Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering
i den offentlige sektor med et ekstensivt evalueringsarbejde og meget konkrete målsætninger, der beror på en New Public Management-ideologi (Ejersbo og Greve 2002). Denne form for kontraktstyring er bl.a. udskældt for at tage for meget tid fra det egentlige arbejde, idet de hyppige og gennemgribende evalueringer er yderst tidskrævende. Som udtrykt af Mads Bøgedahl, Production Manager på Train: ”Vi er presset af det med frekvens. I vores regionale kontrakt står, at vi skal pumpe 110 koncerter ud om året, uanset om vi vil det eller ej. Det vil vi godt, men det er bare også et spørgsmål om midler og tid.”
- Mads Bøgedahl, production manager på Train. Her antyder Mads Bøgedahl et muligt sammenstød mellem kvalitet og kvantitet. Det virker rimeligt at antage, at en kvantitativ målsætning om f.eks. 110 koncerter på et år ikke nødvendigvis afspejler et meningsfuldt billede af, hvad der bør præsenteres ud fra kvalitative kriterier. I en by af Århus’ demografiske karakter synes størrelsen af et spillested at være udslagsgivende i
38
forhold til genreprofil. Mads Bøgedahl: ”Det er meget kapaciteten, der afgør, hvad man gør. Et stort lokale kræver et stort orkester.” Derfor er der da også stor forskel på, hvilke bands spillestederne Train og Musikcaféen kan præsentere med økonomisk mening, og således at publikumsantallet nogenlunde stemmer overens med spillestedets kapacitet. For spillestedet handler det ifølge Robert Ulrich om: ”At skabe loyalitet overfor sit publikum er vigtigt. En af mulighederne er stilbevidsthed, profil. Vi har altid fokuseret på noget, der kunne kaldes vækstlag eller niche, men via en bred genrespredning, et bestemt niveau af et orkesters liv.” - Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen. Igen med demografien in mente er det symptomatisk, at Musikcaféen er et spillested med en relativt skarp profil. Her er billedet et lidt andet for et spillested af Trains størrelse, idet kapaciteten ganske enkelt fordrer et fokus på mainstream-musik, større udenlandske navne og populær kopimusik.
Et andet demografisk særkende ved Århus er byens kulturelt kompakte karakter, som udtrykt af Peter Vuust: ”En af de ting, der er fabelagtige ved Århus er, at den er så koncentreret. Så mange spillesteder. Århus har en rigtig god størrelse, og lokalitetsmæssigt en fordel.” - Peter Vuust, musiker og hjerneforsker Conny Jørgensen, souschef på ROSA, har dog et lidt andet syn på netop dette: ”Jeg synes det er vigtigt at udvikle noget infrastruktur, så man kan få gang i nogle flere bydele. Gør noget, så det ikke er så mærkeligt at komme ud over den ringvej. Man skal tænke i publikum og hvad der gør det nemmere for publikum at nå oplevelserne.” - Conny Jørgensen, souschef på ROSA Netop disse to divergerende holdninger synes at belyse problematikken ganske fint: Skismaet omkring demokratisering af kulturen på mikroplan. Det væsentligste at pege på i denne sammenhæng er vigtigheden af øget infrastruktur, såfremt kulturen decen-