Page 1

BØRN OG UNGDOM // INTRODUKTION BØRN OG KULTUR Kortlægningen af børnekultur har to aspekter. Det første er at inddrage børn i selve kortlægningsprocessen. Dette sker i samarbejde med Børn og Unge, Århus Kommune. Her er der gennemført et workshopforløb med børn på 4.-7. klassetrin i Gellerup, som har resulteret i en kortlægning af deres nærområde. Projektet blev gennemført med Kulturhus Aarhus som projektleder. Med afsæt i dette pilotprojekt planlægges et workshopforløb på en række skoler i Århus Kommune i efteråret 2010. Desuden planlægges aktiviteter i samarbejde med lokale ungdomsuddannelser. Det andet aspekt er at kortlægge, hvordan kultursektoren som sådan indretter sig på at børn skal deltage aktiv i kulturlivet. Denne kortlægning skal gennemføres i efteråret 2010 og vil dels omfatte de kulturinstitutioner og -aktiviteter der tager afsæt i børnekultur og dels de øvrige kulturinstitutioner som tilbyder særlige aktiviteter for børn. UNGE OG KULTUR Kortlægningen af ungdomskulturen i Århus omfatter flere delkortlægninger. Ud af en række tematiske og sektorbaserede SWOT-workshops afholdt i juni 2009 havde én workshop ungdom som tema. Kortlægningen af kultursektoren rummer bl.a. en række interviews og fokusgrupper med fokus på vækstlaget, især under den rytmiske musik og kulturfestivaler. Og i en analyse af Århus som kreativ by har studerende fra universitetet i Malmö gennemført interviews med en række unge iværksættere i deres analyse af Århus som kreativ by. For at danne sig et overblik over vigtigheden af vækstlaget i Århus har Aarhus 2017 bedt Frontløberne om at kortlægge deres egen institution og erfaringer ud fra en bredere afsøgning af ca. 100 tidligere og nuværende medlemmer. Denne rapport bygger både på interviews og spørgeskemaer samt aktiviteter fra sommeren 2009, hvor Frontløberne markerede sit 25 års jubilæum. Hertil har man ønsket en særlig undersøgelse af streetkulturen i Århus. SkateMusikPark har således stået for en brugeranalyse, der bygger på interviews med ca. 160 unge aktive inden for miljøet. Endelig planlægges i efteråret 2010 en analyse af ungdomsorienterede kulturinstitutioner, relevante ungdomsuddannelser og projekter. Analysen forventes afsluttet i januar 2011.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.1 INTRODUKTION


BØRN OG UNGDOM // BØRN / ”MITHOOD” - EN AKTIVERENDE KORTLÆGNING TIDLIGERE ERFARINGER Børnekulturhuset i Århus arbejder med empowerment som et grundlæggende element i størsteparten af de projekter, som vi udvikler til børn og unge. Tanken er, at børn og unge gennem arbejdet med kunst, kultur og kulturarv opnår ny viden og indsigt, og at de gennem projekterne får nye redskaber at udtrykke deres egne tanker og følelser med. Igennem den kreative proces og dialogen med kunstnere og arkitekter får børn og unge oplevelsen af at have indflydelse på de ting, de arbejder med. Ønsket om at producere empowerment er udtryk for en grundholdning, som vi laver alle vores projekter ud fra – også når vi får en bestillingsopgave som fx at deltage i Kulturby 2017’s store kortlægningsprojekt. [Tekst af Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle og Kulturformidler Pernille Helberg Stentoft]

Med udgangspunkt i denne grundholdning har vi bl.a. gennemført en række projekter med fokus på formidling af arkitektur og kulturarv til børn og unge. Projekterne er udviklet i forlængelse af de børnekulturelle modelforsøg, som blev iværksat af Børnekulturens Netværk i perioden 2007 – 2009. Her blev Århus Kommune udvalgt som modelkommune med projektet ”Søge spor – sætte spor”, der netop fokuserede på at udvikle metoder med henblik på formidling af arkitektur til børn og unge.

BØRNEKULTURHUS ÅRHUS

Fælles for flere af vores arkitekturprojekter er, at de foregår i et lokalt område, som deltagerne kender. Det kan være et landsby-, midtby- eller ghetto-område. Her søger børn og unge efter historiske og arkitektoniske spor fra fortid og nutid, som de registrerer ved hjælp af særligt designede notesbøger og digitale kameraer. Med udgangspunkt i disse registreringer laver deltagerne modeller af nye bygninger eller andre ting, som de ønsker at forbedre eller forandre deres område med. Dette arbejde foregår i tæt dialog med en kulturformidler og en arkitekt, som understøtter deltagernes egne refleksioner over deres område, de ting, de sætter pris på, og det, de ønsker anderledes. Børnene og de unge præsenterer og argumenterer for de forandringer, de ønsker, og i de områder, hvor der skal ske ændringer, indgår deres modeller og refleksioner i det forberedende arbejde, arkitekterne skal lave.

BØRNEKULTURHUS ÅRHUS

Projektet Bydetektiverne stod helt centralt i modelkommuneforsøget, fordi der her blev gjort en række erfaringer og udviklet en del metoder, som dannede afsæt for metoder og struktur i flere efterfølgende projekter. I Bydetektiverne går børn og unge på jagt efter arkitektoniske spor i byens rum med arkitekter og billedkunstnere som guider. De lokale æstetiske og kulturhistoriske ressourcer formidles i en dialogisk form, hvor børnenes egne erfaringer og syn på byen inddrages i vandringen og den efterfølgende workshop.

BØRNEKULTURHUS ÅRHUS

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.2 BØRN: “MITHOOD” - EN

AKTIVERENDE KORTLÆGNING


FRA BYDETEKTIVER TIL ”MITHOOD” Det var ikke mindst disse erfaringer, der gav os mod på at indgå i det kulturelle kortlægningsprojekt i foråret 2010. Vores indspil var baseret på en vision om at få børn og unges bud på de tanker og visioner, de havde for deres lokalområde. Da projektet blev gennemført med kort varsel, valgte vi at fokusere på et enkelt område. I samarbejde med Videncenter for Pædagogisk Udvikling blev projektet ”MitHood” gennemført i boligområdet Gellerupparken. Deltagerne i projektet var børn, der enten boede i området, boede i nærheden af området eller jævnligt færdedes i området. De kom fra forskellige skoler og deltog sammen med deres lærere og pædagoger.

Som eksperter skulle børnene trække på de erfaringer, de allerede havde fra området. De børn, der boede eller færdedes i området til daglig havde selvsagt en særlig lokal ekspertviden, mens de øvrige børn ivrigt tog imod rollen som eksterne eksperter, der kunne spejle den lokale viden i deres egne erfaringer. Samtidig skulle alle børnene i høj grad indtage og opleve området på ny og derigennem opnå en erfaring af at være eksperter i oplevelsen af de rum, som vandringen i området bød på. Denne nyindtagelse krævede en åbenhed og et nærvær fra børnenes side, som måtte fremkaldes af kyndige supervisere.

I en kulturel kortlægning er det sociale rum, brugen af steder og brugerne af steder lige så vigtigt at få kortlagt som stedets indretning. Med henblik på at skabe et projekt med dette dobbelte formål for øje kunne vi tage udgangspunkt i vores tidligere erfaringer, men på den anden side var det nødvendigt at foretage en del ændringer.

Muligheden for at indtage området på ny blev skabt i mødet med kulturformidleren og arkitekten, som stod for både vandringen i Gellerupparken og den efterfølgende workshop. Som udgangspunkt var vandringen planlagt med det formål, at børnene skulle opleve nogle af områdets forskelligartede rum, ude såvel som inde. Vandringen førte således børn og lærere omkring boliger, kirke, oaser, legepladser, mødesteder, mellemrum og gemmesteder.

I Bydetektiverne drejede det sig om at formidle arkitektur og kulturarv gennem en dialog med deltagerne, hvor børnenes egne iagttagelser dannede grundlag for den videre formidling. I ”MitHood” var det afgørende at få adgang til den uformelle viden om deres lokalområder, som børnene besad og de følelser og tanker, de forbandt med det. Forskellen handler om en afgørende vægtforskydning fra at fokusere på selve arkitekturen til at anvende arkitektur som indgangsvinkel til andre formål. Med det i mente besluttede vi at iscenesætte børnene i rollen som eksperter i ”MitHood”.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.2 BØRN: “MITHOOD” - EN

I planlægningen af vandringen var der indarbejdet en række sanseoplevelser, som vi har erfaring for åbner børnenes øjne for nye aspekter af deres område. Duften af nybagt brød er en identifikationsfaktor på lige fod med den grønne farve på en bestemt facade eller lyden af et springvand på en plads. Sanseoplevelserne sætter sig i erindringen og åbner for nye eller glemte indtryk. Det viste sig også at være tilfældet her, hvor børnene ivrigt udvekslede oplevelser og indtryk.

AKTIVERENDE KORTLÆGNING

Dermed var der åbnet for det møde mellem en formel form for ekspertise og børnenes uformelle ekspertviden om området og de nye indtryk, som vandringen bød på. Én ting var nemlig, hvad vi voksne og udefrakommende ønskede at pege på og vise frem. En helt anden ting var de utallige steder, som vi ikke kendte, og som områdets eksperter kunne vise til klassens andre børn, lærerne og os.


VANDRINGEN Under vandringerne var eksperterne i front og udpegede steder, hvor det f.eks. er hyggeligt at gemme sig sammen med sin kusine, hvor man kan lege alene, hvor man kan skjule sig, hvor man kan mødes med sine venner, hvor man mødes nytårsaften, hvor man købe bazarens bedste kebab, og hvor det er godt at grille om sommeren. Vi lagde op til, at eksperterne præsenterede disse steder for resten af klassen, og vi erfarede, at eksperterne inspirerede hinanden og blev mere og mere ivrige undervejs. Flere gange oplevede vi også, at børnene næsten ikke kunne vente med at komme i gang med ekspertrollen. Allerede mens den korte introduktion ved vandringens begyndelse fandt sted, ville flere af eksperterne gerne vide, om de ikke snart skulle i gang med at være eksperter. Vandringen med kulturformidler og arkitekt gav både nye oplysninger om området og et nyt syn på de steder og aktiviteter, som findes her. Samtidig blev det tydeligt for børnene, at de besad en særlig viden og erfaring med området, som de kunne dele med andre. Gennem fokus på bestemte sanseindtryk, bygninger eller konkrete og sociale rum blev børnenes egne erfaringer og viden sat i scene. Netop fordi børnene blev udnævnt til eksperter i deres eget område, tog de så meget desto mere opgaven på sig og oplevede stor stolthed og medansvar for forløbet. Denne erfaring er en af de væsentligste på trods af, at vi på forhånd ikke havde specifikke forventninger til eksperterne. Og det er helt sikkert en af de erfaringer, vi vil videreføre og arbejde aktivt med i kommende projekter af lignende karakter.

I tråd med kortlægningens formål fik vi på denne måde peget mange af de skjulte ressourcer i området ud. De steder, som børnene fremhævede, kunne kategoriseres som legepladser, mellemrum, mødesteder eller gemmesteder. WORKSHOP I den efterfølgende workshop fik børnene desuden et helt nyt sprog til at beskrive de kendte omgivelser med gennem mødet med arkitektens faglighed og gennem arbejdet med at omsætte deres egne tanker og visioner for området i modeller. En dreng valgte f.eks. at bygge en model af en have, der skulle ligge uden for den lejlighed, han bor i. Han ønskede sig brændende en have med pæretræer, og han vidste nøjagtigt, hvor træerne skulle plantes. Dette ønske kunne han realisere og fastholde via sin model. En anden opgave gik ud på, at børnene på et bestemt sted måtte bygge lige, hvad de ville. En pige ønskede fx at opføre en politistation på stedet – hun syntes, at nærpolitiet i Gellerupparken skulle være mere synligt. De mange sanseoplevelser under vandringen var sammen med arbejdet i workshoppen med til at understøtte børnenes oplevelse af at være eksperter. Det er muligt at mødes ligeværdigt i netop beskrivelsen af en duft eller en smagsoplevelse – eller i den individuelle vision for, hvilke tilføjelser der vil gavne et område.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.2 BØRN: “MITHOOD” - EN

AKTIVERENDE KORTLÆGNING


UDBYTTET I ”MitHood” fik også lærerne et anderledes indblik i et af de lokalområder, som børnene bor og færdes i. De oplevede, at børnene i kraft af deres lokalkendskab og deres roller som eksperter, trådte i karakter på en ny måde og viste nye sider af sig selv. Samtidig var det en stor tilfredshed, at projektet lod sig gennemføre som et ligeværdigt samarbejde mellem to magistratsafdelinger i kommunen. Repræsentanter for Videncenter for Pædagogisk Udvikling fulgte ”MitHood” på nært hold. De deltog i både vandringer og workshops og bidrog med deres erfaring og konstruktive kommentarer. Den store satsning på differentierede læringsstile, som Børn og Unge er i fuld gang med at implementere, faldt godt i tråd med de mange forskellige aspekter af ”MitHood”. For Børnekulturhuset bekræftede erfaringen fra ”MitHood”, at når børn og unge får mulighed for at engagere sig i kreative processer sammen med professionelle kunstnere og arkitekter, så tilegner de sig et nyt sprog – og ofte også en ny rolle – hvor de oplever sig kompetente til at udtrykke det, de mener, og får lyst til at indgå aktivt i et fællesskab med andre.

I ”MitHood” er den lokale kulturarv således med til at stimulere børnenes ejerskab til de områder, de færdes i, og til at skabe en fornemmelse for byens placering i tid og rum. Alt dette forekommer os at være vægtige momenter i den empowerment, vi sigter mod på Børnekulturhuset. For os er det det vigtigste udbytte, men man skal selvfølgelig ikke forklejne den anden store effekt af projektet. Med byen som projektets omdrejningspunkt fik vi nemlig adgang til en række interessante informationer om de kvaliteter, børn holder for vigtige i deres lokalområder. Denne viden kom på meget forskellig vis til udtryk i den udstilling af børnenes værker, som afsluttede projektet. Og der kan være god grund til at tage denne viden alvorligt. Den afslører nemlig, at der er opgaver, som vi voksne – lærere, byplanlæggere eller andre – utvivlsomt ville løse helt anderledes og bedre, hvis vi lærte os at anskue dem i børnehøjde. For os at se er det en ikke helt uvæsentlig lære at drage i forbindelse med formuleringen af en vision om Århus som kulturhovedstad 2017 … det er jo trods alt børnene, der skal forme og føre erfaringerne fra 2017 videre i tiden efter.

Dermed er projekter som fx ”MitHood” med til at understøtte udviklingen af børnenes personlige, sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Dertil oplevede vi, at projektet var med til at stimulere udviklingen af fælles værdier og interesse for at engagere sig i sit eget ”Hood”.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.2 BØRN: “MITHOOD” - EN

AKTIVERENDE KORTLÆGNING


BØRN OG UNGDOM // UNGDOM / ÅRHUS’ STREET-SCENE INTRODUKTION I forbindelse med Århus som Kulturby 2017 har SkateMusicPark (SMP) fået til opgave at kortlægge den del af kulturlivet der ofte omtales som ’street’, ’subkultur’, ’undergrund’ og ’unge udenfor foreningslivet’.

STREET-SCENEN DELT OP Som tidligere nævnt er grupperingerne i street-scenen meget overlappende. Figur 1 viser i et diagram grupperne i procentsatser. Der skal gøres opmærksom på, at totalen er flere end 166 personer, da mange har udtrykt, at de tilhører flere grupperinger.

[Tekst af Hanne Staahlnacke]

Denne kortlægning er baseret på et online spørgeskema med 20 spørgsmål der er blevet distribueret til målgruppen via Facebook, e-mails, opslag på Frontløbernes hjemmeside samt telefonisk kontakt til ’nøglepersoner’ indenfor de forskellige grupperinger i miljøet. Det er svært at få et præcist tal på hvor mange der har modtaget spørgeskemaet, men det drejer sig om over 400 personer i Århus Kommune. I alt har 166 personer svaret på spørgeskemaet. I denne kortlægning har vi valgt at kalde denne svært definerbare gruppe for Århus ’street-scene’. Vi er samtidig klar over, at der ikke er tale om én scene, men flere. Indenfor rammen Århus street-scene finder man flere grupperinger som ofte overlapper hinanden. På spørgsmålet om hvilken gruppe man tilhører, er der 13,5% der har svaret med flere grupperinger. fx har en person svaret ”hiphop, streetbasket og longboarding”. De tre største grupperinger er skateboard, musik og street art, hvilke samlet set udgør mere end 2/3 af alle respondenter. Skate-board alene udgør 43% og har derfor fået mest opmærksomhed hele vejen igennem rapporten om kortlægning af Århus ’street-scene’, hvor en opsummering heraf bringes her.

GRUPPEFORDELING (FIG.1) 43% Skate Musik** Streetart Streetbasket BMX 14%

8%

Streetsoccer GadehangͲout

2%

Parkour

3% 3%

12%

5%

Andet*

10%

ALDERSFORDELING AF ALLE RESPONDENTER (FIG.2) Under10; 1%

Over30; 17%

11Ͳ15; 6% Under10 16Ͳ20; 25%

26Ͳ30; 17%

11Ͳ15år 16Ͳ20 21Ͳ25 26Ͳ30 Over30

21Ͳ25; 34%

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’

STREET-SCENE

STREET-SCENEN I ALDER Vi var overraskede, da vi opdagede, at ca. 64% af målgruppen er over 20 år (fig. 2) og at næsten 20% er over 30 år. Hvis man kigger isoleret på de, der er over 30 år kan man se, at andelen af streetart/graffiti er overrepræsenteret (47%) i forhold til hvis man tager alle aldre og grupperinger i betragtning, hvor streetart/graffiti kun udgør 12%. HVOR MANGE ER DE – OG BLIVER DE FLERE ELLER FÆRRE? Dette er svært at svare på. I spørgeskemaet har vi stillet spørgsmålet: ”Hvor mange mener du tilhører ’din gruppe’?” Da mange tilhører flere grupperinger er det svært at vide hvilken gruppe de refererer til, når de sætter tal på. Hvis vi kigger isoleret på den største gruppe, skaterne, har flest (32%) svaret, at der er et sted mellem 101-200 skatere i Århus Kommune. Samtidig er der lige mange (10%) der mener, at det kun er 51-100 skatere som dem der mener, at de er flere end 300 skatere. Streetbasketspillere er dog lidt mere enige i deres vurdering. Her mener 45%, at der er over 300 af slagsen i kommunen. Hvis man kigger på alle respondenter, er der en klar majoritet med 65% der mener, at antallet af ’medlemmer’ i deres gruppering er stigende. Under 10% mener, at antallet er faldende og 15% mener, at antallet er stagnerende. De resterende 10% har svaret, at de ikke ved. På spørgsmålet: ”Hvor levende synes du at Århus’ street-scene er?” blev målgruppen bedt om at rangere fra 1-10, hvor 10 er ensbetydende med ’mest levende’. Der blev givet flest 5’ere og 8’ere (20% hver især), 10% gav en 2’er og 6,5% gav topkarakteren 10. Gennemsnitskarakteren er 5,8.


KØNSFORDELING Ud fra alle respndenter udgør kvinder 17% og mænd 83%. Af alle kvinder er der en klar majoritet der er over 20 år (73%). Fordelingen af kvinder i de forskellige grupperinger er relativt jævn.

KONKLUSIONER Vi kan konstatere, at street-scenen er svær at konkludere på. I modsætning til fx de etablerede sporter med faste mødesteder, faste træningstidspunkter, faste hold, spilleregler, kontingent osv. har vi som sagt at gøre med en meget svært definerbar gruppe uden lignende faste holdepunkter. Generelt set arbejder streetscenen netop uden faste mødepladser, uden faste træningspunkter, uden faste hold, uden kontingent og ugen et fast regelsæt. Det betyder dog ikke, at man ikke har mødepladser, uformelle hold og uskrevne regler. For at gå endnu dybere og danne sig et mere dækkende billede ville det være nødvendigt at følge målgruppen på tæt hold og fx arbejde med kvalitative interviews.

NOGLE STEREOTYPER STEREOTYP 1 – DEN TYPISKE STREET-PERSON Mand, 22 år, står på skateboard flere gange i ugen, lytter til hip-hop. Om sommeren holder han til ved skateparken Skt. Annagade og om vinteren i skøjtehallen på Skovvejen. Han bruger Skt. Annagade som en mødeplads, hvor han møder op på ubestemte tidspunkter. Herfra tager han ofte ud i gaderne for at stå på skateboard med vennerne. Hvis han var borgmester for en dag ville han afsætte midler til at styrke hele street-kulturen, åbne en indendørsfacilitet med ramper og med plads til flere af grupperingerne. STEREOTYP 2 – 30+ Mand, 32 år, maler graffiti rundt omkring i Århus C. Han har ikke nogle bestemte steder hvor han hænger ud, men flere gange om måneden finder han og vennerne en passende væg i byen hvor de kan udtrykke deres kunst. Ofte bliver det Skøjtehallen der lægger lærred til. Hvis han blev udset til borgmester for en dag, ville han arbejde for at overbevise de andre politikere om, at der en forskel mellem gadekunst og hærværk. Han ville lovliggøre de kedelige grå flader såsom gangtunneler i byen, så de i stedet kan blive udsmykket med kunst til folket. STEREOTYP 3 – MINORITET Kvinde, 16 år, streetdanser. Hun bor udenfor Århus Kommune, men kommer ofte til byen, når der er et kulturelt arrangement der tiltaler hende. Hun deltager fx hvert år i hiphop-festivalen Århus Took-it. Nogle gange kommer hun til Århus Havn for at træne sammen med vennerne. Hun synes, at Århus er en førende by indenfor street-arrangementer, men hun savner et indendørs sted hvor hun kan træne og bare hænge ud. Hvis hun var borgmester for en dag ville hun sørge for, at streetdansere havde et sted, hvor de kan træne og ’battle’ hinanden. HVOR ER DE? Da det er karakteristisk for street-scenen, at man netop bruger gaderne, er det svært at fastlægge de præcise steder, hvor målgruppen holder til. Nogle af grupperingerne fx street art, street-skate og BMX bruger hele det urbane miljø for at udføre deres aktivitet. Dog er der nogle grupperinger fx streetbasket og streetsoccer der har nogle faste mødesteder, hvor de nødvendige redskaber er placeret. De mest populære tilholdspladser for streetbasket-miljøet er Skt. Annagade og N. Kochs Skole om sommeren. Mange af streetbasketspillerne pointerer, at der ikke er nogen steder at spille om vinteren. Hvis vi kigger på den største gruppering, skaterne, kan vi se at der er to steder, der er de klart mest populære, navnlig Skt. Annagade og hallen ved Skovvejen.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’

STREET-SCENE


HVIS DU VAR BORGMESTER FOR EN DAG? ”Svært.. Vi bruger gader og stræder til vores udfoldelse - måske fortælle folket, at vi ikke gør det for at provokere dem, men blot for at hygge os, udvikle os og nok også dyrke det der motion…”

”JEG VILLE FÅ UNGE DER ER GODE TIL PARKOUR OG NOGLE COOLE SKATERE OG RAPPERE TIL OG KOMME OG FÅ DEM TIL AT LAVE OPVISNING” ”JEG VIL SKABE FLERE RUM I MIDTBYEN, HVOR FLEST UNGE I MIN TILHØRSKREDS BOR, SOM INDBYDER TIL MERE STREETAKTIVITET. VI GIDER GODT BÅDE AT SPILLE BASKET OG FODBOLD, DET KOMMER SIG IKKE SÅ NØJE, MEN LIGE NU KAN VI INGEN AF DELENE. VI HAR BRUG FOR STEDER SOM I KBH., HVOR MAN I MIDTBYEN SER MANGE MULTIBANER”. ”..ændre måden man får fondsmidler fra kommunen. I stedet for underskudsgarantier skulle der gives penge der gerne måtte være med til at skabe et overskud. Kommunen skulle desuden tage sig af alt administrativt så flere unge folk ville få mod til at skabe kulturliv...”

”…DEFINERE EN POLITIK, DER SKELNER MELLEM HÆRVÆRK OG GADEKUNST…” ”lave flere dynamiske miljøer i Århus for ungdomskulturen – Basketkurv opsat ved Mølleparkens nye område. Gennemføre SkateMusicPark med basketbane. Bibeholde basketbanen oppe på Annagade (nogle har snakket om at nedlægge dem pga. udbyggelse af skolen. Pt. den eneste basketbane med en decideret basketkultur).” ”Jeg ville tænke Skate-, rulleskøjte- og BMX-kulturen ind i byplanlægningen. Fx i Mølleparken, der ligger meget centralt, kunne man lave forskellige ramper, kasser ol. der både kunne fungere som sidde/opholdsplads og samtidig som forhindringer for div. udøvere af sport på hjul. Samtidig er det oplagt at få lavet en decideret hal hvor de sprotsgrene der har glæde af ramper og lignende kan mødes. Det ville være oplagt at så hallen appellerer til flere borgere ved af fylde den med andre indslag som fx koncerter og workshops.”

”OPSTILLE FLERE LOVLIGE GRAFFITI-VÆGGE OG LOVLIGGØRE GRAFFITI I GANG- OG CYKELTUNNELLER RUNDT OM I BYEN DER ALLIGEVEL ER GRÅ OG KEDELIGE”.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’

STREET-SCENE


[Carsten Skovfoged Laursen]

[Carsten Skovfoged Laursen]

[Carsten Skovfoged Laursen]

[Carsten Skovfoged Laursen]

[Carsten Skovfoged Laursen]

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’

STREET-SCENE


BØRN OG UNGDOM // UNGDOM / ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG INTRODUKTION For at finde frem til hvad der rører sig i Århus’ vækstlag og undergrund på nuværende tidspunkt, samt diverse problemstillinger vækstlaget står overfor i forbindelse med udviklingen, har man igangsat en kortlægning af dette miljø. Aarhus 2017 har indledt et samarbejde med Frontløberne som har udmøntet sig i udarbejdelsen af en rapport, der beskæftiger sig med kortlægningen af Århus’ subkultur og vækstlag. Arbejdet med at kortlægge Århus’ subkultur og vækstlag er udført parallel med Frontløbernes 20 års jubilæumsprojekt ”FLirkus”. [Tekst af Merle Frisch Jensen]

På det landsdækkende kulturpolitiske plan er der i dag ikke en høj grad af fokus på vækstlaget og subkulturen. Faktisk har konkrete hændelser, samt nedskrevne missioner og visioner for den landsdækkende kultur vist sig, at sende det modsatte signal. Byplanlægning handler om at indrette en by, mens politik handler om at indrette et samfund – men begge discipliner bør have fundament i samme grundlag. Det bør skabe de bedst mulige rammer for flest mulige mennesker, og de rammer fastsættes bedst af indbyggerne selv. Det handler om at opfordre og aktivere frem for at pålægge og ansætte.

FRONTLØBERNE

Brugerundersøgelsen med respondenter fra vækstlagsprojektet FLirkus viser, at projektet har givet større tro på evnen til at bidrage til Århus’ kulturelle scene samt på- og medvirke i forberedelserne mod Århus som Europæisk Kulturby i 2017. Frontløberne er en veteran indenfor feltet med 20 år på bagen og med utallige succeshistorier, samt lærerige fiaskoer indenfor projektskabelse. Frontløberne er en bærende platform for Århus kreative ungdomsmiljø, vækstlag og subkultur. Århus som Kulturhovedstad i 2017 kan være med til vise hvordan involvering og støtte af vækstlag og den eksisterende subkultur med fordel vil kunne skabe banebrydende opmærksomhed gennem kultur. Et godt eksempel på hvordan man tidligere har haft succes med en sådan opskrift, viste sig ved Københavns afholdelse af World Out Games i 2009, hvor en århusiansk delegation var inviteret for at repræsentere Danmark. En by ved navn One Love City skød op ved Den Sorte Diamant og alle medvirkende var fra vækstlagsgrupper i Århus. Sammen formåede de at skabe et helt unikt rum med kultur og kunst, som skabte stor opsigt og positiv omtale.

FRONTLØBERNE

Projektet FLirkus har muligvis ikke sat Århus’ vækstlag på landkortet, men det har skabt opmærksomhed omkring, at der findes et vækstlag og en subkultur i Århus der ikke er bange for at eksperimentere og som formår at skabe alternative og banebrydende kulturinitiativer. FLirkus har lavet et stort stykke forarbejde med involvering af den eksisterende subkultur og vækstlagsmiljø i forhold til Kulturhovedstad 2017, hvilket belyses nærmere i den følgende konklusion. FRONTLØBERNE

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG


FORSLAG Hvordan vil Kulturhovedstad 2017 med fordel kunne drage nytte af Århus’ vækstlag og subkultur i bestræbelserne derpå? Hvilke projekter der er relevante og interessante for Århus som Kulturhovedstad i 2017 er svære at forudse. Men et forslag i forbindelse med inddragelse af subkultur og vækstlag kunne være at åbne op for alle sluser, inddrage byens ungdom, studerende, vækstlagsmiljøer og den dannede kultur til at eksperimentere med frie rammer indenfor kulturprojekter. Man skal helt konkret ”lade lavinen rulle” i den forstand, at man fra kommunens side løsner grebet om ”kontrol” i forhold til nye initiativers indhold. Kommunen skal udvise omstillingsparathed og imødekomme folk, der kommer med impulsive ideer, hvor kvaliteten af kunst og kultur ikke er i centrum, men hvor der gives plads til og afsættes rum til frie udfoldelser. Hvor de bureaukratiske beslutningsprocesser skæres helt ned til bunden. Hvor man åbner op for mere liv, larm og farver i byrummet - at gøre byen til et midlertidigt værksted. Vækstlag og subkulturer eksisterer og fungerer bedst uden alt for mange rammer og langtidsplanlægning samt krav fra diverse myndigheder. Hvis man turde lade lavinen rulle og give frit spil, vil det medføre nogle helt konkrete ressourcemæssige tiltag. Dette kræver ekstra midler fra kommunal side, da man skal være omstillingsparate, hvilket krævet ekstra mandskab. Her vil praktikanter fra relevante uddannelser være en mulighed for at spare på de økonomiske midler og ikke mindst ville unge mennesker være brugbare på poster som kommunikationsmedarbejder mellem projektinitiativtager og kommunale foranstaltninger. Forståelse for eksperimentet fra kommunens side samt kommunikation af dette eksperiment ud til hele byen er afgørende for at tiltrække de stærke ressourcer i god tid og for et produktivt resultat. Endvidere er en idé at lade de instanser der har været impliceret i kulturhovedstadsprojektet være dommere over hvad der fungerer og hvad der ikke gør i udvælgelsen af projekter til kulturhovedstadsåret. Man kunne forstille sig, at de projekter der fungerede blot ville bibeholdes og videreudvikles. Århus har altid haft et vækstlag, der har været med til at sætte Århus på landkortet, og hvis man forstår at anvende disse ressourcer, vil det være et trumfkort i ærmet i kampen om og realiseringen af at blive Kulturhovedstad i 2017.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG


KONKLUSION Vil Århus’ kulturelle undergrund og vækstlag kunne spille en rolle i forhold til ”Århus som Kulturhovedstad 2017”? Århus’ vækstlag er en flygtig størrelse, hvilket et vækstlag altid må konkluderes at være, eftersom definitionen på vækstlag er et stadie / en proces man befinder sig i. FLirkus-projektet har vist, at der er mange kræfter i Århus - både i form af vækstlagsgrupper og indenfor subkulturen. At FLirkus ikke har formået at aktivere alle eksisterende grupper og enkeltpersoner i det lange forløb er ikke ensbetydende med, at subkulturen hverken findes eller har nogle uudnyttede kræfter, der kan drages nytte af i forhold til kulturhovedstad 2017. FLirkus har været med til at sætte endnu større fokus på og skabe forbindelser mellem Århus´ vækstlag og undergrundskultur og bestemt også i forhold til Kulturhovedstadsprojektet. Det kan bl.a. ses i SWOT-analysen, der er blevet foretaget og endvidere i workshops i sommeren 2009, hvor myndigheder og aktører inden for vækstlaget var samlet og deltog i workshops. Disse har resulteret i, at der er foregået vidensdeling myndigheder og aktører imellem. Og også internt i vækstlagskulturen er der blevet dannet netværk på kryds og tværs til fordel for nye projektinitiativer. FLirkus er en netværksorganisation og undersøgelser viser, at deltagelse grunder i venners indvirkning og netværk, fællesskab osv. Altså har de menneskelige værdier været et væsentligt grundlag for deltagelse. Mund til mund markedsføring har fungeret godt, men

indenfor et snævert felt. Der kan dog argumenteres for, at andre former for markedsføring ville kunne tiltrække en mere mangfoldig gruppe mennesker. Der kunne have været afsat midler til professionelle markedsføringsmetoder som eksempelvis PR-stunts for mere mediedækning og generel distribuering af det udarbejdede PR-materiale for en mere dækkende og breddemæssig markedsføring.

chancer, hvilket er en stor styrke. Disse initiativer bliver blandt andet støttet af projektvuggen Frontløberne og kommunen. Århus Kommune samt Aarhus 2017 har vækstlaget med i visioner og det er positivt, for det er vigtigt for udviklingen og energien i byen, at der bliver støttet op omkring nye initiativer, da ungdommen og subkulturen har en energi og alternativ tanke-gang, der kan skabe noget unikt og opsigtsvækkende.

I og med at aktørerne selv har skabt indhold og retningslinjer for FLirkus’ konceptet har det bidraget til personlige succesoplevelser, hvor personlig udvikling er realiseret for de der har prøvet kræfter med ansvarsroller inden for områder såsom organisering, planlægning og medarbejderhåndtering og kompetenceudvikling. Dertil en tro på, at ”man kan hvad man vil” og at Århus’ vækstlag vil kunne bidrage til Århus som kulturhovedstad i år 2017. Disse er blot nogle af de positive effekter FLirkus-projektet har skabt.

Kritikpunkter i projektet FLirkus er også til at tage og føle på. Projektets åbne struktur og selvaktivering har givet få rigtigt meget, men mange er tabt på vejen og andre har syntes ikke at få nok ud af at deltage og derfor forladt projektet med en mindre tro på Århus’ subkultur og vækstlagets ressourcer.

Brugerundersøgelsen samt intern evaluering har vist, at aktørerne har manglet trygheden og støtten i form af mere strukturerede rammer. Dog har et udfald, der viste sig at være succesfuldt i projektet været personlig udvikling hos de aktører der har været involveret i FLirkus store dele af vejen. Et tredje område rapporten ”Kortlægning af Århus’ subkultur og vækstlag” belyser, er, at der findes et stort gåpåmod i Århus i forhold til at lave grænsebrydende og anderledes kultur, hvor man tør skille sig ud og tage

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG

Alternativ kultur henvender sig oftest til mindre befolkningsgrupper. Med regeringens privatisering i form af samarbejdet kultur og erhverv imellem, hvor succeskriterier for kulturprojekter oftest måles ved publikumsantal og mediedækning, giver det vækstlagsprojekter svære forhold på det åbne marked. Specielt under finanskriser som vi oplever i dag, hvor virksomhederne lukker kasserne i og efterlader offentlige instanser afklædt i forhold til at varetage de mindretalskulturprojekter der derfor kommer i klemme. Derfor er det vigtigt for projekter som FLirkus og andre vækstlagsprojekter, at man fra regeringens side arbejder på et holdbart sammenspil erhverv, kultur og offentlige instanser, hvis man vil værne om et mangfoldigt kulturudbud i Danmark.


[Anne Dyhr]

[Anne Dyhr]

MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED [Anne Dyhr]

[Anne Dyhr]

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG

Kortlægning_BornOgUngdom  

Hertil har man ønsket en særlig undersøgelse af streetkulturen i Århus. SkateMusikPark har således stået for en brugeranalyse, der bygger på...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you