Page 1

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

2017

BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 2: KULTURELLE KORTLÆGNINGER


2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 2: KULTURELLE KORTLÆGNINGER

ANALYSER OG DOKUMENTATION ER BLEVET TIL I SAMARBEJDE MED FØLGENDE AKTØRER: Aarhus Amatør Fotografer (AFA), Anne Line Svelle (Børnekulturhuset Århus), Hanne Staahlnacke (SkateMusicPark), Idrættens Analyseinstitut, Kultur & Borgerservice - Århus Kommune, Lær Dansk, Maja Rottbøll (Proceskonsulent), Merle Frisch Jensen (Frontløberne), Metopos By- og Landskabsdesign, Morten Daugaard (Arkitektskolen Aarhus), Natur & Miljø - Århus Kommune, Nyx, Pernille Heiberg Stentoft (Kulturformidler), Planlægning & Byggeri – Byarkitektur - Århus Kommune, Sundhed & Omsorg - Århus Kommune, Teknik og Miljø - Århus Kommune, Thomas Hessellund Nielsen (Proceskonsulent), Tom Nielsen (Arkitektskolen Aarhus) og studerende fra Arkitektskolen Aarhus.

FØLGENDE SEKRETARIATETSMEDARBEJDERE OG KONSULENTER HAR MEDVIRKET TIL AT GENNEMFØRE KORTLÆGNINGER OG DOKUMENTATIONSARBEJDE: Anne Sofie Hammer Madsen, Anne-Katrine Haansbæk, Annette Damgaard Hansen, Birgitte Klit Kjær, Hanne Wellendorf, Helle Bendsen, Jesper Abild Jensen, Kasper Andersen, Lene Øster, Linda Ølgaard Christensen, Line Schulz, Line Wagener, Malene Andersen, Martin Lai Andersen, Martin Nielsen, Mette Petersen, Nikolaj Sørensen, Thomas Witzel, Tine Engel Mogensen og Trine Kobborg. REDAKTION: Kirsten Elkjær og Trevor Davies.

Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form, www.aarhus2017.dk 1. udgave Oplag: 2500 stk. i 2 bind Udgivelsesdato: 23.08.2010 Trykkeri: Unitryk, Åbyhøj Kontakt Aarhus 2017-sekretariatet på aarhus2017@mkb.aarhus.dk www.aarhus2017.dk Kulturforvaltningen Århus Kommune Vestergade 55, 4. 8000 Århus C


INDHOLDSFORTEGNELSE // BIND 2

1

KUNST OG KULTUR

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11 1.12

Introduktion Kulturkortlægninger - tværgående temaer Kulturarv Billedkunst, foto og kunsthåndværk Scenekunst Rytmisk musik Klassisk og ny musik Festivaler og events Litteratur Film og nye medier Kulturhuse Idræt og motion

- Region Midtjylland, Århus

2

DEN FYSISKE BY

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6

Introduktion Baggrund Bordkort Børneworkshop Skjulte steder Kultur- og bevægelsesruter

– Århus

2.7 2.8 2.9 2.10

3

1. workshop, Arkitektskolen Aarhus 2. workshop, Arkitektskolen Aarhus 3. workshop, Arkitektskolen Aarhus Temaplan: Byrumsatlas og strategier

4.2 Mangfoldighed 4.3 Bæredygtighed 4.4 Demokrati

5

BØRN OG UNGDOM - Århus

KREATIVE ERHVERV

– Region Midtjylland, Århus

3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6

Introduktion De kreative erhvervs betydning Hvem er de kreative erhverv? De kreative erhverv i tal og diagrammer Virksomhedskarakteristika De kreative virksomheder og det offentlige erhvervsfremmesystem 3.7 Virksomhederne mangler forretningskompetencer 3.8 Kompetenceudviklingsinitiativer 3.9 Netværk og samarbejde 3.10 Vejen frem til etablering af Creative (Midt)Jylland 3.11 Behov for en overordnet kreativitetsstrategi

5.1 5.2 5.3

Introduktion Børn: ”MitHood” – en aktiverende kortlægning Ungdom: Århus’ street-scene, Ungdom: Århus’ subkultur og vækstlag

6

ÅRHUS SET INDEFRA

6.1 6.2 6.3

Introduktion ”Århus NU” - Strong Bright Hearts ”Min by” - Lær dansk

7

ÅRHUS SET UDEFRA

7.1 7.2 7.3

Introduktion Århus i et internationalt perspektiv Malmö Universitet

egion

n Midtjylland,

4

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI

4.1

Introduktion

- Århus


KULTUREL KORTLÆGNING AF ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // INTRODUKTION Den kulturelle kortlægning er første fase i kulturhovedstadssatsningen. Kortlægningen og dens resultater udgør således grundstenen i det videre forberedelsesforløb for 2017-projektet. Kortlægningen gennemførtes som 10 individuelle delkortlægninger med 2 overordnede kortlægninger der tilsammen udgør den kreative sektor (kultursektor, kreative erhverv). Netop de to kortlægninger er gennemført for hele regionen, hvorimod de andre omfattede udelukkende Århus. Sammen med kortlægningen af byens fysiske rammer kan de tre kortlægninger betragtes som basiskortlægninger. Dertil gennemførtes 3 tværgående tematiske analyser (mangfoldighed, bæredygtighed og demokrati) som tilsammen udgør de centrale værdikomplekser i samfundet i forhold til kulturhovedstadssatsningen. Hertil gennemførtes to målgruppeanalyser (ungdom og børn) og endelige gennemførtes en ”Århus set indefra” og en ”Århus set udefra”-kortlægning, der dels tager pulsen på byen set fra en individuel / social vinkel og en vurdering af Århus, der tager afsæt i Århus som en by i en international sammenhæng. Kortlægningerne er gennemførtes i vinter 2009.


KULTUREL KORTLÆGNING AF ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // BAGGRUND METODE OG BEGREB ”Cultural mapping” (og ikke culture mapping!) er den internationale term. Det oversættes bedst som kulturel kortlægning eller kulturkortlægning. Begrebet kulturel kortlægning er det mest rammende udtryk, da der er tale om en kortlægning ud fra en kulturel forståelse og ikke blot en kortlægning af den kulturelle sektor. Kulturel kortlægning er en metode til at afdække et områdes, en bys eller et samfunds kulturelle ressourcer. Den kulturelle kortlægning fokuserer på de materielle ressourcer (bygninger, organisationer, begivenheder, personer mv.) såvel som immaterielle ressourcer (holdninger, erindringer, værdier, kulturarv, netværk mv.). På samme måde som kartografen (landmåleren) forsøger at indfange mange forskellige detaljer ved virkeligheden og kortlægge dem på en struktureret og systematisk måde, er hensigten med den kulturelle kortlægning at give et nærbillede af et områdes kulturelle ressourcer. Ud fra dette nærbillede igangsættes kulturplanlægningen - arbejdet med at udvikle kulturpolitiske strategier, der er tilpasset områdets kendetegn.

Kulturel kortlægning skal forstås i tilknytning til begrebet cultural planning (kulturplanlægning) samt ideen om kulturelle ressourcer. Kulturkortlægning er første skridt i en kulturplanlægningsproces, hvor kulturpolitiske strategier udvikles. Den grundlæggende idé er, at de kulturelle ressourcer er nødvendige at kende og anerkende, og at der forud for den politiske beslutningsproces bør foreligge en detaljeret kortlægning af et givent områdes kulturelle ressourcer, inden der træffes beslutninger om kulturplaner og -strategier. Hvor kulturpolitik traditionelt er sektorafgrænset, indebærer kulturplanlægning og kulturkortlægning en mere helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang til et områdes ressourcer. Afgrænsningen inden for kulturkortlægning er i reglen territoriel. Fokus er på udviklingen af kulturliv, økonomi og det sociale liv mv. inden for et afgrænset geografisk område. Det centrale i kulturplanlægningsbegrebet og inden for

kulturkortlægningstraditionen er således også et bredt kulturbegreb. Kultur defineres som en ”livsform” (”a way of life”) dvs. som en integration af kunst (både finkultur og kunsthåndværk) med andre aspekter af den lokale kultur, herunder dagligdagens mønstre og rutiner. Det brede kulturbegreb indfanger således også uddannelse, gastronomi, medier, turisme, videnskab, oplevelsesøkonomi mv. Indenfor cultural mapping tilgangen rettes fokus på stort set alt af relevans og med tilknytning til kulturen. Der er altså tale om en holistisk tilgang – som derfor kan være vanskelig at gennemføre, fordi den hurtigt bliver meget omfattende. Metoden fordrer – såfremt man vil lave denne totale analyse – et meget omfattende dataindsamlings- og analysearbejde, der formentlig ligger langt ud over, hvad der vil kunne gennemføres i de fleste byer eller samfund. Det skyldes bl.a., at en stor del af kortlægningen vil bestå i at formulere, beskrive og dokumentere relationer, netværk, holdninger og værdier mv. (de immaterielle ressourcer).

KAPITEL X/ TEMA X 3


Når dette er sagt, skal det understreges, at en kulturel kortlægning – hvis resultater skal indgå som central viden i en kulturplanlægningsproces - naturligvis er forbundet med en række fordele og positive udfordringer: »

»

»

»

En kortlægning vil være med til at sætte fokus på samspillet mellem blandt andet kultur, uddannelse, erhverv, turisme og det sociale liv, og ikke blot betragte kultur som et afgrænset område. Dette kan støtte nytænkning i både kommunale og regionale organisationer og endvidere støtte samspil mellem den offentlige og den private sektor. Processen vil være en mulighed for at få synliggjort og dokumenteret samarbejdsrelationer, traditioner, kulturelle værdier mv. der ellers er usynlige, og dermed øges sandsynligheden for, at der også efterfølgende vil blive sat fokus på at bevare disse dele af det kulturelle liv. I en tid hvor alle og alt arbejder med netværk, projekter, åbne vidensplatforme mm. er det vigtigt, at man også har et analyseredskab, der faktisk tager afsæt i disse kompetencer og metoder.

KAPITEL X / TEMA X 4

»

»

»

»

Kortlægningsprocessen i sig selv kan være med til at øge deltagelsen i de kulturelle processer, idet kortlægningen fordrer, at en række aktører, der ellers ikke normalt inddrages, nu skal deltage i formuleringen og beskrivelsen af hvilke kulturelle ressourcer, den pågældende by besidder. Denne inddragelse kan samtidig give en større grad af medansvar for den kulturelle udvikling i en by eller et område. Metoden er yderst medievenlig. De processer, der igangsættes kan være med til at skabe opmærksomhed på kulturområdet og de emner, der er sat på dagsorden. Herved kan der skabes en offentlig debat og interesse i forskellige temaer. Ved at bruge en ny, helhedsorienterede metode er man med til at signalere, at man er i færd med en fornyelsesproces og en søgning efter alternative og nye måder at beskrive byer og vores kultur.

Den kulturelle kortlægning skal ses som en integreret del af den forberedelsesproces, der skal gennemføres i årene 2008-2012 frem til, at Århus skal indsende den officielle ansøgning om at blive Kulturhovedstad i 2017. 2017-satsningen baseres på et bredere kultursyn og en mere integreret tilgang end det kulturbegreb, der normalt arbejdes med i Kulturpolitik-regi. De fordele, der er skitseret ovenfor, er samtidig meget ønskværdige i forbindelse med Kulturhovedstadssatsningen: »

der sættes fokus på samspillet mellem kultur og andre sektorer; et samspil der bør styrkes i de kommende år, hvis gevinsterne ved 2017-projektet skal optimeres.

»

kultur bredes ud til ikke at være et afgrænset område.

»

processen synliggør samarbejdsrelationer, netværk mv. som er relevante at få tydeliggjort både i forhold til ansøgningen og det videre udviklingsarbejde frem mod 2017.


»

kortlægningen kan skabe medieomtale og derigennem styrke befolkningens engagement og deltagelse i 2017-projektet.

»

den ”nytænkende proces” er første ”bevis” på, at Århus kan fremvise og gennemføre unikke ideer og processer, som det vil blive forventet, hvis byen skal have titlen som kulturhovedstad.

(herunder de kreative erhverv, uddannelse, forskning, medier mv.), og endelig skal 2017 agere i et socialt rum, hvor grupper som børn og unge, det flerkulturelle mv. også er væsentlige. Med så bredt et fokusområde som beskrevet ovenfor er det ikke muligt at anvende én metode eller analyse i forhold til hele området.

Man kan sige, at netop kulturel kortlægning og kulturel planlægning er udtryk for det greb, som ”Europæisk Kulturhovedstad” forudsætter. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes med et udvidet kulturbegreb. Århus som Europæisk Kulturhovedstad indbefatter i sagens natur et mere ”rummeligt” kulturbegreb end ”kultursektoren”, som i snæver forstand defineres som et ressortområde under Magistraten for Kultur og Borgerservice.

Der lægges således op til en decentral kortlægningsmodel, hvor der gennemføres en række selvstændige undersøgelser/kortlægninger af udvalgte områder/temaer, der tilsammen giver et mangedimensionelt billede af byen. Resultaterne kan således også anvendes i forhold til en række selvstændige satsninger, og af mange forskellige interessenter. Samtidig er det forventningen, at denne tilgang vil kunne engagere mange forskellige interessenter.

Under kortlægningen skal der således sættes fokus på byen som en fysisk størrelse (dvs. bydele, pladser, torve mv.), samt på spørgsmål om byens kvaliteter, historie og byens miljø. Projektet skal omfatte flere sektorer

Grundlaget for den kulturelle kortlægning skal være det samme som er udgangspunktet for de kommende års satsninger i lyset af kulturhovedstadssatsningen. Dvs.

»

at der arbejdes indenfor rammen af Århus kommunes borgerinddragelsesmodel, og at der inviteres til deltagelse i processen

»

at der arbejdes med utraditionelle kreative processer i udformning og realisering

»

at viden, der indsamles, kan anvendes af mange/ alle interesserede/interessenter

»

at formidlingsdelen både skal være med til at præsentere Århus som en by der tænker og agerer som en kreativ storby og markere ambitioner overfor Kulturhovedstad 2017.

KAPITEL X/ TEMA X 5

http://www.aarhus2017.dk/uploads/Kortlaegning2_0_Introduktion  

http://www.aarhus2017.dk/uploads/Kortlaegning2_0_Introduktion.pdf