Issuu on Google+

FESTIVALER OG EVENTS – ÅRHUS

Som mange andre storbyer har Århus et væld af festivaler og events, der spænder fra det bredt appellerende til det specialiserede og nicheprægede. Alene de tilbagevendende festivaler tæller omkring 50. Festivaler skaber ofte intense, sammensatte oplevelser, men er også arrangementer og projekter, der fremmer kulturel mangfoldighed, inddrager borgerne og skaber netværk og ofte også samarbejde på tværs af kunstarter. Dermed er de en vigtig ressource for udviklingen af byens kulturliv, og de giver ‟puls‟ til byen. Der er en fast kerne af tilbagevendende festivaler i Århus, men derudover er der tale om en flygtig, omskiftelig og ofte vækstlagsbaseret genre med stor udskiftning. Denne rapport tegner derfor et øjebliksbillede af de festivaler, der eksisterer eller bliver afholdt i 2010, eller som er biennale og har fundet sted i 2009 med planer om gentagelse i 2011. Rapporten er bl.a. baseret på rapporten Festivaler og events i Århus – Det flygtiges mangfoldighed fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), der bl.a. bygger på 12 interviews og 2 fokusgruppeinterviews gennemført med nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget. Endvidere inddrages evalueringen af Århus Festuge i Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007) samt Sekretariatet for Aarhus 2017‟s egen kulturinstitutionsanalyse. Baggrunden for Sekretariatets analyse er et spørgeskema udsendt til 20 væsentlige festivaler og events i Århus. Der er indkommet besvarelser fra 5: Pop Revo, Vild med ORD, Århus Festuge, Aarhus Filmfestival og Aarhus Took It. Da disse fem festivaler er meget forskellige af såvel størrelse som funktion, er det begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af analysen.

AKTØRER OG AKTIVITETER Århus har flere tværgående og en del kulturhistoriske festivaler og events samt en række festivaler inden for de enkelte kunstarter. Her er især rytmisk musik godt repræsenteret med op mod 20 festivaler og events af vidt forskellig beskaffenhed. Blandt de kulturhistoriske festivaler og events indtager Vikingetræffet på Moesgård en særstatus. Det er Nordens største vikingetræf, der tiltrækker vikinger fra hele Europa og efterhånden er blevet en af Århus‟ største folkebegivenheder med over 20.000 besøgende. Moesgård lægger også rammer til flere andre kulturhistoriske festivaler og events.

1


Århus Festuge har siden 1965 været et vigtigt kulturelt forankringspunkt for byen – der, hvor byen træder i karakter, og hvor omverdenen fokuserer på Århus. Hvert år præsenterer Festugen et omfattende og mangfoldigt program, og målet er fortsat at være en af Nordeuropas største kunst- og kulturfestivaler. I kraft af Festugens ”åben dør”-programpolitik, som den har haft gennem alle årene, deltager mange af byens kulturinstitutioner, og det er også her, vækstlaget kan boltre sig. I alt afvikles omkring 600 arrangementer i løbet af Festugen, hvoraf Festugen selv står som arrangør af de 100. Skønsmæssigt deltager over 50.000 mennesker i Århus Festuge – ofte i flere arrangementer. Der vælges et nyt tema for Festugen hvert år; temaet for 2010 er “Naboer”. I sin evaluering fra 2007 skriver Kunstrådet, at Festugens særpræg er ”den komprimerede og massive manifestation, som finder sted overalt i byens rum såvel inden- som udendørs. Intentionen om at forene det kvalificerede lokale med det kvalificerede internationale i forening med samarbejdsintensiteten skaber nogle helt særlige vilkår og udfordringer. Når disse vilkår og disse udfordringer løses ideelt, vil Festugen opleves som en meningsfuld og udfordrende helhed med en skarp profil og et fælles fokus omkring et givent tema” (s. 164). Festugen er meget „synlig‟ og har fortsat en central rolle i profileringen af Århus som kulturby. Derfor er det af yderste vigtighed, at den formår at fastholde kunstnerisk sammenhæng, visioner og et højt ambitionsniveau, så den ikke taber renommé og kunstnerisk højde. Imidlertid har Festugen ifølge Kunstrådet ikke formået at indfri forventningerne, idet den kunstneriske profil de seneste festuger har været kendetegnet ved volumen og bredde – konsum i form af kunstnerisk kaloriefattige oplevelser – frem for kunstnerisk sammenhæng og kvalitet. Ligeledes ligger der ifølge Kunstrådet en stor udfordring for Festugen i vægtningen af den rent kommercielle del i forhold til den kunstneriske del, idet Århus Festuge som en kunstnerisk kraft gerne skal overdøve de kommercielle aspekter af Festugens gadeliv. Som Kunstrådet formulerer det, har Århus Festuge i de seneste år investeret mange ressourcer i at ruste sig til at manøvrere som slagskib i oplevelsesøkonomien, og det ser p.t. ud til, at Festugens lokale gennemslagskraft først og fremmest skal ses på baggrund af, at de mange forskellige lokale aktørers interesser tilsyneladende tilgodeses på tilfredsstillende vis – mens Festugen nationalt og internationalt er ved at miste status med hensyn til kunstnerisk indhold og profil. Også formidlingen af Festugen har ifølge Kunstrådet savnet kant og dybde. Som rådet anfører, er dét at kunne formidle sit indhold på en indsigtsfuld og vedkommende måde en af samtidskulturens væsentligste udfordringer – og en udfordring, Festugen bør være sig bevidst, hvis ikke den skal risikere at miste troværdighed og position som seriøs kulturformidler og udvikler. Ifølge Kunstrådet består det altafgørende udviklingspotentiale og den største udfordring for Festugen i, at den skærper den kunstneriske profil, så fremtidens festuger fremstår mere som sammenhængende og gennemarbejdede kunstneriske oplevelser: ”Uden faglighed, dybde og kvalitet omkring indholdet og formidlingen af dette vil Festugen fremstå kunstnerisk utydelig og dermed få svært ved at opfylde sin rolle som kulturelt flagskib” (s. 164-165).

2


Endelig kommenterer Kunstrådet, at Festugen generelt savner bud på andre sanselige og kunstneriske udtryk i det offentlige rum: lyd, lys og lugte, store gennemarbejdede gadeudsmykninger, installatoriske bearbejdninger af specifikke byrum. Rådet spørger, hvor de store udendørs åbninger fra 80‟erne blev af, og hvor afløserne for disse – med en lignende og markant gennemslagskraft – findes? Festugen har altid været en meget omdiskuteret størrelse, og det understreger dens vigtighed, men også at den placerer sig lige midt i en genkommende kulturpolitisk debat om finkultur versus folkelighed. Set i relation til de kommende år og 2017 er det vigtigt, at der tænkes strategisk. Samtidig med, at der snakkes meget om Festugen, er der forbavsende lidt viden – og det kan undre, at der ikke er indarbejdet mere formelle evalueringer, hvor deltagende institutioner kan komme med deres bidrag. Der savnes desuden grundige publikumsundersøgelser og især undersøgelser af både Festuge-relaterede overnatninger og den turistmæssige og mediemæssige betydning. Jens Nielsen anvender Festugen som en af to større cases i sin bog Events i den danske oplevelsesøkonomi (2008) og konstaterer, at en undersøgelse i 2005 pegede på, at Festugen kun har yderst begrænset betydning uden for Århus. En oplagt forhindring i Festugens strategiske udvikling er, at der udadtil kun planlægges et år ad gangen, og det forhindrer temaerne i at manifestere sig mere tydeligt og med større vægt. Med enkelte undtagelser er festivalerne kommet til i de sidste 20 år, og det er markant, at der, ligesom i 80‟erne, nu igen i de sidste 10 år er kommet en bølge af initiativer, der afspejler en ny generation af kulturaktivister og iværksættere med et sociokulturelt snarere end fagligt udgangspunkt. Det er i høj grad via projekter og festivaler, at kultursektoren opsluger nye impulser, og det er her, unge initiativer kan få lov til at boltre sig. På den måde har festivaler en afgørende betydning for en bys vækstlag, men de er også vigtige i kraft af den konstante udfordring, de giver den etablerede kunst- og kultursektor. Der er på én gang tale om talentudvikling, udvikling i selve iværksættermiljøet og udvikling af publikum, og derfor er festivalgenren et kernepunkt i en fremadrettet og åben kulturpolitik. Det er tale om fornyelse, som giver en tidsmæssig opdatering af kunstnerisk produktion, men samtidig om en udvidelse af kulturlivet. En tværgående begivenhed med mange af disse elementer – om end i en noget anden målestok – er éndagseventen Mejlgade for Mangfoldighed, lanceret i 2006 af Frontløberne. Gadefestivalen præsenterer musikere og dj‟s, dans, billedkunst m.v. for op mod 7.000 deltagere og lægger op til, at alle, institutioner såvel som borgere, kan involvere sig. Ønsket er at fremme kulturel mangfoldighed og skabe netværk mellem kulturelle aktører i Århus. Eventen har nu konsolideret sig som en vigtig spiller i Århus‟ kulturliv, og dens succes blev brugt i valgkampen op mod byrådsvalget 2009. Mejlgade for Mangfoldighed rummer et stort tværfagligt samarbejde mellem uddannelser, erhvervsliv og kulturliv, bl.a. i kraft af, at mange tiltag – som hjemmeside, gadepynt etc. – bliver lavet som projekter på uddannelsesinstitutionerne.

3


Under KulturNat Århus finder mange kulturelle aktiviteter sted på samme aften i byen. KulturNatten inkluderer et væld af små som store aktører og arbejder på at synliggøre kulturlivet i Århus og give byen en markant kulturel profil. Fokus er på nytænkning og alternative oplevelser med udgangspunkt i forskellige tværfaglige møder, f.eks. mellem erhvervsliv og kultur, byhistorie og samtidskunst eller forskning og børnekultur. En af de senest tilkomne og perspektivrige festivaler i Århus er Smag på Kunsten, en biennal, nordisk madkunstfestival, som blev afholdt for første gang i 2007 på ARoS, og som forbinder kunstens verden med madkunst på en begavet måde. Ud over de tværgående festivaler har Århus også en række festivaler og events inden for de enkelte kunstarter, som dog også ofte har et tværfagligt aspekt. Nævnes kan bl.a. Aarhus Filmfestival, en international kort- og dokumentarfilmfestival, ILT, der er Århus‟ nye internationale festival for teater, dans og performance med mulighed for at blive en vigtig brik i byens internationale profil, og de litterære begivenheder Vild med ORD og Verbale Pupiller. Her er der oplagte udviklingsmuligheder i de kommende år – og udfordringer. Tydeligst markerer den rytmiske musik sig dog med en lang række festivaler og events. Aarhus Jazz Festival er central for byens jazzliv og rummer et programmæssigt udviklingspotentiale, da den har god publikumsopbakning og en decentraliseret struktur. Ligesom en anden århusiansk nøglebegivenhed, Festugen, synes festivalen at have behov for at skærpe sin kunstneriske profil, så den ikke udvander sit brand og mister status. SPOT Festival har en særstatus i det rytmiske miljø. Den bliver arrangeret af ROSA (Dansk Rock Samråd) og er en vigtig branche- og netværksplatform, der har placeret Århus centralt i den rytmiske musiks udvikling – ligesom den nyder international bevågenhed. Under SPOT, der foregår på scener i og omkring Musikhuset Aarhus, transformeres byrummet i Århus kreativt, og en mængde spontane tværgående arrangementer løber af stablen. Også Oppenheimers Eftermiddag fremmer ny, dansk kvalitetsmusik ved at formidle den direkte kontakt mellem danske upcoming bands og musikbranchen, idet der til arrangementet inviteres bookere, pladeselskaber, managers, musikpresse m.fl. 6 bands udvælges hvert år blandt op mod 200 ansøgere. For publikum gøres eventen til en tværæstetisk oplevelse, da der præsenteres forskellige kulturelle indslag mellem de optrædende bands. Det Jyske Musikkonservatorium afholder hvert år endagseventen RAMA, hvor studerende og lærere fra konservatoriet optræder som komponister, sangskrivere, solister, bandmedlemmer og orkestermusikere inden for enhver tænkelig genre. Derudover er der en række mere specialiserede musikfestivaler og -events: hiphop- og rapfestivalen Aarhus Took It; Danmarks Grimmeste Festival med upcoming bands og den eksperimenterende undergrund; og RECession Festival, der præsenterer industrial, electronica, metal og eksperimenterende musik. Metal er også kernen i Royal Metal Fest, mens 4


SPOR, arvtageren efter den navnkundige NUMUS Festival (1978-2002), præsenterer nyskabende kunstnere inden for kompositionsmusik og lydkunst og dermed placerer sig et sted i feltet mellem den rytmiske og den nye musik. SPORs base i Århus bygger på en lang tradition, idet Århus gennem tiderne har fremstået som en fremsynet og visionær platform for den nyeste lyd- og tonekunst. Af andre unge aktører og tiltag kan nævnes kunstnernetværket I DO ART, foreningen Ska’ vi lege, præsentationseventen Pecha Kucha Night og klubkoncepter som MISK MASK, Who’s The Pussy Now, Klub Stuka og Club Dish. Alle er netværksorienterede, drevet af frivillige fra byens vækstlag og har samme agenda: at samle de unge kreative og innovative kræfter i byen, skabe rum for udveksling og udvikling blandt deltagerne og afholde events af forskellig karakter. Der er ingen deciderede uddannelser inden for festivaler og events, men den tværfaglige og oplevelsesorienterede tilgang, man ofte finder inden for festivalgenren, dyrkes i høj grad hos Kaospiloterne og Frontløberne. Også universitetsuddannelser som Oplevelsesøkonomi og Æstetik & Kultur tiltrækker, udklækker og opmuntrer unge med kulturel iværksætterånd. Kaster vi et samlet blik på aktører og aktiviteter inden for festivaler og events, er det karakteristisk, at der findes en dominerede festival, nemlig Århus Festuge, og en yderst robust og velrenommeret rockplatform/-festival, SPOT, som begge har særstatus og en god og robust økonomi. Samtidig er der en tæt underskov af mindre, ofte nicheprægede projekter og festivaler, som er vidt forskellige, men har det til fælles, at de generelt er underudviklede – både i forhold til det potentiale, de hver især rummer, i forhold til opmærksomheden i offentligheden og i forhold til deres organisering og økonomi. Langt de fleste drives af ildsjæle og netværk, og mens det på den ene side understreger, at Århus rummer mange energiske iværksættere, afspejler det på den anden side også, at byen ikke bakker tilstrækkeligt op om disse og dermed fastholder mange festivaler i et limbo. Det er dog ikke alene et Århus-fænomen. Samtidig er det tydeligt, at antallet af initiativer fortsat stiger, og det afspejler i høj grad den positive energi og den mangfoldighed, byen rummer. Her er én af de oplagte muligheder for at skabe en langt mere sammenhængende politik og indsats, idet relativt små investeringer vil kunne sikre store kvalitative og kvantitative resultater. ----“Mejlgade er centralnerven i hele det her projekt, fordi det er den ældste gade i Århus. Hvis vi kan gå ind og rykke ved rygraden af Århus, så kan hele kroppen forhåbentlig følge med.” (Esben Weile Kjær og Rune Finseth, Mejlgade for Mangfoldighed) ”Det er ret svært at have én strategi og tænke langsigtet. Det kommer meget an på, hvilke folk der er der, og om de har travlt med deres eksamensperioder, og hvad de

5


synes er sjovt. Det kan også være en af de store udfordringer […]. Vi kunne selvfølgelig godt bruge nogle flere erfaringer, men omvendt synes jeg også, det har været ret fedt, at folk bliver kastet ud i det og skal prøve at klare det selv. Der kommer nogle ret kreative løsninger ud af det tit.” (Thor Rigtrup Larsen, Ska’ vi lege) ”Der er jo en intimitet i Århus, som der ikke er i København […], og noget, der er unikt, tror jeg, er netop det der med, at folk faktisk samarbejder på kryds og tværs. Det er noget, jeg har snakket med spillestedsfolkene [i København] om: De er ret fascinerede over, hvor godt spillestederne i Århus snakker sammen.” (Alexander Christian Nitze, MISK MASK) ”Jeg kan rigtig godt lide at lave ting i Århus, for der føler jeg, at jeg kan gøre en forskel, og jeg føler, at det bliver værdsat. […] Der er en stolthed over at komme fra byen, og der er nogle fantastiske miljøer nede i Mejlgade f.eks. […] og det er i Århus, at jeg har følelserne med i det.” (Alexander Christian Nitze, MISK MASK)

PUBLIKUM OG FORMIDLING Med sin brede vifte af festivaler har Århus noget for enhver smag, og mange af byens festivaler, også de mere nicheprægede, er særdeles velbesøgte. Med hensyn til formidlingen vurderer samtlige festivaler og events, der har deltaget i Aarhus 2017‟s kulturinstitutionsanalyse, at eget websted er uundværlig for deres formidling (gns. 5), skarpt forfulgt af e-mails og nyhedsbreve og mund til mund (gns. 4,8). Men også et ‟gammeldags‟ medie som plakater vurderes til fortsat at være betydningsfuldt, formentlig fordi det skaber en umiddelbar opmærksomhed om begivenheden i bybilledet. I den anden ende af skalaen må man endnu engang konstatere, at kommunens website vurderes særdeles lavt (gns. 1,2). Hvis kommunen ønsker at indgå aktivt i formidlingen af byens festivaler og events, kunne man måske begynde her. Når det kommer til lokale, regionale og nationale medier, er billedet det samme som inden for flere af de andre kunstarter, nemlig at institutionerne vurderer lokale medier til at have størst betydning, efterfulgt af de nationale, mens de regionale medier tillægges noget mindre betydning. I tråd hermed svarer selv en stor og ‟tydelig‟ aktør som Festugen i kulturinstitutionsanalysen, at det er svært at nå det regionale publikum. Her kan man altså igen notere en manglende udveksling på tværs af regionen. At Århus Festuge også angiver, at det er svært at nå det internationale publikum, er måske ikke så mærkeligt, selvom det understreger opgavens alvor. Som Kunstrådet anfører, bliver publikum mere og mere kræsent, fordi tilgængeligheden til store internationale kunstneriske oplevelser overalt i verden øges i takt med den stigende internationalisering. Der skal således noget helt særligt til, før folk vil bevæge sig til Århus. 6


Festugen vurderer derudover, at det er vanskeligt at nå de unge/studerende, hvilket Kunstrådet i sin evalueringsrapport fra 2007 mener skal imødegås ved, at denne gruppe udfordres med virkelig kunstnerisk kvalificerede tilbud, der vækker deres interesse for Festugen. En anden nærliggende forklaring på de unges og studerendes manglende engagement i Festugen kunne dog være, at det er for dyrt for denne gruppe at komme ind til de højtprofilerede arrangementer, og at der dermed sker en yderligere polarisering mellem folkefesten (populært sagt øldrikning ved åen) og den kunstnerisk kvalificerede festival. Mange af de nye aktører inden for festivaler og events-området – som I DO ART, Ska’ vi lege og Pecha Kucha – gør i høj grad brug af ny teknologi og nye medier, og internettets virale strategier er en vigtig ressource i deres formidlingsstrategi. Særligt er sociale netværk som Facebook med til at udbrede kendskabet til de events, der finder sted. For I DO ARTs vedkommende ses dette f.eks. i, at Facebook-gruppen ”I DO ART studios” kun fire dage efter oprettelsen havde fået over 800 medlemmer. Hvad angår formidling af byens kunstneriske aktører kunne man med fordel udnytte det vindue, en festival som SPOT udgør, til at sætte fokus på talenter også inden for andre kunstarter: f.eks. SPOT on Art, SPOT on Architecture, SPOT on Skaters, SPOT on Design. I den forbindelse kunne der tilbydes rum, scener, udstillingssteder m.v. i byen til de kreative sjæle, der brænder for at formidle deres idéer og visioner ud til hele verden. En sådan satsning ville understrege – også over for tilrejsende fra nær og fjern – at Århus er mangefacetteret og byens vækstlag frodigt, og at byen ikke blot er god til at formidle upcoming musik, men også er i stand til at opfostre og formidle talenter inden for mange andre områder og brancher. ----”Vi prøvede at skabe det lidt mere hjemligt og give et tilhørsforhold til publikum, og det der med, at man har en Facebook-profil, hvor folk kan skrive til én […] være lidt i kontakt med sit publikum […] det lader til at fungere.” (Alexander Christian Nitze, MISK MASK)

NETVÆRK Af Aarhus 2017‟s kulturinstitutionsanalyse fremgår det, at institutionerne tillægger de lokale og de nationale netværk størst værdi, de internationale netværk middel værdi og de regionale netværk ringe værdi. Der kan med fordel sættes ind her, såfremt man ønsker at fremme det regionale samarbejde i forbindelse med Kulturby-satsningen. Århus Festuge har et udstrakt lokalt, nationalt og internationalt netværk og indgår i dialogmøder samt kontinuerlige formelle og uformelle møder. Internationalt plejer Festugen sit faglige netværk via deltagelse i konferencer og i andre festivaler og showcases rundt om i verden. Kunstrådet understreger Festugens betydning for byen: 7


”Festugen er sensommerens centrale begivenhed i Århus. Festugen skal styrke samarbejdet på tværs af kulturlivet i Århus samt brede festivalen ud over hele byen. Derfor samarbejder byens kulturinstitutioner omkring produktion og afvikling af det kunstneriske indhold, ligesom der samarbejde med kommune, erhvervsliv, idrætsforeninger, skolevæsen og interesseorganisationer omkring events og branding. Festugen er en institution med forbindelser og samarbejder lokalt, nationalt og internationalt. Den store bredde i kunst- og kulturudbuddet gør som beskrevet netværket mangfoldigt og stort. Festugens store styrke som lokal aktør i det kulturelle landskab er dens udadvendthed. Med udgangspunkt i de mange samarbejder med andre aktører skabes også grundlaget for synergi og udvikling” (Kunstrådet, s. 166).

RAMMER OG RESSOURCER Kun Århus Festuge og SPOT Festival får fast driftsstøtte fra Århus Kommune (hhv. 7,45 mio. og 516.000 kr. i 2010). Festugen modtager også årlig statsstøtte på 1.365.000 mio. kr. og har derudover en lang række private sponsorer, ligesom i øvrigt SPOT. Statens Kunstråds Musikudvalg yder bl.a. støtte til SPOT (1.850.000 kr. i 2010), Aarhus Jazz Festival (300.000 kr.), Aarhus Took It (250.000 kr.) og SPOR (225.000 kr.). En række af de øvrige festivaler støttes fra bl.a. Århus Kommunes Kulturarrangementspulje og Kulturudviklingspulje, andre blot af fonde, private sponsorer m.m. Mange festivaler drives dog udelukkende på basis af de mange frivillige, der engagerer sig. Det skønnes, at over 10.000 – fortrinsvis unge – er involverede i at drive byens mange festivaler og events. Et tiltag som Blue Days (afholdt første og foreløbig eneste gang i 2009) viser, at kulturlivet sagtens kan drage nytte af en festival, selvom den har et kommercielt formål – i dette tilfælde at promovere Royal Unibrew som ”musikkens øl” i Århus. Med sit mere populærkulturelle fokus og henvendelse til et bredt segment bidrager festivalen til byens varierede udbud af festivaler og events, og det har ingen betydning for oplevelsen, at Blue Days er et branding/promotion-tiltag, eller at det ikke er de gængse incitamenter – at arrangøren f.eks. lever og ånder for rockmusik – der ligger til baggrund for skabelsen af festivalen. På et overordnet plan demonstrerer festivalen fordele ved større samarbejde med erhvervslivet. Den nyetablerede festival GHOST Festival – Danmarks største ”klub-festival” – bliver på samme måde præsenteret af det lokale firma bag produktet GHOST Cider som et branding/promotion-tiltag i Festugen. Her præsenteres store danske og udenlandske popnavne på og uden for natklubben SPEKTRUM i den gamle Storebæltsfærge på Honnørkajen. Man forventer op mod 3.000 gæster i 2010. FESTUGEN Århus Festuge er en uhyre central og markant lokal partner, eftersom mange kulturelle producenter hvert år investerer tid, penge og kræfter i den, ligesom Festugen er attraktiv for kultur8


livet, fordi den bidrager med midler og markedsføring. Økonomisk bakker Festugen op om lokale institutioner og kunstnere via et puljebeløb, som kan ansøges hos den; beløbet varierer meget fra år til år (fra ½ mio. til 2 mio. kr.). Festugen nyder stor lokal politisk bevågenhed og opbakning, hvilket bidrager til at fastholde institutionen i ”flagskibspositionen”. Som Kunstrådet anfører, kan det, at Festugen er placeret i Borgmesterens afdeling – og har fem politikere i bestyrelsen med borgmesteren som født bestyrelsesformand – være en stor hjælp, når der skal etableres samarbejder og skaffes tilladelser i forbindelse med afviklinger af festugeaktiviteter på offentlige steder rundt omkring i byen. At politikerne har stor direkte indflydelse, kan dog ifølge rådet også være en svaghed, som gør institutionen følsom for politisk pres – og som kan forhindre den kunstneriske ledelse i at træde i karakter og dreje institutionens loyalitet over mod det politiske niveau frem for mod Festugens egne mål og ambitioner. I sin evaluering anbefaler Kunstrådet desuden en decentralisering af Festugen, hvis den virkelig vil og skal være for alle: Festugen burde geografisk ”forgrene sig mere ud i byens forskellige forstæder og således lægge op til, at mennesker flytter sig rundt til begivenheder på tværs af de bevægelsesmønstre, som hverdagslivet normalt dikterer. Hvordan får nydanskerne i Århus f.eks. et medejerskabsforhold til Århus Festuge?” (169). Her er flere af de andre festivaler på forkant, bl.a. Moesgårds mange arrangementer, Danmarks Grimmeste Festival i Brabrand og Aarhus Took It, der bl.a. har et samarbejde med rapskolen i Gellerup.

VÆKSTLAGET OG KOMMUNEN En del af aktørerne i vækstlaget er glade for deres samarbejde med Århus Kommune, men flere peger på visse problemer i samarbejdet. Trods de samme visioner og den samme interesse for byen opererer Århus Kommune og kulturaktørerne i vækstlaget på to forskellige niveauer: Kulturaktørerne er præget af en ‟open source‟-tilgang, der bygger på vidensdeling og netværk, og de arbejder med nye tiltag fra time til time; kommunen har faste strukturer og lange processer. Sammenstødet mellem de væsensforskellige tilgange kan dræbe motivationen i det unge vækstlag. De frivillige kulturaktører synes eksempelvis alle at være bevidste om, at der er midler at søge, når de skal gennemføre deres events, men langt de fleste er også enige om, at midlerne er svært tilgængelige. Det pointeres, at der er brug for fladere strukturer, som de frivillige aktører kan overskue, og som ikke tager fokus fra de konkrete projekter og dræber motivationen. Dette gør sig ikke blot gældende i økonomiske forhold, men også hvad angår tilladelser i forbindelse med events, hvor flere aktører oplever omfattende restriktioner. Det må ses som en positiv udvikling, at aktørerne inddrager private sponsorer, idet der hermed skabes en større sammenhæng mellem kultur og erhvervsliv i det generelle bybillede. Hvis midlerne udelukkende skaffes herigennem, får det imidlertid den konsekvens, at kommunen ikke i nær så høj grad får indblik i de projekter, som gennemføres i byen. Dermed 9


mister man væsentlige informationer og erfaringer, som bliver inden for den enkelte forening og ikke gavner det samlede kulturliv. Man må derfor fra byens officielle side turde tage flere chancer, satse på en folkelig kreativitet og have tillid til, at disse frivillige kræfter handler i byens bedste interesse, og at deres løsere netværksstrategier formår at skabe sammenhæng på tværs af organisationstyper og størrelser. Løsningen på den økonomiske side af sagen kunne være noget i stil med kommunens ”elektroniske million”, som kunstnere og aktører fra primært den elektroniske scene kan søge: Pointen er, at pengene allerede er sat af, så der ikke kræves en lang ansøgningsproces. Et udvalg, der administrerer en sådan ‟åben pulje‟, kan fungere som et mellemled mellem kommunen og kulturaktørerne, der kan afkorte processen og give kulturaktørerne større mulighed for udvikling af tiltag til byens kulturliv – og dermed skabe mangfoldighed i byens kulturtilbud. Kulturelle arrangementer kræver ikke blot økonomiske midler, men også indsigt i, hvilke påbud og restriktioner der gør sig gældende, når f.eks. en festival afholdes: information og erfaring, der findes rundt om i kulturmiljøet. Mellem ildsjælene og de etablerede aktører, som allerede kender hinanden, findes et uofficielt netværk og samarbejde, men som ny kulturaktør kan det være svært at finde vej. For at værne om de allerede etablerede kulturaktører og samtidig tiltrække nye kunne kommunen samle et netværk af erfarne aktører og nøglepersoner, som kan dele ud af deres erfaringer til glæde for andre. På denne måde kan Århus Kommune være katalysator for erfaringsdannelsen, så Århus som by optimerer sine kulturelle ressourcer. Aktørerne foreslår en samlet informationsinstans, et sted, hvor ildsjælene kunne mødes og lade sig inspirere og samtidig få råd, støtte og vejledning, gerne kombineret med en ‟træffetid‟ for de myndigheder, der er relevante mht. diverse tilladelser i forbindelse med kulturarrangementer. Festivaler i Århus er dybt afhængige af frivillig arbejdskraft; en festival som Danmarks Grimmeste Festival har f.eks. en stab på over 250 frivillige. Netop den store mængde frivillig arbejdskraft, der faktisk findes i byen, ikke mindst i kraft af de mange uddannelsesinstitutioner og den store opbakning fra de studerende, er en af de faktorer, der gør den århusianske kulturscene så frodig. For Århus betyder det, at det er muligt at realisere langt flere projekter, end det ‟burde‟ være. Ulempen ved den frivillige arbejdskraft kan være manglende erfaringsopbyggelse pga. stor udskiftning; dette kan dog i nogen grad imødegås af den foreslåede informationsinstans. Endelig ønsker vækstlaget et sted, som kan danne ramme for de frivillige kulturaktørers projekter og tiltag – hvor de arrangementer, der er for små og ikke pengestærke nok til de eksisterende kulturhuse i byen kan afvikles. En fleksibel ramme, hvor aktørerne kan afvikle og afprøve ideer. Dette kunne samtidig have den fordel, at de penge, som kommunen giver ud via kulturarrangementspuljen, puljen for elektronisk musik eller den elektroniske million, ville kunne bruges mere effektivt – til indhold frem for rammer – bl.a. fordi aktørerne ikke hver gang ville skulle leje lydanlæg, udstyr og lokaler.

10


----”Det er udfordringen at finde ud af, hvad det er for puljer, og hvordan man kan bruge dem.” (Henning Winther, Aarhus Took It) ”Vi er jo på en eller anden måde selvlærte i vores egen festival. Vi har jo bare gjort, hvad vi et eller andet sted synes, der skal gøres, og så har vi fundet ud af, at det der, det er helt langt væk, så det skal vi altså gøre bedre næste år. F.eks. med sådan noget som brandtilsynet og politiet, der har vi ikke spurgt os til råds. De første par år vidste vi jo ikke, hvilke tilladelser vi skulle have.” (Theis Smedegaard, Danmarks Grimmeste Festival)

FREMTIDSPERSPEKTIVER I Aarhus 2017‟s kulturinstitutionsanalyse er institutionerne blevet spurgt, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år. De festivaler, der har svaret, tillægger internationalt samarbejde størst relevans (gns. 4,6), hvilket giver god mening, da mange af Århus‟ festivaler har en international profil, der formentlig vil kunne fremmes yderligere gennem forskellige samarbejder. Også kulturerhvervssamarbejde tillægges stor relevans (gns. 4,2), hvilket givetvis afspejler festivalernes virkelighed, hvor de i høj grad er afhængige af private sponsorer. Endelig vurderes samarbejder omkring publikumsstrategier som relevante (gns. 3,8). Til gengæld er det næppe overraskende, at festivalerne i meget ringe grad ønsker at indgå i samarbejder omkring kulturarv (gns. 1,2), mens det nok kan mane til eftertanke i et kulturhovedstadsperspektiv, at heller ikke miljø, klima og bæredygtighed vurderes at have den store relevans for festivalerne (gns. 2,2).

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG Ser man på festivaler som en samlet ‟klynge‟ af kulturvirksomheder, der har mange fælles interesser og berøringsflader, peger meget på, at der savnes en kulturpolitisk stillingtagen. Det er vigtigt, at festivalerne ses både som aktører inden for de enkelte fagområder (såsom rytmisk musik, teater m.m.), hvor de ofte har vigtige funktioner, og samtidig som yderst synlige projekter, hvor Århus har mulighed for at markere sig som en by med både profil, indhold og kant. Festivalerne er med til at understrege variationen i kulturudbuddet og er ikke, som det er tilfældet mange andre steder, mainstream-festivalbegivenheder. En fremadrettet politik for festivalområdet vil kunne understøtte de enkelte organisationer gennem vidensudvikling og rådgivning. Samtidig kunne man evt. stille fælles faciliteter til rådighed, såsom kontorer, arbejdspladser og mødefaciliteter. Der er i miljøet en efterspørgsel efter en fælles ‟projektplatform‟ for at fremme en større professionalisering uden at kvæle den

11


individuelle foretagsomhed, der udvises. Dette projektkontor vil ligeledes kunne fungere som base for bl.a. koordinering af ansøgninger om tilladelser, støtte m.m. En samlet ”festivaler og events-politik” burde have en tidshorisont på 4-5 år og kunne indgå som et kerneelement i 2017-programudviklingen med start i 2013. - SPOT-modellen kunne overvejes som et koncept for andre kreative sektorer. - Der er mulighed for, at flere eksisterende festivaler kunne påtage sig en ‟national‟ rolle, og her kunne kommunen og regionen spille en større rolle. Frem for at samle festivaler i én periode, hvor der i forvejen er tilstrækkelig kritisk masse, anbefales det, at man placerer festivaler strategisk over hele året i forhold til festivalernes naturlige kontekst m.m. - Der er festivaler, der burde samarbejde i højere grad – f.eks. inden for film og medier og inden for litteratur, og her er det vigtigt, at man spiller åbent med arrangørerne om samarbejde, uden at det ender med unødvendig centralisering. Der har i denne forbindelse været tale om en fælles festivalplatform/-netværk, hvilket synes at være et oplagt initiativ, men samtidig behøver det ikke ende med en tidsmæssig/organisatorisk sammensmeltning. Et sådant netværk kunne etableres allerede i 2011 eller 2012, og her vil det være vigtigt, at erfarne spillere også deltager i udviklingen. - Man vil evt. kunne støtte samarbejde med internationale partnere, f.eks. gennem en særlig pulje til internationale gæster samt rejsestipendier m.m. - Der ønskes øget information om puljer, om mulighed for at anvende lokaler eller byens rum og en særlig pulje til by-events og festivaler, som evt. kunne tiltrække 50 % støtte fra erhvervslivet. ----“Gå ind og boost de gode idéer. Værn om iværksætterne og påskøn dem tidligt nok.” Michael Callesen, projektleder på SPOT ”Der findes mange måder at skabe nye og spændende oplevelser i byrummene på, men det koster og kræver et stærkere fokus hos alle. Her er udfordringen at få det lokale erhvervsliv og Visit Århus m.fl. til at interessere sig for, at en seriøs gennemkunstnerisk Festuge kan være en reklamesøjle for hele byen. Har byen og Århus Festuge mod til at investere i en stærk kunstnerisk profil og til at invitere professionelle, dygtige og visionære kunstnere ind med deres tanker og ideer?” (Kunstrådet, 2007)

12


REFERENCER

Arlander, Kathrine; Boesen, Peter; Hansen, Maja Krowicki; Olsen, Stefan Steen; Schiønning, Maria; Wallin, Mette (2009): Festivaler og events i Århus – Det flygtiges mangfoldighed. Kortlægningsrapport. Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kommunes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus. Nielsen, Jens: Events i den danske oplevelsesøkonomi – den kollektive brusen (2008). Kbh.: Imagine – Creative Industries Research, Copenhagen Business School.

OVERSIGT OVER AKTØRER

TVÆRGÅENDE Århus Festuge (28.8.-6.9.2010)

A Night in Paradise (25.5.2010) Kapsejlads (29.4.2010) KulturNat Århus (15.10.2010)

Mejlgade for Mangfoldighed (8.5.2010) Verdensbilleder (4.6.2010) Pecha Kucha Night (ca. 4 gange om året)

En anset kunst- og kulturfestival (siden 1965) for dans, teater, udstillinger, klassisk og rytmisk musik, opera, børnekultur, sport og underholdning. Samlet over 50.000 publikummer. Gratis kultur-event (etableret 2009). Biografen Øst for Paradis åbner dørene for en blandet kulturbegivenhed med musik, open air stumfilm, poesi og meget mere. Kapsejlads på Universitetssøerne og kulturbegivenhed for 12.000 publikummer (2009), primært studerende på AU. KulturNat Århus (etableret 1997) inkluderer et væld af små som store aktører og arbejder på at synliggøre kulturlivet i Århus og give byen en markant kulturel profil. Fokus er på nytænkning og alternative oplevelser med udgangspunkt i tværfaglige møder, f.eks. mellem erhvervsliv og kultur, byhistorie og samtidskunst eller forskning og børnekultur. En stor, kreativ gadefest (etableret 2005) med musik, kunst, teater m.v. med det formål at udvikle og agere platform for det kulturelle vækstlag i Århus. 7.000 deltagere i 2009. Initiativ fra Århus City Forening, der kombinerer midnatsåbent i butikkerne med musik, fest og underholdning. Verdensomspændende koncept (i Århus siden 2009), hvor deltagerne – typisk iværksættere, designere, arkitekter, kunstnere eller musikere – på 20 x 20 sekunder præsenterer deres projekter, ideer, tanker og produkter.

13


RYTMISK MUSIK Danmarks Grimmeste Festival (29.-31.7.2010) Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag (10.9.2010) Elektronisk Jazzjuice (20.-21.8.2010) Emergenza (3.-6.3.2010)

Ghost Festival (2.-4.9.2010) Melodica Festival – Aarhus (17.-18.7.2010) Newbees Festival (23.-25.10.2010) NorthSide Festival (19.6.2010) Oppenheimers Eftermiddag (21.8.2010) Pop Revo (30.4.-1.5.2010) RAMA (18.4.2010)

RECession Festivalen (8.-9.10.2010) Royal Metal Fest (15.-17.4.2010) SPOT (20.-22.5.2010)

Tubescream Festival (10.-12.9.2010) Aarhus Jazz Festival (10.-17.7.2010)

Aarhus Took It (30.9.-2.10.2010) Aarhus Vocal Festival (6.-8.5.2011)

Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der præsenterer upcoming bands, den dunkle undergrund og eksperimenterende musikere. 2.500 gæster i 2010. Sports- og fredagsbarsevent for alle videregående uddannelser i Århus og under Århus Universitet. Jazzfestival (etableret 2004) for et hav af stilarter: japansk improvisitationsmusik, bløde folkemelodier, skæv og syret freejazz m.v. Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største musik festival for upcoming bands og Danmarks største musikkonkurrence med over 100 udvalgte bands. De indledende runder + semifinalen for Vestdanmark afvikles i Århus. Nyetableret festival med ‟toppen af poppen‟ på og uden for natklubben SPEKTRUM i den gamle Storebæltsfærge på Honnørkajen – præsenteret af produktet GHOST Cider. Todages festival, hvor et internationalt singer-songwriter community møder lokale musikere. Festivalen (etableret 2008) præsenteres i et samarbejde mellem Studenterhus Århus og Danske Bank og byder over tre dage på én scene på nogle af de bedste danske talenter. Nyetableret endags musikfestival i Tangkrogen med større, veletablerede navne. Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter for musikbranchen. Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kanten af den legesyge indiescene. Årligt 2-300 gæster. Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkonservatorium og er en 12 timers musikmaraton med op mod 40 koncerter inden for alle tænkelige genrer med studerende og lærere fra konservatoriet. Festival (etableret 2000) med fokus på nichemusik inden for genrer som rock, metal, elektronisk og hiphop. Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black metal, industrial, grindcore, klassisk heavy og rock‟n‟roll. Musikfestival (etableret 1995) arrangeret af ROSA med fokus på nye musikalske trends; regnes i dag for det væsentligste udstillingsvindue for moderne nordisk rockmusik. 152 koncerter, 4.500 publikummer og 1.100 branchefolk i 2010. Festival med fokus på nye indierock-bands samt elektroniske upcoming artister, primært fra Århusområdet. Festivalen blev etableret 1989 og byder på et varieret udbud af små og store jazzbands og orkestergrupper inden for alle jazzens genrer. Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på byens spillesteder, caféer, torve etc. Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall; ud over koncerterne er der dokumentarfilm, workshops og paneldiskussioner. 1.300 gæster årligt. Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella og den 3. vokalfestival i Århus (de forrige var i 2006 og 2009). 14


KLASSISK / NY MUSIK Bang & Olufsen PianoRAMA-Competition (afholdes 19.-26.3.2011) CRUSH (afholdt 27.-28.11.2009) Den Danske Strygerkonkurrence (2.-6.11.2010) International Guitar Festival Aarhus (16.-23.10.2010) Nordisk Kor- og Kulturfestival (29.6.-4.7. – kun 2010 i Århus) SPOR (7.-9.5.2010)

Aarhus Sommerfestival (19.7.-6.8.2010) Aarhus Symfoniske Orgelfestival (2.-5.12.2010)

SCENEKUNST AICC (10.-12.6.2010 / biennal)

:DANISH+ (2.-5.5.2010 / biennal) Dansens Dage (29.4.-1.5.2010) East Gate Europe (3.-6.6.2010) ILT (Biennal, afholdt 11.18.6.2009)

Ny international klaverkonkurrence i Musikhuset Aarhus for unge pianister. Festival (etableret 2005) for ny musik arrangeret af Aarhus Unge Tonekunstnere. Konkurrence for talentfulde, unge strygere under 30 år. Aarhus Symfoniorkester er i 2010 for første gang vært for finalekoncerten. Festival for klassisk guitar (grundlagt 2001) på Helsingør Theater i Den Gamle By; har haft besøg af guitarister og guitarensembler fra hele kloden. Siden 1971 er der hvert 3. år afholdt en nordisk festival med klassisk kormusik (Nordklang) på skift i de nordiske lande; i 2010 er det Århus‟ tur. Med forventet deltagelse af 1.500 børn, unge og voksne bliver det den største danske korfestival af sin art til dato. Festival (etableret 2005) for nutidig lyd- og tonekunst. Vil vise, tematisere, aktualisere og formidle national og international lyd- og tonekunst af høj kvalitet for et dansk og internationalt publikum og derigennem fremme udveksling, inspiration og udvikling af den danske samtidsmusik. Festival (etableret 1999) for kammermusik og romantisk musik bestående af seks koncerter fordelt på tre uger for musikere med større eller mindre tilknytning til Århus. Orgelfestival, der december 2010 indvier Danmarks bedste koncertsalsorgel i Symfonisk Sal i Musikhuset, men desuden omfatter koncerter i Århus Domkirke, Vor Frue Kirke og Mariager Kirke.

Aarhus International Choreography Competition (etableret 2008) er en international koreografikonkurrence arrangeret af Archauz med det formål at finde og udvikle nye professionelle talenter inden for international kontemporær dans. Showcase og konference (etableret 2008) for de kvalitativt bedste danske børneteaterforestillinger. Festival (etableret 2007), der samler alle danseformer for at fejre kunstformen ifm. den internationale Dansens Dag 29. april. Fra 2009 udvidet fra én til tre dage. Teaterfestival på Entré Scenen for nyt østeuropæisk performanceteater og dans. 7 forestillinger fra Slovakiet, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Danmark. Festival for International Levende Teater (etableret 2009). ILT09 blev arrangeret af Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset og andre lokale samarbejdspartnere og bød ud over mange teaterforestillinger på forskellige workshop. 15


QuongaFest (29.4.-2.5.2010)

FILM Aarhus Filmfestival (10.-14.11.2010)

Teaterfestival (etableret 2008) for vækstlaget og den uafhængige scenekunst – den største uden for København – suppleret af indslag med billedkunstnere, musikere og dansere fra det danske vækstlag.

Filmfestival (etableret 1997), der hvert år viser de bedste internationale og danske kort- og dokumentarfilm. Op mod 4.000 publikummer.

Aarhus Gay and Lesbian Film Festival (AGLFF) (23.-30.10.2010)

Filmfestival med homoseksuelt fokus i biografen Metropol. AGLFF er en selvstændig forening, der dog rent administrativt hører under CGLFF i København med fælles visuel profil, film etc.

Lommefilm

Løbende festivaler/konkurrencer for film optaget med mobiltelefon.

LITTERATUR Lyd+Litteratur (13.-16.5.2010)

Verbale Pupiller (Biennal, afholdt 22.25.10.2009) Vild med ORD – Århus Litteraturfestival (23.-26.4.2010)

KULTURHISTORIE Classic Race Aarhus (CRAA) (26.-27.6.2010)

Kunsthåndværk i Centrum (5.-7.11.2010) Moesgård Vikingesmedetræf (22.-23.5.2010) Moesgård Fortællefestival (27.6.2010)

Pilefestival (21.-22.8.2010)

Lyd+Litteratur er en festival og udgivelsesrække for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst. Festivalen blev grundlagt i 2002 og arrangeres af Geiger og Litteraturen på Scenen. Kombineret poesifestival, publikationsmesse og udstilling; præsenterede i 2009 ca. 30 digtere, 30 kunstnere og 30 små forlag fra hele Norden. Bød på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert m.m. i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling. 1.500 gæster i 2009. Litteraturfestival (etableret 2009) for både børn og voksne koncentreret om Toldboden på havnen i Århus. Besøg af såvel udenlandske som danske forfattere; indlæg, oplæsninger, dialog og debat mellem forfattere indbyrdes og publikum, musik og litteratur, digterdyster etc. 700 gæster i 2010.

Nonprofit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af børns sikkerhed i trafikken i Århus og til udvikling af grøn teknologi. CRAA køres rundt om Mindeparken i Århus. Mere end 12.000 tilskuere i 2010. Danmarks største censurerede marked for kunsthåndværk med deltagelse af danske og internationale kunstnere. Årligt vikingesmedetræf, hvor vikingesmede fra hele Norden sætter hinanden og publikum stævne på pladsen ved vikingehusene på Moesgård Museum. Festival med omkring 30 af de bedste fortællere fra Østjylland samt en række særligt inviterede fortællere, som lader sig inspirere af festivalens tema, der som regel er knyttet til museets aktuelle særudstilling. Ca. 300 besøgende i 2010. Hvert år i den tredje hele weekend i august afholdes Pilefestival på Moesgård Museum, der sætter fokus på pilehåndværket som en levende tradition. 16


Smag på Kunsten (Biennal, afholdt 4.- 8.11. 2009, afholdes næste gang 20.-23.10.2011) Vikingetræf (31.7.-1.8.2010) Aarhus Middelaldermarked (15.-18.7.2010) ØVRIGE FORENINGER, ARRANGØRER M.V. Flash Mob Århus Ska’ vi lege? Club Dish Klub Stuka MISK MASK Who’s The Pussy Now

Nordisk madkunstfestival, hvor gastronomi, forskellige kunstarter, gode råvarer, passion og ildsjæle tilsammen skaber nye kreationer inden for hvert deres område. Afholdt første gang på ARoS i 2007. Vikingetræffet ved Moesgård Strand (etableret 1977) er Nordens største og en af Århus‟ største folkebegivenheder med over 20.000 publikummer. Aarhus Middelalderforenings årlige sommermarked (etableret 2007) på Tangkrogen.

Facebook-gruppe, der skaber pludselige offentlige events. Legestue (etableret 2007) for kreative studerende m.fl. Klubkoncept med fokus på elektronisk musik. Indie/Rock/Electro-klub i Café Pustervigs kælder. Klubkoncept på Train med musik fra mange genrer. 1.500 gæster. Klub-event i Århus – kombination af elektronisk musik, kunst og fest for 1.200-1.500 mennesker.

CASES ILT ILT blev etableret i 2009 som en ny, international teaterfestival. Flere teatre i Århus er gået sammen om at udfylde behovet for at præsentere nyskabende europæisk teater, dans og performance fra den internationale scene. Programmet omfattede i 2009 10 forskellige produktioner, heraf 5 udenlandske gæstespil. Fokus var på Holland og Belgien, og hovednavnet var ”Ballet C de la B”. Målet er at generere ilt til scenekunsten og skabe gensidig inspiration og udvikling. ILT-festivalen er tænkt som en tilbagevendende, biennal begivenhed og tænkes ind som en del af optakten til 2017. Arrangørerne er Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Koreografisk Center Archauz, Musikhuset Aarhus og andre lokale samarbejdspartnere.

Århus Festuge Århus Festuge blev etableret 1964 og afholdt første gang 1965. Den er en af Nordeuropas største kunst- og kulturfestivaler med et broget og mangfoldigt program, der tæller stort set alle kunstarter fra dans, teater, udstillinger, klassisk og rytmisk musik over opera, børnekultur, sport og underholdning.
Festugen er fortsat byens kulturelle samlingspunkt, hvor byen i 10 dage ”lever” festivalen. Den har en klar regional og national profil, der er forbundet med et tema, der vælges fra år til år. I 2010 er det ”Naboer”. Programmet indeholder primært bidrag fra byens kulturinstitutioner, lokale arrangører samt internationale navne. Der planlægges nye tiltag i 2010, der især kan opleves i byrum og i det internationale samarbejde, men også inden for film, mad og punkmusik. Eksempler på senere års temaer er: Fremtiden er nær!, Åben by, I BEVÆGELSE, WOMANIA

17


og Mit livs eventyr. I 2017-sammenhæng kunne Festugen indtage en vigtig rolle og være programmæssigt omdrejningspunkt. Budgettet er ca. 20 mio. kr. Over 50.000 mennesker deltager

i Århus Festuge – ofte i flere arrangementer.

SPOT ROSA (Dansk Rock Samråd) har siden SPOT 1995 været hovedarrangør af festivalen, som bæres og støttes af et meget stort udsnit af det danske musikliv inden for rock, pop og beslægtede genrer. Festivalen fokuserer primært på den nyere danske og nordiske musikproduktion og på at bygge bro mellem de kunstneriske ambitioner og musikkens erhvervsmæssige potentiale. Det er en branchebegivenhed, som samtidig er åben for publikum. Udnyttelsen af området ved Musikhuset/Ridehuset er med til at give den unikke festival sit særpræg. SPOT understøtter og udvikler musikkens folkelige og kulturelle egenskaber og bidrager til at styrke det internationale netværk gennem udveksling af koncerter og kulturelle og erhvervsmæssige erfaringer. Festivalen er en essentiel formidlingsplatform for den danske og nordiske musik og støtter nyere bands og kunstnere, der kvalitetsmæssigt kan begå sig på det internationale marked, såvel debutanter som mere etablerede kunstnere. SPOT er med til at placere den rytmiske musik som en vigtig del af byens kulturliv. Festivalen modtager et særligt tilskud fra Branding Danmark for at kunne invitere internationale branchefolk. 2010 bød på 152 koncerter for 4.500 publikummer og 1.100 branchefolk.

Aarhus Jazz Festival I 1989 blev Aarhus Jazz Festival afviklet 1. gang. Siden er de 8 jazzdage vokset og har opnået internationalt ry. I 2010 præsenterer festivalen små 150 navne: orkestre/solister med gengangere i forskellige konstellationer over 10 dage ved små 200 koncerter. Nogle af festivalens koncerter er gratis, og de varierer i intimitet og størrelse. Koncerterne er fordelt på ca. 20 spillesteder, bl.a. Musikhuset, Øst for Paradis, ARoS, forskellige caféer, Skt. Lukas Kirke og Ridehuset. Det er festivalens ambition at præsentere såvel girafferne som nye talenter og strømninger inden for kvalitetsjazzen – såvel det uforudsigelige som det velkendte. Der deltager både lokale, nationale og internationale navne. Tidligere har man f.eks. kunne høre navne som f.eks.
Abdullah Ibrahim, Galliano, Hugo Rasmussen Allstarz, Marilyn Mazur, Geir Lysne Ensemble, Nnenna Freelon og La Mariposa Tango Project.

RAMA, Det Jyske Musikkonservatorium Det Jyske Musikkonservatorium arrangerer årligt en musikmaraton i Musikhuset Aarhus. Festivalen, der har fået navnet RAMA, præsenterer i en række koncerter kommende musikere fra konservatoriet inden for alle genrer. I 10 timer viser landets største musikkonservatorium, hvad det kan præstere af talent, fantasi og spilleglæde. På RAMA-festivalerne optræder et stort udvalg af konservatoriets studerende og lærere som komponister, sangskrivere, solister, bandmedlemmer og orkestermusikere. Koncerterne er gratis og er et væsentligt link mellem Konservatoriet og det klassiske musikmiljø og publikum, der i alt tæller over 1.000.

18


Aarhus Took It Aarhus Took It er 3-dages hiphop-festival, der afholdes hvert år den første weekend i oktober. Festivalen startede i 2000. Filosofien bag den er at skabe et forum for uddannelse og underholdning inden for hiphoppen med arrangementer som f.eks. OA, Kuku Agami, Clemens og Malk De Koijn samt paneldiskussioner og dokumentarfilm. Bag Aarhus Took It står “Foreningen Aarhus Took It”. Med denne nicheevent understreges, at musikmiljøet i Århus har kant og er bredspektret. Der har været det samme antal gæster hvert år siden 2005: 1.300.

SPOR SPOR er en nichefestival med høje kunstneriske ambitioner. Den har fokus på nutidig lyd- og tonekunst, der tematiserer, aktualiserer og formidler tonekunst på et nationalt og internationalt niveau for et dansk og internationalt publikum. SPOR så dagens lys i 2005. Ved at skifte kurator hvert år sikrer festivalen, at hver ny festival får sit eget unikke særpræg. SPOR er den eneste festival med det koncept i Europa inden for sit område. Bag festivalen står en bestyrelse. SPOR 2009 præsenterede f.eks. Georges Aperghis, Helmut Oehring, Signe Klejs, Per Nørgård og Neue Vocalsolisten.

RECession Festivalen har eksisteret siden 1999 og præsenterer nichemusik primært inden for rock, metal, elektronisk musik og hiphop. Den tilbyder musik på kanten med fokus på bands med en særlig lyd og et særligt udtryk. Festivalen sigter efter et bredt sammensat publikum. RECession præsenterede i 2009 blandt mange andre navne Martin Hall, Front 242, Essence of mind, Leæther strip, Mommy hurt my head og Miss Fish & Giuseppe.

Danmarks Grimmeste Festival Festivalen, der startede 2005, har placeret sig som et stærkt bud på en alternativ festival. Den foregår på en nedlagt landejendom, Grimhøjgård, i Brabrand. Festivalen skubber mainstreammusikken i baggrunden for at præsenterer danske upcoming bands, musikkens undergrund og mere eksperimenterende musikere. Festivalen er noget mindre i omfang og en del billigere end andre sammenlignelige festivaler. Antal gæster i 2010: 2.500, 2009: 2.000 og 2008: 1.500.

Mejlgade for Mangfoldighed Mejlgade for Mangfoldighed er en gade- og kulturfest med musik, kunst og teater med det formål at udvikle og agere platform for det kulturelle vækstlag i Århus. Den vil skabe netværk og samarbejde mellem forskellige kulturelle aktører, institutioner og beboere. Den første Mejlgade for Mangfoldighed blev afholdt 2005 for at markere budskabet om mangfoldighed og for at få Mejlgades positive sider frem i lyset. 2009 blev skelsættende, da Mejlgade for Mangfoldighed blev en gadefest for hele Århus. Idéen er at skabe en stemning af glæde og samhørighed – et sted, hvor alle er velkomne og ingen bliver udelukket. Over 7.000 personer deltog i 2009.

19


Oppenheimers Eftermiddag I 2010 er det 9. år, Musikforeningen Oppenheimer præsenterer de nyeste, dygtigste danske bands inden for rytmisk musik. Alle kvalificerede ansøgere kommer i en bandpulje, hvorfra Oppenheimer løbende booker musik til forskellige arrangementer og koncerter i Århus. Gennemsnitligt ønsker 150-200 bands årligt at spille til Oppenheimers Eftermiddag, der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter. Festivalen har budt på navne som Tiger Tunes, The Blue Van, EPO-555, Vincent Van Go Go, Dúné, BliGlad og Lis Er Stille. Der inviteres bookere, pladeselskaber, musikpresse, erhvervsliv og kulturpersoner for at skabe kontakt mellem musikkens vækstlag og musikbranchen. Publikum betaler en meget lav symbolsk entré, fordi det handler om at præsentere musikken for så mange som muligt.

Vild med ORD – Århus Litteraturfestival Vild med ORD afholdt sin første festival 2009 som et helt nyt initiativ i Danmark med fortællinger, oplæsninger, musik, lyrik og meget andet. Målet er at skabe en bred folkelig litteraturfestival for både børn og voksne med forfattermødet i centrum. Både kendte og mindre kendte forfattere inviteres til dialog med publikum og hinanden. Vild med ORD ønsker at præsentere forfatteren på scenen som forfatter og menneske, så publikum kommer ’tæt på’. Festivalen samarbejder med andre litterære foreninger i Århus samt forlag. Vild med ORD foregår over flere dage på scener, biblioteker, i Ridehuset, hos boghandlere og på caféer. Litteraturfestivalen er et tiltrængt initiativ, der har potentiale til at samle det litterære miljø i Århus. I 2010 blev det første nordiske mesterskab i poetryslam afholdt under festivalen. Antal gæster 2010: ca. 700 og i 2009: ca. 800.

Verbale Pupiller Verbale Pupiller blev afholdt 1. gang 2007 og 2. gang 2009 i Århus Kunstbygning. Det er en international festival for ny poesi, oprindeligt funderet i et skandinavisk perspektiv, som festivalen efterhånden ønsker at gøre mere internationalt. Den indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling og byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert m.m. Der udgives også en 360 siders katalogbog. I 2009 deltog omkring 30 digtere, 30 kunstnere og 30 små forlag fra hele Norden. Festivalen arrangeres af frivillige aktører i foreningen Litteraturen på Scenen med daglig leder Mathias Kokholm i spidsen. Den er et kvalitetsbevidst og yderst interessant initiativ for Århus. I 2009 var der omkring 1.500 besøgende til festivalens arrangementsrække.

20


http://www.aarhus2017.dk/uploads/Rapport_Aarhus%20Festivaler