, der allerede er vedtaget. Havnen er et meget stort område udad, faktisk overraskende stort. Størrelsen svarer til afstanden fra Domkirken ud til Hasle Torv. Kør selv ud og kig! Kvalitetshåndbog for de Bynære Havnearealer er en publikation, der grundigt beskriver alle omdannelserne. Målet er en demokratisk, blandet og multifunktionel ny bydel. Her er to ”bastioner”, som nok er et dårligt ord, for de skal være dynamiske områder for udfoldelse. Bilerne skal ud af midtbyen, og en stor omlægning vil gøre denne plads til et nyt omdrejningspunkt. Et mål er også at få byen ud at ligge ved vandet igen. Der er forskellige måder, at forholde sig til vandet på. Vi skal give folk mulighed for at være ved vandet, både i gummistøvler og stiletter. Det skal være et stykke rå plads, der er modtagelig overfor påvirkninger via menneskers forskellige brug af området. I 2015 er letbanen, Multimediehuset og andre ting færdige. Så i 2017 står det hele superklar til brug. Et spørgsmål er så, hvad der skal ske med mellem-armen. Den er uegnet til både ophold og andre former for erhverv end havneerhverv. Så det er den nødt til fortsat at blive brugt til. Der er giftigt, og det kan ikke inddrages, så længe vi har brug for olie. Det flade tag på Multimediehuset er måske spild. Det kan blive verdens største mågekoloni. Kristine Jensen Århus minder mig om Barcelona. Ikke at være hovedstad kan tilføre en by nogle interessante, skæve kvaliteter. Beliggenheden nær vand er tiltrækkende for alle mennesker. Demokratibehovet i Barcelona blev udmøntet som byrumspolitik. Den store begivenhed blev olympiaden, og man inddragede borgerne demokratisk i udformningen af deres egen by. Unge arkitektstuderende blev sat til at designe små oaser, eller ”byrumshuller” i byen. Det udviklede sig til en hel arkitektonisk generation i Barcelona. I første omgang handlede det om et ønske om, at få noget mere demokrati ind i byen, og i første omgang blev problemområder sat på dagsordenen via konkurrencer om byrum. Byen blev brugt som værksted, og dette blev senere en del af turismestrategien for Barcelona. Hardwaredelen kan siges at være kommuneplanen og det tilgængelige inventar, mens softwaredelen består af kreativitet og flux. Åens succes bunder i den naturlighed, hvormed byplanen restaurerer det oprindelige i byen. Det har sin topografiske og geografiske årsag. Studerende er et softwaregods af en meget værdifuld karakter: Vi har hele tiden nyt vækstlag! Der er både eliter og subkulturer i byen, og de kan fungere sammen i mange sammenhænge.

I PANELET: Niels-Peter Mohr, afdelingsarkitekt, Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Kristine Jensen, arkitekt, Kristine Jensen Tegnestue Rune Nielsen, arkitekt, Kollision, assisterende professor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet og projektleder ved Digital Urban Living (CAVI) Annette Damgaard, KulturNat Århus


Hvad angår hardware mangler der er en byrumspolitik. Banegårdspladsen organiseres omkring taxakørsel! Det skal være synligt, at det er fedt og bør være fedt at tage toget! Det er ikke et bæredygtigt signal, at centrere en plads omkring bilkørsel. Der er en meget fin arkitektur i Universitetsparken mellem bygning og park. Parken komplementerer bygningerne. Parken er naturlig og virker ikke som om den er ”kørt ind” på pladsen. Når vi taler byrumspolitik, og at bruge byen som værksted, skal integration også tænkes med. Integration er lige nu ikke en del af Midtbyen overhovedet. Bazaren burde ligge under Clemens Bro! Et andet stort ønske handler om, at sporten trækkes ind på pladser osv., frem for at foregå tilbagetrukket i sportshaller osv. Rune Nielsen Digital Urban Living handler om borgerkommunikation, digital kunst og kulturarvsformidling. Fokus er på sted, bruger og dialog. Vi arbejder med at skabe nye måder at bruge kendte, måske ubrugte, steder til interaktionsdesign. Vi har brugt multifunktionsskærme, der er åbne for varieret brug. Vægten er på midlertidighed osv. Bjarke Ingels Group er i gang med et projekt til Shanghai Expo 2010, hvor de skal lave lyssætning til Expo-pavillionen. I forbindelse med Århus Kommunes vision om at være CO2-neutral i 2030 har vi medvirket i borgerformidlingsaktivitet i Ridehuset, og vi har arbejdet med ”klimabekendelser”, fx bekendelser af ”klimasynder”, der projekteres op i busskure. Vi forsøger at arbejde i et spændingsfelt mellem det underholdende og det seriøse. At skabe aktiverende oplevelser på mediefacader er vores kerneområde. Aktivering af byrummet kræver nye måder at tænke, hvad byrum i det hele taget er. Det nytter fx ikke, at et byrum kun fungerer ved 25 graders varme. Vi skal i højere grad søge at kuratere byrummet, herunder busstop og andre mikrosteder. Annette Damgaard KulturNatten i år handler om ruter i byen, udfra overskriften ”Spor i natten”. Det er med udgangspunkt i det meget store problem med, at få folk ordentligt rundt i byen. KulturNatten består af en række organisationer, der melder sig til, og derfor vil de også gerne, at gæsterne ikke kun samler sig på Store Torv. Natteravnene går tur med ”infostop” fra Store Torv og ud i zonerne. Det handler om, at finde ukendte stier og små veje og blive opmærksom på nye smutveje, på byggerier, der ikke findes endnu, men også på de ting, der findes nu, men som man aldrig lægger mærke til. Et projekt går ud på rundvisning i byen via fotos, og i samarbejde med bl.a. Stiften laves et interaktivt kort, som brugere selv kan fylde på med mærkelige steder og andre opdagelser. Idéen med opdagelse af nye steder hænger sammen med kulturruter, den kulturelle kortlægning, og i det hele taget Århus Kommunes formuleringer om, at den demokratiske vej til viden kan gå via brugernes egne optegnelser. Projekterne lægger op til en mangeartet brug af byen. Hvordan nye byrum tages i brug, afhænger også af den indledende øvelse med at lægge brugen ud til borgerne. Diskussion RUNE NIELSEN: I det faktiske rum, hvordan gør man gæsterne opmærksomme på stederne, uden at risikere at komme til at udvande de hemmelige steder.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

ANNETTE DAMGAARD: Man er nødt til at gå ud og kigge på stedet selv – oplysningen på sitet er ikke nok. NIELS-PETER MOHR: Hvorfor skal de absolut ud i krogene? TREVOR DAVIES: I en undersøgelse fra København fandt man frem til, at der er en grænse på 250 meters radius. Ellers bliver afstanden for stor, og folk forsvinder. Zonen kan gøres interessant via de sjove, alternative ruter, som også giver en stolthed omkring lokalområdet. Det er ikke så vigtigt at vise, hvor stor flokken af gæster er, men at hver enkelt får oplevelser. Man vil selv være stifinder. Der skal være pejlemærker og koder, der kan hjælpe med at afkode. Det handler om, at lade folk selv være med til at kortlægge. Der er taget højde for den mentalitet, ved at bede folk om at finde nye ruter. Man kan også arbejde med at offentliggøre private steder i nogle dage ad gangen – lade folk se ind i private rum. KRISTINE JENSEN: Der er sådan noget som ”community gardens” – små lommer, parker og kolonihaver. Det kan bruges på forskellige måder og forskellige niveauer. TREVOR DAVIES: Man kan gå op på hustage på Nørrebro, eller op på øverste sal, og give folk et vue over, hvor de befinder sig. UKENDT DELTAGER: Det dér med ”turist i egen by” bruger jeg ikke. Jeg tager af sted efter noget bestemt. NIELS-PETER MOHR: Byfornyelse har gjort, at baggårde bliver aflåst og mere private. Man kunne evt. servere byzonerne stykvis i KulturNatten. KRISTINE JENSEN: Det kan måske også bruges som et integrationsprojekt. RUNE NIELSEN: Man kan lave sådan noget, hvor en bestemt person skal bestemme turen. Et slags byrumsspil. LOTTE KOFOED HANSEN: At ”misguide”, hedder det. JONATAN MARCUSSEN: I den forbindelse kan man lære meget af rollespil. Det behøver ikke bare at være noget med papsværd i en skov. KIRSTEN ELKJÆR: Festugens “Den røde rute”. Man kunne råbe noget bestemt hver gang, man ser et eller andet. TREVOR DAVIES: Kunne metoderne i kortlægningerne fx bruges direkte i arkitekturplanlægningen? NIELS-PETER MOHR: Planlægningen skal bygge på borgernes ytringer også, så det at tænke kultur og æstetik samtidig med arkitekturplanlægningen er en naturlighed. Der skal være en naturlig sammenhæng. TREVOR DAVIES: Hvis vi foreslår en konkurrence om byrummet – kan man gøre det? NIELS-PETER MOHR: Man bør give støtte til, at unge arkitekter bidrager til egen by. En højere grad af tværfaglighed er et ønske og en vision. KRISTINE JENSEN: Jeg har stået bag park- og aktivitetsområdet Prags Boulevard i København. Her er stole, græsbeplantning osv., og 7 aktivitetsområder, hvor man kan gøre forskellige ting. Det var en lang proces, hvor folk tog ejerskab.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Introduktion

Med mere end 30.000 studerende sætter ungdommen sit markante præg på undervisningsbyen Århus. Med Aarhus Universitet, Arkitektskolen Århus, Danmarks Journalisthøjskole m.fl. har byen et landsdækkende renommé, et pulserende byliv og et konstant flow af viden, som skal styrke byen fremover. Ved siden af det deciderede studiemiljø, men også integreret i dette, finder man vækstlagsmiljøerne, hvor kreative ungdomsuddannelser, Frontløberne og Kaospiloterne har været med til at give Århus ’storby-kant’. Ungdoms- og vækstlagsmiljøer er næsten pr. definition flygtige miljøer, som det blev udtrykt under aftenens debat. Det kræver omstillingsparathed at forholde sig til disse miljøer, som jo ofte ser sig selv i et modsætningsforhold til ”det etablerede”. Det er idérige og ofte skabende miljøer sammensat af unge, der vil selv og kan selv. Og det i en blanding, der i Århus kan spænde endda meget vidt: fra studiemiljøerne og uddannelsesverdenen til Street-kulturen, autonome …. og alle tænkelige hybrider/ sammensætninger derimellem. Ungdoms-, uddannelses- og vækstlagsmiljøerne udgør de første led i de mange fødekæder, der danner grundlag for udviklingen indenfor de fleste kunstformer – teater, musik, billedkunst, litteratur mm. Af de mere tidssvarende initiativgrupper på området træder især Frontløberne tydeligt frem som veteraner på feltet – nu med 20 år på bagen. Dette, at byen kan huse de mange vækstlag, er medvirkende til, at borgerne til stadighed kan nyde godt af en sprudlende scene med kunstnere og ildsjæle på vej op - og på vej til at finde deres egne udtryk. Her ser vi faktisk et af de vigtigste grundlag for den Kulturhovedstad, vi bor i, og som man ofte kan henfalde til at tage for givet. Århus fremstår på kunst- og kulturområdet som en ung og dynamisk by, der hele tiden er i udvikling. Med festivalerne, musikmiljøerne, spillestederne, de unge teatergrupper og den lydhøre kulturpolitik. Dette image har en selvforstærkende effekt, som i sig selv tiltrækker flere unge, der gerne vil bosætte sig og studere i Århus. Kritiske røster fra ungdomsmiljøerne efterlyser mere holdspil, åbenhed og fleksibilitet fra bystyret/ kommunen: Det forekommer stadig uigennemskueligt og unødigt komplekst at trænge igennem med ansøgninger om støtte til aktiviteter. Det efterlyses, at Århus 2017 kan være med til at åbne for en mere tværgående tænkning og sikre det kreative engagement og medspil fra ungdommen i byen. Der savnes også huse med helt åbne rammer til nye aktiviteter – tomme bygninger, som vil kunne anvendes til projekter, væresteder og kreative væksthuler i byen. Man savner Berlins åbenhed og råhed!

Deltagere

Tilknytning

Bord

Christian Dietrichsen Grethe Krarup

FLirkus Kulturforvaltning, Århus Kommune MINDSPOT FLirkus VIA, University College Quonga Fotografisk Skole MINDSPOT Byhøjskolen Under Århus VIA, University College Mediehus Århus Strange Ears Strong Bright Hearts Skate Music Park Quonga MINDSPOT Strategy Lab, Aarhus School of Business

1

Kirstine Jacobsen Merle Maria Frisch Søren K. Lauridsen Astris Moth Camilla Julie Poulsen Lone Lindequist Jonatan Marcussen Martin Hansen Rui Monteiro Steffen Rasmussen Carl Damm Hanne Staahlnacke Helga Rosenfeldt-Olsen Thien Do Tina Broberg

1 1 1 1 2 2 2 2 3 3 3 3 4 4 4 4


Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Kreative vækstzoner med lav husleje og mulighed for en høj grad af selvorganisering foreslås. Her ser man på Amsterdam-modellen, hvor kommunen, bygningsejere (af ofte tomme bygninger) og ungdoms- og kunstnerforeninger indgår fællesaftaler. Her ser man på udviklingen i Mejlgade som et inspirerende forbillede.

-

Vækstlagsentreprenører, som gives vide rammer til at agere i miljøerne. Her kunne man udpege et antal unge ”entreprenører” fra kommunens side / Århus 2017.

-

Skabelse af et netværk/ sekretariat, hvis formål det er, at få de bureaukratiske veje til projektstøtte gjort mere gennemskuelige.

BORD 1 Undertema: Ungdomskultur

BORD 2 Undertema: Unge kunstnere

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Unge iværksættere/det kreative væktslag

BORD 4 Undertema: Århus som ungt “brand”


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”De mange musikfestivaler, som fx SPOT og Århus Took It – Nordens største hiphop-festival.” ”Frontløbernes mangeartede initiativer og aktiviteter.”

”FRONTLØBERNES MANGEARTEDE E E INITIATIVER ER R OG OG AKTIVITETER.” AKT AK A TIV E

BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Mejlgades mange aktiviteter og netværk.” ”Mangfoldigt foreningsliv. Mange små foreninger.” ”Frontløbernes mangeartede initiativer og aktiviteter.” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Lynfabrikkens initiativer og selvstændighed.” ”Byens kulturpolitik støtter nye ting. Der ydes støtte og vejledning med fokus på mangfoldighed.” ”Frontløberne.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Nysgerrige unge, - deres initiativ, klare meninger og åbenhed.” ”Mejlgades netværk og organisationer.” ”Hiphop festivalen ”Århus Took It”. SVAGHEDER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Kulturelt inaktive studerende.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Løber sur i bureaukratiet, når man vil sætte noget i gang. For tungt at komme igennem” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Manglende risikovillighed.” ”Århus ser ikke sig selv som kulturby i Europa, men måler sig med København.” ”Kulturinstitutionerne lukker sig om sig selv.” ”Århus Festuge er blevet en drukfest for provinsen og ikke en festival, der inviterer nyt ind. Hvorfor en uges festival, hvorfor ikke sprede begivenhederne ud over hele året?” ”Opgaverne på universitet foregår i en lukket verden. Hvis det man laver på universitet havde relation til det, der foregår ude i virkeligheden, kunne det måske også få de studerende til at være mere aktive derude.” (Martin Hansen)


BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Byen har ikke noget ’brand’.” MULIGHEDER ”Der burde etableres et kommunalt sekretariat med det formål, at lette vejen fra idé til arrangement. Som det er nu, er der for mange forhindringer, før man får alle tilladelser og støtte på plads. Vi har brug for en instans, der har bemyndigelse til at give alle nødvendige tilladelser til afholdelse af et kulturelt arrangement.” BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Al rytmisk musik kan arbejde sammen i et netværk. Skabe et fælles netværk med swot-analyser med unge hver måned. Der skal baseres aktiviteter i netværket, og der skal være en ramme.” ”Frontløberne.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Ufatteligt mange muligheder i Godsbanen og arealerne der. Kræver tilskud, som ikke tages fra andre eksisterende aktiviteter.”

”UDNÆVNELSE ””U DNÆ DN NÆVN V EL ELS SE E AF AF V VÆKSTLAGSENTREPERNØRER.” ÆKS KS ST TLA TLLA AG A GS SE EN NTR RE R EP PERN NØ N Ø BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Oprette kreative værksteder i fysiske zoner, som ikke er centraliserede med billig husleje og synliggørelse af dem. Det kunne blive en magnet, som får nogen til at søge derhen. Der skal være risikovillighed. Byens vækstlag er der, men der meget uforløsthed i miljøet.” ”Udnævnelse af vækstlagsentreprenører.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Der mangler et forum, der altid er åbent og er et sted, hvor de unge kan foretage sig noget, som de selv har lyst til.” (Hanne Staahlnacke) ”Studenterhuset og Godsbanen (i de næste par år) er gode eksempler åbne rum.”

”STUDENTERHUSET OG GODSBANEN NE NE EN N ((II DE NÆSTE PAR Å ÅR ÅR) R R)) ER R GODE GO ODE ODE E EKSE E EK EKSEMPLER KSEMP KSEMPLER SEM EMPLER ER Å ÅBNE BNE NE ER RUM.” U ”Der mangler en kommunikationsmulighed for unge ind i de politiske sammenhænge. Et sted, hvor man kan møde lydhørhed og præsentere sine ideer.” ”En Århus-guide skrevet af unge for unge.” TRUSLER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”For få hurtige puljer, for få fri midler. For mange midler fastlåst i de gamle institutioner.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Mangel på forståelse for fødekæden, og dennes betydning.” ”Unge bør inddrages også i større projekter”

”FOR FÅ HURTIGE PULJER, FOR FÅ FRI RI MID MIDLER. DLE ER. F ER FOR OR R MA M MANGE ANGE M MIDLER IIDLE DLER ER FA F FASTLÅST AST TLÅS LÅ ÅS ÅS ST T I DE D GAML GAMLE IINSTITUTIONER.” IN INS N TITU IONER


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Nysgerrige unge med klare meninger, åbenhed og initiativ.” ”Kulturpolitikken – der er fokus på kulturel mangfoldighed.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Vi er mange studerende, men flere kunne deltage. I Quonga og Teater Kollision er der mange unge.” ”Lynfabrikken.” ”VI ER MANGE STUDERENDE, MEN FLERE KUNNE DELTAGE. I QUONGA N A OG OG TEATER T T KOLLISION K LL ER ”Århus Took It.” DER E MANGE E UNGE.” UN E BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Mejlgade.” ”Frontløberne.” ”Mangfoldigt foreningsliv.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Kulturel mangfoldighed.” ”Gode musikevents.” ”Uddannelsesby.” SVAGHEDER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Rammerne indbyder ikke til, at de studerende selv er initiativtagere.” ”Negativt ladede grupperinger.” ”Århus Festuge – for lukket og for få penge.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Rådhuset – bureaukrati, for langt fra tanke til handling.” ”Mange forhindringer med alle de forskellige forvaltninger og instanser (fx politiet), man skal igennem for at få tilladelser, rådgivning etc. Ikke Kulturforvaltningen, men mange andre forvaltninger. Fx Teknik og Miljø. Nogle kommuner er i gang med at etablere et sekretariat, der har bemyndigelse til at give alle tilladelserne samlet. ”Det politiske flertal mangler ambitioner og opmærksomhed på potentialer i kulturlivet.” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Jeg er med i flere foreninger og har lavet mange musikarrangementer med gæld, fordi man ikke kan få tilladelse til at sælge øl -


og tjene penge på det, ligesom andre musiksteder i byen gør.” ”Veletablerede kulturinstitutioner, der lukker sig om sig selv – fx Festugen.” ”Manglende vilje til risiko.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Hvis man ikke har de gode faciliteter, så tiltrækker man ikke de spændende studenter. Studenterhuset serverer det hele på et sølvfad, men man kunne også udvide til studenterdeltagelse.” ”De unge er meget opdelt (lidt blandede i Studenterhuset). Handelshøjskolens kantine er det sted i byen, hvor der bliver solgt flest øl om torsdagen. De studerende kommer ikke ud, fordi det er dyrere at gå i byen.” ”Der er mange unge, der ikke har lyst til at komme i Studenterhuset. Men hvor skal de så gå hen? Der mangler et forum, der altid er åbent og er et sted, hvor de unge kan foretage sig noget, som de selv har lyst til. FLirkus skaber sådan et sted. Men så skal man have Godsbanen fast fremover.” ”Når man henvender sig til politikerne, skal man sige: ”Det er det her,, vi vil lave,, er I med os?” i stedet for at sige: g ”Det vil vi RN NE SK SKA AL MA AL M N SI S GE GE: E: ”DE ”D ”DE ET E T ER ER DET DET ET HE HER R VI VI V VII LA AVE E ER gerne lave, må vi få lov?” ”Vi mangler et ”brand”.” MED OS?” I STEDET DET DE ET T FOR FO F RA AT T SIG S SIGE: IGE GE E:: ””DET DE DET ET T VI VIL VIL V VI G GE GERNE E ER RN R NE LA LAVE, AVE VE,, MÅ MÅ V VII FÅ Å LLOV?” MULIGHEDER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Ung guide behøver ikke bare være en guide, men kan også være en ung fortælling om byen til unge.” ”Studenterhuset kan bruges til at sammenkoble kulturlivet i og udenfor universitetet. ”Et ungdomsforum, der taler og handler på de unges vegne, bygger bro mellem de unge og det etablerede og synliggør unge som en ressource for byen.” ”Netværk mellem projektkultur og ungdomskulturer.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Nedsætte et netværk, der kan arbejde på, at få ændret de bureaukratiske veje, i stedet for at man skal igennem alle mulige forvaltninger, for at skabe noget.” ”At udvide det kulturelle rum, både fysisk og økonomisk.” ”Ved konstant at understrege Godsbanen, så den kan leve op til at blive et sted med komplekst indhold. Det skal siges højt og det skal siges nu. Bliver der plads til vækstlaget?” ”ET UNGDOMSFORUM, DER TALER O OG G HANDL HANDLE HAN HANDLER ANDLER R PÅ Å DE EU UNGES VE V VEG VEGNE, EG EGNE E, BYGGE E, B BY BYGGER YG Y GGE ER BRO M MELLEM ELLLE EM D DE ”Omstrukturere de kommunale tilskudsordninger – fx initiativstøtten.” UNGE OG DET ETABLEREDE REDE REDE E OG O SYNLIGGØR SY YNLIG N IGG GGØR ØR UNGE SOM ØR SOM EN EN RESSOURCE RESS R ES ESSO SO FOR FO OR BYEN.” O BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Kreative vækstzoner med lav husleje.” ”Udnævnelse af vækstlagsentreprenører.” ”Overdækket byrum – ”street” og selvorganisering.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Vækstzonerne er rigtig sjove. Defineres fysisk og med samarbejdspartnere. Mejlgade som en case. Den mest kreative gade i Norden (Europa) kunne give byen et ”brand” udad til. Det kan understøttes ved at købe de tomme bygninger. Mejlgade er et konkret sted med potentiale for vækstlaget.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

”Ungt byrum, hvor unge har lyst til at være.” ”Opgaverne på universitet foregår i en lukket verden. Hvis det man laver på universitet, havde relation til det, der foregår ude i virkeligheden, kunne det måske også få de studerende til at være mere aktive derude.”

HVIS DET MAN LAVER PÅ UNIVERSITET, HAVDE RELATION TIL DET, DER FOREGÅR E UDE I VIRKELIGHEDEN, R HEDE DEN N K KUNNE NE DE DET DET T MÅSKE OGSÅ FÅ DE STUDERENDE T TIL AT VÆRE R MERE RE EA AKTIVE DERUDE.” DE E.”

TRUSLER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Køb en affaldscontainer til de unge, så det kan lukke munden på dem, der synes de sviner.” ”Studentermiljøet, som lukker sig inde.” ”Rivaliserende grupperinger i forbindelse med kriminalitet.” ”Manglende forebyggende arbejde for mangfoldighed.” ”Manglende inddragelse af unge i fx Multimediehuset – og andre større projekter.”

BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Omstrukturere kommunale tilskudsordninger. Det er svært, men rigtigt at råbe op om.” ”At det ikke er attraktivt for unge kunstnere at blive i Århus, når de er færdiguddannede.” g ”OMSTRUKTURERE KOMMUNALE TILSKUDSORDNINGER. DET ER SVÆRT, M MEN EN R RIGTIGT, T, AT R RÅBE OP OM.” ”Ingen forståelse for fødekæden.” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”At kulturen er prioriteret for lavt økonomisk.” ”Midlertidighed – at grupper starter og forsvinder hurtigt.” ”Kløft mellem politik, intention og handling.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”2017 skal ikke skabe forventninger, som vi ikke kan overholde. Men der er allerede forslag og tanker, som man kan gå i gang med at realisere nu.” ”Mindreværdskomplekser.” ”At fortællingen om 2017 ikke modner og resultaterne udebliver.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Referat af paneldebatten

Christian Dietrichsen Det er nødvendigt, at nå den overordnede forståelse omkring ungdoms- og vækstlagsmiljøerne, at det er nogle meget flygtige miljøer. Det er folk, der farver hår hver tredje måned. Det er folk, der betegner sig selv som emoer i et halvt år, og som punkere et halvt år senere. Derfor skal det system, der skal tage sig af det her, være omstillingsparat. Det duer ikke med de tunge politiske systemer, med puljer, hvor man skal vide alting et halvt år i forvejen. Disse unge mennesker er i gang med en identitetsdannelse, og det har det med at ske i opposition til alting. Der er nødt til at være noget modspil. Tankegangen går ud på at sige ”Jeg er i hvert fald ikke sådan dér”. Der har brug for hele tiden at være i opposition til et eller andet. Hvis man ikke har forståelse for det, så vil man bare skubbe dem endnu længere ud i opposition, og tabe dem helt. Men vækstlag kan jo også betyde én, der har været grafiker i t10 år, og nu beslutter sig for at ville være kunstner. Det jeg laver med FLirkus handler meget om at finde ud af, hvad det er for nogle rammer, der kan give folk glød i øjnene. Nogle vil gerne have nogle meget faste rammer, andre vil ikke. Det kommer meget an på, hvor folk er henne. Vi har lavet Huset om til et brugerstyret kulturhus med mandagsmøder. Det var der nogle, der kunne finde ud af og nogle, der ikke kunne. Det var det mest demokratiske, jeg nogen sinde har været med til. Det handler om at sige: hvad er det for nogle rammer, vi skal lave? En ting, der diskuteres meget, er Århus’ lillebrorkompleks overfor København osv. Her synes jeg, det handler mere om, at man skal være stor nok til at sige, at hvis folk har glød i øjnene, er det lige meget, om det er Berlin eller Viby, det kommer fra. Det handler om den enkeltes udvikling. Man skal ikke på sådan en krampagtig måde insistere på, at folk skal blive i Århus. Vi skal have et andet fokus end det dér ”du skal blive her!”... Vi har snakket meget om uddannelsesinstitutionernes rolle, men vi har ikke snakket så meget om erhvervslivet i forhold til vækstlagsmiljøerne, og der tror jeg, der er nogle ting, man kan bygge videre på. Man må parre nogle folk og miljøer. Der er Århusgruppen, som er 12 erhvervsfolk, som har en pulje og underskudsgarantier, som man kan søge til større events. De er så godt nok ved at miste alle deres penge for øjeblikket. Men det handler om, at bygge nogle miljøer op og ting og sager. Det handler om tomme bygninger. Når der er en tom bygning, skal den bare ud i fri leg med det samme! Der var en silo på havnen. Nogen havde kæmpet i meget lang tid for at få lov til at bruge den. Endelig fik de lavet en weekendfestival, og så blev siloen revet ned dagen efter. Når et rum er lidt smadret, er restriktionerne mindre. I FLirkus er der folk, der er holdt op med at se fjernsyn, og det er min målestok for, hvor godt noget er lykkedes. Hvis man er holdt op med at se fjernsyn, er det jo fordi, man er begyndt at lave noget andet. Hanne Staahlnacke Jeg har fulgt slagets gang inden for hiphoppens historie her i byen og i det hele taget street-kulturen, som startede i 80’erne i USA. Det, jeg har hæftet mig ved, er, at det er antivoldeligt. Der skal battles, og der skal vindes, og det foregår nu og her. Man ordner tingene verbalt og her og nu. Det er hamrende bemærkelsesværdigt, at der alle steder findes sådan en rap- og skater-

I PANELET: Christian Dietrichsen, Frontløberne, m.m. Hanne Staahlnacke, projektleder, SkateScene Jonatan Marcussen, Under Århus


kultur, at denne livssstil har bredt sig world-wide på 20 år. Vi har desværre i Danmark været meget langsomme til at tage den til os og se i øjnene, at vi kan lære noget af den. Hvis vi så nærmere på de organisationsmodeller og de selvorganiserings-kulturer, så kunne det godt være, vi skulle til at gentænke forenings-Danmark. Det handler om, at vi skal være omstillingsparate. Man skal stole på, at der er andre, der ved noget, og turde skabe noget nyt. Vi er nødt til også at snakke stoffer. Det er smartest ikke at prøve at lege, at vi ikke har stofproblemet. I enhver gruppering, om så det er en organiseret idrætsforening, eller en skater-klub, bliver der røget fede. Vi kan lige så godt slå fast, at sådan er det. Og vi har mange andre stoffer end de fede. Jeg har fulgt processen med den organiserede kriminalitet, og den er skidegod til at markedsføre sig ind i nye miljøer. Der er en meget vigtig faktor i at sige, at ungdommen kører så stærkt i dag, forårsaget af sms-kultur osv., og det kan ikke nytte noget, hvis vi som voksne og ansvarlige ikke er i stand til at følge det. Det kan ikke nytte, at det går op i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Man må være derude. Med hensyn til vækstlag er spørgsmålet, hvordan vi får de unge lidt mere på banen. For det er stadig dér, jeg mener ekspertisen ligger. Vi skal ikke skabe rammer – vi skal skabe rum! Jonatan Marcussen Det handler meget om, at finde frem til de netværk, der har indflydelse på hvordan en by udvikler sig, og få spredt det glade budskab om, at byen gerne vil noget. I forbindelse med en kortlægning, er det måske ikke det at sætte ting i kasser, der er interessant. Det er vejen hen mod det, der er interessant. Altså vejen og ikke målet. At vi får gejst og energi for det her sammen. Det skal blive et plus, at man har tætte netværk. Hvordan kan man styrke de her vækstlag? Det kunne godt være noget kommunalt. Man må støtte både mentalt og økonomisk. Og derefter skal det være helt ’hands-off’, så tingene kan få lov til at udvikle sig selv. Jeg tror, at meget få definerer sig selv som vækstlag, da de er ildsjæle, der ikke ønsker at være hvor de er. Hvilket gør denne gruppe af mennesker særdeles spændende, da dette er lig med udvikling og udfordring. Mennesker der ønsker at gøre mere, bidrage med mere og være mere. Gennem den igangværende kulturelle kortlægning af Århus har kommunen en historisk chance for at give Århus’ vækstlag og borgere en først og fremmest mental håndsrækning ved at skabe reel borgerinddragelse. Man kan blive lidt overrasket og skeptisk over en indbydelse om at tale om vækstlaget, da dette ikke nødvendigvis har været almindelig kutyme hos kommunen. Men det er så lidt tillid, der skal til fra kommunens side, før et potentielt vækstlag får lyst til at engagere sig. Derudover vil jeg foreslå, at 2017 gruppen i samarbejde med Kulturforvaltningen peger på en række mennesker i vækstlaget, der kan fungere som ambassadører for 2017-projektet, og formidle det glade budskab i deres netværk. Jeg melder mig gerne som kandidat. Vi har startet foreningen Under Aarhus (“under” står for undergrund), hvor vi gerne vil medvirke til at aktivere, mobilisere og ikke mindst uddanne den kreative undergrund/vækstlaget i Århus. Dette med relevante workshops, hvor der inviteres kompetente mennesker til offentligt tilgængelige debatter. Men det er vigtigt med villighed fra kommunens side til at tage chancer og anvende en slidt bygningsmasse til kreativ smeltedigel. Evt. bør man udpege vækstområder i byen med særligt kreativt potentiale, og reklamere med nedsat husleje for vækstlaget i disse områder. Evt. med reglen om, at hvis disse beboere


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

opnår en given økonomi, må de fraflytte og overlade pladsen for nye vækstlag. Dvs. en kommunal beslutning om lav husleje og derefter “hands off!” (her findes eksempler fra vækstområder i Glasgow og Berlin). Man kan så spørge sig selv, om Århus har “nok” slidt boligmasse, der kan udlejes billigt, eller om byen “desværre“ har været så velstående, at denne er revet ned. I Shanghai, fx, har en eksplosiv økonomisk vækst medført nedrivning af gamle industriområder, som dernæst savnes, da det er vigtigt at mærke historisk vingesus for at kunne skabe og tænke nyt. Diskussion… CLAUDE: Det er alt sammen rigtigt. Det handler meget om rum. Vi er mange, der savner rum og bliver frustrerede, når vi skal bruge energi på at opfylde brandmajorens og andres ønsker. Det er jo ikke derfor, man beskæftiger sig med den slags ting. Det er jo for at sprænge rammer. JONATAN MARCUSSEN: Måske man burde arbejde med nogle styregrupper, der kunne tage sig af den slags formelle ting. TREVOR DAVIES: Når vi taler om ungdomsmiljøer... Der er jo mange miljøer inkluderet i det her. Mener I, at vi skal være mere specifikke i, hvordan vi betegner det her...? Skal vi kigge på miljøerne mere individuelt? CHRISTIAN DIETRICHSEN: Når man tager FLirkus, kunne man godt dele det op i flere miljøer, og det er nødvendigt nogle gange for at forstå, hvad der foregår. Nogle er der, fordi de ønsker at være kunstnere. Andre, fordi de vil slippe ud af et misbrug. Men jeg ved ikke, om man bør gå til dem i små grupperinger, men man skal forstå, at de forskellige grupperinger findes. Der er både meget ressourcestærke personer, og så er der nogle, der er helt ved at krakelere. HANNE STAAHLNACKE: Århus er så lille, at det ikke er svært at henvende sig, for de er overalt. Jeg synes, der er noget enormt smukt i skaterkulturen i, at hvis en lille knægt falder og slår sig, så står der straks fire store og hjælper. Jeg bliver noget provokeret, når der tales om at ”uddanne undergrunden”. JONATAN MARCUSSEN: Det bør man prøve. HANNE STAAHLNACKE: Det kan man altså ikke! Og at bruge et ord som ”styregruppe”. Det kan de sgu’ selv finde ud af. JONATAN MARCUSSEN: Jeg synes det handler om at vise tillid, at give en håndsrækning, og at vise fra kommunal side, at man vil de unges projekter. HANNE STAAHLNACKE: På et tidspunkt var det på tale at lave et ”street academy”. Det kunne de slet ikke forholde sig til. At man sådan skulle gå i skole for at lære at blive hiphopper. SKATER BLANDT PUBLIKUM: Jeg syne, man ser flere og flere seriøse projekter, selvom det ikke er noget, der er profit i. Det rigtigt spændende er, hvis man kan få det taget noget mere seriøst og derved blive foregangsbillede for noget helt nyt. MARTIN LAI: Kunne man ikke forestille sig, at der i Århus er basis for at skabe en forbindelse mellem unge grupper og ’the establishment’? For lige nu handler det jo meget om enkeltpersoner. Men kunne Århus 2017 have et ungdomssekretariat, fx.?


TREVOR DAVIES: Der kunne godt være en enhed, der administrerede tilladelser til at bruge forskellige steder og den slags. Omvendt er faren, at det kunne blive bare en ny institution, et nyt Kulturhus Århus. JONATAN MARCUSSEN: At have ambassadører kunne være en god idé. TREVOR DAVIES: En ting, vi har tænkt, er at undlade at lave en 2017-organisation, men i stedet at låne eller købe folk, der sidder decentralt i deres miljøer. På den måde sikrer man sig, at de har deres netværk med sig. CHRISTIAN DIETRICHSEN: Som et eksempel på, når det ikke lykkes: Århus Festuge burde være det sted, hvor vi alle lægger vores energi. Men i stedet er det en modstander. Det er dér, man kommer og spørger, om man kan få nogle penge. TREVOR DAVIES: Man kunne godt lege med en tanke om nogle ambassadører eller ”scouts”, der kunne skabe forbindelser til nogle miljøer. CHRISTIAN DIETRICHSEN: Det handler om, at kunstnere, folk, der så at sige ”arbejder med deres ego”, ikke bør være underlagt nogle kunstneriske ledere, der kommer og sætter streger. Vi skal være klar til at sige, at vores profil er mangfoldig. Et broget udtryk. HANNE STAAHLNACKE: Med den erfaring jeg har i Århus, med at skabe noget nyt, med tunge organisationer, tunge foreninger og enkeltpersoner, må jeg sige, at processen på fire år har været rigtig svær. Jeg er nødt til hver gang at præcisere, ”kan vi ikke prøve at tænke frem mod et fællesskab, der kan være i alles interesse, i stedet for at være så fokuserede på, hvor vi kommer fra i forvejen...?” CLAUDE: Man kan godt være vækstlag i nogle år. Men folk falder i nogle huller. Man kommer hurtigt i en situation, hvor man er nødt til at have nogle penge for at kunne lave noget. TREVOR DAVIES: Det med vækstlag er en interessant Århus-ting. Det er et energifelt, som man kan gøre større eller mindre. Det at holde et vækstlag kørende synes jeg er en væsentlig ting. Jeg har altid betragtet mig selv som en del af et vækstlag, intellektuelt og arbejdsmæssigt. Måske et andet begreb skal til... Man arbejder i et rum, et energifelt. Hvis kunstnerne er trofaste mod sig selv. Fritstående og engageret. Man skal være i kontakt med omverdenen uden at være afhængig af den, det er den svære balance. HANNE STAAHLNACKE: Der er folk, der ved hvad de vil, og der er dem, der ikke ved det. Dem, der har idéerne og handlekraft i street-kulturen, der skal man skabe et interessant rum. En måde at få unge uden selvværd til også at blive en del af det her. Ildsjælene bliver dræbt i den her by, som tingene er nu. TREVOR DAVIES: Det er et dilemma, hvordan man støtter, uden at konsulenter sænker processen, og få en selvstyrende, selvorganiserende gruppe... HANNE STAAHLNACKE: Sådan, som jeg opfatter det, er det, der bliver efterlyst i dag: Lad nu lavinen køre et øjeblik for sig selv og lad os se, hvad der sker.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

TREVOR DAVIES: Vi kender ikke så meget til massen af potentiale. Måske er de institutioner og systemer, vi har i forvejen, for spinkle til at synliggøre potentialet. RUI MONTEIRO: Dengang jeg var i Tyskland besatte vi bare en fabrik. Jeg er så træt af folk, der går og brokker sig. Hvorfor gør man ikke bare noget og besætter en fabrik?! SKATER BLANDT PUBLIKUM: Hvis nu man gav folk noget frit spil, så behøvede man måske heller ikke så mange penge. Tid er jo også en værdi. JONATAN MARCUSSEN: Måske er det for let i Århus. Hvor skal man finde modstanden? HANNE STAAHLNACKE: Vi har også med en kultur og en danskhed at gøre, hvor unge mennesker ikke har følt på deres krop, at der skal kæmpes... HANNE WELLENDORF: Vores uddannelsessystem har været så utroligt succesfuldt, at vi nu har unge mennesker, der siger, OK, hvis I ikke kan bruge mine kompetencer til noget, så går jeg bare et andet sted hen. HANNE STAAHLNACKE: Vi skal være så perfekte allesammen, og det er mange unge ved at gå ned på. Det skal vi have løst op for. Det synes jeg streetkulturen kan. JONATAN MARCUSSEN: Jeg synes også kommunen har et stort ansvar for at få erhvervslivet gjort opmærksomme på, hvad der foregår og få dem til at bakke op om det. TREVOR DAVIES: Vi kan lave nogle flere SWOT-ting i de miljøer, hvor de unge er. Nogle vidensnetværk. Det skulle være sådan en større repræsentantskabs-ting. Det behøver ikke være high-profile. Vi skal være sikre på en retning for byen og i forhold til hele den snak om Godsbanen, at det ikke lukker sig om sig selv og bliver en ren arkitekt-ting. At give 2017 en ambassadørrolle, hvordan kan vi praktisere det, uden at det bliver for tungt et system?


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Introduktion

I denne workshop samles et vidtfavnende område, der omfatter alt fra maleri, skulptur, multimedie, performance og installation. Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende kunstnerisk miljø er til stede i Århus. Miljøet har et stort potentiale, der rækker ud over byens grænser. Der findes en række ungdomsuddannelser, som yder en stor indsats for at motivere unge talenter, og der findes to officielle kunstuddannelser, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Det er svært som by at manifestere sig i en stærkt internationaliseret kunstverden. Der var mange deltagere, der fremhævede, at byen stadig har tendens til provinsialisme og ”tilbageståenhed” overfor København – et klassisk problem for et lands andenstørste by. Mange kunstnere bosat i Århus deltager i internationale netværk og er som sådan ligeså meget verdensborgere, som ”bare” århusianere. Det lokale kombineres løbende med inspiration, input og ideer udefra. Nutidig kunst kender ingen grænser og er på én og samme gang både lokal og international. Kunsten skal imidlertid også nå sit publikum og spille en rolle i samfundet – være aktivt deltagende i at forklare og definere samfundet. Her kan det være svært for den almindeligt kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der egentlig sker rundt omkring i de kunstneriske miljøer i byen. På ”flagskibene”, som ARoS kan man følge med. For pressen deltager gerne på dette niveau, og ARoS manifesterer sig godt i den danske bevidsthed. Men der bliver hurtigt meget stille i medierne, hvad den lokalt baserede kunst angår. Billedkunstnerne kunne sikkert vinde mere opmærksomhed ved simpelthen at stå mere sammen og dele ressourcer omkring formidling i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Som tilstandene er nu, udsultes mange såkaldt smalle kunstoplevelser. Den Århus-baserede webportal Kunsten.nu er dog godt i gang med at ændre den gammelkendte medievirkelighed, og man efterlyser mere opbakning hertil. Portalen er et eksemplarisk eksempel på og forbillede for en ”kunstportal”. De mange store og små kunstinstitutioner fra græsrod til top er en styrke. Som videns- og kunstby er der et bredt grundlag for mange samarbejdsrelationer til kunstnere og universitet. I Århus er der gode muligheder for synergi og støtte til projekter. Kunstmiljøet savner imidlertid en fælles organisering og fokusering på fælles behov, ønsker og krav. Blandt andet nævnte man ”et centralt kommunikationsnetværk”- og at et egentligt billedkunstsekretariat ville være et stort fremskridt.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Anja Christensen Beate Cegielska Birgitta Schöndorf Bodil Nielsen Jesper Rasmussen Joaquin Zaragosa Karina Rask Nordtorp Kim Grønborg Ole Bak Jakobsen Signe Meisner Christensen Bodil Sohn Faranak Sohi Jonas Palm Julius Nørby Lars Møller Witt Louise Haugaard Jørgensen Marie Nipper Palle Vinther Peder Stougaard Sverre Tveito Holmen Trine Rytter Andersen Barbara Katzin

ProKK Galleri Image Arkitekt Global Artwork/ Huset Det Jyske Kunstakademi Billedkunstner Billedkunstner Spanien 19C KUNSTEN.NU Institut for Æstetiske Fag, AU Billedkunstner Billedkunstner Billedkunstner NyX Galleri MøllerWitt Byhøjskolen ARoS Århus Kunstakademi Billedkunstner/Plakatmuseet Billedkunstner Kunstner/kurator

1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4


Godsbaneprojektet indtager en central plads i kunstnernes tanker om fremtiden. Her er der mulighed for at skabe et enestående miljø for kunstnere, men omkostningerne ved institutionalisering og fælles profil er dog problematisk for de kunstnere, der er vant til individuelle løsninger. Her vil organisationsform, økonomi og profil være afgørende elementer. Kunsten i Århus er i hård konkurrence med den dominerende oplevelsesøkonomi og eventkulturen, hvilket ikke gør det lettere at trænge igennem med den nye, eksperimenterende kunst. Der var flere, der så en mulighed for, at byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter. Ligesom de nye digitale medier også skaber lovende kommunikationsmuligheder. Der efterlyses initiativer og projekter af mere blivende karakter. Idéer, som ikke bare ”popper op” og er væk igen i morgen. Hvem styrer egentlig på området, spørges der? Er kuratorernes æra ved at rinde ud? Og hvem eller hvad står i så fald klar til at overtage? Der var i hvert fald idéer nok til at øve sig på. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Der efterspørges et fælles billedkunstsekretariat, som kan assistere med at skaffe midler, strukturere og formidle projekterne. Den enkelte kunstner kan have svært ved på egen hånd at navigere i de komplekse systemer.

-

Der kunne oprettes ”Artists in Residence” programmer i Århus og skabes mulighed for rejsestipendier for lokale kunstnere.

-

Det er afgørende, at Godsbaneprojektet fungerer som katalysator for de mange forskellige behov og ønsker i miljøet. Dette kræver dels, at miljøet selv formulerer og organiserer sig, dels at der er en visionær og progressiv ramme og ikke mindst en troværdig faglig dialog mellem projektledelsen og kunstnerne.

BORD 1 Undertema: Formidling

BORD 2 Undertema: Organisatorisk

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4 Undertema: Rammebetingelser


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Århus er lille nok til, at vi kan tale sammen og tingene kan lade sig gøre.” (Beate Cegielska) ”Godt iværksættermiljø. Her er nogle idealister, der agerer på trods.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”GODT IVÆRKSÆTTERMILJØ. HER ER NOGLE IDEALISTER, T R,, D DER ER AGERER ER G R RP PÅ Å TRODS.” ROD DS D S” ”Stor styrke, at vi har Æstetik, Kultur og Kunsthistorie. Det stimulerer miljøet i byen med seminarer, konferencer f osv.” (Barbara ( Katzin) ”De mange små udstillingssteder.” ”Kunsten.nu” ”Aros skaber synlighed og interesse for kunst.” SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Meget svært at få medieomtale.” (Kim Grønborg) ”Aktørerne er også for dårlige formidlere.” (Ole Bak) ”De landsdækkende medier ser ikke på, hvad der sker i Århus.” (Karina Rask Nordtorp) BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Befolkningsgrundlaget i Århus er for lille til at lave de store ting.” (Bodil Sohn) ”Vi tænker i mursten i stedet for indhold.” (Palle Vinter)

”AKTØRERNE E ER R OGSÅ O SÅ OG ÅF FOR O DÅRLIGE I E FORMIDLERE.” O ER ER RE.

”DE LANDSDÆKKENDE MEDIER SER IKKE PÅ, Å,, HV Å H HVAD VA V A DER ER SKER K I ÅR ÅRHUS.”

”Byen er provinsiel i indkøbs- og udstillingspolitik.” ”Vi mangler et formaliseret organ, der kan facilitere samarbejde mellem de forskellige netværk og institutioner. Et billedkunstnerisk Kulturhus Århus.”

”VI MANGLER ET FORMALISERET ORGAN, DER KAN FACILITERE SAMARBEJDE MELLEM DE FORSKELLIGE G NETVÆRK OG G INSTITUTIONER. IN INS NST S T STIT TU UTIO R ET E BILLDEKUNSTNERISK K KULTURHUS ULTURHUS U ULT LT TUR URHU HUS US Å ÅRHUS.” R ”


MULIGHEDER BORD 2 - ORGANISATORISK ”Finanskrisen giver nye muligheder pga. mere ’slum’ …Billige steder, man kan leje og lave projekter i.” (Jesper Rasmussen)

”ÅRHUS ER IKKE EN Ø – DER R ER ER VE VEJ VEJE EJJE U E UD I RESTEN ST TEN T EN E NA AF FV VER VERDEN.” E DEN N.”” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Århus er ikke en ø – Der er veje ud i resten af verden.” (Peder Stougaard) BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Udnytte det regionale potentiale – folk i Jylland vil meget gerne køre til Århus.” (Lars Møller Witt) ”Vi har potentialet til at skabe ’glokalisme’. At kombinere det lokale med nationalt og internationalt udsyn.” (Marie Nipper) ”Vi skal satse på mange små fyrtårne i stedet for at satse på de store. Køre en anden vej, end alle de mega events” ”Vi skal ikke selv skabe det hele. Det handler også om at hente ting ude fra verden.” ”Mere synergi mellem de kreative uddannelser.” TRUSLER ”Kommunalt mudder -. Man kører i 117 retninger, i stedet for at vælge, prioritere og bakke op.” ”Kulturudvalget skal spænde alt for bredt.” ”Uprofessionel organisering blandt billedkunstnere.”

”KOMMUNALT MUDDER -. MAN KØRER I 117 RETNINGER, RET RE RETN RETN NINGER, NI NG N GE ER R, I STEDET STE ST STE ED DE ET T FOR FO F OR A AT TV VÆLGE, ÆLGE E, PR P PRIORITERE IO O OG BA B BAKKE AK KK KE O OP.” .”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Kunsten.nu, der også formidler undergrund og vækstlag.” ”Byens gode iværksættermiljø.” ”Uddannelsesinstitutioner og deres netværk.” ”Åbenhed og overskuelighed i miljøerne på grund af byens størrelse.” ”Aros – synlighed om kunst og professionel markedsføring.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Mange selvbestaltede foreninger og tiltag.” ”Forhåbentlig voksende fokus via Godsbanen og Kulturby 2017.” ”Mange store og små kunstinstitutioner fra græsrod til top.”

”GODE MULIGHEDER FOR ØKONOMISK HJÆLP TIL PROJEKTER, ISÆR UDVIKLINGSPULJEN KLLI LING NGS SP PU OG GD DE F FRIE MIDLE BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Som vidensby bliver der grundlag for kunstsamarbejde, bl.a. mellem kunsthistorie, kultur- og æstetik, teknologi m.m..” ”Byens størrelse – der er tilstrækkeligt med interesserede, man ved, hvem man skal kontakte og der er geografisk nærhed.” ”Provinsialisme – der skabes på trods – samarbejdes på tværs.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Gode muligheder for økonomisk hjælp til projekter, især udviklingspuljen og de frie midler.” ”Mange uddannelsessteder samlet giver basis for synergi.” SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Lillebrorkompleks – der er mangel på selvtillid og selvstændighed, og vi sammenligner os med København.” ”For overfladisk mediedækning - smalle kunstoplevelser udsultes - kunstmiljøernes manglende formidlingsevne.” j g g ”Mangel på internationalt udsyn.” ”LILLEBRORKOMPLEKS – DER ER MANGEL PÅ SELVTILLID OG G SELVSTÆNDIGHED, S G OG OG VI VI SAMMENLIGNER S MM N GN NER N ER E R BORD 2 - ORGANISATORISK ”Manglende formaliseret netværksorganisation.” ”Der er begrænset rekrutteringsgrundlang indenfor det organisatoriske.” ”For ringe vilje til at investere i samarbejdskompetencer institutionerne imellem.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Mangler mangfoldighed – flere steder er der mulighed for forskellige udtryk. Flere temaprojekter savnes.”

OS SM ME MED ED K ED KØ KØBENHAVN.” BEN V VN N


”For dårlig økonomi fører til færre kunstprojekter og en undereksponering af det der igangsættes.” ”Provinsialisme med en tendens til opdelte grupper og manglende opbakning. Et for lille publikumsgrundlag, der medvirker til en dårligere økonomi og mindre pressedækning.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Mursten frem for indhold – man tænker på bygninger i stedet for, hvad der skal være i rummet/bygningen – ”Borgmesterstang”. ”Talentflugt”. ”Der er for megen provinsialisme når der skal laves udsmykningsopgaver og indkøbes kunst.” MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Centralt kommunikationsnetværk/sekretariat, med fondsansøgning, pressemeddelelser, tværgående og internationale kontakter.” ”Nye formidlingsformer, fx podcast arkiv, sms m.m.” ”International samtidskunstner festival – MANIFESTA til Århus.” ”Turde gå efter kunstnerisk kvalitet.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Samtidskunstkonference koblet med et lokalt samarbejde og icebreaker-arrangementer.” ”Etablering af centralt kommunikations- og koordineringsorgan.” ”Globalisering og internationalisering.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Mulighed for større samarbejde med andre byer, mellem institutioner og internationalt.” ”Vælge noget der er unikt, frem for at ville det hele.” ”Satse på kvalitet frem for kvantitet. Her kunne 2017 være med til at sætte en dagsorden.”

”UPROFESSIONEL ORGANISERING FØRER TIL, AT FORSKELLIGE FO ORSKE SK SKE KE INTERESSER ESS SSE S SE S ER E R IKK IIKKE KKE ORGANISERES, KK KKE ORGANISERES OR OR SAMLES SAM MLES M ML ES OG O SKABER S KABER RS SYNERGI.” YN Y NER RG G .”

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Mere samarbejde og synergi mellem de kunstrelaterede uddannelser via øget netværksdannelse.” ”2017 som et potentiale for fortsatte stor nationale og internationale arrangementer.” ”Fyrtårne.” ”Udnytte det regionale potentiale – folk i Jylland vil meget gerne køre til Århus.”

TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Satser man på at please folk, og give dem det de kender, risikerer man et publikumsflop, hvis det ikke er formidlet rigtigt.” ”Satser man på det nye og eksperimenterende, risikerer man et publikumsflop, hvis man ikke har fået det formidlet til de rigtige grupperinger.” ”For få penge og for mange tomme ord.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Oplevelsesøkonomi – hvis kunsten bliver instrumentel.” ”Festugen – den indre trussel er vanetænkning.” ”Uprofessionel organisering fører til, at forskellige interesser ikke organiseres, samles og skaber synergi.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Godsbanen suger alle projektmidlerne til sig, eller udvikler sig til kommunalt pedelvælde.” ”Talentflugt.” ”Dalende politisk fokus giver manglende økonomisk prioritering.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”For få kommunale midler.” ”For få midler generelt.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Referat fra paneldebatten

Ole Bak Jakobsen Det kan godt være, at det kunstmiljø, der er her i byen, er forholdsvis spinkelt, og det skyldes jo byens størrelse, men jeg synes, der er en masse potentiale i det. Det er noget i det, som også rækker ud over byens grænser. Der findes kunstnermiljøer, som bobler op nedefra, som er styret af kunstnere, og som har et udsyn ud af landet, og der synes jeg, man skal tage fat og udnytte de spirende kontakter udadtil. For jeg tror, det er vigtigt, når man tænker udvikling af kultur, at man også tænker, at der skal være input udefra. For hånden på hjertet: Hvis vi vil have fokus på kvalitet, skal vi have noget hjælp udefra. Planerne om en Kulturhovedstad kan man bruge og se som en skillevej. Der ligger nogle muligheder i det. Man kan vælge forskellige retninger. Men det er ret vigtigt, at man foretager nogle valg allerede nu, ikke kun i forhold til 2017, men det er vigtigt for karakteren i Århus i det hele taget, at man foretager et valg, for man kan ikke det hele. Jeg foreslår, at man tager et kvalitativt valg. Jeg har kigget på Kulturhovedstadens visioner. Det er rigtigt store ord, og det lyder ret fantastisk, og det vil jeg i hvert fald gerne være med til. Men jeg har set så meget af den slags, og papir er jo taknemmeligt. Selvfølgelig skriver man ikke, at man vil have kedelig kunst. Hvis man skal op og lave unikke kulturoplevelser, mener jeg, at man skal tage et valg, og være bevidst om det hele vejen igennem. Jeg synes, man skal støtte de miljøer, der findes i forvejen, især dem der er progressive og har et udsyn udadtil. Og så har vi i øvrigt også et kunstakademi i byen, vi skal værne om. Jesper har sagt lidt polemisk, at der skal være noget mere slum i byen. Giv folk nogle værksteds- og udstillingsmuligheder. Formidling er supervigtig i denne her sammenhæng. Den kvalitative kunst skal formidles. Den måde, de store medier laver formidling på, går ud på at vælge alt, hvad der er lidt skævt og nyskabende fra, fordi man mener, at det folk ikke forstår, det er de ikke interesserede i. Dér bliver formidlingen supervigtig. Man skal tænke formidlingsdelen ind fra begyndelsen. Der er faktisk lidt et opdragelses- og dannelsesprojekt i det. Der er et potentielt stort publikum i denne by. Vi skal have fat i de rigtige mennesker og ressourcerne. Trine Rytter Andersen Tak til Ole for at lægge vægt på det elitære! Jeg synes opdragelsesaspektet lidt uheldigt er røget ud med badevandet, måske på grund af postmodernistiske strømninger. Det her skal bidrage kvalitativt, ikke kvantitativt i samfundet. Kunsten bør ikke blive den pauseklovn, der skal danne ramme for festen, hvor man skal drikke fadøl. Det er min fornemmelse, efter flere evalueringer i Kunstrådet, at der er en længsel efter det, der betyder noget. Man vil gerne ind til kernen, dér hvor det gør ondt, eller dér hvor det er lækkert. Lars Kiel Bertelsen blev på et tidspunkt bedt om at sige, hvad kunst er, og sagde, at det er en diskursiv historisk ophobning. Og det er ikke uden grund, han siger det. Det er med til at pege på kunstens væsentlige tilknytning til verden, og hvordan den hele tiden relaterer sig til verden. Og det synes jeg, vi skal fokusere på her. Man skal turde sige, at det, der er godt, det er det, der har noget på hjerte, og kan mere end fylde den tomme plads over sofaen ud. Det ville være farligt, at tage ud til de andre store kulturmetropoler og så tro, at det store, der står og lyser, det er det, vi skal have hentet herop for en masse penge, for det er slet ikke nødvendigvis det, vi har brug for. Mange har set de ting i forvejen,

I PANELET: Ole Bak Jakobsen, kunsten.nu Trine Rytter Andersen, kunstner, kurator, skribent Kim Grønborg, leder af Spanien 19c. billedkunstner Lone Lindequist, forstander Byhøjskolen


i kraft af den omfattende kulturturisme. Det bliver bare fremmedgørende. Vi skal kombinere det lokale, som kan noget, som har udsyn, med noget kvalificeret udefra – så har vi chancen for at skabe noget banebrydende. Med mit kendskab til den lokale kunstverden tror jeg, at hvis man bad dem lave et relationskort over deres internationale netværk, så ville man blive imponeret. Deres netværk er voldsomt forgrenet. Hvis man gennem de netværk kunne invitere nogle partnere, så er der grundlag for noget unikt. Jeg kunne også drømme om, at billedkunsten i 2017 er nået et sted hen, hvor den kommer ordentligt ud i byens forskellige rum, og der er blevet skabt nogle alternative stærkt visuelle miljøer, hvor folk kan få et sug i maven. Ikke bare fordi man kan sidde og drikke fadøl, men fordi hele iscenesættelsen sætter nogle tanker i gang i skallen på én. Jeg ønsker mig indhold tilbage i kunsten, og fokus på dette indhold. Formidlingsdelen er også min evige kæphest. Vi har aldrig tid nok til at snakke om hvad det handler om. Kim Grønborg Jeg synes, at I allerede er godt i gang med den her proces med at lave en undersøgelse af, hvad der sker i byen. Kulturhovedstad kan hurtigt blive noget med, at man fyrer en masse penge af i løbet af et år, og så sker der ikke noget bagefter. Vi må arbejde på at styrke de netværk, der er i byen. Nu kan vi se med Godsbanen, hvordan det hele tiden bliver skrevet ud og skrevet ud og skrevet ud. En ting, man måske burde gøre i forbindelse med kulturåret, var at oprette en form for billedkunstsekretariat, for der mangler faktisk hjælp til ansøgning, formidling osv. Nogle bestemte folk har nogle internationale kontakter, som andre også godt kunne bruge. Der mangler overblik. Det kunne være godt at få samlet noget viden. I det hele taget at få undersøgt de ting, som sker, og så investere i nogle blivende ting, og nogle ting, der kan udvikle sig, og så prøve at få opbygget de der netværk. Det ville være spændende at få det internationale aspekt ind over. At få lavet nogle ting, der kan fortsætte, så det ikke bare er noget, der popper forbigående op, hvor man så bare kan smide de tomme fadølsglas ud bagefter. Det er essensen: produktudvikling! Lone Lindequist På Byhøjskolen har vi de seneste 25 år etableret nogle uddannelser indenfor de kreative felter, hvor det essentielle er kvalitet. Man skulle ikke tro, at kunst kunne være skadeligt. Men det kan det faktisk. Når jeg er ude i IKEA og ser de billeder, man kan købe dér, tænker jeg: Jo, det her kan sgu’ godt gøre fortræd! Det handler om at udvise respekt for kvalitet frem for kvantitet. Nu om dage har vi en idé om, at vi alle skal male, og man kan købe kunst i Fakta osv. Sådan noget vil vi ikke have. De unge, der har været hos os, siger videre til andre, at vi tager tingene alvorligt. Vi har at gøre med unge, der ikke er sikre på, om kunst er deres gebet, og hos os får de respons lige med det samme. Alle ved, at der ikke er nogen penge. Men det, vi savner, er et sted, hvor de unge kan færdes, hvor de kan gå og udvikle deres ting. De tanker, jeg har hørt omkring Godsbanen, er, at det skal være et sted, hvor der skal være nogle voksne, som kan se talenter ud over deres egne rækker. Som kan få unge, der har brug for noget arbejde og noget respekt, til at udvikle sig. Vi har lige fået lov at arbejde nede på Godsbanen i en måned. Her har vi 40 nye måske kommende kunstnere, som laver en elevudstilling. Når man fortæller pressen det, er de uinteresserede. Der er nogle, der er kommet et godt stykke vej, som har rigtig meget at byde på, og som har brug for sted at udvikle sig. Det er skadeligt at male sofastykker og tage portrætfotos. Det er skadeligt arbejde, det er skadeligt for den kunstneriske


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

udvikling. Det er jo ikke fordi, de mennesker mangler kvalitetssans, men der er jo ikke steder, hvor de kan få respons. Godsbanen kan være et svar på det potentiale. Kunstniveauet svarer til breddeidrætten i Århus, og der er selvfølgelig også elitekunst i Århus, og der skal selvfølgelig også være bred kunst. Det er ikke nok, at man gør det selv et eller andet sted, hvor der så måske også lige bliver lavet nogle tags. Tags er noget af det værste, der findes for kunstverdenen. Send flere penge! Diskussion SØREN ELGAARD: Jeg giver Trine ret i, at det handler om at bruge byrummet som et kunstrum. Det skal ikke være sådan nogle små gallerier, hvor små tropper kan finde ned. Der skal arbejdes hårdt for at komme op i et niveau, som er godt nok. Jeg kommer tit i Ålborg, hvor de har Nordkraft, som fungerer godt, og som har mange kulturelle aktiviteter, der kan virke befrugtende på hinanden. Vi har brug for et sted, hvor tingene kan befrugte hinanden. Især det med at restaurere gamle steder fungerer godt. At få en modstand, hvor man kan få nogle ting igen. Jeg tror også, det er vigtigt at samarbejde med arkitekterne. Når jeg hører udtrykket ”kunstnerisk kvalitet” rejser hårene i nakken sig altid, for det betyder, at det altid er de samme små kliker. Vi skal prøve at komme væk fra de små kliker, som Århus er meget belastet af. Der skal være en mere transparent diskussion af kvalitet, hvor forskellige kunstsyn kan mødes. Vi må forklare, hvad der er godt og skidt. Det der med, at hvis noget er avantgarde, så er det automatisk godt, det er jo netop dér, hvor det bliver provinsielt. Måske er det i virkeligheden det, man regner for gammeldags og kedelig kunst, der er det nye og spændende. Vi skal ikke gentage det samme gamle show med Tordenskjolds soldater. Dér tror jeg, at byen skal øve sig på noget nyt. Folk skal have noget nyt. Oppe på Kunsthistorie har vi jo i omegnen af 65 nye studerende hvert år, og der er potentiale for at de kan få nogle opgaver i den forbindelse. Det gammeldags skel mellem teoretikere og udøvende kunstnere er en svær hurdle at komme over. At løse nogle konkrete opgaver kunne være en måde at komme videre. LONE LINDEQUIST: Igen, fordi jeg arbejder med kunst og unge: Vi må heller ikke være blinde for, at noget af den kvalitet vi ønsker os, faktisk også kan findes uden for de ordinære systemer. Nogle laver høj kvalitet, men har bevidst meldt sig ud. Dem, der arbejder med street-art og ikke vil ind i et system, som de føler binder dem. De er jo også en del af kvaliteten. ANJA RAITHEL: Trine taler om at bruge de netværk, der findes, og lave samarbejdsrelationer, og det tror jeg kan være en god måde at undgå nogle af faldgruberne med megaevents og overflade på. Hvis man får de rigtige til at pege på nogle flere. Men man skal selvfølgelig få det bredt ud og få noget nyt ind. Jeg tror både på små udstillingssteder og på byens rum. Mange af de kunstnere, jeg kender, arbejder med sociale relationer. Der er gode muligheder for at koble folk på tværs. TREVOR DAVIES: Noget af det vigtigste er på den ene side at fremme en kvalitet i forhold til kunst og selvstændighed – at afsøge nogle ekstreme udtryk og greb, der ikke er mainstream – men på den anden side ikke at køre sig selv ud på et sidespor og blive elitær og nicheagtig. TRINE RYTTER ANDERSEN: Vi vil i de kommende år opleve mangel på ressourcer til kulturlivet, så vi er nødt til at kvalificere kunsten, så den bliver synlig for publikum, og så det bliver klart, hvorfor den er allerhelvedes vigtig. Det er vi nødt til at tage os af. Vi skal vise hvorfor kunsten er nødvendig. Det skal vi have skarpt fokus på, hvis vi skal løfte en opgave som 2017. TREVOR DAVIES: Vi har haft et årti med kuratorer og kunstnersammenslutninger, som har haft magtfulde positioner. Hvilken ny form for model skal vi have?


SØREN ELGAARD: Hvis vi skal bryde det mønster med de forhadte kuratorer og sammenslutninger, så lad os få nogle udenlandske talenter til at bo som gæster i byen som kan være med, ligesom fodboldtrænere, og tage nogle kunstnere ind under sig og være i dialog, fremelske nye planter. Det ville være godt for byens kunstliv i det hele taget. ANJA RAITHEL: Når jeg tænker ”Kulturhovedstad”, så virker det meget stort. Hvad enten de sidder på ARoS, eller på et lille sted, mener de jo, at det er kvalitet, de har med at gøre. Man skal bruge hele paletten, synes jeg. OLE BAK JAKOBSEN: Kvalitet og hvad det er for noget, det er man selvfølgelig nødt til at diskutere. Jeg er bange for, at jeg kommer til at plædere for det elitære, men: vi kan hurtigt blive enige om, at det skal være mangfoldigt, og vi vil gerne have noget af det hele. Problemet er bare, at så bliver det hurtigt kvantitativt, i stedet for kvalitativt. Man skal bruge ordet ”kvalitativt” varsomt. Man skal tage diskussionen og vælge noget ud. PALLE VINTHER: Der, hvor filmen knækker for mig, det er, at det lyder som om, vi skal skære fra, så vi får nogle spidssatsninger. Hvis vi kan bruge den her proces til noget, så er det at få endnu mere kvalitet i det, vi går og laver. Det hedder jo kulturby og ikke kunstby. Vi skal ikke lægge et snit ned, og lægge os fast på, at det skal være de og de og de heste. Så man kan heller ikke sige, at fx Rum 46 er bedre end ARoS, for det er to forskellige ting. TRINE RYTTER ANDERSEN: Det er jo alle spillerne, der kan argumentere for at de laver noget kvalitativt. Mange orker ikke at snakke kvalitet længere, for ”det, du siger, kan være lige så godt som det, jeg siger” osv. Men vi skal have den diskussion på banen. KIM GRØNBORG: Den slags diskussioner kan hurtigt ende i noget fnidder, og dér kunne det være godt, at få nogle folk udefra ind i den. Nogle folk, som er hævet over venner og interesser, så vi kan blive fri for indforståethed og mudderkastning. LONE LINDEQUIST: Vi bliver nødt til at have en form for kuratorråd, men det må ikke bestå af dem, der plejer at være elite i Århus. Man må tage nogen udefra, der slet ikke ved hvem, der er hvem her. KIM GRØNBORG: Det behøver ikke være dem, der skal tage alle beslutninger, men det er for at få en diskussion i gang. TREVOR DAVIES: For ikke at ende i provinsialisme, er kend-dine-svagheder én af de første forudsætninger. Det håber vi, at vi kan begynde at indkredse. Jeg håber, at vi kan få kunstinstitutionerne til at gennemgå en hård selvanalyse. At vi konfronterer de ting ærligt. SØREN ELGAARD: Det kære ARoS er jo fyrtårnet, problemet er bare, at de ikke rigtigt har været sparringspartner for byens talenter, for de har skullet fokusere på det internationale. I Ålborg har man ikke den snobisme i forhold til det internationale, og har i stedet valgt, at byens museum er nødt til at være i dialog med byens borgere. Det handler om, at turde beskæftige sig med folk, som ikke er blåstemplede i forvejen. Der kunne man godt forestille sig nogle modeller. På Den Frie Udstilling har vi fx. arbejdet med at lade hver dansk kunstner vælge en udenlandsk kunstner. TREVOR DAVIES: Så længe man tænker kunst som et objekt og ikke som en proces, er det et problem.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SØREN ELGAARD: Et sted som Kunstbygningen: Hvis man ser på besøgstallet, så er det er jo alt for lidt, når man tænker på beliggenheden og alle de studerende. Der må være noget galt med hele formidlingen. ANJA CHRISTENSEN: Langt hen ad vejen er vi ikke nødvendigvis de bedste organisatorer. Vi vil gerne prioritere vores kunstneriske arbejde som det mest betydningsfulde. Derfor har vi måske brug for nogen udefra, så vi kan koncentrere os om det, vi er bedst til. TREVOR DAVIES: Kan Godsbanen komme til at spille en sådan rolle? KIM GRØNBORG: Det ville være fantastisk, hvis det kunne lade sig gøre. Det er nærmest det eneste sted, der findes. TREVOR DAVIES: Det ville være skuffende, hvis det hele bliver domineret af arkitektsnak. Det er vigtigt, at Godsbanen bliver et vellykket projekt, ellers mister byen en chance. OLE BAK JAKOBSEN: Det synes jeg er et godt, konkret forslag. Det andet kunne være en sekretariatsfunktion til at hjælpe de her kunstmiljøer med det praktiske, presse og fondsansøgninger osv. Vi skal have en ordentlig formidlingsplatform for kunsten, og vi skal tage diskussionen om kvaliteten. Jeg kunne godt tænke mig, at Kunsten.nu kunne være en sådan platform. MARTIN LAI: Det lyder som noget, vi sikkert også kommer til at snakke om i morgen. Musikken er måske længere fremme på dette punkt, for så snart der opstår en ny stilart, opstår der et nyt bookingfirma. TREVOR DAVIES: I billedkunstverden er folk nok stadig meget individualister. Men det kunne være en god idé med et agentur, en vidensenhed. I forhold til København er afstanden trods alt mindre her... ANJA RAITHEL: Faktisk er pengene fra Staten der allerede. Noget, jeg synes man mangler i Århus, det er sådan nogle ordninger, man har steder som Italien og London. Der har man midler til langsigtede projekter, der får økonomisk støtte fra urban planning, altså midler fra andre steder i kommunen. Man bør få kommunen til at gøre noget. Det handler om at tænke langsigtet. Hvis det kun er mursten, det hele, er det sørgeligt. TRINE RYTTER ANDERSEN: For lige at knytte op til snakken om kvalificeret street-art og strategier her, findes der virkeligt dygtige grupper, der kunne hentes ind og lægge kul på de lokale taggere og få dem op i et kvalificeret niveau. LONE LINDEQUIST: Man kan godt sige, at alle de penge, der kastes i Gellerupområdet, det handler i bund og grund om boliger og lidt grønt. Der burde man tage en bredere diskussion. TREVOR DAVIES: Det må ikke blive et kulturhus uden visioner. Det kræver, at kulturinstitutionerne er engagerede i byen. De må påtage sig et civilt ansvar. Man må arbejde med sociale processer. SØREN ELGAARD: White Chapel i London er et godt eksempel. LONE LINDEQUIST: Mejlgade For Mangfoldighed har mange også fremhævet som fremragende. Det var selvorganiseret, uden at ting blev smadret.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 7: MUSIK OG BYEN Introduktion

Århus har en veletableret og velfortjent status som en stærk og markant musikby. Især indenfor den populære rytmiske musik har byen medvirket til at sætte dagsordenen på landsplan. En mangeårig status, der rækker helt tilbage til 70’erne og 80’erne. Generation har afløst generation, og her er derfor naturligvis en masse erfaringer og ballast at trække på, og at bygge videre på. Byens kulturpolitik har været en aktiv faktor og medspiller i at bakke op om især den levende musik med banebrydende støtteordninger og dialog med miljøerne. Den rytmiske musik står stadig højt på dagsordenen med især det kommende rytmiske produktionscenter som endnu et flagskib, der snart sættes i søen. Fra klassisk hold kunne man – oveni glæden/euforien over den nye koncertsal - godt ønske sig en konklusion på, og politisk vilje til, den længe ventede udvidelse af orkestret til fuld symfonisk størrelse. Hvordan går det så aktuelt i dag? Hvor ligger styrkerne, der kan bygges videre på? På hvilke områder står scenen i stampe? Hvor kan vi udvikle os hen indenfor de kommende år? De musikalske vækstlag i byen lever og har det rigtig godt. Der menes at være flere orkestre i Århus pt. end nogensinde før. Alligevel forekommer miljøet overskueligt, og der er gode netværk. Formidlingen og samarbejdet med pressen har også gode kår, ikke mindst grundet de to Århus-forankrede musikmagasiner, Gaffa og Geiger. Med tre regionale spillesteder samt en lang række andre store og små scener for levende musik, kombineret med særlige tilskudsordninger er der solide rammebetingelser for den rytmiske musik i byen. Dog har jazzmusikken, såvel som verdensmusikken, længe savnet et spillested dedikeret til disse vigtige genrer. Et sådant spillested etableres i forbindelse med det kommende Produktionscenter for Rytmisk Musik i Vester Allé 15. Røster fra vækstlaget og up and coming-scenen slår desuden til lyd for, at der mangler en eller flere fuldstændig åbne scener med de nødvendigste faciliteter, hvor nye bands kan ”gå lige ind” og spille. I stedet for, som nu, at skulle gennem programlæggere og booking-folks filtre og nåleøjer. Århus bør satse på at øge det musikalske udsyn. Både hvad angår kontakten til herboende internationale musikere og ensembler, og der bør også satses på at videreudvikle forbindelserne og kontakten til musikalske scener og miljøer i 3.verdenslande.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Benny Morthorst Bjarke Svendsen Christian Vuust Jørn Okbo Louise Jensen Tina Broberg

World Music Denmark Voxhall og LJUD Det Jyske Musikkonservatorium Århus Jazzklub NYX Strategy Lab, Aarhus School og Business Offday Eventbureau Det Jyske Musikkonservatorium Danmarks Radio DJM Musikforeningen MONO Strange Ears ROSA Musikhuset Århus Rock Århus RMT Musikhuset Århus LJUD Musiker Klüvers Big Band DMF Kulturforvaltningen, Århus Kommune Musikcafeen Strange Ears/Metal Royale DAO og EBBA Århus Musikskole/ PianoRAMA-comp. Den Jyske Opera Århus Sinfonietta Århus Symfoniorkester Det Jyske Musikkonservatorium SF

1 1 1 1 1

Anne Sofie van Nord Astrid Elbek Carsten Ortmann Jesper Mardahl Lene Ethelberg Jensen Thomas Lassen Conny Jørgensen Ilse Bagge Vestergaard Jacob Edut Lene Kryel Marianne Bedsted Thomas B Jørgensen Benjamin Trærup Jens Klüver Lars Kiehn Ole Jørgensen Robert Ulrich Steffen Rasmussen Carsten Hering Nielsen Dominik Falenski Jens Krogsgaard Kasper Hemmer Pihl Palle Kjeldgaard Thomas Winther Kim Mikkelsen

1 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5 5 5


Den klassiske musik har også generelt gode rammer, med god kommunikation ensemblerne imellem. Men i begyndelsen af ’fødekæden’ er der problemer, da der for alvor mangler plads på musikskolerne. Organisatorisk og forretningsmæssigt savnes der indenfor den rytmiske musik en professionel tilgang, især på udgivelsessiden. Ingen større pladeselskaber findes mere i byen. Der savnes generelt en bedre kobling mellem musik og erhverv. Der blev udtrykt bekymring for, at der ikke gøres nok for at vække musikinteressen hos børn og unge. Det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen af talentmassen, og for meget talent går til spilde. Miljøerne ser en spændende mulighed i at udvikle et fælles sted for vidensopsamling og -deling: en netværksportal. Her kunne udnyttelse af ressourcer og viden optimeres. Der er et udtrykt ønske fra mange sider om i højere grad at udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder i det hele taget. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Der er store forhåbninger til de muligheder, de to kommende produktionscentre åbner op for. Her tænkes især på åbningen af et spillested for jazz og verdensmusik i Produktionscentret for Rytmisk Musik. En scene, som byen har savnet længe.

-

Opbygning af en fælles webportal til deling af ressourcer og viden.

-

Der efterlyses en eller flere scener/spillesteder med det nødvendigste udstyr og mulighed for bardrift - til brug for præsentation af up and coming bands.

BORD 1 Undertema: Formidling

BORD 2 Undertema: Organisatorisk BORD 5 Undertema: Klassisk ny musik

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4 Undertema: Rammebetingelser


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 7: MUSIK OG BYEN SWOT kort Kunstnerisk mangfoldighed - mange festivaller - foreninger, underground, internationale tilbud - jazz festival , SPOT, festugen - alle genrer repræsenteret Fokus: Kunstnerisk indhold


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 7: MUSIK OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”Århus har to musikblade (Gaffa og Geiger), som sørger for en god formidling.” ”Musiklivet har et stort mangfoldigt og kvalitetsbevidst publikumsmiljø, bl.a. fordi byen har et stort studiemiljø.” ”Der er mulighed for positivt engagement fra pressen.” ”DER ER EN MANGEÅRIG MUSIKTRADITION OG STÆRK MUSIKKULTUR US SIIK KKUL KK U UR I BYEN. YE EN D DER ER E RF FIN FINDES N ES E ET

KREATIVT MILJØ MED STOR ERFARING, OG DER ER DRIVKRAFT RAF F OG GF FORNYELSE, NYE NY YELSE MANG AN AN NG G ILDSJÆLE OG G STÆRKE TÆ ÆRK ÆR RKE ORGANISATIONER.” RG N SA O E ER R”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der er en mangeårig musiktradition og stærk musikkultur i byen. Der findes et stærkt kreativt miljø med stor erfaring, og der er drivkraft og fornyelse, mange lokale ildsjæle og stærke organisationer.” ”En mangfoldighed af netværk, institutioner, arrangører mm.”

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Det musikalske vækstlag består af mangfoldighed, talent og høj kvalitet. Der er mange forskellige netværk og gode samarbejder.” ”Gaffa og Geiger giver mulighed for at sprede budskabet. Der er national adgang for lokale musikere. Der findes et overskueligt antal ”mediekanaler”.” ”Musikmiljøet er overskueligt med varierede og forskellige spillesteder og mange muligheder for at præsentere musik. Det g p p ogg ggode tilskudsmuligheder. g g er særegent for Århus, at der findes et rytmisk udvalg med armslængdeprincip Det er en meget levende by med mange studerende.” ”MEGEN MUSIKVIDEN PÅ GRUND AF BYENS MUSIKUDDANNELSER SER ER OG G DE D DET KREATIVE TV M MUSIKMILJØ.” LJJØ Ø” ”Kunstnerisk mangfoldighed med mange festivaler (Jazzfestivalen, Spot, Festugen), foreninger, undergrund, internationale tilbud – alle genrer er godt repræsenteret.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Støtteordninger er gode: rytmisk udvalg og differentierede indsatspuljer. Et varieret udbud af bygninger fra fx Atletion til Fatter Eskild. En mangeårig tradition for musik i byen og en stærk musikkultur.” ”Det musikalske vækstlag har stor talentmasse, mangfoldighed og kvalitet.” ”Megen musikviden på grund af byens musikuddannelser og det kreative musikmiljø.” ”Byens størrelse, strukturer og beliggenhed. Koncentrationen indenfor Ringgaden. Studieby.” ”MUSIKKEN HAR ET KVALITETSBEVIDST PUBLIKUM. BYENS INSTITUTIONER HAR EN KVALITETSPARATHED.” ALIT ALIT TE ETS TS SP PAR RA HED D ”Samspil og tværgående kommunikation.” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”GODE RAMMER GENERELT, MEN MUSIKSKOLERNE K M MANGLER FOR OR A ALVOR LVO VOR P VO PLADS.” AD D ”Der findes gode rammer og institutioner og en fornuftig tværgående kommunikation.” k i ” ” Efter mange års stilstand sker der nu noget indenfor det kompositoriske område. De studerende driver det.” ”Musikken har et kvalitetsbevidst publikum. Byens institutioner har en kvalitetsparathed.” ”Indenfor det klassiske er der et fælles ansvar for fødekæden, en fornuftig, tværgående kommunikation og samspil mellem


amatører og professionelle. Der er et mangfoldigt kernepublikum. Der er opbrud i genrer og et ungt, skabende musikmiljø.” ”Gode rammer generelt, men musikskolerne mangler for alvor plads.” SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Det er svært at få engageret kulturjournalistikken. Den formidler historier frem for kultur. Det er svært af få kritik, især for jazzen. De enkelte kulturredaktioner besidder ikke nok viden om kulturens fagområder.” ”Er Århus for meget provinsby til at kunne komme ud i verden? ” ”Fokus på institutioner frem for på initiativer.” ”Manglende nytænkning i markedsføring og publikumsudvikling.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Netværket trænger til udvikling: Der mangler vilje, viden og evne til at komme ud, og der mangler videndeling.” ”Der mangler professionelle (f.eks. pladeselskaber), som kan udvikle musikken til forretning. Management, bookingbureauer etc. flytter til København.” ”Der mangler en kobling mellem musik og erhverv. Vi efterspørger mæcènagtige tiltag og erhvervskroner til miljøet for at EN N DE DER R ER ER F FOR OR R ME MEG GE ET DR DRYP RY YP PP P PE PER ER RII OG IK R KKE NO OK S fastholde talentet og udvikle det.” ”Mere fokus på internationale navne og bedre udnyttelse af dem, der kommer til byen, fx masterclasses.”

ORE PE E REGNSKYL.” R EGN NS S

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Netværket er ikke tværgående nok.” ”Internationale navne skal udnyttes til fx masterclasses.” ”Der mangler nytænkning indenfor markedsføring.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Udendørs-arrangementer vanskeliggøres af myndigheds-begrænsninger.” ”Gode støtteordninger, men der er for meget drypperi og ikke nok store penge-regnskyl.” ”Århus investerer ikke nær så mange kulturpenge som byer, vi kan sammenligne os med (Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers).” ”DER MANGLER RUM M TILL FRIE FR AKTØRER,, - RUM RU RUM MED MED ME D BASISNØDVENDIGHEDER.” BASIS SNØDVEND ØDVEND DIGH GH D R. ”Der mangler rum til frie aktører, - rum med basisnødvendigheder.” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”Århus mangler erkendelse af egne svagheder og falder på halen for det udenlandske.” ”Århus er meget isoleret i forhold til samarbejder, og der mangler dialog med København.” ”Der er en markedsgøring af lokalerne.” ”Musiklivet består af en masse små lukkede celler og orkestre, som ikke har kontakt med hinanden.” ”Organisatorisk mangler der kontakt til de statslige kasser og mellem stat og kommune.” MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Der findes netværk mellem kulturbrugere og kulturaktører.” ”Det er vigtigt at fokusere på de spin-off værdier, der er i debatten om 2017 og vigtigt at have netværk og distributionsstrategier. Det må ikke blive et kultureliteræs. Man skal have mulighed for at være med hele vejen. Det er vigtigt at turde formidle mest


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

muligt af det, der sker i processen fra nu – også lærepengene – altså de gange vi tager fejl. Vi skal fastholde alle initiativer og erfaringer.” ”Nye teknologier giver mulighed for formidling i mere atomiserede netværk, og folk kan involveres fra start.” ”Støtte eksperimenter. Skabe nye historier via succeser og fiaskoer. Formidle processerne.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”En koordinering af netværk og miljøer.” ”Udvikling af et sted for vidensopsamling og videndeling, fx etablering af en netværksportal (”døgnvagt for kultur”), hvor man kan udveksle ideer, erfaringer og udnytte hinandens viden, spørge til råds, have mentorordninger etc. på frivillig basis. Udnytte ressourcerne og akkumulere viden med henblik på rådgivning.” ” ”Glokalisme” - udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder – f.eks. Århus - Berlin.” ”Styrke pressen og koblingen til erhvervslivet.” ”Kortlægge og udnytte verdensmusik i Århus.” ”Lade sig inspirere af fx Roskilde Festivalen og Tversted Jazzfestival.” ”Spotfestivalen er det eneste sted i Danmark,, hvor branchen mødes. Det ville være fint med flere steder.”

” ”GLOKALISME” - UDNYTTE DET INTERNATIONALE POTENTIALE OG STYRKE INTERNATIONALE SAMARBEJDER ER E R–F F.EKS. ÅRHUS U - BERLIN BERLIN.” N. BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Der skal opbygges netværk og et sted, hvor det er muligt at mødes, hvor de formelle krav til lokalet er godkendt og i orden, et sted hvor undergrunden kan mødes, hvor der er en scene og en bar etc.” ”Frirum der er brugerstyrede.” ”I Gellerup skulle man arbejde med vaner, berøringsangst og fordomme blandt arrangører og publikum.” ”Der er et stort potentiale for kunstnerisk og publikumssamarbejde på tværs af institutioner mellem forskellige kulturelle institutioner fx jazz på Aros.” ”Foreningslivet skal udvides til at gå på tværs af institutioner og områder.” ”Samarbejde på tværs af institutioner – uanset etableringsgrad ogg p på tværs af p privat/offentligt skal udbygges.” g g / g ejerskab j ygg

”NETVÆRK ER EN LØFTESTANG PÅ TVÆRS. MAN SKAL TÆNKE UD AF AF BOKSEN, BOKS OK K - TÆNKE ÆN Æ N GRANDIOST.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Etablering af produktionscentre, som kan være et omdrejningspunkt for de aktive: fx Godsbanen.” ”Bruge 2017 som løftestang.” ”Der er uudnyttede muligheder indenfor netværk, der kan udbygges og store potentialer i det differentierede vækstlag og dets samspil med erfarne produktionssteder. ”Netværk er en løftestang på tværs. Man skal tænke ud af boksen, - tænke grandiost.” ”Netværk er foreningskonstruktioner og større institutioner. Man skal passe på med at formalisere for meget.” ”Et stort netværk er ikke en god idé, men det er fx et flydende projektorienteret netværk.” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”Et tværæstetisk systemskifte. Man kunne overveje at mikse de forskellige kulturelle genrer og evt. have et overordnet tema, der f.eks. hedder systemskifte – som tiltag i byen. Det kunne definere regionen som en dynamisk talentregion.” ”De regionale sammenhænge er bange for os. For at nedbryde barriererne kunne man starte med talentudvikling.” ”Samarbejde med amatører.” ”Talentudvikling internationalt: strategisk samarbejde mellem musikskoler, uddannelsesinstitutioner, de udøvende lag osv. Fx et samarbejde som det, der er mellem Oslo/Stavanger, Manchester og Århus.”


TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Vi skal undgå at komme til at sidde fast i de gamle historier om 80’erne og lillebror-forholdet til København, - mageligheden og arrogancen hos erhvervslivet.” ”Vi skal undgå for meget snak, for lidt handling.” ”Det er godt med nye medier, men vi skal også nå dem, der ikke bruger disse. Der skal formidles til alle grupper.” ”Der kan let opstå manglende tillid til processen, hvis man kun kan se kortsigtede resultater.” ”Det er en udfordring at skabe liv og få sat processer i gang, der ikke nødvendigvis skal præstere det fine resultat med det samme.” ”Fejlfri kunst er kedelig.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Ressourceknaphed der medfører, at visionerne omkring Århus’ enestående kobling af uddannelser, orkestre og spillesteder ikke virkeliggøres.” ”Branchen rejser væk og viden og økonomi forsvinder.” ”Der mangler samarbejdsvilje mellem organisationer og institutioner i Århus, Jylland og Danmark.” BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Det er en trussel, hvis man ikke får udviklet publikum.” ”Manglende tilhørsforhold og angst for det nye. Det gælder unge, det gælder mennesker med anden etnisk baggrund ogg ggg ”P ”PR PRO PR RO RO OD DUKT DU KTION NS SCEN SC ENT TR T REN RE EN NE E MÅ mennesker indenfor det kunstneriske segment.” ”Manglende åbenhed fra de bevillgende myndigheder, brandvæsen, politi m.fl.”

KKE BL BLIV LIV

US

BASE SER R

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Produktionscentrene må ikke blive huslejebaserede.” ”Den musikalske fødekæde må ikke brydes.” ”Der ønskes åbenhed fra de bevilligende myndigheder.” ”Angsten for det nye er en udfordring, ligesom når man går ind ad døren på tværs af institutionerne.” ”UDFORDRENDE DE AT U UDVIKLE STREET-KULTUREN, ET-K E T-K KU K ULLT UL LTU TUREN TU URE UR EN,, AT BEVARE B VARE FØDEKÆDEN.” FØD ØDE DE DE EK KÆDEN.” ”Der er en berøringsangst for at få fat i alle grupperinger.” ”De bevilgende myndigheder er en udfordring.” ”Lokaler der kommercialiseres og ikke er brugerstyrede. Der er en risiko for, at ’hjemløse’ får et sted uden, at det bliver knyttet til en bestemt gruppe.” ”Udfordrende at udvikle Street-kulturen, at bevare fødekæden.” ”Svært at få musikerne til at blive på musikskolerne, især blandt nicheinstrumenterne.”

”SVÆRT AT FÅ MUSIKERNE TIL AT BLIVE PÅ MUSIKSKOLERNE, USI S KSK SI SIK KSKOL OLE LERN ERNE RNE NE N E, ISÆR ISÆ ÆR B ÆR BLANDT L AN NDT DT TN NICHEINSTRUMENTERNE.” ICH IC CHE EIIN EIN INS NSTR N STRU STRUM RUM UM ME M ENTER RNE ” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”Provinsiel elefantitis - 2017 må ikke blive på bekostning af sustainability.” ”Festugesuppedas, vi har fadøl nok til hverdag – vi skal spænde buen og spidse pennen.” ”Business as usual? (isolation og snæversyn).”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 7: MUSIK OG BYEN Referat fra paneldebatten

Palle Kjeldgaard Det var ret kendetegnende i eftermiddags, at de rytmiske folk og de klassiske sad hver for sig. Ret typisk, desværre, med sådan en måde at dele sig op på, der egentlig er det modsatte af ønsket om at have en bred debat. Men jeg er jo repræsentant for en af de ”dyrere” kulturinstitutioner, og jeg har endda taget noder med. Vi er for øjeblikket ved at indspille og øve musik af Carl Nielsen, der faktisk i sin tid blev spurgt, om han ville komponere en kantate til Landudstillingen i Århus i 1909. Han var yderst skeptisk og skrev bl.a., at ”jeg har aldrig her i landet set en fest, hvor man oplevede noget, der bare lignede ånd og talent”. Men han skrev kantaten, kom over og dirigerede den og var faktisk positivt overrasket over ensemblets kvalitet. Der var så også hjælp fra Göteborg. I kantaten synges bl.a., at ”vi trænger til at tro på vores styrke”. Her i forbindelse med 2017 står vi måske i en lignende situation. Vi bør spørge os selv: Skal vi være det, og vil vi være det? Jævnfør kommentaren i eftermiddags om ”provinsiel elefantitis”. Jeg går meget ind for et Kulturhovedstadsprojekt. Problemet er lige nu, om vi er tændte nok på processen. Det, der er Symfoniorkestrets elementære problem, det er, at vi kører med underskud. Når vi snakker Kulturhovedstad, må vi tage afsæt i, hvad situationen er til den tid. Der er en vis grund til bekymring. Er der politisk vilje? Hvis den er til stede, skal den altså vise sig inden alt for længe. Ellers bliver det håbløst. Det er også vigtigt at huske på, at vi ikke kun skal være Kulturhovedstad i 2017. Vi skal være det i dag, og vi skal være det i 2018. Vi håber, at orkestret skal udvides, og at vi får muligheden for at udnytte de nuværende ressourcer bedre. Man har i Århus bygget et fantastisk musikhus, for meget få kommunale midler i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium. Det hus udnytter vi alt for dårligt, og hvis vi vil satse på kultur, så kan de synergier udnyttes endnu bedre. Alting har været sådan lidt på husmandsniveau: ”Vi vil gerne have det, men det må ikke koste noget.” Sådan kunne det også gå hen og blive for Kulturhovedstaden. Det er mit indtryk, at det klassisk-symfoniske musikliv i Århus er velfungerende i forhold til byens størrelse. Den Jyske Opera har base i Århus, og vi har et godt musikliv i kirkerne. Vi er på den rigtige side af den kritiske masse. Og hvis der skal være en Kulturhovedstad, så er Århus det rigtige sted. Men uden den politiske opbakning går det ikke. Uden den er jeg bange for, at Carl Nielsen får ret. Astrid Elbek Jeg har mest forholdt mig til, hvor vi er lige nu, og så kommer 2017 jo alligevel, hvad enten vi piber eller synger. Forudsætningen er, at vi får den opbakning, der skal til, for vi kan ikke udrette så meget i øjeblikket, hvis ikke vi får midler. På Det Jyske Musikkonservatorium dækker vi bredt med både klassisk, rytmisk og elektronisk musik, og det tror jeg efterhånden, alle er glade for. Jeg spurgte de nye studerende, om de havde valgt dette konservatorium, fordi det var for svært at komme ind på et af de andre. Og det var klart flertallet, der svarede, at de havde tilvalgt dette konservatorium bevidst pga. bredden. Vi vil gerne kende til noget andet, end det, hvor vi kommer fra. Det synes jeg er væsentligt, at de unge mennesker tænker sådan.

I PANELET: Palle Kjeldgaard, chef, Århus Symfoniorkester Astrid Elbek, prorektor, studieleder og docent Det Jyske Musikkonservatorium, formand for bestyrelsen for Voxhall Bjarke Svendsen, Foreningen LJUD, medlem af bestyrelsen for Voxhall Jakob Edut og Sine Maria Vinther, koncertarrangører, Rock Århus


Der er tre vigtige ting at holde sig for øje, når vi taler om at styrke musiklivet. Den første handler om bredde og talent. Et konservatorium er selvfølgelig afhængigt af, at der findes nogle talentfulde mennesker. Det skal være let at komme til at spille, uanset hvor man bor. Man skal kunne møde nogen, der spiller musik. Og det er faktisk et problem: Der er for mange, der ikke møder musik helt tæt på. Vi giver ikke børnene en måde at hægte sig fast på. Vi gør ikke nok for at vække interessen. Det gælder også uddannelsen af musiklærere til folkeskolen. Og musikskolerne har, så vidt jeg ved, landets længste ventelister. Der går for meget talent og musikinteresse spildt. Man har talt om, at det generelle musikalske dannelsesniveau i landet er dalet siden 70’erne. Folk synger simpelthen ikke så godt, som de har gjort. Eliten klarer sig stadigvæk, men det er amatørniveauet, der er faldet. Og det er måske godt nok for konservatoriet, men det er ikke godt for landet. Så jeg kunne ønske mig et løft af de almene kompetencer. Der burde være flere tilbud. Noget mere klubagtigt. For det skal ikke nødvendigvis være finkulturelt, eller en bestemt stilart. Niveauet skal have et løft. Den anden ting, som er i samme boldgade, har noget at gøre med det uetablerede og det etablerede. Der er nogle, der slet ikke indgår i en etableret sammenhæng, men som har nogle rigtigt væsentlige musikalske bud. Og dér tror jeg, at vi som etableret institution er for dårlige til at række ud efter folk. Man tvivler på, om man overhovedet vil ind på konservatoriet, læse noder osv., og om man overhovedet kan snakke med de mennesker, der er derinde. Vi bør skabe en fælles legeplads. Måske kunne det nye produktionscenter blive sådan et mødested, det håber jeg i hvert fald. Vi må finde ud af at bruge hinandens styrker. De etablerede institutioner får mange opgaver. Jeg bliver spurgt om mange ting, som jeg ikke kan svare på. Vi bør have nogle kontakter udadtil. Det er noget, jeg synes vi har en forpligtelse til. Men jeg ved også, at vi løber stærkt i forvejen. Vi har nogle erfaringer med visse ting, men ikke med andre, og der skal vi kunne indoptage. Det skal være en konstant proces, der kan give energi. Det tredje er det, vi har kaldt glokalisering. Der er det paradoks, at omkring en sjettedel i Århus er indvandrere, men vi kender uendeligt lidt til alle de musikkulturer, de har. Det er et spild, også af talent. De føler ikke, at symfoniorkestret eller konservatoriet kan være noget for dem, hvis ikke vi formår at række ud. Vi har samarbejdet med bl.a. Det Danske Institut og konservatoriet i Damaskus. Vi fik lavet en masse forskellige typer samarbejder, og det var enormt givende for alle involverede. Én af udløberne er, at konservatoriet nu prøver at opbygge et mere globalt musiknetværk, og det gør vi ved at samarbejde med tre andre skandinaviske musikkonservatorier. Alle har forskellige kontakter i Mellemøsten og i Afrika. Så nu prøver vi at samle alle de venner fra mange forskellige lande og steder, og de skal så mødes og spille sammen på en camp, et unikt sted, som er World Heritage Unesco Site, fordi det rummer en kombination af usædvanligt mange kulturer. Måske kan den slags projekter på sigt føre til, at vi lettere kan snakke med vores venner i Gellerup. Det tror jeg er noget af det, Århus skal satse på. At få et stort udsyn, som vi kan bruge i vores mikrokosmos. Bjarke Svendsen Som alle andre synes jeg selvfølgelig, det er et drømmescenarie, hvis Århus kan blive Kulturhovedstad, fordi det kan skabe en diskussion og få etableret noget, der kan overleve efter det år. Men før alle bliver for ivrige og begynder at diskutere en masse indhold, vil jeg sige, at det er vigtigt først at få nogle rammer på plads. Her er der forskellige niveauer. For det første pressen: For mig at se, er det vigtigt så tidligt som muligt at få engageret pressen positivt i det her projekt. Det er meget vigtigt for at komme helskindet igennem det. Fordi kulturpenge ofte er lidt upopulære penge, der er nemme i stedet at omdanne til børnehavepenge osv.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Det er vigtigt at få fortalt nogle positive historier om kulturpengene. At give folk mulighed for at engagere sig. Derfor skal vi hjælpe pressen. Vi er privilegerede i Århus, fordi det er en by med mange uddannelsesinstitutioner. Vi burde kunne få uddannet unge i at skrive kulturjournalistik, gennem fag som Æstetik & Kultur og humaniora generelt. Det kan resultere i en god sparringspartner i pressen. Det er vigtigt at få opkvalificeret kulturjournalistikken til at blive en journalistik, der ikke bare er interesseret i historier, men faktisk i kultur. På politisk niveau: Politikerne bærer en meget stor del af ansvaret for, at det her skal lykkes. Man skal opstille nogle differentierede mål for, hvad musikken skal, og for hvad, der skal være af arrangementer for børn, hvad der skal være af avantgarde osv. Hvis ikke man gør det på et tidligt tidspunkt, ender man hurtigt i en mudret diskussion. Det betyder ikke, at man skal afmontere armslængdeprincipperne. Det skal bare bevirke, at de folk, der skal arbejde frem mod det her, får en idé om, hvad det er, de skal arbejde frem mod. Ellers får man hurtigt en situation, hvor folk står og slår hinanden i hovedet med hvem, der skal fremhæves, hvem der skal have midler osv. Man bør fra politisk hold gøre det meget klart for disse personer, at det ikke handler om at arbejde for at fremme et bestemt miljøs interesser. Det her skal først og fremmest arbejde for Århus. Man skal ikke bare sørge for, at der bliver præsenteret mest muligt avantgarde. Det er en fest for århusianerne, simpelthen. Det handler om at få processen til at blive god. Mere konkret i forhold til musikken kunne jeg, derfra hvor jeg kommer, godt tænke mig en større anerkendelse af det arbejde, vi laver. Der er et skel mellem institutioner og selvstændige aktører. Og når man skal opkvalificere i Århus, gøres det ofte ved at styrke institutionerne. Mange af de væsentlige musikalske bidrag kommer også fra de selvstændige aktører, men det afspejles ikke i den måde, man kulturpolitisk satser på. Nogle gange burde man have bedre øje for de store vækstpotentialer her – vækstpotentialer, der ofte kan være større end i institutionerne. Det, synes jeg ville være modigt og vigtigt. Den rytmiske musik er en meget autodidakt kultur, som måske bedre kan håndteres af de små arrangører. Derfor burde man give dem bedre vilkår for at udføre deres arbejde. Det har man gjort med succes i fx Göteborg og Stavanger gennem bidrag til arrangørforeninger. Et sted som Musikcaféen har været gode til at præsentere vækstlaget. Men vækstlaget må gerne slide for det. Jakob Edut og Sine Maria Vinther Vi er nye koncertarrangører i Århus. Vi startede med at booke Voxhall med stor succes ved det første arrangement med to upcoming Århusorkestre sidste år. Vi har siden arrangeret to koncerter bl.a. i et samarbejde med Frontløberne og SPOTfestivalen. Det er gået meget hurtigt, og det har været en turbostart at komme ind i byens musikliv. Hvis man vil, og vil tage chancer, så kan man. Det har måske været let, fordi der er tale om rockmusik. Vi bruger Facebook som kanal til at komme ud blandt publikum, og har en base af frivillige, som vi kan kontakte, når vi har brug for hjælp. Vi har kun søgt underskudsgaranti fra kommunen et par gange, uden at skulle bruge den. Vi er blevet taget godt imod af ROSA, som med det samme tog imod vores engagement. Det var et dejligt skulderklap for en nystartet forening. Diskussion TREVOR DAVIES: Hvilke træk ved Århus er positive for musikere? UKENDT DELTAGER: Århus er indenfor rytmisk kor det største miljø i Norden, måske i Europa.


OLE JØRGENSEN: Århus savner virkelig mindre spillesteder til fx jazz. Der mangler en erstatning for Bent J, som brandede Århus udadtil bl.a. i nordiske sammenhænge. TREVOR DAVIES: Hvad indbefatter et musikalsk produktionscenter? BJARKE SVENDSEN: På tværs af genrer eftersøges fire vægge, et PA-anlæg og en bar. TREVOR DAVIES: Hvilke forpligtelser ligger der, når man definerer et sted som et produktionscenter? ASTRID ELBEK: Voxhall spiller rock på én scene. Så kommer der en scene for verdensmusik, og så kommer der endnu en scene og et produktionscenter med øvelokale m.m. Billedet på, hvad man egentlig har brug for er vel egentlig et forsamlingshus. Det er ikke det, der ligger i Voxhalls anden scene og produktionscentret. Men Voxhall er ikke færdigudviklet. MARTIN LAI: Fatter Eskild kunne være en erstatning, som et sted med fire vægge, en bar og et anlæg. OLE JØRGENSEN: Der findes et vækstlag, der kaster sig ud i at spille på mindre steder. TREVOR DAVIES: I Amsterdam tænker man spillesteder meget større, med flow og kredsløb. KIM MIKKELSEN: Det er et stort problem i Århus, at der ikke er plads til upcoming bands. Der er et kæmpe behov for, at kommunen tilfører den rytmiske musik nogle flere midler. Det er meget svært for de unge bands at trænge igennem nogen steder. Vi skal støtte forskellige steder ude i byen – forskellige små steder, og netop ikke centre. Orkestrene skal sælge sig efter krone-til-krone-princippet. TREVOR DAVIES: Vi har institutionaliseret musiklivet. De, der ikke er i disse lag, er efterladt i et tomrum. Spørgsmålet er, om byen vil have et musikliv, der er pakket ind i institutioner eller er frit udviklende. UKENDT DELTAGER: Vækstlaget er lidt for mageligt, selvom jeg har vildt stor respekt for det. Der er rigeligt musikliv, der skal være plads til. Men det skal ikke være for let. Man skal arbejde for det. Sker filtreringen tilfældigt nu? Er det den bedste, der overlever? BJARKE SVENDSEN: Mange genrer har overlevet, selvom de ikke har haft et spillested. Mulighederne for at lave koncerter er der. Der findes også midler, man kan søge. Kendetegnet for Århus er, at man slider lidt for det. Danske upcoming musikere opfører sig en lille smule forkælet, når man sammenligner med udlandet. Der kommer man ind i miljøet ved at spille koncerter nok og rende folk på dørene. Det nytter ikke at læne sig tilbage for at vente på telefonopkald. ASTRID ELBEK: For mange år siden traf man en form for politisk beslutning for den rytmiske musik som pendant til den klassiske musik. I slutningen af 70’erne forsøgte man at institutionalisere nogle bands. Det faldt ikke ud til musikkens fordel. Dette erstattede man derfor med støtte til nogle spillesteder. Men spillestederne er ikke altid ledet af folk, som er uddannede til at vælge den rigtige musik. Vil man få mere kvalitativt ud af at støtte udvalgte musikere og orkestre? MARTIN LAI: Tiden er til, at der kommer et par spillesteder, som er mere åbne og ikke så institutionaliserede.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

ASTRID ELBEK: Hvis der var mere støtte i ryggen på musikerne, ville det ikke være så risikofyldt for spillestederne, at tage dem ind. PALLE KJELDGAARD: Hvem skal have lov at komme på scenen? Der er mange, der vil, og der skal være en vis udvælgelse. Man kan overveje halv tarif. Eller man kan prøve at lave institutionaliserede ensembler, som tidligere. Jeg sidder som en magtbastion, som har været med til at ansætte over 100 musikere som er livstidsansatte, der får en ordentlig løn fra nu og frem over i mange år. Jeg vælger hele tiden musikere blandt mange andre. Dette er dyrt uddannede musikere. Ud af 17 var der sidste gang ingen, der var gode nok. Det hele kommer an på, hvor man vil have, at niveauet skal ligge. Generalsekretæren for Kulturhovedstaden i Stavanger var udsat for meget negativ presse. Kulturjournalisterne talte ikke om kunsten, men om hvad der mangler i pengekassen. De vil garanteret have den samme indfaldsvinkel til Århus som Kulturhovedstad 2017. Hvor er de begavede musikskribenter, når de få gamle og gode er døde? Vi burde kunne komme i kontakt med Journalisthøjskolen og ad den vej få en bedre pressedækning. TREVOR DAVIES: Hvad skal der til og hvad skal du, Palle, bruge for at udvikle Symfoniorkestret frem over? Hvordan ser du din opgave? PALLE KJELDGAARD: Det er en tostrenget opgave for at få succes som symfoniorkester. Selvom det er blevet mainstream, så er der også blevet et større publikum til det specielle. Vi skal udvikle det specielle. Vi skal formidle. Vi skal lave opsøgende koncerter, produktudvikle, tage ejerskab for talentudvikling, lave Rap-o-Phonia… Vi skal vide, hvad vi gør, hvornår. Vi skal være ekstremt gode til at fortælle, hvad vi gør, hvornår. TREVOR DAVIES: Kan man overføre den tilgang til det rytmiske? UKENDT DELTAGER: Den rytmiske musik kan ikke gøre det, for den har ikke den hierarkiske struktur. Hvordan får man en klarere strategisk tænkning indenfor det rytmiske? ASTRID ELBEK: Jeg kan ikke svare på spørgsmålet. Der er ting, der har kunnet eksistere på private vilkår, med privat initiativ, med en smule subvention. Der mangler et jazzsted. Det er nødvendigt med støtte, men så mister man også noget af anarkiet og initiativet. Der er risiko for at splitte miljøet ved at institutionalisere. Derfor er det måske også bedre at støtte musikerne. Det kræver en eller anden form for vurdering og nogle til at bedømme, hvem der kan gøre sig fortjent til støtte. UKENDT DELTAGER: Der er ildsjæle som har fingrene nede i mulden, som ved, hvad der er noget værd i miljøet. De finder talenterne, præsenterer dem og hjælper dem på vej. Det er en slags kuratorvirksomhed. Det kunne være en af vejene frem. Man kunne have nogle personer, som havde den slags funktion. Det ville give en form for anerkendelse. THORKILD: Hvis jeg skal opleve noget stort føler jeg, at jeg selv skal rejse efter det, fx opera. Er det også sådan indenfor den rytmiske musik? PALLE KJELDGAARD: Vi satser også på store internationale stjerner, som skal være her indimellem, men vores egne skal også plejes, og midlerne er ikke til meget af den slags. Stjernerne koster meget, meget mere end de lokale. Gæstende opera er for dyrt at bringe til Århus. Den Jyske Opera har fået et markant kvalitetsløft de seneste tre år, efter der er kommet ny chef. Men


Den Jyske kan ikke konkurrere med den Kongelige Opera eller udenlandske, fordi midlerne er markant færre. SIGNE: Hvis man skal have store oplevelser inden for rock, så skal man udenfor Århus til London, Aalborg, København… BJARKE SVENDSEN: Jeg oplever mange meget vigtige navne i Århus. PALLE KJELDGAARD: Græsset er altid grønnere andre steder. Der er en udpræget Horsensificering, der gør sig gældende i vores kulturliv. ASTRID ELBEK: Det er ligegyldigt, om de største kommer til Århus. Man kan køre efter dem, hvis man vil se dem. Det nødvendige skal være i byen, og det går sådan set godt nok. Men der er nogle genrer, der er udsultet, som fx. jazz. UKENDT DELTAGER: Det er de små nye, der skaber kulturen. Det er et spørgsmål om hvem, der kommer hvornår. Hvornår kan de skabende give input? Hellere give midler til de små skabende. Man behøver ikke give midler til de store navne.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 8: SCENEKUNST OG BYEN Introduktion

Scenekunst omfatter teater, dramatik, dans, performance, børne- og ungdomsteater, cirkus og i stigende grad tværfaglige aktiviteter, der finder sted, hvor der er et ”performativt” element. Vi valgte at inkludere musikdramatik i musiktemaet. Til stede var en bred skare af aktører fra hele miljøet omfattende både de uafhængige kunstnere/grupper, byens faste teatre herunder Århus Teater, Svalegangen, Den Jyske Opera, Entré Scenen, Katapult, Filuren og byens to danseteatre Archauz og Granhøj Dans. Herudover omfatter miljøet Kulturhus Århus, Danseværket, Quonga og de toneangivende uddannelsesinstitutioner i byen v/ Århus Teater og Institut for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet. Århus har fortsat et renommé som hjemsted for innovativ scenekunst. Megen debat i de senere år har talt om nedgang i antal producerende teatre/artister, og det dominerende diskussionsemne er pt., hvorvidt Godsbanen kan fungere som primus motor i en revitalisering af scenen som sådan. Samtidig er tiden løbet fra ensembler; scenekunsten er nu præget af enkeltstående projekter, freelance- kunstnere og mere kortvarige forløb. Herunder følger bl.a. manglende synlighed som et kerneemne. Århus har et veludviklet miljø for scenekunst med stærke uddannelser, progressive institutioner, en række af engagerede og ambitiøse skabende kunstnere/ kunstneriske ledere, og der samarbejdes godt på kryds og tværs. Samtidig er der dog bekymring mht. manglende ressourcer, og der savnes en kulturpolitisk handlingsplan for området. Især risikerer måske dansen at forblive betragtet som en ’mikrokunstform’, når der prioriteres. Resultatet er, at mange aktører føler, at det er ”business as usual”, og at man hverken udnytter det potentiale, man har, eller får løst en række presserende problemer. Herunder frie midler til at virkeliggøre nyskabende projekter, en bedre formidling af sektoren til publikum og både øve-, produktions- og forestillingsrum. Under debatten var der et klart opråb til politikerne om at se på de reelle produktionsvilkår, man arbejder under, og samtidig erkende, at i de sidste syv-otte år er der hverken fra stat eller kommune taget markante tiltag. Derfor var det ikke overraskende, at Godsbaneprojektet blev nævnt som den væsentligste potentielle forbedring, idet det skal kunne tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter. Samtidig var der en udpræget bekymring for, at Godsbanen ikke kunne tiltrække og udvikle det kreative potentiale, og at det ville blive et ”udlejnings-bofællesskab”. Et andet væsentligt fremtidsperspektiv var det internationale, som mange mente skulle integreres i form af workshops, udviklinger, co-produktioner mm. Der er ligeledes behov for en strategi på området.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Christina Meiling John Andreasen Judith Gorski Martin Robert Nielsen Tonny Borup Mortensen Gitte Skytte Helga Rosenfeldt - Olsen Lena Øvig

Filuren Institut for Dramaturgi, AU

1 1 1 1 1 2 2 2

Mads Thygesen Malco Oliveros Tina Broberg Helga Herrild Jens Bjerregaard Jesper de Neergaard Jette Sunesen Torben Dahl Christine Fentz Astrid Moth Jens Krogsgaard Niels Andersen Pia Buchardt Rui Monteiro Signe Davidsen

Kulturhus Århus Den Jyske Opera Opgang 2 Quonga, Teater Kollision Kulturforvaltningen, Århus Kommune Institut for Æstetiske Fag, AU Granhøj Dans Strategy Lab, ASB Randers Kommune Archauz Entré Scenen Kulturhus Århus Teater Katapult Danseværket og Uafhængige Scenekunstnere Quonga Den Jyske Opera Svalegangen Kulturhus Århus Mediehus Århus Sport Århus Events

2 2 2 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4


Betegnelsen ”kreativ virksomhed” som en betegnelse også for teatre blev lanceret med henvisning til behov for at tænke innovativt på nye måder og ikke lade sig ’indsnævre’ i forhold til teaterverdenen. De mest markante trusler, man ser for sig, er, at den oplagte synergi og samspillet synes at udeblive i Århus, hvorved man mister et afgørende element af byens potentiale, som der ellers er tradition for at holde i hævd. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Godsbaneprojektet tænkes fortsat som en dynamisk platform. Man bør allerede nu udvikle strategier, organisationsformer og profil/ brand for stedet. Derudover bør man se på individuelle behov, således at man er i stand til at sikre en helhedsplan frem for en ”indretningsplan” alene. Desuden bør der skabes mulighed for at sikre plads til vidensinstitutioner og andre former for kreativt tænkende virksomheder.

-

Se på muligheden for at fokusere på en dansestrategi for Århus som et vigtigt delelement.

-

Se konkret på muligheder for at skabe en pulje til at fremme internationale/ interkulturelle aktiviteter, der kan være med til at udvikle samarbejde med internationale producere, festivaler, kunstnere, residencies mm. Dette kunne evt. indgå som et element i Århus 2017’s samlede strategi.

-

BORD 1 Undertema: Formidling

BORD 2 Undertema: Organisatorisk

At man i forbindelse med kortlægningen af scenekunstområdet ser på formidlingsaspektet. Herunder om der er behov for, og fordele ved, at der skabes en ”kulturportal” eller evt. en ”scenekunstportal”. (a la www.kunsten.nu)

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4 Undertema: Rammebetingelser


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 8: SCENEKUNST OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Byen har en mangfoldighed af scenetyper og scenekunstudbud.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Grundlæggende uddannelsestilbud indenfor scenekunstområdet på Århus Teater og Aarhus Universitet.” ”Uformelt lokalt netværk. Overskuelighed.” ”Højt vidensniveau på området, pga alle uddannelserne.” ”Der er stærke potentialer i samarbejdet mellem institutionerne. Der er en mulighed for, at det kunne komme til at kendetegne byen.” ”DER ER STÆRKE POTENTIALER I SAMARBEJDET MELLEM INSTITUTIONERNE. DER ER ER EN E MULIGHED G ED FOR, AT DET DE ET BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Nysgerrighed efter kvalitet og overfor det nye.”

KUNNE KOMME MM M ME TIL T L AT KENDETEGNE TI N ET BYEN.”

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Udviklingspuljen og det lokale kunstråd er en stor styrke.” ”Århus Kommune satser på den skabende kunst” SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”De landsdækkende medier kommer sjældent indenfor Århus’ bygrænse.” ”Byen er præget af flere verdner: grundlæggende er der nogle verdner/lag af grupperinger og mentaliteter, som ikke mødes: fx undervisningsverdenen, kunstverdenen og forretningsverdenen.” ”DE LANDSDÆKKENDE MEDIER KOMMER SJÆLDENT DE E INDENFOR ND DE DE ENFO NF FO ÅRHUS’ HU BYGRÆNSE.” ÆNSE. BORD 2 - ORGANISATORISK ”Forskellige netværksinitiativer løber ud i sandet: Foyernetværket fører ikke til samarbejde. Ligeså med samarbejdet i forbindelse med KulturNatten” ”Svært at etablere sig i byen, når man kommer fra vækstlaget.” ”Statsmidlerne er ikke store i provinsen i forhold til hovedstaden.” ”Udbudet indenfor teateruddannelse i byen er begrænset. Tidligere var Århus kendetegnet ved en mangfoldighed af uddannelsestilbud og muligheder. Et udbud, der medvirkede til at gøre byen kendt udenfor landets grænser.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Der findes kun midler til ”business as usual”. ”Der mangler etableringsmuligheder for kommende kunstnere.” ”Manglende transparens og kommunikation på tværs, på trods af byens overskuelige størrelse.”


BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Kommunens kulturbudget er for lavt i sammenligning med andre kommuner.” ”Der mangler fleksibilitet hos de større institutioner.” ”Byen har uambitiøse politikere med manglende konsekvens og politisk mod til at prioritere.” MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Vi mangler kortlægning af nye formidlingsformer og viden om, hvordan forskellige medier kan bruges i kontakten til publikum.” ”By-abonnement, der gælder tværgående mellem byens institutioner. Fx både til transport, teatre og restauranter ….” ”Byens profil styrkes gennem konferencer ogg andre aktiviteter. Hvorfor inviteres kunstnerne ikke med her?” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Etablér et sekretariat for samarbejde mellem kultur- og erhverslivet i forbindelse med Kulturhus Århus.” ”Der er for få mentorordninger.”

GE E BE BES EST TEM TE EM MT TE O OMRÅ MR M RÅ ÅDE DE ER R, HVOR HV H VO OR RD DER DE ER R SÅ SÅ GØ GØ ØR R SÆRLIG S SÆ RLIG IN RL INDSATS.” NDS

BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Lav en fælles international strategi, ved fx at lade en lokal kunstner udfordre en kunstner et andet sted i verden – og ligeså med forestillinger.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Der skal udvælges indsatsområder med store puljer, der giver mulighed for egenproduktioner og uddannelse indenfor scenekunstneriske håndværk.” ”Århus kan ikke gabe over det hele. Men må i stedet vælge bestemte områder, hvor der så gøres en særlig indsats.” ”Det regionale samarbejde kan baseres på en regional pulje, med tilskud fra forskellige byer.” TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Godsbanen kan ende med at blive et bookingbureau, kommende kommunal residens, solgt eller udlejet.” ”Hvordan styrer oplevelsesøkonomi-begrebet byens valg? Hvordan gør man kulturværdierne op?” ”Den oplevelsesøkonomiske tankegang er en trussel mod scenekunsten.”

”HVORDAN STYRER OPLEVELSESØKONOMI-BEGREBET BYENS YE ENS NS N S VALG VAL VA VALG? HVORDA H HVORDAN VO GØR M MA MAN AN KULTUR KULTU KULTURVÆRDIERNE R ER E RN NE EO OP OP? OP?” P?” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Følgende tankegang præger miljøet: Hvis der skal ske noget nyt, så er der noget andet der skal lukkes.. Det er en trussel, der lægger op til indbyrdes konkurrence.” ”Hvis der ikke afsættes penge til det lange seje træk, så dør den kunstneriske udvikling og kvalitetssans.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Kunstnerflugt. Kunstnerne tager væk fra Århus til andre byer.” ”Der samarbejdes ikke på tværs af magistraterne. Det er et stort problem. Det er en kæmpe forhindring for skabelse af scenekunst.” ”DEN OPLEVELSESØKONOMISKE TANKEGANG ANKEGANG AN NK N KEGA KE ANG ER ER EN N TRUSSEL TR T R SS RU SSEL MOD MO M OD SCENEKUNSTEN.” S ENEK NSTEN SC BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Den røde lampe blinker. De kommende generationers vilkår er så dårlige, at det er på høje tid, at stimulere miljøet.” ”Det er en udfordring at få udviklet vækstlaget. Der mangler uddannelse.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 8: SCENEKUNST OG BYEN SWOT kort • • •

Internationalt outlook, unikt i norden - festivaller og flere scener Samarbejdsevne mellem de fleste scener/Inst. - festuge og Armlængde ved Kunstråd

Fokus: Kunstneriske indhold


- Økonomiske rammer der ikke er tilstrækkelige ift arbejdsmængde der kræves til projekter - Kun begrænset outreach, fx ungdomsarbejde Fokus: Kunstnerisk indhold


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Oprettelse af mere formelle netværk - fokus på opretholdelse af eksisterende formelle netværk fra eksisterende projekter/kulturnatten - kultursalonen osv. Fokus: Organisatorisk


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 8: SCENEKUNST OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Der er potentielt et stort og nyt publikum fordi Århus er en uddannelsesby.”

”DER ER POTENTIELT ET STORT OG NYT PUBLIKUM U FORDI R ÅRHUS R ER EN EN U UDDA UDDANNELSESBY.” DDA N E BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der er teateruddannelser i hele fødekæden.” ”Uformelle lokale netværk, der giver mulighed for samarbejde mellem store og små institutioner.”

”DER ER TEATERUDDANNELSER NEL ELLS LS SE ER I HELE ER E FØDEKÆDEN.” F E BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Byens diversitet med hensyn til uddannelsessteder, erhvervslivets sammensætning, minoriteter mv. og byens størrelse i forhold til omgivelserne. Det forventes at der skal være plads til udfordrende scenekunst og andre kunstarter.” ”Tværfagligt samarbejde og hele fødekæden favnes.” ”Mangfoldighed i kunstnerisk udtryk. Kvalitetsparathed.” ”FRIE KULTURMIDLER – KU K KUNSTRÅD U ST UN STR OG KUNSTFAGLIGHE UN T HE H E ”Byens størrelse fremmer samarbejde og giver overskuelighed.” ”Armslængde via et kunstråd.” ”Et internationalt outlook der er unikt.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Frie kulturmidler – kunstråd og kunstfaglighed.” ”MANGLENDE BREDDE I”UDBUD AF PROFESSIONELLE UDDANNELSER NE N ELSER LSER INDENFOR FO SCENEKUNST.” FO C ”Der samarbejdes på tværs, og der er samarbejdsvilje mellem de fleste t scener og iinstitutioner.” tit ti ”Varieret udbud af kulturinstitutioner og produktionsfaciliteter – både statslige og kommunale.” ”12 erhvervsvirksomheder har lavet en kulturpulje. Er der muligheder for at udbygge et samarbejde med erhvervsliv?” ”Har man et godt koncept, har man lettere mulighed for at få støtte fra erhvervslivet.” SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Vi skal fokusere på, hvad vi selv har, ikke hvad de andre har.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Manglende midler, for få frie scener og for få statsmidler.” ”Der er krydsninger mellem dramaturgi og skuespillerskolen, men det er vanskeligt at trænge ind i hinandens verdener. Skal man revitalisere møderne på tværs?” ”Byen har en god kulturpolitik, men mangler måske handling og realisering. Det er mere hensigtserklæring end handling.” ”Manglende bredde i udbud af professionelle uddannelser indenfor scenekunst.” ”Foyernetværket fører ikke til samarbejde, men manglende kontinuitet. Netværk er lukkede for udefrakommende.”


BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Økonomiske rammer, der ikke er tilstrækkelige i forhold til den arbejdsmængde, der ligger i projekterne.” ”Manglende risikovillighed.” ”Kun midler til ”business as usual” svækker på længere sigt den kunstneriske udvikling.” ”Indtryk fra de internationale strømninger sætter ikke større aftryk.” ”Byen har en tendens til at lukke sig om sig selv.” ”For få udviklingscentre og for få projekter.” ”Lokalt præg i produktionerne – der mangler internationalt udsyn.”

”ØKONOMISKE RAMMER, DER IKKE ER TILSTRÆKKELIGE T I FORHOLD HO OLD LD T TIIL D TIL DEN EN NA AR ARBE ARBEJDSMÆNGDE, RB BE DS DSMÆ SM S MÆ ÆN Æ ÆNGD N DE DE,, D DER LIG LLIGGER G I PROJEKTERNE.” P PRO RO OJEKT OJEK TE

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Der er manglende flexibilitet hos mange af de større kulturinstitutioner på grund af de krav, der stilles til dem fra stat og kommune.” ”Det er et krisetegn, at der mangler steder for kunstnere at udfolde sig. Det kan føre til talentflugt. Det skal man også relatere til regeringens scenekunstpolitik. Det er ikke nødvendigvis byen, der er direkte årsag til problemerne, men den kan måske hjælpe med at hæve niveauet og afhjælpe problemet lokalt.” ”Kulturbudgettets andel af det samlede budget er for lavt.”

MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Måske er Århus ”brand” noget, som er tværgående, der profilerer byen som en dynamisk, opfindsom by.” ”Kortlægning af formidlingsformer fx medieplatform og byabonnement.” ”KULTURBUDGETTETS KULT KU LTU LTU TURB RB RB BU UD U DGE GET TT TET TS S ANDEL, AND AN DELLL, AF AF DET DE SAMLEDE SAM AML MLED DE BUDGET DE DGE GE ET ER R FOR R LLAVT.” ”Koordineret markedsføring – også internationalt.” ”Vi skal arbejde med vores selvopfattelse.” ”En dansestrategi savnes.” ”Godsbanen kan bruges som en mulig professionel produktionsmagnet og dynamo, der formidler know-how.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Oprettelse af mere formelle netværk.” ”Samarbejde indenfor scenekunst og tværfaglige projekter skal prioriteres.” ”Vi skal arbejde mere specifikt på en international strategi. Der var engang en pulje, som man kunne arbejde på at genetablere.” ”Hvilke byer skal man arbejde med og hvilke netværk? Måske kan 2017 samarbejde om det.” ”Det regionale samarbejde kunne baseres på en regional pulje med tilskud fra forskellige byer. Regionen er interesseret i at lave et netværk.” ”En fordobling af de frie midler.”

”EN ””E EN DANSESTRATEGI DA DA ANSEST N EST ESTR TRA RA ATE TEG EG GI SAVNES.” SA

BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Vi skal bygge kulturpolitikken på kvalitet og ikke antal af kunstnere.” ”Vi skal basere scenekunsten på produktionsbaseret kulturpolitik frem for på oplevelseskulturpolitik.” ”Et vidensprogram med uddannelsesmuligheder og læringsmiljøer.” ”VI SKAL BYGGE KULTURPOLITIKKEN PÅ Å KV K KVALITET VA VA ALLLITET TO OG G IKKE K EA KK AN ANT ANTAL N AF KU KUNSTNERE.” NSTNERE ” ”Godsbanen, men kun hvis der er konkrete produktionsrammer og produktionsmidler.” ”International strategi, med midler der understøtter residenser, partnerskaber, festivaler og ”eksport”.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Godsbanen er den altafgørende dagsorden for scenekunsten, og det er vigtigt at der arbejdes på, at det lykkes for os.” ”De professionelle frie miljøers og kommende generationers muligheder ligger i Godsbanen. Produktionsrammer er essentielle.” ”Processen frem til beslutningen om Godsbanen er vigtig. Så stor en mulighed får man ikke igen. Man skal selv på banen og definere, hvad den skal bruges til.” ”Systemfornyelse, politisk og administrativt – tænke anderledes og opdatere.” ”Nye digitaliserede platforme for scenekunsten.” ”Øremærkning af ekstra millioner til indsatsområder, fx uddannelser og eventproduktioner.”

”DE PROFESSIONELLE FRIE MILJØERS OG KOMMENDE GENERATIONERS MULIGHEDER LIIGH LLIG HEDE EDER D R LLIGGER I GODSBANEN. PRODUKTIONSRAMMER R O ER RE ER R ES ESSENTIELLE.” S E E

TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Godsbanen som tilfældigt bookingbureau eller kommunal residens.” ”Politisk fokusskift.” ”Oplevelsesøkonomi, hvis der ikke indføres andre værdinormer end tælleprincippet.”

”HVORDAN KAN MAN UNDGÅ KUNSTNERFLUGT? REELT ER DER IKKE FLERE MULIGHEDER L I UDLANDET, DLLLA AND MEN ME VI M V TROR ROR R DET.” T. BORD 2 - ORGANISATORISK ”Lukning af institutioner og nedskæringer.” ”Selvoptagethed omkring egne projekter.” ”Fastholdelse af gamle vaneforestillinger.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Kunne det være i Århus, man griber oplevelsesøkonomibegrebet som et potentiale i stedet for en trussel?” ”Hvordan kan man undgå kunstnerflugt? Reelt er der ikke flere muligheder i udlandet, men vi tror det.” ”Vedblivende lille andel af statslige midler og stagnerede rammebevillinger.” ”Pænhed, andedam, manglende risikovillighed.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Den røde lampe lyser for udvikling af scenekunsten.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 8: SCENEKUNST OG BYEN Referat af paneldebatten

Jesper de Neergaard Jeg vil godt tage udgangspunkt i samarbejdet og min idé om en Stafet, der bygger på åbenhed, generøsitet scenerne imellem og derved åbne for osteklokken. På EntréScenen vil vi gerne åbne for samarbejder her i byen og i forhold til udlandet. Konkret har vi fået støtte til udveksling af kunstnere, hvor vi er seks scener, der arbejder sammen. Vi har forpligtelser, der er lystbetonede, og som går ud på at lave platforme for kunstnere udefra og for egne kunstnere, der ønsker at komme ud. Der er bl.a. tale om residencies, hvor en kunstner bor seks uger her i byen og samarbejder med kunstnere herfra. Desuden arbejder vi med en fællesproduktion, som er meget besværlig. Den skal laves i Budapest. Her mødes kunstnere sammen fra de involverede steder og arbejder sammen med udgangspunkt i fastlagte former, emner etc. Det er min lyst at lave noget lignende her i byen, som jeg kalder en Stafet, altså et samarbejde mellem kulturinstitutioner her i byen. Der er en resort af projekter, et eller to om året, hvor en institution giver et oplæg, som andre institutioner kan byde ind på. På den måde kan man lukke op for netværket gennem praktisk arbejde. Når vi på denne måde tænker i støtte til netværk frem for til institutioner, er det af lyst og ikke af tvang. Det er en måde at betragte et område på i forskellige bølger, regionalt, internationalt, lokalt. Det er din tur næste gang, eller næste gang igen til at byde ind med en idé. Grundlaget skal være lyst, men det er også for bedre at kunne udnytte ressourcerne. Det her er en smutvej. Fordi man er mange, der går sammen om det, kan man udnytte midlerne bedre. Det bygger på netværksstyrken, hvor man kan være flere sammen. Christine Fentz At se sig selv som fri eller uafhængig scenekunstner er ikke nødvendigvis noget, man er tvunget til – ofte er det et valg, betinget af hvilke muligheder, der er i henholdsvis de frie produktionsmiljøer og i institutionerne. Det handler om arbejdsformer. Hvis man kunne bringe det nyskabende ind i de store institutioner som gæster, uden at få for mange kulturelle sammenstød mellem arbejdsformer og -forståelser, ville vi få en positiv bevægelse; en udveksling, som man ser visse steder i udlandet, hvor institutionsbesøget også kommer gæsten til gode. I Århus handler det om at skabe forudsætningerne for, at de kunstnere, der er her, ønsker at blive og fortsat har udviklingsmuligheder – og for, at det endnu ukendte kan opstå. Dette kan bl.a. ske via øget samarbejde inden for de eksisterende rammer. Det er meget vigtigt med rammer, der giver en styring, men også lyst til at invitere indenfor. Vi kan ikke bare sige: Send os flere penge. Det handler om at fokusere indsatsområderne. Scenekunstens betingelser oplevede et stort skift siden 2001, hvor det er blevet sværere at komme igennem i en tid med knaphed i støttemidlerne og efterhånden slet ingen risikovillige midler. Hvis man styrker produktions-, salgsforhold og fundraising, så vil der virkelig ske noget. Sceneagenturet og Danseværkets hjælp til administration og projektledelse er gode eksempler på, hvordan man kan hjælpe kunstnerne til at få mere tid til det vigtige: Til kunsten. Det er rigtig vigtigt, at arbejde med alliancer mellem de eksisterende organisati-oner og institutioner, der findes. Der bliver let en kappestrid, hvis vi ikke gør dette. Det er vigtigt at få plads til forståelsen af et udvidet scenebegreb – uden forståelsen for, hvilke arbejdsformer den nutidige, samtidige og fremtidige scenekunst har behov for, kan de rigtige arbejdsrammer aldrig blive skabt.

I PANELET: Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder, EntréScenen Christine Fentz, instruktør og dramaturg, Secret Hotel; ordførende for Uafhængige Scenekunstnere Torben Dahl, teaterchef, Teater Katapult Jens Bjerregaard, kunstnerisk leder, Koreografisk Center Archauz


Jeg er helt uenig i idéen om at lave lokale festivaler hvert andet år. Det er en provinsiel tilgang. Nej, bland både lokales professionelle værker og de udenlandske – nøjagtigt som det er sket i dette års ILT. Hvis der skal komme noget nyt, skal det komme fra kunstnerne og miljøet – det er ikke nok bare at invitere udenlandske forestillinger. Det er yderst vigtigt at se landskabet, som det reelt er. Udover institutioner er der de frie produktionsmiljøer med professionelle kunstnere. Dernæst er der de regulære vækstlag, og udenfor denne diskussion er der så ligeledes diverse amatørteatermiljøer. Det er en stor styrke at både det professionelle frie miljø er organiseret – Uafhængige Scenekunstnere – og også det regulære vækstlag i form af Quonga. Det er en stor styrke, at der er talerør for alle de parter, der udgør scenekunstmiljøet. Der skal både flere midler og flere visioner til for at ændre niveauet i Århus. Omdrejningspunktet for Creating Conditions, Uafhængige Scenekunstneres nyligt afholdte internationale konference, var hvordan produktionshuse kan stimulere det miljø, som de selv er afhængige af? Det er vigtigt at tænke i disse baner. Det er vigtigt, at der er risikovillighed, både hvad angår rammer, præsentationsplatforme og midler. Jeg har fx brug for produktionsrammer og støtte, som en nødvendighed for at kunne få international udveksling i gang – for mig og mine kollegaer blandt de frie kunstnere. Man bør kunne støtte både kunstneren og kunstproduktet. Det er en god ide med Trevors forslag om, at give penge til lokale dynamoer. Men der skal også penge til at skabe, til at lønne de folk, som fx dynamoerne ville sætte i sving. Generelt er vi fokuserede på produktet frem for processen. Torben Dahl Katapult er på vej til at blive et center for udvikling og research inden for ny dansk dramatik. Vi er også en hybridscene, hvor vi både har professionel egenproduktion og en åben forsøgsscene for vækstlagsproduktioner. Endelig satser vi også på formidling og erhverv gennem en tværfaglig vision. Vi synes, det er vigtigt, at der bliver skabt crossovers – også med andre kunstformer. Vi sætter teaterkompetencer i spil med andre brancher, fx turisme. Vi har skabt sammensmeltningen mellem det digitale, dramatikken og byens rum i form af audiodrama. Disse erfaringer er relevante for andre erhvervsgrupper. Vi vil gerne skabe nationale netværk. Katapults værdier er: Mod, autenticitet, nærvær, glæde, generøsitet og overflodsbevidsthed. Se yderligere information om Katapults idegrundlag på www.katapult.dk Jens Bjerregaard På danseområdet foretager vi os nogle af de samme ting som EntréScenen. Archauz er et netværk i sig selv igennem de forskellige lag huset rummer. Fx ungdomsarbejdet, som indgår som en del af husets andre aktiviteter. På grund af overlap og netværk er der økonomiske og kunstneriske gevinster. Mange institutioner lukker sig om sine egne forestillinger. Det er vigtigt, at man er netværk både indadtil og udadtil. Vi foretager os en hel del mere end det, pengene er givet til at dække. Spørgsmålet er, hvor bredt man kan række, hvordan kan man tage ansvar for unge i byen, som er interesseret i dans? Mine tanker herom baserer sig på mine egne erfaringer og de besværligheder, der var forbundet med min start som danser. Jeg ville selv have haft gavn af at komme igennem det samme, som jeg nu tilbyder de unge. Jeg blev fx overpromoted i ’96, hvor København var Kulturby, så jeg stort set ikke havde noget at lave i ’97 og ’98. Jeg fik for meget at lave for hurtigt og for voldsomt. Personligt slap jeg OK igennem, men det var en uriaspost. Mit ønske er at gå i dybden, ikke i bredden.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Den kunstneriske aktivitet er ligeså relevant som forestillingen. Der kommer efterhånden mere forståelse for den tænkning, men fra starten havde vi nogle helt andre formål. Vi gør det nye for at rykke et andet sted hen. Vores aktiviteter er noget andet end et lille storbyteaters aktiviteter. Så længe jeg leverer det lille storbyteaters forpligtelser, så kan jeg også lave det andet. Jeg leverer scenekunst. Det ville være interessant, hvis Århus Teater vovede at gøre det samme, som jeg og Jesper gør lige nu. Belgisk teater har formået at lave en fusion mellem det alternative og de store institutioner. Selvom det ikke fungerer optimalt, så er der nogle alternative, små steder, som har fået en platform. Diskussion TREVOR DAVIES: 90 procent af de kreative virksomheder har under 10 medarbejdere. Det kreative lag er præget af mikrovirksomheder. Jo mindre virksomhederne er, jo mere skal man støtte via rammebetingelser, og jo større de er, jo mere skal de støttes som institutioner. Men skal man støtte en kunstner eller et kunstprodukt? CHRISTINE FENTZ: Hvorfor kan man ikke gøre begge dele? Det er en god idé at give penge til dynamoer, men der skal også penge til at skabe. Vi er fokuserede på produktet frem for processen. JENS BJERREGAARD: En sund virksomhed sætter midler fra til udvikling. Vi har ikke en residency-model, men aftaler den individuelt fra gang til gang. TORBEN DAHL: Jeg betragter Katapult som en virksomhed, der altid arbejder på kunstens betingelser. Vi er en kunst- og kulturorganisation, der arbejder på virksomhedspræmisser, når vi er ude i formidlings- og erhvervsdelen. Grundstammen er knowhow og viden, der er støttet fra kommunen. GITTE SKYTTE: Vi er nødt til at fremme en tænkning, der gør, at vi kan få omsætning i virksomheden. At tjene penge er en del af virksomheden. Vi kan ligeså godt kalde det for en kunstnerisk virksomhed, når det er det, den er. Formidlings- og erhvervsdelen er koblet på, så man kan overleve, men den er kommet til ud fra en kunstnerisk nødvendighed. MARIANN AAGAARD: Det svarer meget til, hvordan vi også tænker. Vi kæmper jo også for at overleve. Vi er risikovillige, men dem, der får lidt flere penge er måske mindre risikovillige. Der gives penge til nogen, der brænder for noget. Sådan er det for os. Vi får penge og har derfor lidt større frihed. Det er ikke nok at give småslatter. Vi kan ikke gøre noget uden penge. Alt koster penge. Der skal fyldes penge ind i området, hvis man gerne vil have noget at se på. JENS BJERREGAARD: Jeg bliver irriteret på vores eget fag. Vi hænger fast i ikke at ville være kommercielle. Vi skal ikke være bange for at være kommercielle. Ude i virkeligheden siger vi - ja, men når vi snakker sammen, er der lidt berøringsangst over for det. TREVOR DAVIES: Mener I, at I har et ansvar i forhold til samfundsmæssige emner? JENS BJERREGAARD: Ikke politiserede emner, men politisk relevante emner. Jeg arbejder med noget meget relevant i samfundet, nemlig kroppen. Vi spillede også en forestilling i Syrien, der handlede om parforholdsrelationer. Det var det absolut samfundsrelevant.


MARIANN AAGARD: Indenfor børneteater er samfundskritik virkelig et fyord, som et resultat af opgøret med 70’erne. Men jeg vil også sige, at det, vi laver i Teater Refleksion, er samfundsrelevant. JESPER DE NEERGAARD: Man bliver tvunget til, at tænke anderledes og ikke være produktorienteret, men emneorienteret og andet, for at nå ud. Der er en tendens til at forkaste de muligheder, vi har, og ikke at se de nye. Svalegangen er ikke fastlåst på grund af personer, men institutionskrav. Vi laver det, vi har mulighed for. LARS SØBORG: Der skal være en journalistisk vinkel. Eventkultur, ”kendt fra film” og så videre, som dikterer det kunstneriske. Hvis man kender spillereglerne, kan man blive god til spillet. TREVOR DAVIES: Mange mindre teatre bruger flere penge til PR end til produktioner. Det er et spørgsmål om at få afsat til det rigtige publikum. Christian Haves svar på det er, at vi skal betale publikum for at komme. Hvem har mest gavn af at se vores stykke, og hvilke strategier bruger vi? GITTE SKYTTE: Vi kender præcist vores publikum, fordi vi arbejder med indvandrerproblematikker, og fordi mange af vores elever er indvandrere. Vi ligger udenfor den etablerede kunstscene. Vi får midler til den turnerende del. Kommunalt er vi støttet af 3. (Mag. for Børn og Unge, red.) og ikke 4. Magistratsafdeling, så på den måde er vi enestående i Danmark. TREVOR DAVIES: Det er et problem, at de kasser, der støtter jer, ikke arbejder sammen. Det kunne man måske motivere dem til. CHRISTINE FENTZ: Hvad kan man konkret gøre for at tænke alliancer, ikke af nød, men for at blive stærk? Skal man formalisere dem, der er? TREVOR DAVIES: Den tværgående tanke passer ufatteligt godt til Århus. JENS BJERREGAARD: Det handler meget om, at første trin bliver en platform. Man skal ikke finde ud af, hvad de andre gør, men lægge frem hvad man selv gør – en platform, hvor man kan lægge kortene på bordet. JESPER DE NEERGAARD: Jeg har ingen vanskeligheder med at få samarbejdspartnere. Alle har været med på den, når jeg har spurgt. Den gensidige respekt opstår gennem konkret arbejde. Kan 2017 spille en rolle for at få det etableret? CHRISTINE FENTZ: Det er vigtigt, at blive opmærksom på værktøjet, men det skal ikke formaliseres, men stimuleres. GITTE SKYTTE: Det handler også om, at have et sted at mødes, hvor man kan høre om, hvad andre tænker. TREVOR DAVIES: Der er megen snak om et ønske om en kulturportal i Århus. Skal sådan én være tværfaglig, eller skal det være en lille dansk portal for scenekunst? JESPER DE NEERGAARD: Behovet er kæmpestort. Publikum er meget sure over, at de ikke kan finde noget om scenekunst, musikliv osv. Det skal være en informativ portal. JENS BJERREGAARD: Den skal også være for upcoming kunstnere og for folk, der ikke har råd til egen hjemmeside. Det er vigtigt at være opmærksom på, at netværk er lige så ekskluderende som inkluderende.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Introduktion

Vi valgte at definere temaet bredt, og derfor deltog repræsentanter fra de producerende og formidlende film- og mediemiljøer, såvel som lokalradio og -tv samt Danmarks Journalisthøjskole. Der var dog ikke repræsentanter fra dagbladsverdenen eller DR/ TV2 til stede. Medie- og til en vis grad filmområdet er koncentreret i København; men på trods af dette faktum kan man godt definere medier/ film som en af byens stærke sider. Dette blev bekræftet bredt. På mediesiden står byen markant stærkt, mens der på filmsiden stadig er et stykke vej at gå. Der findes dog allerede væsentlige brikker for at nå dertil: Filmby Århus, som efterhånden er ved at skabe en platform for filmbranchen, og Århus Filmværksted, som fortsat er med til at udvikle og udbrede filmmediet. Der findes en række velfungerende nichefilmfestivaler, en art cinema, et antal private produktionsfirmaer og Den vestdanske filmpulje, som er afgørende for investorer i filmproduktion. På medie- og kommunikationssiden finder vi store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR og TV2 Østjylland, samt uddannelserne på Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole og endelig forskning i digitale medier og kommunikation, hvor Alexandra Instituttet spiller en afgørende rolle. Generelt ser man et stort vækst- og udviklingspotentiale i de mange forskellige institutioner og i koncentrationen af medier - med stærke vidensmiljøer i Århus og tilmed et godt samarbejde mellem forskning og produktion. Århus har udviklet en førerposition i forhold til de digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og der er udviklet et enestående miljø omkring CAVI/ Katrinebjerg. På filmsiden var der mange, der mente, at Århus forsøger at gabe over alt for meget – og der blev opfordret til en prioritering. Der er en fornemmelse af, at man spænder ben for sig selv, og at for mange dagsordener blokerer for udvikling. I stedet for at opfatte sig selv som en storby, der kan det hele, må byen definere sine specifikke kendetegn. Under alle omstændigheder savnes der et bud på en samlet filmpolitik. I forhold til den kommunale kulturpolitik er det en udfordring, og her skal der afgjort tænkes regionalt. Der er uudnyttet potentiale i filmsatsningen. Rammerne for miljøet er blevet prioriteret, men der er for få penge til produktion, og nogle deltagere pegede på, at støtten er markedsorienteret frem for kunst- og udviklingsorienteret. Om dette behøver at være et ”enten-eller”, er naturligvis et centralt spørgsmål. Flere syntes, at der savnes en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne være medvirkende til at fastholde unge kreative talenter i byen. Der mangler også et mere formelt netværk, der kan sammenbinde et i grunden meget opsplittet område med

Deltagere

Tilknytning

Bord

Erik Bjerre Henrik W Jørgensen Karen Rais-Nordentoft Lars Lyngsdal

Film-X, Filmby Århus Danmarks Journalisthøjskole Århus Filmfestival Kulturforvaltningen, Århus Kommune DK4 Billedkunstner Institut for Informationsvidenskab, AU Institut for Æstetiske Fag, AU ASB, Strategy Lab Mediehus Århus Center for Digital Urban Living og CAVI, AU DMF Det Danske Filminstitut Konsulent Poetklub Århus Filmby Århus/ Den Vestdanske Filmpulje Fourhands Film

1 1 1 1

Steffen Moestrup Bodil Sohn Christian Ulrik Andersen Peter Ole Pedersen Tina Broberg Rui Monteiro Kim Halskov Lars Kiehn Line Arlien-Søborg Line Gerstrand Knive Michael Persson Steen Risom Aage Rais-Nordentoft

1 3 3 3 3 3 2/4 2/4 2/4 2/4 2/4 2/4 4


markant forskellige vilkår for bl.a. DR/ TV2 i forhold til uafhængige producenter mv. Flere påpegede, at byen skal blive bedre til at formidle og skabe øget synlighed for lokalt producerede film. Der mangler en stor og bred kvalitetsfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum. De nichefilmfestivaler, der findes, kan knap nok fastholde deres eksistens. Man savner derudover muligheder for de øvrige nichefestivaler, samt at agere sammen. Filmby Århus har været en meget stor satsning for byen og har været midtpunkt for en løbende debat og kritik igennem årene. Muligvis er tiden inde til at sikre en bearbejdning af det oprindelige koncept, hvor man evt. kunne gentænke og redefinere dens opgave. Multimediehuset åbner i 2015, og en sammentænkning er påkrævet. Der bør foretages nogle konkrete valg. Sat på spidsen bliver der spurgt, om byen ønsker et fuldtalligt symfoniorkester eller en satsning på produktion af spillefilm, som det blev konkluderet i opsamlingen. Flere idéer fremkom med henblik på at understøtte det kreative produktionsmiljø – et miljø, som har brug for større synlighed lokalt. Man kunne vise lokalt producerede film offentligt i byrummet fx ved anvendelse af ny teknologi, så byens borgere fik en bedre fornemmelse for, at der bliver lavet film i Århus.

BORD 1 Undertema: Formidling

BORD 2 Undertema: Organisatorisk

Der blev også udtrykt ønske om i højere grad at deltage i netværk på tværs af faggrænser gennem de nye medier, som fx www. kunsten.nu.dk Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune savnes.

-

En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film (website/formelt netværk).

-

En række residencies for filmskabere og producenter, og rejselegater kunne oprettes med det samme.

-

En ny større festival baseret på ’klynge-tankegang’ som omdrejningspunkt for opbakning omkring de gode lokalfilmfestivaler kunne overvejes.

-

En fortsat opbakning til undervisning og formidling til børn og unge på alle niveauer.

-

Der bør holdes fast i at have en markant art cinema i eget regi i og udviklet i forhold til Øst for Paradis.

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4 Undertema: Rammebetingelser


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 2 – ORGANISATORISK ”Vi har en stærk bastion indenfor landets grænser indenfor IT. (Lars Kiehn) ”Katrinebjerg er et unikt koncept.” BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”De mange uddannelser giver et godt talentgrundlag. Hvilket også gør sig gældende udenfor det formelle uddannelsessystem i form af fx Super 8, Station Next og Filmværkstedet.” ”Der er sammenhæng mellem forskning og produktion, og Århus danner ramme om, at forskere arbejder sammen med producere og kunstnere.” ”Øst for Paradis er en styrke for byen, da biografen viser film, der ikke når de større biografer. Desuden lægger Øst for Paradis rammer til kulturelle projekter, der integrerer film med andre kunstarter.” ”Filmbyen leverer gode faciliteter.” SVAGHEDER BORD 2 – ORGANISATORISK OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Århus satser altid på det sikre, på det etablerede. Talentflugten kommer af, at man ikke støtter undergrunden. Der er for få talenter og for mange formidlere.” (Lars Kiehn, bord 2) ”Filmbyen er ikke synlig. Det virker som en fejlagtig strategi.” ”Vi placerer os i forhold til hovedstaden. Det er ikke optimalt at formidle Århus som storby, som verdens mindste storby. Så skal man have det hele, og så er det svært at hamle op op (Line Arlienp med andre storbyer. y Vi skal gøre g p med vores selvopfattelse.” p Søborg) ”ÅRHUS SATSER ALTID PÅ DET SIKRE, PÅ DET ETABLEREDE. TALENTFLUGTEN KOMMER ER A AF, AF F, AT A MAN MA M A IKKE K STØTTER STØ

UNDERGRUNDEN. DER ER FOR FÅ Å TALENTER L OG FOR FO OR O RM MANGE NG FORMIDLERE.” ORM M DLLER RE

BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Der mangler en gennemtænkt, samlende og begejstrende vision og strategi for film og medier – og samarbejde mellem kunstarter - i byen. ” ” Der er en ”kulturkamp” mellem mainstream og kunst, nærmere bestemt en kamp mellem et markedsorienteret og et kunstnerisk ”felt”, sidstnævnte forekommer at være taberen.” ”Der mangler store satsninger på filmområdet. Pengene ryger til hovedstaden.” ”der er ikke nok fokus på store film festivaler i byen efter NAT filmfestivalen flyttede fra byen – pengene ryger til hovedstaden.”


MULIGHEDER BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er sammenhæng mellem forskning og produktion, og Århus danner rammre om, at forskere arbejder sammen med producere og kunstnere.” ”Der er en åbenhed i byen i forhold til at abejde med nye medier. Som fx Aros (EnterAction), Kunstbygningen og samarbejder med CAVI.” ”DER ER EN ÅBENHED I BYEN I FORHOLD TIL AT ABEJDE MED NYE MEDIER. SOM FX AROS ROS RO S (EN ((ENTERACTION), (E NTE NT TER TER RA R AC ACTIO CTIION CTI ON) O ON N)), KU K KUN KUNSTBYGNINGEN UN UNST TBYGN T BYG ING NG TRUSLER BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Byen er opdelt i fraktioner – de forskellige kunstarter arbejder ikke nok sammen.” ”Manglende mod til at prioritere fra politisk side.” ”Der er talentflugt fra byen. Grundet manglende karrieremuligheder, prestige og profilering.”

OG SA OG SAMARBEJDER AM AMAR MARB MA A B BEJ EJDE EJD ER R ME MED CAVI.”

”DER ER TALENTFLUGT FRA BYEN. GRUNDET MANGLENDE KARRIERE-MULIGHEDER, KARR K ARRI RIER RE E-M -M MU ULIIG GHEDE ER R,, PRE P PRES PRESTIGE ESTIIIG E GE OG OG PR PROFILERING.” RO R OFIL O FILER


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN SWOT kort

Der er etableret gode institutioner Kæmpe ungdomspotentiale til at fodre fødekæden samt møde filmen Der er ildsjæle/kvalifikationer


Problem at de etablerede institutioner ikek formår at etablere netværk - også på tværs af offentlige kopetencer vs. private - problem med fordeling af offentlige ?? Svært at få ‘hold på publikum?? Bastant forestilling om kvalifi


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”Stor styrke, at der er etableret forskellige institutioner, der er godt forankret i byen og med indbyrdes konkurrence.” ”De mange institutioner gør, at byen har et stort vækstpotentiale.” ”Teknologisk har byen et stærkt set-up qua koncentrationen af medier.” ”Det overkommelige antal aktører gør det lettere at udbrede nye initiativer.”

Y

VÆ VÆ ÆK KS STP ST TP P TE T T

BORD 2 – ORGANISATORISK OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Den Vestdanske Filmpulje og Filmbyen er en stor styrke for byen. De kunne dog udnyttes bedre.” ”Vi har gode vidensmiljøer, fx Journalisthøjskolen, Katrinebjerg, Center for Digital Urban Living m.fl.” ”IT-byens fokus på nye medier er en styrke. Ligledes Katrinebjerg som samarbejdsmodel.” BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Vi har dristighed og kunstnerisk gejst. Der er stor lyst til at eksperimentere.” ”Vores mange uddannelser giver et godt talentgrundlag. Det gælder også initiativerne uden for det formelle uddannelsessystem – fx Super8.” ”DEN VESTDANSKE FILMPULJE OG FILMBYEN ER R EN EN STOR STO T R STYRKE STY T RK KE FOR FOR FO OR BYEN. E DE EK KU KUN UN ”Der er en åbenhed for samarbejde i byen – måske særligt internationale samarbejder.” DOG UDNYTTE D T ”Vi har et godt samarbejde mellem forskning og produktion.” SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”De etablerede institutioner har vanskeligt ved at etablere blivende og frugtbare netværk.” ”Det offentlige formår ikke rigtigt at tale med de private aktører.” ”Forkert prioritering i uddelingen af støttekroner - tendens til at sætte for mange ting i søen med et alt for stramt kvalitetsbegreb.” ”Film og medier er på mange måder forældede begreber. Fx i forhold til, hvordan de unge forbruger medier.” ”Århus’ selvforståelse som ”storby” er forfejlet. Vi skal i stedet finde vores specifikke kendetegn.” g ”At ville det hele er et benspænd for sig selv. Vi skal vælge!” ”FILM OG MEDIER ER PÅ MANGE MÅDER FORÆLDEDE BEGREBER. BE B EG E GR REB EB BE FX FX I FORHOLD ORH RH HOL OLD O OL LLD D ”Mange aktører har en for spinkel økonomi.” TIL,, HVORDAN DE UNGE E FORBRUGER F FO FOR RB BR GE MEDIER.” B DIE D IER ER. ER.” ”Der mangler store statslige institutioner – vi har kun TV2-Østjylland og DR.” BORD 2 – ORGANISATORISK, OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Miljøerne er for dårlige til at danne netværk og udnytte hinandens ressourcer.” ”Vi mangler kritisk masse.” ”Der er uudnyttet potentiale i filmsatsningen; for få penge til produktion, der mangler undervisning og netværk.” ”Manglende integration mellem it-medier og filmbranchen og mellem filmbranchen og byen. Branchen er for lukket om sig selv.” ”Manglende udnyttelse af viden, kultur og erhverv.” ”Man er alt for fokuseret på indtjening, når man søsætter initiativer.”


BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Støtten er markedsorienteret, frem for kunst- og udviklingsorienteret.” ”Der er mange urealiserede, lokale, samarbejder.” ”Fraktioner mellem de forskellige institutioner og mellem de forskellige kunstarter. Fx mangler der samarbejde mellem Kunsthistorie og Kunstakademiet.” ”STØTTEN ER MARKEDSORIENTERET, FREM FOR KU KUN KUNSTUNS STT- OG OG U UD UDVIKLINGSORIENTERET.” NG N GS G SOR OR RIENTERET.” NTE TERE ET ” ”Ikke nok samarbejder. Talentflugt! Vi mangler ”legekammerater” i byen. Vi skal prioritere.” MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Vi skal blive bedre til at formidle vores viden og danne netværk og bedre til at integrere branchen og borgerne.” ”Vi kunne lave en Århus-film, hvor processen er vigtigere end produktet. Så folk deltager – så mange som muligt.” ”Få afgrænset og prioriteret kulturområdet. Lave radikale satsninger. Fx en gratis biograf.” ”Der skal vælges. Hvad med fx at vælge, om man vil have et professionelt symfoniorkester eller om man vil lave film i Århus??”

”DER SKAL VÆLGES. HVAD MED FX AT VÆLGE, OM MAN VIL HAVE HAVE HA V ET T PROFESSIONELT PR RO OF FE F ESSIO ES SS N NE ELT LT SYMFONIORKESTER SY SYM YMFO MFO FON ONI NIO ORKE KESTER STER ER R ELLER OM MAN OM MAN AN VIL VILL LAVE L AV AVE VE FILM FIILLM I ÅRHUS??” F FIL ÅR Å RH R US??

BORD 2 – ORGANISATORISK, OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Den tværregionale crossmedia-satsning er en stor mulighed.” ”Gentænke og redefinere Filmby Århus. Hvad skal der fokus på?” ”Helhedstænkning omkring filmmiljøet.” ”Filmuddannelse/medieuddannelse i Århus – Håndværk og entrepreneurship.” ”Øget synlighed; fx vise de lokalt producerede film i byrummet, tænke mere pressestrategisk,” lave et virtuelt netværk, hvor vi kan udveksle information. ”Fælles strategi om, hvordan man kommer fra talent til arbejdsplads.” ”Erhvervsudvikling.”

BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”FÆLLES STRATEGI ATEG AT TEGI GI O OM, M,, H HVO HV HVORDAN VO OR O RDA RD R DA DA AN N MA M MAN AN K AN KO KOMMER OM MM M M R FR F FRA RA T RA TA TALENT ALE LEN NT T TIL T AR A ARBEJDSPLADS.” RBEJDSP RB PL ”Deltagelse i netværk gennem nye medier, som fx kunsten.nu. Også på tværs af faggrænser.” ”Prioritering af kunst frem for kultur.” ”Tænke Århus som kunstby. Fx lave en artist-in-residence ordning med bopælspligt.” ”Real-life netværk, hvor de driftige mødes og projekter opstår.” TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Tendens til at holde sin viden for sig selv frem for at tænke i synergi.” ”Samarbejde bliver tit lidt tungt at trække.” ”Vanskeligt at afgrænse og prioritere.” ”Manglende kommunikation mellem miljøet og det politiske niveau.”

”MANGLENDE KOMMUNIKATION MUNIKATIO M UNIK U KA KATION ON N MELLEM M ME ELLE ELL LEM LE EM MILJØET ØET ET OG ET O DET DET T POLITISKE P PO O KE N NIVEAU.”

BORD 2 – ORGANISATORISK, OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Producentdød. Uden producenter, ingen film.” ”For mange interesser i Cross Media-projektet til at det har reel mulighed for succes.” ”Manglende fokus.” ”Man tilretter sine projekter til det aktuelle politiske fokus i puljerne.” BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er ingen pressedækning på kulturen i Århus.” ”Politisk tryghed.” ”Manglende mod til at prioritere.”

”PRODUCENTDØD. ”PR ””P PRO ODU DUC UCE CENT EN NTDØ N TDØD. Ø U ØD UDEN DEN PR PRO PRODUCENTER, RO R ODUC DU UCEN EN NT N NTE TER TE T ER, R, IN IINGEN NG N FILM FILM.””

”DER ER INGEN NGEN GEN EN P PRESSEDÆKNING RES ESSED DÆKN ÆK ING G PÅ PÅ K KULTUREN LT TUREN I Å ÅRHUS.” HUS ”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Referat fra paneldebatten

Lars Lyngsdal Vi har arbejdet på at lave en Filmby, og en række forskellige parter har været interesserede i at få den. Det handler meget om økonomi, men vi fik overbevist Byrådet. Der var et meget stort indtægtskrav, og betingelsen er en markedsleje. Vi ville gerne have græsrødderne med. Filminstituttet og DR sprang fra, og derfor kunne den aldrig blive som vi ville have den. Man er tvunget til at få lejere med, som ikke har med film at gøre, på grund af det økonomiske. Det måtte ikke være en decideret græsrodsinstitution – det skulle forblive i Slagtehallen. Der har været den kritik, at man ikke skal investere i mursten. Men det er noget bavl, for alternativet er ingenting. Ser vi 10 år frem, er mit håb, at vi får mulighed for at lave to bygninger, og pengene herfra skal gå til filmerhvervet. I praksis vil det blive sådan at man adskiller græsrødder og professionelle. Vi skal gerne generere et par millioner mere til kassen. Den største mulighed, vi har, er at udnytte udlejningsmuligheden. Det er ikke lige meget hvem, vi udlejer til, men indtægten er meget vigtig. Karen Rals-Nordentoft Vi arbejder i Aarhus Filmfestival med det færdige filmværk, men ikke spillefilm, og vi er også gået væk fra at vise kortfilm. Vi viser politiske film, der har kunstnerisk kant. Vi viser dem ude i byen, og vi samarbejder også med andre institutioner, fx Palle Granhøj (Granhøj Dans, red.) Vores publikumsgruppe er på 3.000-3.500. Der findes andre initiativer, fx. Gay & Lesbian Filmfestival, Oregon, som er for børn og unge, Salaam.dk, Lommefilm, Øst For Paradis’ filmuger og branchearrangementet Nordisk Panorama, som kommer næste gang i 2011. Mange tænker: Hvorfor er der ikke en ”rigtig” spillefilmsfestival? For festivaler er jo med til at bidrage til det eksisterende biograffilmmiljø. Jeg møder mange, der ikke har hørt om Aarhus Filmfestival, og det er vi blevet kritiseret meget for, men det siger også noget om det felt, vi arbejder indenfor. Vi har en meget lille målgruppe. Vores publikumskapacitet kan ikke være større, når vi skal leje sale. Vi har ikke råd til større sale. Vi kan godt mangle det store fællesskabssus, som ved rockkoncerter. Vi er lukket inde i de små biografsale. Det kræver en meget stor gennemslagskraft rent PR-mæssigt. Vi er ikke på kommunens budget og er meget afhængige af frivillige. Med en kulturbegivenhed af den størrelse skulle det være nemmere at samarbejde med andre, så man lettere fik gennemslagskraft og nåede ud. Der er ligesom ikke tradition for det i byen. Man kunne ønske sig et større og stærkere ejerskab for det, der sker i byen. Når de mange festivaler ikke går sammen, har det nok noget at gøre med, at de er startet på så forskellige baggrunde og initiativer. Men man kunne godt samarbejde noget mere omkring koordineringen og fx etablere et sekretariat for området. Kim Halskov Mit fokus er på udviklingstendenserne inden for medierne, og jeg vil her gribe fat i hvordan tingene begynder at sprede sig ude i byen. Mobiltelefonen er i denne sammenhæng interessant, og i forhold til dem lyder Lommefilmsfestivalen rigtig spændende.

I PANELET: Lars Lyngsdal, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Karen Rais-Nordentoft, leder, Aarhus Filmfestival Kim Halskov, professor, ph.d., Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Rui Monteiro, indvandrerpolitiker, og TVtilrettelægger, Mediehus Århus


Der er perspektiver i at koble gamle medier som film sammen med det brugergenererede, og det kan også få relevans i forhold til integration og Borgerservice. Her er nogle eksempler på nye og gamle medier, der kobles sammen. Fælles for dem er, at vi er interesserede i, at tingene skal virke naturlige de steder i byen, hvor de optræder: • • • • • •

Talkaoke: En event i Mølleparken, Gellerup og Skive. Et forsøg på at bringe talkshowet ud i byen. Projektioner på Musikhusets facade, hvor folk selv medskaber figurerne. Blinkenlights: Små animationer på huse i Berlin. Mediefacade på Ridehuset, hvor folk selv kan formulere sig omkring klimadebatten. CO2nfession: ”Klimabekendelser” på standere rundt om i byen. Runesten på Randers Kunstmuseum, hvor en animation, der formidler hvad, der står på stenen, projiceres på stenen.

Der kan være både faglige og kunstneriske aspekter i den samme ting. New Media er det, vi på dansk ville kalde digital kunst. Det er vigtigt, at vi har en engagerende appel. Der er en helt ny bølge omkring medier, der bevæger sig i nye retninger. Rui Monteiro Vi startede Mediehus Århus for 12 år siden, fordi der var manglende muligheder for at indvandrere kunne komme til orde. Vi ville give folk med andre etniske baggrunde mulighed for at komme med deres historie. Vi bliver negligerede gang på gang. Indvandrerne er dem, der altid har været foran, men vi kan ikke følge med, for vi er ikke kommercielle. Vi er meget åbne overfor emner. Vi har stiftet en organisation og medvirket til at brande Århus på det internationale område. Folk kommer til os fra andre lande for at høre om vores erfaringer. På denne måde er indvandrer-TV et stort brand for Århus. Vi har altid prøvet at skabe forbindelser til de kommercielle medier og de andre græsrodsmedier. Vi spiller en vigtig rolle i forhold til demokrati og borgerinddragelse. Her ligger der et stort potentiale. Vi er 21 forskellige etniske minoriteter, der har bevist, at vi kan arbejde sammen. Det er vigtigt, at vi ikke isolerer folk. Der mangler ikke visioner, men der mangler midler og ressourcer fra kommunen til, at vi kan udvikle os. Diskussion TREVOR DAVIES: Er TV- og radiokommunikation måske forældet? RUI MONTEIRO: Vi vil gerne følge med tiden, men vi mangler midlerne til det. LARS LYNGSDAL: De er jo tvunget til at lave en TV- eller radioudsendelse, fordi det er på den måde, de får støtte fra staten. TREVOR DAVIES: Århus er langt fremme i forhold til andre byer, hvad angår at have en fælles vision. I stedet for at investere i smalle ting, hvorfor så ikke investere i store mainstreamfilm? LARS LYNGSDAL: På grund af den brandingværdi, der ligger i det. UKENDT DELTAGER: Vi løber ind i problemer med, at vi bygger så dyrt, at vi ikke har råd til at finansiere produktionen af film


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

osv. Det gælder også for andre områder. Filmbyen mangler et ben at gå på. Danmark var Europas førende filmby for 100 år siden. Den historie bør komme frem. TREVOR DAVIES: Tankegangen med, at bare vi bygger noget, så skal der nok ske noget, er en mere og mere fremherskende tendens fra politisk side. Der er forskellige agendaer... LARS LYNGSDAL: Hvis man tror, at politikere tager stringente beslutninger, tager man fejl. Vi følger folkestemningen. KAREN RAIS-NORDENTOFT: Vi støder på en forventning om, at der skal komme et produkt ud af Filmbyen. Dels på grund af kommunikationen, men også på grund af mediets konstitution. KIM HALSKOV: Vi slås med et skisma mellem fokus og mangfoldighed. UKENDT DELTAGER: Man kan ikke blande film og medier. Det er ligesom at blande æbler og pærer. Man er nødt til at definere mediebegrebet. Dybest set er film kunstproduktion, mens radio og TV er formidlingsproduktion. Det koster noget, hvis man vil løfte tingene kvalitetsmæssigt. TREVOR DAVIES: Jeg håber, at vi i løbet af efteråret kan begynde at blande tingene endnu mere. UKENDT DELTAGER: De kommercielle er ofte fraværende, men de er dem, der sætter dagsordenen. Men det ikke-kommercielle kan noget andet. UKENDT DELTAGER: Der kommer ikke noget nyt oppefra og ned. Der er en talentflugt fra Århus, fordi man ikke har støttet vækstlaget nok. RUI MONTEIRO: Jeg mener, at Århus mangler en politik, som rent faktisk implementeres og ikke kun står på papir.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Introduktion

SWOT-workshoppen tog udgangspunkt i de klassiske, kreative erhverv, som sammen med kultursektoren udgør et væsentligt afsæt for byens kulturelle udvikling. Her findes en række fag, der understøttes af kreative uddannelser med kunstnerisk islæt, men som først og fremmest skal realiseres indenfor en markedsøkonomi. Der tales meget om, at disse kreative erhverv er afhængige af at være synlige og af at agere og arbejde både i forhold til klynger og i forhold til tværgående klynger og netværk.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Alle fag er stærkt internationalt orienterede, og dermed er internationale traditioner og forbindelser meget afgørende.

Anders Geert-Jensen Christian Lausten Sørensen

1

De kreative fag er gået fra at være af perifer interesse til at være langt mere centralt placeret i kommunernes udviklingsplaner. I Århus, som andre steder, er det både det erhvervsmæssige potentiale og det kreative potentiale, der er drivkraften bag ønsket om at skabe bedre rammebetingelser for de kreative fag.

Connie Jantzen Lars Davidsen

Designit Århus Kommune, Borgmesterens Afdeling Bymuseet Kulturforvaltningen, Århus Kommune Lynfabrikken NyX Institut for Æstetiske fag, AU Billedkunstner NyX Videncenter for Design og Business Federation of Danish Textile and Clothing CAVI/TEKNE IT firma programør Socialistisk Folkeparti i Århus Unity Studios institut for Æstetiske Fag, AU Salling BYI Århus Kommune Århus Kommune, Teknik og Miljø Kiloo Under Århus Institut for Design, Arkitektskolen Aarhus Schmidt Hammer Lassen k/s Strategy Lab , ASB Kollision Erhverv, By og Viden. Århus Kommune NyX NyX

Med 2000 arkitekter og formentlig mellem 1000 og 2000 professionelle i de øvrige fag udgør området et afgørende potentiale for Århus. SWOT-deltagerne kom fra alle hjørner af området - fra enmandsvirksomheder til de store arkitekt- og designvirksomheder, som er kernen i miljøet, fra netværk og landsorganisationer samt fra uddannelsesinstitutionerne, eksempelvis Arkitektskolen Århus. Refleksionerne over byens styrker gik på, at der er stærke klynger indenfor arkitektur og design med henvisninger til undersøgelsen af Arkitekturklyngen i Århus, der fremhæver Arkitektskolens nøgleplacering. Med Tekos udviklingsplaner i Århus er potentialet for design og mode forøget væsentligt. Et tilsvarende miljø er skabt omkring Katrinebjerg, hvor forskning, undervisning og kunstnere tager afsæt i nye medier som udtryks- og kommunikationsform. Der var bred enighed om, at byens ansigt, appel og tiltrækningskraft var essentiel for de kreative erhverv. Man mente, at der var en mulig konflikt eller uoverensstemmelse mellem ønsket om at være en ”kreativ by” og byens markedsføring som et venligt og familievenligt besøgsmål. Spørgsmålet om manglende karakter og ”cutting edge” blev fremhævet. En dominerende problemstilling er ”tab” af kreativitet, når unge forlader byen efter endt uddannelse. Der efterlystes bedre iværksætterordninger og vejledning. Der var stor interesse for at søge flere tværgående samarbejdsforløb i byen, hvor byens tæthed med hensyn til størrelse og

Lasse Schuleit Maria Funch Mogensen Astrid B. Steffensen Birthe Havmøller Charlotte Dorrit Bøilerehauge Jesper Green Frost Morten C. Lervig Lone Mørk Allan Kirkeby Anders Troelsen Jens Severin Knud Jantzen Peter Bertelsen Jacob Møller Jonatan Marcussen Jørgen Rasmussen Kasper Frandsen Tina Broberg Tobias Løssing Christina L. Sørensen Julius Nørby Louise Jensen

1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4


uformelle netsværkskarakter kunne udnyttes. Og der lød en opfordring til både virksomheder og offentlige partnere om, at der skal mere konkret handling til for at skabe fremdrift. Endelig var der klare opfordringer til, at byen er nødt til at prioritere, og her savner man en mere håndfast holdning, således at man ikke forsøger at holde alt og alle i gang samtidig. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Se på mulighederne for at skabe flere kreative centre som ”Lynfabrikken”. Anvende denne tankegang i en mere strategisk plan med henblik på at skabe kreative mødesteder (fx Gellerup, De Bynære Havnearealer).

-

En opfordring til både Borgmesterens Afdeling og Kulturforvaltningen om at gå sammen omkring en specifik udviklingsplan for de kreative erhverv med afsæt i den forestående Kortlægning af Århus 2009.

-

Bruge erfaringer fra ”Creative Amsterdam” og ”Creative Berlin” for at skabe konkrete platforme, som internationalt kan være med til at åbne døre for det kreative Århus.

-

Tankerne omkring AND (Arkitektur, Ny teknologi og Design) kan blive helt centrale i forhold til at skabe bedre rammer for arkitektur og design, men kan også være med til at styrke Århus’ renommé som en kreativ by.

-

At man fastholder de nævnte fag som udgangspunkt for en detaljeret kortlægning ift. 2017.

Bord 1 Undertema: Synlighed

Bord 2 Undertema: Inspiration

S

W

O

T

Bord 3 Undertema: Kvalitet

Bord 4 Undertema: Talent


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – SYNLIGHED ”Muligheder for netværk pga. byens overkommelige størrelse.” BORD 2 - INSPIRATION ”En meget bred og alsidig uddannelsessektor, hvilket afstedkommer en masse muligheder.” ”Byen er gammel og ladet med historie, blandet med en masse energi både hos de unge og de erfarne.” ”Der er potentiale i byens brand. Århus er en vidensby. Brandet skal ikke opbygges fra bunden.” ”’Verdens mindste storby’ er et fantastisk brand, som man faktisk kender i den store verden.” ”De relativt mange uddannelser indenfor det kreative/æstetiske område føder mange af byens erhverv.” ”Stærke undergrundsmiljøer, fx omkring Mejlgade.” j ”En række store spillere på landsplan. Tiltrækker arbejdskraft fra hele Jy Jylland.”

A S

M

MAS MA ASS A SS S SE S E M LI L

E

”DER ER POTENTIALE I BYENS BRAND. ÅRHUS ER EN VIDENSBY. BRANDET SKAL AL IK IIKKE KKE KK K KE O OPBYGGES GES FRA R BUNDEN.” N SVAGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Århus er ikke stor nok/kendt nok internationalt, der er alt for stor afdrift af talenter” Christian Lausten Sørensen, Århus Kommune ”Der er for stort fokus på det lokale, for de lokale” (Lasse Schuleit) ”Er iværksætterrådgivningen god nok? Er ambitionsniveauet for lavt, og er der for lidt rådgivning på tværs?” ”Der er flere konsulenter, der vækster end iværksættere, der vækster. Der mangler en kobling mellem uddannelse ogg virksomhed.” (Lasse Schuleit) ”DER ER FOR STORT FOKUS S PÅ PÅ DE DET ET T LLOKALE, E, FOR E R DE LOKALE” BORD 2 - INSPIRATION ”Byen er for lille.” ”Der er for smalt fokus. Fx er erhvervslivet for fokuseret på, hvad man er dygtig til.” ”Mode er ukendt for byen” ”Der er ikke tradition for at forskere deltager i det skabende kulturliv.” ”Den akademiske viden isoleres.” ”Studenterengagementet er hårdt ramt pga. strammere studievilkår. Dette giver manglende frihed, og resultaterne af dette kommer først nu.” ”ER IVÆRKSÆTTERRÅDGIVNINGEN GOD NOK? ER AMBITIONSNIVEAUET FOR LAVT, OG ER DER FOR F LIDT RÅDGIVNING GIIVN GIV VN NIN NI ING P PÅ Å TVÆRS?” RS?” R ? BORD 4 – TALENT ”Potentialet blandt de mange, dygtige studerende i byen udnyttes ikke optimalt” (Tina Broberg) MULIGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Hvem skal styre fremtidens beslutninger? Man kunne forestille sig en platform baseret på, hvad vi er gode til og dermed skabe rammerne for en levende by, som bruger penge på at producere frem for at institutionalisere.” (Lasse Schuleit)


”Det ville være godt med et systemskifte. At bryde med det vante og starte noget nyt. Man kunne fx etablere gæsteboliger i forbindelse med Godsbanen, som springbræt for internationalt samarbejde.” ”Det ville være ønskværdigt med et langt større kunstnerisk aftryk i byen, når byens kompetencer er afdækket. Det kunne være på byens bygninger eller kunstobjekter både fysiske og digitale.” BORD 2 - INSPIRATION ”Udbygge tværinstitutionelle netværk. Vi skal blive bedre til at bruge hinanden. Nogle af de succesfulde arkitektfirmaer kunne få gavn af at diskutere faggrænser og inddrage andre kompetencer end arkitekternes.” ”At myndigheder eller institutioner (fx AROS) i højere grad giver plads til lokalt talent. Fokus på lokal talentmasse.” ”Et bedre offentligt rum for vidensudveksling.” BORD 3 – KVALITET ”Forbedre kommunikationen – synergiansvarlighed mellem uddannelsesorganisationer og virksomheder.” ”Et fysisk og virtuelt mødested for alle. Drive et fysisk sted i byen, som kan understøtte arkitektur og design med referencer og ?M MAN AN N KU UNN NNE FO F R RE ESTILLE ES STIL T LE SIG SIG E EN N PLA LA ATFOR TF FO ORM BA AS SERE SE S ERE E udstillinger, internationalt samarbejde mv.”

PÅ, HVAD VI ER GODE TIL OG DERMED SKABE RAMMERNE AM MM MMERNE ME ER ERNE RNE E FO F FOR OR R EN EN LEV LE LEVENDE EV VEN EN NDE B ND BY,, SO BY SOM OM BR OM BRUG BRUGER RUG UGE ER P ER PENGE ENG GE PÅ AT G PRODUCERE PR RO OD DUCE CER RE FREM RE FR FRE EM FOR E FOR AT FO AT IINSTITUTIONALISERE.” NSTI STITU ITUT TIO IO ONAL NALLLIS S

BORD 4 – TALENT ”Village Square som fysisk og virtuelt mødested for alle” ”Der skal sættes tidligere fokus på undervisningg i iværksætteri – allerede i gymnasiet”. (Tina Broberg) gy g

”AT MYNDIGHEDER ELLER INSTITUTIONER (FX AROS) ARO ROS RO OS S) I HØJERE HØJ H HØ ØJE ER ERE RE GRAD GRA GR GRAD D GIVER GIV GIV VER VER ER PLADS PLA P PLLLA ADS TIL TILL LOKALT LO OK O K TALENT. T. FOKUS FO OK PÅ LOKAL TALENTMASSE.” ENTM MA

TRUSLER BORD 1 – SYNLIGHED ”Det er en trussel, hvis der ikke også investeres i det indhold, der skal være i bygningerne, hvis politikerne kun bevilliger penge til mursten. (Lasse Schuleit) ”Kommunen bliver nødt til at mene det, den vil med byen. Ellers ender det med middelmådighed eller ingenting.” (Lars Davidsen)

BORD 2 - INSPIRATION ”At videnssiloerne ikke forenes. At nye tværfaglige uddannelser ikke oprettes. At vi gør det samme som alle andre, bare dårligere.” ”Vi er nødt til at identificere byens særkender. Truslen er ellers, at vi forfølger tilsyneladende muligheder uden refleksion og analyse.” ”En trussel mod byens studenterengagement er en kontraktgørelse af studievilkårene.” ”Bestræbelsen på tværfaglighed kan dræbe de enkelte fag, og vi får en masse fag, som er døgnfluer. I stedet for at satse på faglighed.” ”VI ER NØDT TIL AT IDENTIFICERE BYENS SÆRKENDER. TRU TRUSLE TRUSLEN RUS RU US U SLE LEN N ER R ELLE EL E ELLERS, LLER ER RS R S, AT AT VI VI FORFØLGER FOR RFØ RFØ ØLG ØL Ø LGE GER RT TILS TILSYNELADENDE ILLSYNE SYNE EL E BORD 3 – KVALITET ”Århus vil det hele, men det er nødvendigt at udvælge fokusområder.”

MULIGHEDER M MU ULIIIG GHEDE D RU UDEN DE EN NR RE REFLEKSION EFLLLE EFLE EKS KSI SIO ION ON O OG GA ANALYSE.” NALY

BORD 4 – TALENT ”Placering af miljøer i klynger kan resultere i, at man lukker sig om selv.” ”PLACERING AF MILJØER I KLYNGER RK KA KAN AN R RE RESULTERE ESU ULT TERE II,, AT A M MAN AN A N LUK LUKKER LU LUKK KKER R SIG OM SE SELV.” V” ”Undergrunden har ikke de samme betingelser længere, og på et tidspunkt løber l b vii tør t for f de d ukontrollerede k t ll d kræfter k ft i vækstlagene.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – SYNLIGHED ”Stærke erhvervsklynger især indenfor arkitektur og design.” ”Fælles forståelse og vilje til tværfagligt samarbejde.” ”Ung studenterby med talent og deltagelse i det kreative miljø.”

”STÆRKE ERHVERVSKLYNGER ISÆR Æ INDENFOR ND D FOR ARKITEKTUR RK R KIT ITE TEK K RO OG BORD 2 - INSPIRATION ”Tradition for etablering fra undergrundsmiljøet.” ”Uddannelse – studerende, institutioner, viden og bredde.” ”Byens eksisterende brand – viden og kultur.”

”RIGTIG MANGE (U)FORMELLE NETVÆRK ET TV VÆR OG F FAGLIGE I MILJØER.” BORD 3 – KVALITET ”Studerende med drive.” BORD 4 – TALENT ”Rigtig mange (u)formelle netværk og faglige miljøer.” ”Gode uddannelsesmuligheder – Nye mindset om læring – Etablerede iværksætterrådgivninger.” ”Mange jobs/aftagere, fx Alexandra Instituttet og tegnestuer.” ”Der er ingen større talentflugt indenfor arkitektur og design.” SVAGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Århus er ukendt internationalt.” ”Der er mangel på kulturelle fixpunkter. Der er for ensartet byarkitektur.” ”DER ER INGEN STØRRE TALENTFLUGT INDENFOR N FO OR A OR AR ARKITEKTUR R KT K T R OG DES DESIGN.” SIGN ” ”Middelmådighed og provinsmentalitet. Der er for lavt ambitionsniveau sammenlignet med København og for stort lokalt fokus.” ”Byen mangler magnetisme/tiltrækningskraft.” BORD 2 - INSPIRATION ”DER ER MANGEL PÅ KULTURELLE FIXPUNKTER. R DER ER FOR ENSARTET RTET RT ET B BYARKITEKTUR.” YA K T TU UR.” U UR R” ”Isolering af akademisk viden i forhold til by og erhverv med efterfølgende udvandring.” ”Silotænkning i samarbejdet institutionerne imellem og i forhold til byen.” ”Total mangel på mode og knaphed på design.” BORD 3 – KVALITET ”Ressourcetab.” ”Mangler på modefronten.”

”DER SKAL SÆTTES FOKUS PÅ KREATIVITET OG IVÆRKSÆTTERI ALLEREDE I BØRNEHAVEALDEREN.” ØRN RN NEH HA H AVEALDEREN.” A VE EALDE N


BORD 4 – TALENT ”Er iværksætterrådgivningen god nok?” ”Der skal sættes fokus på kreativitet og iværksætteri allerede i børnehavealderen.” ”Der mangler videndeling mellem de kreative faglige nicher og netværk.” MULIGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Opbrud, nystart, fokusering og fravalg.” ”Fyrtårne – både bygning- og indholdsmæssigt, som kunstobjekter i byen.” ”Systemskifte med forenkling, mindre demokrati og mindre lydhørhed overfor kritik.” ”Nye mødesteder – internet i midtbyen, uformelle arbejdssteder/pladser, inddragelse af de studerende.” BORD 2 - INSPIRATION ”Oplevelsesinspireret anvendelse af ny teknologi.” ”Udviklingsprojekter, der inkluderer erhverv og viden.” ”Udfordre faggrænserne.” ”Søge international inspiration gennem samarbejder og netværk.”

”NYE MØDESTEDER – INTERNET I MIDTBYEN, IDTBY ID DT TBYE BYE EN N, U UF UFORMELLE FOR OR RM ME ELLE LLE L E ARBE ARB A ARBEJDSSTEDER/PLADSER, BEJ EJDS JDSST JDSS SS STED D R/PL DE DER PLA L IINDDRAGELSE N D DR RAGE RAGELS ELSE EA AF FD DE E ST S STUDERENDE.” TU UDERE RE

BORD 3 – KVALITET ”At forbedre samarbejdet mellem virksomheder og uddannelser.” ”Inkludere de studerende i virksomhederne.” ”Fokus på det, vi er uddannet til.” BORD 4 – TALENT ”Kortlægge mulighed for nye forretningsmodeller.” ”Ledere skal være designere og skabe muligheder frem for analyser.” ”Fokus uden at please.” ”Fyrtårne og nye teknologier.” TRUSLER BORD 1 – SYNLIGHED ”Manglende ressourcer, silotænkning og afkastvurderinger.” ”Konsensus og middelmådighed.” ”Institutionalisering frem for at producere.” BORD 2 - INSPIRATION ”Vanetænkning, hvor man satser på det kendte og sikre.” ”Ikke finder den rette balance mellem silotænkning og faglig udvanding.” BORD 3 – KVALITET ”Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutionerne fejler.” ”Århus vælger ikke, men vil fortsat det hele.” BORD 4 – TALENT ”At vi uddanner ledere til ”Business as usual”.” ”Byen bliver for pæn, centraliseres og miljøer forsvinder.”

”ÅRHUS ”ÅR ”Å ÅRH ÅRHU RHUS HUS US VÆLGER VÆ VÆLLG GE G ER R IKKE, KKE, MEN M N VIL ME V L FORTSAT VI FOR FORT FO ORT RTS RT TS SA SAT AT A TD DET HELE.” HE

”BYEN BLIVER FOR PÆN, CENTRALISERES ENT NTR TR RA ALIS ISER SER SE RES OG R OG MILJØER M FORSVINDER.” ORSVINDER.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Referat fra paneldebatten

Lasse Schuleit Lynfabrikken rummer 28 virksomheder inden for design, arkitektur og kommunikation. Jeg taler her som virksomhedsejer, ikke som specialist. Lynfabrikken er en del af designmiljøet. Det er små enmandsfirmaer og små virksomheder. Det at vi har både kaffebar og kontorer gør, at vores mødested er noget helt for sig. Fokus ligger på at skabe en platform, hvor forskellige mennesker kan mødes. Der er utrolig kort vej til beslutningstagerne i byen. Du kan lave en virksomhed den ene måned, og stå på tagterassen og skåle i champagne med borgmesteren måneden efter. Vi har brug for platforme, hvor folk kan lade sig inspirere af hinanden. Vi har brug for åbne døre og sjove møder på tværs. Designområdet er meget ”buzzet”. Alle vil være designere. Derfor kan design af nogle betragtes, som en kunstart, ikke som business. Det er en fejl. Det er benhård business. Min egen baggrund er Æstetik & Kultur og musik. Jeg er ikke forretningsmand, men jeg er nødt til at tænke sådan, for sådan er det ude i den store verden. Der bør skabes flere platforme, hvor man rent faktisk kan mødes, og som rummer både design, business og politik på ét sted. Byrumsmøblet er et fysisk eksempel. Fri adgang til trådløst internet for alle er vores bud på, hvordan flere mødesteder på tværs kan skabes. Anders Toft Udgangspunktet for Tine Nørgaards og mit forskningsprojekt om Arkitekturklyngen i Århus’ historie og status var, at undersøge om den store koncentration af arkitektvirksomheder nu også reelt var en klynge. Klyngebegrebet har været lidt af et ”buzzword”, og essensen er geografisk nærhed mellem virksomhed og institution, forbundet via økonomisk og/eller social udveksling. Der er en ret stor koncentration af arkitektvirksomheder i centrum og inderste centrum af byen og omkring Arkitektskolen. Hvordan er de økonomiske og sociale udvekslingsprocesser her? Videndeling og samarbejde er noget af det, man har set på i en undersøgelse. Fire århusianske arkitektvirksomheder er på Nordens top ti og C.F. Møller er nr. 18 på den europæiske liste. Mellem 2001 og 2005 er der blevet færre arkitektvirksomheder i Århus C, men virksomhederne har fået flere ansatte og større omsætning. Arkitektvirksomhederne i Århus er vokset i sammenligning med København, og har vundet flest konkurrencer. Indenfor en radius af 500 meter befinder de 10 mest succesfulde virksomheder sig. Men arkitekterne har megen rejseaktivitet. Opgaverne ligger ude i verden, og tilknytningen til Århus falder. I København har arkitektfirmaerne ikke filialer i Århus, men de århusianske har filialer i København. Man søger ud for at møde kunderne. Fx arbejder mere end halvdelen af de ansatte i C.F. Møllers tegnestue i andre byer. Morten Lervig CAVI er et forskningscenter under Aarhus Universitet, med tilknytning til Alexandra Instituttet. Medieindustrien oplever i disse

I PANELET: Lasse Schuleit, leder, Lynfabrikken Anders Toft, Toft Arkitektur Morten Lervig, CAVI Dorrit Bøilerehauge, Videnscenter for Design og Business


år mulighed for vækst, og der er megen offentlig interesse for at benytte nye teknologier – også som underleverandør til alle mulige andre industrier. Pointen i dag fra min side vil være, at man måske skal til at kigge lidt på, om man kunne gøre noget andet og mere med al denne ”anvendelse af nye medier til oplevelsesorienteret formidling”. Det kunne måske også bruges til noget i kulturhovedstadssammenhæng. I dag er der en bred vifte af institutioner, der allerede bruger os – fx. CrossMedia, Region Midtjylland, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, Nye Medier, Århus Kommune... Et eksempel på et projekt er Klimavæggen fra CO2030-arrangementet. Her kunne personer tage fat i ord og placere dem i rækkefølge, og derved kunne man reflektere over nogle budskaber med klimamæssigt indhold. I et projekt for Salling arbejdede vi med materiale, der kan skifte mellem at være ugennemsigtigt og transparent. Det giver nye muligheder for butiksruder. Et andet projekt er Mejlbystenen til Randers Kulturhistoriske Museum. Her vises historien om stenen på selve stenen, hvilket er en ny måde at udstille og formidle på. Dorrit Bøilerehauge På Videnscenter for Design og Business arbejder vi med at indsamle og formidle viden om og til design- og modebranchen, om fx trendsociologi og retail. Mode og livsstil er det fjerdestørste eksportområde i Danmark, og internationalt har det stor bevågenhed. I Danmark har vi to typer virksomheder – mindre virksomheder og store, kendte brands. Jeg vil gerne udvide modebegrebet lidt her: Mode handler ikke kun om shopping af tøj – det omfatter også fx kunst, sociologi, business og historie. Uddannelse, viden og vækst er centralt her. Der findes masser af viden om mode i bred forstand – en viden, der kunne bruges i mange flere sammenhænge, end det er tilfældet nu. Mode kan også kobles til bæredygtighed, og det kan kobles til mange områder af dagliglivet. Mode udgør en god platform for at udvikle samarbejder på tværs, da modebranchen allerede har et godt netværk udadtil og internationalt. Der er to modeuger i København, men der kunne sagtens være plads til flere nye events, såsom en form for mere bredt tænkte modeuger. Diskussion JULIUS NØRBO: Lasse, jeres bud på et svar på udfordringen med at få virksomhederne og institutionerne til at tale sammen, er en kaffebar...? LASSE SCHULEIT: Det er ikke tænkt som et kommercielt greb – og så alligevel. Små firmaer er oftest startet af én eller to personer. Kontorfaciliteter er ikke-eksisterende. Det kan være, at man kun har et slidt og gammelt kælderlokale. I og med, at økonomien bremser nogle ting, så kan man måske skabe nogle zoner, som er uformelle mødesteder. Fremfor, at man sidder helt alene. Bare det at sætte farten ned. At gå, i stedet for at køre bil eller cykle. Man møder kun mennesker, når man sætter farten ned. Det er et supplement, for man sidder jo ikke bare og drikker kaffe. Man laver faktisk også business. UKENDT DELTAGER: Der burde være flere af den slags klynger, der fungerer som mødesteder. JULIUS NØRBO: Ville det kunne fungere i forskerparker? LASSE SCHULEIT: Det ville det for nogen. Ikke alle designere er bløde og flagrende. Nogle er hardcore forretningsfolk. Vi er også


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

nogle, der ikke nødvendigvis har vækst som et positivt ord. Der er faktisk mange, der kan lide at være en enmandsvirksomhed. Det er et typisk århusiansk træk, i virkeligheden. Vi elsker at gå hjem klokken 16, og vi elsker at kunne tage ungerne med til alt muligt. Idéen om det gode arbejdsliv... ANNE METTE BOYE: Indholdsmæssigt kunne en forskerpark være en vanvittigt spændende idé, men måske forestiller jeg mig et lidt sterilt og målrettet miljø, hvor jeg ikke ville kunne skabe kontakt på samme måde. LASSE SCHULEIT: Man må åbne dørene i institutionerne. Ellers tænker man bare, at man ikke har noget at gøre der, og at man ikke bare kan komme uden at have et påskud. Kaffe er udmærket til det formål. MORTEN LERVIG: Det er et sjovt koncept, at man laver sådan nogle konkurrencer, knokler som gale, vinder måske, og bagefter har man 30 mennesker, man skal af med, og så starter man forfra. JULIUS NØRBO: Kan det bruges som lokomotiv, eller er det vane og tradition? ANDERS TOFT: Der er stor branding-effekt på arkitekturområdet i forhold til modebranchen, som omsætningsmæssigt er større. JULIUS NØRBO: Der burde måske være andre konkurrencebetingelser, så talentmassen fra arkitektstudiet også kan deltage. TREVOR DAVIES: Når virksomheder bliver store er alting in-house, så enmandsfirmaer er per definition nødt til at være out-ofhouse og dermed mere åbne. Arkitektfirmaerne burde måske skabe nogle flere tværgående projekter, som fx. CAVI har været dygtige til. Samme folk, nye folk, nye konstellationer osv., på kryds og tværs. Arkitektfaget er meget opdragsstyret. Man venter til, der kommer en mulighed for at bygge. Man kan i højere grad tegne sin egen fremtid, når man er færre. Arkitektbranchen har måske vokset sig for stor, og kan ikke styre sine egne vilkår og sin egen fremtid. ANDERS TOFT: Projektarbejde er et vilkår fra starten i studiet, med nye konstellationer osv. Men jeg er overordnet enig. I dag går det meget ud på at vinde konkurrencer. JULIUS NØRBO: Hvorfor skal vi have et modefelt i Århus også? DORRIT BØILEREHAUGE: Det vil styrke modebranchen, at få det her, for byen er unik på grund af det lave aldersgennemsnit, og den er kendt som vidensby. Handelshøjskolen har også en væsentlig position internationalt. Produkterne indenfor mode er synlige og nemme at gøre nærværende, hvilket gør kommunikationen let. JULIUS NØRBO: Hvad er unikt ved Århus m.h.t. mode, hvis man vil undgå at kopiere? DORRIT BØILEREHAUGE: Man kan gå ud, hvor brugerne er. Man kan være til stede, hvor folk er. Sculpture by the Sea, fx, viser, hvor mange mennesker, man kan trække til. Det skal gøres vedkommende og bruges til at lave oplevelser i fx detailhandlen, på pladser, m.v. LASSE SCHULEIT: En by og kommune, der vil være Kulturhovedstad og en by, der vil have en Filmby. En by drevet af politiske ambitioner. Man skal kigge på hvad, der er i forvejen, ikke kun på hvad, man vil have. Jeg tror ikke, vi har 100 skjulte talenter i Århus. De, der er der, må træde frem. Det handler om det personlige engagement og om ildsjæle. Ikke om kommunen.


Kommunen skal ikke ind og drive brancher frem. DORRIT BØILEREHAUGE: Der findes allerede et drive, og der er planer i gang. Vi skal gøre op med vanetænkning. Fx er Katrinebjerg jo også et resultat af, at nogen har brudt med, at IT er noget, der er i København. LASSE SCHULEIT: Nyheder kommer ikke fra politisk hånd. DORRIT BØILEREHAUGE: Vi må vove at gå ind i det, når der findes engagement og personligt drive. ANDERS TOFT: Vi har engang undersøgt udkantsområder i Danmark. Man så på hvilke allerede eksisterende styrker, de havde. Måske havde de ikke det, de ønskede. Men i Nordjylland havde de så fx en surfer-kultur. Det er et eksempel på overraskende styrker og karaktertræk. JULIUS NØRBO: Hvor går de unge hen efter uddannelsen, og munder det så ud i erhverv? MORTEN LERVIG: Jeg kan ikke svare på, om det resulterer i erhverv, men udviklingsprojekter er jo meget populære og involverer en masse studerende. JULIUS NØRBO: Er der markedsefterspørgsel på jeres produkt, eller er det udvikling? MORTEN LERVIG: Det er mest udvikling, men der er stadig mere efterspørgsel på konkrete opgaver. Det, der sker, er, at området får en uundgåelig udbredelse, og vi kan også samle gode kræfter i Århus omkring det. Det er det lange, seje træk. Der er en udveksling af viden mellem erhverv og uddannelserne, og der er en udvikling i gang. Folks syn på, hvordan faggrupper kan samarbejde ændrer sig faktisk, selvom det går langsomt. Principielt tror jeg på, at mangfoldigheden af idéerne er styrken. De er med til at flytte stille og roligt på holdinger. LASSE SCHULEIT: Dér, hvor man kunne påpege et lille problem, er angående støtteordninger. EU-støtteordninger, lokale ordninger osv. Vi kan ikke få støtte, for det kræver en institution. Hele det område, hvor der er penge til projekter, er til institutioner, ikke små virksomheder. Man dræber meget engagement og initiativ ved, at det ikke kan omfatte det private. TREVOR DAVIES: Måske der kunne etableres nogle juridiske platforme, så private virksomheder også kan være med i bysamlende projekter. Århus 2017 kan jo blive en organisation, der måske kan rumme det. LASSE SCHULEIT: Politisk er jeg uenig, når samarbejde på tværs ikke giver det samme udbytte for alle. Princippet er forkert, når kun den ene part får penge for det. Vi bidrager gratis. TREVOR DAVIES: RealDania har givet penge til byrumsforskning, der skal foregå over tre år. Men da måtte man oprette en selvejende institution for at kunne modtage penge. Andre selskabsformer kunne måske afhjælpe det problem, at man ikke kan støttes som selvstændigt, privatejet firma. JULIUS NØRBO: Det lader til, at det, der efterspørges, ikke er flere midler, men mere samarbejdsmuligheder på tværs.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 11: BØRN OG BYEN Introduktion

Århus Kommune har et klart ønske om at skabe optimale muligheder for børns trivsel, og børnekultur fylder meget i byens kulturliv. En talstærk række af byens kunst- og kulturinstitutioner deltog i workshoppen sammen med egentlige børnekulturinstitutioner og repræsentanter fra Børn- og Unge-forvaltningen, Århus Kommunes Biblioteker mm. Udover byens rammer og muligheder for at understøtte det skabende og legende barn gennem kultur, diskuterede vi desuden, hvordan byen fungerer fysisk for børn. Den gennemgående holdning blandt deltagerne var, at mens Århus har virkelig gode forudsætninger for at kunne udvikle en fremragende platform for børnekultur og på trods af, at der findes en række markante børnekulturcentre og institutioner, er der en række grundlæggende problemstillinger, som trænger til at blive tacklet. Byens størrelse giver mulighed for at realisere et mangfoldigt udbud af projekter til børn. Det være sig på teater- eller musikområdet, billedkunst mm. Imidlertid er byens geografiske udstrækning en hæmsko for tilgængeligheden. Den skaber en transportmæssig og mental afstand til mange aktiviteter. Der er ikke plads til den store variation i tilbud i lokalsamfundene. Der er ikke lige tilgængelighed til hverken faciliteter eller aktiviteter, og den geografiske og sociale skævhed er en blokering. For børn er geografisk nærhed altafgørende for deltagelse og aktivering. Der meldes generelt om manglende midler og savn af et politisk fokus og commitment. Resultatet er, at der er for høj brugerbetaling, og dette skaber grundlag for social ulighed. Der savnes viden og bevidsthed om værdien af kulturel og æstetisk dannelse for børn. Århus kendetegnes ved, at der findes gode faglige – formelle som uformelle - netværk for de voksne aktører på børneområdet. Børnekulturnetværket er både engageret og bevidst om dets rolle og ansvar. Her er mange engagerede og dygtige ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden. Børnekulturhuset og bibliotekerne er generelt en styrke, der støtter projekter både centralt og decentralt. Synlighed er et centralt emne, og det blev debatteret meget. Synlighed for professionelle imellem, men i særdeleshed for børneinstitutioner og borgere generelt. Hvor finder man en oversigt over arrangementer, undervisning, projekter mm.? Mange taler for, at en fælles børneportal på nettet ville løse mange kommunikationsproblemer. Der blev også peget på introduktion af den norske model med en ”Kulturel Rygsæk” til alle børn. Magistratsstrukturen opleves generelt som en hæmsko - især hvad opretholdelse af fødekæden angår - og her var der et opråb til Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice til at samordne indsatsområder. Der savnes plads til børns egen kultur. Børnene kunne bruge flere ”frie” (voksenfrie) oplevelses-muligheder. Og man kunne vælge at knytte børnekultur til alle kunstfaglige institutioner i byen.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Kirsten Dyhrberg Grønne Laura Ræsgaard Malene Bundgaard Niels Jensen Per Weile Bak Rui Monteiro Birgit Pedersen Gunnild Bak de Ridder Hanne Algot Jepsen Lene Juul Langballe, Lone Jensen Marianne Katborg

Lokalbibliotekerne i Århus Cyberhuset i Mejlgade Cyberhuset i Mejlgade Cirkus Tværs Århus Symfoniorkester Mediehus Århus ARoS Århus Musikskole Århus Billed- og Medieskole Den Jyske Opera, Socialistisk Folkeparti i Århus Videncenter for Rådgivning & Specialpædagogik, Århus Kommune Arkitekt Børn og Unge, Århus Kommune Medlem af Kunstrådet Århus Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Gellerupscenen DramatikVærket Freelance Socialistisk Folkeparti i Århus Fourhands Film Lokalbibliotekerne i Århus Børnekulissen Teater Refleksion Filurens Teaterskole Videncenter for Integration, Århus Kommune

1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2

Birgitta Schøndorf Irena Kjærgaard Jens Krogsgaard Karen Marie Demuth Lisbet Lautrup Malene Hedetoft Pernille Stentoft Therese Isho Aage Rais-Nordentoft Britta Bitsch Erik Foged Mariann Ågaard Sune T. Sørensen Teis Trane

3 3 3 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4


Et egentligt børnekulturcenter blev også efterlyst med udgangspunkt i Brobjergskolen. Byens fysiske planlægning og indretning burde i højere grad indtænke børnenes behov. Der mangler både utraditionelle pladser og aktivitetssteder, ruter og mulighed for at skabe større mobilitet i byen. Forslag om gratis bustransport i forbindelse med kulturog undervisningsaktiviteter blev fremlagt. En egentlig ”børneguide” eller et ”kørekort” til Århus var en oplagt måde at synliggøre og informere om aktiviteter på. Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad er det, de gerne vil?! Århus burde være mere imødekommende overfor tilrejsende børnefamilier, der ønsker at opleve byen. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

I forbindelse med udvikling af ”kulturportal” bør behov for at etablere en samlet, fælles børnekultur-portal/website undersøges.

-

Idéen om en ”kulturel rygsæk” kunne udvikles.

-

Tanken om et centralt beliggende børnekulturhus burde fremmes og understøttes.

-

Århus 2017’s kortlægningsaktiviteter burde tage afsæt i børnenes egne holdninger og undersøgelser, og man foreslår en fælles indsats, som omfatter lokale ”kortlægninger” via bl.a. skolerne, hvor Magistratsafdelingen for Børn og Unge involveres.

BORD 1 Undertema: Formidling

BORD 2 Undertema: Organisatorisk

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4 Undertema: Rammebetingelser


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 11: BØRN OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Der er en stor kvalificeret formidlingslyst fra institutionernes side.” ”Børnekulturhus og bibliotek er en styrke.” ”Kulturskolerne er en styrke.”

”DE MANGE NETVÆRK ER EN STYRKE I FORHOLD F RH TILL MANGFOLDIGHEDSBEGREBET.” LD DIG D IIG GHE G HE ED D BE B E

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Børnekulturelt netværk er godt udbygget.” ”De mange netværk er en styrke i forhold til mangfoldighedsbegrebet.” ”Vi er heldige at have mange kunstnere, der kan arbejde kvalitativt med børn i byen y

”ET GODT FORMIDLINGSNETVÆRK I BØRN & UNGE, HVOR MAN MED FIRE EK KLIK LIK IK KAN NÅ Å ALLE LL SKOLER OG DAGINSTITUTIONER D A TUT O I BYEN.” N

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Et godt formidlingsnetværk i Børn & Unge, hvor man med 4 klik kan nå alle skoler og daginstitutioner i byen.” ”Vi har mange centrale og decentrale kulturtilbud for og af børn – en mangfoldighed af tilbud, som både skoler og forældre kan opsøge. Der er gode tværgående samarbejder, fx Børnekultur-Netværket.” (Britta Bitsch) SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Børn og unge kommer til kulturudbuddene i skoletiden, men ikke i fritiden.” ”Der mangler en overordnet portal, hvor informationer kan gøres synlige.” ”Der mangler en madskole for børn.” ”Der er stor konkurrence om børnenes opmærksomhed.”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”DER ER STOR KONKURRENCE R NC C OM BØRNENES NENES N NE ENE NE OPMÆRKSOMHED.” NES PMÆ PM P Æ KSOMHED ED. ”Der er skodder mellem sektorerne, og vi (børneinstitutionerne) kommer derfor til at konkurrere om børnene i forhold til fx skolerne.” ”De eksisterende tilbud henvender sig til de resourcestærke.” ”Brugen af netværkerne er diffus – reel viden og viden om udvikling får sjældent plads. Det er sjældent at viden deles.” ”Svært at få opbygget et netværk mellem kunst og pædagogik.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Initiativpuljerne begrænser samarbejde, fordi kommunale institutioner ikke kan få tilskud.” (Erik Foged) ”Børnekulturhuset har for dårlige fysiske rammer.” ”Børn burde tænkes ind i forhold til Godsbanen.”


MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Det ville være godt med en decentralisering af indsatsområderne, så Gellerup fx bliver kendt for et ’Børn- og Unge Kulturhus’.” ”Byen skal have en børneguide online, med brug af ny teknologi og interaktive medier.”

”DET VILLE VÆRE GODT MED EN DECENTRALISERING AF INDSATSOMRÅDERNE, ERN RN NE E, SÅ SÅ GE G GELLERUP ELLLERUP FX E FX BL B BLIVER LIIVER ER KENDT K FOR F FO OR ET T ’’B ’BØRNBØ B ØR RN N-- OG N OG U UN UNGE NGE GE KU K KULTURHUS’.” ULTUR U RHU

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Et stort børnekulturcenter med mange ”arme” ud i lokalområderne – lokale børnekulturcentre, så vi undgår turen ind til midtbyen.” ”En kulturskole – fælles organisation af tilbud indenfor kulturskoler, teaterskole, medieskole osv.” ”Den kulturelle rygsæk – den norske model, der rummer både det æstetiske og det konkrete – egen skabelse og tilegnelse.” ”Flere og mere af de kunstneriske fag i skolerne.”

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”FLERE ERE E RE OG OG M MERE ER ERE A AF FD DE EK KUNSTNERISKE UNS UN ST S TN TNE NERIS SK S KE K E FA F FAG AG I S SKOL SKOLERNE.” KOLLE ERNE E R ”Mere fokus på de mange forskellige kulturer. Vi har 17% børn med anden etnisk baggrund end dansk. De skal inddrages. Og ikke kun som et integrationsprojekt. Vi skal have inklusion frem for integration.” (Teis Trane) ”De fysiske rammer skal opprioriteres – vi mangler ’børnepaladser’ ”

”DE FYSISKE RAMMER ME ER R SKAL SK SKA ALL O OP OPPRIORITERES PP PR RIIO ORIT OR IT TE ER RE ES S – VI V M MANGLER ANG AN NG ’BØRNEPALADSER’ P AD PALA PA ” TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Det er en trussel mod kulturbevidstheden, at de digitale medier har så store økonomiske ressourcer, at de kan vinde i konkurrencen med andre kulturelle tilbud.” ”Der mangler teknologisk udvikling.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”DET ER EN TRUSSEL MOD KULTURBEVIDSTHEDEN, EVID VID IDS DST ST TH HE H ED E DE DEN D EN EN, N, AT DE DE DIGITALE DIG DI D GITA G GIT ALLE A E MEDIER MEDIER HAR HAR HA AR SÅ SÅ STOR STO STORE STORE RE E ØK Ø ØKONOMISKE KO ON ONO NO OM O ”Skoler øger fokus på de boglige fag og mindre på kreative fag.” RESSOURCER, AT DE KAN AN VI AN V VIN VINDE NDE I KON NDE KONKU KO KONKURRENCEN NKUR KUR RRE RENC NCEN M NCE MED ED AN ED A ANDRE ND DRE DRE R KULT KU K KULTURELLE ULT UL TUR URE REL RELLE ELLLLE E TIL T TILBUD.” L ”Det at skrive i hånden kræver tegnefærdigheder. Dette læres ikke i dag, da man alligevel skriver på PC.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”De kulturelle omlægninger bunder i politik frem for at basere sig på reelle høringer.” (Sune T. Sørensen) ”Det er for dyrt for skolerne, at deltage i de kulturelle tilbud.”

”DET AT SKRIVE I HÅNDEN KRÆVER TEGNEFÆRDIGHEDER. DETTE TE LÆRE LLÆRES LÆ RE ES IKKE KKE E I DAG DA DAG, DA MAN AN A AL ALLIGEVEL LLIGEV LLIIG GEV GEVEL EVEL SKRIVER VER PÅ PC.” VER


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 11: BØRN OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 11: BØRN OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Gode faglige netværk for de voksne aktører.” ”Mangfoldighed i formidling i forhold til Børnearrangementer.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Børnekulturhuset tager initiativ og samler ressourcer.” ”Netværk.” ”Mange dygtige og engagerede ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden.”

”BØRNEKULTURHUSET TAGER A INITIATIV OG OG SAMLER SA S A E RESSOURCER.” E SO O

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Børnekulturhuset støtter projekter centralt og decentralt.” ”Børnene har mange specialiserede kulturelle muligheder i Århus.” ”Gode netværk for de, der arbejder for og med børn – både de formelle ogg uformelle.”

”GODE NETVÆRK FOR DE, DER ARBEJDER FOR OG MED BØRN – B BÅ BÅDE ÅDE D DE F FORMELLE ORM ME ELLE LLLE EO OG UFORMELLE MELLE M ME ELLLLLE E BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Børnekulturhuset.” ”Netværk omkring børn og kultur.” ”Byens størrelse giver mulighed for at realisere projekter, der giver en mangfoldighed af tilbud til børn.”

”BYENS STØRRELSE GIVER MULIGHED FOR AT REALISERE LIS SER E ER RE R EP PROJEKTER, OJ T D DER E GIVER EN MANGFOLDIGHED G OLLD DIG GHE AF T TILBUD U TIL BØRN.”

SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Byens geografiske udstrækning er en svaghed i forhold til børn og i udbredelsen af tilbud til børn. Der er både transportafstand og mental afstand, og mindre børn kan ikke færdes selv.” ”Ikke alle genrer er lige tilgængelige i alle lokalsamfund.” ”Manglende overordnet synlighed – Formidling fra et samlet sted ville være en forbedring.” ”Der ligger en fare i, at samarbejdet er bundet op på bestemte personer.” ”Manglende politisk fokus.” ”Formidlingen er for udifferentieret – målgruppen er: for alle mellem 0 og 18 og de voksne.”

”IKKE ALLE GENRER ER LIGE TILGÆNGELIGE G I ALLE LOKALSAMFUND.” LOKALSAM LOK OKA KALS ALS LSAMFUN ND

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Manglende formaliseret samarbejde på tværs.” ”Manglende politisk fokus på børnekulturområdet.”


BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Manglende midler giver for høj brugerbetaling – social ulighed.” ”Manglende børnemobilitet (på egen hånd).” ”Kollektiv trafik, cykel-infrastruktur, trafikkulturen.” ”MANGLENDE MIDLER GIVER FOR HØJ BRUGERBETALING RUG RU GE ER RB RB BE ETA E TA A – SO SOC S SOCIAL OCIA OC CIA AL UL A U ULIGHED.” LIGHED.”” ”Manglende fokus på børnekultur – fysiske rammer, ligeglade medier, de professionelle synes ikk ikke, d der er prestige i i at arbejde b jd med børn.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”For få og for dårlige fysiske rammer.” ”Manglende politisk velvilje.” ”MANGLENDE FOKUS PÅ BØRNEKULTUR – FYSISKE RAMMER, LIGEGLADE LIG GEGLA EGL A EG ADE DE E ME MEDIER, EDIER E DIE D ER, R,, DE R DE PROFESSIO PR P PROFESSIONELLE RO ROFES OF FES SSIO ON NELLE ELLE SYNES S ”Manglende viden om værdien af kulturel og æstetisk dannelse.” t ti k d l ” IKKE, IK IKKE IKK I K KE, K E DE D DER E ER R E ER R P PRE PRESTIGE R RES E ST TIG TIGE GE I AT T A AR ARBE ARBEJDE RB E DE E M MED ED D B BØRN.” ”Er tilbuddene for voksenstyrede?” ”I Gellerup er det svært at trække folk til fra både Midtbyen og andre lokalområder.” ”Den offentlige infrastruktur er for dyr for daginstitutionerne og skolerne.”

”MANGLENDE VIDEN EN E N OM OM VÆRDIEN VÆ V ÆRD DIIE DIE EN N AF AF KULTUREL KU K ULT ULT LT TU URE REL EL OG OG ÆSTETISK ÆST ÆSTET ÆST TET ETISK SK K DANNELSE.” DA ANN NN NE E

MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”En fælles portal. Men den skal være multimedial. Mulighed for at hente oplysninger om aktiviteter på tværs af institutioner og ”DEN OFFENTLIGE INFRASTRUKTUR TR RU UKT KTUR K UR R ER R FOR FO OR R DY DYR YR Y RF FO FOR O OR RD DAGINSTITUTIONERNE AG A G GIINST T TU UT TIO TI OG S SKOLERNE.” KOLLE K ER E RN R N . på forskellige platforme.” ”Decentralisering.” ”Oprette forskellige zoner og arbejde på tværs af bydelene.” ”Skoletjeneste i forhold til kulturundervisningstilbud.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Etablering af en fælles skoletjeneste.” ”Fysisk børnekulturnetværk.” ”En ”Kulturel rygsæk” til alle børn.” ”Videndeling med integreret forskning.” ”Kortlægning af ’best practices’.” ”Et børnekulturcenter med undercentre, der giver stor synlighed og samarbejder om børnefestuge.”

”EN ”E EN ”KULTUREL ”KULTU TUREL RYGSÆK” RY YGS YG SÆ S Æ ÆK K” TIL TIL A ALLE LLE E BØ B BØRN.” Ø

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Flere ”frie” (voksenfrie) oplevelsesmuligheder. Byens mellemrum. ”FLERE ”FRIE” (VOKSENFRIE) KS SE S ENFR ENFRIE RIE) IE E) OPLE OPL O OPLEVELESMULIGHEDER. LEV VE V ELLESM E ESM S ULIG GH GHE HE H ED DE ER R BYENS BYEN B YENS YENS NS N S MELLEMRUM.” MEL M ELLL LLEMRU ”Rum til kunstneriske aktiviteter/projekter. Fx en scene for ”danske” og andre etniske børn.” b ” ”Kortlægning af børnekulturens fødekæde 0-100 år.” ”Der skal være noget både for bredden og eliten.” ”Bedre mobilitet for børn; fx gratis busser for alle under 18 år. Eller bedre cykelinfrastruktur.” ”Et digitalt Århuskort – af og for børn. En guide.” ”Binde 25% af kulturbudgettet til aktiviteter for børn og unge.” ”KNYTTE BØRNEKULTUR TIL AL ALLE A LLLE LL E DE DE KU KUNSTFA KUNSTFAGLIGE UNST STF FA INSTITUTIONER.” TUTIO ER ” ”Knytte børnekultur til alle de kunstfaglige institutioner.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Opprioritering og kvalificering af de fysiske rammer.” ”Se alle medborgere som en ressource. Inklusion frem for integration.” ”Optimering af de fysiske rammer.” ”Decentralisering.”

”SE ALLE MEDBORGERE SOM EN RESSOURCE. INKLUSION FREM FOR INTEGRATION.” A IO ON ”

TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Økonomi! Både den statslige og den kommunale.” ”De sociale og digitale medier forhindrer børn i at komme ud at opleve.” ”Sprog og vores brug af sproget.”

”DER ER MANGLENDE E FOKUS FOK PÅ D DEN EN Æ E ÆS ÆSTETISKE ST TET ET T ED DA A BORD 2 - ORGANISATORISK ”Skattestoppet.” ”En-foldighed frem for mangfoldighed. At kultur kun er for de stærke.” ”Der er manglende fokus på den æstetiske dannelse.” ”Magistratsstrukturen – sektor og magistratsopdelingen.” ”Manglende plads til børns egen kultur.”

”MAGISTRATSSTRUKTUREN – SEKTOR R OG OG M MAGISTRATSOPDELINGEN.” A AT O N.

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Formynderi, usynliggørelse, bureaukrati, manglende prestige i at arbejde med børn og kultur.” ”Manglende plads til børns egen kultur.” ”Kassetænkning og politiske prioriteringstrends.” ”Frygt for at mangfoldigheden vil tage over.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Læringsdogmet. Det rummer ikke den æstetiske dimension i den nuværende, praktiserede form.” ”Opretholdelse og fastholdelse af fødekæden vanskeliggøres af magistratsstrukturen.” ”Manglende økonomisk og politisk prioritering.” GENERELT ”Tilbuddene skal starte allerede i daginstitutionerne og skolerne. Her går 97 % af vores børn.” ”Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad det er, de gerne vil?!” ”Vi mangler en fleksibel platform, der kan bruges med de forskellige udgangspunkter, vi har!”

”MANGLENDE LLE END DE PLADS PLLA ADS TIL TIL BØRNS EGEN G


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 11: BØRN OG BYEN Referat af paneldebatten

Mariann Aagaard Jeg taler her ud fra en professionel vinkel, såvel som fra børnefamiliens vinkel. Der findes store dyreparker, som har stor tiltrækningskraft på børnefamilierne. Århus kunne tilsvarende være en kulturattraktion for børnefamilierne. Men der skal være noget mere at byde på. Et godt og aktuelt eksempel er Sculpture by the Sea. Her oplever man, som i dyreparkerne, at det er interessant for både forældre og børn. Vi ønsker ikke mere kommercialisering, men parkerne tager deres publikum og familiernes basale behov alvorligt. Vi må her i byen blive bedre til at tage imod folk. Meget af den udendørs sommerkultur, der var engang, er nu væk – gøglere, gademusikere osv. Byen bliver kedelig. For at kunne skabe en følelse af, at ”det er her, det sner”, må aktiviteterne samles i midtbyen. Man kunne lave nogle kort over Århus, fx ”Skulptur i Århus”, ”Århus i gamle dage” ”Århus på rulleskøjter”, ”Dyr i Århus” osv. Ruterne skulle indeholde uddybende oplysninger om værkerne/stederne og andre relevante oplysninger. Vi burde også have en til alle tider opdateret kalender specifikt til børnefamilier (med tilhørende kort) over alle aktiviteter som teater, musik, dans, film osv. osv. Der er allerede mange spændende ting i byen. De skal bare opdages af børnefamilierne. Sune Sørensen 200 børn passerer gennem Teaterskolen hvert halve år. Aldersgruppen er 5-16 år. Der er lange ventelister. Børnene får en tilknytning til det professionelle teater, da de, i modsætning til skolekomedier, bl.a. prøver at optræde på en rigtig scene med scenelys osv. Teaterskolen føler sig meget presset administrativt og politisk, da de befinder sig lige midt imellem kommunens kulturforvaltning og afdelingen for børn og unge. Her kunne vi savne et videnscenter eller en sparringsgruppe, der er placeret mellem disse to offentlige instanser. Og en opbakning om, at børnekultur kan og skal stå alene. Nøglebegrebet for skolen er, at forsøge på at strække sig ud i omgivelserne og væk fra en centrering omkring Musikhuset. Det er nemlig kun de ressourcestærke børn, der kommer her. Vi har også samarbejder med Teaterskolen i Gellerup og med Kræftens Bekæmpelse. Vi laver interaktivt teater via Forum Teater. Det er meget svært at nå de unge, når aktiviteterne er forankret i deres institution, og man ikke har midler til at tage ud af huset. Byens rum er p.t. ikke et møderum, det er nærmere et transitrum. Det kunne være fantastisk at omskabe parker som Musikhusparken og Mølleparken til aktive rum for børn og deres familier, og hvis man også disse steder kunne lade børnene selv skabe deres egne rum. Gunnild Bak de Ridder Århus Musikskole underviser elever fra 0 år og opefter, og World Music Center har 10 års jubilæum til næste år. Vi samarbejder med de andre kulturskoler i byen og arbejder decentralt med Kulturkaravanen, hvor lærere fra kulturskolerne tager ud i forstæderne og de omkringliggende småbyer. Det skaber mulighed for, at de lokale unge får valgmuligheder, og kan prøve sig frem mellem kunstarterne.

I PANELET: Mariann Aagaard, scenograf og dukkemager, Teater Refleksion Sune Sørensen, teaterskoleleder, Teaterskolen for Børn / Filuren Gunnild Bak de Ridder, projektudvikler, World Music Center / Århus Musikskole


Vi har også arbejdet sammen med fx Cirkus Tværs, hvilket førte til en turné i Europa. Man har gode erfaringer med denne slags projekter i samarbejde med Nordisk Skoleråd. Skolen vil gerne arbejde endnu mere med det decentrale aspekt. Det er vigtigt at lærerne kommer ud, og det giver dem en masse at samarbejde med de andre kunstskoler. Diskussion Teater Refleksion vil gerne i højere grad knytte børn og unge til sig i en pædagogisk sammenhæng og udvikling. Men vi savner muligheder for dette på vores nuværende beliggenhed. Kunne man forestille sig egentlige kulturklubber for børn, som er bredere funderede end fx ”bare” musik? Man dyrker noget, der ligner i nogle ungdomsklubber. Kulturskolenetværket har snakket om en tværgående klub, hvor man optrådte for hinanden og lavede tværgående opførelser. Børnene er en ressource, som vi voksne også kan lære meget af. Børnene giver også tilbage. I dag er det lidt ”oppefra og ned”. MARIANN AAGAARD: Hvad med en særlig børne-godsbane, i forlængelse af de voksnes aktiviteter? GUNNILD BAK DE RIDDER: Fagligheden vægtes stadig meget højt i skolens arbejde. Men der er også fokus på, at ikke alle elever skal være musikere. Man bevæger sig fra soloundervisning til hold. Det er tendensen. Musikskolen har indledt et samarbejde med øvelokaleforeningen MONO, hvor eleverne og deres bands bliver rådgivet af konservatoriestuderende. Teaterskolen har et samarbejde med Gellerupscenen om en lignende overgang. Her laver man fx en opsætning af Bugsy Malone. Nogle elever vil også gerne lave deres egne teatergrupper. Musikskolen er i dialog med Børnekulturhuset om at skabe uddannelser som Musikalsk Grundkursus for dans og teater. Der findes lignende tiltag andre steder i landet, men ikke i Århus endnu. Cirkus Tværs arbejder på at få Nordgårdshallen i Gellerup stillet til rådighed, og omdanne den til et kulturcenter for børn og unge. Man kunne skabe et par scener her, og måske kunne noget af Gøglerskolen rykke ind, i forbindelse med helhedsplanen for Gellerup. KAREN MARIE DEMUTH: Børn kan vise deres bydel frem for børn og voksne fra andre bydele. Mange syntes, at Gellerup var fantastisk. Vi vil gerne kunne forankre disse forsøg. Vi mangler, at få nogle af byens fantastiske arkitekter på banen i børnesammenhænge.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Introduktion

Idræts- og sportssektoren er i en forandringsproces. På den ene side oplever man stigende professionalisering omkring eliteidræt og forøget fokus på idræt som oplevelser/events. Men selv om samspillet med medierne inviterer til en markant stigende interesse for idræt, er det måske en passiv interesse – som tilskuer? I den anden ende af skalaen ser man i stigende grad idræt som en integreret del af ungdomskulturen, hvor street-basket, skatere, klatrere og hiphoppere sammen med musikken danner en street-kulturbevægelse. Byen i sig selv er på vej til at blive en idrætsbane, og derfor er planerne om en idrætsrambla og andre bevægelsesruter i byen centrale. Imellem disse to poler finder der en stigende grad af uorganiseret idrætsudøvelse sted. Ofte med individet i centrum, på bekostning af de traditionelle foreningsbaserede aktiviteter. Samtidig er sundhed blevet et centralt begreb i dagens Danmark, hvor kropskulturens wellness-bølge placerer kroppen på (selv) oplevelsesdagsordenen. DGI har som konsekvens af disse tendenser også gennemtænkt sine aktiviteter, herunder de nye kropskultur-centre, hvor der er vidtfavnende aktiviteter for alle aldre og samfundslag. På trods af, at idræt næsten ikke har figureret i tidligere Kulturhovedstadsprogrammer, er der derfor al mulig grund til at se de oplagte tværgående relationer mellem byrum, ungdomskultur, naturoplevelser og sundhed som afsæt for en innovativ programtænkning. Århus har historisk tradition for et omfattende og organiseret idrætsliv. Med såvel bredde som elite, hvor alle aldersgrupper tager del. Deltagelse og selvorganisering er langt større end i København og mange andre byer i Danmark. Århus har i forhold til sin størrelse mange foreninger indenfor området og pga. den omgivende natur helt unikke forhold for idræts- og sportsudøvelse. Netop natur og vand giver gode muligheder for selvorganiseret idrætsøvelse. I det hele taget er det vigtigt, at man satser på en mere fysisk aktiv befolkning. Statistikken viser i disse år et fald i idrætsudøvelse, især når folk kommer i 40’erne, hvor man har så meget andet at se til i tilværelsen. Mens dyrkningsintensiteten stiger, når man igen har tid efter årene på arbejdsmarkedet. De seneste undersøgelser peger på, at folk i højere grad end tidligere fortsætter med at dyrke en eller anden form for idræt til langt efter pensionsalderen.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Finn Lyck Peter Kjærgård Rasmus Korsaa Steffen Wich Verner Møller Claus Rasmussen

Sport Århus Events Atletion Sportzlife ESAA Institut for Idræt, AU Sundhed & Omsorg, Århus Kommune Idrætshøjskolen i Århus Idræts Daghøjskolen IDA Idrætscentrene, Århus Kommune Hasle Bakker Århus Kommunes Idrætscenter Århus Kommunes Idrætscenter Sport og Fritid, Århus Kommune DGI Sportzlife Center for Idræt og Arkitektur, KU Coastzone DGI, Østjylland Sport og Fritid, Århus Kommune Idrættens Analyseinstitut

1 1 1 1 1

Henrik Løvschall Lars Lerche Palle Konnerup Helge Meier Jacob Lauesen Johanne Munch Niels Rask Søren Møller Christine Stitz Karen Thorkenholdt

Århus står stærkt som idrætsby. Her er et solidt fundament at bygge videre på og udvikle. Men idrætsverdenen har bestemt også arvegods at gøre op med, som kræver både nytænkning og nye organisationsformer.

Lotte Bülow Madsen, Lotte Jensen Sanne Lindberg

Netop fordi der er tale om vidt forskellige former for idræt og sport, savnes der synergi mellem de mange aktiviteter og projekter.

Henrik Brandt

2 2 2 2 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4


Svage befolkningsgrupper svigtes, og der er for få åbne faciliteter for de uorganiserede udøvere og nye idrætsformer. Her er de unges ønske om en skaterpark et centralt punkt, hvor ungdomspolitik og idrætspolitik kunne mødes. Talentmassen er stor – også blandt unge fra universitetet og de andre uddannelsesinstitutioner. Men man må også lære at inkludere den multietniske del af befolkningen og street-kulturen. Der var enighed om, at der må gøres en større indsats for bred formidling og motivering i det hele taget. Vi lever i en eventkultur, og ’tivoliseringen’ af idrætten er faretruende. Mange vælger at se på sport som underholdning i stedet for selv at deltage aktivt. Planerne omkring en multihal har været diskuteret meget, og indtil videre er planerne sat på stand by. I den forbindelse er det nærliggende at tænke regionalt, hvor Herning og andre byer allerede er nået vidt. Spørgsmålet er, om ikke regional konkurrence burde afløses af regionalt samarbejde. Her er der allerede gode erfaringer at hente fra internationale stævner i regionen. Der er brug for en øget vidensdeling omkring det organisatoriske. Større gennemskuelighed i forhold til kommunen. Fokus på det multikulturelle og den uorganiserede idræt i det hele taget. Foreningslivet kan ikke løfte alle de aktuelle udfordringer alene, og der er brug for nye samarbejdsformer mellem det offentlige og foreningerne for at udvikle nye driftsformer og netværk.

BORD 1 Undertema: Elite/professionel sport/oplevelsesøkonomi

BORD 2 Undertema: Sundhedsorienteret idræt/fitness-sektoren/ institutioner

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Århus bør sikre støtte til samarbejde på tværs af kultur, idræt og viden for at skaffe store internationale konkurrencer, messer og events til byen.

-

Der bør initieres en tværgående indsats, hvor byens torve og ruter indgår i en større samlet plan for, hvordan byrum kan anvendes til idræt og bevægelse. Her er ”Bevæg Århus” et oplagt startpunkt.

-

Der bør udvikles flere måder at støtte den uorganiserede idræt på, for at sikre at den ikke alene baseres på kommercielle vilkår.

-

Der bør udvikles en integreret ungdomskulturpolitik, hvor idræt, kultur, byrum og rammer forholdes til hinanden indbyrdes.

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Foreningsidræt

BORD 4 Undertema: Selvoganiseret idræt/livsstilsidræt


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – ELITE ”Der findes en ”elite-identitet” i Århus, når man ser byen udefra - en ggod by, y, at være elite-udøver i.” ”DER FINDES EN ”ELITE-IDENTITET” I ÅRHUS, NÅR Å MAN SER R BYEN UDEFRA DE EF FRA F RA R A - EN E GOD G BY, AT ”Der er en god frivilligtradition i Århus.” ”Vi vil gerne være bedst i Århus, og der er ikke modstand mod eliten” (Verner Møller) VÆRE V VÆ ÆRE RE E ELITE-U TE”God opbakning og økonomisk hjælp til afvikling af store events fra kommunal side.” ”Ved afvikling af store events kan man regne med, at der står store styrker af frivillige klar til at hjælpe til” (Finn Lyck) BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Mange nye borgere giver indspark og fornyelse, der også giver et ungt fokus på trends.” ”Århus har både store og små og skæve sportslige- og idrætsorienterede uddannelsesinstitutioner og samtidig uddannelser som fx Frontløberne, Peter Sabro Seminariet m.fl.” ”MANGE NYE BORGERE GIVER INDSPARK OG FORNYELSE, NYE NY YEL ELSE, LLS SE, S E, DER D OGSÅ SÅ GIVER ET UNGT N ”Hasle Bakker er et rigtig godt initiativ, og som sådan en katalysator for andre nye initiativer.” FOKUS OK PÅ TREND ND D BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Byen byder på mange muligheder; skov, strand, vand, DGI-Huset.” ”Et spændende projekt på vej: DGI Underground – en formidlingsplatform og et mødested for street- og uorganiserede aktiiteter i bred forstand.” ”Den store ungdomspopulation i byen giver et godt grundlag for opblomstring af de mere skæve aktiviteter.” ”Der er stor åbenhed i byen i forhold til undergrundsaktiviteter og den frie idræt i det hele taget.”

”DER MANGLER PUBLIKUMSTRADITION. FOLK ER SIMPELTHEN FOR SVÆRE AT BEGEJSTRE! J TR RE! E! DE D DER ER ER IKKE KK N NOGEN WAUVSVAGHEDER EFFEKT ELLER NOGET ENGAGEMENT, NÅR DET ER STORE, INTERNATIONALT KENDTE E VERDENSSTJERNER V ENSS EN SST STJ TJ ER E R INDENFOR, D OR R, DER R BORD 1 – ELITE KOMMER TIL BYEN. DER ER NÆRMEST TRADITION FOR RM MA MANGEL ANG A N PÅ PÅ BEGEJSTRING!” E JJST N ”Vi er trætte af projekt efter projekt, ord og projekter, der går i sig selv igen. Vi mangler l fforankring k i og llangsigtet i t t ttænkning.” k i ” (Steffen Wich) ”En vis grad af konservatisme i klubberne gør det svært at gennemføre ændringer.” ”Der mangler samlet formidling.” ”Der mangler publikumstradition. Folk er simpelthen for svære at begejstre! Der er ikke nogen wauv-effekt eller noget engagement, når det er store, internationalt kendte verdensstjerner indenfor, der kommer til byen. Der er nærmest tradition for mangel på begejstring!” (Finn Lyck) BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Vi ser i bakspejlet samtidig med at vi udvikler os med 100 km i timen, og det er vigtigt at se frem og ikke slæbe historien med – ikke tænke og gøre som vi plejer.” ”Der er for lidt samarbejde mellem politikere, erhverv og idrætsorganisatonerne. Der mangler følelse for fælles mål og retning.”


”Det helt svage klientel er der ingen, der lytter til. Den sociale ulighed går igen i foreningerne. Der er en utidsvarende forventning til, hvad foreningerne og uddannelsesinstitutionerne kan løse.” ”Vi vil alt det, de andre også vil – i stedet for at gå ind og dyrke det, som er specielt for Århus. Det styrker ”lillebror-tendensen”. ”De uorganiserede idrætsudøvere har svært ved at komme til fadet.”

”VI VIL ALT DET, DE ANDRE OGSÅ VIL – I STEDET FOR AT GÅ IND OG DYRKE DET, ET, T, SO T S SOM OM M ER ER SPECIELT SP S T FO F FOR OR RÅ ÅRHUS. HU US D DET ET STYRKER S TY TYR RK KE ER E R ”L ””LILLEBROR-TENDENSEN”. LLILLE LLLLE EBR ROR RO OR R-T -TE TE ENDEN E NDEN E

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Der er for få fleksible og alternative faciliteter uden for forenngslivet. Der er en hård konkurrence for den uorganiserede idræt ift. den etablerede idræt om støtte og opmærksomhed. Det er svært at trænge igennem, når man er uden for de formelle strukturer.” (Lotte Jensen) ”Der er hård konkurrence om støtte og opmærksomhed mellem den uorganiserede og den etablerede idræt.” ”Koblingen mellem idræt og kultur er alt for svag.”

MULIGHEDER BORD 1 – ELITE ”Idrætten skal rendyrke sine ønsker – hvad er det vi ønsker os mere af – vi ønsker os mere af al ting, men vi udlever det ikke.” ”Vidensdeling og vidensspredning kunne foregå gennem en portal, som fx Sportzlife.dk, der er under opbygning.” ”Der er en generel vilje til events fra kommunens side. Jo mere professionelt det tilrettelægges, jo større bliver muligheden for erhvervsstøtte. Det er idrættens opgave, hvilke muligheder, der er.” ”DER ER HÅRD DK KO KONKURRENCE ON NKUR N NK UR URRE RR RE ENCE O E OM M STØ S ST STØTTE TØ ØTTE TE OG GO OPMÆRKSOMHED PMÆ MÆR R MELLEM MELL ELLE EM M DEN

UORGANISEREDE UO U OR RG R GA G ANISE AN NISE ER E REDE OG OG DEN DE ETABLEREDE ED DE IDRÆT.” ID ID DR RÆ R Æ ”

TRUSLER BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Århus er for selvfed – vi mener, at vi er verdens mindste storby og derfor ikke behøver at gøre ret meget.Folk efterlyser underholdning frem for deltagelse.” ”Vores foreningskultur kan ikke løfte alle de udfordringer, vi står over for.” ”Konkurrencen med andre byer – både nationalt og internationalt, hvad angår ressourcer og økonomi”.

””KOBLINGEN KOBL KO BLIINGE B GEN EN MELLEM MEL ELLLEM IDRÆT IDR RÆ ÆT T OG G KULTUR KULTU KU TU UR R ER R ALT A ALLT LT FOR FOR S SVAG.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – ELITE ”Århus har en eliteprofil.” ”Både bredden og eliten har respekt for hinanden.” ”Der er forskellige klubber og mange lokale klubber, men der er mulighed for at samle alle om fælles initiativer i byen.” y ”BÅDE BREDDEN OG ELITEN ITE E HAR AR RESPEKT SPEK SP EKT T FOR RH HIN ”Byens beliggenhed ved strand og skov.” BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Store foreninger løfter idræt og sundhed.” ”Århus har mange gode uddannelsesinstitutioner, der arbejder med idræt og sundhed.” ”Byen har gode rammer og unikke naturforhold for udøvelse af idræt.” BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Vi har nogle uddannelsesinstitutioner og et universitet, der ser positivt på idræt.” ”Der er mange traditionelle anlæg og nogle store foreninger – også i forstæderne, som kan løfte sociale opgaver, som mindre foreninger ikke kan.” ”DGI UNDERGRUND PÅ VEJ, SOM PLATFORM ATFO FO OR RM R MF FOR O OR RS ST STREET-AKTIVITET RE RE T ”Der er mange institutioner, mange frivillige, stor bredde og høj aktivitet.” FO BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Den selvorganiserede idræt har mange muligheder i skov og strand, og der er startet en del street-aktiviteter. Det er ofte og mest de unge, der prøver sig selv af gennem nye bevægelsesformer.” ”DGI Undergrund på vej, som platform for street-aktiviteter i bred forstand”. ”Århus er en levende og ungdommelig by med de kvaliteter, der er i at være en uddannelsesby. Der er fokus på foreningslivet, og Århus har naturen - både skov og strand.” SVAGHEDER BORD 1 – ELITE ”Der er mangel på synergi i og mellem de mange projekter, der er i sving. Mange dukker op og dør igen uden at blive implementeret.” ”Moderne eliteidræt har svære kår.” ”Det er svært at gennemføre ændringer i de måder, der samarbejdes og organiseres på. Der er en stor grad af konservatisme i klubberne.” ”DET ER SVÆRT AT GENNEMFØRE ÆNDRINGER I DE MÅDER, DER SAMARBEJDES OG ORGANISERES NISE ISE SERES S PÅ PÅ. Å DER E ER R ”Specialiserede faciliteter.” EN STOR GRAD D AF KONSERVATISME N SM S ME M E I KLUBBERNE.” UB R


BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Der trænger til en renovering af de gamle idrætsanlæg både brug og teknisk.” ”Magistratsstyringen.” ”Der er for lidt samarbejde mellem idrætsforeningerne, erhverv og politik.” ”Der er social ulighed indenfor idræt – de svage svigtes.” BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Århus er en stor og tung sektoropdelt kommune.” ”Fare for nørdernes vagtparade blandt frivillige.” ”Ghettoisering – de svage i forhold til foreningsdannelse.” ”Renoveringsmodne anlæg.”

FOR IDRÆ

E SV SV VA A AG GE G ES SV VIGTES V IG GTE ES.

”ÅRHUS ER EN ST S STOR TO OR OG OG T TU TUNG UNG S U SE SEKTOROPDELT EK KTORO TO OR RO OPD OP PDE DE ELT TK KOMM KOMMUNE.” M

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Den brugerorganiserede idræt er ikke særlig synlig i forhold til den organiserede. Dette virker også ind på økonomi.” ”Der er meget få åbne faciliteter – steder hvor man kan gå ind fra gaden.” ”FARE FA AR RE FOR RE FO FOR R NØ N NØRDERNES ØR RD DE ER RN NE ES S VA V VAGTPARADE AG A GTPA PA P ARA AD A DE B BLA BLANDT AN A NDT ND DT F FRIVILLIGE.” RIV VILL ”Konkurrencen mellem den uorganiserede og det etablerede foreningsliv.” ”Økonomi, politik, drift og langsigtet planlægning.” GENERELLE KOMMENTARER ”Når fodbolden klarer sig dårligt er det svært for de øvrige idrætsgrene at få de gode resultater ud til offentligheden.” ”Der findes store områder, hvor der ikke er nogen, der dyrker idræt.” ”FORTIDENS NS AR NS ARGU A ARGUMENTER GU GU UM ME M ENT EN NT TE ER ER B BE BENYTTES EN NYT NY YT TT TE ES E S TI T TIL IILL AT T LLØSE ØSE F FREMTIDENS RE R EM EN EM N PROBLEMER ROBL BLLEM – ”Fortidens argumenter benyttes til at løse fremtidens problemer – vi slæber en unødvendig historie med os.” VII SLÆ V SLÆBER S L ÆB ÆBE BER E EN N UN U UNØDVENDIG NØDV NØ VEN END ND G HIST H HISTORIE IST ISTOR RIE IE MED M D OS.” MULIGHEDER BORD 1 – ELITE ”Der er en stor talentmasse – også blandt unge fra universiteterne, der kan motiveres til idrættens verden.” ”En ”Hvem, hvad og hvor” – guide, og en organisation til at bistå folk, der ønsker at arrangere idrætsevents o.l.” ”Videndeling og videnspredning.” ”EN PRIORITERING AF FAMILIEN, AMILIEN LIEN EN SÅ FACILITETERNE ETE TER T TE ER RNE NE INDR IN IND INDRETTES NDR RETTES E ET TIL DER DERES RES S BEHOV.” BEHOV” B H V. BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”En prioritering af familien, så faciliteterne indrettes til deres behov.” ”Prioritere vores naturtilgang ved at forbinde eksisterende stier. En sammenbinding og udnyttelse af eksisterende faciliteter.” ”Udnytte det multikulturelle.” ”SÆTTE FOKUS PÅ DET MULTIKULTURELLE ULLLTI U LT TIK IKUL KULTU LTU LTUR TURE RELLE – I LIG RELLE LLIGHED IG GHED M ME MED E ED D VE V VER VERDENSMUSIK, ER RDEN R DENS D ENS NSM SM MUSI USI SIK IK IK K, BLO BLOT PÅ BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Nye offentlige og private samarbejder om bl.a. udvikling af nye driftsformer og netværk, af socialøkonomisk tankegange. Vores foreningskultur kan ikke løfte alle de udfordringer vi står overfor. ”Sætte fokus på det multikulturelle – i lighed med verdensmusik, blot på idrætsområdet.” ”Løfte nogen af de arrangementer, der allerede findes , og forbedre samarbejdet med medierne.” ”Lokalcentre – bestående af idræt, bibliotek m.m..”

IDRÆTSOMRÅDET.” ID IIDRÆ DRÆTS D RÆT ÆTS TS SOMRÅ O DET”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Inddrage IT mere i formidling og træning (måling af sig selv), og indrette IT-legepladser.” ”Festival for alternative idræts- og sportsformer.” ”Dannelse af netværk mellem erhvervsliv, kommune og borgere.” ”Udnyttelse af byens rum og ledige arealer.” TRUSLER BORD 1 – ELITE ”Konservatisme og vanetænkning.” ”Tivolisering af begivenheder i bytte for sponsorater.”

”DER ER FOR MANGE BOLDE I LUFTEN, U T OG F FOR FÅ BLIVER VER VE R SPA SPARKET PA P A K I MÅL.”

BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Forebyggelse betales ikke.” ”Der er for mange bolde i luften, og for få bliver sparket i mål.” BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Andre byer og lande opruster – fx Herning.” ”At folk efterlyser underholdning frem for deltagelse.”

”AT FOLK EFTERLYSER UNDERHOLDNING DNIN NG FREM FOR F RD DELTAGELSE.”

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Manglende mediedækning af det uorganiserede felt.” ”MANGLENDE MEDIEDÆKNING I ÆKNING NG AF DET D TU UO UORGA UORGANISERED OR RG GA S G ”Den uorganiserede street-idræt formår ikke at søge tilladelser til afholdelse af events på gader og pladser.” ”Lang responstid i kommunen.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Referat af paneldebatten

Henrik Brandt Nogle af strukturerne i det organiserede idrætsliv fra 20’erne er her stadig, men der er alle mulige bud på organisatorisk forandring. Statistikken viser, at dyrkningsintensiteten falder, når folk er i 40’erne. Her har man andet at se til. Intensiteten stiger igen, når man får tid til det. De mest populære idrætstyper er vandreture, jogging, fitness og gymnastik. Børn mellem 7 og 12 år dyrker meget sport. Her spiller foreningerne en vigtig rolle. Stederne, hvor voksne og børn dyrker sport, er meget forskellige. Århus har forholdsmæssigt mange flere idrætsforeninger end København. Det, idrætten kan i dag, er at hjælpe med at støtte og fremme integration, både hvad angår forskellig etnicitet, men også på tværs af sociale skel generelt. Tidligere var fokus på foreningerne stærkere. Søren Møller Der er forskelle på ”sted” og ”rum”. I et rum – det kan fx være et stadion i en hvilken som helst by – kan man placere en hvilken som helst event eller produktion. Det kan man for så vidt også på et sted. Men til forskel fra rummet, har stedet i sig selv en karakter, som er udviklet og vokset over tid, ofte i byer eller områder, der har et særligt udviklingspotentiale. Århus er et sådant ”sted”. Byen har så også et af de mest problematiske steder i Danmark, nemlig Gellerup. Dette er så til gengæld alle tiders chance for at gøre noget nyt. Sculpture by the Sea og Idrætsramblaen er eksempler på aktiveter og events, der som idéer i princippet kan foregå hvor som helst – men som, hvis de placeres de rigtige steder, vil antage noget af dette steds karakter og dermed blive unikke. At købe sig til dette unikke, som man gør fx i Horsens, er ikke anbefalelsesværdigt. Som andre unikke muligheder kan man fx nævne etableringen af et windsurfing-center for enden af Mærsk Terminalen, med en beliggenhed praktisk talt ude i midten af bugten. Travbanen bør også kunne videreudvikles. Den har en god beliggenhed, men hvor mange borgere kender til den? Tænk heste på en hel anden måde. Det 20. århundrede har været præget af opdelinger og atter opdelinger. Nu skal vi så bryde ned og samle igen. Århus må skærpe profilen for de 13-30årige. At finde og definere de enestående begivenheder er den vigtige prioritering. Henrik Løvschall Århus kan slappe af, for nu ligger Multihallen altså i Herning! Og byen kan koncentrere sig om sine unikke muligheder. Idræshøjskolen har sat fokus på det internationale, og eliten er tilbage igen. Ramblaen bør realiseres. Og vi er på Idrætshøjskolen ved at skabe et internationalt sejlsportscenter i samarbejde med Aarhus Universitet. Diskussion TREVOR DAVIES: Hvilken tilgang kræver det, at realisere sådanne idéer? NIELS RASK: Ramblaen er levende som idé. Men den er ikke finansieret. Nu er idéer afhængige af initiativer, der allerede har

I PANELET: Henrik Brandt, direktør, Idrættens Analyseinstitut Søren Møller, formand, DGI Henrik Løvschall, forstander, Idrætshøjskolen Århus


ben at gå på, som fx street-aktiviteter. Jeg tror stadig på ambitionen om en rambla. TREVOR DAVIES: Ramblaen er en ny måde at tænke infrastruktur på. SØREN MØLLER: Man kan løbe, cykle og sejle fra Ballehage til Den Permanente. Og nu skal hele havnen alligevel reorganiseres. FINN LYCK: Havnebyrummet omkring Multimediehuset – hvad med det? TREVOR DAVIES: Vi må begynde at aftegne og indarbejde denne rute. SØREN MØLLER: Man kunne kombinere noget virtuelt med noget real-time gennem transcenderende aktiviteter, som fx Katapults AudioMove Teater. UKENDT DELTAGER: Indtænk også den sociale og demokratiske dimension. Den sociale ansvarlighed skal med, så mindrebemidlede samfundsgrupper ikke bliver holdt ude fra det nye. SØREN MØLLER: Nu kan vi genskabe bugten, fordi havnen nu ligger i bugten. Folk vil gerne bevæge sig i byrummet. Det kan stadig nås at tænke i nyt byggeri på havnen. Byg livet ind i havnen. HENRIK BRANDT: Man bør involvere foreningerne, spørge hvordan de vil bruge disse arealer, og tænke ud af boksen. TREVOR DAVIES: Ramblaen skal give energi undervejs og udgøre en serie af punkter, der genererer aktiviteter. Spørgsmålet er, om Multimediehuset vil give noget til omverdenen, eller i stedet suge energi til sig. Med tanker som disse placerer idrætten sig centralt i 2017-projektet. At tænke idrætten ind i en idé om byen i forandring er et originalt idrætspolitisk udgangspunkt. Det kræver en kortlægning af mulighederne for idrætten i byen...


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Introduktion

Forfatterens og dermed litteraturens rolle og synlighed i samfundet er under forandring i forhold til den traditionelle form. Samtidig er hele formidlings- og læringsområdet under konstant revurdering med hensyn til bl.a. brug af nye medier sammenkoblet med en ny opfattelse af vidensoverførsel i samfundet generelt og et langt mere individuelt udgangspunkt i definitionen af borgere, brugere eller kunder. Bibliotekernes funktion i samfundet er under radikal forandring. Netop planerne omkring Multimediehuset i Århus som fremtidens storbybibliotek åbner for enestående udviklingsper-spektiver, hvor individuel læring, oplevelse og social interaktion kommer på dagsordenen. Litteratur nævnes som en af de tre kunstarter, der skal danne basis for Godsbaneprojektet. Multimediehuset ved havnen åbner i 2015. Dermed er der udsigt til nye væsentlige platforme, hvor litteraturen kan styrkes. Samtidig er ansættelsen af en litteraturkonsulent også et vigtigt fremskridt, som bør prioriteres. SWOT-workshoppen forsøgte både at se på den skabende og formidlende litteratur, bibliotekets nye rolle og den debatskabende og demokratiske funktion, som litteratur fortsat har. Litteraturmiljøet har organisationer med en høj kvalitet, som fx Litteraturen På Scenen og Poetklub Århus. Byen er overskuelig, og man kender hinanden. Mange forfattere er i dialog med deres læsere/ publikum gennem oplæsninger og debat i fora som ovennævnte organisationer – og der afholdes arrangementer bl.a. på nogle af byens spillesteder, på bibliotekerne, på Lynfabrikken og ved litteraturfestivaler. Men der er et ønske blandt mange forfattere – etablerede, som up and coming – og fortsat et behov for et fælles samlende hus, et ”litteraturhus” med forfatterværksteder og forfatterskole. Modeller findes der mange af, bl.a. i Tyskland og England. Et sted, som i højere grad kunne sætte fokus på litteraturen, og hvor man kunne samle kræfterne og deles om sine erfaringer med kolleger og læsere. Huset vil kunne placeres på Godsbanen eller i det kommende Multimediehus. Håndtering af Godsbanen i forhold til litteraturområdet er svært, da der er tale om et skrøbeligt miljø baseret på individuelle kunstnere, der ofte arbejder isoleret. Derfor er tanken om et hus eller en platform i et hus nærliggende som en ramme for viden, profilering og sociale aktiviteter. På trods af, at der er kulturpolitisk opbakning fra Århus Kommune, savnes der en klar holdning fra kommunen. Efter gennemførelse af en større undersøgelse af litteraturen i byen for nogle år siden, savnes der en opfølgning og en klar stillingtagen. Der er en klar fornemmelse blandt forfattere af at blive ”marginaliseret”.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Lene Rikke Bresson Lise Kloster Gram Stig Pedersen Birgitte Kjær Christina Faaborg

Forfatter Århus Kommunes Biblioteker Forlaget Siesta Århus 2017 Århus Litteraturfestival Vild med ORD Litteraturen på Scenen Medlem af Kunstrådet Århus Tranbjerg Bibliotek Afdelingen for Æstetik og Kultur, AU Poetklub Århus Litteratur på Scenen Poetklub Århus Århus Kommunes Biblioteker Århus 2017 Statsbiblioteket Århus

1 1 1 2

Robert Christensen Søren Jessen Dorthe Larsen Jørn Erslev Andersen, Lise Dilling Mathias Kokholm Michael Persson Britta Bitsch Martin Lai Andersen Rolf Hapel

2 2 2 3 3 3 3 3 4 4 4


Der findes i Århus et ungt vækstlag samt i det hele taget mange, der arbejder med ord og kommunikation, og således kunne begrebet ”litteratur” udvides. Litteratur er udgangspunkt for teater, musik, film/medier samt reklame- og kommunikationsindustri, og forbindelse til disse områder er vigtigt. Der sker meget omkring de nye IT-baserede medier og elektroniske platforme i kraft af institutioner som Alexandra Instituttet og CAVI. Flere deltagere var optaget af en mulig netportal for litteratur. Der efterlyses internationalt vingefang. Dette kunne være i form af et sted, der kan opfylde forskellige internationale funktioner, som fx Husets Forlag tidligere tog sig af. Vild med Ord var et godt initiativ, men samtidig viste det, hvor svært det er at tiltrække mange mennesker til kvalitetsarrangementer. I Århus mangler litteraturen i det hele taget medspillere i form af forlag, oversættere og undervisning. Der netværkes udenfor byen med fx Berlin og Norge. Litteraturen lever på tværs af territorier.

BORD 1 Undertema: Formidling

BORD 2 Undertema: Organisatorisk

Den internationale gennemstrømning af forfattere bl.a. via universitetet bliver slet ikke markeret nok i medierne. Og det er en skam! Der er behov for mere holdspil og mindre klatspil fra pressen. Forbindelsen mellem universitetet og litteraturmiljøet i byen bør styrkes. Det er ikke tilfredsstillende i det lange løb at satse på, at det er frivillige ildsjæle, der påtager sig de store opgaver. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

En konkret opfølgning på den eksisterende rapport om litteratursektoren, og der opfordres til en litteraturpolitik.

-

Det er afgørende for det litterære miljø, at der laves en platform for forfattere mm., og at denne platform inddrages i processen omkring Godsbanen: Det kunne evt. være starten på et litteraturhus, hvor samarbejdet i miljøet koordineres.

-

Mulighed for ”Artists in Residence”-programmer samt rejsestipendier for forfattere.

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4 Undertema: Rammebetingelser


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”IT-byen gør, at man i Århus er vant til afprøvning af nye medier, ny teknologi og former bl.a. i formidling. Og Århusianerne er vant til disse afprøvninger fra andre områder, som fx teater. Litteratur er en del af bybilledet.” (Lene Rikke Bresson) ”Bibliotekerne er en stor hovedbastion i Århus, der er mange bibliotekarer, og de er væsentlige aktører i formidlingen af litteratur. Forlagene er nødt til at se til deres bundlinje, mens bibliotekerne kan arbejde for synliggørelsen af litteraturen.” (Stig Pedersen) BORD 2 - ORGANISATORISK ”Poetklub Århus’ poetry slams, hvor man kan komme ind fra gaden. Afholdes bl.a. på Katapult og Gemmestedet. At dette overhovedet findes i Århus er en styrke.” (Birgitte Kjær) ”Byen har mange unge, litteraturinteresserede pga. universitetet. Vi har få, men meget aktive foreninger, der opererer med et højt kvalitetsniveau. Litteraturfestivalen er kommet tilbage, efter at bogmessen døde … Århus er stor nok til at rumme sådan et arrangement.” (Søren Jessen) ”Det er en styrke, at vi har Lynfabrikken , som et sted til at afholde litteraturarrangementer. Det tiltrækker det unge publikum, at det foregår dér.” (Birgitte Kjær) BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Pga. byens placering i den ”officielle” periferi, er der mere eksperimenteren og leg i udtrykkene. Sikkert fordi, man ikke behøver leve op til at høre til i ”centrum for litteraturen” – dvs. København.” ”De mange genrer komplementerer hinanden og der er plads til dem alle – på alle niveauer.” ”Byen repræsenterer børnelitteratur af høj kvalitet – forfattere og illustratorer. BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Bibliotekerne gør meget for vækstlaget.” ”Gode vækstlag igennem mange år.”

”KØBENHAVN ER KENDT FOR BOGMESSEN, HORSENS ER KENDT D FOR KRIMIMESSE SE E–O OG Å ÅRHUS R US BØR ØR OGSÅ OGS O GSÅ G GS SÅ S Å LAVE EN SAMLET FÆLLES SATSNING, MEN MAN KAN IKKE VÆRE Æ KENDT FOR DET HELE. HELE HE H ELE. VI V KUNNE K N SÆTTE SÆ ÆT ÆTT Æ TTE TT TE TE FOKUS PÅ FX BØRNENE, DIGTE ELLER NOGET ANDET, VI SKAL BLOT T TAGE ET VALG. VIL VIL M MAN AN HA HAVE ME M MERE ERE ER R FOKUS PÅ LITTERATUREN SKAL MAN SATSE A PÅ EN ENKELT ELT E LT TING/OMRÅDE.” T TIN TING/OM NG/O N G/O OM MR RÅ ”

SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Der mangler forståelse for en fælles formidling i byen, der arbejdes ikke sammen om udbredelse af litteraturen. Hvis vi var bundet bedre sammen, ville det give en bedre formidlingssituation.” (Stig Pedersen) ”København er kendt for bogmessen, Horsens er kendt for Krimimesse – og Århus bør også lave en samlet fælles satsning, men man kan ikke være kendt for det hele. Vi kunne sætte fokus på fx børnene, digte eller noget andet, vi skal blot tage et valg. Vil man have mere fokus på litteraturen skal man satse på en enkelt ting/område.” (Lene Rikke Bresson) ”Som forfatter savnes der et sted, hvor man kan sidde og skrive, mødes o.l. Et åbent værksted med mulighed for at invitere


publikum og andre kunstnere” ”Husets Forlag havde i gamle dage en støttefunktion i forhold til det litterære miljø. Sådan er det desværre ikke mere.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der mangler et sted, hvor man kan gå hen og virkelig opleve litteraturen, som et alternativ til fjernsynet.” ”Litteraturen er usynlig i de lokale medier.” ”Der er for lidt samarbejde, og miljøet har en tendens til at være lukket omkring sig selv.” (Christina Faaborg) ”Der mangler et samlingspunkt for litteraturen i Århus – også så den almindelige borger ved, hvor man kan gå hen og opsøge fx arrangementer.” (Søren Jessen) ”LITTERATUREN TE ERA RATU UR U R N ER ER TO T TOT TOTALT OTALLT L US U USYNLIG SY LIG I M S SYNL MED MEDIERNE”. DIE E ” Der er ikke rigtigt nogen forbindelse mellem forfattermiljøet og dramatikere.” (Birgitte Kjær) BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Litteraturen er totalt usynlig i medierne”. ”Manglende kritisk masse” ”Mange er slet ikke opmærksomme på de puljer, der faktisk findes at søge midler gennem.” ”Der bliver ikke stillet nok krav til litteraturen fra Århus, på samme måde som der bliver stillet krav i København.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Det er som om de store forfattere holder sig fra storbyen – de bor på Lolland og Mols…” ”Der mangler et sted, hvor forfattere kan skrive. Et sted, hvor de kan sidde samlet, koncentreret. Måske er der håb her på Godsbanen.” MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”De mange forfatter-blogs, man ser, er et tegn på, at der er ved at komme mere dialog ind i processen.” ”Man kunne oprette litteraturskoler, både for forfattere og læsere.” ”MAN KUNNE OPRETTE R TTE E LITTERATURSKOLER, LLIT IT IT TTER TE ERAT ATUR TURS RSKO OLLE L R, R, BÅDE BÅ ÅDE E FOR FOR FORFATTERE FO FORFA RFA RFATT AT ATTER TTERE ERE ER RE E OG OG LLÆSERE.” ÆS S ”Århus som litteraturens hovedstad.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Entréscenen kunne være et sted, hvor forfattere kunne samarbejde på tværs med andre…” ”Litteraturen bør tænkes noget mere ud i det offentlige rum.” ”Århus burde have en samlende institution for litteratur med ansat, aflønnet personale, så det ikke er baseret på – og afhængig af – frivillig arbejdskraft.” (Robert Christensen) ””ÅRHUS ”Å ÅR RH R HU H US SS SOM OM LLI LITTERATURENS IT TT TE ER RAT RAT TUR URE U REN EN NS S HO HOVEDSTAD.” OV OV VEDS ”Der er nogle huller i fødekæden, der skal lukkes.” ”Hvis Stiften havde en virkelig stærk kulturredaktion, så ville der komme gang i sagerne.” (Søren Jessen) BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”DER BURDE OPRETTES ET SAMARBEJDE RB R BEJ BE EJD JDE M ME MELLEM ELLLE EM U UNIVERSITETET N VER RSITE ETE ET TET OG OG B BYEN YEN Y O OMKRING MKRING ”Man kunne oprette en årlig, kulturkritisk litteraturpris, der uddeles af en gruppe fra f universitetet.” LLITTERATURFORMIDLING ITTE TERATURF A RFORM MIID DLLI D LIING NG OG O PRODUKTION.” ROD KTION. ”Der burde oprettes et samarbejde mellem universitetet og byen omkring litteraturformidling og produktion.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Etablering af et tekstproduktionssted og workshop for forfattere. Et sådant sted skal have sit eget klart markerede brand.” ”Man kunne fokusere noget mere på den sproglige mangfoldighed og multietnisk litteratur i Århus.” ”Vi har brug for et bredere litteraturbegreb, der kan omfatte mange flere former for kommunikation.” TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Der er huller i fødekæden.” ”MAN KUNNE FOKUSERE NOGET MERE PÅ DEN SPROGLIGE MANGFOLDIGHED OG MULTIETNISK L LITTERATUR RAT ATUR UR I ÅR Å ÅRHUS.” RH HUS.” ”Det er trussel, hvis man ikke får markedsføring koblet sammen med litteraturformidlingen i grupper og foreninger, der mødes omkring bøger.” ”Markedskræfterne samles i København.” ”En stærk profil må ikke være entydig. Der skal være en balancegang, men man kan ikke dække alt. Der skal være gennemslagskraft.” ”MARKEDSKRÆFTERNE ÆFTE E SAMLES SA AM M ES I K KØBENHAVN.” B AV VN V N ”Mediernes manglende interesse og ønske om, at skrive anmeldelser og artikler om litteratur.” BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er for mange fokusområder i Århus indenfor kulturområdet.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Det er trussel, hvis ikke man gør sig synlig politisk og mediemæssigt.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”IT-byen skaber nogle gode muligheder for litteraturen.” ”Der er et stort læsende publikum blandt de mange studerende.” ”Bibliotekerne og Litteratursiden har en central rolle.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”IT-BYEN SKABER NOGLE GODE MULIGHEDER IG DE DER FOR F R LLITTERATUREN.” T R URE EN.” ”Århus har organisationer med en høj kvalitet, der gør noget for litteraturen. Der er initiativer som fx Litteraturen på Scenen.” ”Gode muligheder for samarbejde. Byen er overskuelig, og man kender hinanden. Samarbejdet kan også være en slags stiltiende accept af, hvad hinanden gør.” ”Børnekulturhus Århus er et vigtigt sted og en vigtig aktør, der laver nogle institutionelle rammer, der sikrer at børnelitteraturen også styrkes og formidles.” ”KULTURPOLITISK OPBAKNING. (MEN KUN EN HALV ALLV A LV S SI SIDE IDE DE D EO OM LITTERATUREN TT TE A ID DEN N BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Mange muligheder for at indgå i tætte og åbne kulturelle samarbejder.” ”Der er færre aktører, så man er tvunget til at søge samarbejde på kryds og tværs, og det kan der komme tværmedialt indhold ud af.” ”Kulturpolitisk opbakning. (Men kun en halv side om litteraturen i den kulturelle handlingsplan.” ) ”Mulighed for gennemstrømning og spændende åbninger fra uddannelsesinstitutionerne.” ”Positive ”periferi”-vilkår for det litterære miljø.”

KULTURELLE KU K LT TU UR HANDLINGSPLAN AN L AN A N

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Århus har en styrke af studerende og mange andre, der arbejder med ord og kommunikation. Et ungt vækstlag er en stor fordel.” ”Der er arenaer for litteraturen, fx Lynfabrikken. Sådanne steder har vi flere af end i mange andre byer.” ”Århus er ’first mover’ på rigtig mange elektroniske platforme, i kraft af Alexandra, CAVI osv. Der ligger elektroniske muligheder i fx Litteratursiden og Info-galleriet.” ”Kulturhandlingsplanen nævner og markerer litteraturen, men kunne gøre det mere tydeligt og omfattende.” SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”DER MANGLER EN STÆRK LITTERATURPROFIL FOR ÅRHUS. ET ENKELT FOKUSOMRÅDE R KAN GIVE V MULIGHED E FOR FO OR O RA AT TB BRANDE R NDE ”Der mangler en stærk litteraturprofil for Århus. Et enkelt fokusområde kan give mulighed for at brande byen litteraturmæsBYEN LITTERATURMÆSSIGT.” TE T ERA RA AT TUR TURMÆSSIGT.” R ÆS Æ S ” sigt.” ”Der er brug for et koordineret samarbejde. Et sted at være for både modtager og afsender, med forfatterværksteder og skoler, hvor læser og forfatter kan møde hinanden i processen. Fx i Multimediehuset på havnen. Det kunne blive et stort aktiv.”


”Litteraturen er utroligt usynlig i de lokale medier.” ”Hvorfor tage til Hald Hovedgård og præsentere sine ting? Der er ikke noget større publikum – de sidder i Århus.” Århus skal se sig selv som en jysk hovedstad for litteratur. I Tyskland laver de huse, hvor man kan producere. Det skabende sted skal ind i billedet. ”LITTERATUREN ER UTROLIGT LIG IGT U USYNLIG SY S YNL I DE LO LLOKALE OK O KALE KA LE M MED MEDIER.” DIER D ER.”” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Vi savner en koordinerende instans. Måske som i LiteraturHaus i København, hvor der også er åbent for andre medier og udtryk.” ”Der mangler generelt penge til kulturen.” ”I Litteraturen på Scenen kommer folk ind et år eller to, og går så videre. Der mangler en institution, som samler.” ”Forfattere og illustratorer kan søge i den kulturpolitiske pulje, men der er bare ikke mange, der ved det, og derfor ikke mange, der gør det.” ”Der mangler noget i fødekæden på litteraturområdet.” ”Der mangler en litterær profil og bedre formidling.” ”Der skal være nogle institutionelle ting, vi kan støtte op omkring. Måden en forfatter ønsker at møde sit publikum på i dag, er anderledes.” ”Det er svært at få overblik over, hvad der sker i byen. Der mangler et samlingspunkt.”

”BRANCHEN ER I OPBRUD. FORFATTEREN SKAL VE VENDE EN ENDE ND DE SIG IG G TI T TIL LS SELV ELV E LV AT AT F FO FORMIDLE ORMIDL IDLLE LE S SIN IN N LLITTERATUR. IT TT T T DER ER ER ER BRUG BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD FOR S F FOR SM SMÅ MÅ KOLLEKTIVE KO K KOLLE OLLLEK LEKT KTIIV VE E FORLAG, FOR ORL ORLL AG AG HV H HVOR VOR M MAN A ARBEJDER R SAMMEN.” SAM S MM ME E ” ”Der er manglende støtte til litteraturen. Man har en idé om, at man bare kan bruge frivillige, nyttige idioter, di t der d gør arbejdet b jd d t alligevel. Vi mangler en formuleret litteraturstøtte med formulerede visioner og en ordentlig portion penge.” ”Støtte kan gives institutionelt og gennem serviceydelser. Som i Odense med ansættelse af en litteraturkoordinator eller i Esbjerg med en forfattergrundskole med ansatte forfattere, der bl.a. skal lave en festival.” ”Vi har for flere år siden arbejdet for en koordinering. Brian Mikkelsen gav grønt lys og ville betale halvdelen, men da kommunen skulle finde nogle penge, skete der ikke mere.” ”Der mangler et sted. På fx Godsbanen kunne der både sidde forlagsredaktører, magasinredaktører med udadvendt formidling og producerende forfattere.” ”Branchen er i opbrud. Forfatteren skal vende sig til selv at formidle sin litteratur. Der er brug for små kollektive forlag, hvor man arbejder sammen.” ”Der er stor international gennemstrømning i Århus. Byens litteraturfestivaler er internationale. Man kunne med fordel også arbejde mere med ’writers-in-residence’. Der går en lind strøm af internationalt anerkendte forfattere og Nobelpristagere gennem universitetet, på forskellige humanistiske fag og sprogfag. Der er mange arrangementer, men der kommer aldrig nogen, udover vores egne studerende. Det står ingen steder, at det sker.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Der er en manglende kritisk masse af forfattere, og vi mangler et vidensproduktionssted. Et eksperimenterende lab for tekstproduktion.” ”Litteraturen har ikke medietække i Århus.” ”Der er få eller ingen muligheder for økonomisk support til forfattere og vækstlag i Århus.” ”Det er som om, litteraturen ikke er synlig i byen. Det hænger sammen med, at vi ikke har et samlingspunkt i byen.” ”Man bør også overveje: Er vi nødt til at ville det hele?”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Vi har slået et meget stort brød op: Vi vil gerne have Århus, som litteraturens hovedstad.” Der sidder en gruppe og arbejder med at etablere en form for forfatterskole.” ”Århus bør blive et sted, hvor man som barn og ung kan vælge at gå på forfatterskole, ligesom man kan gå på musikskole.” ”Et litteraturcenter.” ”Vi vil gerne have bedre samarbejde på tværs. Hverken forlag, boghandler eller andre arbejder særligt tæt sammen.” ”Vi har brug for en fælles koordineret formidling.” ”Litteratursiden er startet i Århus, men er nu landsdækkende. Man kunne have sider med foredrag og anmeldelser også. Det hele kan så flettes sammen på ét sted.”

T

O TER ER ER OM M MAN KAN GÅ Å PÅ MUSIKSKOLE.” US OLE LE ”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Det kunne være fedt, at lave nogle arrangementer, hvor litteraturen kan komme ud til folk. Se hvad ’Sculpture by the Sea’ har gjort. Kunne man lave sådan noget, der bare var halvt så stort på litteratursiden, kunne det virkelig være stort.” ”Der mangler en samlende institution med ansat personale.” ”DER MANGLER EN SAMLENDE D INSTITUTION ON N MED M ANSAT ME N A P PERSONALE.” SON E. BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Skabe forbindelser mellem universitetet og byen, der både kunne sprede og højne kvaliteten.” ”Få etableret nogle samarbejder og nye institutioner, også i forbindelse med en skriveskoleting. En form for ’creative writing’ og ’uncreative writing’ vil kunne give gensidig inspiration.” ”Der foregår nogle spændende ting på den litterære scene.” ”Universitetet i samarbejde med Hald Hovedgård kunne være interessant.” ”Hvis vi skal have et brand, skal vi lave noget, der kan skabe prestige.” ”Etablering af et sted – med produktion, formidling, scene, bogcafé o.l.”. ”ETABLERING AF ET STED – MED PRODUKTION, FORMIDLING, F RMIDLI FO DL G SCENE, NE BOGCAFÉ O O.L.”. OL ”Kulturpolitik med Multimediehus, Århus 2017, Godsbanen, Litteraturpris med internationalt islæt.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Vi mener, at etableringen af et center for tekstproduktion - en workshop, ville være en rigtig god idé.” ”Der er behov for en kulturkoordinator.” ”Etableringen af en litterær kulturindsats er nødvendig.” ”Der er behov for en årlig begivenhed, en årlig litteraturfestival, som har en event-karakter. Det skal være noget andet end bogmessen. Det skal være noget, som fokuserer på litteratur.” ”Der bør være en særlig pulje til litteratur, i stedet for kulturpuljen.” TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Manglende prioritering af litteraturen i medierne.” ”For mange ”små hop på stedet” i stedet for en samlet indsats.” ”FOR MANGE ”SMÅ HOP PÅ STEDET” I STEDET FOR EN SAMLET SAM SAM AM MLET LET ET INDSATS.” NDS S ” ”København er dér, hvor markedskræfterne samles. Det er sagt lidt som en provokation, men det er også den virkelighed, der gælder lige nu.”


BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der er huller i fødekæden.” ”Stiftstidende gider jo ikke at skrive om kultur og slet ikke om litteratur.” ”Litteraturen visner og dør pga. konkurrence fra andre medier og pga. dårlig økonomi. Som udgangspunkt ville det være fedt, ”MÅSKE ER DER FOR LIDT PRESTIGE RES RE EST TIG GE I AT GE AT SATSE PÅ Å LIT LLITTERATUR?” IT TTERATUR?” T RAT AT R?” hvis man sådan kunne slå rigtigt ud med armene og have økonomien til at gøre det.” BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er en manglende gennemførelse af kulturpolitikken og de initiativer, der ligger der.” ”Måske er der for lidt prestige i at satse på litteratur?” ”Der er et frafald af ildsjæle. Det er ofte enkeltpersoner, der trækker læsset. Størstedelen af alt arbejdet er baseret på frivillige.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Der er mangel på politisk og mediemæssig opmærksomhed omkring litteraturen.” ”DER ER ET FRAFALD AF ILDSJÆLE. DET ET T ER ER O OF OFTE FTE FT TE E ENKELTPERSONER, K LT KE KEL TP T PE P ER ER RS SO ON NE NER ER R, D DE DER ER TR T TRÆKKER RÆ ÆKK K R LÆ LLÆSSET. ÆS Æ SSE S ”Der er mangel på fælles fodslag i miljøet.” ”Stilhed, talentflugt, usynlighed og isolation. STØRSTEDELEN RST RSTEDELEN RS STE TED EDE DE ELE E LE EN AF AF ALT AL A T AR A ARBEJDET RB BEJ BE EJJD JDET ER ER BA BASERET ASER SERET ERE E ET PÅ ET PÅ F FRIVILLIGE.” RIV VILL


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Referat af paneldebatten

Indledning ved forvaltningschef for Borgerservice og Bibliotekerne Rolf Hapel om bl.a. udviklingen inden for e-bogen og dens udfordringer for bogbranchen. Peter Laugesen Det, der er brug for, er en række funktioner, der fungerer internationalt, som det Husets Forlag tidligere bl.a. tog sig af. På Husets Forlag opstod også Litteraturen på Scenen. Forfatterskolen var ofte i Århus dengang med intensive kurser og optræden. Og her kom også internationale forfattere, som forlaget oversatte og udgav. Det bør tages op igen. Oversættelse er en væsentlig og nødvendig funktion, som giver læseren mulighed for at stifte bekendtskab med forfatterskaber fra hele jorden. Litteraturen er nemlig ikke stedsafhængig, og man kan ikke tale om en særlig århusiansk, eller for den sags skyld københavnsk, litteratur. Mathias Kokholm Litteraturen på Scenen udspringer af, og har samme praksis som, Husets Forlag. Vi arrangerer en månedlig oplæsning på Lynfabrikken med tre danske forfattere og bruger denne ramme til at kaste lys på up-and-coming forfattere. Desuden står LIPS for to store festivaler, én for litteratur og én for musik, samt den internationale poesifestival Verbale Pupiller, som også indeholder en skandinavisk bogmesse for små forlag, der afholdes for anden gang nu i oktober. Vil Amazons e-bogslæser Kindle revolutionere den eksperimenterende litteratur? Måske. Den danske bogbranche er i opbrud. Man har opgivet den gængse filosofi med ”gyngerne og karrusellerne”, og forlag, der tidligere har udgivet meget ”smal” litteratur har droslet ned her. Husets Forlag er et lokalt eksempel og ligeledes Borgen. Den unge, eksperimenterende litteratur skal finde nye distributionsformer. De små kunstnerdrevne ’do-it-yourself’-forlag er den herskende måde nu i dag. Markedsvilkårene er ændrede, og det må man tage højde for i Århus. I dag udspiller litteraturen sig på langt flere scener og via andre distributionsformer end tidligere, for at nå sine læsere. Byen savner et produktions- og projektcenter til at binde disse aktiviteter sammen og skabe mulighed for gæstende forfattere. I Århus mangler litteraturen i det hele taget medspillere i form af forlag, oversættere og undervisning. Der netværkes udenfor byen med fx Berlin og Norge. Litteraturen lever på tværs af territorier. Dorthe Larsen I TV-udsendelsen ”Ordet og bomben” møder Jes Stein Petersen den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk i Istanbul. Stein foretager en voxpop på gaderne i Istanbul og spørger tilfældige forbipasserende, om de kender forfatteren. Det gjorde de, og de havde alle stærke meninger om forfatterskabet. Noget lignende kunne næppe finde sted i Århus. Her har ingen forfatter så vigtig en rolle. Ikke desto mindre betyder litteratur meget for borgerne i byen. Fx har netop Pamuks bog ”Sne” været udlånt over 800 gange. Biblioteket har 336.000 hits på sit website hver uge. Der samarbejdes mere og mere med miljøerne udenfor biblioteksverdenen. Borgernes tilværelse bliver mere og mere kompleks. Oplevelsesøkonomien giver kamp om deres opmærksomhed. Sculpture by the Sea er et aktuelt eksempel. Som en følge af kommercialiseringen står stadig færre bøger for det samlede bogsalg og udlån. Læserne ønsker stadig mere samtale om, hvad de læser, og de yngre forfattere ønsker mere dialog.

I PANELET: Peter Laugesen, forfatter Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen Dorthe Larsen, afdelingsleder, Tranbjerg Bibliotek Michael Persson, Poetklub Århus


Biblioteket har hentet megen inspiration fra byens facetterede, litterære miljø. Det er bibliotekets ønske at skabe mere interesse for den smalle litteratur. Vi har lavet en del anderledes litterære events i samarbejde med miljøet med succes, bl.a. omkring hiphop-miljøet. Vi afholder bogcaféer på bibliotekerne i samarbejde med Chr. F. Møllers boghandel m.fl., hvilket er meget inspirerende. Det er vigtigt at kende til strategien bag boghandel og forlagsvirksomhed. Her er tale om en tovejsproces, der giver de litterære aktører indblik i bibliotekernes arbejde og omvendt. Man får øje på nye muligheder, og samarbejde på tværs kan i højere grad synliggøre litteraturen og tiltrække flere brugere og læsere. Jeg har ikke svært ved at forestille mig et produktionssted for litteraturen. Michale Persson Poetklubben har arrangeret Poetry Slam og Spoken Word i Århus. Er det poesi eller pop? Her møder man sit publikum. Ord og litteratur er på én gang både usynlige og meget synlige i vores samfund. Poesien forgrener sig i andre kunstformer. Hvad er kultur? Dele af litteraturmiljøet går efter det færdige produkt. Poetklubben går mere efter processen og autenticiteten. Kan man ikke kombinere disse to tilgange, det akademiske, formelle og det hyggelige? Der er albuerum og plads til at lege i Poetklubben. Vi samarbejder med alle, og vores aktiviteter er meget efterspurgte. Men ildsjælene i miljøet brænder ud efter tre, fire eller fem års aktivitet, og det er ærgerligt. De to grupper LIPS og Poetklub Århus komplementerer hinanden fint. Hvad vi har brug for, er et sted med åben struktur a la Huset for litteratur og poesi. Det skal være åbent og uformelt. Hvis verdens øjne skal rettes mod Århus, hvad er det så, de skal se? Det bør være engagement. Der mangler et sted, og Godsbanen ville være et fint supplement. Men litteraturen mangler sit helt eget sted. Der er en litteraturpolitik i byen, men den kunne være langt mere omfattende. Det handler ikke om hvor meget man får, men om hvad man gør. Diskussion PETER LAUGESEN: Det lokale er en væsentlig drivkraft. Litteraturen vil bære præg af, at den er skabt i Århus, men ellers er den som sådan global. Der er noget, som digtere over hele jorden har til fælles. Århus-tilgangen til litteratur er lidt mere afslappet end i København. I Danmark er magtcentret København, og derfor er stemningen mere anspændt her. Det vil aldrig blive aktuelt i Århus. PETER NØRSKOV: ”Århus – bøgernes by” er nævnt to gange i kulturhandlingsplanen. Dette kan ikke rigtigt ses i virkeligheden. Det samme gælder et litteraturhus på Godsbanen. Hvor er miljøet henne i debatten? Kulturredaktionen på Århus Stiftstidende hører ikke meget til det. Der savnes koordinering, og man ville stå stærkere, hvis man slog sig sammen. Her i byen har vi landets to største krimiforlag, Modtryk og Klim. Hvorfor er krimifestivalen så i Horsens? Der har været forsøg på at afholde bogmesser her i byen, men det har ikke været de store succeser – heller ikke det seneste initiativ, Vild med Ord. Der synes at mangle en evne til at generere den interesse, litteraturen har fortjent. Er der berøringsangst over for girafferne? Det må indses – ellers knækker man nakken. Århus må finde sin egen niche og profil. Der er to gode initiativer på vej: Godsbanen og Multimediehuset. Husk at sørge for en åben del, også i sidstnævnte. MATHIAS KOKHOLM: Der ligger en flot programerklæring, som blev udarbejdet af litteraturmiljøet og Århus Kommune, men det blev kun til en halv side i kulturhandlingsplanen. Og der er ikke sket noget endnu. Miljøet arbejder i underskud ressourcemæssigt. Der er ligeledes udarbejdet en stillingsbeskrivelse for en litteraturkonsulent. Men der bliver ikke fulgt op på det. Det må vel skyldes, at litteraturen ikke er attraktiv nok. Medierne, dvs. Stiften og JP Århus, finder åbenbart ikke interessant materiale på litteraturscenen. Du glemmer måske, Peter, at bladet og du som kulturredaktør er medspillere på litteraturscenen.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

PETER LAUGESEN: Jeg tegnede abonnement på Stiften for at følge med i litteraturscenen, men fandt ikke nogen dækning og opsagde abonnementet efter to måneder. Man opbygger ikke noget fra toppen – det kommer fra jorden. Man bygger heller ikke et højhus fra oven. Vi kan ikke trække på samme hammel. Der er fx langt fra, hvor jeg befinder mig til hvor forlaget Modtryk befinder sig i dag. Pressen bør tage sig sammen. Den har været helt enormt dårlig på det litterære område i de seneste mange år. MATHIAS KOKHOLM: Jeg synes nu, vi trækker på samme hammel. Og de netværksrelationer, der findes i dag, bliver stærkere fremover. Det er meget forskellige ting, vi vil og har lyst til. Sats på dér, hvor tingene bliver til. TREVOR DAVIES: At man har en litteraturpolitik på kommunalt plan er noget forholdsvist nyt. Tidligere blev dette varetaget af bibliotekerne. MATHIAS KOKHOLM: Der er ikke forfattere og forlag nok i byen. TREVOR DAVIES: Århus forsøger at opretholde et niveau, som vi ikke er mange nok til. Udfordringen er Godsbanen og Multimediehuset. Forhold jer til det nu. Det er sidste udkald for sådanne muligheder. Kommunen har ikke rykket på handlingsplanen. I, litteraturmiljøet, må etablere et forum, man kan spille bold opad. BRITTA BITSCH: Der er kommet et nyt felt til, det performative. Litteraturens scener er ikke institutionaliserede. Århus bør satse på en litteraturfestival og ikke en messe. Dyrk nicherne med up-and-coming vækstlagsforfattere. MATHIAS KOKHOLM: Det er vigtigt med en institution for at profilere og koordinere miljøet. Lad os komme i gang. DORTHE LARSEN: Vi vil mangfoldighed, men vi kan ikke fastholde denne, hvis vi ikke gør ”noget mere”. TREVOR DAVIES: Vi er nødt til at lære af de fejl, vi har begået med Huset og Husets Forlag, når vi skal skabe og forme Godsbanegården. Det første halve til hele år er afgørende. Her en chance for nybrud, og det er uhyre vigtigt at gribe denne chance. Læren fra Godsbanen kan også bruges i Multimediehuset. ROLF HAPEL: Et sted som De Balie i Amsterdam er en stor inspirationskilde. MATHIAS KOKHOLM: Vi har ikke rigtigt nogle eksempler på, hvordan et litterært produktionscenter ser ud. PETER NØRSKOV: Glem ikke de andre platforme, som Stiften opererer på, fx Alt om Århus-websitet, hvor der er mere omtale af kunst og kultur. I øvrigt ville et århusiansk San Cataldo eller Hald Hovedgård med artists-in-residence på Godsbanen kunne generere følgeeffekter. TREVOR DAVIES: Godsbanen kunne være et center for udveksling med kunstnere fra miljøer i andre byer, som fx Beijing. Anerkendelsen af og respekten for litteratur, og også billedkunst, må tilbage i Århus. Et middel kunne være, at man hvert år giver et antal kunstnere en eller to månedslønninger – en slags borgerlig anerkendelse, til at advokere for deres område. Man kunne søge DIVA-midler for at invitere kunstnere til byen frem til 2017, og for egne kommunale midler kunne man sende århusianske forfattere ud i verden.


Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk

SWOT_Opsamlingsdokument_samlet_web.indd  

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Opsamlingsdokument